Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium
|
|
|
- Line Steensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Progressionsplanen som skrivemetro Henrik Toft Fredericia Gymnasium
2 Baggrund FGs proces Selve Skrivemetroen og hvad så? Problemer (og løsninger?) Spørgsmål & kommentarer Diskussion / erfaringsudveksling
3 Bilag 4 Studieforberedende skrivekompetencer Genrekompetence Metodisk kompetence Argumentationskompetence Strukturel kompetence Sproglig kompetence Proceskompetence Kilde: Egå Gymnasium
4 Hvordan tilrettelægger vi vores undervisning i det skriftlige arbejde, så vi bringer stadig flere elever fra bredere grupper af unge til at leve op til de øgede krav til skriftligheden i gymnasieskolen?
5 Anbefalinger fra EVA-rapporten om skriftlighed i gymnasiet (2004) Ledelsen må spille en mere aktiv rolle Ledelsen må i højere grad tage et overordnet ansvar for arbejdet med skriftlighed og sikre en fælles tilgang til arbejdet med skriftlighed på det enkelte gymnasium Samarbejdet mellem lærerne skal øges Samarbejdet i og mellem faggrupperne skal øges for at styrke arbejdet med skriftlighed og fremme gymnasiets fælles forståelse og praksis på dette område
6 Anbefalinger fra EVA-rapporten om skriftlighed i gymnasiet (2004) Brug flere tilpassede opgaver Lærerne bør variere opgaveformerne og bruge skriftlige opgaver som er tilpassede elevernes forudsætninger, og som motiverer eleverne Styrk elevernes skriftlige kompetencer Lærerne skal bruge en bred vifte af processkriveformer i undervisningen, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning. Det er vigtigt, at lærerne vejleder og kommenterer både før, under og efter skriveprocessen og forklarer hvordan eleven kan nå bedre resultater.
7 Ellen Krogh: Det er veldokumenteret i forskningen at elever stort set ikke lærer noget af kommentarer til tekster som de har afsluttet og afleveret. Kommentarer og karakterer kan gøre elever glade eller det modsatte, men den konkrete læreeffekt i forhold til opgaverne er beskeden. (Videnskabsretorik og skrivedidaktik (2009)) Det [ny skriftlighed] kræver, at lærerne får ekspliciteret deres tavse viden om opgavegenrer og tekster, så de kan vise elever, hvordan og hvorfor når de vejleder og retter opgaver. (Nordspråk-konferencen, Lysebu, 16. september 2009)
8 Eva Heltberg: Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere, at det kan de ikke. Vi skal lære eleverne at skrive Al ny skrivedidaktik viser, at vejen til bedre skrivere er - Vejledning undervejs - Respons og tekstrevision - Fokuseret træning af delkompetencer - Bevidsthed om sproghandlinger og genrer
9 Så hvad skal der til At nogen på skolerne går forrest At tavs viden ekspliciteres (og bringes i spil) At der arbejdes med genrebevidsthed - Herunder forventninger til sproget - Herunder relevante stilladseringer At der arbejdes med evaluering under skriveprocessen At det gode eksempel fremhæves/fremvises At lærerne arbejder sammen i fagene og på tværs af fagene
10 Processen på FG Stor skriftlighedsgruppe nedsættes og efteruddannes i Ny Skriftlighed Ledelsen fastsætter overordnede rammer og mål for skoleprojektet Korrekturlæsning Koordinatorgruppe nedsættes med baggrund i stor skriftlighedsgruppe Arbejder med udvikling af Skrivemetroen og planlægger relevant efteruddannelse for kolleger Skrivemetroen indfases løbende (følges med årgang 2011) Løbende evalueringer Kolleger & faggrupper efteruddannes og bidrager til skrivemetroen
11 Tidlige tanker Progression i opgaver & AT Webbaseret skrivehåndbog
12
13
14 Progression i opgaver & AT Lære at skrive Skrive for at lære Fælles terminologi Elevvenlig / elevhenvendt Webbaseret skrivehåndbog Skal være indbydende!!! Synliggørelse af forskelle og ligheder mellem fag Omfatte al skriftlighed Synlig for både lærer og elev Dynamisk Værktøjskasse Idekatalog Materialebank
15 Hurtigskrivning Formativ evaluering Hurtigskrivning Notatteknik Noget om afsnit Genreskabeloner Nøgle til sproglige normer i fagene Værktøjskasse Idekatalog Kommunikationssituationen 7-punktsskrivning Karl Henrik Flyums 5-afsnitsskrivning Mindmap Gode eksempler Evalueringsværktøjer
16 Udforskende skrivning Genrer Studiekultur Værktøjskasse Idekatalog Eksplicitering Stilladsering Eksemplificering Struktur i produktet
17 Skrive håndbog Værktøjer
18 Metroideen Inspireret af Studiemetro.au.dk
19 Skrivemetro STX
20 Og hvad så
21 Stiller krav om lærerdeltagelse Ledelsen UL med i koordinatorgruppen UL følger op via deltagelse i teammøder o.lign. Stiller ressourcer til rådighed Koordinatorgruppen Varetager evaluering, udvikling og lignende Varetager efteruddannelse Indhenter relevant materiale fra fag og faggrupper
22 Lærere / lærerteams Forventes at anvende skrivemetroen i undervisningen Forventes at koordinere indsatsen Forventes at følge op på eleverne udbytte er klassen hvor den forventes at være Elever Modtager undervisning i Skrivemetroen Bruger (forhåbentligt) Skrivemetroen selvstændingt hen ad vejen
23 Efteruddannelse af lærere Lærerne kan ikke forventes at lave god skriveundervisning med redskaber, de ikke selv kender til Efteruddannelsen er målrettet mod netop de lærere, der skal bruge de forskellige redskaber Koordinatorgruppen koordinerer (og forestår delvist) efteruddannelsen
24 Medejerskab Lærernes medejerskab er MEGET VIGTIGT Kolleger & faggrupper som medskabere Evaluering & tilretning i henhold til lærerønsker Tidlige korrekturlæsere
25 Metroen som et undervisningsmateriale Lærercitat: Jeg bad eleverne om at læse om 5-punktstekst i Skrivemetroen og skrive en 5- punktstekst til på mandag de kunne overhovedet ikke finde ud af det Selvom Skrivemetroen er skrevet i et sprog henvendt til eleverne, kan den ikke stå alene der skal undervises i den
26 Medejerskab? Hvorfor er det nødvendigt at vide noget om andres fag? Modstand mod ensretning Uenighed i faggrupperne Hvor er problemerne? Angreb på metodefrihed Hvad med fag uden elevtid? Generel modstand mod forandring
27 Medejerskab? Hvorfor er det nødvendigt at vide noget om andres fag? Modstand mod ensretning Uenighed i faggrupperne Hvor er løsningerne? Angreb på metodefrihed Hvad med fag uden elevtid? Generel modstand mod forandring
28 Gode råd til en lignende proces Sørg for ressourcer Vælg en styregruppe/følgegruppe Inddrag kolleger og faggrupper men først når det er relevant Hav tålmodighed Vær åben overfor kritik
29 Spørgsmål og kommentarer
30 Diskussion/erfaringsudveksling Hvilke tanker har man gjort sig omkring progressionsplan på din skole? Hvad er overhovedet en god progressionsplan? Hvordan forankrer man en progressionsplan på skolen, så den medfører progression i praksis? Er der elementer ved FGs Skrivemetro du synes specielt godt eller mindre godt om?
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed. Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium
Skolestrategi for udvikling af formativ evaluering i skriftlighed Rita Juncher Christensen, Uddannelsesleder, Fredericia Gymnasium Punkter 1. Skriftlighed og det nye undervisningsbegreb 2. Hvordan har
FIP dansk stx. Omlagt skriftlighed og skriftlig progression i dansk. Rita Juncher Christensen. Fredericia Gymnasium og SDU
FIP dansk stx Omlagt skriftlighed og skriftlig progression i dansk Rita Juncher Christensen Fredericia Gymnasium og SDU Problemstillingen i relation til formålet med FIP- kurset Hvordan kan vi styrke elevernes
Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet
Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet Projektets mål At udarbejde progressionsplaner for fagene og for de store skriftlige opgaver At skabe en
Progressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen
Progressionsplan Langkær Gymnasium 20-01-2011 Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen Indledning Ny skriftlighed defineres i Evalueringsrapporten om Ny skriftlighed således:
Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning
Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance
Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet
Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt
EVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Evaluering: spørgeskema til elever, fokusgruppeinterview (elevernes elektroniske refleksionsrum)
Referat fra midtvejsseminar øst, 8. nov. 2011 Præsentation af projekter Gribskov Gymnaisum: Formål: at skabe forståelse i fagene og skabe værktøjer Konkrete aktiviteter: temamøder blandt lærerne, håndbog
Skriftlighed og Rettestrategi
Skriftlighed og Rettestrategi Rettestrategier og brug af omlagt skriftlighed v/, Learnmark Gymnasium hhx & htx Mål med oplægget At få ideer til, hvordan omlagt elevtid kan anvendes, så det giver udbytte
Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene?
Vision og organisatoriske ma l for skriftlighed pa HF
1 Fremtidens skriftlighed på HF Vision og organisatoriske ma l for skriftlighed pa HF Vision HF & VUC Nordsjælland giver den enkelte HF-kursist optimale betingelser for at udnytte sit potentiale og udvikle
Progression og stilladsering
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Progression og stilladsering Forsøgs- og udviklingsprojekter vedr. skriftlighed i de gymnasiale uddannelser 2011-12
FUSG - Fortsat Udvikling af Skriftlighed i Gymnasiet Et udviklingsprojekt til fremme af skriftlighed i gymnasiet
FUSG - Fortsat Udvikling af Skriftlighed i Gymnasiet Et udviklingsprojekt til fremme af skriftlighed i gymnasiet Silkeborg Gymnasium, Oslovej 10, 8600 Silkeborg www.silkeborg-gym.dk PROJEKTDELTAGERE Anders
Processkrivning. i forhold til de tre eksamensgenrer: Analyse og fortolkning Redegørelse og diskussion Kronik og metakommunikation
Processkrivning i forhold til de tre eksamensgenrer: Analyse og fortolkning Redegørelse og diskussion Kronik og metakommunikation Claus Holst Aalborg Tekniske Gymnasium / Fagligt forum En genkendelig htx-elev?
Netværksprojekter om skriftlighed
Netværksprojekter om skriftlighed Startseminar 16. marts 2012 Bente Kristiansen Konsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 Formålet med dagen Etablere en ramme for videndeling:
Gymnasiernes arbejde med formativ feedback
www.eva.dk Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Oplæg på SIP, marts 2017 Sarah Richardt Schoop, EVA Hvad bygger oplægget på? En undersøgelse af: Gymnasiernes arbejde med formativ feedback Fokus Organisatoriske,
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt
1 Feedbackformer med effekt: vejledning og formativ evaluering opsamling på et igangværende udviklingsprojekt Introduktion På Nærum Gymnasium er skriftlighed det højest prioriterede fokusområde i den strategiplan,
SRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011
Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
Projektrapport om Ny skriftlighed. på HF & VUC Nordsjælland
1 på Skoleåret 2011/2012 Med støtte fra Ministeriet for børn og undervisning 2 Indledning I skoleåret 2011/2012 gennemførte i de fire 1. HF-klasser i Hillerød et skriftlighedsprojekt med støtte fra Ministeriet
Progressionsplan for det skriftlige
Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af
FIP-kursus i samfundsfag
FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme
kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus
Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium
Skriftlighedsstrategi på Egaa Oplæg 26. oktober 2011 på Konference om ny skriftlighed, Odense ved Lise Hansen, Vicerektor på Egå Disposition Før 2009 2009-11 Fremover Hvad er ny skriftlighed 2005 reformen
Synlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af
Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Ny skriftlighed - fra sms til SRP
Ny skriftlighed - fra sms til SRP Progressionsplan for det skriftlige arbejde Projektnummer: 125520 Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere og meddele dem, at det kan
Praktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Skriftlighed i gymnasiet
Skriftlighed i gymnasiet Skriftlighed i dansk, samfundsfag og biologi på A-niveau i det almene gymnasium 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skriftlighed i gymnasiet 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt
Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter
Forandringteori Rybners
Forandringteori Rybners En ny skolehverdag for 1.c 2015-2016 Klasse 1.c 2015 13 piger 17 drenge Informationsmøde med forældre og elever Engagerede forældre og elever Positive forældre Tidshorisont 2015-16?
Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål
Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE
OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE
Skrivning i alle fag
Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i
SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS
LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?
Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Skriftlighed i de gymnasiale uddannelser
DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter Bente Kristiansen December 2011 Indhold INDLEDNING... 3 RAPPORTENS
SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering
SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde
Ny skriftlighed i praksis
9/29/10 side 1 Ny skriftlighed i praksis Workshop Gymnasiedage onsdag d. 29. september 2010 Lisbeth Pedersen Gymnasiekonsulent ved UC Lillebælt Center for Undervisningsmidler Efteruddannelseskonsulent
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz
Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
SRO på MG, måj-juni 2015
SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
SKRIFTLIGHEDSTIMER. Fokuseret stilladsering af særlige skrivekompetencer i forbindelse med tilstedeværelse ved elevtid
SKRIFTLIGHEDSTIMER Fokuseret stilladsering af særlige skrivekompetencer i forbindelse med tilstedeværelse ved elevtid ved Mikkel Quistorff Clausen, Lisbeth Løgstrup Fischer, Birgitte Jensen, Helle Thyregod
Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012
Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Oplæg ved VUC Aarhus, 14. december 2012 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i dansk http://sophiestroem.wordpress.com
At lære for at lære. Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber. Heidi Andersen, Odder Gymnasium
At lære for at lære Den karakterfri klasse - mindset og formativ evaluering som fælles arbejdsredskaber Heidi Andersen, Odder Gymnasium Oplæggets fokuspunkter 1. Formålet med karakterfrihed på Odder Gymnasium?
