Uddannelsesbog. Min personlige. assistent. Her skriver du dit navn: uddannelse: August 2010

Transkript

1 Min personlige Uddannelsesbog Her skriver du dit navn: uddannelse: August 2010 Social og Sundhedsskolen København Vognmagergade København K

2 Velkomstbrev til elever på sosu-assistentuddannelsen 1 assistent Om social og sundhedsuddannelsen 2 Datoer i den aktuelle uddannelsesplan 3 Personlig uddannelsesplan 4 Læringsaftaler 5 Samtaleark 6 Logbog 7 Læringsstil 8 Tomt faneblad 9 Tomt faneblad 10 Uddannelsens kompetencemål og erhvervsfaglige kompetencer 11 GENERELT PRAKTIK SKOLE Temaer igennem skoleuddannelsen 12 Tomt faneblad 13 Tomt faneblad 14 Områdefag 15 Grundfag 16 Valgfag 17 Valgfri specialefag 18 Standpunktsbedømmelser og skolevejledninger 19 Prøver 20 Pensumlister 21 Temaer i praktikuddannelsen 22 Mål med praktikuddannelsen 23 Læringsaftaler 24 Praktikerklæringer 25 Tomt faneblad 26 Tomt faneblad 27 Tomt faneblad 28 Bedømmelseskriterier 29 Bekendtgørelser og Uddannelsesordning for Sosu-uddannelsen 30 Den lokale undervisningsplan (LUP) 31

3 Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig. Med venlig hilsen fra din praktikvejleder Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer og drømme om uddannelse og arbejdsliv. Med venlig hilsen Din tutor og lærerne Det betyder meget at få en god hjælp når man ikke kan klare sig selv. Jeg glæder mig til at hilse på dig. Med venlig hilsen Hr. Jørgensen, borger Vi har brug for dig og vi glæder os til at du kommer og bliver vores nye kollega. Med venlig hilsen Social og sundhedsassistenterne Jeg glæder mig til at møde dig :) Hilsen fra din mentor

4 Kære -elev Velkommen til Social og Sundhedsskolen i hjertet af København! Her på skolen bruger vi en anerkendende tilgang til eleverne - vi har fokus: på dine gode erfaringer, På dine drømme om uddannelse og arbejdsliv, På dine forslag til, hvordan du kan gennemføre din uddannelse En vigtig del af din uddannelse her på skolen bliver derfor at være med til at skabe din egen uddannelse ud fra de muligheder, som skolen rummer. Vi har mange spændende læringsmiljøer rundt omkring på skolen, hvor du kan udvikle dine kompetencer. Miljøer, der kan give anderledes læringsoplevelser samtidig med, at du udvikler faglige og personlige kompetencer på social og sundhedsuddannelsen. Vi håber, at du indtage skolens læringsmiljøer - sammen med de andre elever - og i samarbejde med dine lærere og resten af skolens ansatte. Vi håber også, at en anerkendende tilgang til hinanden bliver en stor del af det daglige liv på skolen. Med hilsen Social- og Sundhedsskolen

5 2 Aug-08 Om Social og sundhedsuddannelsen Social og sundhedsuddannelsen hører til i den indgang der hedder Sundhed, omsorg og pædagogik. Det er en af de 12 nye indgange i erhvervsuddannelserne. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der under formål, at uddannelsen skal: bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. bidrage til udviklingen af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt - og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. fremme elevernes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse. bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. Social og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skole- og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Praktisk og personlig hjælp, Omsorgs og sygeplejeopgaver sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter Koordination, vejledning og undervisning Aktivitet og rehabilitering Social og sundhedsuddannelsen er et hovedforløb der består af 2 trin: Trin 1 er Social og sundhedshjæperuddannelsen der varer 1 år og 2 måneder Trin 2 er Social og sundhedsassistentuddannelsen der varer 1 år og 8 måneder Uddannelsen er en vekseluddannelse og består af skole og praktikuddannelse.

6 Aug-08 2 Om Social og sundhedsuddannelsen (fortsat) Skoledelen på trin 1 (social og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 Social og sundhedsassistentuddannelsen består normalt af: Grundfag Trin 1 Trin 2 Dansk Naturfag Engelsk D-niveau C-niveau E-niveau C-niveau E-niveau D-niveau Områdefag Sundhedsfag x Sundheds- og sygeplejefag Medicinske fag x x Social og samfundsfag x x Pædagogik med psykologi x x Aktivitets og praktisk fag x Kultur og aktivitet x Valgfri specialefag Socialpædagogik x x Ældrepædagogik x x Folkesundheds og sundhedsfremme x x Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen x x Psykiatri x Ledelse og organisation Rehabilitering x x Valgfag x x Praktikdelen på trin 1 og 2 består normalt af Praktik indenfor det kommunale område x x Praktik indenfor det somatiske område Praktik indenfor det psykiatriske område x x

7 Social og sundhedsassistentsuddannelsens struktur Uddannelsesforløb med normal varighed som er 1 år og 8 måneder Senest ændret Okt.09 2 Skoleperiode 1 2 uger Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler Valgfag Praktikperiode 1 Somatik Skoleperiode 2 Temamoduler Valgfrit specialefag Praktikperiode 2 Enten Psykiatri eller Kommunalt område Skoleperiode 3 Temamoduler Valgfrit specialefag Prøve i område og grundfag Praktikperiode 3 Enten Psykiatri eller Kommunalt område Skoleperiode 4 Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve

8 Datoer i den aktuelle uddannelsesplan fremgår af elevens personlige uddannelsesplan 3 MAR-10

9 Din personlige uddannelsesplan Formålet med uddannelsesplanen er: at du har mulighed for at tage ansvar for dit uddannelsesforløb at du kan få overblik over dit uddannelsesforløb at du arbejder med at sætte og fastholde faglige og personlige læringsmål at du er med-tilrettelægger af dit uddannelsesforløb at du løbende evaluerer dit uddannelsesforløb og udviklingen af dine erhvervsfaglige kompetencer Din personlige uddannelsesplan er et fleksibelt redskab til at understøtte din læreproces. Du er sammen med din tutor og praktikvejleder ansvarlig for at arbejde med planen og revidere den løbende gennem hele uddannelsen både på skolen og i den enkelte praktikperiode. Hver gang din personlige uddannelsesplan er i fokus ved en samtale med tutor eller praktikvejleder, skal du forberede dig til samtalen ved hjælp læringsaftaler og logbog etc. En kopi af din uddannelsesplan vil ligge i elevmappe i uddannelsesadministrationen. Originalen opbevarer du i din uddannelsesbog. Senest ændret Mar-05 4

10 Den personlige uddannelsesbog Aug 09 4 Mit navn: klynge nr: Fødselsdag: Tutor: Studienr: Dato: Selvevaluering af personlige kompetencer På vej Jeg er nysgerrig, kreativ og åben og kan lide at skabe nyt i uforudsete situationer mål oplæ- Kan re Tilstrækkeligt Godt Fremragende Jeg kan lytte og være nærværende og møde andre med omsorg og respekt mål Jeg kan indgå aktivt i kommunikation og samarbejde med mange forskellige typer mål Jeg lytter før jeg taler og overvejer mine ord i forhold til hvem jeg taler med - mål 3 Jeg kan reflektere i logbog over hvordan det går med at lære noget og med samarbejdet mål Brug din skydeskive til at sætte dig personlige læringsmål!

11 Min personlige uddannelsesplan Aug-08 4 Mit navn: Hold nr: Fødselsdag: Tutor: Dato: ÅBEN LÆRING Eleven kan selvstændigt skabe en struktur for læring og samarbejde Læreren giver anerkendende vejledning og feed back TRADITIONEL LÆRING Eleven tilpasser sig lærerens struktur for læring og samarbejde Læreren styrer og skaber struktur for eleven

12 Min personlige uddannelsesplan - læringsdialog før praktik Senest ændret Okt-09 4 Mit navn: Hold nr: Fødselsdag: Tutor: Dato: Der er sket følgende, der har betydning for min uddannelsesplan. Jeg har afsluttet min skoleperiode og skal nu ud i: praktik 1 praktik 2 praktik 3 i følgende område: somatisk område psykiatrisk område Primærkommunalt område I min skoleperiode er det samlet set gået således: I praktikken kan jeg med fordel arbejde videre med følgende faglige og personlige kompetencer: Kopi tages til Uddannelsesadministrationen

13 Min personlige uddannelsesplan revision nr. Senest ændret Jan 05 4 Mit navn: Hold nr: Fødselsdag: Tutor: Dato: Der er sket følgende, der har betydning for min uddannelsesplan:

14 Læringsaftale intromodul Aug 08 Overvej hvilke personlige kompetencer, du vil have glæde af at arbejde med Udarbejd en læringsaftale med fokus på, hvilke personlige kompetencer du vil have din opmærksomhed på i intromodulet. Læringsaftalen udformes enten i punktopstillinger, mindmap eller på vedlagte papir læringsaftale. 5 Læringsaftale, selvevaluering. På vedlagte papir evaluerer du selv ved afslutningen af intromodulet, om du har nået de læringsmål, du satte dig.

15 Læringsaftale Aug 09 5 INTROMODUL Hvordan tiltag - vil jeg arbejde med og udvikle netop de kompetencer? Hvilke kompetencemål ønsker jeg at være opmærksom på? Hvordan vil jeg selv evaluere, om jeg har nået mine læringsmål og hvordan vil jeg inddrage logbogen? Hvordan skal du og andre kunne se tegn - at du er i gang med at udvikle ovenstående kompetencer?

16 Læringsaftalen afslutter du og en lærer med anerkendende læringsdialog Aug 09 5 Hvad var godt? Hvad gjorde en forskel? Hvad skabte energi og engagement? Hvad var det mest værdifulde?

17 Uddannelsessamtale På INTROMODULET afholdes der uddannelsessworkshop, hvor tutorer og elever arbejder sammen om at belyse alle praktikområder: Det somatiske område Det psykiatriske område Det kommunale område Senest ændret Aug-10 6 På Faktaark 2 kan eleven forberede sig til workshoppen. Forberedelsen indgår som en del af elevens personlige uddannelsesplan. Det udfyldte faktaark 2 skal afleveres til tutor inden du afslutter intromodulet. Hvis du ikke har udfyldt og afleveret faktaark 2, vil skolen gøre det i dit sted..

18 Logbogen assistent Logbogen er et sted, hvor du beskriver og reflekterer over daglige arbejdsopgaver og oplevelser i skolen og i praktikken. Logbogen er din bog, og det er bl.a. her at du kan synliggøre din udvikling af kompetencer over for din tutor, dine lærere og praktikvejledere. Senest ændret Mar-05 7 Du kan tale med din tutor-lærer-praktikvejleder om dine overvejelser, for at I sammen evaluerer din læreproces og sætter nye mål for faglige og personlige kompetencer. I logbogen kan du bruge mange forskellige udtryksformer: Fx tegninger, tabeller, oversigter, fotos, interviews, udklip, digte. Alt kan være udtryk for dine oplevelser og skabe udgangspunkt for din refleksion over arbejdsopgaver. Du kan lave logbogen i papirudgave og/eller have den på nettet. Du skal kun optage noget i din logbog, som du vil deler med alle dem, der tager del i din læreproces fx lærere, tutorer, praktikvejledere, uddannelseskoordinatorer og elever på holdet eller i praksisfællesskaber.

19 Din læringsstil Her indsætter du resultatet af testen af din læringsstil! Min læringsstil er: Hvad er vigtigt for dig, når du skal lære noget? Hvad er ellers vigtigt? Senest ændret Jan 09 8 Hvordan kan du forestille dig, du gjorde det? Er der noget du ikke er blevet spurgt om, som du gerne vil fortælle?

20 Erhvervsfaglig kompetence I tilrettelæggelsen af uddannelsen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem elevens aktive deltagelse og læring i skoleperioderne og gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen. Personlig kompetence har til formål at bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetence samt udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd. Aug-08 11

21 Kompetencemål for hovedforløb (trin 2 Social og sundhedsassistent) Mål 1-6 gælder for trin 1 (Social og Sundhedshjælper) 1. udøve arbejdet som socialog sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson 2. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende 3. observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand samt udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 4. vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 5. i et tværfagligt samarbejde arbejde støttende, vejledende og aktiverende i forhold til borgerens ønsker, dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes 6. arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt vise forståelse for at forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen Mål 7-9 er fælles for trin 1 og trin 2 7. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt 8. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området 9. anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde Aug Mål 10 til 16 gælder for trin 2 (Social og sundhedsassistent) 10. udøve arbejdet som socialog sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson 11. identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 12. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner 13. selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundhedsog sygepleje 14. planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere 15. indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene 16. selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere

22 Personlige kompetencer Eleven skal gennem undervisning og praktikuddannelse udvikle følgende personlige kompetencer: 1. initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer 2. evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde 3. forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis 4. evnen til at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer 5. indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer 6. nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og indgå i forandringsprocesser 7. evnen til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed 8. færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer 9. evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen læringsog udviklingsproces Aug-08 11

23 Skoleuddannelsens organisering Temaer i skoleuddannelsen De faglige og personlige kompetencemål er styrende for, hvordan skoleuddannelsen er tilrettelagt. Skoleuddannelsen organiseres i temaer, og i moduler. Et modul har et eller flere underliggende temaer, og det enkelte modul skal fremstå som en meningsfyldt, tidsafgrænset helhed. Det skal være synligt hvilke faglige og personlige mål og læringsmuligheder, der vil være i fokus på de enkelte moduler. Modulerne og valgmulighederne skal være synlige for eleven, så der kan skabes overblik over, hvordan det samlede uddannelsesforløb kan tilrettelægges. Modulerne og de underliggende temaer, toner elevens uddannelsesforløb på en måde, så de enkelte elever vil kunne nå målene, men gennem forskellig sammenstykning af moduler. Modulerne og de underliggende temaer forankres i hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudøvelsen. Dette styrker elevens evne til at forholde sig etisk og omsorgsfuldt i mødet med et andet menneske. Det drejer sig om at skærpe elevens opmærksomhed mod menneskers forskellighed: Sætte sig på sporet af det liv, der leves i hverdagen, og hvordan fagpersoner kan deltage i hverdagslivet på en måde, der rummer både menneskelige og faglige hensyn. De enkelte moduler med den tematiske tilrettelæggelse tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. At arbejde tematiseret støtter således elevens forståelse af sammenhænge i sit eget liv og det kommende arbejdsliv. Undervisningen organiseres, så den styrker elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Fire gennemgående strenge fokuserer på elevens udvikling af personlig kompetence. Dette sker dels gennem de anvendte metoder, dels gennem arbejdet med uddannelsens forskellige læringsredskaber. De fire strenge løber igennem alle temaer i uddannelserne. At være under uddannelse At arbejde med mennesker At kende og tage vare på sig selv som professionel og udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd At være deltager i et demokratisk samfund Aug-08 12

24 Skole og praktikuddannelsen trin 1 og 2 Læring og udvikling Eleven -arbejder med logbog, læringsaftaler og uddannelsesplan Samfundet - Samfundets tilbud - Arbejdsmiljøpolitik Eleven -reflekterer Mødet Arbejdspraksissiden Eleven som professionel: indenfor Social og sundhedsområdet - i hjemmeplejen, herunder borgerens eget hjem og i bo og dagtilbud Sundheds og psykiatriområdet - på hospitaler og psykiatriske bo og dagtilbud Mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden. I skolens læringsrum og i praktikkens praksisfællesskaber udvikler eleven sine faglige og personlige kompetencer til at træde ind i borgerens hverdagsliv på en etisk og respektfuld måde Tilværelsessiden Borgerens liv og hverdag - Oplevelse af situationen - Bolig - Netværk - Individuelle betingelser - Hverdagens rytme Aug Værdigrundlag - Syn på borgeren - Etiske overvejelser - arbejdsmiljø - Målsætninger Eleven - er aktivt opsøgende og indgår i samspil med andre Eleven kan - koble teori og praksis Eleven - evaluerer sin udvikling af både faglige og personlige kompetencer Formålet med skoleuddannelsen er: at eleven arbejder i anerkendende læringsmiljøer, hvor der lægges vægt på differentiering for at udvikle faglige og personlige kompetencer og forståelse for rollen som professionel fagperson Formålet med praktikuddannelsen er: at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver inden for området

25 Figuren på faneblad 12 er et overbliksbillede en illustration af de mange elementer, redskaber og processer der er relateret til social og sundhedsuddannelsen og skolen som læringsrum. Hvis man på skift trækker enkelte dele i forgrunden og lader andre træde i baggrunden, kan man få øje på mange nuancer. Trækkes MØDET i forgrunden, så er det med til at synliggøre mødet mellem borgeren og socialog sundhedsassistenteleven, et møde som rummer arbejdspraksissiden og tilværelsessiden, og når samfundet trækkes i forgrunden bliver det synligt, at mødet altid foregår i en kontekst, og trækkes værdigrundlaget i forgrunden, bliver det synligt, at der i mødet er meget på spil som på forskellig vis kommer til udtryk i mødet med borgeren, pårørende og de arbejdspraksisfællesskaber som eleven indgår i. Det er i cirklen, at hverdagslivsperspektivet som praksis og som en slags analytisk ramme kommer til udtryk. Hverdagslivsperspektivet går igennem uddannelsen både i skoleundervisningen og i praktikuddannelsen. Cirklen er det felt som rummer læringssituationer og muligheder, og hvor kompetenceudviklingen er i fokus. Centrale elementer, redskaber og processer illustreres som den uddannelsesgrund, der er knyttet til cirklen, og illustrere at bevægelser i læringsrummet er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Det understreger fokus på uddannelse og læring, når det synliggøres at målet også er, at eleven kan: arbejde med logbog, læringsaftaler og uddannelsesplan reflektere arbejde med læringsaftaler, koble teori og praksis evaluere både sine faglige og personlige kompetencer kan være aktivt opsøgende og indgå i samspil med andre Et element som f.eks. at koble teori og praksis, kan trækkes i forgrunden sammen med mødet. På samme måde kan det også være meningsfyldt at trække feltet at reflektere i forgrunden sammen med arbejdspraksissiden. Intentionen med illustrationen på faneblad 12 er, at synliggøre hverdagslivsperspektivet som mangfoldige læringsmuligheder i skolens læringsrum. Hverdagslivsperspektivet indgår som ramme i de forskellige temaer og moduler. Hovedtemaer på assistentuddannelsen er Mødet mellem borger og social og social og sundhedsassistent indenfor det kommunale eller private område Mødet mellem borger og social og sundhedsassistent indenfor inden for det kommunale eller regionale psykiatriske område Mødet mellem borger og social og sundhedsassistent indenfor det somatiske område Temaerne (modulerne) kan vælges i den rækkefølge som giver mening i forhold til den enkelte elevs praktikuddannelse. Med andre ord kan en elev der i sin første praktikperiode skal være i det psykiatriske område arbejde med det tema som er relateret til pågældende praktikperiode. Alle kompetencemål vil som hovedregel være i spil i hvert enkelt modul. Aug-08 12

26 Tema: Modul af Skoleperiode 7 Formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt 8 Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området 9 Anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde Aug Udøve arbejdet som social og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag og myndighedsperson 11 Identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 12 Arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligste forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner 13 Selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundheds og sygepleje 14 Planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere 15 Indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene 16 Selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere.

27 Intromodul for trin 1 og trin 2 Intromodul er et obligatorisk modul på 60 lektioner med fokus på at lære sig selv og de andre at kende i et læringsmiljø og at sammensætte sit uddannelsesforløb. Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Læringselementer Du arbejder med en HVERDAGSLIVSHISTORIE Du arbejder med personlige kompetencer i forhold til uddannelsen (skydeskive) Samarbejde og læring Du arbejder med it Du finder ud af Din læringsstil (test fx og Hvilken hjælp du skal have for at bruge læringsmiljøet på en god måde (elev og lærer i læringsmiljøet) Du udfylder Faktaark 2 med dine valg og ønsker til uddannelsen Aug Du mødes med tutorer og praktikrepræsentanter hvor du præsenterer dine ønsker til uddannelse samt skydeskive, test og hvordan du ser dig selv i læringsmiljøerne i skole og praktik. Læringsmiljø Værkstedet er indrettet som et kreativt læringsmiljø. Der er køkkenafsnit, computere og smartboard der er områder med høj aktivitet og stillerum. Der er Åbent Læringscenter med computere og biblioteksfaciliteter. Eksternt ligger nærmiljø med lokale faciliteter og læringsmuligheder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

28 Intromodul for trin 1 og trin 2 fortsat Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Varighed Intromodul varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet og i åbent læringscenter I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter evt. uden for værkstedet og åbent læringscenter I klyngen sammen med tutor og praktikrepræsentant Individuelt og i gruppe med formulering af læringsmål Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og feedback på personlige kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte, resten er dit eget arbejde i forhold til læringsmål for personlige kompetencer. Aug Evaluering Du sætter dig læringsmål for modulet for gruppen du arbejder med og for dig selv individuelt. Du sætter TEGN på din kompetenceudvikling sammen med lærerne. Du EVALUERER i løbet af modulet hvordan det er gået med læring og samarbejde og får anerkendende vejledning og feed back fra lærerne. Ressourcer og rammer Til modulet er der tilknyttet lærere der har brede sosu-kompetencer inden for at realkompetenceafklare i Åbne Læringsmiljøer og som kan varetage positionen som anerkendende læreproces-vejleder i dit arbejde med hverdagslivshistorier. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

29 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det kommunale område Du arbejder med uddannelsesplan og bog Samarbejde, læring og udvikling Du reflekterer og arbejder med logbog Læringselementer Du arbejder med fokus på Borgerens LIV OG HVERDAG med svækkelse, sygdom og handicap MØDET mellem en borger og en professionel - dig. Social og sundhedsassistentens tværfaglige samarbejde med kollegaer Story-line Dit afsæt er hverdagslivsforståelsen hos en borger der er svækket på grund af en mangeårig type 1 diabetes og som har pådraget sig en apoplexi. Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv, reflekterende, opsøgende og handlende at udnytte skolens læringsmiljøerne, læse, se film og høre på oplæg og søge på nettet efter fakta at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Aug Tilgangen til læring bestemmer du selv - bare du kommer gennem alle 3 processer: Du afslutter dit arbejde med et produkt, og der vurderes op mod uddannelsens både faglige og personlige kompetencemål. Læringsmiljø Værkstedet er indrettet som et kreativt læringsmiljø. Der er køkkenafsnit, computere og smartboard der er områder med høj aktivitet og stillerum. Der er Åbent Læringscenter med computere og biblioteksfaciliteter. Eksternt ligger nærmiljø med lokale faciliteter og læringsmuligheder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

30 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det kommunale område fortsat Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Varighed Modulet varer 4 uger svarende til 120 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet og i åbent læringscenter I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter evt. uden for værkstedet og åbent læringscenter I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og feedback på personlige kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte, resten er dit eget arbejde i forhold til læringsmål for faglige og personlige kompetencer. Aug Evaluering Med udgangspunkt i SMTTE modellen udarbejder du en læringsaftale for modulet, hvor du sætter tegn, tiltag og mål for din kompetenceudvikling sammen med tutor. Du evaluerer løbende og til slut i modulet. Som afslutning evaluerer du selv og i samarbejde med tutor modulet. Ved afslutning på modulet afgiver lærerne en vurdering på din kompetenceudvikling. Ressourcer og rammer Til modulet er der tilknyttet lærere der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i Åbne Læringsmiljøer og som kan varetage rollen som en vejleder der kan instruere, forstyrre og give anerkendende feed back. Udover brede sosukompetencer har lærerne også spidskompetencer indenfor uddannelsens grund og områdefag Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

31 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det social-psykiatriske område Du arbejder med uddannelsesplan og bog Samarbejde, læring og udvikling Du reflekterer og arbejder med logbog Læringselementer Du arbejder med fokus på En borger hvis LIV og HVERDAG er præget af en kronisk sindslidelse samt et misbrug og hvor borgeren bor i et bofællesskab. MØDET mellem en borger og en professionel - dig. Social og sundhedsassistentens tværfaglige samarbejde med kollegaer Story-line Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv, reflekterende, opsøgende og handlende at udnytte skolens læringsmiljøerne, læse, se film og høre på oplæg og søge på nettet efter fakta at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Aug Tilgangen til læring bestemmer du selv - bare du kommer gennem alle 3 processer: Du afslutter dit arbejde med et produkt, og der vurderes op mod uddannelsens både faglige og personlige kompetencemål. Læringsmiljø Værkstedet er indrettet som et kreativt læringsmiljø. Der er køkkenafsnit, computere og smartboard der er områder med høj aktivitet og stillerum. Der er Åbent Læringscenter med computere og biblioteksfaciliteter. Eksternt ligger nærmiljø med lokale faciliteter og læringsmuligheder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

32 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det social-psykiatriske område fortsat Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Varighed Modulet varer 4 uger svarende til 120 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet og i åbent læringscenter I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter evt. uden for værkstedet og åbent læringscenter I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og feedback på personlige kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte, resten er dit eget arbejde i forhold til læringsmål for faglige og personlige kompetencer. Aug Evaluering Med udgangspunkt i SMTTE modellen udarbejder du en læringsaftale for modulet, hvor du sætter tegn, tiltag og mål for din kompetenceudvikling sammen med tutor. Du evaluerer løbende og til slut i modulet. Som afslutning evaluerer du selv og i samarbejde med tutor modulet. Ved afslutning på modulet afgiver lærerne en vurdering på din kompetenceudvikling. Ressourcer og rammer Til modulet er der tilknyttet lærere der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i Åbne Læringsmiljøer og som kan varetage rollen som en vejleder der kan instruere, forstyrre og give anerkendende feed back. Udover brede sosukompetencer har lærerne også spidskompetencer indenfor uddannelsens grund og områdefag Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

33 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det hospital-psykiatriske område Du arbejder med uddannelsesplan og bog Samarbejde, læring og udvikling Du reflekterer og arbejder med logbog Læringselementer Du arbejder med fokus på: En borger der har udviklet skizofreni med efterfølgende udvikling af depression og hvor borgeren nu er blevet indlagt. MØDET mellem en borger og en professionel - dig. Social og sundhedsassistentens tværfaglige samarbejde med kollegaer Story-line Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv, reflekterende, opsøgende og handlende at udnytte skolens læringsmiljøerne, læse, se film og høre på oplæg og søge på nettet efter fakta at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Aug Tilgangen til læring bestemmer du selv - bare du kommer gennem alle 3 processer: Du afslutter dit arbejde med et produkt, og der vurderes op mod uddannelsens både faglige og personlige kompetencemål. Læringsmiljø Værkstedet er indrettet som et kreativt læringsmiljø. Der er køkkenafsnit, computere og smartboard der er områder med høj aktivitet og stillerum. Der er Åbent Læringscenter med computere og e-læringskoordinator. Eksternt ligger nærmiljø med lokale faciliteter og læringsmuligheder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

34 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det hospital-psykiatriske område fortsat Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Varighed Modulet varer 4 uger svarende til 120 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet og i åbent læringscenter I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter evt. uden for værkstedet og åbent læringscenter I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og feedback på personlige kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte, resten er dit eget arbejde i forhold til læringsmål for faglige og personlige kompetencer. Aug Evaluering Med udgangspunkt i SMTTE modellen udarbejder du en læringsaftale for modulet, hvor du sætter tegn, tiltag og mål for din kompetenceudvikling sammen med tutor. Du evaluerer løbende og til slut i modulet. Som afslutning evaluerer du selv og i samarbejde med tutor modulet. Ved afslutning på modulet afgiver lærerne en vurdering på din kompetenceudvikling. Ressourcer og rammer Til modulet er der tilknyttet lærere der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i Åbne Læringsmiljøer og som kan varetage rollen som en vejleder der kan instruere, forstyrre og give anerkendende feed back. Udover brede sosukompetencer har lærerne også spidskompetencer indenfor uddannelsens grund og områdefag Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

35 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det somatiske sygehusområde Du arbejder med uddannelsesplan og bog Samarbejde, læring og udvikling Du reflekterer og arbejder med logbog Læringselementer Du arbejder med fokus på: En akut indlagt hjertepatient der også lider af en kronisk lungelidelse. MØDET mellem en borger og en professionel - dig. Social og sundhedsassistentens tværfaglige samarbejde med kollegaer Story-line Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv, reflekterende, opsøgende og handlende at udnytte skolens læringsmiljøerne, læse, se film og høre på oplæg og søge på nettet efter fakta at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Aug Tilgangen til læring bestemmer du selv - bare du kommer gennem alle 3 processer: Du afslutter dit arbejde med et produkt, og der vurderes op mod uddannelsens både faglige og personlige kompetencemål. Læringsmiljø Værkstedet er indrettet som et kreativt læringsmiljø. Der er køkkenafsnit, computere og smartboard der er områder med høj aktivitet og stillerum. Der er Åbent Læringscenter med computere og e-læringskoordinator. Eksternt ligger nærmiljø med lokale faciliteter og læringsmuligheder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

36 Modul med fokus på mødet mellem social og sundhedsassistent og borger i det somatiske sygehusområde fortsat Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Varighed Modulet varer 4 uger svarende til 120 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet og i åbent læringscenter I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter evt. uden for værkstedet og åbent læringscenter I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og feedback på personlige kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte, resten er dit eget arbejde i forhold til læringsmål for faglige og personlige kompetencer. Aug Evaluering Med udgangspunkt i SMTTE modellen udarbejder du en læringsaftale for modulet, hvor du sætter tegn, tiltag og mål for din kompetenceudvikling sammen med tutor. Du evaluerer løbende og til slut i modulet. Som afslutning evaluerer du selv og i samarbejde med tutor modulet. Ved afslutning på modulet afgiver lærerne en vurdering på din kompetenceudvikling. Ressourcer og rammer Til modulet er der tilknyttet lærere der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i Åbne Læringsmiljøer og som kan varetage rollen som en vejleder der kan instruere, forstyrre og give anerkendende feed back. Udover brede sosukompetencer har lærerne også spidskompetencer indenfor uddannelsens grund og områdefag Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

37 Modul med fokus på hverdagsliv praktisk tilgang Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Eksempler på tværfaglige fokusområder: (Hvilket område du vælger afhænger af de kompetencemål du vil arbejde med) Aug Mødet mellem den døende og social og sundhedsassistenten og perioden efter døden med omsorg for den døde og pårørende Fokus på borgerens/patientens situation/den professionelle social og sundhedsassistent og mødet. Tidsforløbet fra før operation til livet og hverdagen efter operationen Borgerens/patientens liv og hverdag med kræft og mødet med den professionelle socialog sundhedsassistent Accelererede patientforløb Arbejdspraksisisden og mødet med borgeren/ patienten i accelererede forløb Livet og hverdagen med psykiske lidelser og mødet med den professionelle socialog sundhedsassistent. Mulighed for at du/i selv formulerer et fokusområde, hvor hverdagslivsperspektivet er fastholdt Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

38 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du beslutter sammen med lærerne, hvilke kompetencemål, du vil arbejde med. Aug Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise

39 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Du arbejder med en Praktisk tilgang til læring, hvor formålet er at skabe læring gennem aktivitet: I skal forberede en hverdagslivssituation, som tager udgangspunkt i fokusområdet: Indtage rollerne i værkstedsmiljøet og øve jer på det valgte møde mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden, herunder tempo, timing, tydning Planlægge hvornår I vil vise hverdagslivssituationen for en lærer Reflektere i forhold til den anerkendende læringsdialog, der har været mellem jer og læreren evt for at finde nye sider af hverdagslivssituationen Du dokumenterer din kompetenceudvikling på mange forskellige måder, der alle skal have en praktisk tilgang i værkstedet. Du laver en arbejdsportfolie, der viser: Hverdagsliv Mødet Tempo timing tydning Andre særlige fokuspunkter, du har arbejdet med Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede. Aug-09 12

40 Modul med fokus på hverdagsliv innovativ tilgang Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Eksempler på tværfaglige fokusområder: (Hvilket område du vælger afhænger af de kompetencemål du vil arbejde med) Aug Mødet mellem den døende og social og sundhedsassistenten og perioden efter døden med omsorg for den døde og pårørende Fokus på borgerens/patientens situation/den professionelle social og sundhedsassistent og mødet. Tidsforløbet fra før operation til livet og hverdagen efter operationen Borgerens/patientens liv og hverdag med kræft og mødet med den professionelle socialog sundhedsassistent Accelererede patientforløb Arbejdspraksisisden og mødet med borgeren/ patienten i accelererede forløb Livet og hverdagen med psykiske lidelser og mødet med den professionelle socialog sundhedsassistent. Mulighed for at du/i selv formulerer et fokusområde, hvor hverdagslivsperspektivet er fastholdt Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

41 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med innovative aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du beslutter sammen med lærerne, hvilke kompetencemål, du vil arbejde med. Aug Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise

42 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Du arbejder med en Innovativ tilgang til læring, hvor formålet er at skabe nyt en proces hvor I: ser muligheden får en idé gennemfører den ideen skaber værdi i praksis I arbejder med jeres fokusområde ud fra innovationstrappen Trin 1: Iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Trin 2: Vurdere, vælge og begrunde dit valg Trin 3: Vise initiativ og reflektere over praksis Trin 4: Vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Trin 5: Arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget Trin 6: Præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, rollespil mv. Trin 7: Give forslag til, hvordan det nye kunne virke i praksis og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe Trin 1 7 skal ses i sammenhæng med kompetencemålene som du arbejder med Der afsluttes med anerkendende læringsdialog mellem jer og læreren Aug Du dokumenterer din kompetenceudvikling gennem arbejdsportefolie med innovationstrappen. Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede.

43 Modul med fokus på hverdagsliv teoretisk tilgang Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Eksempler på tværfaglige fokusområder: (Hvilket område du vælger afhænger af de kompetencemål du vil arbejde med) Aug Mødet mellem den døende og social og sundhedsassistenten og perioden efter døden med omsorg for den døde og pårørende Fokus på borgerens/patientens situation/den professionelle social og sundhedsassistent og mødet. Tidsforløbet fra før operation til livet og hverdagen efter operationen Borgerens/patientens liv og hverdag med kræft og mødet med den professionelle socialog sundhedsassistent Accelererede patientforløb Arbejdspraksisisden og mødet med borgeren/ patienten i accelererede forløb Livet og hverdagen med psykiske lidelser og mødet med den professionelle socialog sundhedsassistent. Mulighed for at du/i selv formulerer et fokusområde, hvor hverdagslivsperspektivet er fastholdt Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

44 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med tilegnelse af teori og formidling: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du beslutter sammen med lærerne, hvilke kompetencemål, du vil arbejde med. Aug Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise

45 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Teoretiske tilgang, hvor formålet er en teoretisk fordybelse og formidling: Du/I formulerer skriftligt de spørgsmål, der styrer tilrettelæggelsen af perioden: Hvad er det jeg ønsker ny viden om og indsigt i? Hvordan kan jeg opnå det? Perioden planlægges og der udarbejdes en skriftlige tids og handleplan Der gives forslag til evaluering i forhold til kompetencemålene og den valgte metode Der gives forslag til formidling af den opnåede viden og indsigt Du kan bruge de foreslåede eksempler til tværfaglige fokusområder som inspiration. Du dokumenterer din kompetenceudvikling gennem formidling (mundligt) med fokus på: Hverdagsliv Mødet Tempo timing tydning Andre særlige fokuspunkter, du har arbejdet med Aug-09 Det du vil formidle fastholdes i en arbejdsportefolie med fokus på hverdagsliv. Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede. 12

46 Modul med hverdagsliv i det somatiske sygehusområde TAK (træning af kompetencer) Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Når du arbejder med hverdagsliv er fokus At arbejde på at skabe et godt arbejdsmiljø Arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende Arbejde med aktiviteter for enkeltpersoner og grupper Aug Du arbejder inden for det somatiske sygehusområde Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

47 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med kompetencemål 8, 9, 14, 15, 16 samt udvalgte personlige kompetencer. Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise Aug-09 12

48 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Du arbejder med træning af kompetencer i værkstedet, hvor formålet er at skabe læring gennem aktivitet: I skal forberede en hverdagslivssituation fra praksis Indtage rollerne i værkstedsmiljøet og øve jer på det valgte møde mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden, herunder tempo, timing, tydning Planlægge hvornår I vil vise hverdagslivssituationen for en lærer Reflektere i forhold til den anerkendende læringsdialog, der har været mellem jer og læreren evt for at finde nye sider af hverdagslivssituationen Du dokumenterer din kompetenceudvikling på mange forskellige måder, der alle skal have en praktisk tilgang i værkstedet. Du laver en arbejdsportfolie, der viser: Hverdagsliv Mødet Tempo timing tydning Andre særlige fokuspunkter, du har arbejdet med Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede. Aug-09 12

49 Modul med hverdagsliv i det psykiatriske område TAK (træning af kompetencer) Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Når du arbejder med hverdagsliv er fokus At arbejde på at skabe et godt arbejdsmiljø Arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende Arbejde med aktiviteter for enkeltpersoner og grupper Aug Du arbejder inden for det psykiatriske område Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

52 Modul med hverdagsliv i det kommunale område TAK (træning af kompetencer) Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Når du arbejder med hverdagsliv er fokus At arbejde på at skabe et godt arbejdsmiljø Arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende Arbejde med aktiviteter for enkeltpersoner og grupper Aug Du arbejder inden for det kommunale område Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

55 Mål for områdefag Sundheds- og sygeplejefag Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: og 13 A. opnår indsigt i principper for udførelsen af grundlæggende sundhedsog sygepleje for selvstændigt at kunne varetage den grundlæggende pleje af borge-re med somatiske og psykiatriske sygdomme samt mentale og fysiske handicaps B. opnår indsigt i miljøets betydning for sundhed og trivsel for at kunne vurdere samt vejlede og rådgive om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til det enkelte menneske og i forhold til arbejdsstedets miljøpolitik C. opnår viden om opretholdelse og fremme af sundhed samt forebyggelse af sygdom med henblik på vurdering, tilrettelæggelse, udførelse, formidling og evaluering af grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver, D. opnår viden om fysiske, psykiske og sociale vilkårs betydning for menneskets sundhed og udvikling af sygdom for at kunne rådgive om, vejlede i og støtte sundhedsfremmende aktiviteter, E. opnår viden om betydningen af det enkelte menneskes indflydelse på egen hverdag, trivsel og udvikling med henblik på at kunne vurdere, respektere og forholde sig til det enkelte menneskes forståelse af livskvalitet, Medicinske fag Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 10, 11, 12 og 13 A. opnår indsigt i almen lægemiddellære, herunder indtagelse, omsætning og udskillelse af lægemidler, for at kunne varetage sygeplejemæssige opgaver omkring medicinadministration B. opnår indsigt i sansernes betydning for at kunne danne sig et helhedsindtryk af borgerens situation samt kunne vurdere og redegøre for observationerne C. opnår viden om de hyppigst forekommende somatiske og psykiatriske sygdommes symptomer, mulige årsager og forskellige pleje- og behandlingsformer D. opnår viden om menneskets opbygning og funktion, herunder samspillet mellem de forskellige organsystemer E. opnår viden om de almindeligst forekommende infektionssygdomme og institutionsinfektioner herunder, mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom samt kan redegøre for, hvordan der aktivt kan medvirkes til forebyggelse og behandling heraf F. opnår viden om de almindeligst forekommende psykiske lidelser, herunder demens, psykosociale og psykosomatiske reaktioner Aug F. opnår viden om betydningen af ernæringsrigtig kost, herunder diætkost, for at kunne rådgive og vejlede den enkelte borger, og G. opnår forståelse for det enkelte menneskes opfattelse af sundhed og sygdom for at kunne tilrettelægge, udføre og evaluere en individuel og respektfuld omsorg og pleje

56 Social- og samfundsfag Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 7, 8, 9, 10, 11, 15 og 16 A. opnår indsigt i samfundets politiske, økonomiske og sociale strukturer, herunder forhold i socialog sundhedssektoren, for at kunne vurdere og redegøre for beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og for samfundet som helhed B. opnår indsigt i socialog sundhedspolitik, herunder samfundsmæssige målsætninger for socialog sundhedssektoren, for at kunne arbejde med i forhold til socialog sundhedsassistentens arbejdsområde C. opnår indsigt i forskellige samfundsgruppers levevilkår og livsformer, herunder kulturelle og religiøse baggrunde, for at opnå forståelse for disse forholds betydning for den enkelte, D. opnår indsigt i relevante love og regler inden for pleje- og omsorgsområdet for at kunne vurdere, hvordan disse kan anvendes i samarbejdet med borge-ren, I. opnår færdighed i at indsamle, bearbejde og vurdere data, som anvendes til belysning af samfundsforhold, og opnår øvelse i at arbejde selvstændigt, herunder beskrive løsninger på samfundsmæssige problemer J. kan identificere faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold og har indsigt i principperne for voldspolitik og kriseberedskab Aug E. opnår indsigt i og udvikler bevidsthed om sit ansvar og sine rettigheder som fagperson og myndighedsperson i forbindelse med udøvelse af arbejdet som Social- og sundhedsassistent F. opnår viden om relevant arbejdsmiljølovgivning for at kunne anvende denne i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne G. opnår viden om dokumentations- og styringsværktøjer, herunder informationsteknologiske værktøjer, der finder anvendelse ved løsningen af omsorgs- og sygeplejeopgaver lokalt såvel som nationalt H. opnår forudsætninger for at søge viden om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder de demokratiske rettigheder, som den enkelte har, for at kunne rådgive og vejlede den enkelte, pårørende og brugergrupper ud fra muligheder, ønsker og behov

57 Pædagogik med psykologi Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 7, 10, 14, 15 og 16 A. opnår indsigt i pædagogiske principper for tilrettelæggelse af læringsmuligheder for at kunne vurdere og anvende disse ved koordinering, undervisning, vejledning og rådgivning af borgere, pårørende, medarbejdere og elever B. opnår viden om menneskets normale psykosociale udvikling for at kunne vurdere, evaluere og reflektere over den enkeltes forudsætninger og udviklingsmuligheder C. opnår viden om psykiske lidelsers påvirkning af den enkelte og de pårørende for at kunne støtte og vejlede såvel borgeren som pårørende D. opnår viden om fysiske, psykiske og sociale handicap, herunder betydningen af kriser for at kunne arbejde støttende og vejledende E. opnår viden om mellemmenneskelige relationer og forstår sig selv i forhold hertil for at kunne kommunikere professionelt F. opnår viden om og kan vurdere principper for ledelse og samarbejde, herunder arbejdstilrettelæggelse og evaluering af eget og andres arbejde, samt viden om det psykiske arbejdsmiljøs betydning for trivsel og samarbejde for at kunne fremme fælles opgaveløsning G. opnår færdigheder i mundtlig og skriftlig formidling for at kunne dokumentere og videregive sine faglige overvejelser overfor borgeren, pårørende og samarbejdspartnere H. opnår indsigt og færdigheder i voldsforebyggende og konfliktdæmpende kommunikation og adfærd Kultur- og aktivitetsfag Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 14 og 15 A.opnår indsigt i betydningen af at arbejde med at skabe rammer for oplevelser og aktiviteter, som udfordrer den enkeltes fantasi, kreativitet og æstetiske sans B. opnår indsigt i et stimulerende miljøs betydning for at kunne arbejde sundhedsfremmende med at bevare og styrke det enkelte menneskes ressourcer, individualitet, integritet og selvbestemmelse C. opnår indsigt i, hvilken betydning en god fysisk form har for fysisk og psykisk velbefindende, for at udvikle interesse for og tage initiativ til kropslig udfoldelse for at kunne medvirke aktivt til igangsættelse af fysisk udviklende aktiviteter D. opnår indsigt i og kan forholde sig bevidst til principperne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger, personforflytninger og hjælpemidler for at anvende disse i arbejdsudøvelsen E. opnår viden om, hvad nedsat funktionsevne betyder for det enkelte menneskes daglige tilværelse, for at kunne iværksætte rehabiliterende, støttende og udviklende aktiviteter F. opnår viden om generelle og lokale aktivitetstilbud for at kunne iværksætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter i samarbejde med det enkelte menneske eller en gruppe af mennesker G. opnår forståelse for menneskers forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne vælge og iværksætte aktiviteter, der tager udgangspunkt i respekten for det enkelte menneskes behov og holdninger Aug-08 15

58 Mål for grundfag Dansk, C-niveau Målet med undervisningen er, at eleven kan: 1. anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart, præcist og varieret i erhvervs-faglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 2. forholde sig til og reflektere over korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt forholde sig til og reflektere over regler og normer for sprogbrug i såvel egne som andres tekster i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 3. reflektere over og redegøre for sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, form, funktion og kontekst, 4. anskue, vurdere og anvende viden om sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 5. læse systematisk samt med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en høj grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet, 6. indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde metodisk tekstmateriale i trykt eller elektronisk form, 7. foretage en metodisk analyse og perspektivering samt give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer, 8. styre og reflektere over forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter, 9. formulere metodisk sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt, 10. anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 11. anvende relevante tale-, lytte- og skrivestrategier i forhold til emne og formål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 12. anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning og 13. anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre. Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen. Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt læsning og metodisk analyse af erhvervskommunikative, massekommunikative og litterære tekster. Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen. Billeder indgår blandt teksterne. Brug af danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster indgår i tekstarbejdet. De analyserede tekster perspektiveres i en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, psykologisk, kulturhistorisk eller anden relevant sammenhæng. Teksterne gøres til genstand for en begrundet vurdering. Der anlægges en mediesynsvinkel af sproglig, historisk eller æstetisk art på udvalgte tekster. Der arbejdes med læsning og læsestrategier. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed dels i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde, og i at lytte ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Der arbejdes med tale- og lyttestrategier. Skriftlig fremstilling styrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Der arbejdes med skrivestrategier. Aug 08 16

59 Mål for grundfag Dansk, C-niveau (fortsat) Dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde i uddannelsesforløbet. Som dokumentation indgår teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde. Elevens arbejde opsamles i elevens arbejdsportfolio, hvorfra der i samråd mellem lærer og elev vælges mindst to tekster, som indgår i eksamen. De udvalgte tekster til brug ved eksamen fremsendes til censor. Mindst ét skriftligt produkt skal indeholde skrivning på tværs af dansk og et eller flere fag. Aug-08 16

60 Fremmedsprog Engelsk, D-niveau Målet med undervisningen er, at eleven kan 1. anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge 2. anvende et rimeligt varieret, sammenhængende sprog i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge 3. anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier 4. anvende såvel verbale som nonverbale strategier, 5. dokumentere forståelse af sammenhængende og sprogligt varierede tekster og kontekster på fremmedsproget, 6. læse og dokumentere forståelse af sammenhængende og sprogligt varierede tekster på fremmedsproget, 7. skrive i et rimeligt varieret, sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, 8. redegøre for og i et rimeligt varieret sammenhængende sprog tale om samt analysere, kommentere og perspektivere tekster og emner med erhvervsfagligt, samfundsmæssigt og alment indhold på fremmedsproget, 9. genkende, redegøre for samt analysere og kommentere forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur, 10. anvende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge og 11. anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. Tekstlæsning Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa. Undervisningen omfatter følgende indholdsområder: Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold. Samfund og kultur. Almene og personlige forhold. Individuelt emne Eleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det. Sproglig viden og bevidsthed Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Dokumentationen skal godkendes af læreren og danner grundlag for en præsentation af emnet til eksamen. Eleven dokumenterer løbende sit faglige arbejde. Aug 08 16

61 Fremmedsprog Engelsk, D-niveau Fag som alene har videreuddannelsesperspektiv og ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens kernekompetence kan udskiftes jf. hovedbekendtgørelsens 4 stk. 3. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken eller et andet niveau end det angivne normale niveau. Institutionen (skolen) vejleder eleven om fravalg/ tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. Institutionen (skolen) vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og i vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. Aug-08 16

62 Naturfag, C-niveau C-niveau Undervisningens mål er, at eleven kan 1. anvende naturfaglige modeller og på udvalgte områder selv opstille og vurdere sådanne modeller 2. anvende matematik som et redskab til at danne modeller, der kan beskrive naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger 3. forstå samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende adfærd i forbindelse hermed 4. planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr 5. omgås kemikalier og udstyr på forsvarlig måde i forbindelse med eksperimentelt arbejde og begrunde handlemåde i forhold hertil, herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter 6. forholde sig kritisk til naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder identificere de naturvidenskabelige og matematiske elementer i fremstilling og argumentation 7. udvælge, anvende og vurdere relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning- og behandling, databehandling og præsentation 8. dokumentere det naturfaglige arbejde gennem at registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive eksperimenter 9. formidle og perspektivere den opnåede naturfaglige viden. Dokumentation Dokumentation for det naturfaglige arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Gennem dokumentationen skal eleven lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data, samt opøve sin evne til at formidle naturfaglig information korrekt og præcist. Dokumentationen omfatter løbende dokumentation af det naturfaglige arbejde, herunder rapporter udarbejdet på baggrund heraf. Dokumentationen skal afspejle elevens studiekompetence i form af fordybelse i emnerne og faglig og metodisk korrekthed. Aug 08 16

63 Dansk niveau C Om dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde i uddannelsesforløbet. Som dokumentation indgår teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde. Elevens arbejde opsamles i elevens arbejdsfolio, hvorfra der i samråd mellem lærer og elev vælges mindst to tekster, som indgår i eksamen. Former for dokumentation Eleven arbejder med de opgaver og aktiviteter, der hører til de forskellige skoleperioder. På den måde sker den løbende dokumentation. Eleven kan samarbejde med andre om opgaverne, men materialet der lægges i arbejdsportfolioen skal være materiale, der afspejler elevens egen aktive medvirken i udarbejdelsen. Eleven lægger selv materialet i sin egen arbejdsportfolio i fronter til evt. udvælgelse. Eksempler på teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde og som eleven arbejder med i opgaver og aktiviteter, der hører til de enkelte temaer og skoleperioder: Praksisbeskrivelse Naturfagsrapport Resumé Kardex eksempler på dokumentation Oplysningsmateriale Logbogsrefleksioner Madopskrift Observationer Beskrivelse af pædagogiske arbejdsmetoder hos borgeren Aktivitetsanalyse Interviewguide eller gennemskrivning af interview Referat fra gruppearbejde Samarbejdsaftale Billedanalyse Disposition Dias/powerpointpræsentationer/ billedserie Non stop skrivning Egne tekster, prosa, digte, fri skrivning Den løbende dokumentation og uddannelsesforløbet i øvrigt I introduktionen Tutor introducerer eleverne om: denne skriftlige information, som findes i Uddannelsesbogen at eleven skal arbejde med løbende dokumentation at den løbende dokumentation foregår i alle skoleperioder og temaer i forbindelse med projekter, opgaver og aktiviteter Dansklæreren orienterer under introduktionen til dansk om: at den løbende dokumentation foregår på alle temaer i forbindelse med, projekter, opgaver og aktiviteter I alle skoleperioder: Alle lærere motiverer og vejleder eleverne i at aflevere dokumentation i deres arbejdsportfolie i Fronter. I begyndelsen af hvert tema viser eleven for dansklæreren en oversigt over, hvad der er lagt af løbende dokumentation gennem det foregående tema. I danskundervisningen udvælger eleven sammen med dansklæreren to tekster til brug ved prøve, når faget er udtrukket. Eleverne har forberedt sig til udvælgelsen ved selv at have fundet tekster i deres arbejdsportfolio, som de mener er velegnede. Aug 09 16

64 Naturfag, C niveau Om dokumentation I Undervisningsministeriet vejledning fremgår det, at eleven løbende skal udarbejde dokumentation for sit arbejde med faget. Udarbejdelsen af dokumentation har til formål, at give eleven mulighed for at forholde sig til sin læring. Former for dokumentation Elevens dokumentation for sit naturfaglige arbejde kan foregå på forskellig måde, hvor også alternative muligheder kan anvendes for at støtte, at elevens læring er i fokus. Faktaboks Naturfag niveau C, D, E og F F, E og D- niveau Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med naturfag C - niveau Dokumentation for elevens naturfaglige arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Gennem dokumentation skal eleven lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data, samt opøve sin evne til at formidle naturfaglig information korrekt og præcis. Løbende dokumentation kan ske gennem brug af f.eks. Logbog Fotografering Lyd Videooptagelser Tegninger Mundtlig præsentation Portefolio i fronter eller i uddannelsesbog hvor eleven samler materiale fra sit løbende arbejde med opgaver Dispositioner der udarbejdes i forbindelse med at eleven skal arbejde med naturfaglige opgaver i de forskellige temaer. Aug Løbende dokumentation Elevens løbende dokumentation foregår i skoleperioderne, gennem de naturfaglige opgaver og problemstillinger eleven arbejder med. En elevs dokumentation er individuelt udformet, men vil være præget af det arbejde og de opgaver der arbejdes med i temaerne. Individualiseringen er med til at tilgodese forskelle i læringsstile, emnevalg, fagligt standpunkt og giver mulighed for at bruge andre dokumentationsformer end de rent skriftlige. Omfang af dokumentation Omfanget kan variere afhængig af elevens forudsætninger, dokumentationens form og emnets karakter. Hovedformålet med dokumentationen er at styrke elevernes refleksion og forståelse.

65 Valgfag Skolen udbyder valgfag i Et fremmedsprog ud over engelsk Etablering af selvstændig virksomhed herunder innovation og Fag og niveauer, der har betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse eller som ønsker større bredde. Skolen udbyder fx Innovation Andre valgfag indstilles af LUU fx Multikulturel vejledning og Mentoruddannelse - trin 1 og 2 Sundhedsfremmende initiativer med fokus på KRAM -trin 1 og 2 Okt-10 17

66 assistent Innovation 1 uges valgfag Innovation betyder: At du skal skabe noget nyt! Innovation er produktorienteret med fokus på processen. Du deltager i en proces, hvor du ser muligheder, du får en idé, gennemfører den og ideen skaber værdi. Du er med til at frembringe noget nyt. Det kan fx være nye produkter eller arbejdsprocesser inden for social og sundhedssektoren. Med innovative kompetencer kan du være med til at forandre praksis. Senest ændret Okt Her er trinene i det innovationsforløb, som du kan deltage i:

67 Kram 1 uges valgfag Kost Rygning Alkohol Motion Du laver dit eget træningsprogram med både styrketræning og konditionstræning. Programmet bliver godkendt af en lærer. Du bruger max. 2 lektioner om dagen på træningen omklædning og bad incl. Du laver din egen sundhedsprofil og vælger selv, hvor dit fokus skal være om du vil udvikle dine kompetencer inden for KOST, RYGNING eller ALKOHOL. Senest ændret Okt Efter dette valgfag vil du være oplagt emne som KRAM sundheds-ambassadør på arbejdspladsen!

68 Valgfri specialefag Valgfri specialefag er sammen med områdefagene særlige for social og sundhedsuddannelsen. Specialefaget er centrale for elevens erhvervsfaglige kompetenceudvikling, idet der her er en særlig mulighed for at koble skole og praktikforløb gennem et udvidet samarbejde mellem skole og praktikinstitutioner. På trin 1 er der en uges valgfri specialefag og på trin 2 to ugers valgfri specialefag. Det valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, repræsentanter for praktikken og repræsentanter for skolen gerne på INTROMODULET og senest inden eleven skal ud i første praktik. I praktikperioden kan eleven undersøge sit specialefag og tilbage på skolen efter praktikforløbet har eleven 37 timer til at gennemføre opgaver og aktiviteter og selvstændigt ikke-skemalagt arbejde. Målene for de valgfri specialefag er beskrevet på de følgende sider. Eleven skal arbejde med målene på et avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændige ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Det vil også være muligt at vælge specialefaget på Ekspertniveau. Ved afsluttende prøve både på trin 1 og 2 skal valgfri specialefag være bedømt Bestået af elevens hovedvejleder. Socialpædagogik Bidrager til kompetencemål: 1, 4, 5, 7,14 og 15 Mål A. Kan i arbejdet med borgeren se den enkelte som et produkt af mellemmenneskelige relationer, sociale sammenhænge og vilkår. B. Kan i sin professionelle praksis arbejde etisk reflekteret ud fra en forståelse af begreberne integritet og værdighed og disses betydning for det enkelte individ. C. Opnår indsigt i og forståelse af psykiske, fysiske og sociale forholds betydning for borgeren indenfor den socialpædagogiske målgruppe (eks demente, psykisk syge, socialt udstødte) D. Kan i sin professionelle praksis udvælge og anvende socialpædagogiske redskaber. Ældrepædagogik Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 2, 4, 5, 7, 12, 14 og 15 Mål A. Opnår indsigt i alderdommens biologiske, psykosociale og kulturelle muligheder og problemer B. Opnår indsigt i den demografiske udviklings betydning for social og sundhedsområdet. C. Kan i sin professionelle praksis reflektere over hvordan værdier og organisering af arbejdet har betydning for de ældres muligheder for at opretholde værdighed og selvbestemmelse. D. Kan i sin professionelle praksis understøtte den enkelte borges livsudfoldelse. Aug-08 18

69 Valgfri specialefag Folkesundheds og sundhedsfremme Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 1, 2, 10, 12, 14 Mål A. Kan i sin professionelle praksis arbejde reflekteret ud fra en forståelse af sundhedsbegrebers baggrund og betydning for borgerens liv B. Kan i sin professionelle praksis, med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov vejlede i sundhedsadfærd. C. Kan reflektere over egen sundhedsadfærd i relation til sit professionelle virke. Ledelse og organisation Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 7, 8, 9, 14 og 15 Mål A. Får kendskab til forskellige ledelsesteoriers betydning for den enkelte medarbejder, klient, patient og den samlede organisations organisation og funktion. B. Får viden om samarbejdsteorier og procesanalyser for at igangsætte de aktiviteter, og den støtte samt træffe de beslutninger, der er nødvendige for at organisationen til stadighed udvikler sig. C. Arbejder ud fra gældende lovgivning i arbejdsmiljø, faglige overenskomster m.m. og forstår at anvende love og regler i et respekt-fuldt samarbejde. Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 4, 5, 7, 11, 14 og 15 Mål A. Opnår omfattende viden om sociologiske og kulturelle begreber i forhold til etniske minoriteter i Danmark B. Opnår grundig indsigt i at identificere kulturelle forskelle i plejen og omsorgen for etniske minoriteter i Danmark og får viden om forskelle i sundhedsopfattelse blandt etniske minoriteter C. Opnår indsigt i interkulturelle kompetencer og viden om kommunikation over kulturgrænser og sproglige barrierer Rehabilitering Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 8, 10, 11 og 14 Mål A. Udvikler bevidsthed om egen faglig rolle og andre faggruppers kompetence i relation til borgerens rehabilitering. B. Opnår viden om og udvikler færdigheder i anvendelse af principper for den faglige indsats. C. Opnår indsigt i den samfundsmæssige betydning af en sammenhængende rehabiliteringsindsats. D. Kan i sin professionelle praksis arbejde koordinerende og undervisende med udgangspunkt i borgens ønsker og hverdagsliv i øvrigt. Aug-08 18

70 Mit valgfrit specialefag er: Navn: Studienummer Klynge: Tutor: Denne side afrives og afleveres til uddannelsesadministrationen, sidste dag på det valgfri specialefag Bestået: Den: Lærers underskrift: Ikke bestået: Ikke klar til bedømmelse pga: Valgfrit specialefag Marts 2009

71 Mit valgfrit specialefag er: Mål for mit valgfri specialefag er (faneblad 18 i Uddannelsesbogen): Navn: Studienummer Klynge: Tutor: Valgfrit specialefag oktober 2008

72 Tegnene på, at du har bestået valgfri specialefag er: Du kan Trin 1: Iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Trin 2: Vurdere, vælge og begrunde dit valg Trin 3: Vise initiativ og reflektere over praksis Trin 4: Vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Trin 5: Arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget Trin 6: Præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, rollespil mv. Trin 7: Give forslag til, hvordan det nye kunne virke i praksis og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe Trin 1 7 skal ses i sammenhæng med målene for det valgfri specialefag og de kompetencemål, det bidrager til Beståkriterierne bedømmes samlet set bestået er den tilstrækkelige præstation Valgfrit specialefag oktober 2008

73 Trin 00: I skoleperioden inden du skal i praktikperiode, skal du Arbejde med målene for dit valgfri specialefag og kende kriterierne for at bestå som sosu-hjælper og som sosu-assistent Forstå forløbet i valgfri specialefag og hvad du kan lave i praktikken og hvad der sker, når du kommer tilbage på skolen Få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde innovativt og bruge innovation som en arbejdsmetode. Metoden kan bruges ikke kun i valgfrit specialefag, men også i projektarbejde og i dit kommende arbejdsliv Innovation betyder at skabe nyt en proces hvor du: ser muligheden, får en idé, gennemfører den og ideen skaber værdi Valgfrit specialefag oktober 2008

74 Trin 0: I praktikperioden kan du: Præsentere dit valgfri specialefag ved forventningssamtalen Spørge din daglige vejleder om ideer og forslag Afklare hvilke muligheder der er for at trække på ressourcepersoner Aftale løbende samtaler med din vejleder Valgfrit specialefag oktober 2008

75 Trin 1 er kreativt arbejde: I skoleperioden skal du arbejde kreativ med opgaver eller behov, som du har observeret, undersøgt eller arbejdet med i praktikperioden TEGN for Trin 1: Du kan iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Valgfrit specialefag oktober 2008

76 Trin 2 er logisk arbejde: På baggrund af trin 1 stiller jeg den opgave, som jeg fortsat vil arbejde innovativt med. Opgaven er: TEGN for trin 2: Du kan vurdere, vælge og begrunde dit valg Valgfrit specialefag oktober 2008

77 Trin 3 er logisk arbejde: Mine iagttagelser tidligere og nye TEGN for trin 3: Du kan vise initiativ og reflektere over praksis Valgfrit specialefag oktober 2008

78 Trin 4 er kreativt arbejde: Mulige løsninger på den opgave, jeg har stillet mig TEGN for trin 4: Du kan vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Valgfrit specialefag oktober 2008

79 Trin 5 er logisk arbejde: Jeg vælger denne løsning ud fra opstillede kvalitetskrav TEGN for trin 5: Du kan arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget Valgfrit specialefag oktober 2008

80 Trin 6 er kreativt arbejde: Lav modellen, illustrationen, beskrivelsen, som du vil vise for andre TEGN for trin 6: Du kan præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, rollespil mv Valgfrit specialefag oktober 2008

81 Trin 7 er logisk arbejde: Du skal forestille dig, hvordan du vil få det nye, du har skabt, ud i praksis og hvordan det vil virke i praksis TEGN for trin 7: Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke i praksis og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe Valgfrit specialefag oktober 2008

82 Oversigt over bedømmelsesformer i skoleperioderne på Trin 1 og Trin 2 Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Dansk Trin 1 nomalt niveau D Trin 2 niveau C Bedømmelsesformer Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennemført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer. Standpunktskarakter eller prøve Naturfag Trin 1 normalt niveau E Trin 2 niveau C Engelsk Trin 1 normalt niveau E Trin 2 normalt niveau D Engelsk kan fravælges og erstattes af anden fremmedsprog eller valgfag fag fagrækken Valgfrit specialefag Valgfag Kompetenceprofil Skolevejledning se faneblad 4 Afsluttende projekt Standpunktskarakter eller prøve Standpunktskarakter i engelsk Ved afslutning af hvert specialefag bedømmes med Bestået/Ikke Bestået Efter hvert modul ud fra målene i læringsaftalerne og i forhold til modulets læringsmuligheder og hvor eleven er i sit uddannelsesforløb På baggrund af kompetenceprofilerne udformes skolevejledninger (efter hver skoleperiode) med brug af taksonomi fra 7 trinsskalaen Hvert trin på hovedforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere eksaminandens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsernes formål ( 1 i hovedbekendtgørelsen og formålet for social og sundhedsuddannelsen bekendtgørelse og uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 7-trinsskalaen anvendes Aug-08 19

83 Mundtlige prøver Undervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene og ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Før Undervisningsministeriet udtrækker prøvefag, er eksaminanderne blevet inddelt i puljer, og har pr. brev fået orientering om hvilken pulje de tilhører. Eksaminander og lærere må først 5 uger inden prøven få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Meddelelse om hvilket fag, der er udtrukket til prøve, gives på skolens hjemmeside. Om prøve i et områdefag Prøven i et udtrukket områdefag er mundtlig og tilrettelægges efter skolens bestemmelser. Prøven tilrettelægges som individuel prøve. Prøven skal demonstrere eksaminandens faglige kompetencer, som de fremgår af fagmålene. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en case Casen skal beskrive en tværfaglig problemstilling fra praksis inden for socialog sundhedssektorens bistands -, pleje og omsorgsområde og skal være dækkende for det udtrukne områdefags indhold og problemstillinger. Med udgangspunkt i casen skal eksaminanden: udvælge problemstillinger indenfor områdefagets fagområde belyse og bearbejde problemstillinger med inddragelse af teori og andet som er relevant fra det udtrukne områdefag redegøre for handlemuligheder perspektivere (diskutere konsekvenserne af de skitserede handlemuligheder). Casen: må fylde ca. 1 A4 side må ikke være anvendt i undervisningen En case kan være: (uddrag af) en artikel et læserbreve etc. en beskrivelse udarbejdet af eksaminator(erne) andet sag-/fagprosa Case udvælges/udarbejdes af eksaminator(erne) Der anvendes en ny case til hver prøvedag Der kan anvendes den samme case til alle eksaminander, der er til prøve på samme prøvedag i samme områdefag Tidspunkterne (klokkeslæt) for hvornår eksaminanderne skal til eksamen planlægges af uddannelsesadministrationen uden eksaminators involvering Senest 2 skoledage før eksamen afholdes, skal eksaminanden kende tidspuntet for sin eksamination Eksaminator er lærer, der underviser i områdefaget Censor er ekstern Tid til forberedelse og selve prøven Casen udleveres klokken 8.30 dagen før prøven afvikles Prøven varer 20 minutter excl. votering og karaktergivning Forberedelse Eksaminanden får udleveret casen Eksaminanderne modtager ikke vejledning fra lærer Prøve Materiale og noter udarbejdet i forbindelse med forberedelsen må Aug-08 20

84 medbringes og anvendes Ved prøvens start tilkendegiver eksaminanden om han/hun vil disponere over de første 5 minutter til at belyse/perspektivere hvad han/hun finder interessant og relevant i forhold til den stillede opgave. Eksaminanden kan både i de første 5 minutter og igennem prøven frit anvende de hjælpemidler, der er til rådighed i prøvelokalet. Hjælpemidler omfatter det, der normalt har været til rådighed i undervisningslokalet igennem skoleperioden f. eks. tavle, overheadprojector, flipover. Sammenhæng mellem prøve i områdefag og den afsluttende prøve For at eksaminanden kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 03. Derudover skal eksaminanderne have bestået grundfaget naturfag og hver enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. Med udgangspunkt i casen, eksaminandens oplæg og målene for områdefaget, former eksaminationen sig som en samtale/drøftelse mellem eksaminator og eksaminand. Votering og karaktergivning Eksaminator og censors votering er ikke inkluderet i den tid, som prøven varer. Eksaminanden kan ikke overvære voteringen Karakteren fastsættes som en helhedsvurdering af eksaminandens samlede præstation under prøven. 7-trins-skalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Aug Syge- og omprøve hvis en eksaminand bliver syg, tilrettelægger skolen en sygeeksamen hvis en eksaminand ikke opnår karakteren 02, vil der ved en helhedsvurdering blive truffet aftale om det videre uddannelsesforløb og tidspunktet for en evt. omprøve.

85 Om prøve i et grundfag Prøven i et udtrukket grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag jf bekendtgørelsens bestemmelser. Eksaminator er lærer, der underviser i grundfag. Censor er ekstern. Tidspunkterne (klokkeslæt) for, hvornår eleverne skal til eksamen, planlægges af uddannelsesadministrationen uden eksaminators involvering. Votering og karaktergivning Eleverne kan ikke overvære voteringen 7-trins-skalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Syge- og omprøve hvis en elev bliver syg, tilrettelægger skolen en sygeeksamen hvis en elev ikke opnår karakteren 02, vil der ved en helhedsvurdering blive truffet aftale om det videre uddannelsesforløb og tidspunktet for en evt. omprøve. Sammenhæng mellem prøve i grundfag og afsluttende prøve For at eksaminanden kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 3. Derudover skal eksaminanderne have bestået grundfaget naturfag og hver enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. Aug 08 20

86 Prøve Dansk F-E-D-C niveau Der afholdes individuel mundtlig prøve Prøven inkl. votering varer ca. 30 min Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation som indgår i elevens eksamenspræstation. Eleven dokumenterer løbende sit arbejde i uddannelsesforløbet. Som dokumentation indgår teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde. Elevens arbejde opsamles i elevens arbejdsportfolio, hvorfra der i samråd mellem lærer og elev vælges mindst 2 tekster, som indgår i eksamen. De udvalgte tekster til brug ved eksamen fremsendes til censor. På F niveau Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, valg af virkemidler, sprog, udtryksform samt sproglig form og indhold. Prøven former sig som en samtale om de udvalgte tekster mellem eksaminator og elev. På E-niveau Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper der har været anvendt i undervisningen skal være repræsenteret. I den anden del af prøven skal eleven med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglig form samt indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Aug Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, valg af virkemidler og egen skriveproces. På D og C-niveau Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i

87 en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper der har været anvendt i undervisningen skal være repræsenteret. I den anden del af prøven skal eleven med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglig form samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, valg af virkemidler og egen skriveproces. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen Efter prøven Eksaminanden må ikke tage den lodtrukne opgave med ud af prøvelokalet. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Der gives 30 minutters forberedelsestid. På E-D og C-niveau Der er som allerede skrevet, eksamination i en ekstemporaltekst som eleven får tildelt ved lodtrækning. Antallet af opgaver skal svare til antallet af eksaminander + 3. Lodtrukne opgaver indgår ikke mere i prøvegangen Aug Forberedelse og prøve Eksaminanden trækker en opgave Forberedelsestiden starter når eksaminanden har trukket opgaven Eksaminanden må medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler

88 Prøve assistent Naturfag F-E-D-C niveau Prøven gennemføres på grundlag af et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren og tildeles ved lodtrækning. Prøvegrundlaget skal udformes så konkret, at eleven kan identificere de naturfaglige problemstillinger eller problemstillingerne skal direkte fremgå af emnet/ casen. Selve prøven er mundtlig. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Eleven inddrager relevant natur og erhvervsfagligt udstyr i prøven. Prøven varer ca. 30 minutter incl. votering og karaktergivning. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Dispositionen indgår ikke i i bedømmelsesgrundlaget. Forberedelse og selve prøven Lodtrækning sker klokken 10 dagen før prøven afvikles Antallet af opgaver skal svare til antallet af eksaminander + 3 Lodtrukne opgaver indgår ikke mere i prøveafviklingen Forberedelse Eksaminanden trækker en opgave Eksaminanderne modtager ikke vejledning i forberedelsesperioden Eleven skal i sin planlægning indbygge en praktisk del der supplerer det eleven vil fremlægge ved prøven Selve prøven Materiale og noter udarbejdet i forbindelse med forberedelsen må medbringes og anvendes under prøven Eksaminanden kan igennem prøven frit anvende de hjælpemidler, der er til rådighed i prøvelokalet. Hjælpemidler omfatter det, der normalt har været til rådighed i undervisningslokalet igennem skoleperioden f. eks. tavle, overheadprojector, flipover. Endvidere er der adgang til computer med opkobling til internet. Eksaminanden skal have mulighed for at inddrage relevant natur og erhvervsfagligt udstyr Tidspunkterne (klokkeslæt) for hvornår eksaminanden skal til prøve planlægges af uddannelsesadministrationen. Eksaminanden får oplyst tidspunktet senest kl. 10 dagen før prøven afvikles. Eksaminator er lærer, der underviser i grundfaget Censor er ekstern Votering og karaktergivning Eksaminator og censors votering er inkluderet i den tid, som prøven varer. Eksaminanden kan ikke overvære voteringen 7-trinsskalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Syge- og omprøve hvis en eksaminand bliver syg, tilrettelægger skolen en sygeeksamen hvis en eksaminand ikke opnår karakteren 02, vil der ved en helhedsvurdering blive truffet aftale om det videre uddannelses-forløb og tidspunktet for en evt. omprøve Sammenhæng mellem prøve i naturfag og afsluttende prøve For at eksaminanden kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 3. Derudover skal eksaminanden have bestået naturfag. Aug-08 20

89 Den afsluttende prøve Trin 2 afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever en projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved prøven. Det overordnede tema for projektet, som danner grundlag for prøven, er: Mødet mellem borger(e) og den professionelle social og sundhedsassistent Eleven/gruppen stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede områder: Omsorgs og sygeplejeopgaver Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter Koordination, vejledning og undervisning Aktivitet og rehabilitering Formålet med den afsluttende prøve Den afsluttende individuelle mundtlige prøve har til formål at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som er både faglige og personlige kompetencer. Note 1 Bedømmelsen sker på baggrund af kompetencemålene for hovedforløbet trin 2 og de forudsætninger, eleven demonstrerer under den mundtlige prøve. Hvilke kompetencemål der træder i forgrunden under den mundtlige prøve, vil afhænge af den opgave eleven/gruppen har stillet sig. Kompetencemål for hovedforløb trin 2 at formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt alene og i samarbejde med andre at tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området at anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde at udøve arbejdet som socialog sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson at identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundhedsog sygepleje at planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere at indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetil- Okt

90 bud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere Om projektet der danner grundlag for den individuelle mundtlige prøve Det afsluttende projekt er et innovationsforløb som strækker sig over 5 skoledage excl. prøve. Innovationsforløbet er skitseret i innovationstrappens 7 trin. Note 2 Eleven udarbejder projektet som en arbejdsportfolio virtuelt eller i papirform. Note 3 Vejledning under projektperioden Vejledningen sker såvel i forhold til den opgave eleven/gruppen har stillet sig som til den innovative proces. Eleven /gruppen skal aftale mindst 2 vejledningssamtaler med vejleder dels under forløbet med at stille opgaven (2. trin på innovationstrappen) og dels under forløbet hvor eleven/ gruppen arbejder i forhold til modellen, illustrationen, beskrivelsen som elven vil præsentere (6.trin på innovationstrappen) Der skal dagligt søges vejledning Klokken 12 anden dag i projektperioden afleverer eleven/gruppen kopi af forsiden på sin arbejdsportfolio til vejleder. På forsiden er der en formulering af opgaven, som eleven/gruppen vil arbejde innovativt med. Uddannelsesadministrationen sender forsidekopi til censor. Den individuelle mundtlige prøve Den individuelle mundtlige prøve sker på grundlag af innovationsforløbet og den arbejdsportfolio som eleven /gruppen har udarbejdet Den individuelle mundtlige prøve består af: Fremlæggelse Eksamination Den individuelle mundtlige prøve sker umiddelbart efter at de 5 dages projektarbejde er afsluttet. Fremlæggelse af projektopgaven for eksaminator og censor Eleven strukturerer sin fremlæggelse omkring: Innovationsprocessen som metode til at skabe nyt Præsentation af den konkrete opgaveløsning Refleksion over hvilke værdier det nye kunne skabe i praksis for borgeren, for eleven som kommende professionel social og sundhedsassistent og evt. for arbejdspladsen Andet som eleven finder interessant i sit projekt I fremlæggelsen skal eleven demonstrere eksempel på både de kreative og målrettede arbejdsmetoder i innovationsprocessen. Eksamination Eksaminator stiller uddybende spørgsmål til projektet og elevens fremlæggelse. Varighed 30 minutter Fremlæggelsen er berammet til max 10 minutter Eksamination er berammet til 15 minutter excl. votering og karaktergivning Aug-08 20

91 Overværelse af eksaminationen Hvis eksaminationen sker på grundlag af et gruppefremstillet projekt, må de øvrige gruppemedlemmer ikke overvære eksaminationen. Votering, bedømmelse/ karaktergivning Karakteren fastsættes på baggrund af formålet med den afsluttende prøve. Bedømmelsen sker alene på baggrund af den mundtlige fremstilling i prøvesituationen. Eksaminator og censors votering sker efter prøven. Eksaminanden overværer ikke voteringen. 7-trins-skalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Er karakteren under 02 Eleven skal til samtale mhp. planlægning af det videre forløb. Eksaminator og censor Eksaminator: Det planlægges i videst muligt omfang, at eksaminator er den lærer, der har været eksaminandens/ gruppens hovedvejleder under udarbejdelse af projektet som danner grundlag for prøven. Censor: Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolen Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Før selve prøven senest 2 dage før prøven skal eksaminanderne kende tidspunktet (klokkeslæt) for prøveforløbet. tidspunkterne (klokkeslæt) for hvornår eksaminanderne skal til prøve planlægges af uddannelsesadministrationen Sygdom - Under projektarbejdet Der afholdes en samtale for at afgøre om eleven kan indstilles til den afsluttende prøve. - Under projektarbejdet og den afsluttende prøve Der afholdes en samtale for at afgøre om eleven efterfølgende kan gå til prøve med udgangspunkt i et evt. fælles projekt som vedkommende kun delvist har været med til at udarbejde. - På selve prøvedagen Eleven tilbydes sygeprøve og går til prøve i det projekt eleven har udarbejdet alene eller i samarbejde med andre. Sammenhæng mellem den afsluttende prøve og prøve i områdefag/grundfag valgfrit specialefag praktikerklæringer For at eleven kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller Okt.09 standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag 20 og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 03. Derudover skal eleven have bestået grundfaget naturfag c niveau og hver enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. Standpunktsbedømmelsen for hver enkelt praktikperiode skal være Godkendt, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve.

92 Note 1. Uddannelsesordning. (faneblad 11) Erhvervsfaglig kompetence I tilrettelæggelsen af uddannelsen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem elevens aktive deltagelse og læring i skoleperioderne og gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen. Eleven skal gennem undervisning og praktikuddannelse udvikle følgende personlige kompetencer: 1. initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer 2. evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde 3. forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis 4. evnen til at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer 5. indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer 6. nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og indgå i forandringsprocesser 7. evnen til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed 8. færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer 9. evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces Okt.09 20

93 Note 2 Innovationstrappen 7. trin 5. trin Modeller/ prototyper 6. trin Udførelse og implementering 1. trin Opgaven stilles Problem og behov Kreativ tænkning Forståelse af problemer, behov og muligheder 3. trin Forslag til løsninger/ brainstorm 4. trin Udvælgelse og screening 2. trin Observation Målrettet logisk tænkning Målrettet logisk tænkning Nedsæt Arbejdsgrupper Målrettet logisk tænkning Gå ud og iagttag. Se noter, tag billeder Kreativ tænkning Anvend strukturerede brainstormmetoder Vælg ud fra opstillede kvalitetskrav Kreativ tænkning Vis produkt eller koncept Skab fælles billeder Målrettet logisk tænkning Gennemfør innovationen og vurder værdien Okt Note 2 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 1 stk 1 5 Bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik Bilag 3

94 Note 3. Det overordnede tema for projektet, der danner grundlag for prøven er: Mødet mellem borger(e) og den professionelle socialog sundhedsassistent De overordnede områder er: Omsorgs og sygeplejeopgaver Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter Koordination, vejledning og undervisning Aktivitet og rehabilitering Navn: Studienummer: Klynge: Tutor: Efter at have været gennem innovationstrappens Trin 1 og Trin 2 stiller jeg denne opgave som jeg fortsat vil arbejde innovativt med Opgaven er: Jeg arbejder sammen med: Afsluttende projekt Oktober 2009

95 Tegnene på, at du løbende er i gang med at nå dit mål at bestå den afsluttende prøve Du kan Trin 1: Du kan iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Trin 2: Du kan vurdere, vælge og begrunde dit valg i forhold til formålet med den afsluttende prøve Trin 3: Du kan vise selvstændighed, være aktiv, søgende og reflektere over iagttagelser Trin 4: Du kan vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Trin 5: Du kan arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget, fx inden for (arbejds)miljø, samarbejde eller kommunikation Trin 6: Du kan præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, beskrivelse Trin 7:Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke og reflektere over, hvilke værdier, de kunne skabe for borgeren, for dig selv som socialog sundhedsassistent og evt. for arbejdspladsen Bedømmelsen ved den afsluttende prøve sker på baggrund af den mundtlige fremstilling i prøvesituationen. Det innovative projekt og den udarbejdede arbejdsportfolie danner grundlag for selve eksaminationen. Karakteren fastsættes efter 7-trins skalaen på baggrund af formålet med den afsluttende prøve og elevens erhvervsfaglige kompetencer, både faglige og personlige, som de er kommet til udtryk i prøvesituationen. Afsluttende projekt Oktober 2009

96 Trin 1 er kreativt arbejde: På trin 1 skal du medvirke til at skabe (fælles) ideer ud fra opgaver, behov eller muligheder, som du har observeret, undersøgt eller arbejdet med inden for det overordnede tema Husk PIPPI: Pippi tror altid på sig selv - at hun kan de mest fantastiske ting og at intet er umuligt. Hun gør tingene på en ny og anderledes måde, som skaber ideer. TEGN for Trin 1: Du kan iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Afsluttende projekt Oktober 2009

97 Trin 2 er logisk arbejde: På baggrund af trin 1 stiller jeg denne opgave inden for det overordnede tema, som jeg fortsat vil arbejde innovativt med Opgaven er: TEGN for trin 2: Du kan vurdere, vælge og begrunde dit valg i forhold til formålet med den afsluttende prøve Afsluttende projekt Oktober 2009

98 Trin 3 er logisk arbejde: Mine iagttagelser tidligere og nye som belyser min opgave TEGN for trin 3: Du kan vise selvstændighed, være aktiv søgende og reflektere over iagttagelser Afsluttende projekt Oktober 2009

99 Trin 4 er kreativt arbejde: Mulige løsninger på den opgave, jeg har stillet mig TEGN for trin 4: Du kan vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Afsluttende projekt Oktober 2009

100 Trin 5 er logisk arbejde: Jeg vælger denne løsning ud fra opstillede kvalitetskrav, som ligger inden for uddannelsens rammer f.eks. (arbejds)miljø, samarbejde eller kommunikation TEGN for trin 5: Du kan arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre - og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget fx inden for (arbejds)miljø, samarbejde eller kommunikation Afsluttende projekt Oktober 2009

101 Trin 6 er kreativt arbejde: Lav modellen, illustrationen, beskrivelsen, som du vil vise for andre TEGN for trin 6: Du kan præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, beskrivelse mv Afsluttende projekt Oktober 2008

102 Trin 7 er logisk arbejde: Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe for borgeren, for dig selv som socialog sundhedsassistent og evt. for arbejdspladsen TEGN for trin 7: Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe for borgeren, for dig selv som socialog sundhedsassistent og evt. for arbejdspladsen Afsluttende projekt Oktober 2009

103 Skole og praktikuddannelsen trin 1 og 2 Læring og udvikling Eleven -arbejder med logbog, læringsaftaler og uddannelsesplan Samfundet - Samfundets tilbud - Arbejdsmiljøpolitik Eleven -reflekterer Mødet Arbejdspraksissiden Mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden. Tilværelsessiden Eleven som professionel: indenfor Social og sundhedsområdet - i hjemmeplejen, herunder borgerens eget hjem og i bo og dagtilbud Sundheds og psykiatriområdet - på hospitaler og psykiatriske bo og dagtilbud I skolens læringsrum og i praktikkens praksisfællesskaber udvikler eleven sine faglige og personlige kompetencer til at træde ind i borgerens hverdagsliv på en etisk og respektfuld måde Borgerens liv og hverdag - Oplevelse af situationen - Bolig - Netværk - Individuelle betingelser - Hverdagens rytme Værdigrundlag - Syn på borgeren - Etiske overvejelser - arbejdsmiljø - Målsætninger Eleven - er aktivt opsøgende og indgår i samspil med andre Eleven kan - koble teori og praksis Eleven - evaluerer sin udvikling af både faglige og personlige kompetencer Aug Formålet med skoleuddannelsen er: at eleven arbejder i anerkendende læringsmiljøer, hvor der lægges vægt på differentiering for at udvikle faglige og personlige kompetencer og forståelse for rollen som professionel fagperson Formålet med praktikuddannelsen er: at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver inden for området

104 Figuren på faneblad 22 er et overbliksbillede en illustration af de mange elementer, redskaber og processer der er relateret til Praktikken som læringsrum. Hvis man på skift trækker enkelte dele i forgrunden og lader andre træde i baggrunden, får man øje på enkeltdele og mange nuancer. Trækkes MØDET i forgrunden, så er det med til at synliggøre mødet mellem borgeren og socialog sundhedsassistenteleven, et møde som rummer arbejdspraksissiden og tilværelsessiden, og når Samfundet trækkes i forgrunden bliver det synligt, at mødet altid foregår i en kontekst, og trækkes værdigrundlaget i forgrunden, bliver det synligt, at der i mødet er meget på spil som på forskellig vis kommer til udtryk i mødet med borgeren, pårørende og de arbejdspraksisfællesskaber som eleven indgår i. Det er i cirklen, at hverdagslivsperspektivet som praksis og som en slags analytisk ramme kommer til udtryk. Hverdagslivsperspektivet går igennem uddannelsen både i skoleundervisningen og i praktikuddannelsen. trække feltet at reflektere i forgrunden sammen med arbejdspraksissiden. Intentionen med siden er at synliggøre praktikuddannelsen som et læringsrum man bevæger sig rundt i, som både rummer det samme, men også noget forskelligt, bl.a. afhængig af hvilket (praktik) område man befinder sig i, og hvilket tema der er aktuelt og på hvilket tidspunkt af uddannelsen, man aktuelt befinder sig. Praktikuddannelsen karakteriseres af forskellige temaer i de enkelte praktikområder. Lidt forenklet kan man se et tema, som en form for afgrænset helhed, som i praktikuddannelsessammenhæng rummer fælles og forskellige aspekter, afhængig af hvem, hvor og hvornår der arbejdes med det pågældende tema. For en elev på en ortopædkirurgisk afdeling i sin første praktikperiode, vil temaet frembyde fælles, men også andre aspekter, end hvis det var en elev i sin tredie praktikperiode på en lukket psykiatrisk afdeling. Cirklen er det felt som rummer læringssituationer og muligheder, og hvor kompetenceudviklingen er i fokus. Centrale elementer, redskaber og processer illustreres som den uddannelsesgrund, der er knyttet til cirklen, og illustrere at bevægelser i læringsrummet er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Det understreger fokus på uddannelse og læring, når det synliggøres at målet også er, at eleven kan: arbejde med logbog og uddannelsesplan reflektere arbejde med læringsaftaler, koble teori og praksis evaluere både sine faglige og personlige kompetencer Senest ændret Aug Et af ovenstående felter f.eks. at koble teori og praksis, kan trækkes i forgrunden sammen med mødet. På samme måde kan det også være meningsfyldt at

105 Om formål, temaer og mål Formålet med praktikuddannelsen er, at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver inden for området Udformningen og brugen af materialet vedr. praktikuddannelsen har afsæt i de rammer og principper, som er formuleret i Uddannelsesordningen, hvor der står: Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov inden for de regionale og kommunale områder, dels får kendskab til de samlede regionale, kommunale og private servicetilbud. Rækkefølgen af praktikforløbene fremgår af den lokale undervisningsplan. Den ansættende regionale eller kommunale myndighed planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen og den lokale undervisningsplan og ud fra de lokale muligheden, på en sådan måde, at eleven opnår færdigheden inden for omsorg, aktivering og grundlæggende sundheds og sygepleje. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger inden for de enkelte uddannelsers område. I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil integreres informationsteknologien som kommunikations og dokumentationsredskab. For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven i begyndelsen af hvert praktikforløb sammen med praktikstedet sine faglige og personlige mål for den følgende periode. overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder. Praktikstedet udarbejder temaer for praktikperioden, der omfatter hvilke mål, der kan arbejdes med inden for det enkelte tema. Temaer kan fx være: Primær sundhedssektor At hjælpe og støtte borgeren, der har behov for faldforebyggelse At hjælpe og støtte borgeren, som har behov for socialog /eller fysisk aktivitet At hjælpe og støtte borgeren, som skal indlægges Somatik, sekundær sundhedssektor At hjælpe og støtte borgeren, som skal udskrives til eget hjem At hjælpe og støtte patienten, som har smerter At hjælpe og støtte patienten, som er småtspisende Psykiatriske område At hjælpe og støtte patienten/borgeren, som har risiko for at udvikle overvægt At hjælpe og støtte patienten/borgeren, som ikke ønsker behandling At hjælpe og støtte patienten/borgeren til at få et meningsfuldt indhold i hverdagen De temaer, eleven i samarbejde med praktikvejlederen udvælger eller formulerer for praktikperioden, skal - samlet set - omfatte samtlige praktikmål. Praktikvejlederen synliggør for eleven, hvilke læringsmuligheder, temaet kunne omfatte. Senest ændret Aug Uddannelsesbogen og den personlige uddannelsesplan skal sikre, at eleven har

106 Praktikperiode Eleven kan: Eleven arbejder med følgende tema der omfatter nedenstående mål - sæt X A. selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd B. selvstændigt 9 observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse dermed C. identificere, 1 vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver 0 hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret D. arbejde 1 sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme 1 og institutionsinfektioner E. identificere 1 uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere 2 og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hen-syntagen til arbejdsstedets miljøpolitik F. selvstændigt 1 og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift 3 og administration G. formidle 1 informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante 4 love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret H. arbejde 1 ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt 5 formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og socialog sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/borgere I. anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation J. planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere K. vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed L. indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren M. selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen N. arbejde 1 alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen 6 rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen O. selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettet og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. 23 Aug-08

107 Praktikperiode Eleven kan: Eleven arbejder med følgende tema -at hjælpe og støtte borgeren som har behov for faldforebyggelse der omfatter nedenstående mål - sæt X X X A. selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd B. selvstændigt 9 observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse dermed X C. identificere, 1 vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver 0 hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret D. arbejde 1 sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme 1 og institutionsinfektioner X E. identificere 1 uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere 2 og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hensyntagen til arbejdsstedets miljøpolitik F. selvstændigt 1 og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift 3 og administration G. formidle 1 informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante 4 love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret H. arbejde 1 ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt 5 formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og socialog sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/borgere X I. anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation X J. planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere X X K. vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed L. indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren M. selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen N. arbejde 1 alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen 6 rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen O. selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettet og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. 23 Aug-08

108 Praktikperiode Eleven kan: Eleven arbejder med følgende tema -at hjælpe og støtte patienten/borgeren til at få et meningsfuldt indhold i hverdagen der omfatter nedenstående mål - sæt X A. selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd B. selvstændigt 9 observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse dermed X C. identificere, 1 vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver 0 hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret D. arbejde 1 sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme 1 og institutionsinfektioner X E. identificere 1 uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere 2 og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hensyntagen til arbejdsstedets miljøpolitik F. selvstændigt 1 og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift 3 og administration X G. formidle 1 informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante 4 love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret H. arbejde 1 ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt 5 formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og socialog sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/borgere I. anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation X J. planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere X X K. vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed L. indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren M. selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen N. arbejde 1 alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen 6 rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen O. selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettet og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. 23 Aug-08

109 Praktikperiode Eleven arbejder med følgende tema -at hjælpe og støtte patienten som skal udskrives til eget hjem der omfatter nedenstående mål - sæt X Eleven kan: A. selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/borgernes selvværd B. selvstændigt 9 observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse dermed C. identificere, 1 vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver 0 hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret D. arbejde 1 sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme 1 og institutionsinfektioner X E. identificere 1 uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere 2 og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hen-syntagen til arbejdsstedets miljøpolitik F. selvstændigt 1 og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift 3 og administration X G. formidle 1 informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante 4 love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret H. arbejde 1 ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt 5 formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og socialog sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/borgere X I. anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation X J. planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere X X X K. vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed L. indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren M. selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen N. arbejde 1 alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen 6 rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen O. selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettet og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. 23 Aug-08

110 Mål med praktikuddannelsen Eleven kan: A. selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde med borgeren og i respekt for dennes livsudfoldelse og livskvalitet samt igangsætte, vurdere og vejlede om muligheder, der understøtter og styrker borgerens/ borgernes selvværd B. selvstændigt observere fysiske, psykiske og socialbetingede sygdommes symptomer og vurdere og redegøre for sine observationer i forbindelse dermed C. identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundhedsog sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer og selvbestemmelsesret D. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende infektionssygdomme og institutionsinfektioner E. identificere uhensigtsmæssigheder i miljøet, der har betydning for sundhed og trivsel, samt vurdere og vejlede om hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til borgeren under hensyntagen til arbejdsstedets miljøpolitik F. selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration G. formidle informationer om såvel regionale, kommunale som private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp, samt vejlede borgerne i at anvende tilbuddene med respekt for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret H. arbejde ud fra overordnede målsætninger, det lokale værdigrundlag og voldspolitik samt formulere og vurdere disses betydning for eget uddannelsesforløb og socialog sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde og på den baggrund vejlede borgeren/borgere I. anvende elektroniske kommunikationssystemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse og dokumentation J. planlægge, vurdere, vejlede og evaluere vejledningen og samarbejdet med borgere og andre samarbejdspartnere K. vælge og igangsætte aktiviteter i samarbejde med den enkelte borger eller grupper af borgere med henblik på at vedligeholde, genoptræne og styrke den enkeltes psykiske og fysiske sundhed L. indsamle information om, vurdere og igangsætte sociale, kulturelle og kreative aktiviteter for den enkelte borger eller for grupper af borgere i forhold til de generelle og lokale aktivitetstilbud samt efterfølgende reflektere over aktivitetens betydning for borgeren M. selvstændigt vurdere, anvende og redegøre for hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og egen fysiske formåen N. arbejde alene og kan tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i forhold til egen rolle samt støtte og vejlede elever og andre samarbejdspartnere i relation til arbejdsmiljøet og reflektere over arbejdsmiljøet og dets betydning, herunder særligt med henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen O. selvstændigt og i samarbejde med andre udføre omsorgsrettet og sygeplejemæssige opgaver, herunder udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. Aug-08 23

111 Vejledning til at arbejde med læringsaftaler: Elev praktikvejleder En forudsætning for at arbejde med læringsaftalerne er: At praktikstedet har udarbejdet temaer for praktikperioden, der omfatter hvilke mål, eleven kan arbejde med i det enkelte tema At praktikvejlederen synliggør for eleven, hvilke læringsmuligheder, temaet kunne omfatte. At de temaer, eleven i samarbejde med praktikvejlederen udvælger eller formulerer for praktikperioden samlet set omfatter samtlige praktikmål. De valgte temaer danner herefter udgangspunkt for at udarbejde læringsaftaler med henblik på at nå slutmålene for praktikuddannelsen. En læringsaftale gælder for en uge uanset nogle faglige og/eller personlige mål strækker sig over en længere periode og / eller går igen i flere temaer. Det betyder, at der er vejlednings-/ evalueringssamtaler ugentligt. Omkring midtvejs i den aktuelle praktikperiode udarbejdes en status med henblik på, hvilke faglige og personlige mål, der skal have særlig fokus i den sidste del af praktikperioden og dermed i temaerne. Arbejdet med læringsaftalerne er et fælles ansvar og foregår i et samarbejde mellem elev og praktikvejleder. Det er eleven, der udfylder forsiden af læringsaftalerne med Indhold, Strategi, Udbytte og forslag til Evaluering. Praktikvejlederen giver sin evaluering i forhold til den konkrete læringsaftale på bagsiden af læringsaftalen. Logbogen bruges som redskab til refleksion over daglige arbejdsopgaver og indgår derfor som en del af elevens forberedelse til den ugentlige samtale om læringsaftalen. Eleven medbringer sine læringsaftaler til det efterfølgende praktiksted. At arbejde med læringsaftaler i praksis Indhold Hvilke er mine mål for den kommende uge? Hvilke kompetencer skal trænes Der præciseres, hvilke af praktikuddannelsens mål inden for faglige og personlige kompetencer, der aktuelt for den enkelte elev er i spil i forhold til indholdet Strategi Hvad vil jeg gøre for at opnå disse mål? Hvordan vil jeg planlægge det? Elevens individuelle læringsstil er vigtig, ligesom at få fastsat et vejledningsbehov eksempelvis før-, under og eftervejledning Udbytte Hvad skal det lærte bruges til? Gennem refleksion at få eleven til at koble teori og praksis og til fortsat at udvikle faglige og personlige kompetencer Evaluering Hvordan vil jeg evaluere mit arbejde med disse læringsmål? Logbogen er et redskab til refleksion over daglige arbejdsopgaver og indgår derfor som en del af elevens forberedelse til den ugentlige samtale om læringsaftalen Praktikvejlederens notater Der tages udgangspunkt i konkrete eksempler, der beskriver elevens udvikling i arbejdet med læringsaftalens Indhold Strategi Udbytte og Evaluering Det vil være en fordel, at praktikvejlederen bruger taksonomien fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskalaen Senest ændret Aug-05 24

112 Læringsaftale Praktikperiode: Læringsaftale nummer: Dato: Indhold Hvilke er mine mål for den kommende uge? Hvilke kompetencer skal trænes? Strategi Hvad vil jeg gøre for at opnå disse mål? Hvordan vil jeg planlægge det? Udbytte Hvad skal det lærte bruges til? Evaluering Hvordan vil jeg evaluere mit arbejde med disse læringsmål? Senest ændret Aug Praktikvejlederens og elevens underskrift

113 Praktikvejlederens notater Senest ændret Aug-05 24

114 Praktikerklæringer: Forudsætninger for bedømmelsesgrundlag En forudsætning for at arbejde med elevens kompetenceudvikling er, at den pågældende afdeling er bevidst om, hvilke mål inden for de faglige og personlige kompetencer i praktikuddannelsen, eleven kan arbejde med i afdelingen ud fra de muligheder for læring praktikstedet kan tilbyde. Fra starten af praktikperioden formulerer eleven sammen med praktikvejlederen læringsmål for perioden. Læringsmålene fastholdes i elevens personlige uddannelsesplan. Ud fra læringsmålene og evt. tidligere standpunktbedømmelser synliggør eleven i samarbejde med praktikvejlederen de temaer, som eleven vil arbejde med i den pågældende praktikperiode. De valgte temaer danner herefter udgangspunkt for at udarbejde læringsaftaler med henblik på at nå slutmålene for praktikuddannelsen I praktik 1 skal eleven nå hovedparten af praktikmålene på begynderniveau - se overfor svarende til den tilstrækkelige præstation For de mål, hvor eleven ikke demonstrerer den tilstrækkelige præstation, skal der have været en progression i elevens kompetenceudvikling. I praktik 2 skal eleven nå hovedparten af praktikmålene på Rutineret niveau - se overfor svarende til mindst den tilstrækkelige præstation. Enkelte mål kan ligge på Begynderniveau ligesom andre kan ligge på avanceret niveau. For de mål, hvor eleven ikke demonstrerer den tilstrækkelige præstation, skal der have været en progression i elevens kompetenceudvikling. Præstationsstandarder Begynderniveau: Eleven kan løse en opgave og udføre en aktiviteti en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineret niveau: Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændige ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Senest ændret Aug I Praktik 3 skal eleven nå praktikmålene på avanceret niveau se overfor - svarende til mindst den tilstrækkelige præstation.

115 Social- og Sundhedsskolen, København Vognmagergade København K Telefon: Telefax: Fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og socialog sundhedsuddannelsen Afsluttende praktikerklæring for trin 2 i socialog sundhedsuddannelsen, socialog sundhedsassistent (anvendes ved samtlige 3 praktikperioder). Navn: Cpr nr.: Holdnummer: Har i perioden til gennemført den praktiske del af uddannelsen: Arbejdsgiver: Praktikstedet/afdelingens navn: Praktikperioden er elevens jf. elevens personlige uddannelsesplan (sæt kun 1 kryds) 1. praktikperiode. 2. praktikperiode. 3. praktikperiode. Standpunktsbedømmelse Eleven har nået målene for den praktiske del af socialog sundhedsassistentuddannelsen, jf. mål for praktikperioden i elevens personlige uddannelsesplan. Praktikken er: Godkendt Ikke godkendt Evt. begrundelse for vurdering (skal udfyldes ved bedømmelsen "ikke godkendt"). Dato/underskrift (praktikansvarlig) Kopi af erklæringen sendes til elev. Original sendes til skole. Dato/underskrift (praktikvejleder)

116 Bedømmelseskriterier: Karakterskalaen I 7-trins-skalaen er fokus på de mangler, der er i præstationen og hvor væsentlige manglerne er i forhold til fagets mål. Bestået Betegnelse Beskrivelse 12 Den fremragende præstation Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Den fortrinlige præstation Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Den gode præstation Gives for den gode præstation der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 Den jævne præstation Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Ikke bestået Betegnelse Beskrivelse 00 Den utilstrækkelige præstation Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål -3 Den ringe præstation Gives for den helt uacceptable præstation Senest ændret Jul 07 29

117 Evaluering af personlige kompetencer Nedenstående er et uddrag fra Uddannelsesstyrelsens hæfte Evaluering af de personlige kompetencer i sosu til brug for det løbende arbejde med at udvikle og evaluere personlige kompetencer i skole og praktikperioder og vurdering i prøvesituationen ved det afsluttende projekt. Det daglige arbejde med at udvikle personlige kompetencer I dagligdagen består arbejdet med udvikling af faglige og personlige kompetencer af et samspil mellem elevens selvstændige arbejde med læringsmål, evaluering og udnyttelse af læringsmiljøets muligheder og skolens læringsmiljø. Læringsmiljøet har til opgave at understøtte elevens læring og fastholde og synliggøre de formelle ydre krav, der stilles til eleven i uddannelsen. Eleven må i hele læreprocessen forholde sine egne læringsmål til målene for uddannelsen, sin egen evaluering i forhold til kravene for den eksterne evaluering og sin egen udnyttelse af skolens læringstilbud i forhold til de muligheder, skolen stiller til rådighed. Udvikling af faglige og personlige kompetencer kræver elevens involvering i og forholden sig til egen læreproces. Skematisk kan det illustreres som i modellen nedenfor, hvor elevens selvstændige arbejde med kompetenceudviklingen spejler sig i de ydre vilkår for uddannelsen. De personlige kompetencer er nu en tydelig del af uddannelsernes formål og mål. Det er derfor nødvendigt at evaluere disse gennem hele uddannelsen. Men det er vigtigt at fastholde, at personlige kompetencer i sin natur er tættere knyttet til den enkeltes personlighed og derfor må behandles med skyldig hensyntagen til den enkeltes integritet og forudsætninger. Der kan således ikke være tale om, at eleven skal opnå i forvejen fastsatte slutmål og Ydre krav Mål og indhold i uddannelserne Ydre evaluering Prøver og standpunkter Praktiske bedømmelser, udtalelser Læringsrammer Undervisningsmuligheder vejledningsmuligheder, støttemuligheder, tekniske hjælpemidler etc. Senest ændret Jan 05 29

118 tildeles en bedømmelse på samme måde som ved faglige kompetencer. Evaluering af personlige kompetencer vedrører i høj grad den enkeltes proces og måder at forholde sig til uddannelsen, sin egen læringsstil og læringsmiljøets muligheder. Elevens opstilling af læringsmål for personlige kompetencer og evaluering af samme er derfor hovedhjørnestenen i det daglige arbejde med personlige kompetencer. Det er vigtigt i evalueringen at lægge vægt på den løbende evaluering, der giver mulighed for at sætte fokus på den enkeltes proces, og hvad der kan hæmme og fremme den. På den måde bliver det en fælles sag mellem den enkelte elev, elevgruppen og dennes lærer. Evalueringen vedrører ikke alene den enkelte elevs udvikling, men tillige læringsmiljøets muligheder for at understøtte udviklingen og elevens brug af disse muligheder. Der er således lagt op til en dialog mellem eleven og læreren/vejlederen. For at skabe og fastholde et grundlag for en sådan dialog er evalueringsmatrixen en mulig inspirationskilde (se nederst på siden). I den løbende evaluering må udviklingssigtet fastholdes, således at der hele tiden fokuseres på muligheder og potentialer i modsætning til begrænsninger og mangler. Senest ændret Jan 05 29

119 hjælper Bekendtgørelser og Uddannelsesordning for SOSU-uddannelsen Lovbekendtgørelse nr 987 af 16/08/ Hovedbekendtgørelse nr. 901 af 09/07/ Bekendtgørelse om erhversuddannelser BEK nr 22 af 12/01/2010 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i Erhvervsuddannelserne BEK nr 882 af 06/07/ _og_sundhedsuddannelsens_uddannelsesordning.pdf Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i Erhvervsuddannelserne BEK nr 444 af 08/06/2008 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik BEK nr 163 af 07/03/2008 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik BEK nr 406 af 26/05/2009 Uddannelsesordning for Social og sundhedsuddannelsen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr 1016 af 24/08/2010 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/2007 Okt Social og Sundhedsskolen København 2008

120 Lokal undervisningsplan for hovedforløbet: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 (Social- og sundhedsassistentuddannelsen). 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Social- og Sundhedsskolen København. Indgang og hovedforløb: Skolen er godkendt til at udbyde fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, og er godkendt til at udbyde følgende erhvervsuddannelser der er henført til denne indgang: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 (Social- og sundhedsassistentuddannelsen) og Den pædagogiske assistentuddannelse. Vedr. praktiske oplysninger og ordensregler henvises til skolens hjemmeside under Uddannelser - Uddannelsesbog og fanebladet Praktiske oplysninger og ordensregler Fastsættelse af den lokale undervisningsplan: Undervisningsplanen til hovedforløbet Social- og sundhedsuddannelsen trin 1: Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 2: Social- og sundhedsassistentuddannelsen er blevet fastsat af skolen i et samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg vedr. Socialog sundhedsuddannelserne juli Undervisningsplanen vil senest blive revideret maj Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens værdigrundlag har fokus på Respekt, Åbenhed og Kvalitet, og er bærende i såvel tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning som i skolens hverdag. Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum. Vi mener at alle som eleven møder i forbindelse med sin uddannelse, har betydning for elevens gennemførelse og oplevelse af succes i uddannelse. Vi vægter en anerkendende tilgang og pædagogik og mener at et møde mellem skole og elev der er præget af høje forventninger, er forudsætningen for elevens succes i uddannelsen. Vores udgangspunkt er, at elever og kursister i læring er aktive deltagere som indgår i sociale relationer og medvirker til at udvikle læringsmiljøer, der er præget af gensidig respekt, tillid og mangfoldighed. August 08 Side 1 af 14

121 Vores udgangspunkt er også at alle elever har udviklingspotentiale og har brug for forskellige udfordringer og former for støtte i forhold til at udvikle personlige og faglige kompetencer, opnå større og større nysgerrighed og selvstændighed være i en vekseluddannelse Den individuelle tilrettelæggelse af elevens uddannelsesforløb udmøntes i elevens personlige uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i vurderinger af den enkelte elevs kompetencer. Der lægges vægt på, at realkompetencevurderingen sker i et samarbejde med eleven, hvor eleven er aktiv og gennem processen også selv bliver afklaret om egne styrker, læringsbehov og læringsstil. Endvidere lægges der vægt på at afklaringen, vurderingen og udmøntningen af den personlige uddannelsesplan sker i et samarbejde mellem elev, skole og praktik. Skolen lægger vægt på skiftet i fokus fra lærerens undervisning til elevens læring. Med fokus på ordet læring henvises til: resultaterne af de læreprocesser der finder sted hos den enkelte hvor læring betegner det der er lært eller den ændring der har fundet sted de psykiske processer der finder sted i den enkelte og som kan føre frem til resultaterne. Ordet Læring og læreprocesser henviser til de samspilsprocesser mellem den enkelte og dennes materielle og sociale omgivelser., der direkte eller indirekte er forudsætninger for de indre læreprocesser og muligheden for læring. Dette er illustreret i følgende figur 1 INDHOLD tilegnelse DRIVKRAFT INDIVID samspil OMVERDEN Skolen ønsker også at understrege, at læring er en både kropslig, følelsesmæssig og 1 Fra Illeris Læring August 08 Side 2 af 14

122 kognitiv proces. Den skitserede læringsforståelse danner grundlag for og afspejles i skolens pædagogiske tilgang og praksis. Læring finder sted i forskellige læringsrum, både i hverdagslivet, i skole- og uddannelsessammenhæng, i arbejdslivet, i fritidslivet og kan være netbaseret. Læringsrum i skole- og uddannelsesammenhæng skal primært opfattes som en metafor. I skolen arbejdes der med forskellige læringsrum der hver især frembyder forskellige læringsmuligheder, stiller forskellige krav til elevernes måde at deltage på ligesom det betyder at lærerne varetager forskellige lærerroller. Læringsmuligheder og situationer etableres i åbne lærings miljøer omkring klynger af elever og et lærerteam. Grupperne er organiseret i forpligtende praksisfællesskaber, der hver har tilknyttet en tutor der har fokus på den enkelte og klyngens kompetenceudvikling og på praksisfællesskabet mellem eleverne i klyngen. Skolen støtter at eleverne deltager i praksisfællesskaberne gennem hele uddannelsen. Skolen vægter at eleverne arbejder praksisnært og med problemstillinger og situationer fra det kommende arbejdsområde. Skolen kvalificerer eleverne til erhvervslivet gennem en 37 timers ugentlig tilrettelæggelse af forskellige former for læringsaktiviteter. Skolen stiller faciliteter i det åbne læringscenter til rådighed for eleverne alle hverdage i tidsrummet mellem klokken 7 og Overordnet bedømmelsesplan. Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt jf. hovedbekendtgørelse. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolebevis, som udstedes til eleven når grundforløbet er gennemført. Det er hensigten med den løbende bedømmelse at eleven bliver aktiv i afklaring af eget niveau og læringsbehov at eleven får feed-back og inspiration og støtte til at formulere nye læringsmål og indsatser at udpege områder hvor der er behov for en forstærket indsats Bedømmelsesplanen indgår som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der arbejdes med en løbende evaluering af elevens udvikling af de faglige og personlige kompetencer hvor både eleven og tutor er aktive i den proces. På skolen opfatter vi evaluering som en kilde til refleksion i og refleksion over praksis. Bevidst og målrettet brug af evaluering og feedback ses som en kilde til læring og udvikling af praksis. I forhold til elevernes læring arbejdes der i videst muligt omfang med August 08 Side 3 af 14

123 en dynamisk tilgang kaldet SMTTE, som står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag, Evaluering. Der henvises til skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele som er beskrevet konkret på indgangsniveau eller uddannelsesniveau. Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakter) Prøver 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1 Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan (en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer hvad enten de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i andre sammenhænge) Formelle kompetencer defineret som det eleven har papir på Ikke formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres f.eks. i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig i andre sammenhænge og som man ikke nødvendigvis har papir på. Denne realkomptencevurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortning af uddannelsen og på fastsættelse af et evt. højere niveau for f.eks. grundfag. 2. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid ved prøver, tilvalg af anden støtte, behov for lektiecafe og evt. tilbud om mentor eller kontakt til fastholdelseskonsulent. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for støtte for at gennemføre uddannelsen. Realkompetencevurderingen sker inden for de første 2 uger af uddannelsesforløbet og munder ud i formuleringen af den personlige uddannelsesplan. Der lægges vægt på at gennemførelsen af realkompetencevurderingen sker i et samarbejde med praktikvirksomhederne for så vidt angår vurdering af de kompetencer der er knyttet til praktikuddannelsen, endvidere lægges der vægt på at eleven er aktiv gennem processen og selv bliver afklaret om egne styrker, læringsstil og lærings- og særlige behov for støtte. Endvidere lægges der vægt på, at afklaringen og vurderingen munder ud i at den personlige uddannelsesplan udformes i et samarbejde mellem elev, skole og praktik, og at der er truffet aftale om hvornår der evt. skal foretages en planlagt revurdering af den personlige uddannelsesplan. 1.5 Eksamensregler I eksamenskriterier for prøver der udarbejdes efter skolens bestemmelser, lægges der vægt på at prøverne afspejler de metoder som eleven er bekendt med fra daglige læringsaktiviteter. Der lægges vægt på at prøver har til formål at skabe læring. August 08 Side 4 af 14

124 I de sammenhænge hvor der medvirker censorer i grund- og områdefag vil det være lærere fra andre uddannelsesinstitutioner. I den afsluttende prøve på grundforløbet vil det være lærere fra andre uddannelsesinstitutioner og i forhold til den afsluttende prøve på hovedforløbene indstiller skolen til undervisningsministeriet censorer fra praktikområdet. Eksamensregler for område/grundfag og afsluttende prøver fremgår af skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen for de forskellige uddannelser. August 08 Side 5 af 14

125 2. Hovedforløbet Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælper) og trin 2 (Social- og sundhedsassistent) 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere: Eleverne på hovedforløbet er knyttet til et lærerteam. Lærerne i teamet vil også være tutor for den enkelte og for en klynge af elever. Eleven kan kontakte sin tutor og teamets øvrige lærere i hverdagen i de åbne læringsmiljøer og på mail og efter aftale på telefon. Til hovedforløbet er der knyttet uddannelsesvejledere, der udover samarbejde med tutor også har et udvidet samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning i forhold til elever som er under 25 år. Eleven kan kontakte skolens uddannelsesvejledning ved personlig henvendelse, på mail eller pr. telefon. Skolen har endvidere en fastholdelseskonsulent, der samarbejder med lærere og elever. Eleven kan kontakte fastholdelseskonsulenten ved personlig henvendelse i uddannelsesvejledningen, på mail eller pr. telefon. Der er et samarbejde mellem uddannelsesadministration, serviceafdelingen, skolens ledelse, lærere og elever om elevens uddannelse og hverdag på skolen. Uddannelsesadministrationen kan kontaktes ved personlig henvendelse, på mail eller pr. telefon. Endvidere vil der på hovedforløbet være et samarbejde med bl.a. repræsentanter fra praktikvirksomheder. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Uddannelsen er tilrettelagt i (tema)moduler. Temaerne er relateret til Hverdagslivsperspektivet som referenceramme. En illustration af hverdagslivsperspektivet fremgår af Uddannelsesbogen. I hverdagslivsperspektivet i uddannelsesmæssig sammenhæng er der fokus på tilværelsessiden, på arbejdspraksissiden og på mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden og den samfundsmæssige kontekst mødet foregår i. Hverdagslivsperspektivet er både en tilgang til det indholdsmæssige fokus i temaerne og en tilgang der sætter fokus på det enkelte menneske muligheder og betingelser for at håndtere hverdagslivet. Endvidere er det en tilgang der åbner muligheder for at få øje på de mange hverdagsliv og en tilgang der sætter fokus på læringsmuligheder i mødet mellem mennesker i forskellige sammenhænge. Uddannelserne på hovedforløbet er opdelt i moduler kaldet læringsaktiviteter, som er knyttet til hver sit tema. Den bærende struktur i opbygningen af modulerne er som nævnt indholdsmæssigt knyttet til hverdagslivsperspektivet. Temaerne vil som et pespektiv August 08 Side 6 af 14

126 have fokus på ældre, på handicappede og på akut og kronisk syge og på tilværelsessiden og mødet med de(n) professionelle og på de samfundsmæssige betingelser og rammer for dette møde. Som et andet perspektiv vil temaerne have fokus på arbejdspraksissiden og eleven som professionel i et arbejdspraksisfællesskab og på mødet med borgeren på de samfundsmæssige betingelser og rammer for dette møde. Modulerne er indholdsmæssigt bygget op over en (ramme)fortælling hvortil der er knyttet læringselementer, der både kan være opgaver, øvelser og mange andre forskellige aktiviteter. På alle moduler er kompetencemålene i fokus, og det fremgår af de enkelte moduler hvilke mål der kan være i spil. Mål fra område- og grundfag er integreret i de enkelte moduler, men på en måde, så målene også kan vælges fra, for de elever der har fået dem godskrevet. Eleverne vælger moduler efter læringsbehov, interesse og uddannelsesfokus jf. den personlige uddannelsesplan. Et grundlag i de didaktiske og metodiske overvejelser er fokus på at etablere et læringsmiljø som imødekommer de særlige udfordringer og behov som en meget differentieret elevgruppe repræsenterer. Et andet grundflag i de didaktiske og metodiske overvejelser er fokus på at uddannelserne er en vekseluddannelse, hvor elevens samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem elevens læring i såvel skole som praktikperioder. Læringssyn i en vekseluddannelse fremgår af skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen under de enkelte uddannelser i faneblad 2 Om socialog sundhedsuddannelsen. Metodisk lægges der i tilrettelæggelsen vægt på at eleverne er aktive og får mulighed for at inddrage egne erfaringer, reflektere og give og modtage konstruktiv feed-back. Eleverne kan arbejde individuelt og i grupper med opgaverne, ligesom de kan være tilrettelagt som projektopgaver eller mere styrede forløb, og der vil være mulighed for at eleverne kan arbejde virtuelt Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den ide, at støtte eleverne og give dem betingelser for at være aktive og udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Der lægges vægt på at læring er en individuel proces der udfoldes i samspil med andre. Planlægningen har fokus på at kunne imødekomme forskellige læringsstile og medvirke til at respekt, tillid og mangfoldighed bliver til praksis i samværet og samspillet mellem eleverne. Der lægges vægt på at læring sker i et miljø der er præget af og som udvikler en Anerkendende tilgang. Der lægges vægt på at læring også er en kropslig, følelsesmæssig og kreativ proces. August 08 Side 7 af 14

127 Uddannelsen i skoleperioderne tilrettelægges: så eleven får hjælp og støtte til selv at udvikle viden og færdigheder og gøre nye erfaringer gennem arbejde og oplevelser med at løse og bearbejde opgaver, situationer og problemstillinger som er sagsorienterede /praksisnære (tværfaglig og helhedsorienteret). så der er nærhed og genkendelighed for eleverne i forhold til de beskæftigelsesområder som uddannelserne retter sig mod.og som i uddannelsessammenhæng er praktikpladser for eleverne så det er tydeligt for eleven hvilke kompetencemål der er i fokus så der er fokus på refleksion og en løbende fremadrettet evaluering af elevens kompetenceudvikling så eleven får hjælp og støtte til at skabe sammenhæng mellem uddannelse i skole og uddannelse i praktik. så den understøtter integration af it og innovative kompetencer så den understøtter at eleven er i uddannelse med fokus på livslang læring Organisering af undervisningen På trin 1 kan de moduler eleverne vælger, gennemføres i vilkårlig rækkefølge. Andre moduler er obligatoriske og følger en planlagt struktur i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb og konkrete uddannelseslængde. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse er et obligatorisk forløb for de elever der ikke i forvejen har et gyldigt bevis. På trin 2 er de moduler den enkelte elev følger knyttet til de beskæftigelsesområder hvor eleven skal være i de(n) umiddelbart efterfølgende praktikperiode(r). Andre moduler er obligatoriske og følger en planlagt struktur i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb og konkrete uddannelseslængde. På både trin 1 og trin 2 er der i modulerne samtænkning mellem udviklingen af de faglige og personlige kompetencer og målene for område- og grundfag integreres i modulerne med mulighed for at de elever der har godskrivning ikke arbejder med de har godskrivning for. Valgfrie specialefag planlægges på både trin 1 og trin 2, så der er en kort introduktion i skoleperioden, dernæst mulighed for at arbejde med fokuspunkter i praktikperioden før det valgfrie specialefag afholdes om en samlet periode umiddelbart i starten af den følgende skoleperiode. Valgfag planlægges som samlede forløb af 1 uges varighed og udbydes i et valgfagskatalog, Undervisningsdifferentiering Differentiering etableres både gennem uddannelsesplanlægningen og i relation til den enkelte elevs læringsbehov og standpunkt. August 08 Side 8 af 14

128 I forhold til uddannelsesplanlægningen er differentiering muliggjort gjort gennem: modulstruktur med mulighed for at uddannelseslængde kan variere grundfag der kan vælges også på forskellige niveauer toning af uddannelse i form af valg af læringsaktiviteter (moduler), design af læringsmiljø og -muligheder der støtter op omkring forskellige læringsstile mulighed for at der kan arbejdes i forskelligt tempo og i forskelligt omfang med forskellige læringselementer fokus på tilegnelsesprocessen og kompetencer fokus på den løbende opfølgning på elevens kompetenceudvikling og feedback til eleven I forhold til den enkelte elev sætte ovenstående muligheder i spil sammen med den enkelte elev i forhold til dennes behov, forventninger og standpunkt være opmærksom på samt etablere og inddrage forskellig former for støtte som den enkelte elev har behov (f.eks. it, lektiehjælp etc.) udfolde refleksionsmuligheder gennem brug af logbog som kan rumme forskellige udtryksfomer. Tegninger, tabeller, oversigter, interviews, udklip, digte ligesom lyd og billeder m.m. kan indgå i logbogen i elektronisk form. inddrage og anerkende elevens erfaringer og forventninger Elevindflydelse Lærerne og primært tutorer på hovedforløbet sikrer eleverne indflydelse på egen uddannelse ved at støtte op om elevens opgave i forbindelse med planlægningen af sit uddannelsesforløb. Eleverne har i de forskellige moduler mulighed for at arbejde med forskellige læringselementer der f.eks. kan være lærerstyrede eller rumme mere selvstændige arbejdsformer. Lærerrolle Lærerne har forskellige roller og opgaver bl.a. at være designer at læringsmuligheder at være tutor at være vejleder at forestå lærerstyrede aktiviteter 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. På baggrund af elevens forudsætninger og behov udarbejdes den personlige uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer evt. godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af Elevernes skolebaggrund og evt. anden uddannelse August 08 Side 9 af 14

129 Elevernes praktiske erfaring Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis Fritagelse for undervisning (f.eks. 1.hjælp) (elever på trin 1) Fritagelse for standpunktskarakter Fag på højere niveauer (for elever på trin 1) Forskellige former for støtte f.eks. lektiehjælp Afkortning eller forlængelse i forhold til uddannelserne normale varighed Mulighed for forskellig uddannelsesforløb for elever på trin 1 (skole-praktikplan) Mulighed for at tilkendegive ønsker for rækkefølgen af praktikområder. Uddannelsesplanen føres ajour når der sker ændringer i elevens planlagte uddannelsesforløb og altid ved overgangen fra trin 1 til trin Uddannelsen i hovedforløbet. Det gælder for trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) at der løbende bliver udbudt blokke af 4 lektioners varighed med elementær førstehjælp og brandbekæmpelse. Nedenfor er et eksempel på uddannelsesforløbet på Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Social og sundhedshjælperuddannelsen har en normal varighed på 14 måneder. Eksempel 1 Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/C moduler Uge 8 prøve i grund/områdefag Praktikperiode Afsluttende modul Uge 1 valgfrit specialefag 2 uger I alt 10 uger Ca. 16 uger I alt 8 uger Ca 16 uger 4 uger Uge 3 og 4 Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve Eksempel 2 Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/C moduler Uge 1 valgfrit specialefag Uge 9 prøve i grund/områdefag Uge 11 og 12 Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger I alt 10 uger Ca. 32 uger I alt 12 uger August 08 Side 10 af 14

130 Eksempel 3 Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/Cmoduler Uge 1 valgfrit specialefag Uge 7 prøve i grund/områdefag Uge 9 og 10 Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger I alt 4 uger Ca. 16 uger I alt 8 uger Ca 16 uger 10 uger Der er yderligere to eksempler som ikke er skitseret i denne sammenhæng. Som bærende princip for de forskellige uddannelsesforløb på trin 1 er: Der skal være samlet start i praktik ca. hver 12 uge Der skal være mulighed for optag på skolen ca. hver 6. uge Der udbydes prøve i grund- områdefag ca. hver 6. uge Der er mulighed for at eleven har sin samlede praktik enten i hjemmeplejen eller i plejehjemsområdet hvor der normalt vil være ca. 16 uger hvert sted i vilkårlig rækkefølge. Nedenfor er skitseret uddannelsesforløbet på trin 2. Social- og sundhedsassistentuddannelen har en normal varighed på 20 måneder Intromodul med realkompetencevurdering Temamodule r Praktikperiode Enten Somatik, Psykiatri eller Kommunalt område Temamoduler Uge 1 valgfrit pecialefag Uge 6 og 7 evt. valgfag for elever der har valgt andet fremmedsprog end engelsk Praktikperiode Enten Somatik, Psykiatri eller Kommunalt område Skoleperiode Uge 1 valgfrit specialefag Uge 4 valgfag Uge 5 og 6 prøve i grund/område fag Praktikperiode Enten Somatik, Psykiatri eller Kommunalt område 2 uger 8 uger Ca. 14 uger 12 uger Ca. 14 uger 8 uger Ca. 14 uger 2 uger Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve Oversigt over læringsaktiviteter Udover ovenstående forløbsoversigt fremgår den konkrete beskrivelse af læringsaktiviteter af uddannelsesbogen som er på skolens hjemmeside. Elevens arbejdstid August 08 Side 11 af 14

131 Skoleperioderne gennemføres så elevens arbejdstid incl. forberedelse, hjemmearbejde og arbejde med projekter svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdesmarkedet. Der vil som hovedregel være krav om 30 timers tilstedevær på skolen og/eller med planlagte aktiviteter. 2.5 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Der lægges vægt på at bedømmelsen sker fra en anerkendende tilgang og med et fremadrettet perspektiv. Den løbende bedømmelse med elevens aktive medvirken er et centralt element i skolens kvalitetssikring og har fokus på opnåelse af faglige og personlige kompetencer. Faglige og personlige kompetencer: For hver læringsaktivitet udarbejder eleven en læringsaftale (se uddannelsesbogen ). Af læringsaftalen fremgår det hvilke faglige og personlige mål eleven har for den kommende periode. Der kan evt. udarbejdes flere læringsaftaler i de enkelte moduler. Udarbejdelse af læringsaftaler sker i et samarbejde mellem elev og tutor. Ved afslutningen af et modul evalueres læringsaftalen og der formuleres nye mål for den kommende periode. Løbende igennem modulet udarbejder eleven et læringstjekark som følger processen igennem modulet og som indgår ved evalueringen af læringsaftalen. Ved afslutningen af hvert modul formulerer de lærere der er tilknyttet elevens læring og uddannelsesforløb skriftligt en kompetenceprofil, som viser elevens progression i forhold til kompetenceudviklingen. Denne kompetenceprofil er synlig for eleven, så eleven løbende kan følge lærernes vurdering og så det kan indgå i planlægning af næste periode. Denne kompetenceprofil udformes så det svarer til kravene i skolevejledningen jf. hovedbekendtgørelsen. Ved formulering af læringsaftaler tages der endvidere udgangspunkt i praktikerklæringer der jf. hovedbekendtgørelsen bl.a. kan indeholde virksomhedens vurdering af elevens særlige behov med hensyn til efterfølgende uddannelse i skole og praktik. August 08 Side 12 af 14

132 Oversigt over bedømmelsesformer Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Trin 1 Uddanelsesniveau mellem. Dansk Trin 1 nomalt niveau D Trin 2 niveau C Naturfag Trin 1 normalt niveau E Trin 2 niveau C Engelsk Trin 1 normalt niveau E Trin 2 normalt niveau D Engelsk kan fravælges og erstattes af anden fremmedsprog eller valgfag fag fagrækken Valgfrit specialefag Valgfag bedømmes ikke Kompetenceprofil Skolevejledning Afsluttende projekt Bedømmelsesformer Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennemført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer. Standpunktskarakter eller prøve Standpunktskarakter eller prøve Standpunktskarakter i engelsk Ved afslutning af hvert specialefag bedømmes med Bestået/Ikke Bestået Efter hvert modul ud fra målene i læringsaftalerne og i forhold til modulets læringsmuligheder og hvor eleven er i sit uddannelsesforløb På baggrund af kompetenceprofilerne udformes skolevejledninger (efter hver skoleperiode) med brug af taksonomi fra 7 trinsskalaen Hvert trin på hovedforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere eksaminandens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsernes formål ( 1 i hovedbekendtgørelsen og formålet for social og sundhedsuddannelsen bekendtgørelse og uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 7-trinsskalaen anvendes August 08 Side 13 af 14

133 2.6 Eksamensregler Prøve vedr. grund-områdefag og det afsluttende projekt fremgår af Uddannelsebogen på skolens hjemmeside. 2.7 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder hovedforløbet efter den 1. juli Elever der genoptages på socialog sundhedsuddannelserne trin 1 vil i perioden frem til 1. juli 2009 kunne indstilles til afsluttende prøve uden at have gennemført valgfrit specialefag, hvis dette vil medføre unødig forlængelse af uddannelsesvarigheden. Som hovedregel vil elever der genoptages på uddannelsens trin 1 følge den nye uddannelse. Elever der genoptages på socialog sundhedsuddannelsens trin 2, vil i perioden frem til 1. juli 2009 kunne indstilles til afsluttende prøve uden at have gennemført valgfrit specialefag, hvis dette vil medføre unødig forlængelse af uddannelsesvarigheden. Som hovedregel vil elever der genoptages på uddannelsens trin 2 følge den nye uddannelse. Den lokale undervisningsplan revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter Læringsaktiviteter fremgår af Uddannelsesbogen på skolens hjemmeside. August 08 Side 14 af 14

Vis mere