Kan sygeplejersker rehabilitere?

Transkript

1 Kan sygeplejersker rehabilitere? Apopleksirehabiliteringde ideelle forløb Brædstrup 25 september 2006 Susanne Zielke Kl Oversygpl. MHSc (N) H:S BBH

2 Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Marselisborgcentret 2004.

3 Sygepleje er: primarily helping people (sick or well) in the performance of those activities contributing to health, or its recovery (or to a peaceful death) that they would perform unaided if they had the necessary strength, will, or knowledge. Kilde: (Henderson & Nite, 1978)

4 Sygeplejerskens unikke funktion it is the nurse who is obliged to assist and to teach the patient how to become independent of aid as soon as possible Kilde: Henderson, V. (1991). The nature of nursing, reflections after 25 years. New York: Macmiillian Company.

5 Mål for sygeplejen Målet for sygeplejen er at hjælpe patienten til at genvinde evnen til selvstændigt at udføre aktiviteter som at spise, at tage bad eller at patienten hjælpes til at forlige sig med en kronisk lidelse og herunder måske er afhængig af andres bistand

6 Sygeplejens centrale områder: Menneskets grundlæggende behov 1. At trække vejret 2. At spise og drikke 3. At udskille kroppens affaldsstoffer 4. At gå, sidde og ligge, at bevæge sig fra en stilling til en anden 5. At sove og hvile 6. At vælge tøj, at klæde sig på og af 7. At regulere legemstemperaturen 8. At holde kroppen ren og soigneret,at beskytte hud og slimhinder 9. At undgå farer i omgivelserne, at undgå at skade andre 10. At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer, eller meninger 11. At praktisere egen tro og egne værdier 12. At arbejde eller være engageret i produktiv beskæftigelse 13. At foretage rekreative aktiviteter 14. At lære, at opdage, at udvikle sig Kilde: Ingegerd Harder efter Virginia Henderson. Sygeplejersken ( 44) 2000

7 Sygeplejens bidrag til et vidensbaseret optimalt rehabiliteringsforløb -et eksempel Udarbejdelse af kliniske retningslinier for de hyppigst forekomne kliniske problemstillinger med udgangspunkt i de grundlæggende behov Doris Christensen - Århus universitets-hospital Ingrid Muus -Esbønderup Susanne Zielke H:S Bispebjerg Hospital Kilde: Christensen D, Zielke S: Evdensbaserede klinikse retningslinier

8 Kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer er et redskab i den kliniske beslutningsproces Kliniske retningslinjer udarbejdes på grundlag af videnskabelig dokumentation og hvor denne ikke findes, på grundlag af erfaring og faglig konsensus Kilde:Kvalitetsudvikling og akkreditering i H:S. Principper, organisering og metoder. H:S Direktionen 2001

9 Evidensbaseret praksis

10 Status Ernæring Udskillelse af affaldsstoffer (urin, afføring)

11 Ernæring: Kliniske problemstillinger Underernæring Dysfagi Sondeernæring

12 Udskillelse: Urin Kliniske problemstillinger Afdækning af problem Vandladningsmønster, frekvens, type Behandling /træning ved Overaktiv blære urge inkontinens

13 Udskillelse af afføring Kliniske problemstillinger Definition af obstipation Afdækning af årsager Behandling ved obstipation inkontinens

14 Arbejdsgang ved litteratursøgning Definere de kliniske problemstillinger der ønskes belyst Udvælge søgeord Fastsætte søgekriterier

15 Klinisk retningslinie opbygning problemstilling årsager anbefalinger til god klinisk praksis med angivelse af evidensstyrkelse forslag til kvalitetsindikatorer

16 Beregning af evidensniveau og styrke Videnskabelig evidens Metaanalyse af randomiserede, kontrollerede undersøgelser Mindst en randomiseret, kontrolleret undersøgelse Mindst en god, kontrolleret, ikke randomiseret undersøgelse Mindst en anden type, god, lignende, eksperimentel, ikke randomiseret undersøgelse Gode deskriptive undersøgelser (kohorte, case-kontrol, sammenlignende og enkelttilfælde). Ekspertkomite eller velsituerede autoriteter I a I b II a A Styrke af anbefalinger Kræver mindst en randomiseret, kontrolleret undersøgelse blandt flere gode undersøgelser, som alle er grundlæggende for anbefalingen II b B Kræver gode, kliniske undersøgelser som grundlag for anbefalingen III IV C Kræver ekspertkomite eller autoritet, men siger, at der ikke findes gode kliniske undersøgelser som grundlag.

17

18

19

20 Anbefalinger Udskillelse af urin Generelt følges minimal care principperne undersøgelse af urin: glukose, nitrit, leukocytter, D+R blærescanning ved indlæggelsen registrering af vandladningsmønster diagnosticering med fastlæggelse af inkontinenstype Specialist urologisk udredning ved vedvarende inkontinens

21 Anbefalinger ved Retention/Residualurin Steril intermitterende katerisation (B/C) Urge/stressinkontinens For patienter der ikke kan deltage aktivt skemalagte toilettider (B) valg af inkontinenshjælpemiddel

22 Anbefalinger Urge/stressinkontinens For patienter der kan deltage aktivt: skemalagte toilettider (B) inkontinenshjælpemiddel blæretræning (C) bækkenbundstræning (C)

23 Anbefalinger Identifikation af risikopatienter Udførlig anamnese og vurdering Tidligere vaner og brug laksantia vurdering af risikofaktorer, aktuelle obstipationsscore Rektal eksploration til undersøgelse af fæces i rektum

24 Anbefalinger Obstipation Udtømning af fæces i rektum Peristaltikfremmende farmaka (suppositorium) Klysma. Olieklysma i kombination med fosfatklysma

25 Anbefalinger Forebyggelse Obstipation Toilettid i forhold til patientens vaner Normaliser konsistensen af afføring ved Væskeindtag ml/kg/døgn Fibertilskud ca g dagligt ved sygehuskost gives som frugt eller som kosttilskud

26 Anbefalinger obstipation Stimulation af afføringstrang Digitalt eller Suppositorium Glycerol 1,2 g Laksantia Osmotisk virkende farmaka. evt. i kombination med Peristaltikfremmende farmaka Koordinationstræning af bækkenbundsmuskulaturen

27 Anbefalinger Inkontinens Toilettid i forhold til patientens vaner Normaliser konsistensen af afføring ved Væskeindtag ml/kg/døgn Kost med lavt fiberindhold Inkontinenshjælpemidler Optræning hos patienter