Skoletjenesten 19. juni 2013 Undervis.dk

Transkript

1 Skoletjenesten 19. juni 2013 Undervis.dk

2 Dagens program 1. Den interaktive læsemodel 2. Ordkendskab 3. En lille øvelse 4. Læseformål 5. Teksttyper 6. At skrive tekster

3 Viden om verden at aktivere forforståelse viden struktureret i skemaer Viden om sprog syntaks semantik pragmatik Viden om tekster teksttyper Bogstav-lyd kendskab Den egentlige afkodning Ordforråd Ordkendskab Vurdér læsbarhed ved indkøb Enkeltvis, parvis, i grupper Brainstorm, mindmap, tipskupon Viden om tekster Viden om sprog Viden om verden Den interaktive læsemodel Hvis alle elever var sådan Læseforståelsesstrategier Metabevidsthed Hukommelse Hukommelse for tekst arbejdshukommelse langtidshukommelse Metabevidsthed aktiv læseindstilling læseformål Berettende, beskrivende, forklarende, instuerende, diskuterende, grafik Formål, strukturer Ordkendskab Bogstavlyd Fagets ordbog, ordkort, lege

4 Ordkendskab Ord, der gør det svært at forstå en tekst: Lange, sammensatte ord Fagord Før-faglige ord Fremmedord Alle mulige andre ord

5 Lange, sammensatte ord Koraldyr Koraldyr tilhører dyregruppen nældedyr. Gruppen har fået navnet nældedyr, fordi alle dyr i gruppen har nældeceller. Det gælder også for koraldyr. Nældecellerne sidder på koraldyrenes fangarme og bruges til at lamme byttedyr. Nogle koraller har så kraftige nældeceller, at mennesker kan blive brændt. Koraldyr er meget primitive dyr. De har intet hoved eller hjerne og intet egentligt tarmsystem. De består groft sagt af to dele, selve kroppen, der har form som en sæk, og fangarmene, der sidder som en krone på kroppen. Fangarmene er koraldyrets eneste bevægelige dele og tjener derfor flere formål, hvor indfangning af føde er langt den vigtigste. Dyrets mund sidder ved overgangen mellem fangarmene og kroppen. Under munden i dyrets krop findes tarmhulen, der er opdelt i mange små rum. De forøger den samlede overflade, og derfor kan dyret lettere optage føde.

6 Lange, sammensatte ord Koraldyr Koraldyr tilhører dyregruppen nældedyr. Gruppen har fået navnet nældedyr, fordi alle dyr i gruppen har nældeceller. Det gælder også for koraldyr. Nældecellerne sidder på koraldyrenes fangarme og bruges til at lamme byttedyr. Nogle koraller har så kraftige nældeceller, at mennesker kan blive brændt. Koraldyr er meget primitive dyr. De har intet hoved eller hjerne og intet egentligt tarmsystem. De består groft sagt af to dele, selve kroppen, der har form som en sæk, og fangarmene, der sidder som en krone på kroppen. Fangarmene er koraldyrets eneste bevægelige dele og tjener derfor flere formål, hvor indfangning af føde er langt den vigtigste. Dyrets mund sidder ved overgangen mellem fangarmene og kroppen. Under munden i dyrets krop findes tarmhulen, der er opdelt i mange små rum. De forøger den samlede overflade, og derfor kan dyret lettere optage føde.

7 Ordkendskab

8 Ordkendskabsøvelser Gæt et ord Ordkendskabskort Fup eller fakta Bowlen

9 Ordkendskab

10 Ordkendskab Demokrati er en styreform, hvor befolkningen har stemmeret og beslutninger træffes ved flertalsafgørelser Diktatur Enevælde Anarki Demokrati Politikerne vælges for en periode Flertallet tager hensyn til mindretallet Der skelnes mellem repræsentativt og direkte Det gamle Athen Schweiz Danmark

11 Ordkendskab

12 Ordkendskab Bowlen Lav et antal små sedler med ét fagligt ord eller begreb på hver seddel Krøl sedlerne til papirkugler, læg kuglerne i en bowle Del klassen i hold på 2-3 elever 1. runde: forklaringsrunden På skift har hvert hold 1 minut til at gætte så mange ord som muligt. Én fra gruppen tager sedler fra bowlen og forsøger at forklare ordet/begrebet til sin gruppe uden at sige ordet 2. runde: èt-ords-runden Alle sedler lægges i bowlen igen. Nu må der kun bruges ét ord til at forklare ordet/begrebet 3. runde: Mimerunden Alle sedler lægges igen tilbage i bowlen. Nu må der kun mimes og bruges fagter. Det skal vi da prøve! Gå sammen i grupper af 6-8 Del jer i to hold i hver gruppe I får papirkugler af os

13 Læseformål Eleverne skal vide, hvorfor de læser en tekst og hvad de skal have ud af at læse teksten? Nogen synes, det er snyd Vi bør give et læseformål, hver gang elever skal læse

14 Teksttyper og notatteknikker Berettende tekster Forklarende tekster Instruerende tekst Beskrivende tekster Diskuterende og argumenterende tekster Grafik

15 Berettende tekster Forfatteren vil gerne fortælle (berette) om nogle begivenheder, der har fundet sted - hvad der skete, hvornår det skete og hvilke personer, der deltog i begivenhederne Teksten minder faktisk en del om skønlitteratur Teksten er ofte kronologisk bygget op Der er en handling i teksten Der er som regel ikke ret mange svære ord i teksten Teksten er tit skrevet i datid Der er meget tit tidsangivelser i teksten. Det kan være årstal, men det kan også være ord, som: Først, derefter, siden, endelig, senere På vej mod statskuppet I sensommeren 1658 fortrød den svenske konge Karl 10. Gustav, at han ikke havde snuppet hele Danmark, da han havde muligheden. Han slap igen sin hær løs på de danske øer. I august lagde svenskerne en jernring udenom København. Men heldigvis fik Danmark endnu engang hjælp udefra. I oktober ankom en hollandsk flåde med fødevarer og omkring totusinde læderhalse. Den svenske storm på København i februar 1659 mislykkedes derfor. Et år senere, i februar 1660, døde Karl 10. Gustav pludselig. Nu opgav svenskerne belejringen. I maj blev en fredsaftale underskrevet i København. Nu kom Bornholm atter tilbage til Danmark som et plaster på såret. Svenskerne beholdt Skåne, Halland og Blekinge. Svenskekrigene havde ruineret landet. Hvis Danmark-Norge ikke skulle gå fallit, måtte der gøres noget. I august 1660 indbød den danske konge Frederik 3. Derfor nogle mænd fra Danmarks tre stænder til et møde København. De tre stænder på det tidspunkt var adelen, kirkens folk og borgerne. Ingen tænkte på den største befolkningsgruppe, nemlig bønderne. Kirkens folk og borgerne mente, at adelen havde svigtet i kampen mod svenskerne. Adelen mente ikke, at de behøvede at svare på den beskyldning. Det var jo dem, der havde flertallet i rigsrådet og valgte Danmarks konge. Men det argument ville de to andre stænder ikke acceptere. Således fortsatte skænderierne i en måneds tid. Adelen nægtede simpelthen at lade sig diktere noget som helst af de to andre stænders repræsentanter. Den 10. Oktober 1660 opsøgte Sjællands biskop Hans Svane og Københavns borgmester Hans Nansen derfor kongen. Med sig havde de et fristende, men farligt forslag. De lovede at støtte kongen, hvis han gik med til at finde en ny måde at regere Danmark på.

16 Berettende tekster Fortæller om en begivenhed Ligner skønlitteratur Der er en handling Brug af datid Der er tidsangivelser

17 Berettende tekster Notatteknik

18 Bibelen mange små bøger Beskrivende tekster Forfatteren vil gerne beskrive: Hvordan noget er indrettet eller hænger sammen (funktion, vaner eller adfærd) Hvad noget består af eller indeholder Hvordan noget ser ud Teksten er meget tit skrevet i nutid Teksten indeholder tit defintioner (hvad noget er, kaldes, hedder, betyder) Bibelen består af en hel masse mindre bøger. For det første er den delt op i to store testamenter. Testamente betyder aftale med Gud. Den kristne Bibel indeholder en gammel og en ny aftale med Gud. Hvert testamente består af mange små bøger. I det gamle testamente er der 39 mindre bøger, og i det nye testamente er der 27. De vigtigste bøger i det nye testamente er de fire fortællinger om Jesus liv, død og opstandelse. Disse bøger kaldes evangelier. Evangelium betyder det glade budskab. De fire bøger skal altså fortælle det glade budskab om Jesus. Tilsammen kalder vi alle disse skrifter for Bibelen. Ordet Bibel betyder bøgernes bog. De mennesker, der lavede Bibelen, kaldte den bøgernes bog, fordi de syntes, det var den vigtigste bog i verden. Der var også mange andre hellige skrifter, da Bibelen blev samlet. Men mange af dem blev sorteret fra. Der er ikke nogen handling i teksten

19 Beskrivende tekster Forfatteren vil gerne beskrive: Hvordan noget er indrettet eller hænger sammen (funktion, vaner eller adfærd) Hvad noget består af eller indeholder Hvordan noget ser ud Teksten er meget tit skrevet i nutid Teksten indeholder tit defintioner (hvad noget er, kaldes, hedder, betyder) Der er ikke nogen handling i teksten

20 Beskrivende tekster Notatteknik

21 Berettende tekster Notatteknik - begrebskort

22 Forklarende tekster En forklarende tekst forklarer en proces, eller hvordan noget fungerer Teksten forklarer forhåbentlig trin for trin, hvordan eller hvorfor noget sker Teksten er tit skrevet i nutid, og udsagnsordene beskriver en aktiv handling Der er tit tidsangivelser, som fx så, dernæst og efter Der kan også tit være det, man kalder årsagsbestemte bindeord. Det er ord, som fx derfor, altså, fordi og når

23 Forklarende tekster Notatteknik Lydbølger bevæger sig gennem luften Lydbølgerne rammer det ydre øre Lydbølgerne bliver ført ind i øregangen OBS! For at kunne benytte denne notatteknik skal man kunne skelne mellem beskrivende og forklarende verber

24 Forklarende tekster Notatteknik årsag følge

25 Blanding af teksttyper - fra BIOS

26 Diskuterende eller argumenterende tekster Du kan kende en diskuterende/argumenterende tekst på disse kendetegn: Der er ofte et indledende udsagn, der præsenterer problemstillingen Den indeholder et eller flere synspunkter på en sag Argumenterer for mulige årsager til problemet Er tit skrevet i nutid Kan indeholde mulige løsninger på problemet

27 Notatteknikker for diskuterende eller berettende tekster POPBUD Hjælper læseren til at strukturere det læste Tvinger læseren til at tænke selvstændigt og problemløsende

28 Instruerende tekster Teksten indeholder ofte en præcis beskrivelse af, hvad du skal nå frem til Det beskrives i en trinvis rækkefølge, hvad du skal gøre for at nå frem til endemålet Der er ofte en liste med materialer, udstyr og ingredienser Udsagnsordene er meget ofte skrevet i bydemåde, som fx kog, hak, beregn, bland

29 Instruerende tekster Teksten indeholder ofte en præcis beskrivelse af, hvad du skal nå frem til Det beskrives i en trinvis rækkefølge, hvad du skal gøre for at nå frem til endemålet Der er ofte en liste med materialer, udstyr og ingredienser Udsagnsordene er meget ofte skrevet i bydemåde, som fx kog, hak, beregn, bland Lånt af Eksperimenteriet

30 Grafiske elementer Kan være: Underordnede Sidestillede Overordnede Til pynt

31 Tekstskrivning Hvad gør I, når I skriver tekster? Hvad styrer, hvordan I skriver? To og to snak lige sammen.

32 Læseformål og teksttyper Hvad styrer teksten? Christian IV Tiden fra Koraldyr Deres liv I havet Fossiler Tekstens overskrift ser ud til at pege på en berettende teksttype. Formålet må derfor være, at Formålet er, at Derfor skal teksten være beskrivende. Formålet er, at Teksten skal være.

33 Læseformål og teksttyper Hvad styrer teksten? Kompostbunken Fra affald til muldjord Påsken Jerusalem på Jesu tid Påsken Hvorfor stoppede Jesus ikke Judas? Tekstens overskrift ser ud til at pege på en forklarende teksttype. Formålet må derfor være, at Formålet er, at Teksten skal være. Tekstens overskrift ser ud til at pege på en diskuterende tekstype. Formålet må derfor være, at

34 Skrive faglige tekster Lad formålet styrer tekstens form Notatteknikker (Læsestrategier) Ordkendskab. Dit formål

35 Viden om verden at aktivere forforståelse viden struktureret i skemaer Viden om sprog syntaks semantik pragmatik Viden om sprog Viden om verden Metabevidsthed Viden om tekster teksttyper Bogstav-lyd kendskab Den egentlige afkodning Ordforråd Ordkendskab Viden om tekster Den interaktive læsemodel Hukommelse Hukommelse for tekst arbejdshukommelse langtidshukommelse Metabevidsthed aktiv læseindstilling læseformål Ordkendskab Bogstavlyd

36 Burgeren

37 Tak for i dag Martin Holm Marie Korsgaard