Bekymringsbørn HANDLEPLAN

Transkript

1 Bekymringsbørn HANDLEPLAN Revideret december 2006

2 Forord Plads til alle Tidlig indsats Udvikle svage sider Styrke stærke sider På Hjerting skole har medarbejderne pligt til at vise særlig opmærksomhed og omsorg overfor de børn, der på mange forskellige måder udsender signaler om, at de har problemer, som de behøver hjælp til at få løst. Denne hjælp ydes gennem dialog og samarbejde med forældrene. Medarbejderne forventes, at kunne opfange og forstå de signaler, som børn med problemer udsender. I samarbejde med forældrene kan der henvises til andre faggrupper, hvis det er nødvendigt for, at barnet og dets forældre kan få den rigtige hjælp. Enhver medarbejder er ansvarlig for at reagere og handle på egen bekymring samt at sørge for, at den nødvendige skriftlige dokumentation er i orden. Skoleledelsen (og SFH ledelsen) bør i alle tilfælde informeres, da det ifølge Folkeskolelovens 45 stk. 2 er skolelederen som træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Indholdsfortegnelse. Forord... 2 Indholdsfortegnelse Børn med ændret adfærd... 4 Forsømmelser... 5 Grænsesøgende børn... 6 Stille børn... 7 Mobning... 8 Børn med svag opbakning... 9 Indadvendte børn Misbrug Utrygge børn Skilsmisse Indstillingsprocedure Denne folder er lavet som en anvisning og som hjælp for at lette arbejdsgangen ved opståede problemer. Der findes desuden en speciel handleplan for behandling af situationer omkring dødsfald eller alvorlige ulykker. 2

3 Procedure - skematisk Barn Medarbejder Det er utrolig vigtigt, at informations- og notatpligt overholdes. Team/ledelse Forældre Specialcenter/PPR Sociale myndigheder Generelt om procedurer. Du skal være aktiv som voksen for at finde ud af årsagen til problemet. Du skal tale med dit team (bhv.kl.ledere, pædagoger og lærere). Du afholder en samtale med barnet. Du afholder skole-hjem samtale. Din begrundede bekymring kan munde ud i at barnet sættes på dagsordenen til næstkommende specialcentermøde. Du skal indhente tilladelse fra hjemmet for at indstille til PPR(pædagogiskpsykologisk- rådgivning). Indstillingen videresendes efterfølgende til PPR, via skolens kontor. Du kan indkalde til tværfagligt møde via skolelederen ( accept skal gives fra hjemmet). Hvis accept ikke opnås fra hjemmet til indstilling, skal du indberette til socialforvaltningen (familiens socialrådgiver). Du skal efterfølgende bevare kontakten til hjemmet og de behandlende instanser. Du skal fortsætte med at lave indberetninger, hvis din bekymring forstærkes yderligere. 3

4 Børn med ændret adfærd Du har et barn der har ændret adfærd. Det bekymrer dig. Tegn på ændret adfærd kan være: Anderledes sociale relationer med kammeraterne Mavepine Forsømmelser Uoplagthed Humørsvingninger Ukoncentreret Tavs Aggressiv Indelukket Spiseforstyrrelser Misbrug Personlig hygiejne tage din bekymring omkring barnet op i dit team ( lærere/ pædagoger) iagttage barnet og evt. lave logbog afholde forældresamtale hvor det findes hensigtsmæssigt kan barnet deltage lave aftaler med hjemmet med henblik på barnets almene adfærd. kontakte sundhedsplejersken sikre at kontakten til hjemmet fortsætter kontinuerligt igennem en længere periode ( orientere om ændret adfærd til hjem, skole, SFH) barnet sættes på dagsordenen til næstkommende specialcentermøde 4

5 Forsømmelser Du har en elev der har for mange forsømmelser. Det bekymrer dig. Du fører nøje dagbog - også ved småforsømmelser. Du skærper opmærksomheden og prøver at kortlægge årsag og mønster i forsømmelserne. Du samarbejder med dit team og involverer evt. sundhedsplejersken. Du tager kontakt til hjemmet inden for kort tid ( max. 3 dages fravær). Du skal sørge for, at det er forældrene, du får i tale, børnene kan "snyde" begge parter. Du informerer ledelsen. Du indkalder til en skole-hjem samtale. Eleven bør deltage og være med til at lave eventuelle aftale I yderste konsekvens er det næste trin tværfaglig gruppe (kun med forældrenes samtykke) Ellers en indberetning til de sociale myndigheder. Du skal løbende orientere myndighederne, hvis problemet ikke rettes op. 5

6 Grænsesøgende børn Du har et barn som konstant prøver grænser af. Det bekymrer dig. Du er meget konsekvent og sender helt klare signaler til barnet Du snakker med barnet og får evt. en forklaring. Du laver aftaler med barnet om ændring af adfærden Ledelsen informeres. Du kontakter hjemmet. Belyser problemet. Aftaler videre foranstaltninger. Klasselæreren eller primærpædagogen kontakter teamet og forklarer problemet. Aftaler fælles holdning overfor barnet og laver en handleplan. Du er ekstra opmærksom på handlingsmønstre, kredser dig ind på problemet Du laver en konkret beskrivelse af problemerne og hyppigheden af disse - dokumentation! Teamet laver en handleplan evt. indenfor en fastsat tidsramme - og informerer hinanden. Hvis der stadig ingen resultater opnås, går man videre med alle de sociale foranstaltninger. 6

7 Stille børn Definition: Et stille barn er ikke synlig i børnegruppen, derfor er der en tilbøjelighed til, at jeg som voksen ikke er opmærksom på barnet. Du skal være aktiv som voksen for at finde ud af årsagen til begrebet stille barn. Du skal tale med dit team (bhv. kl. ledere, pædagoger og lærere). Du afholder en samtale med barnet. Du afholder skole- hjem samtale. Din begrundede bekymring munder ud i at barnet sættes på dagsordenen til næstkommende specialcentermøde. Du skal indhente tilladelse fra hjemmet for at indstille til PPR(pædagogiskpsykologisk- rådgivning). Indstillingen videresendes efterfølgende til PPR, via skolens kontor. Du kan indkalde til tværfagligt møde via skolelederen (accept skal gives fra hjemmet). Hvis accept ikke opnås fra hjemmet til indstilling, skal du indberette til socialforvaltningen (familiens socialrådgiver). Du skal efterfølgende bevare kontakten til hjem og de behandlende instanser. Du skal fortsætte med at lave indberetninger, hvis din bekymring forstærkes yderligere. 7

8 Mobning accepteres ikke! Mobning Mobning definerer vi som gentagne krænkelser, som skader individets selvværd. Vi er opmærksomme på, at mobning kan forekomme såvel børn imellem som mellem voksne og børn dvs. voksen / barn og barn / voksen. tage henvendelsen alvorligt samtale med de implicerede parter både enkeltvis og sammen afdække problemet inddrage teamet og evt. primærpædagogen fra SFH lave aftaler underrette ledelsen inddrage de implicerede forældre evt. underrette hele klassens forældre få hjælp udefra - psykolog el. lign. Ideer til at arbejde med: I klassen spille spillet "Kort og godt" med eleverne. At trække en seddel med navn på ugens ven, som man så gør noget godt for i løbet af ugen. At læse bøger med børnene, som omhandler emnet, diskutere det. Se film om emnet f.eks. Gummi Tarzan eller Busters verden. Det er nødvendigt at lave en handleplan for hver eneste klasse i samarbejde med forældrene, helst inden der opstår problemer. Denne træder i kraft, hvis der opstår problemer med mobning. Det er et meget velbeskrevet område, hent ideer fra f.eks.: Halse: Mobning også et forældreansvar (har også en god litteraturliste) Dafolo. Skole & Samfund: En skole uden mobning. 8

9 Børn med svag opbakning Du har et barn, hvis forældre er bogligt svage eller af anden årsag ikke så let kan støtte op omkring skolearbejdet Afholde forældresamtale med emnet Hvordan kan vi hjælpe hinanden i forhold til barnets skolegang (kommunikation, lektier m.v.) Evt. sørge for at alle beskeder/sedler fra skole til hjem afleveres mundtligt Drøfte barnets problemer på specialcentermøde Indadvendte børn. Definition: Et indadvendt barn viser ikke interesse for omverdenen - lukker sig inde i sin egen verden. Du samarbejder med dit team Du kontakter evt. tidligere daginstitution Du snakker med barnet, og finder måske en årsag Du iagttager barnet og prøver at finde årsagen Du indkalder til en forældresamtale, barnet deltager evt. Du tager evt. kontakt til specialcenteret. 9

10 Misbrug Du har mistanke om et misbrugs problem i hjem eller skole. Du skal tale med dit team (bhv. kl. ledere, pædagoger & lærere). Du informerer om problemstillingen til ledelsen. Du afholder skole - hjem samtale. Din begrundede bekymring munder ud i at barnet sættes på dagsordenen til næstkommende specialcenter møde. Du skal indhente tilladelse fra hjemmet for at indstille til PPR (pædagogiskpsykologisk- rådgivning). Indstillingen videresendes efterfølgende til PPR, via skolens kontor. Du kan indkalde til tværfagligt møde via skolelederen (accept skal gives fra hjemmet) Hvis accept ikke opnås fra hjemmet til indstilling, skal du indberette til socialforvaltningen (familiens socialrådgiver). Du skal efterfølgende bevare kontakt til hjem og de behandlende instanser. Du skal fortsætte med at lave indberetninger, hvis din bekymring forstærkes yderligere. Institutionen kan i særlige tilfælde efter konkret vurdering nægte at udlevere barnet hvis personalet skønner, at det er uforsvarligt (f.eks. hvis forældrene er stærkt spiritus eller medicin påvirket). Citat fra vejledning om afhentning af børn, der har ophold i en af Esbjerg kommunes daginstitutioner. (se bilag). 10

11 Utrygge børn Du har et barn, der er meget utrygt. Det bekymrer dig. Du snakker med barnet og prøver at få mere kontakt med det. Teamet laver handleplan og aftaler fælles holdning overfor barnet. Du er ekstra opmærksom på handlingsmønstre, kredser dig ind på problemet. Du laver en konkret beskrivelse af problemerne og iagttagelser af disse. Husk dokumentation. Du giver barnet mere opmærksomhed. Du prøver at aftale med barnet, at hvis det bliver ked af det eller utryg - gå så til kl. læreren / bhv. kl. lederen eller pædagogen Ledelsen informeres. Du kontakter hjemmet. Belyser problemet. Aftaler videre foranstaltninger. Hvis der stadig ingen fremskridt opnås, går du videre med alle de sociale foranstaltning 11

12 Skilsmisse Mange børn oplever skilsmisse i familien. Barnet vil dermed miste en del af familien i dagligdagen. Børn i skilsmisse kan have følelser som: Sorg Loyalitetskrise Skyld Usikkerhed / splittelse Svigtede Tabere Bange Vrede Mistillid Lettelse På fritidshjemmet og i skolen har børnene brug for voksne der: vil snakke med barnet om skilsmissen vil snakke med barnet om følelser er nærværende synliggør for barnet, at det ikke står alene er opmærksomme på reaktioner er opmærksomme på barnets følelser Vi må ikke tage parti. I en skilsmisse er forældresamarbejdet meget vigtigt. Vi skal derfor vide: hvem der har forældremyndigheden (og hvis den ændres underrettes herom ). hvem der skal indkaldes til forældresamtaler og forældremøder hvem der skal have sedler hvem der må hente barnet hvem der må ringes efter NB. På Hjerting skole sender vi som hovedregel sedler med barnet hjem, hvis der ikke er lavet en anden speciel aftale. Det er desuden vigtigt, at vi snakker med forældrene om barnets trivsel, og at de oplyser os om reaktioner, som vi skal have besked om. Vi skal være åbne overfor forældrene om skilsmissen og indkalde til de nødvendige forældresamtaler. Der må ikke laves udtalelser i forbindelse med afgørelsen om forældremyndigheden o.l. Dog kan der efter rettens anmodning laves en generel beskrivelse af barnets trivsel på fritidshjemmet / skolen. Denne underskrives altid af lederen. 12

13 Skilsmisse ( uddrag fra loven ) Hvad og især hvem vi må / skal underrette ifølge loven i tilfælde af et barns forældres skilsmisse. Vedrørende 19 i lov om forældremyndighed og samvær. Civilretsdir. skr. af 8. december Ved lov nr.387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær, som træder i kraft den 1. januar 1996, er der i 19 indført en bestemmelse om, at den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at blive orienteret om sit barns forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social - og sundhedsvæsenet. Lovens 19 har følgende ordlyd: 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social - og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold. Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller en af de i stk. 1. nævnte institutioner fratage den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse om afgørelsen Afgivelse af oplysninger. Bestemmelsen vedrører myndigheders og institutioners pligt til at give oplysninger til forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. Den, der har forældremyndigheden kan ikke gøre indsigelser og meddelelse af oplysninger krænker ikke tavshedspligten. Bestemmelsen vedrører ikke aktindsigt og giver således ikke adgang til at få dokumenter udleveret om barnets forhold i videre omfang, end dette følger offentlighedsloven. Pligten til at give oplysninger er således en pligt til at giver en orientering, typisk i form af mundtlige oplysninger. Bestemmelsen giver heller ikke ret til en mere aktiv kontakt med den pågældende myndighed eller institution, f.eks. i form af ret til at deltage i forældremøder eller konsultationer, selvom den pågældende blot ønsker at være til stede, ligesom den heller ikke medfører adgang til at repræsentere barnet. En orientering i medfør af 19 kan ligeledes ikke danne grundlag for anmodninger eller krav til myndigheden eller institutionen om forhold vedrørende barnet, idet den pågældende af forældrene ikke har ret til at træffe bestemmelse om barnets forhold. Hvilke forældre. Adgangen til at få orientering tilkommer den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden. Det er uden betydning om den pågældende har en samværsresolution. Hvilke myndigheder og institutioner. De institutioner og myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen er: skoler, børneinstitutioner (dagtilbud) samt social - og sundhedsvæsenet. Bestemmelsen omfatter således såvel private institutioner, der ikke er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, som myndigheder og institutioner, der er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Skoler er i denne sammenhæng alle uddannelsesinstitutioner, der giver undervisning. Bestemmelsen omfatter således både folkeskoler og privatskoler, der giver undervisning på folkeskoleniveau. 13

14 Endvidere vil f.eks. gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelser være omfattet af reglen. Ved børneinstitutioner er ifølge forarbejderne til bestemmelsen tænkt på f.eks. vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, uanset om disse er private eller må anses for at være en del af den offentlige forvaltning, og den kommunale dagpleje. Afgivelse efter anmodning. En myndighed har alene pligt til at videregive oplysninger om barnet, hvis der foreligger en individuel og konkret anmodning om oplysninger fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden. Der skal således ikke ske løbende orientering, og en stående anmodning om generelt at blive orienteret skal ikke imødekommes. Hvilke oplysninger. Oplysningerne, som skolen skal give kan tænkes at vedrøre barnets standpunkt, faglige udvikling, trivsel og problemer. På tilsvarende måde skal børneinstitutioner give orientering om barnets trivsel, udvikling eller lignende. De sociale myndigheder vil kunne orientere om bl.a. eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger, der er iværksat i forhold til barnet, og hospitaler vil kunne give oplysninger om barnets helbredstilstand og om, hvad der måtte være årsagen til en indlæggelse, herunder hvad der er hændt ved en ulykke, hvis dette er baggrunden for indlæggelsen. Såfremt indehaveren af forældremyndigheden som følge af tavshedspligtsregler er afskåret fra at få oplysninger om barnet, vil den anden af forældrene heller ikke kunne få sådanne oplysninger. Afgrænsningen af adgangen til oplysninger bliver således den samme for begge forældre. Af lovens 19, stk. 1, 3. pkt., fremgår det, at der ikke må gives fortrolige oplysninger om indehaveren af forældremyndigheden, selvom dette umiddelbart kunne forekomme naturligt i forbindelse med orienteringen om barnets situation. Dette gælder f.eks. oplysninger om forældremyndighedsindehaverens fysiske eller psykiske situation. Har indehaveren af forældremyndigheden - og dermed barnet - beskyttet adresse, må denne ikke udleveres til den anden af forældrene. Nægte at give oplysninger. Af lovens 19, stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. En nægtelse af at give oplysninger kan påklages efter de almindelige regler om klageadgang, der gælder for vedkommende institution eller myndighed. Er der ikke regler om klageadgang over institutionen eller myndigheden, kan klage ikke finde sted. Fratage adgangen til orientering. Efter lovens 19, stk. 2, kan statsamtet i særlig tilfælde efter anmodning fra institutionen eller indehaveren ad forældremyndigheden fratage den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, adgangen til at få orientering om barnet. Der tænkes hovedsageligt på tilfælde, hvor den pågældende benytter adgangen til at få orientering i et sådant omfang, at dette får karakter af en urimelig belastning for myndigheden eller institutionen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende gentagne gange - måske næsten dagligt - retter henvendelse til myndigheden eller institutionen om mindre vigtige spørgsmål vedrørende barnet. Der kan ved afgørelsen om at fratage retten til orientering bl.a. tages hensyn til, om der er tale om en lille skole eller børneinstitution med begrænsede ressourcer til at imødekomme anmodninger om orientering om barnet. 14

15 Indstillingsprocedure TIL SPEC. PÆD. FORANSTALTNING FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Barnets problemer kan fremlægges mundtligt af klasselæreren/faglæreren/pædagogen på specialcentermøde. Rådgivning med konklusion. Specialcenterformanden kontaktes. (Møde afholdes 2 gange månedligt). Hvis problemet ikke kan afhjælpes ved denne første drøftelse og rådgivning, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering. Henvisning til pædagogisk-psykologisk vurdering på indstillingsskema. Indstillingen udleveres på skolens kontor og udfyldes af klasselæreren / pædagogen. Dette kan med fordel gøres sammen med forældrene. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan barnet deltage. Forældrene skal altid have kendskab til indstillingens indhold. Der udarbejdes en grundig problembeskrivelse. PPR introduceres som en hjælpemulighed. Der henvises til en introduktionsfolder om PPR. Klasselæreren/pædagogen drøfter som hovedregel barnets helbredstilstand med skolesundhedsplejersken - jvf. pkt.11 på indstillingsskemaet. Indstillingsskemaet sendes til PPR via skolens kontor, efter en drøftelse med skolens ledelse. Når PPR modtager indstillingen, vurderes problemstillingen. Børns vanskeligheder varierer i omfang, tyngde og vedholdenhed. PPR's indsats er afhængig af disse faktorer. Klasselæreren / pædagogen har stadig ansvaret for barnet, selvom det er indstillet til specialforanstaltning, og kan selv foranledige at få barnet drøftet på specialcentermøde, hvis han/hun finder det ønskeligt. Skal større sociale eller følelsesmæssige problemer i såvel skole som hjem afhjælpes, kan de drøftes i "Tværfaglig gruppe" (skole / SFH / PPR / socialforvaltningen / sundhedsvæsenet). Inden et sådant møde afholdes, skal der indhentes skriftlig tilladelse fra hjemmet Til møder i "Tværfaglig gruppe" indkalder skolelederen eller socialforvaltningen. Bemærk: SFH har yderligere muligheder for at iværksætte støtte for børnene. Kontakt ledelsen på SFH. 15