Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

Transkript

1 Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

2

3 Samfundsmæssige behov i øvrigt Skrivning på uddannelser efter gymnasiet SRP SRO Da/Hi Synopsis Skr. eksamen i faget Skr. afleveringer i faget

4 Det typiske billede Det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i skriftlighed, og lærerne er kun i ringe udstrækning orienteret om hvordan deres kolleger varetager dette arbejde. Hverken ledelse, faggrupper eller lærerteam spiller væsentlige roller i arbejdet med skriftlighed. Evalueringsgruppen anbefaler, at ledelsen og lærerne udformer fælles retningslinier for det skriftlige arbejde både i og mellem fagene. Det dokument, der udarbejdes, må gøres tilgængeligt på gymnasiernes hjemmesider og revideres løbende. arbejder med fælles terminologi EVA-rapporten, for at kunne 2004 tydeliggøre for eleverne hvor der er begrebsmæssige ligheder og forskelle i fagene. EVA-rapporten, 2004

5 Vi har ikke mødt eksempler på, at elevernes overordnede skrivekompetence har været udgangspunktet for lærernes eller ledelsernes argumentation. Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen

6 Det skriftlige arbejde ses alene som middel til at bestå en bestemt eksamen i et fag. Det ses ikke som et middel til at udvikle elevernes skrivekompetence og slet ikke som et middel til at udvikle deres studiekompetence. Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen Behov for at forbinde det enkeltfaglige perspektiv med den overordnede opgave at give eleverne et velfungerende skriftsprog til studier og arbejde.

7 Fagenes skriftlige genrer som Natur eller Kultur Efter David R. Russell: Writing in the Academic Disciplines

8 Antagelse 1 Kravene til fagets skriftlige genrer er underforståede og uformulerede, naturlige og ubevidste. Hvis man forstår fagets indhold til bunds, giver formen sig selv. Ofte begrænser lærerens kommentarer sig til indholdet. Der hersker en opfattelse af, at skrivning er en ubesværet og direkte afspejling af tanken eller virkeligheden. Hvis en elev skal have forklaret, hvordan man skal skrive i faget, må han/hun være fagligt meget svag. Og er vi så ikke på vej mod en farlig niveausænkning? Der arbejdes med komplette opgaveformater fra første dag.

9 Antagelse 2 Eleven skal indføres i fagets skriftlige kultur som en del af undervisningen i faget Fagenes skriftlige paradigmer skal læres Konventionerne skal gøres eksplicitte, trænes og forklares Udtrykssiden er en del af det faglige indhold såvel indhold som udtryk kommenteres derfor af faglæreren Skriftligheden tilegnes som en progression fra det enkle til det komplicerede Nødvendige delkompetencer øves særskilt Der arbejdes med mange forskellige skriveformater

10

11 Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere, at det kan de ikke. Eva Heltberg

12 Al nyere skrivedidaktik viser, at vejen til bedre skrivere er - Vejledning undervejs Bevidsthed om sproghandlinger og genrer Fokuseret træning i delkompetencer Tekstrevision og respons Eva Heltberg

13

14 Beherskelse af et sagligt, argumenterende sprog i skrift og tale Argumentation, dokumentation, ræsonnement, logisk tænkning og fremstilling Fælles mål (uanset fag): Sproglig korrekthed Klart sprog, sproglig præcision og økonomi Opøvelse af sikker og nøgtern sagsfremstilling med blik for relevante sammenhænge Tydelig skelnen mellem redegørelse for andres synspunkter og personlig vurdering Beherskelse af korrekt citat- og henvisningsteknik Evne til formidling med bevidsthed om målgruppen

15 skrive i et velfungerende og korrekt dansk skriftsprog skrive i gængse fremstillingsformer, formater og genrer sammenfatte komplekse problemstillinger i kort form afgrænse en problemformulering, indsnævre den og skære den til, så den samler sig om ét argument strukturere og disponere (holde fokus, følge en linje fra problemformulering til konklusion) dokumentere en undersøgelse i form af præcise, faglige iagttagelser henvise korrekt til andre fremstillinger, kilder og litteratur revidere, stramme og omskrive, indtil helheden er klar og vægtningen hensigtsmæssig Denne opgave kan ikke deponeres hos dansklæreren Fagene kan stå sammen om denne opgave uden at gå på kompromis med det faglige

16 Interaktive tekstformer Mail, Chat, SMS Bullet-formidling Opsummeringer Sammenfatninger Notater Pixiudgaver af kompliceret stof PowerPoints Synopser Mind maps Talepapirer Formidlingsopgaver til defineret målgruppe Udnyttelse af et bredere genreog medieregister De fleste fags vejledninger nævner allerede i dag sådanne muligheder Multimedier (kombination af tekst, foto, video og lyd)

17

18 dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets metoder og teorier med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Stray Jørgensen og Rienecker (red.): Studiehåndbogen, 2009

19 Tilstedeværelsen af en problemformulering (eller tese) En opgave kan ses som ét argument Opgaven bygger på fagenes litteratur og kilder, på fagenes redskaber, nemlig teorier og metoder og dermed også de begreber og definitioner man henter fra fagenes litteratur Opgavers tekstelementer kan beskrives som et sæt fremstillingsformer Opgaver struktureres og disponeres efter videnskabelige undersøgelsers strukturer Opgaver på videregående uddannelser skal skrives på et korrekt og akademisk dansk skriftsprog. Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)

20 Introduction Methods Results And Discussion IMRAD Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)

21 Perspektivering Vurdering Argumentation Refleksion Diskussion Forklaring, fortolkning Sammenligning Kategorisering/klassifikation Kan heldigvis trænes hver for sig før de forbindes til det store svendestykke. Analyse Definition Redegørelse Beskrivelse Referat/resumé/abstract Parafrase Citat Efter Den gode opgave (2005)

22 Anvende og producere ny viden Bearbejde Forstå Gengive Vurdere Fortolke Diskutere Reflektere Argumentere Perspektivere Analysere Sammenligne Kategorisere Modstille Forklare Karakterisere Definere Eksemplificere Referere Registrere Beskrive Parafrasere Redegøre Komplekse fremstillingsformer Enkle fremstillingsformer Efter Den gode opgave, 2006

23

24 Frances Benjamin Johnston (1899): Students in a bricklaying class.

25 Sammenfatninger, abstracts, notater Vægt på præcision og sproglig økonomi Fra stikord til problemformulering Vægt på præcision og sproglig økonomi Struktur og sammenhæng Adskillelse af redegørelse og vurdering Citatteknik, dokumentation, henvisning Hvordan plagiat undgås Tekstrevision og respons

26

27 Stilladsering

28 Du skal skrive en besvarelse om et selvvalgt emne, men overholde følgende spilleregler: Besvarelsen skal bestå af fem afsnit og må max. fylde én side Du skal benytte to kilder og anføre mindst ét citat fra hver Besvarelsen bliver bedømt på Om sproget er fejlfrit Om indledning og afslutning hænger godt sammen Om der er gode overgange mellem afsnittene Om du citerer og henviser korrekt Om det er tydeligt, hvornår det er dig, hhv. kilderne, som taler

29

30

31

32

33

34 Forside Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Opgavens hovedafsnit Konklusion Bilag Noter Litteraturfortegnelse Stray Jørgensen: Formalia i opgaver, 2001

35 Møller, Morten (2009): Mogens Fog. Fra modstandshelt til landsforræder. En biografi. Gyldendal. København. Morten Møller beskriver gennemgående Mogens Fog som en meget sammensat natur (se fx s. 11). Ifølge Møller (2009) beskriver vennerne Mogens Fog som engageret, charmerende, forførende, humoristisk og lynende intelligent (s. 11). Historikeren lægger dog ikke skjul på, at andre har opfattet Fog som selvoptaget, kompromisløs, manipulerende, arrogant, temperamentsfuld og utålmodig, (Møller 2009, s. 11).

36 Møller (2009) understreger/påpeger/hævder/vurderer: Fog lagde megen vægt påpressens omtale og han var ikke glad for det, der stod (s. 380f.). Møller (2009) mener selv, at Fog lagde megen vægt på pressens omtale. Tilføjelse til citat [Fog] var ikke glad for det, der stod, konkluderer Møller (2009, s. 381). Møller (2009) citerer Fog for udtalelsen: Jeg er typen, der skriver voldsomme breve både til aviser og folk midt om natten (s. 380). Ordrette citater Jeg er typen, der skriver voldsomme breve ( ) midt om natten indrømmer Mogens Fog et sted ifølge Møller (2009, s. 380). Udeladelse i citat

37 Engell, Hans: Krøniken kan gøre Lykketoft til statsminister, Ekstra Bladet, Kbh., , s.4 From, Palle: Min ven Krag, Kbh., Fremad 1988 Jensen, Johannes V.: Ikke et ord om Krøniken, Kbh., C.A.Reitzel 1946 Jensen, Karen: Børge blev min skæbne, Kbh., Aschehoug 1990 Nielsen, Kaj Holger: Bella var mit liv, Kbh., Gyldendal 2004 Nordstrøm, Pernille: Bag om Krøniken, Kbh., DR s forlag 2006 Nørregaard, Ida: Fra små kår i provinsen, Ringkøbing, Eget forlag 1997 Website om Krøniken, DR 2006 (URL: dr.dk/kroniken/kroeniken/), benyttet

38 1. Opgavespørgsmålet: Hvad spørger du om? 5. Opgavens metode: Hvordan spørger du? Pentagonmodellen 2. Fagligt formål: Hvorfor spørger du? 4. Teori, begreber, faglige metoder: Hvad spørger du med? 3. Empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til? Stray Jørgensen og Rienecker (red.): Studiehåndbogen, 2009

39 Velfungerende tekst skal ofte skæres ud af en større blok God idé først at skrive mere end man skal bruge Skrivning er omskrivning

40 Spørgsmål Svarmuligheder Er der noget der ikke fungerer? Hvor er det galt? Hvad er der galt? Hvad kan der gøres ved det? Slette noget Tilføje noget Udskifte noget Flytte noget Efter Eva Heltberg: Skriv løs slet og ret, 2009.

41 Er alle oplysninger, facts, tal osv. korrekte? Svarer jeg på problemformuleringen? Dokumenterer jeg i forhold til problemformuleringen? Argumenterer jeg tilstrækkeligt og sagligt for mine pointer? Er der en rimelig balance mellem argumentation og dokumentation? Har jeg en klar og sammenhængende struktur? Er mine afsnit klare og pointerede? Er der sammenhæng mellem mine afsnit? Bruger jeg de rette fremstillingsformer? Metakommunikerer jeg tilstrækkeligt? Er min kildehenvisning i overensstemmelse med de akademiske normer? Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)

42 CHECKLISTE Sammenhæng og struktur Emnebehandling Synspunkter og dokumentation Fremstilling Brug af sekundærlitteratur Formalia Helhedsvurdering Er der sammenhæng mellem de enkelte afsnit og i besvarelsen som helhed? Hvordan fungerer afsnitsinddeling og overskrifter? Korrespondance mellem indledning og afslutning? Er der tale om fyldestgørende emnebehandling, selvstændig bearbejdning, passende balance mellem refererende, analyserende og vurderende afsnit? Er der klare, velunderbyggede synspunkter, relevante henvisninger til materialet? Er fremstillingen klar, præcis og levende, evt. præget af personlig gennemslagskraft? Inddrages sekundærlitteraturen fornuftigt, henvises der korrekt? Skelnes der klart mellem kilderne og opgaveskriveren? Er skriftsproget velfungerende? Er stillejet korrekt? Overholdes opgavetypens genrekrav? Er noter, litteraturhenvisninger, citater og litteraturlisten korrekt udformet?

43 Korte, skriftlige afleveringer til opøvelse af afgrænsede delkompetencer, som meldes klart ud på forhånd Udbyttet af en længere opgave er ofte uigennemskueligt og lærerens retteopgave uoverkommelig og ineffektiv Fokuseret tilbagemelding kun på delkompetencen (evt. gennem modelbesvarelse) Fremadrettede og handlingsanvisende rettelser (formativ eval.) At lade eleverne kommentere hinandens udkast At lade eleverne revidere og aflevere nyt udkast Det intellektuelle og retoriske udbytte kan ofte opnås lige så godt - eller bedre i korte opgaver som i lange! Less is more!

44

45

46

47

48

49 SLUT