Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv?
|
|
- Julius Kaj Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagsnr Ref. MLK/hbj Den 27. maj 2005 Hvad kan parterne gøre for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv? Af LO-sekretær Marie-Louise Knuppert Teknologirådets konference den 5. april 2005 Det er et meget vigtigt og aktuelt tema som Teknologirådet har sat fokus på med de to konferencer om balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Den seneste tids mange skriverier om og dokumentation af, at en meget stor del af danskerne føler sig stressede og i værste fald brænder ud, vidner herom, og det er klart, at vi må gøre noget. Det er vigtigt indledningsvist at slå fast, at for mig drejer problemet sig ikke kun om lønmodtagere med fleksible arbejdsvilkår, men i lige så høj grad om lønmodtagere med for lidt eller ingen fleksibilitet og frihed i arbejdet. Når jeg ser på den offentlige debat om at skabe balance mellem arbejdsliv og det øvrige liv, savner jeg nogle nuancer. Jeg har stor medfølelse for de ansatte på videnarbejdspladserne, som altid bliver trukket frem, men arbejdsmarkedet omfatter nu engang meget mere, og arbejdsvilkårene er meget forskellige alt efter, hvilken branche der sættes fokus på. Mange danske arbejdspladser er kendetegnet ved begreber som fleksible arbejdstider, opgavestyring frem for tidsstyring, distancearbejde, flade hierarkier osv. osv. Men der findes også rigtigt mange arbejdspladser inden for såvel offentlig og privat service som industri, hvor arbejdsvilkårene ikke er kendetegnet ved fleksible arbejdstider mm., men hvor medarbejderne alligevel har problemer med at skabe en sammenhæng mellem deres arbejdsliv og deres øvrige liv. Der er derfor brug for et mere nuanceret blik på, hvordan danskernes arbejde ser ud. På mange arbejdspladser inden for industri og service vil der fx ofte være et psykisk arbejdsmiljø præget af forhold, som ensidigt gentaget arbejde og lav indflydelse på arbejdets udførelse. Medarbejderne vil ofte her være "bundet" til sin arbejdsplads, og skal bede om afløsning til fx at gå på toilettet. Hertil kommer at friheden, til for eksempel at kunne flekse en time til at klare nogle familiære ting, er mindre end andre steder. For medarbejderen på en typisk videnarbejdsplads vil de psykiske arbejdsmiljøproblemer derimod være udløst af forhold som eksempelvis stramme deadlines kombineret med fleksible arbejdstider. Her har man al den fleksibilitet, man kan ønske sig, men samtidig er det svært at finde en grænse for, hvornår arbejdet starter og slutter. Når vi som politikere og parter på arbejdsmarkedet skal til at finde løsninger på de danske lønmodtageres problemer med at skabe balance mellem arbejdsliv og det øvrige liv, er det nødvendigt, at vi forstår at medtænke hele arbejdsmarkedet - altså både medarbejderen i servicesektoren/industrien og medarbejderen på videnarbejdspladsen.
2 Og i vores skelen til løsninger er vi nødt til at have øje for, at for nogle skyldes ubalancen mellem arbejdsliv og det øvrige liv måske for megen fleksibilitet og for mange frihedsgrader. Eller måske snarere, at fleksibiliteten og friheden bliver forvaltet forkert. Men vi skal også have øje for, at for mange andre - og måske de fleste - skyldes ubalancen for lidt fleksibilitet og for få frihedsgrader i arbejdet. Når arbejdet bliver grænseløst, handler det om at have sin arbejdsetik på plads Talrige undersøgelser har efterhånden vist, at medarbejdere med såkaldt fleksible arbejdsvilkår arbejder langt mere, og i langt højere grad får konstateret udbrændthed eller en form for stressrelateret sygdom, end ansatte med mere faste rammer omkring deres arbejde. Der tales om, at danskerne er ved at blive arbejdsnarkomaner, og at vi ligger en stadig større del af vores identitet i arbejdet. I dansk fagbevægelse skal vi arbejde for, at fleksible arbejdsvilkår fortsat bliver en mulighed for udvikling i det daglige arbejde. For vores medlemsundersøgelser viser, at det er det, medarbejderne ønsker sig. Men det kræver, at man på den enkelte arbejdsplads bliver bedre til at forvalte fleksibiliteten og den store frihed. På mange arbejdspladser har der været en tendens til, at spørgsmålet om, hvordan man forvalter de fleksible arbejdsvilkår bliver et individuelt anliggende og den enkeltes ansvar. Her tror jeg kimen til mange af problemerne ligger. Dialogen mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse om problemer med at håndtere fleksibiliteten er mange steder nærmest ikke-eksisterende. For alle skal jo leve op til deres personlige ansvar. Jeg er klar over, at med uddelegering af ansvar følger naturligvis også et personligt ansvar, som medarbejderne må påtage sig. Men dette bør ikke være en hindring for, at man på arbejdspladserne løbende har en dialog om, hvad der forventes og ikke forventes af de muligheder, som de fleksible arbejdsvilkår giver. For eksempel kan man på en arbejdsplads godt indgå fælles aftaler om, at det ikke forventes, at man checker mails og lignende om aftenen og i weekenderne. Kun i aftalte tilfælde skal det være sådan - det skal ikke være normalen. Et andet problem med de fleksible arbejdsvilkår er, at man på nogle arbejdspladser helt holder op med at lede arbejdet. For medarbejdere, der ikke er gode til at lede sig selv, bliver dette et problem, for så stiller medarbejderne alt for store krav til sig selv og ender i stress og udbrændthed. Så det forhold, at man som medarbejder får mulighed for selv at planlægge sit arbejde, gør ikke behovet for ledelse på arbejdspladsen mindre. Snarere tværtimod. Jeg kunne godt tænke mig nogle flere arbejdsgivere, der klart meldte ud til deres medarbejdere, at de ganske enkelt forventede, at medarbejderne holdt fri, når de havde fri. Og jeg kunne godt tænke mig nogle flere arbejdsgivere, som klart signalerede, at medarbejderne forventedes at bruge deres fritid på at være sammen med familie, venner og på fritidsinteresser og i det hele taget være et helt menneske 2
3 Som fagbevægelse og part på arbejdsmarkedet skal vi medvirke til at lave kollektiver aftaler om de fleksible arbejdsvilkår, og om hvordan der sættes fornuftige grænser op mellem arbejdslivet og det øvrige liv. Den stigende anvendelse af nye ansættelsesformer gør ikke problemet mindre - snarere tværtimod Der kan i disse år konstateres en stigende brug af outsourcing og sub-contracting. Virksomhederne er meget optaget af at fokusere på det man lidt populært kalder deres kerneydelser og kernekompetencer. I praksis indebærer det ofte, at opgaver, som ligger uden for feltet af kerneydelser, lægges ud til underleverandører. Eller virksomhederne vælger at korttidsansætte specialister til at udføre opgaverne. Set fra mit bord opstår der dog en række problemer, når virksomhederne i stigende omfang gør brug af korttidsansatte. For de korttidsansatte selv er det et problem, at de ofte forventes at arbejde ud over, hvad der er normalt for arbejdspladsen. Det er også et problem for de korttidsansatte, at de aldrig bliver en del af arbejdspladsen og dens kultur. De fastansatte medarbejdere oplever naturligt nok de korttidsansatte som nogle, der kommer og går. Derfor engagerer de faste sig ikke i de korttidsansatte, og derfor involverer de dem som oftest ikke i virksomhedens sociale og kollegiale liv. Jeg kunne godt tænke mig at se en undersøgelse af, hvor mange af de korttidsansatte, der for eksempel deltager i julefrokosten på de arbejdspladser, hvor de er midlertidigt ansat. Mit gæt er, at det ikke er så mange. Ses der på de fastansatte medarbejdere, så kan den stigende anvendelse af korttidsansatte blive et problem. Det kollegiale fællesskab, og opbygningen en fælles arbejdspladskultur og nogle fælles værdier, er under pres. Og nogle ledelser kunne måske finde på at bruge den arbejdsform og arbejdsmængde, som de kontraktansatte repræsenterer, som et pressionsmiddel mod de fastansatte medarbejdere og deres arbejdsvilkår. Det gælder derfor for de fastansatte medarbejdere om løbende at drøfte med deres ledelse, i hvilket omfang og under hvilke betingelser der kan bruges korttidsansatte. Samtidig gælder det for medarbejderne om at få garantier mod, at brugen af korttidsansatte ikke vil få konsekvenser for deres egne løn- og arbejdsvilkår. På dette område har vi i fagbevægelsen en vigtig opgave at løse. Og vi skal både støtte de fastansatte og de korttidsansatte i deres arbejde med at skaffe sig nogle ordentlige arbejdsvilkår. Stigende fokus på (fælles) værdier på de danske arbejdspladser holdningstyranni eller demokratisering? Der er i de senere år kommet stigende fokus på begreber som værdier og etik. 3
4 Virksomhederne ses i stigende grad som samfundsborgere med et medansvar for ikke bare den økonomiske, men også den sociale og miljømæssige udvikling af samfundet. Men hvad er det for nogle værdier, virksomhederne optager? Og hvilken betydning har denne udvikling for arbejdsforholdene og for medarbejderdeltagelsen på virksomhederne? Er værdierne fx nogle som virksomheden selv har defineret, eller er de blot overtaget fra andre, fordi de lyder godt ud ad til? En undersøgelse har vist, at der i høj grad er kommet fokus på de nye værdier i danske virksomheder, og at de nye værdier i et vist omfang har skubbet traditionelle markedsøkonomiske værdier som aktionærværdi og effektivitet ned ad ranglisten. Fællesnævneren for værdierne er, at de anvendes til at skabe et fælles vi på virksomhederne. De skaber en slags forventningsfællesskaber, som definerer, hvilke forventninger medarbejderne skal leve op til. Samtidig formuleres værdierne så tilpas luftigt, at den enkelte medarbejder levnes rum til selv at tolke, hvad værdierne betyder for ham eller hende. For mig at se, udgør værdiernes luftige karakter dog samtidig en væsentlig faldgrube i virksomhedernes værdiarbejde, idet de valgte værdier ikke altid kommer til at tjene det oprindelige formål; nemlig at skabe fælles forventninger på virksomheden. For eksempel er det åbenlyst, at en værdi som engagement kan have meget forskellige betydninger afhængig af, om den fortolkes af ledelsen eller af medarbejderne. Der kan også være tale om værdier som for eksempel medarbejderudvikling, som måske af ledelsen fortolkes som, at medarbejderne skal være parate til konstant forandring og udvikling. En sådan forståelse kan imidlertid opleves som et problem af de medarbejdere, som nok er interesserede i udvikling og udviklingsmuligheder, men som også har behov for udviklingspauser. Samlet kan man sige, at de nye værdier på den måde af medarbejderne opleves som en retorik, som det kan være overordentligt svært at argumentere imod. Hvem har lyst til at modsige virksomhedens kerneværdier og dermed sige, at de ikke er ansvarlige, engagerede, udviklingsorienterede, omstillingsparate, innovative og fleksible. Det ville jo betyde, at man stemplede sig selv som uansvarlig, træg og reaktionær. På den måde vil de nye værdier føre til et holdningstyranni. Konsekvensen vil blive et dårligt psykisk arbejdsmiljø i form af stress og en dårlig virksomhedskultur, fordi medarbejderne ikke kan genkende de flot formulerede værdier i deres daglige arbejdsliv. Ævl, kævl og dårlig trivsel er en nærliggende og meget sandsynlig konsekvens. Derfor skal vi i fagbevægelsen arbejde for, at der etableres en levende dialog mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads om de nye værdier i arbejdslivet. Hvad kan vi gøre? Afslutningsvis vil jeg komme med fire konkrete forslag til initiativer: 4
5 1. Etablering af et statsligt initiativ og udviklingsprogram - et ledelsespolitisk udviklingsprogram for Danmark - hvor der generelt fokuseres på at øge de ledelsesmæssige kompetencer i Danmark. Hvordan håndterer de danske ledere fx de mange personalemæssige dilemmaer der knytter sig til: på den ene side at gøre brug af fælles værdier og moderne arbejdsformer, og på den anden side at give medarbejderne muligheder for at skabe sig en fornuftig balance i deres liv? 2. Gøre øget brug af overenskomster og aftaler. Overenskomster og aftaler kan definere de formelle rammer for håndtering af fx fleksible arbejdsvilkår. Det er der et stort behov for. Og der findes allerede aftaler herpå inden for bl.a. den offentlige sektor, og senest har man i finanssektoren indgået en overenskomst, der definerer nogle rammer for fleksibiliteten. Men det skal slås fast, at en overenskomst kun er en del af løsningen. For tingene skal udmøntes og løses lokalt på den enkelte arbejdsplads. Ellers bliver det ikke til noget. 3. Styrkelse af samarbejdsorganisationen og den kollegiale dialog på arbejdspladserne. Den stigende fokusering på værdier og fleksible arbejdsvilkår har som nævnt ført til en stigende individualisering på arbejdspladserne. Konsekvensen er, at det er blevet den enkeltes problem at håndtere en manglende balance mellem arbejdsliv og det øvrige liv. Der er behov for et fællesskab og nogle fælles retningslinier, og her vil det være oplagt at give samarbejdsudvalgene på arbejdspladserne nyt liv. Det er i samarbejdsudvalgene, at der kan afstemmes holdninger mellem ledelse og medarbejdere om, hvad der forstås ved de fleksible arbejdsvilkår. 4. Udvikling af personalepolitik, hvor der kan tilføjes et særskilt afsnit om balance i arbejdslivet og om at arbejdspladserne har brug for hele mennesker. Det er vigtigt, at personalepolitikken ikke bare bliver flotte hensigtserklæringer, som tages frem ved festlige lejligheder. Personalepolitikken skal være et redskab for samarbejdsudvalget, og derfor er det vigtigt at der i personalepolitikken stilles krav om en årlig evaluering af, hvordan det går for medarbejderne med at have balance mellem arbejdslivet og deres øvrige liv. 5
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 2 FORORD Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende holdninger og visioner på personaleområdet. Personalepolitikken er således det fælles grundlag
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken
Læs mereSLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:
SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse
Læs mereSTRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV
STRATEGI FOR ANSVARSOMRÅDE ARBEJDSLIV 18. JANUAR 2011 CPJ INDLEDNING Strategien for arbejdsliv skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets indsatser på området i perioden 2010-2012.
Læs merePERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med
Læs merePERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE
PERSONALEPOLITIK 2017-2020 ESBJERG KOMMUNE 2 PERSONALEPOLITIK ESBJERG KOMMUNE 3 FORORD VISION FOR ESBJERG KOMMUNE DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Personalepolitikken for Esbjerg Kommune indeholder de grundlæggende
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereRapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014
Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde
Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereArbejdsliv i nyhedsarbejde
Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI
ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereHvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?
Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereRAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET
RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed
Læs mereEN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK
EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereStærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.
Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte
Læs mereSamarbejde med nye briller
Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereDen attraktive arbejdsplads. Personalepolitik
Den attraktive arbejdsplads Personalepolitik Personalepolitik for Region Syddanmark Hovedudvalget for Region Syddanmark har godkendt en overordnet personalepolitik for hele regionen i december 2007. Personalepolitikken
Læs mereAkademikernes arbejdsmiljøstrategi
Akademikernes arbejdsmiljøstrategi 2018-2021 Psykisk arbejdsmiljø på dagsordenen Akademikerne har i en årrække arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for akademikere og for at sætte
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR
SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereKandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?
Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig
Læs mereRapport for Miljø (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:
Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 22-09-2014 Sammenlign afdeling: Teknik & Udskrevet d.22 09 2014 09:36 af lobk v.11.0.0.263 1/12 Sammenlign afdeling: Teknik & Antal besvarelser
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereRevideret personalepolitik
Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET
poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV
Læs mereHvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.
Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi
Læs merefor fællesskabet Personalepolitik
for fællesskabet Personalepolitik Indledning I Aalborg Kommune vil vi have gode arbejdspladser, god opgaveløsning og sammen skabe gode resultater til gavn for borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Aalborg
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereDjøfs seniorarbejdsmarkedspolitik
Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig
Læs mereVelkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!
Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet
Læs mereSamråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det
Læs mereHjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Læs mereDET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT
DET GRÆNSELØSE ARBEJDE PÅ GODT OG ONDT TRÆK GRÆNSEN Stadig flere af os er påvirket af det grænseløse arbejde. Den teknologiske udvikling gør det muligt for os at arbejde på alle tider af døgnet, og vi
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs mereCaféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune
SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00
Læs merePersonalepolitik for Holstebro Kommune
Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer
Læs mereKan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?
Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus
Læs mereTag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte
Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges
Læs mereHvordan vil du ledes?
Hvordan vil du ledes? Fokus på dialogen mellem leder og medarbejder Juliane Marie Neiiendam, Formand for Ansattes Råd Thomas Bregnegaard, chefkonsulent og cand. jur. Ingeniørforeningen. Hvem er vi? Juliane
Læs mereIGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø
IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereTips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:
Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
Læs merePersonalepolitiske værdier
PERSONALEPOLITIK APRIL 2007 Personalepolitiske værdier Dialog Medansvar Trivsel Respekt Stolthed Personalepolitik 2007 Sådan blev værdierne fundet Grundstenene til de værdier, som Kalundborg Kommune bygger
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mere5 bud på bedre arbejdsmiljøregler
2018 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler ET BEDRE SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ I DANMARK FORSLAG FRA AKADEMIKERNE 5 bud på bedre arbejdsmiljøregler et bedre socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
Læs mereSundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE
Sundhed & Trivsel PERSONALEPOLITIK FOR HOLSTEBRO KOMMUNE Politikken omfatter Arbejdsmiljø. Sygefravær. Stress Alkohol og rusmidler. Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer. Personalegoder
Læs mereDet grænseløse arbejde i et gerontologisk perspektiv. Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden
1 8 nov 2009 i et gerontologisk perspektiv Projekt under Arbejdsmiljøforskningsfonden 1.9.2008 1.1. 2011 Projektgruppen: Susie Kjær, projektleder, SUKJ@COWI.DK Jesper Wegens, PHD, Wegens@gmail.com Marie
Læs mereHvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø?
Hvorfor er ledelse vigtig for psykisk arbejdsmiljø? Arbejdsmiljø konference 2008 Anita Mac & Peter Hagedorn-Rasmussen Program Hvorfor er ledelse vigtigt? Ledelsesstrategier, det personlige lederskabs praksis
Læs mereMission, vision og værdier
Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereFra museskader til stress
Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereløn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen
løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereImplementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.
Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn
Læs merePolitik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress
Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil
Læs mereKalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top.
Stresspolitik Kalundborg Kommune ønsker at være en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet skal være i top. Den vison vil vi nå ved at lægge vægt på professionel ledelse og ved
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereARBEJDSPLADSVURDERING
ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN
Læs mereFrisører og anden personlig pleje
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereUndersøgelse om ros og anerkendelse
Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til
Læs mereBESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING
BESKÆFTIGELSE SOM BEHANDLING NÅR BESKÆFTIGELSE ER DEN RETTE MEDICIN ERHVERVSPSYKOLOG RIKKE PLOUGSBÆK MIN BAGGRUND UNDERVISNING FOR VIRKSOMHEDER/ORGANISATIONER I PSYKISK SÅRBARHED/SYGDOM, TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
Læs mereGod morgen og velkommen
HVILKE CENTRALE UDFORDRINGER OG HANDLEMULIGHEDER HAR VIRKSOMHEDEN I ARBEJDET MED AT SÆTTE FOKUS PÅ SYGEFRAVÆR? AM 2009 God morgen og velkommen Stil jer i en rundkreds Kryds nu rundkredsen så hurtigt som
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereSammen om den offentlige sektor
Sammen om den offentlige sektor Djøf Offentligs fokusområder 2018-2020 Tænk længere Reformer af kommuner, domstole, politi og gymnasier. Nye uddannelsesinstitutioner, supersygehuse, sammenlægninger, opsplitninger,
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereGør en forskel for fællesskabet
Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men
Læs mereLØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010
LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige
Læs mereGrænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?
Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereSæt rammer for det grænseløse arbejde. - en guide
Sæt rammer for det grænseløse arbejde - en guide Sæt rammer for det grænseløse arbejde Flere og flere af os kender det: Arbejdet breder sig ind over privatlivet, fordi vi arbejder videre derhjemme, fx
Læs mereKonflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur
Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereDE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER
DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min
Læs mere