Uddannelsesbog. Min personlige. hjælper. Her skriver du dit navn: uddannelse: Oktober 2010

Transkript

1 Min personlige Uddannelsesbog Her skriver du dit navn: uddannelse: Oktober 2010 Social og Sundhedsskolen København Vognmagergade København K

2 Velkomstbrev til elever på sosu-hjælperuddannelsen 1 Om social og sundhedsuddannelsen 2 Datoer i den aktuelle uddannelsesplan 3 Personlig uddannelsesplan 4 Læringsaftaler 5 Samtaleark 6 Logbog 7 Læringsstil 8 Tomt faneblad 9 Tomt faneblad 10 Uddannelsens kompetencemål og erhvervsfaglige kompetencer 11 GENERELT PRAKTIK SKOLE Temaer igennem skoleuddannelsen 12 Tomt faneblad 13 Tomt faneblad 14 Områdefag 15 Grundfag 16 Valgfag 17 Valgfri specialefag 18 Standpunktsbedømmelser og skolevejledninger 19 Prøver 20 Pensumlister 21 Temaer i praktikuddannelsen 22 Mål med praktikuddannelsen 23 Læringsaftaler 24 Praktikerklæringer 25 Tomt faneblad 26 Tomt faneblad 27 Tomt faneblad 28 Bedømmelseskriterier 29 Bekendtgørelser og Uddannelsesordning for Sosu-uddannelsen 30 Den lokale undervisningsplan (LUP) 31

3 Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig. Med venlig hilsen fra din praktikvejleder Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer og drømme om uddannelse og arbejdsliv. Med venlig hilsen Din tutor og lærerne Det betyder meget at få en god hjælp når man ikke kan klare sig selv. Jeg glæder mig til at hilse på dig. Med venlig hilsen Fru Jørgensen, borger Vi har brug for dig og vi glæder os til at du kommer og bliver vores nye kollega. Med venlig hilsen Social og sundhedshjælperne Jeg glæder mig til at møde dig :) Hilsen fra din mentor

4 Om Social og sundhedsuddannelsen Senest ændret Aug Social og sundhedsuddannelsen hører til i den indgang der hedder Sundhed, omsorg og pædagogik. Det er en af de 12 nye indgange i erhvervsuddannelserne. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der under formål, at uddannelsen skal: bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationssteknologi. bidrage til udviklingen af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. fremme elevernes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse og videreuddannelse. bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø og udvikle miljøbevidsthed. Social og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skole- og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Praktisk og personlig hjælp, Omsorgs og sygeplejeopgaver Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter Koordination, vejledning og undervisning Aktivitet og rehabilitering Social og sundhedsuddannelsen er et hovedforløb der består af 2 trin: Trin 1 er Social og sundhedshjæperuddannelsen der varer 1 år og 2 måneder Trin 2 er Social og sundhedsassistentuddannelsen der varer 1 år og 8 måneder Uddannelsen er en vekseluddannelse og består af skole og praktikuddannelse.

5 Aug-08 2 Om Social og sundhedsuddannelsen (fortsat) Skoledelen på trin 1 (social og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 Social og sundhedsassistentuddannelsen består normalt af: Grundfag Trin 1 Trin 2 Dansk Naturfag Engelsk D-niveau C-niveau E-niveau C-niveau E-niveau D-niveau Områdefag Sundhedsfag x Sundheds- og sygeplejefag Medicinske fag x x Social og samfundsfag x x Pædagogik med psykologi x x Aktivitets og praktisk fag x Kultur og aktivitet x Valgfri specialefag Socialpædagogik x x Ældrepædagogik x x Folkesundheds og sundhedsfremme x x Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen x x Psykiatri x Ledelse og organisation Rehabilitering x x Valgfag x x Praktikdelen på trin 1 og 2 består normalt af Praktik indenfor det kommunale område x x Praktik indenfor det somatiske område Praktik indenfor det psykiatriske område x x

6 Apr-10 3 Datoer i den aktuelle uddannelsesplan fremgår af elevens personlige uddannelsesplan.

7 Din personlige uddannelsesplan Formålet med uddannelsesplanen er: at du har mulighed for at tage ansvar for dit uddannelsesforløb at du kan få overblik over dit uddannelsesforløb at du arbejder med at sætte og fastholde faglige og personlige læringsmål at du er med-tilrettelægger af dit uddannelsesforløb at du løbende evaluerer dit uddannelsesforløb og udviklingen af dine erhvervsfaglige kompetencer Din personlige uddannelsesplan er et fleksibelt redskab til at understøtte din læreproces. Du er sammen med din tutor og praktikvejleder ansvarlig for at arbejde med planen og revidere den løbende gennem hele uddannelsen både på skolen og i den enkelte praktikperiode. Hver gang din personlige uddannelsesplan er i fokus ved en samtale med tutor eller praktikvejleder, skal du forberede dig til samtalen ved hjælp læringsaftaler og logbog etc. En kopi af din uddannelsesplan vil ligge i elevmappe i uddannelsesadministrationen. Originalen opbevarer du i din uddannelsesbog. Senest ændret Mar-05 4

8 Den personlige uddannelsesbog Aug 09 4 Mit navn: klynge nr: Fødselsdag: Tutor: Studienr: Dato: Selvevaluering af personlige kompetencer På vej Jeg er nysgerrig, kreativ og åben og kan lide at skabe nyt i uforudsete situationer mål oplæ- Kan re Tilstrækkeligt Godt Fremragende Jeg kan lytte og være nærværende og møde andre med omsorg og respekt mål Jeg kan indgå aktivt i kommunikation og samarbejde med mange forskellige typer mål Jeg lytter før jeg taler og overvejer mine ord i forhold til hvem jeg taler med - mål 3 Jeg kan reflektere i logbog over hvordan det går med at lære noget og med samarbejdet mål Brug din skydeskive til at sætte dig personlige læringsmål!

9 Min personlige uddannelsesplan Aug-08 4 Mit navn: Hold nr: Fødselsdag: Tutor: Dato: ÅBEN LÆRING Eleven kan selvstændigt skabe en struktur for læring og samarbejde Læreren giver anerkendende vejledning og feed back TRADITIONEL LÆRING Eleven tilpasser sig lærerens struktur for læring og samarbejde Læreren styrer og skaber struktur for eleven

10 Min personlige uddannelsesplan - læringsdialog før praktik Senest ændret Apr-10 4 Mit navn: Hold nr: Fødselsdag: Tutor: Dato: På baggrund af scorekort i Elevplan udarbejder eleven sammen med tutor: Min personlige uddannelsesplan læringsdialog før praktik. Tutor lægge læringsdialogen i Elevplan. Eleven medbringer selv læringsdialogen til sit praktiksted. Jeg skal i: Praktik 1 Praktik 2 I min skoleperiode er det samlet set gået således: I praktikken kan jeg med fordel arbejde videre med følgende faglige og personlige kompetencer:

11 Min personlige uddannelsesplan revision nr. Mit navn: Hold nr: Fødselsdag: Senest ændret Jan 05 4 Tutor: Dato: Der er sket følgende, der har betydning for min uddannelsesplan:

12 Læringsaftale Senest ændret Maj 09 5 INTROMODUL Hvordan tiltag - vil jeg arbejde med og udvikle netop de kompetencer? Hvilke kompetencemål ønsker jeg at være opmærksom på? Hvordan vil jeg selv evaluere, om jeg har nået mine læringsmål og hvordan vil jeg inddrage logbogen? Hvordan skal du og andre kunne se tegn - at du er i gang med at udvikle ovenstående kompetencer?

13 Uddannelsessamtale På INTROMODULET afholdes der uddannelsessamtaler mellem elever, tutor og repræsentant for praktikken. Senest ændret Apr-10 6 Eleven forbereder sig til samtalen og udfylder sin personlige uddannelsesplan som en del af intromodulet. Før samtalerne har der været generel introduktion, hvor tutorerne orienterer eleverne om: Formålet med uddannelsessamtalerne Forløbet på dagen Elevens forberedelse At eleven kan tilkendegive ønsker om rækkefølge af praktikker Den personlige uddannelsesplan skal skal udfyldes, inden eleven afslutter intromodulet..

14 Logbogen hjælper Logbogen er et sted, hvor du beskriver og reflekterer over daglige arbejdsopgaver og oplevelser i skolen og i praktikken. Logbogen er din bog, og det er bl.a. her at du kan synliggøre din udvikling af kompetencer over for din tutor, dine lærere og praktikvejledere. Du kan tale med din tutor-lærer-praktikvejleder om dine overvejelser, for at I sammen evaluerer din læreproces og sætter nye mål for faglige og personlige kompetencer. Senest ændret Jan 05 7 I logbogen kan du bruge mange forskellige udtryksformer: Fx tegninger, tabeller, oversigter, fotos, interviews, udklip, digte. Alt kan være udtryk for dine oplevelser og skabe udgangspunkt for din refleksion over arbejdsopgaver. Du kan lave logbogen i papirudgave og/eller have den på nettet. Du skal kun optage noget i din logbog, som du vil dele med alle dem, der tager del i din læreproces fx lærere, tutorer, praktikvejledere, uddannelseskoordinatorer og elever på holdet eller i praksisfællesskaber.

15 Din læringsstil Her indsætter du resultatet af testen af din læringsstil! Min læringsstil er: Hvad er vigtigt for dig, når du skal lære noget? Hvad er ellers vigtigt? Senest ændret Jan 09 8 Hvordan kan du forestille dig, du gjorde det? Er der noget du ikke er blevet spurgt om, som du gerne vil fortælle?

16 Erhvervsfaglig kompetence I tilrettelæggelsen af uddannelsen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem elevens aktive deltagelse og læring i skoleperioderne og gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen. Personlig kompetence har til formål at bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetence samt udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd. 11 Senest ændret Aug-08

17 Kompetencemål for hovedforløb (trin 2 Social og sundhedshjælper) Mål 1-6 gælder for trin 1 (Social og Sundhedshjælper) 1. udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson 2. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende 3. observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand samt udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 4. vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 5. i et tværfagligt samarbejde arbejde støttende, vejledende og aktiverende i forhold til borgerens ønsker, dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes 6. arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende samt vise forståelse for at forebyggelse af vold er et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere på arbejdspladsen Aug Mål 7-9 er fælles for trin 1 og trin 2 7. formidle beslutninger, der er af betydning for borgeren og dennes pårørende samt yde den nødvendige støtte og vejledning på baggrund heraf under hensyntagen til regler om tavshedspligt 8. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre, reflektere over og udvikle arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø i forhold til gældende regler og lovgivning på området 9. anvende it-systemer til informationssøgning, kommunikation, samarbejde, arbejdstilrettelæggelse, faglig formidling og dokumentation af eget arbejde Mål 10 til 16 gælder for trin 2 (Social og sundhedsassistent) 10. udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger ansvaret som fag- og myndighedsperson 11. identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgeren med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret 12. arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i forhold til de almindeligst forekommende sygdomme, herunder i forhold til institutionsinfektioner 13. selvstændigt og i samarbejde med andre varetage sygeplejemæssige opgaver vedrørende medicinindgift og administration samt observere virkningen af den igangsatte behandling med henblik på at yde en kvalificeret sundheds- og sygepleje 14. planlægge, igangsætte, evaluere og udvikle sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper med sigte på borgerens rehabiliteringsproces ud fra en aktivitetsanalyse, alene og i samarbejde med kollegaer og borgere 15. indhente og formidle informationer om statslige, regionale, kommunale og private servicetilbud, herunder relevante love og regler inden for områder med pleje, omsorg og praktisk hjælp til borgere samt med respekt for den enkeltes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret, vejlede borgerne i at anvende tilbuddene 16. selvstændigt arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende, samt medvirke til at udvikle arbejdspladsen så forebyggelse af vold bliver et fælles ansvar for ledelse og medarbejdere

18 Personlige kompetencer. Eleven skal gennem undervisning og praktikuddannelse udvikle følgende personlige kompetencer: 1. initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer 2. evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde 3. forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis 4. evnen til at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer 5. indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer 6. nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og indgå i forandringsprocesser 7. evnen til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed 8. færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer 9. evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen læringsog udviklingsproces Aug 09 11

19 Skoleuddannelsens organisering Temaer i skoleuddannelsen De faglige og personlige kompetencemål er styrende for, hvordan skoleuddannelsen er tilrettelagt. Skoleuddannelsen organiseres i temaer, og i moduler. Et modul har et eller flere underliggende temaer, og det enkelte modul skal fremstå som en meningsfyldt, tidsafgrænset helhed. Det skal være synligt hvilke faglige og personlige mål og læringsmuligheder, der vil være i fokus på de enkelte moduler. Modulerne og valgmulighederne skal være synlige for eleven, så der kan skabes overblik over, hvordan det samlede uddannelsesforløb kan tilrettelægges. Modulerne og de underliggende temaer, toner elevens uddannelsesforløb på en måde, så de enkelte elever vil kunne nå målene, men gennem forskellig sammenstykning af moduler. Modulerne og de underliggende temaer forankres i hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudøvelsen. Dette styrker elevens evne til at forholde sig etisk og omsorgsfuldt i mødet med et andet menneske. Det drejer sig om at skærpe elevens opmærksomhed mod menneskers forskellighed: Sætte sig på sporet af det liv, der leves i hverdagen, og hvordan fagpersoner kan deltage i hverdagslivet på en måde, der rummer både menneskelige og faglige hensyn. De enkelte moduler med den tematiske tilrettelæggelse tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. At arbejde tematiseret støtter således elevens forståelse af sammenhænge i sit eget liv og det kommende arbejdsliv. Undervisningen organiseres, så den styrker elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Fire gennemgående strenge fokuserer på elevens udvikling af personlig kompetence. Dette sker dels gennem de anvendte metoder, dels gennem arbejdet med uddannelsens forskellige læringsredskaber. De fire strenge løber igennem alle temaer i uddannelserne. At være under uddannelse At arbejde med mennesker At kende og tage vare på sig selv som professionel og udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd At være deltager i et demokratisk samfund Aug-08 12

20 Figuren på faneblad 12 er et overbliksbillede en illustration af de mange elementer, redskaber og processer der er relateret til social og sundhedsuddannelsen og skolen som læringsrum. Hvis man på skift trækker enkelte dele i forgrunden og lader andre træde i baggrunden, kan man få øje på mange nuancer. Trækkes MØDET i forgrunden, så er det med til at synliggøre mødet mellem borgeren og social- og sundhedshjælpereleven, et møde som rummer arbejdspraksissiden og tilværelsessiden, og når samfundet trækkes i forgrunden bliver det synligt, at mødet altid foregår i en kontekst, og trækkes værdigrundlaget i forgrunden, bliver det synligt, at der i mødet er meget på spil som på forskellig vis kommer til udtryk i mødet med borgeren, pårørende og de arbejdspraksisfællesskaber som eleven indgår i. Det er i cirklen, at hverdagslivsperspektivet som praksis og som en slags analytisk ramme kommer til udtryk. Hverdagslivsperspektivet går igennem uddannelsen både i skoleundervisningen og i praktikuddannelsen. Cirklen er det felt som rummer læringssituationer og muligheder, og hvor kompetenceudviklingen er i fokus. Centrale elementer, redskaber og processer illustreres som den uddannelsesgrund, der er knyttet til cirklen, og illustrere at bevægelser i læringsrummet er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Det understreger fokus på uddannelse og læring, når det synliggøres at målet også er, at eleven kan: arbejde med logbog, læringsaftaler og uddannelsesplan reflektere arbejde med læringsaftaler, koble teori og praksis evaluere både sine faglige og personlige kompetencer kan være aktivt opsøgende og indgå i samspil med andre Et element som f.eks. at koble teori og praksis, kan trækkes i forgrunden sammen med mødet. På samme måde kan det også være meningsfyldt at trække feltet at reflektere i forgrunden sammen med arbejdspraksissiden. Intentionen med illustrationen på faneblad 12 er, at synliggøre hverdagslivsperspektivet som mangfoldige læringsmuligheder i skolens læringsrum. Hverdagslivsperspektivet indgår som ramme i de forskellige temaer og moduler. Aug-08 12

21 Skole og praktikuddannelsen trin 1 og 2 Læring og udvikling Eleven -arbejder med logbog, læringsaftaler og uddannelsesplan Samfundet - Samfundets tilbud - Arbejdsmiljøpolitik Eleven -reflekterer Mødet Arbejdspraksissiden Eleven som professionel: indenfor Social og sundhedsområdet - i hjemmeplejen, herunder borgerens eget hjem og i bo og dagtilbud Sundheds og psykiatriområdet - på hospitaler og psykiatriske bo og dagtilbud Mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden. I skolens læringsrum og i praktikkens praksisfællesskaber udvikler eleven sine faglige og personlige kompetencer til at træde ind i borgerens hverdagsliv på en etisk og respektfuld måde Tilværelsessiden Borgerens liv og hverdag - Oplevelse af situationen - Bolig - Netværk - Individuelle betingelser - Hverdagens rytme Aug Værdigrundlag - Syn på borgeren - Etiske overvejelser - arbejdsmiljø - Målsætninger Eleven - er aktivt opsøgende og indgår i samspil med andre Eleven kan - koble teori og praksis Eleven - evaluerer sin udvikling af både faglige og personlige kompetencer Formålet med skoleuddannelsen er: at eleven arbejder i anerkendende læringsmiljøer, hvor der lægges vægt på differentiering for at udvikle faglige og personlige kompetencer og forståelse for rollen som professionel fagperson Formålet med praktikuddannelsen er: at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver inden for området

22 Intromodul for trin 1 og trin 2 Intromodul er et obligatorisk modul på 60 lektioner med fokus på at lære sig selv og de andre at kende i et læringsmiljø og at sammensætte sit uddannelsesforløb. Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Læringselementer Du arbejder med en HVERDAGSLIVSHISTORIE Du arbejder med personlige kompetencer i forhold til uddannelsen (skydeskive) Samarbejde og læring Du arbejder med it 12 Du finder ud af Din læringsstil (test fx og Hvilken hjælp du skal have for at bruge læringsmiljøet på en god måde (elev og lærer i læringsmiljøet) Aug-08 Du udfylder Faktaark 2 med dine valg og ønsker til uddannelsen Du mødes med tutorer og praktikrepræsentanter hvor du præsenterer dine ønsker til uddannelse samt skydeskive, test og hvordan du ser dig selv i læringsmiljøerne i skole og praktik. Læringsmiljø Værkstedet er indrettet som et kreativt læringsmiljø. Der er køkkenafsnit, computere og smartboard der er områder med høj aktivitet og stillerum. Der er Åbent Læringscenter med computere og biblioteksfaciliteter. Eksternt ligger nærmiljø med lokale faciliteter og læringsmuligheder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

23 Intromodul for trin 1 og trin 2 fortsat Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Varighed Intromodul varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet og i åbent læringscenter I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter evt. uden for værkstedet og åbent læringscenter I klyngen sammen med tutor og praktikrepræsentant Individuelt og i gruppe med formulering af læringsmål Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og feedback på personlige kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte, resten er dit eget arbejde i forhold til læringsmål for personlige kompetencer. Aug Evaluering Du sætter dig læringsmål for modulet for gruppen du arbejder med og for dig selv individuelt. Du sætter TEGN på din kompetenceudvikling sammen med lærerne. Du EVALUERER i løbet af modulet hvordan det er gået med læring og samarbejde og får anerkendende vejledning og feed back fra lærerne. Ressourcer og rammer Til modulet er der tilknyttet lærere der har brede sosu-kompetencer inden for at realkompetenceafklare i Åbne Læringsmiljøer og som kan varetage positionen som anerkendende læreproces-vejleder i dit arbejde med hverdagslivshistorier. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

24 Intromodul for trin 1 og trin 2 Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer og arbejder med logbog Uddannelsens læringsaktiviteter: Livet leves Stjernestunder Muligheder når livet er svært Fleksibelt modul Bliv klar til praktik Fra praktik til skole findes i Elevplan Jun Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer

25 Skoleuddannelsen: storyline byg Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og -bog Modulet er på 60 lektioner Du reflekterer i din logbog Hverdagsliv Borgerens liv og hverdag Du får indblik i borgerens livsbetingelser individuelt, kulturelt, og samfundsmæssigt Du arbejder med strukturelle elenemter Tid Sted Genstande Mennesker Senest ændret Dec Du arbejder med social og sundhedshjælperens møde med borgeren Timing om hvornår det passer at bruge hvilken tid til hav Tempo om det tempo, som tilværelsens mange gøremål kan gøres i Tydning om at mennesker kan forstå det samme meget forskelligt Det er skolens vision: - at du ser borgeren som den fineste lærermester - at du kan bruge kendskabet til borgerens hverdagsliv til at skabe stjernestunder Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it til kommunikation, dokumentation og informationssøgning Du kobler skoleuddannelse og praktikuddannelse Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

26 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Kompetencemål: 1, 4, 9 samt personlige kompetencer Dec Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise

27 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Du undersøger en gruppe borgeres og sosu hjælperes livsbetingelser Du opbygger jeres storyline med tid, sted, personer og genstande Du arbejder med hverdagslivsbegreber, hvor borgeren er den fineste lærermester: Bevægelser i tid og rum Tempo timing tydning Perlerække af stunder Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv og handlende i værkstedet og i det eksterne læringsmiljø at lære af hinandens erfaringer, at læse i lærebøgerne, søge på nettet og deltage i lærerstyrede aktiviteter at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Du udvikler dine kompetencer gennem at være aktiv, reflekterende og ved at tilegne dig viden. Du dokumenterer din læring på mange forskellige måder f.eks. kan du bygge, fotografere, filme, tegne eller male din storyline. Du gemmer dokumentationen i en arbejdsportfolie sammen med alle de andre ting, som du har arbejdet med. Dec Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede.

28 Skoleuddannelsen: storyline brud Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og -bog Modulet er på 60 lektioner Du reflekterer i din logbog Der sker et brud i borgerens liv og hverdag Du arbejder med, hvordan du kan være med til at fastholde eller genoprette borgerens hverdagsliv efter et brud I dit møde med borgeren skal du indarbejde Timing om hvornår det passer at bruge hvilken tid til hvad Tempo om det tempo, som tilværelsens mange gøremål kan gøres i Tydning om at mennesker kan forstå det samme meget forskelligt Senest ændret Dec Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it til kommunikation, dokumentation og informationssøgning Du kobler skoleuddannelse og praktikuddannelse Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

29 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver at du har været på storyline byg. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Kompetencemål: 1, 2, 3, 4, 9 samt personlige kompetencer Dec Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise

30 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Der er sket et brud i din borgers hverdagsliv. Du skal arbejde med min. et brud fra hvert af nedenstående temaer. Bruddet betyder at borgeren har brug for din hjælp inden for Sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter f. eks. Mistet livslysten efter sin ægtefælles død Mistet appetit efter sygdom Mistet førlighed efter sygdom Mistet mulighed for tilfredsstillelse af seksuelt behov Omsorgs og sygeplejeopgaver f. eks. Utryghed og angst hos din borger Omsorg og pleje hos døende og de pårørende Observationer om hud, væske, blodsukker, vægt hos din borger Praktisk og personlig hjælp f. eks. Kan ikke længere klare det daglige bad efter Kan ikke længere klare rengøring Kan ikke længere klare I dit møde med borgeren om bruddet i hverdagslivet skal du indarbejde tempo timing tydning, som du arbejdede med i story line BYG. Dec Du laver en mindmap over det brud I har valgt og arbejde tværfagligt og praksisnært med bruddet. Du skal afprøve situationerne og vise det med og for hinanden. Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv og handlende i værkstedet og i det eksterne læringsmiljø at lære af hinandens erfaringer, at læse i lærebøgerne, søge på nettet og deltage i lærerstyrede aktiviteter at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Du dokumenterer din læring på mange forskellige måder. Du gemmer dokumentationen i en arbejdsportfolie sammen med alle de andre ting, som du har arbejdet med. Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede.

31 Modul med hverdagsliv i det kommunale område TAK (træning af kompetencer) Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Når du arbejder med hverdagsliv er fokus At arbejde på at skabe et godt arbejdsmiljø, herunder arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende Arbejde med aktiviteter for enkeltpersoner og grupper Dokumentation, informationssøgning og formidling Dec Du arbejder inden for det kommunale område enten plejecenter eller hjemmepleje Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

32 Varighed Modulet varer 2 uger svarende til 60 skemalagte lektioner Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du arbejder med kompetencemål 5, 6, 7, 8, 9 samt udvalgte personlige kompetencer. Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise Dec-09 12

33 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Du arbejder med træning af kompetencer i værkstedet, hvor formålet er at skabe læring gennem aktivitet. 1. I skal forberede en hverdagslivssituation fra praksis 2. Indtage rollerne i værkstedsmiljøet og øve jer på det valgte møde mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden, herunder tempo, timing, tydning Du skal træne kompetencer fra hvert af nedenstående temaer. At arbejde på at skabe et godt arbejdsmiljø, f. eks. Fordelingen af arbejdsopgaver i gruppen skaber konflikter En aggressiv borger skaber utryghed blandt SOSU-hjælperne Kursusdag med forebyggelse af rygskader Arbejde med aktiviteter for enkeltpersoner og grupper f. eks Sjov på plejehjemmet efter kl. 15 Fredagshygge på aktivitetscentret Venepumpeøvelser med sengeliggende borger Stjerneøvelser med kollegaer og borgere Dokumentation, informationssøgning og formidling f. eks Skriv i kardex eller kontaktbog Skriv et indlæg til et blad eller avis Lav en studiekreds for beboerne og afhold det første møde Dec Du laver en mindmap over den hverdagslivssituation fra praksis, som I har valgt at arbejde med. Modulets læringselementer skal give dig mulighed for at lære gennem at være aktiv og handlende i værkstedet og i det eksterne læringsmiljø at lære af hinandens erfaringer, at læse i lærebøgerne, søge på nettet og deltage i lærerstyrede aktiviteter at reflektere i logbog over læreproces og samarbejde Du dokumenterer din læring på mange forskellige måder. Du gemmer dokumentationen i en arbejdsportfolie sammen med alle de andre ting, som du har arbejdet med. Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel? Hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede.

34 Modul med fokus på hverdagsliv individuelt modul Samarbejde, læring og udvikling Du arbejder med uddannelsesplan og bog Du reflekterer i din logbog Læringsaktivitet Modulet tager udgangspunkt i Hverdagslivsperspektivet, der sætter mennesket i centrum for erhvervsudførelsen. Dette giver dig mulighed for af udvikle dine kompetencer til at forholde dig etisk og respektfuldt i mødet med et andet menneske OG for at tage vare på dig selv som professionel og udvikle en faglig funderet selvtillidt og selvværd. I mødet mellem arbejdspraksissiden og tilværelsessiden har du opmærksomhed på Timing, Tempo og Tydning. Eksempler på tværfaglige fokusområder: (Hvilket område du vælger afhænger af de kompetencemål du vil arbejde med) Aug Mulighed for at du/i selv formulerer et fokusområde, hvor hverdagslivsperspektivet er fastholdt: Mødet mellem den døende og social og sundhedshjælperen og perioden efter døden med omsorg for den døde og pårørende Fokus på at skabe livskvalitet i mødet med borgeren eller grupper af borgere som social og sundhedshjælper på plejehjem eller i hjemmeplejen Borgeren vil i gang igen med hjælp fra social og sundhedshjælperen i forhold til at genskabe et hverdagsliv efter tab af førlighed Livet og hverdagen med handicappede under 67år og mødet med socialog sundhedshjælperen Mødet mellem social og sundhedshjælpereleven og det kommende praktiksted Du arbejder med læringsaftaler Du arbejder med it Du evaluerer din udvikling af dine kompetencer i en anerkendende læringsdialog

35 Varighed Modulets varighed er individuelt og max. 2 uger se faktaark 3 Hovedparten af dit arbejde vil foregå med aktiviteter: i værkstedet, i åbent læringscenter, i læringsmiljøer på hele skolen og i det eksterne læringsmiljø I den øvrige tid Med lærerstyrede aktiviteter i og uden for værkstedet I klyngen sammen med tutor Individuelt med formulering af læringsaftaler Med refleksion i logbog over læring og samarbejde Med løbende evaluering og anerkendende læringsdialog om dine kompetencer Elevens arbejdstid Du arbejder sammen med andre og evt. alene gennemsnitligt 37 timer om ugen de 30 lektioner er skemalagte. Elevforudsætninger Modulet kræver ingen særlige elevforudsætninger. Ressourcer og rammer Til modulet er der knyttet lærere, der har brede sosu-kompetencer inden for at organisere læringsaktiviteter i interne og eksterne læringsmiljøer. Lærerne varetager funktionen som vejleder der kan instruere, forstyrre og skabe anerkendende læringsdialog om din læring. Udover brede sosu-kompetencer har lærerne også spidskompetencer inden for kompetencemålene. Lærerne varetager også funktionen som tutor for den enkelte og en klynge af elever. Der er biblioteks og e-læringsfunktioner. Du beslutter sammen med lærerne, hvilke kompetencemål, du vil arbejde med. Dec Læringsmiljø Skolen er indrettet med mange forskellige kreative læringsmiljøer og læringshjørner: Værksted med høj aktivitet, hvor der er mulighed for At skabe hverdagslivssituationer, At lege med træningsredskaber At bruge computere og smartboard Cafemiljø, hvor der er mulighed for At se film, debattere, klippe-klistre, fordybelse, reflektere, hygge-drikke-spise

36 Åbent læringscenter med computere Bevægerum Stille rum Bibliotek Eksterne læringsmiljøer Læringselementer Du starter med igen at udfylde: Skydeskive Læringskryds Læringsstil - og i logbogen reflekterer du over, hvilken læringstilgang du vil arbejde med i dette modul enten praktik, innovativ eller teoretisk tilgang. Det I arbejder med skal ses isammenhæng med kompetencemålene fra læringsaftalen. Praktisk tilgang Formålet er at skabe læring gennem aktivitet: I skal forberede en hverdagslivssituation, som tager udgangspunkt i fokusområdet: Indtage rollerne i værkstedsmiljøet og øve jer på det valgte møde mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden, herunder tempo, timing, tydning Innovativ tilgang Du arbejder med en Innovativ tilgang til læring, hvor formålet er at skabe nyt en proces hvor I: ser muligheden får en idé gennemfører den ideen skaber værdi i praksis. I arbejder med jeres fokusområde ud fra innovationstrappen Dec Teoretisk tilgang Formålet er en teoretisk fordybelse og formidling: Du/I formulerer de spørgsmål, som du /I ønsker ny viden om og indsigt i? Der gives forslag til formidling af den opnåede viden og indsigt. Arbejdsportfolie Du laver en arbejdsportfolie, der viser: Hverdagsliv Mødet Tempo timing tydning Andre særlige fokuspunkter, du har arbejdet med Evaluering Der er anerkendende læringsdialog med en lærer løbende gennem modulet. Hvor I taler om: Hvad der var godt? Hvad der gjorde en forskel?hvad der skabte energi og engagement? og Hvad der var mest værdifuldt? I læringsaftalen fastholdes, hvilke kompetencemål du har arbejdet med og hvad du opnåede. SÆT kompetence-blade på dit livstræ.

37 Mål for områdefag Sundhedsfag Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 1, 2, 3 A. Opnår kendskab til sammenhængen mellem levevilkår, livsstil, sundhed og sygdom for at kunne tage medansvar for at arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende B. Opnår viden om menneskets grundlæggende fysiske, psykiske og sociale behov for at være bevidst om betydningen af at igangsætte tiltag, der understøtter det enkelte menneskes livsudfoldelse og livskvalitet C. Opnår kendskab til kroppens opbygning, funktion og viden om aldringsprocesser for at kunne observere forandringer samt planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver D. Opnår kendskab til de hyppigst forekommende symptomer på ændret sundhedstilstand, herunder mulige årsager til deres opståen for at kunne observere, vurdere, formidle og alternativt planlægge og udføre elementære sygeplejeopgaver hos borgeren E. Kan forholde sig til betydningen af professionel omsorg i udøvelsen af arbejdet som Social- og sundhedshjælper F. Opnår teoretisk viden og praktiske færdigheder på niveau svarende til grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Social og samfundsfag 1 Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9 A. Opnår indsigt i ansvar og rettigheder som fagperson og myndighedsperson i forbindelse med udøvelse af arbejdet som Social- og sundhedshjælper, herunder viden om andre faggrupper og deres betydning for samarbejdet omkring borgeren B. Opnår viden om samfundets politiske, økonomiske og sociale strukturer med vægt på social- og sundhedssektoren for at kunne forklare beslutningsprocesser, der er af betydning for den enkelte og samfundet C. Opnår viden om det sociale netværks betydning for det enkelte menneskes livskvalitet for at kunne samarbejde med de pårørende D. Opnår viden om det fysiske og psykiske arbejdsmiljøs betydning og kan anvende denne viden i tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne samt opnår kendskab til relevant arbejdsmiljølovgivning E. Opnår viden om såvel kommunale som private servicetilbud og den enkeltes demokratiske rettigheder for at kunne vejlede den enkelte borger, patient eller klient ud fra muligheder, ønsker og behov F. Opnår kendskab til betydningen af menneskets forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion for at kunne forholde sig til den enkelte med respekt for vedkommendes baggrund G. Opnår færdighed i at benytte redskaber til elektronisk kommunikation og informationssøgning og udvikler evnen til at forholde sig kritisk til informationerne og deres kilder Aug 08 15

38 H. Opnår færdighed i at søge informationer om relevante love, regler, lokale og samfundsmæssige målsætninger for social- og sundhedssektoren, samt tilegner sig kendskab til disse for at kunne forholde sig til, hvordan de påvirker social- og sundhedshjælperens arbejdsområde I. Har kendskab til faktorer på arbejdspladsen, der kan føre til konflikter og vold og har kendskab til principperne om voldspolitik og kriseberedskab. Pædagogik med psykologi 1 Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 1, 2, 4, 5, 6, 7 A. Opnår viden om udvikling af normer, holdninger og fordomme for at kunne vurdere og reflektere over egne og andres normer og holdninger samt være i stand til at udvikle egne holdninger B. Opnår viden om og færdighed i kommunikation for at opnå indsigt i egen rolle i kommunikationen med borgeren med henblik på et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde C. Opnår viden om forskellige former for dokumentation og formidling for at kunne modtage, videregive og dokumentere sine faglige overvejelser i forhold til borgere, pårørende, kollegaer og andre faggrupper D. Opnår viden om pædagogiske arbejdsmetoder for at kunne arbejde vejledende i samarbejdet med borgeren, pårørende og kollegaer Aug E. Opnår kendskab til fysiske, psykiske og sociale handicap for at kunne arbejde støttende og vejledende med respekt for den enkelte og i forhold til den enkeltes trivsel og livskvalitet F. Opnår kendskab til menneskets udvikling, herunder aldringsprocesser, for at kunne forholde sig til og reagere på de hyppigst forekommende reaktioner på fysiske, psykiske og sociale forhold og forandringer G. Opnår viden om og færdigheder i voldsforebyggende og konfliktdæmpende kommunikation og adfærd

39 Mål for områdefag Aktivitet og praktisk fag Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 2,3,4,5 A. Opnår indsigt i aktiviteters betydning for mennesket og forståelse for et aktivt og stimulerende miljøs betydning for den enkeltes livsudfoldelse for at kunne arbejde aktiverende i forhold til den enkeltes almindelige daglige livsførelse B. Opnår indsigt i, hvilken betydning C. god fysisk form og fysisk og psykisk velbefindende har for at udvikle interesse for og tage initiativ til kropslig udfoldelse og for at kunne medvirke aktivt til igangsættelse af fysisk udviklende aktiviteter G. Opnår viden om miljøets betydning for sundhed og trivsel for selvstændigt at kunne vurdere hensigtsmæssige miljøvalg i forhold til udførelsen af praktisk og personlig hjælp H. Opnår kendskab til generelle og lokale aktiviteter for at kunne motivere og igangsætte borgeren til aktiv deltagelse med sigte på at bevare identitet og livsudfoldelse C. Opnår indsigt i praktisk hjælp, herunder hygiejnens betydning i hjemmet, for at kunne planlægge, udføre og evaluere denne samt være bevidst om, hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens vaner, behov og holdninger Aug D. Opnår indsigt i, hvordan principperne for hensigtsmæssige arbejdsstillinger, personforflytninger og hjælpemidler kan anvendes ved udførelsen af praktiske opgaver E. Opnår viden om personlig hjælp og observationer i forbindelse dermed samt bliver bevidst om, hvordan opgaverne kan udføres med respekt for borgerens ønsker, vaner og behov F. Opnår viden om ernæringslære, kostsammensætning og hygiejniske principper ved tilberedning af mad, herunder viden om mikroorganismers betydning for sundhed og sygdom, for at kunne arbejde forebyggende og sundhedsfremmende samt for at kunne støtte borgeren ved tilberedning og valg af mad

40 Dansk Niveau D Undervisningens mål er, at eleven kan 1) anvende det skrevne og talte sprog hensigtsmæssigt, korrekt, klart og præcist i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 2) forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning samt til regler og normer for sprogbrug i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 3) redegøre for sprogets opbygning, brug og funktion i konkrete erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 4) identificere, forholde sig til og anvende viden om sprogets rolle og betydning i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, 5) læse med sikkerhed, hurtighed, forståelse, indlevelse og eftertanke tekster af en rimelig grad af sproglig og indholdsmæssig kompleksitet, 6) indsamle, udvælge, redegøre for samt bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk form, 7) foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer, 8) styre en skriveproces fra idé til produkt samt indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter, 9) formulere sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt, 10) anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge, Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. Tekstarbejdet omfatter forskellige medier samt læsning og analyse af erhvervskommunikative, massekommunikative og litterære teksttyper. Tekster fra nyeste tid vægtes i undervisningen. Billeder indgår blandt teksterne. Brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster indgår i tekstarbejdet. Arbejde med sprogets rolle og betydning i en konkret social, arbejdsmæssig eller anden sammenhæng indgår i undervisningen. Der arbejdes med læsning og læsestrategier. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Der arbejdes med lytte- og talestrategier. Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Aug Der arbejdes med skrivestrategier.

41 Dansk Niveau D Dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde med faget. Det skriftlige arbejde omfatter processkrivning og faglig skrivning. Resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling samt eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Aug-08 16

42 Fremmedsprog Engelsk, E-niveau Undervisningens mål er, at eleven kan 1) anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge, 2) anvende et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog i erhvervsfaglige og samfundsmæssige og almene sammenhænge, 3) anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier, 4) anvende såvel verbale som nonverbale strategier, 5) dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på fremmedsproget, 6) læse og dokumentere forståelse af enkle og mere sammenhængende tekster på fremmedsproget, 7) skrive i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, 8) redegøre for og i et enkelt, men rimeligt sammenhængende sprog tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold på fremmedsproget, 9) genkende og redegøre for forskelle og ligheder imellem egen og andres kultur, 10) anvende begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge og Tekstlæsning Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa. Undervisningen omfatter følgende indholdsområder: - Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold - Samfund og kultur - Almene og personlige forhold. Individuelt emne Eleven arbejder med et individuelt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev. Emnet vælges inden for fagets indholdsområder. Hvis emnet allerede er behandlet i undervisningen, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det. Sproglig viden og bevidsthed Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter sprogbrug, omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation for det individuelle emne. Dokumentationen skal godkendes af læreren og danner grundlag for en præsentation af emnet. Eleven dokumenterer løbende sit faglige arbejde. Mar ) anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

43 Fremmedsprog Engelsk, D-niveau Fag som alene har videreuddannelsesperspektiv og ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens kernekompetence kan udskiftes jf. hovedbekendtgørelsens 4 stk. 3. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken eller et andet niveau end det angivne normale niveau. Institutionen (skolen) vejleder eleven om fravalg/ tilvalg af engelsk i forhold til videreuddannelsesperspektivet. Institutionen (skolen) vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og i vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse. Aug-08 16

44 Naturfag, E-niveau Undervisningens mål er, at eleven kan 1) udvælge og anvende naturfaglige begreber og modeller til at forklare centrale problemstillinger inden for erhvervs- og samfundsmæssige områder, Dokumentation Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med naturfag. 2) anvende matematiske udtryk og beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 3) arbejde eksperimentelt med faget gennem f.eks. forsøg, undersøgelse, eksperiment, observation eller iagttagelse, 4) forholde sig til naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og for dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund, 5) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, 6) søge, udvælge og anvende relevante naturfaglige informationer fra forskellige informationskilder, Aug ) anvende relevante it-værktøjer til f.eks. informationssøgning, beregninger og dokumentation og 8) dokumentere og selvstændigt formidle resultater af arbejdet med naturfaglige emner.

45 Dansk niveau D Om dokumentation Eleven dokumenterer løbende sit arbejde i uddannelsesforløbet. Som dokumentation indgår teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde. Elevens arbejde opsamles i elevens arbejdsfolio, hvorfra der i samråd mellem lærer og elev vælges mindst to tekster, som indgår i eksamen. Den løbende dokumentation og uddannelsesforløbet i øvrigt I introduktionen Tutor introducerer eleverne om: denne skriftlige information, som findes i Uddannelsesbogen at eleven skal arbejde med løbende dokumentation at den løbende dokumentation foregår i alle skoleperioder og temaer i forbindelse med projekter, opgaver og aktiviteter Former for dokumentation Eleven arbejder med de opgaver og aktiviteter, der hører til de forskellige skoleperioder. På den måde sker den løbende dokumentation. Eleven kan samarbejde med andre om opgaverne, men materialet der lægges i arbejdsportfolioen skal være materiale, der afspejler elevens egen aktive medvirken i udarbejdelsen. Eleven lægger selv materialet i sin egen arbejdsportfolio i fronter til evt. udvælgelse. Eksempler på teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde og som eleven arbejder med i opgaver og aktiviteter, der hører til de enkelte temaer og skoleperioder: Praksisbeskrivelse Naturfagsrapport Resumé Kardex eksempler på dokumentation Forebyggende oplysningsmateriale fra Livsstilsmodulet Logbogsrefleksioner Madopskrift Individuel opgave fra sundhedsfremme Observationer Beskrivelse af pædagogiske arbejdsmetoder hos borgeren Aktivitetsanalyse Interviewguide eller gennemskrivning af interview Referat fra gruppearbejde Samarbejdsaftale Billedanalyse Disposition Dias/powerpointpræsentationer/ billedserie Non stop skrivning Egne tekster, prosa, digte, fri skrivning Dansklæreren orienterer under introduktionen til dansk om: at den løbende dokumentation foregår på alle temaer i forbindelse med, projekter, opgaver og aktiviteter I alle skoleperioder: Alle lærere motiverer og vejleder eleverne i at aflevere dokumentation i deres arbejdsportfolie i Fronter. I begyndelsen af hvert tema visereleven for dansklæreren en oversigt over, hvad der er lagt af løbende dokumentation gennem det foregående tema. I danskundervisningen udvælger eleven sammen med dansklæreren to tekster til brug ved prøve, når faget er udtrukket. Eleverne har forberedt sig til udvælgelsen ved selv at have fundet tekster i deres arbejdsportfolio, som de mener er velegnede. Aug Apr-07

46 Naturfag, E niveau Om dokumentation I Undervisningsministeriet vejledning fremgår det, at eleven løbende skal udarbejde dokumentation for sit arbejde med faget. Udarbejdelsen af dokumentation har til formål, at give eleven mulighed for at forholde sig til sin læring. Former for dokumentation Elevens dokumentation for sit naturfaglige arbejde kan foregå på forskellig måde, hvor også alternative muligheder kan anvendes for at støtte, at elevens læring er i fokus. Faktaboks Naturfag niveau C, D, E og F F, E og D- niveau Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med naturfag C - niveau Dokumentation for elevens naturfaglige arbejde indgår som en væsentlig del af arbejdet med faget. Gennem dokumentation skal eleven lære at dokumentere, redegøre for, diskutere og analysere eksperimentelle data, samt opøve sin evne til at formidle naturfaglig information korrekt og præcis. Løbende dokumentation kan ske gennem brug af f.eks. Logbog Fotografering Lyd Videooptagelser Tegninger Mundtlig præsentation Portefolio i fronter eller i uddannelsesbog hvor eleven samler materiale fra sit løbende arbejde med opgaver Dispositioner der udarbejdes i forbindelse med at eleven skal arbejde med naturfaglige opgaver i de forskellige temaer. Aug Løbende dokumentation Elevens løbende dokumentation foregår i skoleperioderne, gennem de naturfaglige opgaver og problemstillinger eleven arbejder med. En elevs dokumentation er individuelt udformet, men vil være præget af det arbejde og de opgaver der arbejdes med i temaerne. Individualiseringen er med til at tilgodese forskelle i læringsstile, emnevalg, fagligt standpunkt og giver mulighed for at bruge andre dokumentationsformer end de rent skriftlige. Omfang af dokumentation Omfanget kan variere afhængig af elevens forudsætninger, dokumentationens form og emnets karakter. Hovedformålet med dokumentationen er at styrke elevernes refleksion og forståelse.

47 Mål for valgfag Valgfag Skolen udbyder valgfag i Et fremmedsprog ud over engelsk Etablering af selvstændig virksomhed herunder innovation og Fag og niveauer, der har betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser samt teoretiske, praktiske og kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede og almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse eller som ønsker større bredde. Skoleåret udbyder fx Innovation Andre valgfag indstilles af LUU fx Multikulturel vejledning og Mentoruddannelse - trin 1 og 2 Sundhedsfremmende initiativer med fokus på KRAM -trin 1 og 2 Senest ændret Okt-10 17

48 Valgfri specialefag Valgfri specialefag er sammen med områdefagene særlige for social og sundhedsuddannelsen. Specialefaget er centrale for elevens erhvervsfaglige kompetenceudvikling, idet der her er en særlig mulighed for at koble skole og praktikforløb gennem et udvidet samarbejde mellem skole og praktikinstitutioner. På trin 1 er der en uges valgfri specialefag og på trin 2 to ugers valgfri specialefag. Det valgfri specialefag vælges i samråd mellem eleven, repræsentanter for praktikken og repræsentanter for skolen gerne på INTROMODULET og senest inden eleven skal ud i første praktik. I praktikperioden kan eleven undersøge sit specialefag og tilbage på skolen efter praktikforløbet har eleven 37 timer til at gennemføre opgaver og aktiviteter og selvstændigt ikke-skemalagt arbejde. Målene for de valgfri specialefag er beskrevet på de følgende sider. Eleven skal arbejde med målene på et avanceret niveau: Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutine situationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændige ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Det vil også være muligt at vælge specialefaget på Ekspertniveau. Ved afsluttende prøve både på trin 1 og 2 skal valgfri specialefag være bedømt Bestået af elevens hovedvejleder. Socialpædagogik Bidrager til kompetencemål: 1, 4, 5, 7, 14 og 15 Mål A. Kan i arbejdet med borgeren se den enkelte som et produkt af mellemmenneskelige relationer, sociale sammenhænge og vilkår. B. Kan i sin professionelle praksis arbejde etisk reflekteret ud fra en forståelse af begreberne integritet og værdighed og disses betydning for det enkelte individ. C. Opnår indsigt i og forståelse af psykiske, fysiske og sociale forholds betydning for borgeren indenfor den socialpædagogiske målgruppe (eks demente, psykisk syge, socialt udstødte) D. Kan i sin professionelle praksis udvælge og anvende socialpædagogiske redskaber. Ældrepædagogik Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 2, 4, 5, 7, 12, 14 og 15 Mål A. Opnår indsigt i alderdommens biologiske, psykosociale og kulturelle muligheder og problemer B. Opnår indsigt i den demografiske udviklings betydning for social og sundhedsområdet. C. Kan i sin professionelle praksis reflektere over hvordan værdier og organisering af arbejdet har betydning for de ældres muligheder for at opretholde værdighed og selvbestemmelse. D. Kan i sin professionelle praksis understøtte den enkelte borgers livsudfoldelse. Aug-08 18

49 Valgfri specialefag Folkesundhed og sundhedsfremme Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 1, 2, 10, 12, 14 Mål A. Kan i sin professionelle praksis arbejde reflekteret ud fra en forståelse af sundhedsbegrebers baggrund og betydning for borgerens liv B. Kan i sin professionelle praksis, med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov vejlede i sundhedsadfærd. C. Kan reflektere over egen sundhedsadfærd i relation til sit professionelle virke. Psykiatri Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 1,3,5 og 6 Mål A. Kan observere og formidle en ændret sundhedstilstand hos borgere i primærområdet. B. Kan deltage i støttende omsorgsopgaver hos den psykiatriske klient/ patient. C. Opnår kendskab til lovgivning omkring den psykiatriske klient/patient i spændingsfeltet selvbestemmelse, medbestemmelse, omsorg og omsorgssvigt Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Præstationsstandard: Avanceret Bidrager til kompetencemål: 4, 5, 7, 11, 14 og 15 Mål Aug A. Opnår omfattende viden om sociologiske og kulturelle begreber i forhold til etniske minoriteter i Danmark B. Opnår grundig indsigt i at identificere kulturelle forskelle i plejen og omsorgen for etniske minoriteter i Danmark og får viden om forskelle i sundhedsopfattelse blandt etniske minoriteter C. Opnår indsigt i interkulturelle kompetencer og viden om kommunikation over kulturgrænser og sproglige barrierer

50 Mit valgfrit specialefag er: Navn: Studienummer Klynge: Tutor: Denne side afrives og afleveres til uddannelsesadministrationen, sidste dag på det valgfri specialefag Bestået: Den: Lærers underskrift: Ikke bestået: Ikke klar til bedømmelse pga: Valgfrit specialefag Marts 2009

51 Mit valgfrit specialefag er: Mål for mit valgfri specialefag er (faneblad 18 i Uddannelsesbogen): Navn: Studienummer Klynge: Tutor: Valgfrit specialefag oktober 2008

52 Tegnene på, at du har bestået valgfri specialefag er: Du kan Trin 1: Iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Trin 2: Vurdere, vælge og begrunde dit valg Trin 3: Vise initiativ og reflektere over praksis Trin 4: Vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Trin 5: Arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget Trin 6: Præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, rollespil mv. Trin 7: Give forslag til, hvordan det nye kunne virke i praksis og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe Trin 1 7 skal ses i sammenhæng med målene for det valgfri specialefag og de kompetencemål, det bidrager til Beståkriterierne bedømmes samlet set bestået er den tilstrækkelige præstation Valgfrit specialefag oktober 2008

53 Trin 00: I skoleperioden inden du skal i praktikperiode, skal du Arbejde med målene for dit valgfri specialefag og kende kriterierne for at bestå som sosu-hjælper og som sosu-assistent Forstå forløbet i valgfri specialefag og hvad du kan lave i praktikken og hvad der sker, når du kommer tilbage på skolen Få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde innovativt og bruge innovation som en arbejdsmetode. Metoden kan bruges ikke kun i valgfrit specialefag, men også i projektarbejde og i dit kommende arbejdsliv Innovation betyder at skabe nyt en proces hvor du: ser muligheden, får en idé, gennemfører den og ideen skaber værdi Valgfrit specialefag oktober 2008

54 Trin 0: I praktikperioden kan du: Præsentere dit valgfri specialefag ved forventningssamtalen Spørge din daglige vejleder om ideer og forslag Afklare hvilke muligheder der er for at trække på ressourcepersoner Aftale løbende samtaler med din vejleder Valgfrit specialefag oktober 2008

55 Trin 1 er kreativt arbejde: I skoleperioden skal du arbejde kreativ med opgaver eller behov, som du har observeret, undersøgt eller arbejdet med i praktikperioden TEGN for Trin 1: Du kan iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Valgfrit specialefag oktober 2008

56 Trin 2 er logisk arbejde: På baggrund af trin 1 stiller jeg den opgave, som jeg fortsat vil arbejde innovativt med. Opgaven er: TEGN for trin 2: Du kan vurdere, vælge og begrunde dit valg Valgfrit specialefag oktober 2008

57 Trin 3 er logisk arbejde: Mine iagttagelser tidligere og nye TEGN for trin 3: Du kan vise initiativ og reflektere over praksis Valgfrit specialefag oktober 2008

58 Trin 4 er kreativt arbejde: Mulige løsninger på den opgave, jeg har stillet mig TEGN for trin 4: Du kan vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Valgfrit specialefag oktober 2008

59 Trin 5 er logisk arbejde: Jeg vælger denne løsning ud fra opstillede kvalitetskrav TEGN for trin 5: Du kan arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget Valgfrit specialefag oktober 2008

60 Trin 6 er kreativt arbejde: Lav modellen, illustrationen, beskrivelsen, som du vil vise for andre TEGN for trin 6: Du kan præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, rollespil mv Valgfrit specialefag oktober 2008

61 Trin 7 er logisk arbejde: Du skal forestille dig, hvordan du vil få det nye, du har skabt, ud i praksis og hvordan det vil virke i praksis TEGN for trin 7: Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke i praksis og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe Valgfrit specialefag oktober 2008

62 Oversigt over bedømmelsesformer i skoleperioderne på Trin 1 og Trin 2 Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Dansk Trin 1 nomalt niveau D Trin 2 niveau C Bedømmelsesformer Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennemført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer. Standpunktskarakter eller prøve Naturfag Trin 1 normalt niveau E Trin 2 niveau C Engelsk Trin 1 normalt niveau E Trin 2 normalt niveau D Engelsk kan fravælges og erstattes af anden fremmedsprog eller valgfag fra fagrækken Valgfrit specialefag Valgfag Kompetenceprofil Skolevejledning se faneblad 4 Afsluttende projekt Standpunktskarakter eller prøve Standpunktskarakter i engelsk Ved afslutning af hvert specialefag bedømmes med Bestået/Ikke Bestået Efter hvert modul ud fra målene i læringsaftalerne og i forhold til modulets læringsmuligheder og hvor eleven er i sit uddannelsesforløb På baggrund af kompetenceprofilerne udformes skolevejledninger (efter hver skoleperiode) med brug af taksonomi fra 7 trinsskalaen Hvert trin på hovedforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere eksaminandens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsernes formål ( 1 i hovedbekendtgørelsen og formålet for social og sundhedsuddannelsen bekendtgørelse og uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 7-trinsskalaen anvendes Aug-08 19

63 Mundtlige prøver Undervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene eller ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Før Undervisningsministeriet udtrækker prøvefag, er eksaminanderne blevet inddelt i puljer, og har ved opslag i fronter fået orientering om hvilken pulje de tilhører. Eksaminander og lærere må først 5 uger inden prøven få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve. Meddelelse om hvilket fag, der er udtrukket til prøve, gives på skolens hjemmeside. Om prøve i et områdefag Prøven i et udtrukket områdefag er mundtlig og tilrettelægges efter skolens bestemmelser. Prøven tilrettelægges som individuel prøve. Prøven skal demonstrere eksaminandens faglige kompetencer, som de fremgår af fagmålene. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en case med tilhørende 2 spørgsmål. (case og spørgsmål kaldes en opgave) Casen skal beskrive en tværfaglig situation fra praksis inden for social- og sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praktisk hjælp. Casen skal være dækkende for det udtrukne områdefags indhold og metoder. De tilhørende 2 spørgsmål er af typen: Hvilke overvejelser vil du som social - og sundhedshjælper gøre dig i forbindelse med at du skal ----? Hvordan/hvad vil du som social- og sundhedshjælper --- hvorfor? Hvilke forhold mener du ---? Hvad vil du være opmærksom på, når du ---? Hvordan kan du som social- og sundhedshjælper --? Casen: fylder ca. ½ A4 side (24 linjer) må ikke være anvendt i undervisningen En case kan være: (uddrag af) en artikel et læserbrev etc. en beskrivelse udarbejdet af eksaminator(erne) andet sag-/fagprosa Opgaven kan være ledsaget af et billede, som supplerer beskrivelsen af situationen eller spørgsmålene Det skal fremgå af opgaven, hvordan billedet indgår i forhold til beskrivelsen i opgaven og i forhold til prøven Der skal være nye spørgsmål til casen svarende til antallet at eksaminander på prøvedagen + 3 Case udvælges/udarbejdes af eksaminator(erne) Spørgsmål udarbejdes af eksaminator(erne) Der anvendes en ny case til hver prøvedag i det udtrukne områdefag Der kan anvendes den samme case til alle eksaminander, der er til prøve på samme prøvedag i samme områdefag Tidspunkterne (klokkeslæt) for hvornår eksaminanderne skal til eksamen planlægges af uddannelsesadministrationen uden eksaminators involvering Eksaminator er lærer, der underviser i områdefaget Censor er ekstern Aug-08 20

64 Tid til forberedelse og selve prøven Opgaven udleveres klokken 10 dagen før prøven afvikles Prøven varer 15 minutter excl. votering og karaktergivning. Forberedelse Eksaminanden trækker en opgaven Eksaminanderne modtager ikke vejledning i forberedelsesperioden Prøve Materiale og noter udarbejdet i forbindelse med forberedelsen må medbringes og anvendes under prøven Ved prøvens start tilkendegiver eksaminanden om han/hun vil disponere over de første 5 minutter til at belyse hvad han/hun har fundet interessant og relevant forhold til den stillede opgave. Eksaminanden kan både i de første 5 minutter og igennem prøven frit anvende de hjælpemidler, der er til rådighed i prøvelokalet. Hjælpemidler omfatter det, der normalt har været til rådighed i undervisningslokalet igennem skoleperioden f. eks. tavle, overheadprojector, flipover. Ved prøve i Social og samfundsfag og i Aktivitets og praktisk fag, vil der være adgang til computer med opkobling til internet. Med udgangspunkt i den stillede opgave, eksaminandens oplæg og målene for områdefaget, former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand. kendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Syge- og omprøve hvis en eksaminand bliver syg, tilrettelægger skolen en sygeeksamen hvis en eksaminand ikke opnår karakteren 02, vil der ved en helhedsvurdering blive truffet aftale om det videre uddannelsesforløb og tidspunktet for en evt. omprøve. Sammenhæng mellem prøve i områdefag og den afsluttende prøve For at eksaminanden kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 03. Derudover skal eksaminanderne have bestået grundfaget naturfag og hver enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. Aug Votering og karaktergivning Eksaminator og censors votering er ikke inkluderet i den tid, som prøven varer. Eksaminanden kan ikke overvære voteringen Karakteren fastsættes som en helhedsvurdering af eksaminandens samlede præstation under prøven. 7-trins-skalaen anvendes jf. be-

65 Om prøve i et grundfag Prøven i et udtrukket grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag jf bekendtgørelsens bestemmelser. Eksaminator er lærer, der underviser i grundfag. Censor er ekstern. Tidspunkterne (klokkeslæt) for, hvornår eleverne skal til eksamen, planlægges af uddannelsesadministrationen uden eksaminators involvering. Votering og karaktergivning Eleverne kan ikke overvære voteringen 7-trins-skalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Syge- og omprøve hvis en elev bliver syg, tilrettelægger skolen en sygeeksamen hvis en elev ikke opnår karakteren 02, vil der ved en helhedsvurdering blive truffet aftale om det videre uddannelsesforløb og tidspunktet for en evt. omprøve. Sammenhæng mellem prøve i grundfag og afsluttende prøve For at eksaminanden kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 3. Derudover skal eksaminanderne have bestået grundfaget naturfag og hver enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. Aug 08 20

66 Prøve Dansk F-E-D-C niveau Der afholdes individuel mundtlig prøve Prøven inkl. votering varer ca. 30 min Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren fastsættes på baggrund af en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget, dokumenteret gennem elevens eksamenspræstation. Som grundlag for bedømmelsen af elevens kompetencer i faget anvendes den mundtlige, skriftlige og evt. praktiske dokumentation som indgår i elevens eksamenspræstation. Eleven dokumenterer løbende sit arbejde i uddannelsesforløbet. Som dokumentation indgår teksttyper af relevans for faget, uddannelsen og elevens kommende arbejdsområde. Elevens arbejde opsamles i elevens arbejdsportfolio, hvorfra der i samråd mellem lærer og elev vælges mindst 2 tekster, som indgår i eksamen. De udvalgte tekster til brug ved eksamen fremsendes til censor. På F niveau Eleven skal med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, valg af virkemidler, sprog, udtryksform samt sproglig form og indhold. Prøven former sig som en samtale om de udvalgte tekster mellem eksaminator og elev. På E-niveau Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper der har været anvendt i undervisningen skal være repræsenteret. I den anden del af prøven skal eleven med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde indgå i dialog om egne skriftlige produkter, herunder teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglig form samt indhold. Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, virkemidler og egen skriveproces. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Aug Eleven skal desuden indgå i dialog om teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, valg af virkemidler og egen skriveproces. På D og C-niveau Den ene del af prøven omfatter eksamination i en ekstemporaltekst, som eleven får tildelt ved lodtrækning. Denne del af prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i

67 en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eksaminator udvælger ekstemporaltekster med tilknytning til pensum. Forskellige teksttyper der har været anvendt i undervisningen skal være repræsenteret. I den anden del af prøven skal eleven med udgangspunkt i mindst to eksempler på eget arbejde kunne indgå i dialog om og redegøre for teksternes funktion, målgruppe, virkemidler, sproglig form samt indhold og redegøre for teksternes sammenhæng med det faglige eller tværfaglige arbejde i undervisningen. Denne del af prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om formidling, valg af virkemidler og egen skriveproces. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen Efter prøven Eksaminanden må ikke tage den lodtrukne opgave med ud af prøvelokalet. I bedømmelsen indgår de kompetencer, som den enkelte eksamensopgave vægter. Der gives 30 minutters forberedelsestid. På E-D og C-niveau Der er som allerede skrevet, eksamination i en ekstemporaltekst som eleven får tildelt ved lodtrækning. Antallet af opgaver skal svare til antallet af eksaminander + 3. Lodtrukne opgaver indgår ikke mere i prøvegangen Aug Forberedelse og prøve Eksaminanden trækker en opgave Forberedelsestiden starter når eksaminanden har trukket opgaven Eksaminanden må medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler

68 Prøve hjælper Naturfag F-E-D-C niveau Prøven gennemføres på grundlag af et naturfagligt emne eller en case. Emnet eller casen stilles af læreren og tildeles ved lodtrækning. Prøvegrundlaget skal udformes så konkret, at eleven kan identificere de naturfaglige problemstillinger eller problemstillingerne skal direkte fremgå af emnet/ casen. Selve prøven er mundtlig. Eleven udarbejder en detaljeret disposition som oplæg til eksaminationen. Eleven inddrager relevant natur og erhvervsfagligt udstyr i prøven. Prøven varer ca. 30 minutter incl. votering og karaktergivning. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren for prøven fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. Dispositionen indgår ikke i i bedømmelsesgrundlaget. Forberedelse og selve prøven Lodtrækning sker klokken 10 dagen før prøven afvikles Antallet af opgaver skal svare til antallet af eksaminander + 3 Lodtrukne opgaver indgår ikke mere i prøveafviklingen Forberedelse Eksaminanden trækker en opgave Eksaminanderne modtager ikke vejledning i forberedelsesperioden Eleven skal i sin planlægning indbygge en praktisk del der supplerer det eleven vil fremlægge ved prøven Selve prøven Materiale og noter udarbejdet i forbindelse med forberedelsen må medbringes og anvendes under prøven Eksaminanden kan igennem prøven frit anvende de hjælpemidler, der er til rådighed i prøvelokalet. Hjælpemidler omfatter det, der normalt har været til rådighed i undervisningslokalet igennem skoleperioden f. eks. tavle, overheadprojector, flipover. Endvidere er der adgang til computer med opkobling til internet. Eksaminanden skal have mulighed for at inddrage relevant natur og erhvervsfagligt udstyr Tidspunkterne (klokkeslæt) for hvornår eksaminanden skal til prøve planlægges af uddannelsesadministrationen. Eksaminanden får oplyst tidspunktet senest kl. 10 dagen før prøven afvikles. Eksaminator er lærer, der underviser i grundfaget Censor er ekstern Votering og karaktergivning Eksaminator og censors votering er inkluderet i den tid, som prøven varer. Eksaminanden kan ikke overvære voteringen 7-trins- skalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Syge- og omprøve hvis en eksaminand bliver syg, tilrettelægger skolen en sygeeksamen hvis en eksaminand ikke opnår karakteren 02, vil der ved en helhedsvurdering blive truffet aftale om det videre uddannelses-forløb og tidspunktet for en evt. omprøve Sammenhæng mellem prøve i naturfag og afsluttende prøve For at eksaminanden kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 3. Derudover skal eksaminanden have bestået naturfag. Aug-08 20

69 Den afsluttende prøve Trin 1 afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved prøven. Det overordnede tema for projektet, som danner grundlag for prøven, er: Mødet mellem borger(e) og den professionelle social og sundhedshjælper Det er den opgave som eleven stiller sig i sit projekt, der afgør hvilke områder, det er relevant at inddrage viden fra. Eleven udarbejder projektet som en arbejdsportfolio enten virtuelt eller i papirform. Det afsluttende projekt er et innovationsforløb der er skitseret i innovationstrappen 7 trin. Note 1 Projektperioden strækker sig over 5 arbejdsdage, excl. prøve. Formålet med den afsluttende prøve Den afsluttende mundtlige prøve har til formål at give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som er både faglige og personlige kompetencer, som fremgår af uddannelsernes overordnede formål og formålene for den enkelte uddannelse. Note 2 Vejledning under projektperioden Vejledningen sker såvel i forhold til projektets indhold som til den innovative proces. Eleven /gruppen skal aftale mindst 2 vejledningssamtaler med vejleder dels under forløbet med at stille sin opgave (2. trin på innovationstrappen) og dels under forløbet hvor eleven arbejder i forhold til modellen, illustrationen, beskrivelsen som elven vil præsentere (6.trin på innovationstrappen) der skal dagligt søges vejledning På anden dagen i projektperioden kl. 12 afleveres kopi af forsiden på arbejdsportfolien med formulering af opgaven, som eleven vil arbejde innovativt med til uddannelsesadministrationen. Kopi sendes til censor. Den individuelle mundtlige prøve Den individuelle mundtlige prøve sker på grundlag af det innovative projekt og den arbejdsportfolio som eleven har udarbejdet alene eller sammen med andre, og som eleven som led i sin læringsproces har fremlagt for andre. Den individuelle mundtlige prøve består af: Fremlæggelse for eksaminator og censor Eksamination Den individuelle mundtlige prøve sker umiddelbart efter at de 5 dages projektarbejde er afsluttet. Fremlæggelse af projekt for eksaminator og censor Eleven strukturerer sin fremlæggelse omkring: Innovationsprocessen som metode til at skabe nyt Præsentation af den konkrete opgaveløsning Refleksion over hvilke værdier det nye kunne skabe i praksis for borgeren, for eleven som kommende professionel social og sundhedshjælper og evt. for arbejdspladsen Andet som eleven finder interessant i sit projekt Fremlæggelsen skal demonstrere eksempel både på elevens kreative arbejde i innovationsprocessen og på elevens logiske arbejde. Marts 09 20

70 Eksamination Under eksaminationen stilles uddybende spørgsmål til projektet og fremlæggelsen med relevans for formålet med den afsluttende prøve. Varighed Fremlæggelse og eksamination er berammet til max. 30 minutter incl. votering og karaktergivning Overværelse af eksaminationen Hvis eksaminationen sker på grundlag af et gruppefremstillet projekt, må de øvrige gruppemedlemmer ikke overvære eksaminationen. Votering, bedømmelse/ karaktergivning Karakteren fastsættes på baggrund af formålet med den afsluttende prøve. Bedømmelsen sker alene på baggrund af den mundtlige fremstilling i prøvesituationen. Eksaminator og censors votering sker efter prøven. Eksaminanden overværer ikke voteringen. 7-trins-skalaen anvendes jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse Er karakteren under 02 Eleven skal til samtale med leder mhp. planlægning af det videre forløb. Eksaminator og censor Eksaminator: Det planlægges i videst muligt omfang, at eksaminator er den lærer, der har været eksaminandens/ gruppens hovedvejleder under udarbejdelse af projektet som danner grundlag for prøven. Censor: Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolen Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af institutionerne indstillede. Før selve prøven senest 2 dage før prøven skal eksaminanderne kende tidspunktet (klokkeslæt) for prøveforløbet. tidspunkterne (klokkeslæt) for hvornår eksaminanderne skal til prøve planlægges af uddannelsesadministrationen. Sygdom Under projektarbejdet Der afholdes en samtale for at afgøre om eleven kan indstilles til den afsluttende prøve. Under projektarbejdet og den afsluttende prøve Der afholdes en samtale for at afgøre om eleven efterfølgende kan gå til prøve med udgangspunkt i et evt. fælles projekt som vedkommende kun delvist har været med til at udarbejde. På selve prøvedagen Eleven tilbydes sygeprøve og går til prøve i det projekt eleven har udarbejdet alene eller i samarbejde med andre. Sammenhæng mellem den afsluttende prøve og prøve i områdefag/grundfag valgfrit specialefag praktikerklæringer For at eleven kan aflægge den afsluttende prøve skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være 03. Derudover skal eleven have bestået grundfaget naturfag og hver enkelt valgfri specialefag skal være bedømt bestået. I praktikerklæringen for sidste praktikperiode skal den indeholdte standpunktsbedømmelse være Godkendt, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve Okt09 20

71 Note 1 Innovationstrappen 7. trin 5. trin Modeller/ prototyper 6. trin Udførelse og implementering 1. trin Opgaven stilles Problem og behov Kreativ tænkning Forståelse af problemer, behov og muligheder 3. trin Forslag til løsninger/ brainstorm 4. trin Udvælgelse og screening 2. trin Observation Målrettet logisk tænkning Målrettet logisk tænkning Nedsæt Arbejdsgrupper Målrettet logisk tænkning Gå ud og iagttag. Se noter, tag billeder Kreativ tænkning Anvend strukturerede brainstormmetoder Vælg ud fra opstillede kvalitetskrav Kreativ tænkning Vis produkt eller koncept Skab fælles billeder Målrettet logisk tænkning Gennemfør innovationen og vurder værdien Okt Note 2 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 1 stk 1 5 Bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik Bilag 3

72 Det overordnede tema for mit projekt, der danner grundlag for prøven er: Mødet mellem borger(e) og den professionelle social- og sundhedshjælper Navn: Studienummer: Klynge: Tutor: Fra Trin 2 : På baggrund af trin 1 stiller jeg denne opgave inden for det overordnede tema, som jeg fortsat vil arbejde innovativt med Opgaven er: Jeg arbejder inden for de erhvervsfaglige kompetencer, som fremgår af uddannelsernes overordnede formål (faneblad 2) og formålene for den enkelte uddannelse (faneblad 11) Afsluttende projekt Marts 2009

73 Tegnene på, at du løbende er i gang med at nå dit mål at bestå den afsluttende prøve Du kan Trin 1: Du kan iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Trin 2:Du kan vurdere, vælge og begrunde dit valg i forhold til formålet med den afsluttende prøve Trin 3: Du kan vise selvstændighed, være aktiv søgende og reflektere over iagttagelser Trin 4:Du kan vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Trin 5: Du kan arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget fx inden for (arbejds)miljø, samarbejde eller kommunikation Trin 6: Du kan præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, beskrivelse Trin 7:Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe for borgeren, for dig selv som social- og sundhedshjælper og evt. for arbejdspladsen Bedømmelsen ved den afsluttende prøve sker på baggrund af den mundtlige fremstilling i prøvesituationen. Det innovative projekt og den udarbejdede arbejdsportfolie danner grundlag for selve eksaminationen. Karakteren fastsættes efter 7-trins skalaen på baggrund af formålet med den afsluttende prøve og eleven erhvervsfaglige kompetencer både faglige og personlige, som de er kommet til udtryk i prøvesituationen. Afsluttende projekt Marts 2009

74 Trin 1 er kreativt arbejde: På trin 1 skal du medvirke til en fælles idé-generering ud fra opgaver, behov eller muligheder, som du har observeret, undersøgt eller arbejdet med inden for det overordnede tema Husk PIPPI: Pippi tror altid på sig selv - at hun kan de mest fantastiske ting og at intet er umuligt. Hun gør tingene på en ny og anderledes måde, som skaber ideer. TEGN for Trin 1: Du kan iagttage og beskrive dine iagttagelser kreativt Afsluttende projekt Marts 2009

75 Trin 2 er logisk arbejde: På baggrund af trin 1 stiller jeg denne opgave inden for det overordnede tema, som jeg fortsat vil arbejde innovativt med Opgaven er: TEGN for trin 2: Du kan vurdere, vælge og begrunde dit valg i forhold til formålet med den afsluttende prøve Afsluttende projekt Marts 2009

76 Trin 3 er logisk arbejde: Mine iagttagelser tidligere og nye som belyser min opgave TEGN for trin 3: Du kan vise selvstændighed, være aktiv søgende og reflektere over iagttagelser Afsluttende projekt Marts 2009

77 Trin 4 er kreativt arbejde: Mulige løsninger på den opgave, jeg har stillet mig TEGN for trin 4: Du kan vise forskellige kreative muligheder til opgavens løsning Afsluttende projekt Marts 2009

78 Trin 5 er logisk arbejde: Jeg vælger denne løsning ud fra opstillede kvalitetskrav inden for uddannelsens rammer TEGN for trin 5: Du kan arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre - og kan opstille kvalitetskrav til løsningsforslaget fx inden for (arbejds)miljø, samarbejde eller kommunikation Afsluttende projekt Marts 2009

79 Trin 6 er kreativt arbejde: Lav modellen, illustrationen, beskrivelsen, som du vil vise for andre TEGN for trin 6: Du kan præsentere din opgaveløsning i form af model, illustration, beskrivelse mv Afsluttende projekt Marts 2009

80 Trin 7 er logisk arbejde: Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe for borgeren, for dig selv som social- og sundhedshjælper og evt. for arbejdspladsen TEGN for trin 7: Du kan give forslag til, hvordan det nye kunne virke og reflektere over hvilke værdier, det kunne skabe for borgeren, for dig selv som social- og sundhedshjælper og evt. for arbejdspladsen Afsluttende projekt Marts 2009

81 SUNDHEDSFAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 Hjælperleksikon Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 Førstehjælp 5. Udgave Dansk Røde Kors PENSUM LÆREBOG Social- og sundhedshjælperuddannelse Hvorfor uddannelse? Side Aldring Hvad sker der når vi bliver ældre? Side Den nyeste ældreforskning Side Sanser Sanser Side Synssansen Side Høresansen Side Følesansen Side Lugtesansen Side Smagssansen Side Balancesansen Side Muskelhukommelsessansen Side 198 Juli 09 21

82 Omsorg og samarbejde Hvad er omsorg? Side Omsorgssvigt og overgreb Side Hjælp til selvhjælp og egenomsorg Side Sprogsvigt Hvad sker der når sproget svigter? Side Aktiviteter og livsudfoldelse Hvad er Maslows behovspyramide? Side Bevægeapparatet og aktivitet Hvad er bevægeapparatet Side Smerter og livsudfoldelse Smerter og deres betydning for livsudfoldelsen Side Personlig hjælp og pleje Personlig hjælp og pleje i hverdagen Side 320 Hvad er personlig pleje? Side Borgerens normer og vaner i forbindelse med personlig pleje Side Andre ting der indgår i den personlige pleje Side Væskebalance og fordøjelse Hvorfor skal borgeren have væske? Side Inkontinens Side Fordøjelsen Side Kredsløb og luftveje Hvordan kan du hjælpe borgeren med at styrke kredsløbet? Side Hvordan kan du hjælpe borgeren med at Styrke luftvejene? Side Hukommelsessvigt Hukommelse Side 396 Når hukommelsen svigter Side Konfusion Side Juli Tab og død Pleje til det døende menneske Side Hvilke tab oplever det døende menneske? Side Døden før tiden Side 462 Døden nu Side At se et dødt menneske for første gang Side Obduktion Side 470 Plejeorlov til pleje af alvorligt syge Side Hospice Side Dødsattest Side

83 LEKSIKON Apopleksi Side 13 Bevægeapparatet Side Blærebetændelse Side Diabetes Side Fordøjelsen og fordøjelseskanalen Side Forstoppelse Side 39 Hud, slimhinder og hår Side Kredsløbet Side Lammelser - lejring Side 68 Luftvejene Side Medicingivning Side Nervesystemet Side Nyrer og urinveje Side Tryksår Side Øjenlidelser Side Øret Side ANDET Førstehjælp, Dansk Røde Kors Juli 09 21

84 SOCIAL- OG SAMFUNDSFAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 Hjælperleksikon Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 PENSUM LÆREBOG Etik, moral og menneskesyn Hvad er etik? Side Hvad er moral? Side Hvad er menneskesyn? Side Normer og tiltaleformer Side Hvad er tavshedspligt? Side Hvad er aktindsigt og notatpligt? Side 58 Arbejdsmiljø Hvad er et godt arbejdsmiljø? Side Hvordan er arbejdsmiljøet? Side Vurdering af arbejdsmiljøet Side Hvordan passer du på dig selv i dit arbejde? Side Juli Sundhedspolitik Sundhed tæt på borgeren Side 117 Hvilke aktiviteter har det offentlige sundhedsvæsen? Side 118 Hvordan har staten sat rammer for sundhedsarbejdet? Side Hvad kan vi gøre i fællesskab? Side Dit eget ansvar Side Hvordan kan du arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme? Side Politiske rammer i Danmark Hvad er demokrati? Side

85 Offentlige opgaver Stat Side 128 Region Side 129 Kommune Side Hvad er grundtanken i dansk socialpolitik? Side Ældrepolitik Ældrepolitikken i dag Side Serviceloven Hvad siger lov om social service? Side Hvem kan modtage hjemmehjælp? Side Kvalitetsstandarder Side 143 Lejlighedsvis aflastning Side 143 Hjælpemidler Side Forbrugsgoder Side Boligændringer Side Boligen Boligen Side Boligen en del af os selv Side Hvad siger loven? Side 150 Hvordan får man en handicapvenlig bolig? Side Hvad betyder boligen for hverdagslivet? Side 152 Boligskift Side 153 Nærmiljøets betydning Side 154 Flytning til en anden kommune Side Økonomisk hjælp til boligen Side 155 Varmetillæg Side Kultur og værdier Kultur og værdier Side 157 Relevant viden om borgeren Side Borgerens kulturelle sammenhæng Side Hvad er et netværk? Side At skærpe opmærksomheden mod menneskers forskellighed Side Hverdagshistorien Side Livshistorien Side Generationshistorien Side Hvordan kan de tre historier berige hinanden? Side Juli Tab og død Pleje til det døende menneske Side Hvilke tab oplever det døende menneske? Side Døden før tiden Side 462 Døden nu Side At se et dødt menneske for første gang Side Obduktion Side 470 Plejeorlov til pleje af alvorligt syge Side Hospice Side Dødsattest Side

86 PÆDAGOGIK MED PSYKOLOGI PENSUMLISTE MATERIALER: Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 Kompendium PENSUM LÆREBOG Introduktion til social- og sundhedshjælperfaget Introduktion til social- og sundhedshjælperfaget Side Livsmønstre Side Forskellige livsbetingelser Side Hjemmet som arbejdsplads Side Arbejdssammenhæng Side Tilværelsessammenhæng Side Etik, moral og menneskesyn Hvad er etik? Side Hvad er moral? Side Hvad er menneskesyn? Side Normer og tiltaleformer Side Samarbejde på arbejdspladsen Identitet Side Grupper og roller Side Hvordan tackler du konfliktsituationer? Side Maj Kultur og værdier At skærpe opmærksomheden mod menneskers forskellighed Side Hverdagshistorien Side Livshistorien Side Generationshistorien Side Hvordan kan de tre historier berige hinanden? Side Aldring Hvad sker der når vi bliver ældre? Side Den nyeste ældreforskning Side

87 Kommunikation Kommunikation Side Alting hænger sammen med alt andet i verden Side Hvad betyder sanserne for kommunikationen? Side 224 Envejskommunikation Side 225 Tovejskommunikation Side 225 Skriftlig kommunikation Side Mundtlig kommunikation Side 227 Normalitet og afvigelse Normalitet og afvigelse Side Normalitet? Side Et afvigende liv Side Handicap Handicapbegrebet Side Holdninger til handicappede Side Sindslidelse Hvad er en sindslidelse? Side 417 Hvad vil det sige at være psykotisk? Side Hvad vil det sige at være angst? Side Hvad vil det sige at være aggressiv? Side Hvor møder du den sindslidende borger? Side Sorg, Krise og mestring Sorg Side Den normale sorgprocess Side Hvad sker der hvis sorgen ikke bearbejdes? Side 449 Reaktioner hos pårørende til borgere med uhelbredelig sygdom Side Krise og mestring Side KOMPENDIUM Holdninger og fordomme Identitet Juli 09 Udviklingspsykologi Pædagogiske arbejdsmetoder Dokumentation og formidling 21

88 AKTIVITETS- OG PRAKTISK FAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Lærebog for social- og sundhedshjælpere Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 Hjælperleksikon Jette Nielsen og Lene Wolff (Red.) 3. udgave, 1. oplag Munksgaard Danmark København 2009 Naturfag for social og sundhedshjælpere Henrik Andersen, Lene Shade Jensen og Ulla Larsen 2. Udgave Munksgaard Danmark Pjecer: Kostpolitik for Ældre Københavns Kommune, Sundhedsforvaltningen 2004 Hvorfor dyrke idræt? Lis Puggaard Ældreforum 1997 PENSUM LÆREBOG Juli Arbejdsmiljø Hvordan er arbejdsmiljøet? Side Vurdering af arbejdsmiljøet Side Hvordan passer du på dig selv i dit arbejde? Side Forflytning i samarbejde med borgeren Hvorfor forflytninger? Side Forskellen på løfteteknik og forflytning Side Grundprincipper i forflytningsteknik Side Forflytningsskema Side Hvordan udnyttes fordelene ved de fysiske love? Side Eksempler på andre hjælpemidler ved forflytning Side 108 Hvordan lærer du forflytningteknik? Side Forflytningsteknik i hverdagen Side

89 Kultur og værdier Kultur og værdier Side 157 Relevant viden om borgeren Side Borgerens kulturelle sammenhæng Side Hvad er et netværk? Side At skærpe opmærksomheden mod menneskers forskellighed Side Hverdagshistorien Side Livshistorien Side Generationshistorien Side Hvordan kan de tre historier berige hinanden? Side Aktiviteter og livsudfoldelse Hvad er aktiviteter? Side Hvorfor er vi mennesker i aktivitet? Side Hvordan arbejder du aktiverende? Side Hvordan motiverer du tíl aktivitet? Side Hvordan går du i gang med at arbejde aktiverende? Side Bevægeapparatet og aktivitet Hvad er bevægeapparatet? Side Smerter og livsudfoldelse Smerter og deres betydning for livsudfoldelsen Side Ernæringen Ernæring Side Borgerens normer og vaner i forhold til ernæring Side Madlavning Normer og vaner ved madlavning Side 289 Hygiejniske regler ved madlavning Side Tilberedning af morgenmad og frokost Side 293 Tilberedning af mad i mikrobølgeovn Side Opbevaring af maden Side 294 Opbevaring af letfordærvelige fødevarer Side Kosttilbud Side Hjælp og støtte til praktiske opgaver Hvad er praktisk hjælp Side Borgerens normer og vaner i forbindelse med rengøring Side Borgerens normer og vaner med tøjvask Side Borgerens normer og vaner ved indkøb Side Ærinder i bank og posthus Side 319 Juli 09 21

90 Væskebalance og fordøjelse Hvorfor skal borgeren have væske? Side Fordøjelsen Side Hukommelsessvigt Når hukommelsen svigter Side LEKSIKON Bevægeapparatet Side Diabetes Side Forflytning, eksempler Side Kostens næringsstoffer Side Kostens sammensætning Side Kost, speciel Side Vaskemærker i tøj Side NATURFAG Miljø spild eller ressource? Hvad er forurening? Side Hvad er spildevand? Side Hvad skal vi lægge mærke til? Side ANDET Kostpolitik for ældre Hvorfor Dyrke Idræt? Juli 09 21

91 DANSK PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Dansk i rosenhaven Astrid Bojesen og Karin Eckersberg 1. Udgave Munksgaard Danmark Danskkompendium Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og Sundhedsskolen i KBH 2006 Redigeret Februar 2006 Tid til fortid Marianne Kjer Indblik 2003/4 4 sider Fru Poulsen får altid besøg John Nehm 1979 Fra Dansk for indgangsåret Munksgaard 2000 Redigeret af Anne Lise Skat Sørensen 8 sider Ahmets fødselsdag Marianne Schjøtt Arestrup Ældresagen Juni sider Dyrekredsen Vægten Kim Fupz Aakeson Tolv fortællinger Gyldendal sider Maj Til mine forældre Carsten René Nielsen 1 side Til mine forældre Gustaf Munch-Petersen 1 side Noget om lige og skæve Halfdan Rasmussen 2 sider

92 Se nærmere til Family Planning News 2 sider En af dem fra øerne Fra: Hvis vi elskede mere Martha Christensen Fremad 19 sider Sørgmodig ældreblues Pernille Plaetner 2 sider Køkkenromantik Marit Walle Oliemaleri 1989 Et liv i bevægelse! Ferrosan Reklame Helse side Her er dælen duleme flot! Torgny Indblik 2003/4 3 sider Jan 07 21

93 ENGELSK PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: English for Care Workers Anna Adhémar 1. Udgave Munksgaard Danmark Maj-10 21

94 NATURFAG PENSUMLISTE MATERIALER Bøger: Naturfag for social- og sundhedshjælpere Henrik Andersen m.fl. Køkkenhygiejne kompendium, med uddrag fra: Almen Fødevarehygiejne. Basisuddannelse 2000 Solvej Sørensen Erhvervsskolernes forlag Hygiejne Kirsten Grøn Erhvervsskolernes forlag PENSUM NATURFAG Jordens kredsløb er milliarder af usynlige atomer Jordens kredsløb er milliarder af usynlige atomer Side 15 Hvordan fungerer jordens kredsløb? Side Hvad består vores mindste byggesten - atomerne - af? Side Hvordan får du en kemisk reaktion til at stemme? Side Syrer og basers kemi Hvad er en syre? Side 36 Hvorfor er nogle syrer stærke og nogle svage? Side Hvad er en base? Side Hvad er ph? Side Hvad sker der hvis man blander en syre med en base? Side 42 Hvor anvender man syrer og baser? Side Findes der syrer og baser i vores krop? Side Jan Energigivende næringsstoffer Hvad er energi? Side Hvad bruges madens energi til? Side Hvilke næringsstoffer giver energi? Side Hvad er masseprocent? Side Hvad er energiprocent? Side Hvordan vurderes kostens sammensætning? Side 63 Hvad er vitaminer? Side 63 67

95 Nu 3-dobbelt enzymsystem! Hvad er et enzym? Side Hvordan arbejder enzymer? Side Hvad er enzymer afhængige af? Side Navngivning af enzymer Side 71 Hvor bruges enzymer uden for kroppen? Side Hvor bruges enzymer i kroppen? Side Er rengøring kemi? Hvorfor gøre rent? Side Hvad er det der skal fjernes? Side Hvilke rengøringsmidler er der brug for? Side 79 Er vand et rengøringsmiddel? Side Hvad gør rengøringsmidlerne? Side Hvad indeholder rengøringsmidlerne? Side Er rengøringsmidler sure eller basiske? Side Er rengøringsmidler sundhedsskadelige? Side Mikroorganismerne og smittevejene Hvor findes mikroorganismer? Side Hvilke mikroorganismer findes der? Side Hvad er smitte, og hvordan bringes den videre? Side Miljø spild eller ressource? Hvad er forurening? Side Hvad er spildevand? Side Hvad skal vi lægge mærke til? Side Kraft og arbejde Mål Side 121 Hvor sker de fleste forflytningsulykker? Side Hvad er kraft og arbejde? Side Hvordan bruger du de fysiske love ved forflytninger? Side Hvad er sammenhængen mellem muskelarbejde og moment? Side KOMPENDIUM Køkkenhygiejne (kompendium) Almen Fødevarehygiejne Side 9 11 Side Side Side 29 Hygiejne Side Side 37 Side Jan 07 21

96 Skole og praktikuddannelsen trin 1 og 2 Læring og udvikling Eleven -arbejder med logbog, læringsaftaler og uddannelsesplan Samfundet - Samfundets tilbud - Arbejdsmiljøpolitik Eleven -reflekterer Mødet Arbejdspraksissiden Mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden. Tilværelsessiden Eleven som professionel: indenfor Social og sundhedsområdet - i hjemmeplejen, herunder borgerens eget hjem og i bo og dagtilbud Sundheds og psykiatriområdet - på hospitaler og psykiatriske bo og dagtilbud I skolens læringsrum og i praktikkens praksisfællesskaber udvikler eleven sine faglige og personlige kompetencer til at træde ind i borgerens hverdagsliv på en etisk og respektfuld måde Borgerens liv og hverdag - Oplevelse af situationen - Bolig - Netværk - Individuelle betingelser - Hverdagens rytme Værdigrundlag - Syn på borgeren - Etiske overvejelser - arbejdsmiljø - Målsætninger Eleven - er aktivt opsøgende og indgår i samspil med andre Eleven kan - koble teori og praksis Eleven - evaluerer sin udvikling af både faglige og personlige kompetencer Aug Formålet med skoleuddannelsen er: at eleven arbejder i anerkendende læringsmiljøer, hvor der lægges vægt på differentiering for at udvikle faglige og personlige kompetencer og forståelse for rollen som professionel fagperson Formålet med praktikuddannelsen er: at eleven tilegner sig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab ved at udføre og reflektere over daglige arbejdsopgaver inden for området

97 Figuren på faneblad 22 er et overbliksbillede en illustration af de mange elementer, redskaber og processer der er relateret til Praktikken som læringsrum. Hvis man på skift trækker enkelte dele i forgrunden og lader andre træde i baggrunden, får man øje på enkeltdele og mange nuancer. Trækkes MØDET i forgrunden, så er det med til at synliggøre mødet mellem borgeren og social- og sundhedsassistenteleven, et møde som rummer arbejdspraksissiden og tilværelsessiden, og når Samfundet trækkes i forgrunden bliver det synligt, at mødet altid foregår i en kontekst, og trækkes værdigrundlaget i forgrunden, bliver det synligt, at der i mødet er meget på spil som på forskellig vis kommer til udtryk i mødet med borgeren, pårørende og de arbejdspraksisfællesskaber som eleven indgår i. trække feltet at reflektere i forgrunden sammen med arbejdspraksissiden. Intentionen med siden er at synliggøre praktikuddannelsen som et læringsrum man bevæger sig rundt i, som både rummer det samme, men også noget forskelligt, bl.a. afhængig af hvilket (praktik) område man befinder sig i, og hvilket tema der er aktuelt og på hvilket tidspunkt af uddannelsen, man aktuelt befinder sig. Det er i cirklen, at hverdagslivsperspektivet som praksis og som en slags analytisk ramme kommer til udtryk. Hverdagslivsperspektivet går igennem uddannelsen både i skoleundervisningen og i praktikuddannelsen. Cirklen er det felt som rummer læringssituationer og muligheder, og hvor kompetenceudviklingen er i fokus. Centrale elementer, redskaber og processer illustreres som den uddannelsesgrund, der er knyttet til cirklen, og illustrere at bevægelser i læringsrummet er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Det understreger fokus på uddannelse og læring, når det synliggøres at målet også er, at eleven kan: arbejde med logbog og uddannelsesplan reflektere arbejde med læringsaftaler, koble teori og praksis evaluere både sine faglige og personlige kompetencer Senest ændret Aug Et af ovenstående felter f.eks. at koble teori og praksis, kan trækkes i forgrunden sammen med mødet. På samme måde kan det også være meningsfyldt at

98 Mål med praktikuddannelsen Eleven kan: A. i samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes B. observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særlig henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen I. vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området. C. vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunens kvalitetsstandarder D. formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov E. arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag og voldspolitik samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde F. arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne Senest ændret Aug G. kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde H. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere

99 Vejledning til at arbejde med læringsaftaler: Elev praktikvejleder En forudsætning for at arbejde med læringsaftaler er, at den pågældende afdeling er bevidst om, hvilke mål inden for de faglige og personlige kompetencer i praktikuddannelsen, eleven kan arbejde med i afdelingen ud fra de opgaver for læring afdelingen kan tilbyde En læringsaftale gælder for en uge uanset nogle mål strækker sig over en længere periode. Det betyder, at der er vejlednings-/ evalueringssamtaler ugentligt Den individuelle uddannelsesplan og evt. tidligere standpunktbedømmelser danner udgangspunkt for at udarbejde læringsaftaler med henblik på at nå slutmålene for praktikuddannelsen Omkring midtvejs i den aktuelle praktikperiode udarbejdes en status med henblik på, hvilke mål der skal have særlig fokus i den sidste del af praktikperioden Arbejdet med læringsaftalerne er et fælles ansvar og foregår i et samarbejde mellem elev og praktikvejleder,og det er eleven der udfylder forsiden af læringsaftalerne praktikvejlederen udfylder bagsiden Logbogen bruges som redskab til refleksion over daglige arbejdsopgaver og indgår derfor som en del af elevens forberedelse til den ugentlige samtale om læringsaftalen Det anbefales, at eleven medbringer sine læringsaftaler til det efterfølgende praktiksted Indhold Hvilke er mine mål for den kommende uge? Hvilke kompetencer skal trænes? Der præciseres, hvilke af praktikuddannelsens mål inden for faglige og personlige kompetencer, der aktuelt for den enkelte elev er i spil i forhold til indholdet Strategi Hvad vil jeg gøre for at opnå disse mål? Hvordan vil jeg planlægge det? Elevens individuelle læringsstil er vigtig, ligesom at få fastsat et vejledningsbehov eksempelvis før-, under og eftervejledning Senest ændret Jan Udbytte Hvad skal det lærte bruges til? Gennem refleksion at få eleven til at koble teori og praksis og til fortsat at udvikle faglige og personlige kompetencer

100 Evaluering Hvordan vil jeg evaluere mit arbejde med disse læringsmål? Logbogen er et redskab til refleksion over daglige arbejdsopgaver og indgår derfor som en del af elevens forberedelse til den ugentlige samtale om læringsaftalen Praktikvejlederens notater Der tages udgangspunkt i konkrete eksempler, der beskriver elevens udvikling i arbejdet med læringsaftalens Indhold Strategi Udbytte og Evaluering Det vil være en fordel, at praktikvejlederen bruger taksonomien fra 7 trins skalaen Senest ændret Jan 05 24

101 Læringsaftale Praktikperiode: Læringsaftale nummer: Dato: Indhold Hvilke er mine mål for den kommende uge? Hvilke kompetencer skal trænes? Strategi Hvad vil jeg gøre for at opnå disse mål? Hvordan vil jeg planlægge det? Udbytte Hvad skal det lærte bruges til? Evaluering Hvordan vil jeg evaluere mit arbejde med disse læringsmål? Senest ændret Jan Praktikvejlederens og elevens underskrift

102 Praktikvejlederens notater Senest ændret Jan 05 24

103 Praktikerklæringer Kan downloades fra skolens hjemmeside 25

104 Social- og Sundhedsskolen, København Vognmagergade København K Telefon: Telefax: Fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Praktikerklæring for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper. Praktikerklæringen kan suppleres med vedlagte bilag. I bilaget beskrives elevens arbejdsområder og målopfyldelse ved praktikperiodens afslutning. Praktikererklæringen og evt. bilag udfyldes af den praktikansvarlige i samarbejde med eleven. Navn: Cpr nr.: Holdnummer: Har i perioden til gennemført den praktiske del af uddannelsen: Arbejdsgiver: Praktikstedet/afdelingens navn: Vejledende standpunktsbedømmelse Eleven har nået målene for praktikperioden, jf. elevens personlige uddannelsesplan: Ja Nej Praktikken er: Godkendt Ikke godkendt Evt. begrundelse for vurdering, herunder mål som eleven skal arbejde videre med i efterfølgende praktik (skal udfyldes ved nej til spørgsmålet, om eleven har nået mål for praktikperioden samt ved bedømmelsen ikke godkendt ) Dato/underskrift (praktikansvarlig) Dato/underskrift (praktikvejleder) Kopi af erklæringen sendes til elev. Original sendes til skole. Praktikerklæring SSH [S] Udskrevet klokken 09:04:30 Side 1/2

105 Fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Bilag til praktikerklæring til social- og sundhedshjælperuddannelsen, den vejledende standpunktsbedømmelse, som kan vedlægges praktikerklæringen Eleven har i praktikperioden beskæftiget sig med følgende arbejdsområder: Praktikmål, som eleven skal opfylde: Eleven kan A. i samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes, B. observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret, C. vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholde sig til kommunens kvalitetsstandarder, D. formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov, Eleven har opfyldt målet (sæt kryds) E. arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag og voldspolitik samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social og sundhedshjælperens rolle og arbejdsområde, F. arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne, G. kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde, H. alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særlig henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen og I. vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området. Eleven har følgende særlige behov i den efterfølgende skoleundervisning og de kommende praktikperioder: (Feltet udfyldes kun, hvis eleven har særlige behov) Praktikerklæring SSH [S] Udskrevet klokken 09:04:30 Side 2/2

106 Social- og Sundhedsskolen, København Vognmagergade København K Telefon: Telefax: Fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Afsluttende praktikerklæring for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper. Navn: Cpr nr.: Holdnummer: Har i perioden til gennemført uddannelsens 1. praktikperiode: Arbejdsgiver: Praktikstedet/afdelingens navn: Har i perioden til gennemført uddannelsens 2. praktikperiode: Arbejdsgiver: Praktikstedet/afdelingens navn: Afsluttende praktikbedømmelse Eleven har nået de samlede mål for den praktiske del af social- og sundhedshjælperuddannelsen. Praktikken er: Godkendt Ikke godkendt Evt. begrundelse for vurdering (skal udfyldes ved bedømmelsen ikke godkendt ) Dato/underskrift (praktikansvarlig) Dato/underskrift (praktikvejleder) Kopi af erklæringen sendes til elev. Original sendes til skole. Praktikerklæring SSH (afsluttende) [S] Udskrevet klokken 09:09:27 Side 1/1

107 Bedømmelseskriterier: Karakterskalaen I 7-trins-skalaen er fokus på de mangler, der er i præstationen og hvor væsentlige manglerne er i forhold til fagets mål. Bestået Betegnelse Beskrivelse 12 Den fremragende præstation Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 10 Den fortrinlige præstation Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 7 Den gode præstation Gives for den gode præstation der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler 4 Den jævne præstation Gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 02 Den tilstrækkelige præstation Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Ikke bestået Betegnelse Beskrivelse 00 Den utilstrækkelige præstation Gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål -3 Den ringe præstation Gives for den helt uacceptable præstation Senest ændret Jul 07 29

108 Bedømmelseskriterier: Evaluering af personlige kompetencer Nedenstående er et uddrag fra Uddannelsesstyrelsens hæfte Evaluering af de personlige kompetencer i sosu til brug for det løbende arbejde med at udvikle og evaluere personlige kompetencer i skole og praktikperioder og vurdering i prøvesituationen ved det afsluttende projekt. Det daglige arbejde med at udvikle personlige kompetencer I dagligdagen består arbejdet med udvikling af faglige og personlige kompetencer af et samspil mellem elevens selvstændige arbejde med læringsmål, evaluering og udnyttelse af læringsmiljøets muligheder og skolens læringsmiljø. Læringsmiljøet har til opgave at understøtte elevens læring og fastholde og synliggøre de formelle ydre krav, der stilles til eleven i uddannelsen. Eleven må i hele læreprocessen forholde sine egne læringsmål til målene for uddannelsen, sin egen evaluering i forhold til kravene for den eksterne evaluering og sin egen udnyttelse af skolens læringstilbud i forhold til de muligheder, skolen stiller til rådighed. Udvikling af faglige og personlige kompetencer kræver elevens involvering i og forholden sig til egen læreproces. Skematisk kan det illustreres som i modellen nedenfor, hvor elevens selvstændige arbejde med kompetenceudviklingen spejler sig i de ydre vilkår for uddannelsen. De personlige kompetencer er nu en tydelig del af uddannelsernes formål og mål. Det er derfor nødvendigt at evaluere disse gennem hele uddannelsen. Men det er vigtigt at fastholde, at personlige kompetencer i sin natur er tættere knyttet til den enkeltes personlighed og derfor må behandles med skyldig hensyntagen til den enkeltes integritet og forudsætninger. Der kan således ikke være tale om, at eleven skal opnå i forvejen fastsatte slutmål og Ydre krav Mål og indhold i uddannelserne Ydre evaluering Prøver og standpunkter Praktiske bedømmelser, udtalelser Læringsrammer Undervisningsmuligheder vejledningsmuligheder, støttemuligheder, tekniske hjælpemidler etc. Senest ændret Jan 05 29

109 tildeles en bedømmelse på samme måde som ved faglige kompetencer. Evaluering af personlige kompetencer vedrører i høj grad den enkeltes proces og måder at forholde sig til uddannelsen, sin egen læringsstil og læringsmiljøets muligheder. Elevens opstilling af læringsmål for personlige kompetencer og evaluering af samme er derfor hovedhjørnestenen i det daglige arbejde med personlige kompetencer. Det er vigtigt i evalueringen at lægge vægt på den løbende evaluering, der giver mulighed for at sætte fokus på den enkeltes proces, og hvad der kan hæmme og fremme den. På den måde bliver det en fælles sag mellem den enkelte elev, elevgruppen og dennes lærer. Evalueringen vedrører ikke alene den enkelte elevs udvikling, men tillige læringsmiljøets muligheder for at understøtte udviklingen og elevens brug af disse muligheder. Der er således lagt op til en dialog mellem eleven og læreren/vejlederen. For at skabe og fastholde et grundlag for en sådan dialog er evalueringsmatrixen en mulig inspirationskilde (se nederst på siden). I den løbende evaluering må udviklingssigtet fastholdes, således at der hele tiden fokuseres på muligheder og potentialer i modsætning til begrænsninger og mangler. Senest ændret Jan 05 29

110 Bekendtgørelser og Uddannelsesordning for SOSU-uddannelsen Hovedbekendtgørelse nr. 901 af 09/07/ Bekendtgørelse om erhversuddannelser BEK nr 22 af 12/01/2010 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i Erhvervsuddannelserne BEK nr 882 af 06/07/ _og_sundhedsuddannelsens_uddannelsesordning.pdf Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i Erhvervsuddannelserne BEK nr 444 af 08/06/2008 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik BEK nr 163 af 07/03/2008 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik BEK nr 406 af 26/05/2009 Uddannelsesordning for Social og sundhedsuddannelsen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr 782 af 17/08/2009 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse BEK nr 262 af 20/03/2007 Okt-10 30

111 Lokal undervisningsplan for hovedforløbet: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 (Social- og sundhedsassistentuddannelsen). 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Social- og Sundhedsskolen København. Indgang og hovedforløb: Skolen er godkendt til at udbyde fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, og er godkendt til at udbyde følgende erhvervsuddannelser der er henført til denne indgang: Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) og trin 2 (Social- og sundhedsassistentuddannelsen) og Den pædagogiske assistentuddannelse. Vedr. praktiske oplysninger og ordensregler henvises til skolens hjemmeside under Uddannelser - Uddannelsesbog og fanebladet Praktiske oplysninger og ordensregler Fastsættelse af den lokale undervisningsplan: Undervisningsplanen til hovedforløbet Social- og sundhedsuddannelsen trin 1: Social- og sundhedshjælperuddannelsen trin 2: Social- og sundhedsassistentuddannelsen er blevet fastsat af skolen i et samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg vedr. Socialog sundhedsuddannelserne juli Undervisningsplanen vil senest blive revideret maj Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Skolens værdigrundlag har fokus på Respekt, Åbenhed og Kvalitet, og er bærende i såvel tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelser og undervisning som i skolens hverdag. Skolens pædagogiske grundlag bygger på, at vi sætter elever og kursister i centrum. Vi mener at alle som eleven møder i forbindelse med sin uddannelse, har betydning for elevens gennemførelse og oplevelse af succes i uddannelse. Vi vægter en anerkendende tilgang og pædagogik og mener at et møde mellem skole og elev der er præget af høje forventninger, er forudsætningen for elevens succes i uddannelsen. Vores udgangspunkt er, at elever og kursister i læring er aktive deltagere som indgår i sociale relationer og medvirker til at udvikle læringsmiljøer, der er præget af gensidig respekt, tillid og mangfoldighed. August 08 Side 1 af 14

112 Vores udgangspunkt er også at alle elever har udviklingspotentiale og har brug for forskellige udfordringer og former for støtte i forhold til at udvikle personlige og faglige kompetencer, opnå større og større nysgerrighed og selvstændighed være i en vekseluddannelse Den individuelle tilrettelæggelse af elevens uddannelsesforløb udmøntes i elevens personlige uddannelsesplan, som tager udgangspunkt i vurderinger af den enkelte elevs kompetencer. Der lægges vægt på, at realkompetencevurderingen sker i et samarbejde med eleven, hvor eleven er aktiv og gennem processen også selv bliver afklaret om egne styrker, læringsbehov og læringsstil. Endvidere lægges der vægt på at afklaringen, vurderingen og udmøntningen af den personlige uddannelsesplan sker i et samarbejde mellem elev, skole og praktik. Skolen lægger vægt på skiftet i fokus fra lærerens undervisning til elevens læring. Med fokus på ordet læring henvises til: resultaterne af de læreprocesser der finder sted hos den enkelte hvor læring betegner det der er lært eller den ændring der har fundet sted de psykiske processer der finder sted i den enkelte og som kan føre frem til resultaterne. Ordet Læring og læreprocesser henviser til de samspilsprocesser mellem den enkelte og dennes materielle og sociale omgivelser., der direkte eller indirekte er forudsætninger for de indre læreprocesser og muligheden for læring. Dette er illustreret i følgende figur 1 INDHOLD tilegnelse DRIVKRAFT INDIVID samspil OMVERDEN Skolen ønsker også at understrege, at læring er en både kropslig, følelsesmæssig og 1 Fra Illeris Læring August 08 Side 2 af 14

113 kognitiv proces. Den skitserede læringsforståelse danner grundlag for og afspejles i skolens pædagogiske tilgang og praksis. Læring finder sted i forskellige læringsrum, både i hverdagslivet, i skole- og uddannelsessammenhæng, i arbejdslivet, i fritidslivet og kan være netbaseret. Læringsrum i skole- og uddannelsesammenhæng skal primært opfattes som en metafor. I skolen arbejdes der med forskellige læringsrum der hver især frembyder forskellige læringsmuligheder, stiller forskellige krav til elevernes måde at deltage på ligesom det betyder at lærerne varetager forskellige lærerroller. Læringsmuligheder og situationer etableres i åbne lærings miljøer omkring klynger af elever og et lærerteam. Grupperne er organiseret i forpligtende praksisfællesskaber, der hver har tilknyttet en tutor der har fokus på den enkelte og klyngens kompetenceudvikling og på praksisfællesskabet mellem eleverne i klyngen. Skolen støtter at eleverne deltager i praksisfællesskaberne gennem hele uddannelsen. Skolen vægter at eleverne arbejder praksisnært og med problemstillinger og situationer fra det kommende arbejdsområde. Skolen kvalificerer eleverne til erhvervslivet gennem en 37 timers ugentlig tilrettelæggelse af forskellige former for læringsaktiviteter. Skolen stiller faciliteter i det åbne læringscenter til rådighed for eleverne alle hverdage i tidsrummet mellem klokken 7 og Overordnet bedømmelsesplan. Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt jf. hovedbekendtgørelse. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolebevis, som udstedes til eleven når grundforløbet er gennemført. Det er hensigten med den løbende bedømmelse at eleven bliver aktiv i afklaring af eget niveau og læringsbehov at eleven får feed-back og inspiration og støtte til at formulere nye læringsmål og indsatser at udpege områder hvor der er behov for en forstærket indsats Bedømmelsesplanen indgår som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der arbejdes med en løbende evaluering af elevens udvikling af de faglige og personlige kompetencer hvor både eleven og tutor er aktive i den proces. På skolen opfatter vi evaluering som en kilde til refleksion i og refleksion over praksis. Bevidst og målrettet brug af evaluering og feedback ses som en kilde til læring og udvikling af praksis. I forhold til elevernes læring arbejdes der i videst muligt omfang med August 08 Side 3 af 14

114 en dynamisk tilgang kaldet SMTTE, som står for Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag, Evaluering. Der henvises til skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele som er beskrevet konkret på indgangsniveau eller uddannelsesniveau. Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakter) Prøver 1.4. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering. 1 Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan (en persons samlede viden, færdigheder og kompetencer hvad enten de er erhvervet i det formelle uddannelsessystem, i arbejdslivet eller i andre sammenhænge) Formelle kompetencer defineret som det eleven har papir på Ikke formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres f.eks. i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig i andre sammenhænge og som man ikke nødvendigvis har papir på. Denne realkomptencevurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortning af uddannelsen og på fastsættelse af et evt. højere niveau for f.eks. grundfag. 2. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid ved prøver, tilvalg af anden støtte, behov for lektiecafe og evt. tilbud om mentor eller kontakt til fastholdelseskonsulent. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for støtte for at gennemføre uddannelsen. Realkompetencevurderingen sker inden for de første 2 uger af uddannelsesforløbet og munder ud i formuleringen af den personlige uddannelsesplan. Der lægges vægt på at gennemførelsen af realkompetencevurderingen sker i et samarbejde med praktikvirksomhederne for så vidt angår vurdering af de kompetencer der er knyttet til praktikuddannelsen, endvidere lægges der vægt på at eleven er aktiv gennem processen og selv bliver afklaret om egne styrker, læringsstil og lærings- og særlige behov for støtte. Endvidere lægges der vægt på, at afklaringen og vurderingen munder ud i at den personlige uddannelsesplan udformes i et samarbejde mellem elev, skole og praktik, og at der er truffet aftale om hvornår der evt. skal foretages en planlagt revurdering af den personlige uddannelsesplan. 1.5 Eksamensregler I eksamenskriterier for prøver der udarbejdes efter skolens bestemmelser, lægges der vægt på at prøverne afspejler de metoder som eleven er bekendt med fra daglige læringsaktiviteter. Der lægges vægt på at prøver har til formål at skabe læring. August 08 Side 4 af 14

115 I de sammenhænge hvor der medvirker censorer i grund- og områdefag vil det være lærere fra andre uddannelsesinstitutioner. I den afsluttende prøve på grundforløbet vil det være lærere fra andre uddannelsesinstitutioner og i forhold til den afsluttende prøve på hovedforløbene indstiller skolen til undervisningsministeriet censorer fra praktikområdet. Eksamensregler for område/grundfag og afsluttende prøver fremgår af skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen for de forskellige uddannelser. August 08 Side 5 af 14

116 2. Hovedforløbet Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (Social- og sundhedshjælper) og trin 2 (Social- og sundhedsassistent) 2.1. Praktiske oplysninger Medarbejdere: Eleverne på hovedforløbet er knyttet til et lærerteam. Lærerne i teamet vil også være tutor for den enkelte og for en klynge af elever. Eleven kan kontakte sin tutor og teamets øvrige lærere i hverdagen i de åbne læringsmiljøer og på mail og efter aftale på telefon. Til hovedforløbet er der knyttet uddannelsesvejledere, der udover samarbejde med tutor også har et udvidet samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning i forhold til elever som er under 25 år. Eleven kan kontakte skolens uddannelsesvejledning ved personlig henvendelse, på mail eller pr. telefon. Skolen har endvidere en fastholdelseskonsulent, der samarbejder med lærere og elever. Eleven kan kontakte fastholdelseskonsulenten ved personlig henvendelse i uddannelsesvejledningen, på mail eller pr. telefon. Der er et samarbejde mellem uddannelsesadministration, serviceafdelingen, skolens ledelse, lærere og elever om elevens uddannelse og hverdag på skolen. Uddannelsesadministrationen kan kontaktes ved personlig henvendelse, på mail eller pr. telefon. Endvidere vil der på hovedforløbet være et samarbejde med bl.a. repræsentanter fra praktikvirksomheder. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Uddannelsen er tilrettelagt i (tema)moduler. Temaerne er relateret til Hverdagslivsperspektivet som referenceramme. En illustration af hverdagslivsperspektivet fremgår af Uddannelsesbogen. I hverdagslivsperspektivet i uddannelsesmæssig sammenhæng er der fokus på tilværelsessiden, på arbejdspraksissiden og på mødet mellem tilværelsessiden og arbejdspraksissiden og den samfundsmæssige kontekst mødet foregår i. Hverdagslivsperspektivet er både en tilgang til det indholdsmæssige fokus i temaerne og en tilgang der sætter fokus på det enkelte menneske muligheder og betingelser for at håndtere hverdagslivet. Endvidere er det en tilgang der åbner muligheder for at få øje på de mange hverdagsliv og en tilgang der sætter fokus på læringsmuligheder i mødet mellem mennesker i forskellige sammenhænge. Uddannelserne på hovedforløbet er opdelt i moduler kaldet læringsaktiviteter, som er knyttet til hver sit tema. Den bærende struktur i opbygningen af modulerne er som nævnt indholdsmæssigt knyttet til hverdagslivsperspektivet. Temaerne vil som et pespektiv August 08 Side 6 af 14

117 have fokus på ældre, på handicappede og på akut og kronisk syge og på tilværelsessiden og mødet med de(n) professionelle og på de samfundsmæssige betingelser og rammer for dette møde. Som et andet perspektiv vil temaerne have fokus på arbejdspraksissiden og eleven som professionel i et arbejdspraksisfællesskab og på mødet med borgeren på de samfundsmæssige betingelser og rammer for dette møde. Modulerne er indholdsmæssigt bygget op over en (ramme)fortælling hvortil der er knyttet læringselementer, der både kan være opgaver, øvelser og mange andre forskellige aktiviteter. På alle moduler er kompetencemålene i fokus, og det fremgår af de enkelte moduler hvilke mål der kan være i spil. Mål fra område- og grundfag er integreret i de enkelte moduler, men på en måde, så målene også kan vælges fra, for de elever der har fået dem godskrevet. Eleverne vælger moduler efter læringsbehov, interesse og uddannelsesfokus jf. den personlige uddannelsesplan. Et grundlag i de didaktiske og metodiske overvejelser er fokus på at etablere et læringsmiljø som imødekommer de særlige udfordringer og behov som en meget differentieret elevgruppe repræsenterer. Et andet grundflag i de didaktiske og metodiske overvejelser er fokus på at uddannelserne er en vekseluddannelse, hvor elevens samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem elevens læring i såvel skole som praktikperioder. Læringssyn i en vekseluddannelse fremgår af skolens hjemmeside i Uddannelsesbogen under de enkelte uddannelser i faneblad 2 Om social- og sundhedsuddannelsen. Metodisk lægges der i tilrettelæggelsen vægt på at eleverne er aktive og får mulighed for at inddrage egne erfaringer, reflektere og give og modtage konstruktiv feed-back. Eleverne kan arbejde individuelt og i grupper med opgaverne, ligesom de kan være tilrettelagt som projektopgaver eller mere styrede forløb, og der vil være mulighed for at eleverne kan arbejde virtuelt Planlægningsprincipper for undervisningen Princippet i undervisningen bygger på den ide, at støtte eleverne og give dem betingelser for at være aktive og udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Der lægges vægt på at læring er en individuel proces der udfoldes i samspil med andre. Planlægningen har fokus på at kunne imødekomme forskellige læringsstile og medvirke til at respekt, tillid og mangfoldighed bliver til praksis i samværet og samspillet mellem eleverne. Der lægges vægt på at læring sker i et miljø der er præget af og som udvikler en Anerkendende tilgang. Der lægges vægt på at læring også er en kropslig, følelsesmæssig og kreativ proces. August 08 Side 7 af 14

118 Uddannelsen i skoleperioderne tilrettelægges: så eleven får hjælp og støtte til selv at udvikle viden og færdigheder og gøre nye erfaringer gennem arbejde og oplevelser med at løse og bearbejde opgaver, situationer og problemstillinger som er sagsorienterede /praksisnære (tværfaglig og helhedsorienteret). så der er nærhed og genkendelighed for eleverne i forhold til de beskæftigelsesområder som uddannelserne retter sig mod.og som i uddannelsessammenhæng er praktikpladser for eleverne så det er tydeligt for eleven hvilke kompetencemål der er i fokus så der er fokus på refleksion og en løbende fremadrettet evaluering af elevens kompetenceudvikling så eleven får hjælp og støtte til at skabe sammenhæng mellem uddannelse i skole og uddannelse i praktik. så den understøtter integration af it og innovative kompetencer så den understøtter at eleven er i uddannelse med fokus på livslang læring Organisering af undervisningen På trin 1 kan de moduler eleverne vælger, gennemføres i vilkårlig rækkefølge. Andre moduler er obligatoriske og følger en planlagt struktur i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb og konkrete uddannelseslængde. Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse er et obligatorisk forløb for de elever der ikke i forvejen har et gyldigt bevis. På trin 2 er de moduler den enkelte elev følger knyttet til de beskæftigelsesområder hvor eleven skal være i de(n) umiddelbart efterfølgende praktikperiode(r). Andre moduler er obligatoriske og følger en planlagt struktur i forhold til den enkelte elevs uddannelsesforløb og konkrete uddannelseslængde. På både trin 1 og trin 2 er der i modulerne samtænkning mellem udviklingen af de faglige og personlige kompetencer og målene for område- og grundfag integreres i modulerne med mulighed for at de elever der har godskrivning ikke arbejder med de har godskrivning for. Valgfrie specialefag planlægges på både trin 1 og trin 2, så der er en kort introduktion i skoleperioden, dernæst mulighed for at arbejde med fokuspunkter i praktikperioden før det valgfrie specialefag afholdes om en samlet periode umiddelbart i starten af den følgende skoleperiode. Valgfag planlægges som samlede forløb af 1 uges varighed og udbydes i et valgfagskatalog, Undervisningsdifferentiering Differentiering etableres både gennem uddannelsesplanlægningen og i relation til den enkelte elevs læringsbehov og standpunkt. August 08 Side 8 af 14

119 I forhold til uddannelsesplanlægningen er differentiering muliggjort gjort gennem: modulstruktur med mulighed for at uddannelseslængde kan variere grundfag der kan vælges også på forskellige niveauer toning af uddannelse i form af valg af læringsaktiviteter (moduler), design af læringsmiljø og -muligheder der støtter op omkring forskellige læringsstile mulighed for at der kan arbejdes i forskelligt tempo og i forskelligt omfang med forskellige læringselementer fokus på tilegnelsesprocessen og kompetencer fokus på den løbende opfølgning på elevens kompetenceudvikling og feedback til eleven I forhold til den enkelte elev sætte ovenstående muligheder i spil sammen med den enkelte elev i forhold til dennes behov, forventninger og standpunkt være opmærksom på samt etablere og inddrage forskellig former for støtte som den enkelte elev har behov (f.eks. it, lektiehjælp etc.) udfolde refleksionsmuligheder gennem brug af logbog som kan rumme forskellige udtryksfomer. Tegninger, tabeller, oversigter, interviews, udklip, digte ligesom lyd og billeder m.m. kan indgå i logbogen i elektronisk form. inddrage og anerkende elevens erfaringer og forventninger Elevindflydelse Lærerne og primært tutorer på hovedforløbet sikrer eleverne indflydelse på egen uddannelse ved at støtte op om elevens opgave i forbindelse med planlægningen af sit uddannelsesforløb. Eleverne har i de forskellige moduler mulighed for at arbejde med forskellige læringselementer der f.eks. kan være lærerstyrede eller rumme mere selvstændige arbejdsformer. Lærerrolle Lærerne har forskellige roller og opgaver bl.a. at være designer at læringsmuligheder at være tutor at være vejleder at forestå lærerstyrede aktiviteter 2.3 Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. På baggrund af elevens forudsætninger og behov udarbejdes den personlige uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer evt. godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af Elevernes skolebaggrund og evt. anden uddannelse August 08 Side 9 af 14

120 Elevernes praktiske erfaring Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis Fritagelse for undervisning (f.eks. 1.hjælp) (elever på trin 1) Fritagelse for standpunktskarakter Fag på højere niveauer (for elever på trin 1) Forskellige former for støtte f.eks. lektiehjælp Afkortning eller forlængelse i forhold til uddannelserne normale varighed Mulighed for forskellig uddannelsesforløb for elever på trin 1 (skole-praktikplan) Mulighed for at tilkendegive ønsker for rækkefølgen af praktikområder. Uddannelsesplanen føres ajour når der sker ændringer i elevens planlagte uddannelsesforløb og altid ved overgangen fra trin 1 til trin Uddannelsen i hovedforløbet. Det gælder for trin 1 (Social- og sundhedshjælperuddannelsen) at der løbende bliver udbudt blokke af 4 lektioners varighed med elementær førstehjælp og brandbekæmpelse. Nedenfor er et eksempel på uddannelsesforløbet på Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Social og sundhedshjælperuddannelsen har en normal varighed på 14 måneder. Eksempel 1 Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/C moduler Uge 8 prøve i grund/områdefag Praktikperiode Afsluttende modul Uge 1 valgfrit specialefag 2 uger I alt 10 uger Ca. 16 uger I alt 8 uger Ca 16 uger 4 uger Uge 3 og 4 Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve Eksempel 2 Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/C moduler Uge 1 valgfrit specialefag Uge 9 prøve i grund/områdefag Uge 11 og 12 Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger I alt 10 uger Ca. 32 uger I alt 12 uger August 08 Side 10 af 14

121 Eksempel 3 Intromodul med realkompetencevurdering Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/C moduler Praktikperiode Temamoduler valgfrit B/Cmoduler Uge 1 valgfrit specialefag Uge 7 prøve i grund/områdefag Uge 9 og 10 Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve 2 uger I alt 4 uger Ca. 16 uger I alt 8 uger Ca 16 uger 10 uger Der er yderligere to eksempler som ikke er skitseret i denne sammenhæng. Som bærende princip for de forskellige uddannelsesforløb på trin 1 er: Der skal være samlet start i praktik ca. hver 12 uge Der skal være mulighed for optag på skolen ca. hver 6. uge Der udbydes prøve i grund- områdefag ca. hver 6. uge Der er mulighed for at eleven har sin samlede praktik enten i hjemmeplejen eller i plejehjemsområdet hvor der normalt vil være ca. 16 uger hvert sted i vilkårlig rækkefølge. Nedenfor er skitseret uddannelsesforløbet på trin 2. Social- og sundhedsassistentuddannelen har en normal varighed på 20 måneder Intromodul med realkompetencevurdering Temamodule r Praktikperiode Enten Somatik, Psykiatri eller Kommunalt område Temamoduler Uge 1 valgfrit pecialefag Uge 6 og 7 evt. valgfag for elever der har valgt andet fremmedsprog end engelsk Praktikperiode Enten Somatik, Psykiatri eller Kommunalt område Skoleperiode Uge 1 valgfrit specialefag Uge 4 valgfag Uge 5 og 6 prøve i grund/område fag Praktikperiode Enten Somatik, Psykiatri eller Kommunalt område 2 uger 8 uger Ca. 14 uger 12 uger Ca. 14 uger 8 uger Ca. 14 uger 2 uger Afsluttende modul med Projektopgave der danner udgangspunkt for den afsluttende prøve Oversigt over læringsaktiviteter Udover ovenstående forløbsoversigt fremgår den konkrete beskrivelse af læringsaktiviteter af uddannelsesbogen som er på skolens hjemmeside. Elevens arbejdstid August 08 Side 11 af 14

122 Skoleperioderne gennemføres så elevens arbejdstid incl. forberedelse, hjemmearbejde og arbejde med projekter svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdesmarkedet. Der vil som hovedregel være krav om 30 timers tilstedevær på skolen og/eller med planlagte aktiviteter. 2.5 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Der lægges vægt på at bedømmelsen sker fra en anerkendende tilgang og med et fremadrettet perspektiv. Den løbende bedømmelse med elevens aktive medvirken er et centralt element i skolens kvalitetssikring og har fokus på opnåelse af faglige og personlige kompetencer. Faglige og personlige kompetencer: For hver læringsaktivitet udarbejder eleven en læringsaftale (se uddannelsesbogen ). Af læringsaftalen fremgår det hvilke faglige og personlige mål eleven har for den kommende periode. Der kan evt. udarbejdes flere læringsaftaler i de enkelte moduler. Udarbejdelse af læringsaftaler sker i et samarbejde mellem elev og tutor. Ved afslutningen af et modul evalueres læringsaftalen og der formuleres nye mål for den kommende periode. Løbende igennem modulet udarbejder eleven et læringstjekark som følger processen igennem modulet og som indgår ved evalueringen af læringsaftalen. Ved afslutningen af hvert modul formulerer de lærere der er tilknyttet elevens læring og uddannelsesforløb skriftligt en kompetenceprofil, som viser elevens progression i forhold til kompetenceudviklingen. Denne kompetenceprofil er synlig for eleven, så eleven løbende kan følge lærernes vurdering og så det kan indgå i planlægning af næste periode. Denne kompetenceprofil udformes så det svarer til kravene i skolevejledningen jf. hovedbekendtgørelsen. Ved formulering af læringsaftaler tages der endvidere udgangspunkt i praktikerklæringer der jf. hovedbekendtgørelsen bl.a. kan indeholde virksomhedens vurdering af elevens særlige behov med hensyn til efterfølgende uddannelse i skole og praktik. August 08 Side 12 af 14

123 Oversigt over bedømmelsesformer Fag Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse Trin 1 Uddanelsesniveau mellem. Dansk Trin 1 nomalt niveau D Trin 2 niveau C Naturfag Trin 1 normalt niveau E Trin 2 niveau C Engelsk Trin 1 normalt niveau E Trin 2 normalt niveau D Engelsk kan fravælges og erstattes af anden fremmedsprog eller valgfag fag fagrækken Valgfrit specialefag Valgfag bedømmes ikke Kompetenceprofil Skolevejledning Afsluttende projekt Bedømmelsesformer Når eleven har gennemført undervisningen udstedes rådets førstehjælpsbevis for de førstehjælpsmoduler, der er gennemført på tilfredsstillende vis jævnfør Dansk Førstehjælpsråds anbefalinger og retningslinjer. Standpunktskarakter eller prøve Standpunktskarakter eller prøve Standpunktskarakter i engelsk Ved afslutning af hvert specialefag bedømmes med Bestået/Ikke Bestået Efter hvert modul ud fra målene i læringsaftalerne og i forhold til modulets læringsmuligheder og hvor eleven er i sit uddannelsesforløb På baggrund af kompetenceprofilerne udformes skolevejledninger (efter hver skoleperiode) med brug af taksonomi fra 7 trinsskalaen Hvert trin på hovedforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor formålet er at give mulighed for at vurdere og dokumentere eksaminandens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsernes formål ( 1 i hovedbekendtgørelsen og formålet for social og sundhedsuddannelsen bekendtgørelse og uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen 7-trinsskalaen anvendes August 08 Side 13 af 14

124 2.6 Eksamensregler Prøve vedr. grund-områdefag og det afsluttende projekt fremgår af Uddannelsebogen på skolens hjemmeside. 2.7 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder hovedforløbet efter den 1. juli Elever der genoptages på social- og sundhedsuddannelserne trin 1 vil i perioden frem til 1. juli 2009 kunne indstilles til afsluttende prøve uden at have gennemført valgfrit specialefag, hvis dette vil medføre unødig forlængelse af uddannelsesvarigheden. Som hovedregel vil elever der genoptages på uddannelsens trin 1 følge den nye uddannelse. Elever der genoptages på social- og sundhedsuddannelsens trin 2, vil i perioden frem til 1. juli 2009 kunne indstilles til afsluttende prøve uden at have gennemført valgfrit specialefag, hvis dette vil medføre unødig forlængelse af uddannelsesvarigheden. Som hovedregel vil elever der genoptages på uddannelsens trin 2 følge den nye uddannelse. Den lokale undervisningsplan revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. 3.0 Læringsaktiviteter Læringsaktiviteter fremgår af Uddannelsesbogen på skolens hjemmeside. August 08 Side 14 af 14