Dobbelt udfordring for Danmarks yderkommuner
|
|
- Christoffer Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon oktober 2013 Dobbelt udfordring for Danmarks yderkommuner Der er bred politisk enighed om at skabe vækst i alle dele af Danmark. Det er dog ikke lykkedes politikerne at realisere dette. Beskæftigelsen i industrien og landbruget er samlet faldet med ca. 31 pct. i perioden Nedgangen har været rimelig jævnt fordelt, når man sammenligner yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. Men konsekvenserne for den samlede beskæftigelse har været størst for yder-, land- og mellemkommunerne, da industri og landbrug fylder mere uden for bykommunerne. For yderkommunerne har der desuden været tale om en ond cirkel, hvor faldende beskæftigelse i industri og landbrug samt i befolkningstallet har ført til et lavere behov for lokal service. Beskæftigelsen er derfor også faldet i den private og offentlige servicesektor (med 4,3 pct.). Yderkommunerne har således oplevet en dobbelt udfordring, nemlig at faldet i én type af beskæftigelse ikke er blevet kompenseret af en stigning i en anden type beskæftigelse, men at der ligeledes har været tale om beskæftigelsestab i servicesektoren. Den samlede beskæftigelsesudvikling i yderkommunerne (opgjort på arbejdssted) har dermed været på -13 pct. i perioden (mod 1, -5 og -7 pct. i hhv. by-, mellem- og landkommunerne). I de øvrige kommunetyper er der i langt højere grad tale om en automatisk tilpasning, hvor nedgang i ét erhverv bliver kompenseret af øget beskæftigelse i et andet erhverv. Ud fra udviklingen i perioden er denne tilpasning klart stærkest i bykommunerne, rimelig i mellemkommunerne og svag i landkommunerne. Servicesektoren trak generelt beskæftigelsesvæksten under højkonjunkturen, men i yderkommunerne kunne den end ikke kompensere for nedgangen i industri og landbrug mv. Det er derfor tvivlsomt, om politikerne kan forbedre yderkommunernes udsigter ift. vækst i servicesektoren. For yderkommunerne bliver det således endnu vigtigere at øge konkurrenceevnen, så der fortsat er grundlag for industribeskæftigelse. På den måde kan beskæftigelsestabet i yderkommunerne mindskes. Det kan derfor anbefales at reducere eller helt at fjerne de arbejdsgiverbetalte sociale afgifter, da det vil reducere de samlede medarbejderomkostninger direkte, og dermed forbedre industriens konkurrenceevne. Det anbefales ligeledes at forbedre erhvervslivets rammevilkår ved at bringe fx klima- og miljøafgifter samt byggesagsregulering og gebyrer ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Sidst kan det anbefales at reducere selskabsskatten, så afkastet efter skat af en given investering stiger, og det dermed bliver mere attraktivt at investere i dansk produktion. I dette notat ser vi på udviklingen i beskæftigelsen i forskellige kommunetyper og brancher, og vi finder klare tendenser. Om end en negativ beskæftigelsesudvikling ikke nødvendigvis fører til en negativ befolkningsudvikling på kommuneniveau, er antallet af beskæftigede i eller omkring kommunen med til at øge sandsynligheden for at tiltrække erhvervsaktive til kommunen. 1 Det er med andre ord vigtigt for ikke mindst yderområder, at der er beskæftigelse og dermed økonomisk aktivitet inden for rækkevidde. 2 1 Ifø lge In d e n r igs- o g So cia lm in ist e r ie t ( ). Re gio n a lp o lit isk Re d e gø r else An a ly se r o g b a ggr u n d st ige r sa n d sy n ligh e d e n fo r, a t e n e r h ve r vsa k t iv vil fly t t e t il e n give n k o m m u n e m e d d e n ø k o n o m isk e a k tivit e t i o g o m k r in g k o m m u n e n. 2 Alt e r n a t ivt k a n m a n st y r k e m u ligh e d e r n e fo r p e n d lin g. På d e n m å d e k a n m a n st y r k e b o sæ t n in ge n i o m r å d e r m e d sva g b e sk æ ft ige lse su d vik lin g o g r e d u ce r e d e r egio n a le in d k o m st fo r sk e lle, se lv o m d e n ø k o n o m isk e a k t ivitet b live r m e r e o g m e r e k o n ce n t r e r e t. CEPOS Landgreven 3, København K
2 Vi arbejder i det følgende med fire forskellige kommunetyper, hhv. bykommuner, mellemkommuner, landkommuner og yderkommuner. Figur 1 viser inddelingen af kommuner på de fire typer, hvilket følger Fødevareministeriets definitioner. Figur 1. Definition af kommuner på fire officielle kommunetyper CEPOS på baggrund af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2
3 Bred regionalpolitisk enighed Skiftende regeringer har formuleret forskellige målsætninger om at modvirke den negative udvikling i landet yderområder. Generelt har politikere på tværs af Folketinget og over tid fundet det problematisk, når områder i Danmark har været præget af en negativ udvikling ift. beskæftigelse og befolkningstal. Det er bl.a. afspejlet i forskellige regeringers regeringsgrundlag, jf. nedenstående. Aktiv hjælp til yderområderne Nogle af de yderste egne af Danmark er præget af stagnation og tilbagegang. Der skal også skabes en positiv udvikling i yderområderne. Regeringen Helle Thorning-Schmidt (2011). Et Danmark der står sammen. En afbalanceret udvikling i Danmark Den danske befolkning skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Regeringen ønsker, at alle områder af landet bliver attraktive områder for udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske aktivitet. Regeringen vil tilstræbe, at den regionale udvikling på lang sigt fører til mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår i regionerne. Regeringen Anders Fogh Rasmussen (2001). Vækst, velfærd fornyelse. Regionalpolitik Regeringen vil arbejde for, at alle områder i landet har gode udviklingsmuligheder. Og at de ressourcer, der findes lokalt, udnyttes bedst muligt. [ ] Regeringen vil sammen med kommunerne undersøge, hvorledes man i endnu højere grad kan understøtte en positiv udvikling i de økonomisk svagere dele af landet. Regeringen Poul Nyrup Rasmussen (2000). Fremgang, velfærd og nye udfordringer På trods af bred politisk vilje er det ikke lykkedes politikerne at skabe en positiv udvikling i yderområderne. Det er uklart, i hvor høj grad det overhovedet er muligt at skabe en balanceret vækst fra politisk hold, og hvor store omkostningerne det i givet fald vil have (fx i form af lavere samlet vækst i Danmark). Hermed ikke sagt at politiske beslutninger ikke positivt eller negativt - kan påvirke befolkningsudviklingen for bl.a. yderområderne i et eller andet omfang. Generel nedgang i industrien rammer ujævnt I perioden har der været en stor nedgang i industribeskæftigelsen. Samtidig har også landbrug mv. reduceret beskæftigelsen. Den procentvise nedgang har været rimelig jævnt fordelt på tværs af landet; dog med en større nedgang i mellemkommunerne, jf. figur 2. 3
4 Bykommuner 2000 Bykommuner 2012 Mellemkom Mellemkom Landkom Landkom Yderkommuner 2000 Yderkommuner 2012 Analysenotat oktober 2013 Figur 2. Beskæftigelse på brancher ift. beskæftigelse i 2000 på kommunetyper 35% 30% 25% -29% -31% 20% 15% 10% -30% -37% 5% 0% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Anm.: Beskæftigelsen er opgjort på arbejdssted. Der er anvendt samme opgørelsesmetode som Danmarks Statistiks RAS-database, hvorved beskæftigelsen for et givent år er opgjort på baggrund af beskæftigelsesstatus i november måned året inden. CEPOS på baggrund af data fra Center for Regional- og Turismeforskning Eftersom industri- og landbrugsbeskæftigelsen udgør en større andel af den samlede beskæftigelse i yder-, land- og mellemkommuner, har den generelle nedgang i beskæftigelsen dog ramt hårdere i disse kommuner end i bykommunerne. Den faldende beskæftigelse i industrien og primærsektoren har således haft størst konsekvenser i yder-, land- og mellemkommunerne. Beskæftigelse i service falder i yderområderne En fri markedsøkonomi vil medføre en automatisk tilpasning. I denne sammenhæng ville man derfor kunne forvente, at en nedgang i beskæftigelsen inden for den primære og sekundære sektor i store træk ville blive opvejet af stigende beskæftigelse inden for servicesektoren; den tertiære sektor. 3 Når man ser bort fra kortsigtede konjunkturfænomener, vil økonomer således forvente en tilpasning på nationalt plan. På trods af finanskrisen har der faktisk været en beskæftigelsesvækst i servicesektoren fra 2000 til 2012 på 4,2 pct., svarende til ca beskæftigede. Beskæftigelsesniveauet i servicesektoren er dermed højere i 2012 end i 2006, hvor der var højkonjunktur i Danmark. Når man opgør beskæftigelsen på kommuneplan ud fra arbejdssted, er tilpasningen imidlertid mere kompliceret. Her kan en del af tilpasningen også ske ved, at personer pendler til arbejde i andre kommuner, eller at de flytter til en anden kommune, hvor der er mulighed for beskæftigelse. 3 De t t e k a n b å d e sk y ld e s, a t p e r so n e r fr a p r im æ r - o g se k u n d æ r se k t o r e n fr ivilligt sø ge r o ve r i t e r t iæ r e se kt o r (fx fo r d i d e k a n b live a flø n n e t b e d r e ), e lle r fo r d i d e b live r fy r e t o g sk ift e r b r a n ch e fo r a t fin d e e t n y t a r b e jd e. Sid st k a n u d viklin ge n væ r e d r e ve t a f f o r sk e lle i k o m p e t e n cer m e lle m d e m, d e r fo r la d e r a r b e jd sm a r k e d e t, o g d e m, d e r t r æ d e r in d p å a r b e jd sm a r k e d e t. 4
5 Bykommuner 2000 Bykommuner 2012 Mellemkom Mellemkom Landkom Landkom Yderkommuner 2000 Yderkommuner 2012 Analysenotat oktober 2013 På trods af en samlet beskæftigelsesvækst i servicesektoren på 4,2 pct. fra 2000 til 2012, har yderkommunerne oplevet en negativ beskæftigelsesudvikling inden for servicesektoren. Netto er 4,3 pct. af beskæftigelsen i servicesektoren således forsvundet i yderkommunerne, jf. figur 3. Figur 3. Beskæftigelse på brancher ift. beskæftigelse i 2000 på kommunetyper 100% 90% 80% 70% +5,9% +4,8% +2,5% -4,3% Off. adm., undervisning, sundhed, kultur, fritid og anden service 60% 50% 40% 30% Erhvervsservice, information, finansiering, udlejning og uoplyst Handel og transport mv. 20% 10% Bygge og anlæg 0% Anm.: Beskæftigelsen er opgjort på arbejdssted. Der er anvendt samme opgørelsesmetode som Danmarks Statistiks RAS-database, hvorved beskæftigelsen for et givent år er opgjort på baggrund af beskæftigelsesstatus i november måned året inden. CEPOS på baggrund af data fra Center for Regional- og Turismeforskning Samme overordnede resultat ses, hvis man kun ser på udvikling i yderkommunernes beskæftigelse inden for bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice mv., hvor beskæftigelsen er 3,7 pct. lavere i 2012, end den var i Udviklingen i yderkommunerne kan måske forklares ud fra en kombination af specialiseringseksternaliteter (Marshall-Arrow-Romer) og urbaniseringseksternaliteter (Jacobs). Specialiseringseksternaliteterne skaber en situation, hvor det er fordelagtigt for virksomheder (eller dele af virksomheder) at placere sig i nærheden af andre virksomheder inden for samme branche, og hvor virksomheder, der ligger tæt på konkurrenter og samarbejdspartnere, har bedre muligheder for vækst. Et specialiseret miljø kan fx føre til et højt innovationsniveau. Det fører til, at den økonomiske aktivitet inden for enkelte brancher klumper sig sammen i specialiserede erhvervsklynger. Lautrupparken i Ballerup er et dansk eksempel på dette. Sådanne eksternaliteter kan føre til, at mange virksomheder (bl.a. inden for service) placerer sig i bykommuner samt evt. mellemkommuner, fordi det ofte er her, der findes et specialiseret erhvervs- og forskningsmiljø. Urbaniseringseksternaliteterne skaber derimod en situation, hvor økonomisk aktivitet inden for forskellige brancher er til fordel for virksomhederne. Dette kan både skyldes, at det er en fordel at være placeret tæt på sine kunder og leverandører, men også fordi et dynamisk samspil med virksomheder fra forskellige brancher kan føre til øget innovation, fordi de kan lære af hinanden. Sådanne eksternaliteter gør det mere attraktivt for ikke mindst virksomheder i servicesektoren at placere sig i områder med en høj økonomisk aktivitet for at være tættere på kunder og 5
6 samarbejdspartnere. Her står bykommunernes stærkest i kampen om servicevirksomhederne, efterfulgt af mellemkommunerne, landkommunerne og til sidst yderkommunerne. Faldet i den offentlige administration, undervisning, kultur mv. på 5 pct. i yderkommunerne skal i øvrigt ses i lyset af, at befolkningstallet også er faldet med ca. 5 pct. i samme periode, hvorved behovet for service også er faldet. Faktisk viser en simpel korrelation mellem kommunernes befolkningsvækst og vækst i antal beskæftigede i offentlig administration, undervisning, kultur mv. fra 2000 til 2012 en samvariation på 1,00. En procent befolkningsvækst (nedgang) synes således umiddelbart at føre til en procent vækst (fald) i antallet af ansatte inden for offentlig administration, undervisning, kultur mv. En samlet befolkningsvækst på hhv. 7,7 pct., 5,5 pct. og 4,5 pct. i by-, mellem- og landkommunerne er således også med til at forklare væksten i beskæftigelse inden for offentlig administration, undervisning, kultur mv. i disse kommuner. 4 Figur 3 viser desuden, at de øvrige serviceerhverv (bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice mv.) har haft størst beskæftigelsesvækst i bykommunerne (4,7 pct.), næststørst i mellemkommunerne (4,2 pct.) og tredjestørst i landkommunerne (0,8 pct.). For især landkommunerne - men også mellemkommunerne har det desuden betydning for den overordnede beskæftigelsesvækst, at disse erhverv udgør en mindre andel af den samlede beskæftigelse end i bykommunerne. For landkommunerne har bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice mv. således stort set ikke modvirket faldet i industri- og landbrugsbeskæftigelsen. Yderkommunerne er imidlertid klart mest udfordret inden for bygge og anlæg, handel og transport samt erhvervsservice mv., idet yderkommunerne (som tidligere nævnt) har oplevet et fald på 3,7 pct. Der har således ikke været en samlet automatisk tilpasning på beskæftigelsen i yderkommunerne. Faktisk er det modsatte sket. Vi ser derfor, at der har været faldende beskæftigelse i yderkommunerne inden for stort set alle brancher, hvorimod nedgangen i industri- og landbrug i bykommunerne er mere end opvejet af beskæftigelsesvækst i serviceerhvervene, jf. figur 4. 4 I m ellem k o m m u n er n e h a r b esk æ ft ige lsesv æ k st en in d en fo r o ffen t lig a d m in ist r a t io n, u n d er v isn in g, k u lt u r m v. d o g o ver st eget b e fo lk n in gsvæ k st en m ed god t 2 p ct. p o in t i p er io d en , m en s d et m o d sa t t e h a r væ r e t gæ ld en d e fo r la n d k o m m u n er n e. 6
7 Bykommuner 2000 Bykommuner 2012 Mellemkom Mellemkom Landkom Landkom Yderkommuner 2000 Yderkommuner 2012 Analysenotat oktober 2013 Figur 4. Beskæftigelse på brancher ift. beskæftigelse i 2000 på kommunetyper 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 12% 1% 19% 1% 12% 23% 24% 16% 3% 4% 16% 38% 6% 5% 36% 9% 7% 35% 33% 32% 33% 31% 30% 22% 25% 11% 13% 10% 12% 9% 10% 24% 26% 26% 24% 22% 21% 21% 18% 6% 5% 7% 7% 6% 6% 6% 6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Landbrug, skovbrug og fiskeri Off. adm., undervisning, sundhed, kultur, fritid og anden service Erhvervsservice, information, finansiering, udlejning og uoplyst Handel og transport mv. Bygge og anlæg Anm.: Beskæftigelsen er opgjort på arbejdssted. Der er anvendt samme opgørelsesmetode som Danmarks Statistiks RAS-database, hvorved beskæftigelsen for et givent år er opgjort på baggrund af beskæftigelsesstatus i november måned året inden. CEPOS på baggrund af data fra Center for Regional- og Turismeforskning Yderkommuner klarede sig dårligst op til finanskrisen og bykommunerne bedst efter Der er også tegn på, at de beskrevne agglomereringseffekter (hhv. specialisering og urbanisering) er stærke, hvis man ser på udvikling fra , hvor den danske højkonjunktur var på sit højeste, og beskæftigelsessituationen var positiv i alle dele af landet. I denne periode steg den samlede beskæftigelse i bykommunerne med 4,8 pct., i mellemkommunerne med 4,1 pct. og i landkommunerne med 3,2 pct. De positive vækstrater blev båret af vækst i servicesektoren. I yderkommunerne faldt beskæftigelsen imidlertid med 2,4 pct. på trods af en overordnet kraftig vækst i servicesektoren. Yderkommunerne skiller sig således negativt ud i forhold til de øvrige kommunetyper i perioden , jf. figur 5. 7
8 Figur 5. Udvikling i samlet beskæftigelse kommunetyper, Indeks 100= By 95 Mellem 90 Land Yder Anm.: Beskæftigelsen er opgjort på arbejdssted. Der er anvendt samme opgørelsesmetode som Danmarks Statistiks RAS-database, hvorved beskæftigelsen for et givent år er opgjort på baggrund af beskæftigelsesstatus i november måned året inden. CEPOS på baggrund af data fra Center for Regional- og Turismeforskning Figur 5 viser også, at bykommunerne har været mindst påvirket af finanskrisen, idet faldet i beskæftigelsen skiller sig positivt ud fra de øvrige kommunetyper. Yder-, land- og mellemkommuner har mistet hhv. ca. 11 pct., ca. 10 pct. og ca. 9 pct. af beskæftigelsen, hvor forskellen alene kan tilskrives forskelle i, hvor meget industribeskæftigelse de forskellige kommunetyper har mistet. Bykommunerne har derimod kun mistet ca. 3 pct. af beskæftigelsen. Forskellen mellem udviklingen i bykommunerne og yderkommunerne siden finanskrisen kan primært forklares ud fra udviklingen i industribeskæftigelsen, men også beskæftigelsen inden for handel og transport er faldet mere i yderkommunerne. Sidst har også offentlig administration, undervisning, kultur mv. spillet ind, hvilket i store træk kan henføres til forskelle i befolkningsudviklingen, jf. tidligere. Konkurrenceevne er særlig vigtig for yderkommunerne På baggrund af ovenstående synes der at være en tendens til, at servicesektoren trækker beskæftigelsesvæksten i opgangstider, men i yderkommunerne er væksten så svag, at den end ikke kan kompensere for den nedgang i industri og landbrug mv., som naturligt følger i erhverv med produktivitetsstigninger. Det er tvivlsomt, om politikerne kan forbedre denne situation for yderkommunerne, idet den er baseret på grundliggende incitamenter for servicevirksomheder til at placere sig, hvor der er branchespecialisering eller høj økonomisk aktivitet. Til gengæld er yder-, land- og mellemkommuner følsomme overfor situationer, hvor efterspørgslen efter danske industriprodukter falder. Kombinationen af international krise, med faldende efterspørgsel og en relativ svag lønkonkurrenceevne, har vist sig at føre til et væsentligt tab af industriarbejdspladser i disse kommuner. I et regionalpolitisk perspektiv er en høj konkurrenceevne derfor et vigtigt element i at mindske tabet af beskæftigelse i kommuner uden for de store danske byer og ikke mindst for yderkommunerne. Det kan derfor anbefales at reducere eller helt at fjerne de arbejdsgiverbetalte sociale afgifter, da de øger de samlede medarbejderomkostninger direkte og dermed forringer industriens 8
9 konkurrenceevne. Det anbefales ligeledes at forbedre erhvervslivets rammevilkår ved at bringe fx klima- og miljøafgifter samt byggesagsregulering og gebyrer ned på et internationalt konkurrencedygtigt niveau. Sidst kan det anbefales at reducere selskabsskatten, så afkastet efter skat af en given investering stiger, og det dermed bliver mere attraktivt at investere i dansk produktion. Ud over at understøtte beskæftigelsen kan politikerne overveje at svække sammenhængen mellem beskæftigelse og bosætning ved at forbedre mulighederne for pendling. Man kan fx reducere beskatningen af privatbilisme generelt i stedet for at foretage arbitrære udpegninger af kommuner, hvor der gives særligt befordringsfradrag. Der er fx landkommuner, der er begunstiget med et særligt befordringsfradrag af politikerne, mens nogle af yderkommuner ikke har denne skattemæssige fordel for pendlere. Privatbilisme er i øjeblikket overbeskattet, selv når man medregner de negative eksternaliteter for miljøet. Det vil derfor medføre en samfundsøkonomisk gevinst at reducere registreringsafgiften og andre afgifter på privatbilisme. Man kan også arbejde for at sikre en bred tilgængelighed med kollektiv transport. For at dette skal kunne hjælpe, skal fokus dog ligge på pendlertrafikken frem for på præstigeprojekter mellem storbyer. Konkret kan time-modellen mellem de fire største danske byer øge udfordringerne for yder-, land- og mellemkommuner, hvis antallet af togstop reduceres, og hvis fx busnettet i yder- og landkommuner nedprioriteres. På lokalt plan kan kommunerne også selv forbedre udviklingen. Det tidligere Indenrigs- og Socialministeriet (2009) viser, at en lav kommuneskat øger sandsynligheden for, at en given erhvervsaktiv person, der står til at flytte, vælger at bosætte sig i kommunen. Det kan derfor generelt anbefales at fx yderkommuner trimmer budgetterne, så det bliver muligt at nedsætte kommuneskatten eller reducere byggesagsgebyrerne for erhvervslivet. 9
Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereDanmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereOpfølgningsnotat på Fynsanalyse
Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,
Læs mereVækst og produktivitet på tværs af Danmark
Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med
Læs mereOmfattende mangel på elektrikere
Omfattende mangel på elektrikere i hele landet Dansk økonomi har omsider lagt krisen bag sig, og beskæftigelsen er specielt de sidste to år braget i vejret. Elektrikerne nyder også godt af de gode tider,
Læs mereUdsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet
Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide
Læs mereStore kommunale forskelle i iværksætteri
5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,
Læs mereANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år
ANALYSENOTAT 2017 blev godt, 2018 bliver rekordernes år AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Resumé 2017 går på hæld og så kan det jo være meget nyttigt at gøre status over året, der gik, samt kaste et hurtigt blik
Læs mereHvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereVæksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland
Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler
Læs mereArbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune
Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne
Læs mereDet bornholmske arbejdsmarked. 30. marts Videnscafé.
Det bornholmske arbejdsmarked 30. marts 2017. Videnscafé. Det bornholmske arbejdsmarked Udvikling i beskæftigelsen 21.000 20.500 20.000 19.500 19.000 18.500 18.000 17.500 17.000 16.500 16.000 1996 1997
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs merePendling flytter skattekroner rundt i Danmark
15. november 2017 2017:16 Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark Af Søren Dalbro og Laust Hvas Mortensen 1 Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune.
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereMål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030
29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereArbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.
Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed
Læs mereDanmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark
Danmark i balance - Udvikling og vækst i Danmark Høgni Kalsø Hansen Institut for geovidenskab og naturforvaltning, Geografisektionen, Københavns Universitet hh@ign.ku.dk Kolding, 18. november 2015 Ulige
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereDenmark s politically independent think tank
Industrien til debat Peter Mogensen, direktør Denmark s politically independent think tank Danmarks uafhængige tænketank 1 2 Krakas konferenceoplæg Kraka er blevet bedt om at udarbejde et konferenceoplæg
Læs mereØkonomisk kvartalsoversigt. 1. kvartal 2019 Udgivet: juni 2019
Økonomisk kvartalsoversigt 1. kvartal 2019 Udgivet: juni 2019 Introduktion Økonomisk kvartalsoversigt fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over økonomiske forhold af betydning
Læs mereI nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.
Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mere1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
Læs mereDanmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft
Læs mereVækstinitiativer gavner hele landet
Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs merePæn fremgang i stort set alle private byerhverv
Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereKommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereVækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv HALSNÆS Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for
Læs mereDansk økonomi gik tilbage i 2012
Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereAntal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017
Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSBERG Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 er en serie af 46 analyser - én for hver kommune i Region Hovedstaden
Læs mereFREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December
FREMSKRIVNINGSNOTAT Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December 2018 20-12-2018 Kontakt: Nino Javakhishvili-Larsen Tlf.: 30 85 51 86, njl@crt.dk Titel: Fremskrivningsnotat Fremskrivning
Læs mereØkonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU
Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereLanddistriktskommuner
Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser
Læs mereKonkursanalyse Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018
Antallet af konkurser fortsætter op i andet kvartal 2018 1.921 virksomheder gik konkurs i andet kvartal af 2018. Det er en stigning på 49 procent sammenlignet med andet kvartal 2017. Det samlede antal
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereIværksætteri i Danmark
8. november 2018 2018:22 Iværksætteri i Danmark Af Christina Juul Egedesø, Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget
Læs mereVækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv FREDERIKSSUND Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser -
Læs mereHer skabes arbejdspladserne
Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereDanmark i forandring
Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereKommunenotat Rebild 2015
Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereRekordmange jobs afhænger af eksport
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 APRIL 2019 Rekordmange jobs afhænger af eksport 825.000 eksportrelaterede jobs i Danmark. Aldrig nogensinde før har så mange danske jobs været afhængige
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereBeliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereHvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?
Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 3. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 3. kvartal 2016 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Regionens beskæftigelse stiger og ledigheden falder. Omsætningen udvikler sig knap så positivt som tidligere, men
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereKommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mereArbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012
Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mere