Dagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog

Transkript

1 Dagtilbuddets handleplan for sprog og skriftsprog Dagtilbudslederen skal sikre, at der udarbejdes og implementeres en handleplan for sprog for hele dagtilbuddet. Handleplanen skal udmønte kommunale indsatsområder og således beskrive, hvilke tiltag man vil sætte i værk for at nå målene, hvilke tegn man forventer at se, samt hvordan man vil dokumentere og evaluere indsatsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de tegn, som dagtilbuddet ønsker at se som følge af indsatserne er tydelige, konkrete og målbare. Forskellen på Den overordnede, fælles sprogindsats i hele dagtilbuddet og Den generelle indsats: Den overordnede, fælles sprogindsats i hele dagtilbuddet I starten af 2015 skal dagtilbuddet også arbejde med kvalitetsaftaler på samme måde som skolen gør det. Et af resultatmålene i kvalitetsaftalen er læring, hvor sprogvurderingerne udgør resultatet. Med implementeringen af kvalitetsaftaler får dagtilbuddet behov for en overordnet målsætning inden for sprogarbejdet, der løber helt indtil næste kvalitetsaftale, og det er dette kvalitetsmål, der beskrives under den overordnede, fælles sprogindsats i hele dagtilbuddet. Her er det relevant at analysere egne sprograpporter fra Rambøll Sprog for at undersøge og udvælge et eller flere områder (fx børnenes lydlige kompetencer), hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for at løfte resultatet. Den generelle indsats Under den generelle indsats beskrives de tiltag, der løbende sættes i værk i arbejdet med styrkelsen af alle børns sproglige udvikling. Vil man f.eks. lave et 6 måneders forløb med dialogisk læsning, beskrives denne indsats her. Det er op til det enkelte dagtilbud, hvorvidt man ønsker at beskrive alle dagtilbuddets generelle 1

2 indsatser på en gang, eller om man løbende reviderer handleplanen, når et nyt tiltag iværksættes. Indsend gerne den reviderede plan til den kommunale sprogkonsulent, Nynne Thorup Horn Gør det helt fra starten klart, hvordan I vil dokumentere hele indsatsen og dens evaluering. Nedenstående skema er udarbejdet som en hjælp til at systematisere beskrivelsen, og spørgsmålene er dermed ikke nødvendigvis fyldestgørende, men vejledende. Især bør man være opmærksom på, at rollefordelingen i forhold til de enkelte opgaver beskrives tydeligt. Når handleplanen er færdig, sendes den til den kommunale sprogkonsulent, Nynne Thorup Horn ntho@horsens.dk senest den 1.april Indsatsområder Tiltag Tegn Evaluering Hvad har vi fokus på? Børnenes narrative evner. Bogstavkendskab Brug af sproget i dagligdagen - de understøttende sprogstrategier. Fokusord til hvert læreplanstema Hvilke overordnede, fælles tiltag sætter vi i værk for at nå målene og styrke Vi udarbejder en årshjul for sprog, for at sikre at alle kommer omkring alle sprog delene. På personalemøde bliver handleplanen taget op hvert halve år. Hvilke synlige tegn ønsker vi at se som følge af vores tiltag? Tegnene skal være konkrete, tydelige og målbare. At sprog og sproglig udvikling bliver tænkt ind i alle vores aktiviteter/i hverdagen. Målbart fremskridt i sprogvurderingerne af de 3 og 5 årige. Hvordan og hvornår undersøger vi, hvor langt vi er i forhold til at nå målene og styrke indsatsområderne (effekt af tiltag)? Sprogvurderingerne. Via evaluering på de SMTTE modeller vi laver i forbindelse med hvert læreplanstema. Sprogforståelse På teammøder bliver handleplanen taget op hvert halve år. Således at personalet mindst hvert tredje månede At børnene udvikler deres ordforråd og bruger deres nye ord. 2

3 bliver præsenteret for handleplanen. I oktober afholdes der en fælles personaledag for børnehus og skole hvor emnet er sprogtilegnelse for alle børn, herunder specifikt drengene. Den 24 september afholdes i børnehuset et forældremøde hvor emnet er sprog. Børnenes narrative evner: Inddrag børnene i samtale/planlægning af aktiviteter. Vi vil arbejde med dialogisk læsning og historiefortælling, og inddrage børnene i dette. Vi benytter os af de understøttende sprogstrategier i hverdagen. Vi vil arbejde med disse sprogstrategier både i forhold til drenge og piger. Dog med særlig fokus på drengenes kommunikative strategier. At de 3-4 årige får spirende kendskab/viden om bogstaver. At Blæksprutterne inden skolestart kan alle bogstaver og har viden om konsonanter og vokaler. At de 3-4 årige har kendskab til tallene fra At Blæksprutte klubben har kendskab til tallene At børnene leger med skriftsproget. Vi oplever drenge der deltager mere aktivt i alle hverdagens aktiviteter og snakker med både før, under og efter. Hvornår forventer vi at se disse tegn? Vi forventer, at se forbedringer i starten af 2016 Produktive talesprog vuggestuen: Vuggestuen læser bøger med 3

4 forskellige temaer, forklarer meningen med de ord barnet støder på i historien. Anvende spil og finde på lege der udfordrer barnet sprog. Bogstavkendskab vuggestue: Vi vil arbejde med at barnet ser tegn og bogstaver i deres hverdag. Det er f.eks. at barnets ser sit navn under et billede af sig selv. Se bogstaver på vejskilte eller på mælkekartonen. Hvordan dokumenteres hele Via fremgang i resultaterne af sprogvurderingerne for både de 3 og 5 årige. Via evaluering af de SMTTE modeller vi laver til hvert lærerplanstema. Vi benytter os af TRAS hvis vi har bekymring om et barn der er yngre end 3 år gammel. Den overordnede, fælles sprogindsats i hele Dagtilbuddet arbejder inden for rammen af de opstillede Hvilke tegn ønsker og forventer vi at se som følge af Hvilke data indsamler vi i 4

5 dagtilbuddet mål i kvalitetsaftalen evalueringen af Resultatet af 2014 vurderingen for de 5 årige skal stige 25 % Resultatet af vurderingen for de 3 årige skal stige 50 % ( Se i øvrigt afsnittet om indsatsområder) Der udarbejdes et årshjul som sikre at vi i løbet at et år når omkring alle sprogets dele Årshjulet vil bliver præsenteret og forklaret ved et p-møde, og alt personale får et årshjul samt en handleplan for sprog og skriftsprog udleveret. Vi arbejder med historiefortælling hvor børnene ud fra billeder, eller oplevelser skal øve sig på at fortælle en sammenhængende historie. Vi arbejder med børnenes kommunikative kompetencer og støtter/hjælper børnene med at give udtryk for deres behov. Her vil vi med udgangspunkt i de under støtte sprogstrategier, have fokus på børnerettet samtaler. Hvor målet vil være 5 turtagninger. Vi arbejder med fokusord til hvert lærerplanstema. Ordene vælges så de passer til børnegruppen. Vi er opmærksomme på både at bruge mellem og højfrekvente ord. Der bliver holdt børnerettede samtaler, vi har fokus på, at børnene generelt bruger deres sprog mere, og mere varieret i dagligdagen. Her skal et særligt fokus være på om drengene deltager i det samme antal børnerettede samtaler som pigerne. Vi har fokus på at børnene kan fortælle med en klar begyndelse, midte og slutning. De 5 årige kan kende eget navn på skrift og kan stave eget navn. De tre årige kan kender eget navn på skrift. Børnene bliver bedre til at opsøger voksens med sproget. Børnene bliver bedre til at styre en leg og løse konflikter med sproget. Her vil vi have en særlig opmærksomhed på drengene Vi oplever at børnene bruger fokusordene i daglige tale. Sprogvurderingerne og SMTTE modeller. Hvordan og hvornår evaluerer vi børnenes kompetencer og progression i forhold til de opstillede mål? Sprogvurderingerne af alle 3 og 5 årige. SMTTE modeller der udarbejdes ved lærerplanstemaerne. TRAS ved børn under 3, år, eller børn med særlige behov. Hvilke evalueringsformer ønsker vi at benytte, og hvordan dokumenterer vi resultatet? Sprogvurderingen TRAS Rød/Gul/Grøn metoden i forhold til tilegnelse af fokusord. Hvem er ansvarlige for evalueringen? Stuepædagogen, sprogvejlederne 5

6 Vi arbejder med bogstaver/bogstavlyde, ud fra materialet Hit med lyden. De understøttende sprogstrategier benyttes i alle hverdagens aktiviteter. Vi er især obs. på at inddrage drengene og at tale med dem og ikke kun til dem. Personalet skal bruge mindst 3 af de understøttende sprogstrategier i deres samtale med børnene og ledelsen. Hvordan inddrager vi børn og forældre i evalueringen? Forældrene informeres om vurderingerne til 3 mdrs. Samtaler og til førskole samtaler. Den generelle indsats (Se den overordnede indsats) Hvad er de konkrete mål for den valgte indsats? At støtte børnenes kommunikative strategier samt ordforråd, såvel som deres narrative evner og bogstav kendskab. Hvad består indsatsen af? ( se de overordnede indsatser) Hvilke synlige tegn ønsker og forventer vi at se som følge af At børnene bruger et mere nuanceret sprog, i deres daglige samtaler. Bliver bedre til at fortælle længere sammenhængende historie. At børnene viser et bredt kendskab til forskellige bogstaver, i forhold til deres alder. Hvordan og hvornår evaluerer vi børnenes kompetencer og progression i forhold til de opstillede mål? Vi evaluerer vores SMTTE modeller efter endt læreplanstema. Vi sikre progression hos børnene ved at se på hvordan de scorer ved henholdsvis 3 og 5 år i sprogvurderingen. Hvilke børn indgår i Alle børn indgår i den generelle indsats. Hvem er ansvarlig for gennemførelsen af Ved evaluerer via SMTTE modeller ved specifikke sprogaktiviteter. Hvilke evalueringsformer ønsker vi at benytte, og hvordan 6

7 Stuepædagogerne, sprogvejlederne og ledelsen er ansvarlig for gennemførsel af indsatsen. dokumenterer vi resultatet? Sprogvurderingerne, SMTTE modellerne til lærerplanstemaerne og TRAS. Hvem er ansvarlige for evalueringen? Stuepædagog, sprogvejlederen og ledelsen der er ansvarlig for evalueringen. Hvordan inddrager vi børn og forældre i evalueringen? Forældrene indkaldes til 3. mdrs. Samtale og til førskolesamtale hvor resultatet fra sprogvurderingerne gennemgåes. Hvordan er proceduren for opfølgning på test, herunder vejledning fra sprogvejleder? Ved børn der scorer i den lavere ende af generel insats, vil sprogvejlederne stå til rådighed til sparring og med ideer til tiltag/aktiviteter. 7

8 Den fokuserede/særlige indsats Hvordan afdækker vi børnenes sproglige færdigheder, så børn med (risiko for) vanskeligheder sikres en hurtig og tidlig indsats? Vi laver 3 års vurdering på alle børn. Ved de børn der scorer i fokuseret eller i særlig indsats (eller i den lave ende af generel indsats) laves der en handleplan og en TRAS for det videre sprogligt arbejde. Vi laver 5 års vurderinger på alle børn og ved børn der scorer i fokuseret eller særlig indsats (eller i den lave ende af generel indsats laves der er handlplan og en TRAS for videre sprogligt arbejde.) Hvilke synlige tegn ønsker og forventer vi at se som følge af Vi vil gerne se løbende progression i forhold til de mål der er opstillede i handleplanen for det enkelte barn. Vi oplever at alt personale tager aktivt udgangspunkt i den handleplan der er lavet til barnet. Handleplanerne regelmæssigt op på teammøderne. At barnet flyttes fra den særlige indsats til den generelle indsats. Vi oplever at forældrene tager udgangspunkt i den udarbejdede handleplan. Hvordan undersøger vi barnets progression som følge af den fokuserede/særlige indsats, herunder hvilke redskaber/materialer bruger vi til den individuelle afdækning? Ved alle børn der scorer i fokuseret eller særlig indsats (eller i den lave ende af generel indsats) laves der en TRAS. Denne bruges til at følge barnets progression. Ved børn under 3 år med formodede sproglige vanskeligheder laves der en TRAS. Denne bruges til løbende at følge barnets progression. Ved børn under 3 år laves der en TRAS ved formodede sproglige vanskeligheder. Hvordan organiserer vi den fokuserede/særlige indsats for børn med sproglige vanskeligheder, herunder inddragelsen af børn og forældre? Hvordan bruger vi handleplanen i forhold til at beskrive og evaluere den fokuserede/særlige indsats? I handleplanen opstilles nogle mål og en dato for evaluering af disse mål. Når målene evalueres, tages stilling til om der fortsat skal arbejdes videre med de opstillede mål, eller om der skal 8

9 Ved børn der scorer i fokuseret eller særlig indsats(eller i den lave ende af generel) laves der handleplan og forældrene indkaldes til et forældremøde hvor vi sammen planlægger sprogarbejdet med barnet. Der laves eventuelt TRAS på barnet, for løbende at kunne evaluere på sproget. Ved børn under 3 med formodede sproglige vanskeligheder laves der en TRAS og forældrene indkaldes ligeledes til en samtale hvor vi sammen planlægger sprogarbejdet med barnet. sættes nye mål for det videre arbejde. Hvordan inddrages børn og forældre i evalueringen af den fokuserede/særlige indsats? Vi er løbende i dialog med forældrene om nuværende standpunkter og fremadrettede mål. Hvordan sikrer vi, at der skabes indholdsmæssig sammenhæng mellem den almene og den fokuserede/særlige indsats? Alle børn er tænkt ind i under målene i almen indsats. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns NUZO når vi arbejder med lærerplanstemaerne og tilpasser de enkelte mål så de passer til det enkelte barn. Børn der er i fokuseret eller særlig indsats bliver derfor stimuleret indenfor det samme lærerplanstema som 9

10 Ordkendskab At børn og unge i såvel dagtilbud som skole udvikler et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring de andre børn. Derudover vil der ved behov laves specielle aktiviteter for børn der har scoret fokuseret eller særlig indsats dog vil vi forsøge at arbejde indenfor det gældende lærerplanstema. Hvordan arbejder vi med at udvikle børnenes ordkendskab i alle aldersgrupper? Vi arbejde med fokusord til hvert lærerplanstema. Vi arbejder med ugens ord. Vi arbejde med synligt skriftsprog ved navnekort/ordkort/navn på rum etc. Personalet bruger et bredt sprog og tager i dagligdagen udgangspunkt i den understøttende sprogstrategier. Vi arbejder bevidst med både Høj og mellemfrekvente ord for at sikre et bredt sprog hos børnene. Hvilke synlige tegn ønsker og forventer vi at se som følge af At børnene aktivt bruger de fokusord vi har arbejdet med i deres daglige tale. At vi observerer at børnene har et øget ordforråd i daglig tale. Vi oplever at børnene bruger sproget til at løse indbyrdes konflikter. Hvilke data indsamler vi i evalueringen af Vi bruger rød/gul/grøn metoden stuevis som dataindsamling og evaluering i forhold til om børnene har tilegnet sig de fokusord vi arbejder med. Evalueringen af tilegnelse af fokusord foregår når vi evaluerer de enkelte lærerplanstemaer. Hvordan og hvornår evaluerer vi børnenes kompetencer og progression i forhold til det opstillede mål? Vi evaluerer på børnenes kompetencer efter endt lærerplanstema eller sprog aktivitet. I vuggestuen læses der bøger med forskellige temaer, for at 10

11 styrke børnenes ordkendskab. Ligeledes arbejdes der med de understøttende sprogstrategier med alle børn. Hvordan samarbejder de forskellige aktører (personalet, vejlederne, ledelsen) omkring Vejlederne udarbejder et sprogårshjul der sikre at vi kommer omkring hele sproget i løbet af et år. Vejlederne står til rådighed for personalet og kommer med gode ideer til aktiviteter/svarer på spørgsmål. Hvilke evalueringsformer ønsker vi at benytte, og hvordan dokumenterer vi resultatet? Dokumentation og evaluering via SMTTE modeller og indsamlet data fra enkelte observerede børn. Hvem er ansvarlige for evalueringen? Stuepædagoger og sprogvejledere er ansvarlig for evalieringen af SMTTE til lærerplanstemaerne. Vejlederteam udarbejder et idekatalog til hvordan man f.eks kan arbejde med historie fortælling. Hvordan inddrages forældrene i Vi opfordrer forældrene til at læse en bog for deres barn, som barnet kan tage med i børnehaven og læse på stuen. 11

12 Ugens fokusord/ fokusord i lærerplanstemaerne er synlige for forældrene, og vi opfordre dem til at bruge ordene sammen med børnene. Kontinuitet At alle aktører (børn, elever, forældre, ledelse og pædagogisk personale) oplever sammenhæng og kontinuitet i arbejdet med sprog og skriftsprog mellem/i de forskellige dagtilbud og skoleformer Vi har sprogkufferter til udlån med sprogstimulerende materiale på tre niveauer. Hvad er vores fælles fokus i forhold til udviklingen af børn og elevers sprog og skriftsprog (fx fonologisk opmærksomhed, ordkendskab osv.)? Vi arbejde med ordkendskab og udvidelse af børnenes ordforråd. Børnenes kommunikative strategier og narrative evner. Hvilke synlige tegn ønsker og forventer vi at se som følge af At det sproglige samarbejde imellem vuggestue og gruppe af de yngre børn i børnehave bliver udvidet. Hvilke data indsamler vi i evalueringen af samarbejdet? Hvordan og hvornår evalueringen vi kvaliteten af samarbejdet mellem dagtilbud, SFO og skole? Hvilke evalueringsformer ønsker vi at benytte, og hvordan dokumenterer vi resultatet? Hvilke tiltag sikrer indholdsmæssig sammenhæng i sprogindsatsen i dagtilbud, SFO og skole? Der laves skriftlig overlevering på alle førskolebørn. Der er løbende samarbejde imellem skolens læsevejleder og institutionens sprogvejledere. Der forsøges at finde et BH-klasse leder har indblik i og erfaring med børnegruppen inden skolestart. Sprogvurderingens resultater bruges til at dokumenterer resultatet. Skemaer om læringsmål Hvem er ansvarlige for evalueringen? Sprogvejleder, skolens læsevejleder og ledelsen er 12

13 materiale om bogstavkendskab der kan benyttes af forskolegruppen såvel som 0. klasse. ansvarlig for evaluering af kontinuteten. Sprog bliver et tema på samdriftmøder (fællesmøder) Skole og Børnehus har fælles tilgang og metoder som eks. synlig målstyret læring Børnene er bevidste om egen læring og udfylder skemaer om læringsmål: jeg øver mig Jeg kan. Hvilke overgangsaktiviteter mellem dagtilbud, SFO og børnehaveklasse arbejder vi med og hvordan? Fælles aktiviteter for børn/elever Børnehaveklasseleder er i Blæksprutte klubben 6 timer om ugen fra april til sommerferien. Blæksprutteklubben besøger SFO fra en gang om ugen fra April frem til sommerferien. En pædagog fra Børnehuset er i 13

14 børnehaveklassen en formiddag om ugen fra sommerferien til efterårsferien. Hvordan organiserer vi det fortløbende samarbejde mellem dagtilbud, SFO og skole? Overleveringsmøder Skriftlig dokumentation om børnenes sproglige færdigheder Videndeling mellem personalet, herunder formalisering af samarbejde med sprog- og læsevejleder Ansvarsfordeling Der laves skriftlig overlevering på alle førskolebørn og deres sprogvurderinger sendes med i skolen. Børnehaveklasselæreren deltager i relevante konferencer i forsommerperioden. Der er mulighed for mundtlig overlevering og vidensdeling, når medarbejderne skifter 14

15 arbejdssted Kompetenceanvendelse At alle pædagoger og lærere har den fornødne viden til at tilrettelægge differentierede læringssituationer på baggrund af børnenes/elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger samt at sprogvejlederen har den fornødne viden til at rådgive og vejlede det pædagogiske personale omkring dette Hvilke faglige områder/temaer vil vi kompetenceudvikle personalet indenfor? Pædagogisk personale Sprogvejledere Andre ressourcepersoner Hvordan og hvornår tilrettelægger vi kompetenceudvikling for pædagoger i forhold til indsatsområdet? De to sprogvejledere har den fornødne tid og de nødvendige ressourcer til at vejlede personalet i børns sprogtilegnelse og udvikling. De har mulighed for at samarbejde med skolens læsevejleder. Hvordan og hvornår tilrettelægger vi kompetenceudvikling, så dagtilbuddets vejledere kan rådgive og vejlede det pædagogiske personale i forhold Hvilke synlige tegn ønsker og forventer vi at se som følge af Det pædagogiske personale har den fornødne viden, arbejder systematisk gennem læreplansarbejdet med børnenes sproglige udvikling og sikrer dermed et sprogrigt miljø i Nim Skole og Børnehus. Sprogvejlederne er sikre i deres roller og bliver brugt som gode sparringspartnere. Alle i teamet har indsigt i og anvender sproghandleplaner aktivt. Alle børn bliver gennem en differentieret indsats sprogligt udfordret indenfor deres nærmeste udviklingszone. Hvilke data indsamler vi i evalueringen af det pædagogiske personales og sprogvejleders kompetence og progression i forhold til indsatsområdet? Sprogvurderingsrapportens resultater Handleplaner for børn med særlig eller fokuseret indsats evalueres. Hvordan og hvornår evaluerer vi det pædagogiske personales og sprogvejleders kompetencer og progression? Leder evaluerer årligt arbejdet med sproghandleplanen med vejleder og efterfølgende med de enkelte teams. Hvilke evalueringsformer ønsker vi at benytte, og hvordan dokumenterer vi resultatet? Hvem er ansvarlige for evalueringen? Daginstitutionslederen 15

16 til indsatsområdet? December 2016 har begge vejledere en fuld diplomuddannelse som sprogvejledere. De deltager i de kommunale netværksmøder og holder sig ajour på området. De søger ind imellem sparring hos kommunens sprogkonsulent. Hvilke funktioner varetages af sprogvejlederen og andre ressourcepersoner i forhold til kompetenceudvikling af det pædagogiske personale? Vejlederne har som tovholdere særlig indsigt i og ansvar i forhold til indsatsområder. Den ene vejleder har særlig fokus på vuggestuen. Den anden vejleder har særlig fokus på de ældste børnehavebørn og samarbejdet med skolen. Vejlederne deltager efter behov teammøder. Medarbejderne ved, at de kan søge sparring og støtte til handleplaner hos vejlederne. Vejlederne understøtter derudover kollegernes 16

17 kompetenceudvikling gennem oplæg på personalemøder m.m. Hvordan organiserer vi samarbejdet imellem pædagogiske personale, vejledere og ledelse? Ledelsen sørger for rum til og respekt omkring sprogvejledernes arbejde. Sprog og opfølgning sprogarbejder skal være et tilbagevendende tema på møder m.m. Lederen har løbende kontakt med sprogvejlederne omkring deres arbejde og implementering af handleplanen. 17