fra fjsl(~ridjr~ktør~n

Transkript

1 Ukntng dailsr fr nrsk fjskribarift fra fjsl(ridjrktørn nsdag 24 nveber 'il20 Nr. 47 nrsl( fisa(ril Uken 1420 nveber. Fet s i l d fis k e t. Ifølge eddelelse fra fylkesanden er der i Alten antagelig pfisket elle 50 a 60 tusen aal, en da snurpentfiskerne væsentlig gik ed fangsten direkte fra fangstfeltet er pgaverne anslagsvis. g ikke sikker. Den salede fangster antagelig helt slgt til sildljefabrikker. Efter dette pføres partiet fr F inarks fylke ed aal, alt til fabrik vare. I Ibestad er siden sidste beretning pfisket 1300 aal fabrikvare, størrelse 56 streks, pris 14 kr. pr. aal. Her er flere ntbruk tilstede. I Hillesøy blev ptat 66 aal til handelsvare, pris 30 kr. pr. aal. Ialt er inden Trs fylke pfisket aal, hvrav slgt til sildljefabrikker 10'3 838 aal g saltet til handelsvare 6320 Fra Nadalen eddeles at der i Nærøy sidste uke blev ptat 230 aal ntsild, der blev iset til eksprt, pris 18 kr. pr. aal. Med garn blev pfisket 40 aal, der blev saltet til 60 tønder. I Vikna blev sat et lit et stæng, ptat i uken 700 aal ntsild, hvrav saltet 200 tønder g iset 500 aal. Prisen var fra 1215 kr. pr. aal. Ialt er nu i Nadaien pfisket aal, hvrav saltet 18960' B ris l ing fis k e t har været saat heretikfabrikker g saltet handelssærlig fr Rgaland fylke. I første vare tønder t ifjr henhldsvis halvdel av nveber blev der tilført Stavanger 3440 skj. brisling, 3400 skj. saasild, 5500 skj. blanding g 100 skj. ssa. Prisen var henhldsvis kr. 'j tn la ncis i\ ri sl(rii, 7.00, 2.00;, 4.00' g 2.00 pr. skj. Til Uken 1420 nve ber. Bergen blev i sae tidsru tilført 7135 skj. brisling, 1330 skj. saasild, Det eng e 1 s k e s i Ide fis k e 1380 skj. blanding g 50 skj. ssa. fr Yaruth g Lwestft var in Priserne var de sae s i Sta dre i sidste uke paa grund av uveir. vanger. Til 16 nveber er ttalfangsten Til kende st r s i l d fis k e crans t til sae tid ifjr utrustes endel trbaater gsaa iaar, crans. Det saltede partier en dapskibsflaaten ker anta ufrandret tønder t 540' 000 gelig ikke at delta iaar paa grund av ifjr. Der er iaar ialt eksprtert til de stre kulpriser. utlandet kasser fersk g tønder saltet sild; prisen var fredag 4536 shillings pr. cran. 6rtningr Fe1sildfisl<et. Det t Y s k e s i Ide fis k e. I uken 410 ds. indk der 44 fiskefartøier ed tønder sild g ttalfang 20/11 Piitiesteren 1920:' i Nan'.ss telegr a f er er sten utgjør t Nærøy denne uke ptat 230 aal 110t ifjr. sild, pris 18, alt iset. pfisket 40 aal grnsi1d, saltet safængt til 60 tønder. Vlkla den!1e uke et litet stæl1g. ptat 700 aal ntsild, hvrav saltet 200 tønder iset 500 aal, pris 1215 pr. aal. ' Frkjellige utenlandske eddelelser. fylkesanden i Vadsø telegraferer 18/ :, Henvisning Deres telegra 14/11 ed!eles t Alten lensand telegraferer:»50 a 60 luen aal antages pfisket en da l?se.n0thkern væsentlig gik ed' fangsten jlrekt ira. hskefeltet er pgaverne anslagsvis g Ikke sikker«. Barcelna 19/11: Kurs paa Paris 45.60, kurs paa Lndn Barcelna 22/11: Kurs paa Paris 46.90, kurs paa Lndn tdgrar. De engelske sildefisl<el'ier. 'l 'ld l' f b. pslag 4. 17/11: Fiskeriagent Jhnsen g s, l g t tl Sl _]e a rik aal. Celgrar. Hull, telegraferer: Sildefisket Yaruth Fra Nrdland g SørTrøndelag Fetsl"ldfisl<et. Lwestft: Ttalfangst til 16 nveber f 11 l d crans t ifjr crans y (er ang er in beretning fr sidste Saltede kvant.u. ufrandret, tønder' k. psl.ag /11: Ibestad: ptat siden t f u e. sdste. dbretning aal. Alt slgt til l Jr. Pris kring 30 shillings Fr hele landet er der til 20 n sildljefabnkker. Stf?rrelse 56 streks, pris pr. cran. Mandag intet fiske fr str. 14 krner rna alet. SIdste dage uveir hindret psiag 4. 20/11: Fiskeriagent Jhnsen ve b er anel d t pfisket aal, fang.st. Flere ntbruk tilstede. Hull, telgraferer 19 ds.: YaruthL hvrav iset aal, s,lgt til sild HIllesøy: Sidste uke garnfisket 66 aal westft.tet væsentlig fiske denne halve l)'efabrikker aal here tl k anvendt andelsvare. Pris 30 kr. aalet.' uke. pns 4536 shillings pr. cran. T, _ pta} den fylket aal. Herav taleksprt kasser fersk g fabrik 7297 aal,g saltet til handels anyen.;h handelsvare 6328, sildljefa;: tønder saltsild. vare t H]'r henhlds blkker aal. Heretikfabrikker, pslag 4, 24ill: Fiskeriagent Jhnsen h]eefrbruk g agn s før.. Hull, telegraferer: Sildefisket Yaruth vis _ _ Fylkesanden... westft: Ukefangst crans, ttalfangst cr l' /11 tl 23 nveber crans.. Tirsd'lg gdt b.. pstag.: Til 20 nveber au f k P. (I _ 4105 _ _ 350 _ !l1eldt _ ptat aal fetsild. hvrav sle edriver:eiis;ir5e el. Cfel sktlset 23502, slgt sildljefabrikker' ,

2 456 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK fiskerlbedrift FRA FISKERlDIREKTØREN 24 nveber 1920 Det hllandske sildefisl<e. pslag 4. 23{11: Hllandske sildefiske: Til 1 7 nveber ilandbragt tønder t i i g i tønder. versigt ver vindfrhldene ved den nrske kyst i uken 1420 nveber (Utdrag av de telegrafiske veireldinger til Gefysisk institut B.) Vindstyrken er angit i Beaufrts sjøskala fra 012. Statin 114 nvbr. 15 nvbr.! 16 nvbr.117 nvbr.118 nvbr.. 19 nvbr.!20 nvbr. 8 rg. 8 rg. 8 rg. 8 rg. 8 rprg. 8 rg.! 8 rg. fra generalknsulatet i Lissabn, til Utenriksdeparteentet, dat. 10 nveber 1920: I Lissabn findes der 80 tns nrsk fisk, SQi sælges til elle Esc g pr. 60 g av Nyfundlands fisk 270 tns s betinger esc g I prt anslaaes behldningen i frrige uke at være tns nrsk g: 1500 tns Nyfundlands, fisk. fr gael nrsk vare pnaaddes esc g: , ens: ny Nyfundlands ntertes esc g fra viceknsulatet i Altna, dat. 15 nveber 1920: f ra den 17 ktber til 1 nrveber ank til Al tna 32 darpskibe ed Færder fyr ".. Isw 61s ksø fyr SSW 5 SW 8 W 7 WNW 4 W 2 S 4 SSW 2 Lister fyr... SSW 7 WSW 8 W 10 NW 5 Stille S 6 S 4 Utsi re fyr... SW 7 SW 7 W 7 NW 6 S 2 S 8 S 5 Bulandet... S 8 W 6 NW 6 SSW 5 SSE 5 S 9 SSW 7 Runde... NW 4 SSE 2 WNW 4 WSW 3 S 1 SSW 9 SSW 3 Hustad... SW 4 E 2 WSW 3 WSW 3 S 2 WSW 5 S 1 Sørgjæsl.gerne SW 5 SE 4 ENE 3 NE 2 ESE 2 SE 6 W 4 Brønnøy... Stille Stille W 5 Myken... SW 5 SW 3 NE 4 NNW 7 S 4 SSW 8 WSW 6 Røst... SW 6WSW 4NE 2N 9SW 7SSW 9WSW 6 Andenes... SSW 4 S 2 ENE 2 NNW 5 SSW 5 S 3 WNW 7 Gjesvær... W 2 N 4 NE 6 Stille SW 5 S 3 W 5 Vardø... SW 3 N _ 41 Stille IN _ 5 W N 51 S 5\S 5 Spitsbergen... 9,NNE 2 SE 3 Distrikt Fetsildfisket til 20 nveber Ialt ptat aal iset fersk sild, hvrav var 30 dapere!...!... fra Yaruth g; Lwestft g en fra Finark fylke Hlland g! en fra Sverig'e, Gøtebrg. Trs fylke Der var iset fersk sild løsl i Nrdland fylke ruet g, kasser iset fersk Nadalen S. Trøndelag fylke sild. Naar an reginer 100 sild Møre fylke i kassen, viser dette sild. Sgn g Fjrdane..._._._._. 1 4_ 1 Den salede tilførsel av iset fersk sild Tilsaen til Altna fra 17 ktber til l nve. ber er saaled'es Mt. i De laveste priser, s blev betalt i " i 1917 " Cl fr silden, var. 2,30 fr pundet, " i g,de høieste priser var l. 3,80 pun " det. Ladningen fra Hlland ank den 25 ktber, ied iset fersk' sild løs i ruet, g betaltes hedr. 2,70 fr pundet. Den svenske sildeladning ank den 31 ed 729 kasser iset fersk sild, hvrfr betaltes. 2,50 pundet. Man kan dg regne, at de pnaadde priser fr de ankne ladninger var gjennesnitligrnl. 3,00 fr pundet. I den første uke var priserne stabile g stigende, idet' de var da. 3,20, 3,30, 3,50 g 3,80 fr pundet, hvrefter ank, den 22 ktber salet 6 dapere, hvrved arkedet blev verfyldt, 'g! priserne gik straks ned til. 3,00 g 2,70 pundet. Av g til k gsaa ngen ladninger ed indre gd sild, idet den var fr gael, hvilket gsaa inn uerte paa priserne, s derefter steg langst fread. Dette tilfælde er Is et aal Slgt I heretikaal Derav \ Slgt sildlje I fabrik fabrik I aal I I Saltet :.."90' saaledes et talende bevis fr, at priserne er straks nedadgaaende, naar arkedet verfyldes ed fr ange ladninger ad gangen. I de frskjellige sildesæsnger kan arkedet i regelen gdt lsætte 2 a 3 lad!ning'er daglig, en hvad s verstiger dette kvantu kan bevirke, at priserne falder ed verfyldt arked. Anbefalelsesværdig er det gsaa, at kun iddels stre skibe fragtes til sildetrafikken, hvrtil an kan regne fra kasser sild i lasten, eller et tilsvarende kvantu sild løs i ruet. ning Kanadas fiskeriindustri i 1919, hvrav fregaar at den salede værdi av fisk g fiskeprdukter beløp sig til $ , saenlignet ed $ i Sardiner g sild utviste den største nedgang saavel ed hensyn til kvantitet s arkedsværdi. Utbyttet av kveite, hyse g trskefisket var større end i 1918, en arkedsværdien var indre. Derit var der stigning:, baade ed hensyn til fangstutbytte g! arkedlsværdi, fr laksen, hueren g: akreiens vedkende. Utbyttet av British Clubia's fra generalknsulatet i Mntreal, fiskerier i 1919 var dg henit 2 til Uenriksdeparteentet, dat. 27 k illiner dllars indre end i tber 1920: I utbyttet av fiskerierne i prvinserne The Dinin Bureau f Statisties Prince Edward Island, Saskatchewan, har ffentliggjrt en freløbig beret ntari g Alberta var der stigning

3 _ nveber 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER fr NRSK FISKERlBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 457 i værdien, ens der i prvinserne New Brunswick, Quebec g Manitba sat territriet Yukn var nedgang, Prduktinen av heretisk nedlagt laks, s i 1919 utgjrde kasser til en værdi av $ , var nget indre end i Av heretisk nedlagt huer prducertes derit kasser til en værdi av $ saelignet ed kasser til en værdi av dll i Prduktinen av Hvrfra Brisling etc. tilført Stavanger i tiden 1/11_15/ Bris Pris Saa Pris Blan!ing pr. sild pr. ding skj. skj. skj. skj. skj. I R.galand fylke Hrdaland fylke..,.. _.._._._ Tils Pris pr. skj Røkt _ Mssa skj. Pris pr. skj sardiner utgjrde i kas,. V ær di brisling... kr ser til en værdi av dll t saasild kasser til en værdi av dll. blanding ssa i 1918, altsaa en ganske betydelig: nedgang baade i kvantitet g Tils. kr værdi. Nedenstaaend'e tabel viser fangstutbyttet g arkedsiværdien av de vig tig'ste fiskesrter i aarene 1918 g ct:jtct:jnc.d'lc.d.",.. 00.<ct:J.."j<'<:I'W"<t''<:I'''<t'!' Jwct:JWLi.ltwtJ :a Jc.DWJc.DWLi.lJN::::J wc()ct:j... "<t'ct:j.."j<c.dcy:'j 'l W'lct:J.<ct:JwW<X!,...; 'lli.lli.lct:jnn... > 'l ct:jc.djc.d"<t'tct:jli.l Li.lt"<t'WtttN c.dtw"<t'jli.lwc.dli.l Wc.DuJct:Jct:J.."j<Jtw"<t' <X! "<t'''<t'tc.dnjc.d_ U c.dc.dct:jnli.lli.ln.< N... N 00 tn "<t'c.d.<.<uj ct:j... c.dnc.dtc.dt... ujli.lnli.l.<n<x!tli.l Jct:J'lc.Dttw c.dwct:j'l,...jct:jncc' wuj"<t'ttj'l<x!ct:j 00 > Sct:JuJ"<t'N"""'''''''' N,...; 'l Mc.Dc.DJJc.D.<"<t'w tc.djct:jcc.dw"<t'ttc.d.<c.dct:jtc.dt c.d"i< tct:j"<t'c.dli.lc.dli.l ct:jc.dtli.ljwj U Li.lNNN'luJ... N N N... ::8 Fra Nrges fiskeriagent i Tyskland, Jhan Reusch, dat. Haburg 17 nveber: I uken fra 8 til 13 nvbr. ank til St. Pauli fiskearked 19'0 000 pund fersk fisk g sild, derav pund ed tyske fiskedapere g seilfartøier, 6200' pund pr. jernbane fra Danark g 260'00 pund fersk sild pr. jernbane fra Hlland. pgaver ver avsendt fersk fisk fra Trndhjes ilgdsavdeling i uken 29/104/ Til Sverige ver Strlien styl<gds " CharJttenberg... " danske st....' nrske statiner nrske statiner ygnl. Su ver avsendt fersk sild i sae tidsru: Til Sverige ver Strlien stykgds vgnl. " danske st. Krnsjø vgnl. tyske st vgnl. nrske statiner vgnl. n stykgds Su Priserne var: Hyse I... J6 3,10 pr. pund Il... " 3,452,45 Trsk I... 2;942,40 Il... " 2,562,02 Lysing ,80 Aal '"... 12,75 Hllandsk sild " 2,652,40 I sa2 uke ank til Altna fiskearked 25 trawlere ed tilsaen pund fersk fisk gfra Danark ca pund. Fr pri a trawlerfisk blev betalt: Hyse I.... A6 3,254,11 pr. pund Il 2,393,56 Nrdsjøen andrg til fra 14000' ptil pund g fra Island ank t laster ed g pund. Paa grund av knapheten pnaaddes høie priser. Hyse ,505,05 pr. p:und Il... 2,093,96 Trsk , 703,56 Il ,003',43 Rødspætter L. 3,30':""""4,25 " Il.. 2,704,00 Kveite I... 5,008,10 Pigvar I... 7,109,30 Trsk I... 2,963,21 Fra Lwestft g Gt. Yaruth ann... 2,513,00 k til HaburgAltna 16 dapere Kveite I g Il " 6,709,00 ed fersk sild, alt i alt ca. 3 illiner Tilførslerne til Cuxhaven fiskear pund g ed: jernbane fra HUan? ca. ked var næsten dbbelt saa stre s pund!. Efterspørselen var' gd i den freaaaende uke 00' ank 26 g der belv betalt.. 2,25/2,801' fr fiskedape;e gi andre furtøier ed engelsk sild g.:. 2,501/2,60' pr. pund tilsaen pund til en værdi fr hllandsk SIld. av ,82. Fangsterne fra

4 Ve UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 24 nveber 1920 fra N'rges fiskeri agent i Tyskland, Jhan Reuseh, dat. Haburg 18 nveber: I uken fra 4 til 10 nvbr. ank til de tyske fiskerihavne ggere ed kantjes t 1 lgger ed 387 kantjes i Ttalfangsten var: 1920 til 10 nveber ed kantjes til 10 nveber 54 lggere ed kantjes til 5 aug'ust ggere ed kantjes. Priserne g arkedet er ufrandret. rd.ningen av saitsildeksp'rten efter den 15 deseber f'religger der endnu intet definitivt, dg kan an frdentlig vente en avgjørelse i de næreste dage. Iprtørerne i saltsildsyndikatet var det t høi ulkt frbudt at kjøpe saltsild i utlandet f'r det tyske arked, fr ikke at knkurrere ed Salz heringseinfuhresellsehaft. b. H. i Berlin. Dette frbud er idag indtil videre phævet, hvilket skulde tyde paa, at an har til hensigt at frigi iprten. Indberetning' fra N 'rges fisker i agent i England, dat. Hull 15 n'veber 19201: Det engelske sildefiske i li ken SD' en d tel 3 n ' vb r. Tiltrds fr de ange ind'skrænkninger g vanskeligheter sildefiskerne er underkastet i disse tider blev ukefangsten heni't erans, hvrved ttalfangsten til dat bringes p l i crans, t erans til 15 nveber frrige aar, hvrav falder paa Yaruth erans, Lwestft crans. Da et større antal drivere hadde lagt stille 3 døgn g arkederne saavidt var ryddet fr de stre rester fra frrige uke var der gd efterspørsel paa andag fr de første baatankster ed pria sild, s slgtes til 76/ per eran, en ved iddagstid', efter at det første Lnd'ntg var ekspedert k prisen hurtig ned til 30/ a 32/; et yderligere prisfald avværgedes ved at eksprtrøkerne nu grrl" iw:l fr at fylde sine kar g al ;:;11 den tæt eballage. Prisen paa sild var eget stabil under hele uken g den gik ikke lavere pgave ver varer avsendt fra Trndhje til Sverige ver Strlien aaned ! I Vegt frilgt I S_altfiSk ktber Tørfisk gt I Fragt Vegt I Fra gt Vgnlaster...' '\ I I lggere Stykgds...:.I' 2l1401' i l I 4l i end kntrllen, tiltr ds fr den vanskelige situatin paa kipersarkederne, ed strt tap fr røkerne ver hele linjen. Den engelske røkeribedrift fr det hjelige behv har i flere aar været en eget variabel _g litet.lønnende frretning, s i første række skyldes at der ikke læng'er er ngen bestete sæsnger fr sild s i gale dag'e, en en stadig tilførsel hele aaret rundt. Man skal ha vanskelig fr at Hnde i ng ensh el st bedrift en ere arbeids g nøis stand av fiskerinæringen end den britiske fiskerøker, s er end ngen anden stadig støter p t de est uberegnelige g lunefulde kjøps g salgsfrhlde. Røkerfaget kræver i likhet ed et andet slid haandverk flere aars læretid, ti det er en kunst at frestille et prdukt s passer fr de frskjellige landsdele, idet den ene frlanger en lys fisk 'g en anden en ørk. Røkt fisk staar saaledes i en særstilling hvad tilberedning, utseende g sak angaar, i likhet ed' salg av fisk, hvr arkec1erne er helt frskjellig, s f. eks_ kveite, hvr den største knsu er i jerverksarbeiderdistrikterne. Det idelige krav paa yndigheternes indskriden ed prisregulering g synlig at sktterne reiser hje i næste uke; de lkale drivere i Yaruth g Lwestft frtsætter antagelig til slutten av aaneden. En hurtig avslutning av fisket synes at være nær, da silden i de sid'ste dage freker eget spredt. fiskerne har gd grund til at være eget gdt frnøiet ed dette aars sildefiskerier, idet de fleste aa ha tjent betydelige suer g ikke indst under Yaruthfisket. Sk t l and. Behldningen av saltet sild per 31 ktber utg'jør tønder fr statens regning g fr private 9356 tdr_ En gl and. Behldningerne i England fr statens g privates regning anslaaes til 56000'0 tønder, hvrefter ttalbehldningen fr begge lande utgjør kring tønder. Fra Yaruth er til dat skibet tønder. fiskearkedet i S(Janien. b_øiere betaling i alle braneher har paa plysningskntret fr næringsdet næreste bragt de fleste industrier veiene har paa frespørsel ttat føltil at indstille bedriften, hvis aarsak gende skr. fra det nrske generalknder er str arbeidsledighet ver hele sulat i Bilba, dat. 5 nveber 1920: landet. Av de i plysningskntrets skrivel Røkeribedriften lider ikke indst un ser nævnte fiskesrter har kun klipder de høie prier g' det er ikke tænke fisk større interes,se. T ørfisk g salt lig at den indre beidlede har raad sild ker ikke i betragtning. Fr til at kjøpe røkt sild til en slik fantasii røket sild (særlig kldrøket, flekket, pri:: s 45/ per eran g arbeidsut rund) er der litet arked, en denne gifter ved røkerierne sandsnligvis vare pfattes s delikatesse g iseks gange ere end før krigen..] eg prten løper bare p i ngen faa tn betviler, at selv prisen paa fersk pr. aar. 8ild k ned i 20/ per eran eller l! Klipfisk derit knsueres av I)er kasse vil det ikke lønne sig at alle safundslag g iprten er erøke sild f'r tiden, da der abslut get betydelig. I ipringen avsætning gives. Det er sand tertes der til N rdspanien:

5 I 24 nveber 1920 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK F1SKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN I C'l.I Ul 00 Ul.I 00 C0 00 C0 Ul t c0e.)t t <.Cl <.Cl.I Ul 00.I t Ul <.Cl.I, t c0 e. '.I Navigatinsundervisningen, Ved den ffentlige navigatinsskle fr fiskere er der avhldt følgende kurser: budgetaaret t Ul Ul C0 00 C'l <.Cl t C'l C'ltC0000 C'icv:ir: C'l t Ul 0.1.I t.l 00 N N <.Cl C0 Ul 00 C'l 00 <.Cl <.Cl årx5cv:i t 00 C'l...;t Ul... :. Cl "'g l) g 2P bl) c r.r... t::. ZWZr.r... c l' Den nrske fisk s før hadde indpas ver hele Spanien, har nu efterhvert tapt flere av sine bedste arkeder. Til Barcelna, g prvinsen Cataluna indføres der nu næsten ikke ere nrsk fisk. Det sae frhld gjør sig gsaa gjældende i flere av de stre byer, idet den nrske fisk's tidligere stilling paa dette arked, nu indtages av islandsfisken. Det arked, hvr Nrge endnu bar est indflydelse er i Castilla. Til hyerne Valladlid sat Medina del Cap g Zara gaar der endnu hvedsagelig nrsk fisk. Der erkes ijidlertid gsaa her, en stigende knkurranse fra Is1and,f. eks. dækker Burgs nu sit behv derfra, ens denne by før var et glirende arked fr strfalden nrsk fisk. N aar den nrske fisk fredeles, trds knkurransen, hævder sin stilling ngen1unde gdt, ker det fr en str del av at den er billigere end den islandske. Den nrske fisk ansees derit gjennegaaend'e fr at være av daarligere kvalitet end den islandske. Der findes dg endel fretrækker nrsk fisk, da de ener den har bedre sak g gir bedre kraft til suppe,nget den spanske arbeider siges at sætte str pris paa. De fleste klipfiskkjøbænd lægger iidlertid ere vegt paa at fisken ser pen ut, g der. er den islandske verlegen. Den har en eget fin hvit farve, er tynd i»ørene«, gjennegaaende strfalden g anker Frtsættes side 460. Sted Naar i begyndt Naar sluttet I Elevantal I Lærer Veihlen / / tt Mathiesen Rekefjrd.... 1/ / S. B. Svendsen Sløy (Salangen)... 24/ / tt Mathiesen Nass... ".. 1/ / P. Thrkildsen Austevll.... 3/ / S. B. Svendsen Haerfest P. Thrkildsen Hnningsvaag / tt Mathiesen Tilsaen 95 elever. Her er kun p.ført de elever, s erhldt testeniu. Fruten disse rdinære kurser, blev der i terinen av frskjellige fiskeriselskaper, ed tilskud av Staten g under Fiskeridirektørens kntrl, avhldt efternævnte 10 kurser; desuten 1 kursus ved Aukra flkehøgskule, s var tilstaat eksaensret. Ved denne eksaen deltk gsaa 10 privatister. Sted g ved hve hldti Flrø (Sgn g Fjrdane fylkesfiskerlag) Selje (d.).... Strausjøen (Nrdlands fiskeriselskap) Bdø (d.).... Leinø (Søndør g Rsdals fiskeriselskap).... Vikan (d.).... Flesø (d.).... Misund (d.).... Skudenes (Rgalands fylkesfiskerlag)... Kirkehavn (Østlandske fiskeriselskap) Aukr a flkehøgskule Naar begyndt Naar sluttet =================================== I i 1/ h1919 1/ h / / / / / / / / /121919\ 3/ [17/ Sigvald Berntsen 20 Petter Haanes 17 Sigvald Berntsen 22 Petter Haanes 31 H. Søiland(hjælpel.) 17 B. LarsnFedde 34 Petter Haanes Tilsaen 229 elever Av de ved Aukra flkehøgskule pførte 34 eksainander var s fran nævnt 10 privatister. Disse hadde gjennegaat det fastsatte pensu ed lærer Petter Haanes, hvrfr disse efter ansøkning blev tillatt at frestille sig fr eksaen, s de alle bestd. Ialt er der saaledes utdelt vidnesbyrd til 324 elever, hviket tydelig viser den stre interesse g behv der er tilstede fr disse kurser. Grundet sterke krav fra vaasilddistriktet avhldelse aven del krte kurser i styringsplakten, eddelte departeentet satykke til at anvende indtil kr til dette fraal, Der blev derefter avhldt 3 kurser i nrdre g 3 kurser i søndre vaarsilddistrikt fruten at kursus der blev avhldt s aftenkursus aven av de faste navigatinslærere. blev avhldt: Følgende 7 kurser

6 460 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 24 nveber 1920 altid g cl t tør r et, ens den nrske fisk, naar undtat en del søndørs,. fisk,. s regel har en ørkere farve, er ere saafalden g freker fte fugtig g tildels iddet. l\1.ens før priserne fr al fisk rettet sig efter prisen paa den nrske, be teesr de nu av prisernre paa islandsfisken. Fr tiden nteres nrsk fisk pe,etas lavere end islandsfisk pr. Hvr hldt I Naar I Naar I begyndt sluttet I Flrø... 2 / Kalvaag ;' Batalden... 13/ / Sandeid... 1 Espevik fra idten Til begynd. St Jernerøy.... Strebø (aft.kurs.)... 28/ ' J av deseber av januar l I Elevantall f 20 I1I Lærer tt Mathiesen D. D. Sandeid D. D. S. B. Svendsen quintal. Ng'et s gsaa har gjrt Tilsaen 133 elever. sit til at nrsk fisk nu vanskeligere end før finder avsætning i salg' i fast Disse kurser har været fattet ed egen interesse. Det aa regning, er at nrske eksprtører fte saaledes ansees ønskelig at der fr fretiden gsaa kan frtsættes ed har sendt daarligere kvaliteter end den slike kurser. de har slgt. N y f u n d l and s fis ken staar lcgt tilbake fr den nrske kvalitet, g kan paa ingen aate knkurrere. Det sae kan tildels gsaa siges den franske fisk. Fr at den nrske fisk kan pta knkurransen ed islandsfisken g færøfisken (av hvilken den sidstnævnte her sælges under erket» Esccia«sktskfisk), aa der lægges langt større vegt paa at frestille en bedre vare. Fisken aa slagtes g tørres bedre. Søndørsfisk er den nrske kvalitet s her betales bedst, netp frdi den er slagtet, g gjenneg'aaende gaat tørret. Den har derfr et eget pent utseende, (er hvit). Det hænder fte at herværende kjøbænd utgir denne vare fr islandsfisk Finarksfisken er den vare s passer daarligst her, da den altid freker aapen g tar frt id. Priserne paa klipfisk er høist variable, g kan variere 20 a 30 pesetas pr. bundt paa et par aaneder, saadan s frhldene nu er. f r tiden sættes færø g islandsfisk (bedste srt) til ca. 125 pesetas, nrsk fisk til 11 0, alt pr. quintal. Tlden dreier sig fr tiden 16 pesetas pr. bundt. De alindeligste betalingsbetingel E:er fr islandsfisk er kntant t reburs Lndn, g fr nrsk fisk 30 dages akcept t dkuenter. I den senere tid drives der iidlerti d knsignatiner i str skala, da an paa den aate pnaar den bedste pris. Klipfisk er en artikkel s,q kan tape adskillig i kvalitet under frsendelsen} saa pris.erne fr kjøp i fast reg'ning altid ligger adskillig under hvad an kan pnaa ved' at sælg'e t besigtigelse. Tldbehandlingen er den sae fr al klipfisk.. T lden er fr tiden 24 centis pr., ed et kurstillæg paa 35 %. Iprten fridles delvis, ved agenter, stre iprthuse især i Bilba, salt ved utsendte repræsentanter fra nrske g islandske firaer. De spanske fiskerier har direkte ingen betydning fr klipfisk, da der ingen klipfisk frestilles. Fiskerierne, særlig sardinfisket er iidlertid ganske betydelig g dækker landets behv fr fersk fisk. Statens hvalfangst Efter "Nrsk Hvalfangsttidende". S de anførte ukerapprter viser, har statens hvalfangst denne ser indbragt 214 hval, hvrav 115 finhval g! 99 seihval. Herav er frestillet fat lje, hvad der gir et gjennesnit av vel 27 fat pr. hval. Da der i bedriften er anvendt 6 fang stbaate, blir g'jennesnitsfangsten pr. baat 971 fat. Dette aa ansees fr at være frhldsvis litet, g driften kan ikke ventes at ville dække utgifterne. Værst er frhldet ved Bøle, hvr der kun er pnaadd 7401 fat pr. baat, ensl der ved Blvaag er pnaadd l 205 fat, hvad der ed billig' drift Dg: under gde frhld frøvrig kunde tænkes trent at være tilstrækkelig til at dække utgifterne. Statens hvalfangst skal dered avvikles, g ingen av de i sin tid fr statens regning utstyrte statiner vil til seren være i drift fr det,ffentliges regning. Statsfangsten var en krisefranstaltning, g s saadan phører den naar en nral fettfrsyning: atter er sikret landet. Det frlyder iidlertid at statinen i Blvaag skal gaa ver til sildlje g guanfabrik, hvad den ndk kan tænkes at passe frhldsvis gdt til. Hvad aarets hvalfangst paa vr kyst angaar, vil det av ukerapprterne fregaa, at bestanden av finhval har været ganske jevn, end adskillig tyndere end de t fregaaende aar under statsdriften. Ved Blvaag: har det atter vist sig at der vaaren er en ikke ubetydelig frekst av finhval, denne end utver seren har været sterkt svigtende. Ved Bøle statin har freksten av finhval ed en liten undtagelse i første halvdel av juli den hele tid været tynd. Hvad iseihvalfang:sten angaar, har seihvalens phld ved kysten strukket,ig ver en adskillig længere peride end de t freg'aaende aar, l end freksten ed undtagelse av et par uker idt i juli aaned har været adskillig indre end de t fregaaende aar under statsdriften. Paa kysten av Finarken har der i tsætning' til de t fregaaende aar fra kring 20 juli g til idt i august været en ikke ubetydelig frekst av denne hvalart. Aarets fangstbilled'e fra Finarken tyder paa, at en lønnende fangstdrift herfra under de nuværende frhld neppe kan tænkes at. være ulig. Aarets fangst er frøvrig vanskeliggjrt av ugunstige veirfrhld. Saaledes har der paa vestkysten været usedvanlig ange str dage, likes længere taakeperider ved finarkskysten har virket sterkt generende. frtsættes side 462.

7 368 Tldsteder Kristiania..... Sandefjrd.... Kristiansand.. Egersund Stavanger..... Kpervik.... Haugesund.... Bergen..... Flrø..... Aalesund.... Kristiansund.. Trndbje.... Bdø..... Svlvær..... Narvik.... Trsø.... : Haerfest.. Vardø.... Vadsø....., Andre.... nrgs utf0rsj au nskeprduktr fra l januar til u n,,br N20 g ukn s ndte u n\lbr. Fetsild.1 ' I.' J{lipfisk,. i I Vaarsild :g skaaret Strsild NrsJø Brisling Islnds J(ilpfisk, isla. ndsk Rundfisk R?t S i Hyse, Anden Rgn D,.. R.. Blank i Brun Brun sild I td sild, sild nrsk t skjær e rund tørfisk tran tran 'I blank 1 td r. r. I e c., I [dr. I I tde,i "" I"", I I Ialtl l uken I Tldsteder Hærdet hvallje Kristiania Sandefjrd.., Kristiansand.. Egersund... Stavanger... Kpervik "l.. Haugesund Bergen... Flrø : I Aalesund... Kristiansund. 469 Trndhje... Bdø... 3 Svlvær... Narvik... Trsø Haerfest Vardø Haakjærr. Hvaltran Sæltran Bttlensetran II 15 I, I I : I ' l I (\ I Cl , i Sildetran I Sild, fersk ks = = _ 50 = = 260 I = = = = = I = Sild, røkt Makrei, saltet MakreI. fersk Laks, fersk Levende aal Anden fersk fisk (0) ,) Huer' stk ' l Fisk, saltet fartøi l365u l Fisk, saltet i 2487 Sildeel stiT/ :::::761=1::: Fiskeguan l l ' 3H800 8 I ) l e l ' Sælskind " Heretik : n Vadsø.... I 30! Andre '* Ialt' 3828 I l98321._ H : j 88317u l uken I 150 I : : U ) (Deriblandt hvalkjøtel, hvalguan, hvalbenel g leverel.) I: <: r El e. tv c z >f t'"' (3 ["IT ' ' t'"' t'"" CFl '"Il z CFl A." en A rrl ;: 53 ' ;: ==il i." ;: >." (;) A ;: 8 EC' A, ;:, Z ), *""

8 ..! 462 UKENTLIGE MEDDELELSER FR NRSK FISKERIBEDRIFT FRA FISKERIDIREKTØREN 24 nveber 1920 De i disse aar av den nrske stat Nyfundland. Alindelig versigt. leiede fang:stbaate er nu alle ga at til Markedspriser St. Jhn's 23. ktber. Fra Labradr er et dapskib anket bake til sine eiere, g vil delvis bli $ til Gibraltar g straks videre anvendt til hvalfangst paa fjernere Nr. l. Hvitnakket, sendt til rækenalnd hvr fiskepartiet felter. (White Nape) er slgt til regulære priser. Et andet skib ed klipfisk gjrde en eget hurtig reise til Alicante hvr ladningen blev slgt straks. Videre ventes en 7.00 Fredningstid fr huer Hrdaland 6.00 fylke Ved kgl. reslutin av 19 nveber 1920 er det bestet: 1.»Høieste reslutin av 14 nvbr l fredningstid fr huer i Søndre Berg'enhus at phæves. 2. Fredningstiden fr huer i. Hrdaland \fylke ifastsæues ed hjeel av lv fredning av huer av 29 juni 1894, 2 g tillæg:s:lv av 22 juni 1917, indtil videre til tidsruet fra g ed 1 juli til kl. 8 rgen, første søgnedag efter 15 ktber. 3. Denne reslutin trær ikrah straks.«" 1. Kystfisk.... " 2. Utsøkt Labradr.... Alindelig, pria.... saa.... Str, VestIn di en..... Hyse, pr. kv Saa, VestIllUiell.... Splitsild, allll. pakllillg Laks I1r. l, str pr. tre. D. " l, saa pr. irc. Huer, pr. l<asse, I1r. l, pulldbkscr.... Trketrall pr. fa!, h. w. pakning... _. Trskel everira il pr. gal. Il r. l l J Eksprt fra l august 22 ktber. 191') 1920 Klipfisk,... kv Sæltran... fat Trskeiral1..., baat snart til Spanien, hvr efterspørselen er livlig g an venter gde salg. Der har været tilført adskillige partier fisk fra uthavnene ; est Labradr sft. Vrakningen er heldig fr fiskerne da kvaliteten er uderket g yderst litet knfiskert. Man venter yderligere rike tilførsler. T r s ke t ra n. Der har været endel efterspørsel i det sidste, en priserne har hldt sig lave. S i l d. Der er liten interessse fr silden g liten deltagelse i sildefisket iaar. De sid ste par aar har vist sig litet lønnende fr sildehandelen. Sælskind... sik Statens Fiskerifrsøksstatin i Bergen Laks... iierces analyserer, undersøker g gir vei Makrei g sild, idr ledning ved tilvirkning av fiskeri Hvaltran... fat 2 prdukter. Trskelevertrall, fat ørret Huer... kasser Generalrapprt de større nrske fiskerier(nrw.fisheries ) Hvad der fiskes i uken, en aneldes frsent til at ke ed, ptages i følgende ukes rapprt. Quantities reprted t late t be inc1uded in the reprt fr this week are added t ttals fr next week.) Kvantu Ttalfr uken til kvantu til 20/ A. Skrei (trske) fisket (Cd Fishery), januarjuni ill. st. (pieces) Dapedicintran (Cd liver il)... < '" bl Lever tilvers til anden lrae (Liver fr ther Bs) hl B. Sildefiskerierne (Herring Fisheries) : 1. Vaarsildfisket (Spring Herring), februarars... aal a 150 liter l Fetsildfisket julidese ber l ) , saltet, fiskepakket (Fat Herring) (Barreis salted, seapacked) 3. Strsildfisket (Large Herring), ktber, deseber, februar: a. fr vestlandet (the West C.ast)...,... aal a 150 liter b. fr østlandet (the Suth Gast)...,...,... aal il 150 liter 4. Drivgarnsfisket i Nrdsjøen, junideseber!) , saltet, fiskepakket 407 (Fishing by drifters in the NrthSea) (Barreis, salted, seapacked) 5. Islandssild indket til nrske havne..,...,...., saltet, fiskepakket (Herring fr Iceland landed in Nrway) (BarreIs, salted, seapacked) C. Makrelfisket ved drgere i Nrdsjøen, saltet fr Aerika 2 ). tønder i fiskepakning (SeapacKed ackerellanded in Nrway fr the NrthSea, salted fr exprt t Aerica) ) Al sild frbrukt fersk er ikke edregnet. (All Herring used fresh is nt inc1uded). 2) AI akrei, s er frbrukt fersk, eksprtert i is eller saltet rund fr det skandinaviske arked, er ikke edregnet. (All ackerel, used fresh r exp. in ice r salt ed fr the Scandinavian arket, is nt included). Vtid eftertryk av disse eddelelser aa.fiskets Gang" angives s kilde. AlS Jhn Griegs bktrykkeri g N. Nilssen & SøtA,