DJF rapport. Velfærd hos malkekøer og kalve. Lene Munksgaard og Eva Søndergaard (red.)

Transkript

1 DJF rapport Velfærd hos malkekøer og kalve Lene Munksgaard og Eva Søndergaard (red.) Husdyrbrug nr. 74 November 2006

2 DJF rapport Husdyrbrug nr. 74 November 2006 Velfærd hos malkekøer og kalve Lene Munksgaard og Eva Søndergaard (red.) Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks Jordbrugs Forskning Blichers Allé Postboks Tjele DJF rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser rettet mod danske forhold. Endvidere kan rapporterne beskrive større samlede forskningsprojekter eller fungere som bilag til temamøder. DJF rapporter udkommer i serierne: Markbrug, Husdyrbrug og Havebrug. Abonnenter opnår 25% rabat, og abonnement kan tegnes ved henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk: ISBN ISSN

3

4 Velfærd hos malkekøer og kalve Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Strukturudvikling i dansk mælkeproduktion Kalve af malkekvægsracer Dyrekategorier Koens reproduktive cyklus Kælvning Laktationsperiode Goldperiode Anbefalinger og lovgivning Introduktion til velfærdsvurdering Vurdering af sundhed Adfærd og adfærdstest Fysiologiske indikatorer Afgrænsning af rapportens indhold Kvægets adfærd Kvægets sanser Aktivitet og døgnrytme Socialadfærd Kommunikation mellem dyr Mindste konfliktafstand mellem dyr Dannelse af rangorden Aggressioner mellem dyr Gensidig hudpleje Fødesøgning Græsning Staldfodring Drøvtygning Kvægets vandoptagelse Hvileadfærd Liggeadfærd Hvilebehov Rejse-lægge sig adfærd Elimineringsadfærd Defækering Urinering Hudpleje og komfortadfærd Seksualadfærd Tyrens seksualadfærd Koens seksualadfærd

5 2.9. Kælvning og yngelpleje Kælvning og koens adfærd overfor kalven Kalvens adfærd lige efter fødslen Diegivning, fravænning og optagelse af fast føde Optagelse af fast føde Fravænning Mælkeoptagelse hos kalve Kalvens socialadfærd Dyr-menneske relationer Kalve og ungdyr Køer Kvægets stressreaktioner Stressorer, stressreaktioner, emotionelle tilstande og velfærd Adfærdsmæssige stressreaktioner Adfærdsreaktioner på kortvarige belastninger Adfærdsmæssige reaktioner på gentagne eller længerevarende belastninger Fysiologiske stressreaktioner Reaktioner på kortvarige belastninger Gentagne eller længerevarende belastninger Kvægs adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på en række specifikke belastninger Smerte som belastning Nye stimuli Social isolation Gruppeskift og konkurrence om ressourcer Håndtering Fiksering og opbinding Hæmning af højt prioriterede behov Kvægets produktionssygdomme Forekomst af produktionssygdomme og medicinforbrug Baggrund for produktionssygdomme og subkliniske tilstande Stofskiftelidelser Fedtlever Ketose Mælkefeber (hypokalcæmi) Græstetani (hypomagnesæmi) Fordøjelseslidelser Vomacidose Leverbylder Løbedrejning Klov-benlidelser Laminitis Trykskader på haserne

6 Infektiøse klovlidelser Generel forebyggelse og behandling af infektiøse klov-benlidelser Yverlidelser Kælvningsproblemer og associerede lidelser Assisteret kælvning Tilbagehold efterbyrd Børkrængning Børbetændelse Diarré og lungebetændelse hos kalve Forebyggelse af produktionssygdomme Kvægets dødelighed og taberkøer Dødelighed blandt kalve Dødelighed ved fødsel og i løbet af første levedøgn Risikofaktorer for kalvedødelighed ved fødsel og i løbet af første levedøgn Dødelighed og risikofaktorer dage efter fødsel Aflivning af kalve Dødelighed blandt malkekøer Udvikling i dødeligheden Fordeling af dødsfald i forhold til kælvning og paritet Selvdød eller aflivet? Risikofaktorer for kodødelighed Taberkøer Konsekvenser af taberkotilstanden Risikofaktorer for taberkotilstanden Samspil mellem arv og miljø Forskel mellem genetiske og miljømæssige ændringer Sammenhænge mellem egenskaber Eksteriør Frugtbarhed Foderoptagelse Holdbarhed Yversundhed Øvrige sygdomme Adfærd Avlsmål Køer i sengebåsestalde og på græs Staldindretning og management Ædearealet Gangarealet Hvilearealet Fodring og afgræsning Staldfodring

7 Afgræsning Malkning Malkestalden Automatisk malkning Kælvning og den spæde kalv Enkelt kontra fælles kælvningsboks Adskillelsestidspunkt mellem ko og kalv Adfærdsmæssig reaktion på adskillelse Mælkeoptagelse Dyr-menneske relationer Socialadfærd Råmælkstildeling Råmælkens betydning Tildelingsmetode Opbevaring og tilberedning af råmælk Kalve i mælkefodringsperioden Opstaldning Enkelt kontra fælles opstaldning Belægningsrad Gruppestørrelse Omgruppering Mælkefodringsmetode Kalves suttemotivation Unormal sutteadfærd Suttespand Narresutter Mælkeautomater Mælkemængde Langtidsvirkninger af mælkefodringsmetoden Fravænning fra mælk (ikke fravænning fra ko) Specielt omkring mælkefodringsmetode og økologi Dyr-menneske relationer

8 Forord Velfærd hos malkekøer og kalve er et emne, der optager et bredt spektrum af befolkningen, heriblandt forbrugere, producenter, dyrlæger, forskere, politikere og dyreværnsorganisationer. Velfærdsdebatten afslører, at der er divergerende opfattelser af problemernes størrelse. I den ene ende af holdningsspektret findes synspunktet, at en drøvtyggende malkeko slet ikke kan blive stresset, mens andre ser moderne malkekøer som belastede dyr, der behandles som mælkeproducerende maskiner. Der findes således en vifte af meninger om kvægs velfærd. Det er formålet med denne rapport at gennemgå den tilgængelige viden om malkekøers og kalves adfærd, fysiologi og sundhed, der samlet måtte være af relevans for en vurdering af husdyrvelfærden i dansk mælkeproduktion, som den foregår i dag. Rapporten tager udgangspunkt i de danske produktionsforhold og bygger på den videnskabelige litteratur indenfor området. Hertil kommer resultater fra undersøgelser lavet specielt med henblik på at beskrive forholdene i den danske mælkeproduktion, således at tal fra den virkelige verden kan inddrages i velfærdsvurderingen og sammenlignes med de gængse anbefalinger og regler på området. De fleste (65%) af alle danske malkekøer er i dag opstaldet i løsdriftsstalde med sengebåse. Denne andel forventes at stige yderligere i de kommende år, og vi har derfor valgt at begrænse indholdet i nærværende rapport til kun at omfatte denne opstaldningsform for malkekøer. Gennemgangen af emner af betydning for kalves velfærd dækker perioden til og med fravænning, d.v.s. når kalvene ikke længere tildeles mælk. Dette er i moderne kalveproduktion almindeligvis længe efter, at kalven er taget fra koen. Denne DJF-rapport er udarbejdet med økonomisk støtte fra Dyrenes Beskyttelse gennem Grosserer Ludvig Berlins og frk. Marie Poulsens Fond. Dyrenes Beskyttelse har ønsket en videnskabelig gennemgang af den tilgængelige litteratur og viden om køers og kalves velfærd i mælkeproduktionen i dagens Danmark. Lene Munksgaard og Eva Søndergaard Danmarks JordbrugsForskning, november

9 8

10 1. Indledning Birte Lindstrøm Nielsen og Christian C. Krohn 1.1. Strukturudviklingen i dansk mælkeproduktion Malkekøer har igennem de sidste 25 år konstant udgjort en tredjedel af den samlede kvægbestand i Danmark. I samme periode er kvægbestanden, og dermed antallet af malkekøer, reduceret til næsten det halve (Fig. 1.1.). Antallet af besætninger er ligeledes faldet kraftigt, og udgør i dag knap bedrifter med i alt køer; og heraf er 40% førstekalvskøer (Trinderup og Lauritsen, 2006a). Ifølge den nyeste prognose forventes antallet af malkebesætninger at falde til 2500 i 2015 med en gennemsnitlig besætningstørrelse på 193 køer (Søgaard, 2006). Idet nedgangen i antallet af landbrugsbedrifter med malkekvæg har været betydelig større end reduktionen i antallet af malkekøer er besætningsstørrelsen øget. Således er andelen af besætninger med over 100 køer steget kraftigt, især i det seneste årti (Fig. 1.2.). En af årsagerne til nedgangen i malkekobestanden er den samtidige ydelsesfremgang pr. ko (Fig. 1.3.), således at den samlede mælkeproduktion i Danmark er forblevet forholdsvis konstant. Antal malkekøer i DK (tusinde) Antal bedrifter med malkekøer (tusinde) Figur 1.1. Udviklingen i antallet af malkekøer (rød stiplet linie) samt antallet af bedrifter med malkekøer (blå linie) i Danmark (Danmarks Statistik, 2006; Trinderup og Lauritsen, 2006a). 9

11 Antal bedrifter med >100 køer 2500 Procent bedrifter med >100 malkekøer Figur 1.2. Udviklingen i antallet af bedrifter med over 100 malkekøer (rød stiplet linie) samt den procentvise andel af sådanne bedrifter (blå linie) i Danmark (Danmarks Statistik, 2006). Mælkeydelse (kg) pr. ko Mælkeproduktion i DK (1000 tons) Figur 1.3. Udviklingen i den årlige mælkeydelse pr. malkeko (rød linie) samt samlede produktion af mælk (blå linie) i Danmark (Anonym, 2006b). 10

12 Malkekvægbestanden i Danmark består primært af racerne SDM-Dansk Holstein (SDM står for Sortbroget Dansk Malkerace), Rød Dansk Malkerace (RDM) og Jersey. Heraf udgør SDM den største andel med 78% (Anonym, 2006b). Som det fremgår af Fig. 1.3, er den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko steget med 65% fra 1980 til Blandt EUlandene havde Danmark i 2004 den næsthøjeste mælkeproduktion pr. ko, kun overgået af Sverige (Anonym, 2006b). Gennemsnitsydelsen for SDM i 2004/05 var kg mælk, men gennemsnittet dækker over en betydelig variation mellem besætninger (Tabel 1.1.). Tabel 1.1. Gennemsnitlig årsydelse for 2547 SDM-besætninger i , samt gennemsnittet af højeste og laveste 10% af besætningerne (Lauritsen og Almskou, 2006). Antal besætninger Gns. antal årskøer* Gns. mælkeydelse (kg mælk/årsko) Variation (min-max ydelse) (højeste 10%) (laveste 10%) *Antal årskøer: antallet af ko-foderdage pr. år divideret med 365. I 1988 havde kun 8% af danske malkebesætninger løsdriftsstalde, svarende til ca. 15% af malkekøerne (Anonym, 1988), medens andelen i 2002 var steget til 57% indeholdende 74% af malkekvægbestanden (Skjøth og Mortensen, 2004a). Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. Løsdriftsbesætninger består af både dybstrøelses- og sengebåsestalde, og sidstnævnte udgjorde i % af alle danske besætninger og 65% af køerne. Andelen af besætninger, der anvender afgræsning til malkekøer, har indtil 2003 ligget forholdsvis konstant omkring 75% (Anonym, 1988; Trinderup og Enemark, 2003; Skjøth og Mortensen, 2004c). Det er især de mindre besætninger, der anvender afgræsning (Fig. 1.4.). Da andelen af disse besætninger er faldende (Fig. 1.2.) må det forventes, at en faldende andel af malkekøer kommer på græs. Siden 1998 har der været en markant stigning i antallet af besætninger, der benytter automatiske malke-systemer (AMS). Der er i dag ca. 430 besætninger, der benytter AMS, og antallet er fortsat sigende (Rasmussen, 2006). De økologiske kvægbesætninger udgjorde i 2005 ca. 8%, idet der var 490 økologiske kvægbesætninger i Danmark svarende til ca køer (Jersey 98; SDM 113 køer pr. økologisk besætning; Anonym, 2006b). Tal fra 2004 viser, at Danmark er den største producent af økologisk mælk i EU, idet der herhjemme produceres 24% (svarende til tons) af den samlede økologiske mælkeproduktion i EU (Marstal, 2005). De forskelle, der har relevans for dyrenes velfærd, mellem det konventionelle og det økologiske regelsæt for produktion af mælk og kalve er angivet i Tabel

13 Procent bedrifter, hvor køerne kommer på græs < >250 Antal årskøer i besætningen Figur 1.4. Andelen (%) af bedrifter, der anvender afgræsning, som funktion af besætningsstørrelsen (Skjøth og Mortensen, 2004a). 12

14 Tabel 1.2. Sammenligning af uddrag af regler og lovkrav ved henholdsvis konventionel og økologisk kvægdrift. Konventionel Kvægbesætning Økologisk kvægbesætning Kalve: Mælkefodringsperioden Kalve i enkeltbokse skal kunne se og røre andre kalve Kalve over 8 uger skal gå i fællesbokse Kalven skal gå hos koen i mindst 1 døgn Kalve skal fodres med naturlig mælk i min. 90 dage Kalvens suttebehov skal dækkes i hele perioden Kalve i enkeltbokse skal kunne se og røre andre kalve Fra : Kalve over 1 uge skal gå i fællesbokse Opstaldning Enkeltbokse: under 60 kg:100 x 120 cm over 60 kg: 100 x 140 cm Fællesbokse: under 150 kg: 1,5 m²/ dyr kg: 1,7 m²/ dyr Over 200 kg: 1,9 m²/ dyr Kalve må ikke bindes Enkeltbokse: under 60 kg: 100 x 120 cm over 60 kg: 100 x 140 cm Fællesbokse: under 100 kg: 1,5 m²/dyr kg: 2,5 m²/dyr kg: 4,0 m²/dyr over 350 kg: 5,0 m²/dyr, dog mindst 1,0 m²/100 kg Kalve må ikke bindes Malkekøer: Opstaldning Ingen lovkrav, kun anbefalinger Liggearealet skal være velforsynet med ren og tør strøelse Adgang til daglig motion Forbud mod opbinding og fiksering* Belægningsgraden må ikke skade dyrevelfærden Mindst 1 sengebås pr. ko Minimum 6 m² pr. ko, heraf 4 m² motionsareal Afgræsning Ingen lovkrav, kun anbefalinger *For bedrifter med bindestalde findes en overgangsordning frem til 2010 Minimum 150 dage på græs (15/4-1/11) Adgang til gnubbetræ, stolpe eller lign. Kalve fra 4-6 mdr. skal have adgang til græs med skygge og læ (1/5-1/9) 13

15 Antallet af besætninger forventes at falde og besætningsstørrelsen at stige. Hvis besætningsstørrelsen fortsat stiger, må det forventes, at en faldende andel af malkekøer kommer på græs Kalve af malkekvægsracer I 2005 er der registreret kælvninger hos de tre primære malkekvægsracer (Anonym, 2006a). Heraf døde (7,5%) kalve omkring kælvning, og (6,2%) i løbet af de første 6 måneder (se Kap. 5.1). Til sammenligning var kalvedødeligheden hos kødkvæg i 2000 henholdsvis 3,6% og 3,4% (Anonym, 2001a) I Fig er tabs- og anvendelseskategorierne opgjort for en årgang af kalve af SDM-racen for 2003, som dette år udgjorde kælvninger (Anonym, 2006a). Kvier til erstatning af køer er i figuren beregnet som den resterende andel kvier efter dødelighed, slagtning og eksport er modregnet. Dette resultere i et antal, der svarer til, at 2/3 af de fødte kvier bliver til køer, dvs. de kælver. Besætninger, der slagter færre end 50 kalve om året, indgår ikke i slagtekalvestatistikken, og disse (primært tyrekalve) er derfor angivet som en separat kategori. Tallene indeholder ikke eventuelle hjemmeslagtninger. 33% Kvier til erstatning af køer 10% Kvier slagtet 16% Andre kalve slagtet* 13% Ungtyre slagtet ved 12 mdr 10% Tyrekalve slagtet ved 9 mdr 5% Eksporteret levende 6% Døde indenfor 6 mdr. 7% Døde omkring kælvning Figur 1.5. Fordeling af SDM-kalve i 2003 på forskellige tabs- og anvendelseskategorier (Trinderup og Boysen, 2005; Trinderup og Lauritsen, 2006b; Anonym, 2006a,b). *Kategorien Andre kalve slagtet er estimeret fra besætninger, der slagter færre end 50 kalve årligt. Andelen af kviekalve til erstatning af køer er tilnærmet. 14

16 Eksporten af levende kalve har været faldende siden årtusindskiftet (Fig. 1.6.). Det bør erindres, at der udover eksporterede kalve, transporteres et antal kalve over kortere strækninger inden for landets grænser. Det drejer sig om de kalve, der transporteres fra mælkeproducenter til slagtekalveproducenter, samt transport til slagteri. Ud af de tyrekalve, der årligt fødes i Danmark forbliver ca. 35% i den besætning, hvor de er født, indtil slagtning, medens resten (ca tyrekalve) transporteres i en alder af 2-4 uger til andre producenter til videre opfedning. Omkring tyrekalve transporteres over kortere afstande, dvs km indenfor landets grænser (Kødbranchens Fællesråd, 2005). Eksporten af kalve er faldende og i 2005 blev omkring tyrekalve eksporteret (se Fig. 1.6.), primært til Holland til videre opfedning (Danmarks Statistik, 2006). Det forventes, at eksporten falder yderligere. Den samlede transporttid ved eksport varer typisk over 10 timer. Eksport af levende kalve (tusinde) Figur 1.6. Årlig eksport af levende kalve (tusinde) fra Danmark i perioden (Kilde: Danmarks Statistik, 2006). Høj kalvedødelighed er alt andet lige et tegn på reduceret velfærd Dyrekategorier Dansk kvæghold er en integreret produktion af henholdsvis mælk og kød med mange fagudtryk og opdeling i forskellige dyrekategorier. For at lette forståelsen af disse udtryk og dyrenes gang gennem produktionssystemet viser Fig en skematisk oversigt over de dyrekategorier, der er relevante for nærværende rapport, samt den omtrent 15

17 lige alder for hver kategori af dyr. I lovgivningen er kalve f.eks. defineret som kreaturer op til 6 mdr. 0 7 dage 2 mdr... 6 mdr Spædekalve Småkalve Kalve 6 mdr 12 mdr 22 mdr Kælvning Kviekalve Kvier Kælvekvier Førstekalvskøer Malkekøer Figur 1.7. Dyrekategorier og deres omtrentlige aldersgruppe i det samlede produktionssystem. Det øverste diagram angiver kategorier for både han- og hundyr (tyre- og kviekalve), og det nederste diagram indbefatter kun hundyr Koens reproduktive cyklus Malkekoens reproduktionscyklus kan opdeles i kælvning, en laktationsperiode, en brunstperiode, en drægtighedsperiode, og en goldperiode, hvor koen ikke giver mælk (Fig. 1.8.). Flere af perioderne griber ind over hinanden, f.eks. producerer koen mælk i brunstperioden og i det meste af drægtighedsperioden. En vellykket reproduktionscyklus er en væsentlig forudsætning for, at der kan opretholdes en stabil mælkeproduktion, idet mælkeydelsen aftager med tiden fra sidste kælvning Kælvning Koen føder sin kalv (kælver) efter en drægtighedsperiode på ca. 281 dage. De fleste kalve fødes i tidsrummet 04:00-16:00, og selve kælvningen varer normalt kun få timer (Albright og Arave, 1997; Phillips, 2002). Tvillingefødsler optræder med en hyppighed på 1% hos førstegangskælvere, og 3-5% hos ældre køer (Pedersen, 2006). I mælkeproduktionen tilstræbes normalt en første kælvningsalder hos kvierne på måneder og et kælvningsinterval hos malkekøerne på 12 måneder. I 2005 var kviernes gennemsnitlige kælvningsalder f.eks. 27,9 mdr. for SDM og 26,0 mdr. for Jersey (Anonym, 2006b). I slutningen af 1980 erne lå kælvningsintervallet hos malkekøer for alle 3 racer på ca. 13 måneder. I Danmark lever køer i gennemsnit 4 år og 10 mdr., svarende til 2½ laktationsperioder (Dansk Kvæg, 2005). 16

18 Kælvning Goldperiode (1,5-2 mdr.) Brunstperiode (tomdage) Brunst og løbning: 3-4 mdr. efter kælvning Drægtighedsperiode (ca. 9 mdr.) Laktationsperiode (10-12 mdr.) Figur 1.8. Malkekoens reproduktionscyklus (12-14 mdr.) Laktationsperiode I laktationsperioden producerer koen mælk, og typisk varer denne periode måneder. Maksimal daglig mælkeydelse opnås 1-2 måneder efter kælvningen, hvorefter mælkeydelsen er jævnt faldende indtil goldning (Fig. 1.9.). For en ko med en årlig mælkeproduktion på kg mælk vil den maksimale daglige mælkeydelse typisk være omkring 40 kg, hvilket kræver en stor daglig vand- og foderoptagelse. Malkekøer kommer typisk i brunst i løbet af de første måneder efter kælvningen. Tidspunktet påvirkes af produktionsniveauet, men når først brunstcyklen er påbegyndt, vil der indtræde en brunst hver 3. uge. I gennemsnit påbegyndes løbning (bedækning med en tyr) eller inseminering (kunstig sædoverførsel) uger efter kælvning (Trinderup og Lauritsen, 2006a). Procentdelen af køer, der bliver drægtige efter første inseminering, er ca. 40% (Royal et al., 2000) Goldperiode Omkring 1,5-2 måneder før ny kælvning goldes koen, dvs. at de daglige malkninger ophører. På dette tidspunkt har mange malkekøer stadig en daglig mælkeydelse på kg mælk. Goldningen kan enten foretages gradvist ved at foderrationen nedtrappes et par uger før de daglige malkninger ophører (Krogh et al., 2003) eller mere pludseligt, ved at foderrationen reduceres samtidig med at malkningerne standses. Hos køer med høj ydelse må goldning formodes at udgøre en velfærdsmæssig belastning, idet disse køer i en kortere periode vil have et spændt yver, samt en betydelig reduktion i fodertildelingen. Hvorvidt gradvis eller pludselig goldning er mest belastende for koen vides ikke. 17

19 50 Mælkeydelse (kg) Laktationsdag Figur 1.9. En typisk laktationskurve (daglig mælkemængde) for en ko med en laktationsydelse på ca kg mælk. Goldning formodes at udgøre en midlertidig velfærdsmæssig belastning, især for køer med højere ydelse. Hvorvidt gradvis eller pludselig goldning er mest belastende for koen vides ikke Anbefalinger og lovgivning Gennem en årrække er der udgivet tværfaglige rapporter af Dansk Landbrugsrådgivning vedrørende Indret ning af stalde til kvæg danske anbefalinger (Krohn et al., 1991; 1995; Anonym, 2001b; 2005). Formålet med disse tværfaglige rapporter er at anvise en hensigtsmæssig udformning af inventar og bygningsindretning til kvæg, der tager hensyn til produktion, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Det er op til den enkelte producent, hvorvidt disse anbefalinger følges i praksis. Desuden er der følgende lovgivning, bekendtgørelser og rekommandationer, som har relevans for velfærden hos malkekøer og kalve: 18

20 Bekendtgørelse om transport af dyr. Nr. 208 af 17. juni 1964, med senere ændringer. Europarådets rekommandation vedr. hold af kvæg. Vedtaget den 21. oktober Dyreværnsloven. Lov nr. 386 af 6. juni 1991, med senere ændringer. Rådets Direktiv om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve. Nr. 91/629/EØF af 19. november Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport. Nr. 201 af 16. april 1993, med senere ændringer. Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve. Nr. 999 af 14.december 1993, med senere ændringer Bekendtgørelse om afhorning af dyr. Nr. 828 af 7. november 1997 Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr. Nr. 707 af 18. juli Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr. Nr. 324 af 6. maj 2003 Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Nr. 926 af 21. november Igangværende revision af Europarådets rekommandation vedr. kvæg. Under udarbejdelse (2006) af Europarådets stående komite for beskyttelse af dyr holdt til landbrugsmæssige formål. På trods af ovenstående lange liste, findes der ikke i skrivende stund en lov med tilhørende bekendtgørelser møntet generelt på hold af malkekvæg i Danmark, som det også fremgik af Tabel 1.2. Rekommandationen fra EU på området fra 1988 gav ikke anledning til uddybende danske regler, men den igangværende revision af denne rekommandation kan muligvis medføre dansk lovgivning for hold af kvæg. Desuden har Det Dyreetiske Råd (2006) opfordret til, at der nedsættes en arbejdsgruppe på området. Bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler er under revision i skrivende stund, og disse er derfor ikke omtalt i detaljer i denne rapport Introduktion til velfærdsvurdering Dyrs velfærd bygger på det enkelte dyrs oplevelse af de aktuelle forhold, og dyr vil i en vis udstrækning forsøge at tilpasse sig omgivelserne. Negative oplevelser som ubehag, smerte, frustration eller frygt, samt akut og kronisk stress er nedsættende for dyrets velfærd. Opfyldelse af basale behov såsom hvile, søvn, foderoptagelse, og komfortadfærd er nødvendige for sikring af god velfærd. Positive oplevelser kan give sig udtryk i f.eks. legeadfærd, og er tegn på god velfærd, hvorimod tilstedeværelsen af konfliktadfærd og unormal adfærd er tegn på dårlig velfærd. De væsentligste elementer i en velfærdsvurdering er således oplysninger om dyrenes adfærd, sundhed og fysiologi. I 1991 fik Danmark en ny dyreværnslov, der i stor udstrækning bygger på den europæiske konvention om beskyttelse af dyr i landbruget, som blev tiltrådt i Nedenstående gengives uddrag af de tre første paragraffer af lovens generelle bestemmelser. 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 2. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hen- 19

21 syntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 3. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses, jf. 2. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Produktionens størrelse er i sig selv ikke et udtryk for, om miljøet opfylder dyrets behov. En høj produktion er ikke ensbetydende med en høj velfærd, hvorimod en høj velfærd må formodes at give mulighed for en høj produktion. En vurdering af dyrevelfærden i et givet miljø baseres på oplysninger om de enkelte individers sundhed, adfærd og fysiologi. Vurderingen foretages på grundlag af måling af indikatorer ved naturvidenskabelige metoder såsom sundhedsvurdering, sygdomsregistreringer, registrering af dyrenes adfærd, anvendelse af adfærdstest og måling af fysiologiske indikatorer. Typisk er det nødvendigt at inddrage flere forskellige metoder for at opnå en dækkende og nuanceret vurdering af velfærden. Nogle metoder er mest egnede under eksperimentelle betingelser, mens andre kan anvendes til vurdering af velfærd på besætningsniveau Vurdering af sundhed Sundhed eller fravær af sygdom og skader er en betydningsfuld parameter i velfærdsvurderingen, fordi fysiske skader og sygdomme ofte er forbundet med smerte og ubehag (se Kap. 4 og 5). Systematisk registrering af fysiske skader og sygdomme i et givent miljø kan være med til at identificere hvilke miljøfaktorer, der påvirker velfærden i negativ retning. En høj frekvens af fysiske skader er således et tegn på et belastende nærmiljø. Sygdomsregistreringer fortæller imidlertid ikke altid, hvad der præcist er galt med miljøet. Fravær af sygdom og skader (lav sygdomsfrekvens) er en meget væsentlig forudsætning for god velfærd, men ikke et endegyldigt mål for god velfærd Adfærd og adfærdstest Kendskab til dyrenes normale adfærdsmønstre er vigtig i vurderingen af, om dyrene trives i et givent miljø (se Kap. 2). Ændringer i adfærden kan typisk deles i to kategorier: i) normal adfærd udført med ændret frekvens, varighed eller i usædvanlig sammenhæng, og ii) unormal adfærd og stereotypier. Eksempler på normal adfærd, der udføres med ændret frekvens og varighed kan være kortere liggetid pga. et hårdt eller ubehageligt liggeunderlag og øget hudplejeadfærd i konfliktsituationer. Unormal adfærd opstår f.eks. når dyr holdes i miljøer, der ikke er tilpasset dyret, og hvor de oplever konflikt eller frustration, fordi de ikke kan udføre basale dele af deres normale adfærd. Det kan komme til udtryk i unormal rejselægge-sig adfærd pga. restriktive båse, ændret gang på glatte gulve, kalves patten på hinanden og på inventaret pga. utilfredsstillet suttebehov samt tungerulning, bl.a. som følge af for lidt struktur i foderet. I valgforsøg får dyrene i eksperimentelle forsøgsopstillinger mulighed for at vælge mellem flere muligheder, hvilket kan indikere, hvilke omgivelser dyret foretrækker. Her er det vigtigt at inddrage dyrets tidligere erfaringer i forsøgsdesignet. Operant konditionering er 20

22 en forskningsmetode, hvor det undersøges, hvor meget dyrene vil arbejde for at kunne udføre en bestemt adfærd, eller få adgang til en bestemt ressource. Det giver et estimat for, hvilken pris dyret sætter på en given ressource, og metoden kan anvendes til at kvantificere betydningen af forskellige fodringsmæssige, miljømæssige og sociale forhold (Jensen et al., 2004) Fysiologiske indikatorer Fysiologiske indikatorer for velfærd fokuserer primært på målinger, der kan vise om organismen er belastet. I relation til velfærd og produktion er det væsentligt at undersøge i hvilken udstrækning et givent miljø fører til fysiologiske ændringer, som f. eks. øget udskillelse af stressrelaterede hormoner, ændret blodtryk og hjertefrekvens og nedsat immunforsvar (se Kap. 3) Afgrænsning af rapportens indhold I Danmark er 74% af malkekøerne i dag opstaldet i en eller anden form for løsdriftsstalde, og 65% i stalde med sengebåse (Fig ). Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte, således at en stigende andel af danske malkekøer opstaldes i løsdrift, og at opbinding af kvæg vil være udfaset i løbet af de kommende år. Data vedrørende opstaldning af kalve er sparsomme og opgørelsesmetoderne er ikke ensartede. Det tyder dog på, at andelen af besætninger, hvor kalve op til 4-ugers alderen er opstaldet i enkeltbokse er faldet i perioden fra 1988 til 2003 fra 83% (Anonym, 1988) til 53% (Skjøth og Mortensen, 2004b). Med Bekendtgørelsen om beskyttelse af kalve fra 1993 kom der forbud mod permanent opbinding af alt kvæg yngre end 6 måneder (kalve; se Fig. 1.7.). Forbudet trådte i kraft for alle staldbygninger den 1. januar På denne baggrund har vi valgt i nærværende rapport kun at beskæftige os med løsgående malkekøer og kalve. For malkekøernes vedkommende begrænses rapporten til opstaldning i sengebåsestalde, som er den helt dominerende staldtype i Danmark. Gennemgangen af forhold af betydning for kalves velfærd dækker perioden til og med fravænning, dvs. når kalvene ikke længere tildeles mælk. Dette er i moderne kalveproduktion almindeligvis længe efter, at kalven er taget fra koen. Rapporten omfatter dyrenes ophold hos producenten, og indbefatter derfor ikke velfærdsmæssige aspekter ved transport og slagtning. Rapporten tager udgangspunkt i malkekøers og kalves velfærd uafhængigt af driftsformen. Der er dog forskelle i det konventionelle og det økologiske regelsæt for produktion af mælk og kalve på områder af relevans for dyrenes velfærd. Disse blev angivet i Tabel 1.2. Det er således formålet med denne rapport at gennemgå den tilgængelige viden om malkekøers og kalves adfærd, fysiologi og sundhed, der samlet måtte være af relevans for en vurdering af husdyrvelfærden i dansk mælkeproduktion, som den foregår i dag, indenfor rapportens afgrænsning (se ovenstående kasse). Rapporten tager udgangspunkt i de danske produktionsforhold og bygger på den videnskabelige litteratur indenfor området. Hertil kommer resultater fra undersøgelser lavet specielt med henblik på at beskrive forholdene i den danske mælkeproduktion, således at tal fra praksis kan ind- 21

23 drages i velfærdsvurderingen og sammenlignes med de gængse anbefalinger og regler på området. Figur Eksempel på en sengebåsestald. Køerne er løsgående og har fri adgang til foder og vand. Liggearealet er opdelt ved hjælp af bukkede jernrør i sengebåse, hvor køerne kan ligge. Båsene har ofte et blødt underlag, og i eksemplet her er de strøede med spåner (foto: C.C. Krohn). Referencer Albright, J.L. & Arave, C.W., The Behaviour of Cattle. CAB International, Wallingford, UK, 306 pp. Anonym, Produktionssystemer og produktionsmetoder i kvægbruget, Landskontoret for kvæg. Oktober 1988, Landbruget Rådgivningscenter, Skejby, Århus N, 17 pp. Anonym, 2001a. LK-meddelelse Landskontoret for Kvæg. Nr. 922 Anonym, 2001b. Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 3. udgave Landbrugs Rådgivningscenter, 114 pp. Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 4. udgave Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, 138 pp. Anonym, 2006a. Kalvedødelighed. Tal om kvæg, Landbrugsinfo. Revideret Anonym, 2006b. Kvægbruget i tal. Dansk kvæg. Landscentret for kvæg. Skejby, Århus N. 16 pp. Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk samt Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø. Dansk Kvæg, Årsstatistik Avl Rapport 111, 123 pp. Det Dyreetiske Råd, Udtalelse om malkekvæg. Justitsministeriet, februar 2006, 40 pp. 22

24 Jensen, M.B., Pedersen, L.J. & Ladewig, J., The use of demand functions to assess behavioural priorities in farm animals. Animal Welfare, 13, S27-S32. Kødbranchens Fællesråd, , 53 pp. Årsstatistik Krogh, K., Aaes, O. & Kjeldsen, A.M., Afgoldningsprocedure. Kvæginfo nr. 1181, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 1 pp. Krohn, C.C., Munksgaard, L., Pedersen, S., Hansen, K., Rom, H.B., Jepsen, L., Bendtsen, L., Jørgensen, J.C., Nielsen, A., Kristensen, O., Aagreen, J., Birkkjær, K.O., Simonsen, H.B., Rørbeck, N. & Huld, T., Tværfaglig rapport. Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Landbrugets Rådgivningscenter, 95 pp. Krohn, C.C., Hansen, K., Andersen, H.J., Rørbeck, N., Klemmensen, K., Ugelvig, O., Katholm, J., Kristensen, O., Yde Blom, J., Birkjær, K.O. & Kromann, H., Indretning af stalde til kvæg - Danske anbefalinger. Tværfaglig rapport, 2. udgave. Landbrugets Rådgivningscenter, 192 pp. Lauritsen, U. & Almskou, M.B., Personlig meddelelse. Marstal, K.F., Danmark stadig på førstepladsen som økologisk mælkeproducent. Landbrugsinfo, Landmand.dk nr. 0086ln, Pedersen, J., Flerfødsler i perioden Kvæginfo nr Landbrugsinfo, 6 pp. Phillips, C., Cattle Behaviour and Welfare, 2nd Edition, Blackwell Science Ltd, Oxford, UK, 264 pp. Rasmussen, J.B., Gårde med automatisk malkning i Danmark og Norden. Landscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Byggeri, Kvægstalde, AMS, Royal, M.D., Darwash, A.O., Flint, A.P.F., Webb, R., Woolliams, J.A. & Lamming, G.E., Declining fertility in dairy cattle: changes in traditional and endocrine parameters of fertility. Anim. Sci. 70, Skjøth, F. & Mortensen, B.Ø., 2004a. Kostald. Landscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Tal om kvæg, Produktionssystemer, Skjøth, F. & Mortensen, B.Ø., 2004b. Kalve- og ungdyrstalde. Landscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Tal om kvæg, Kalve og ungdyr, Skjøth, F. & Mortensen, B.Ø., 2004c. Afgræsning. Landscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Tal om kvæg, Produktionssystemer, Søgaard, L.S Udviklingen går hurtigere end forventet. Dansk Kvæg Nyt nr. 17. Trinderup, M. & Boysen, B., Slagtekalvestatistikken, Landscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Tal om Kvæg. Trinderup, M. & Enemark, P.S., Besætninger i løsdrift har i gennemsnit den højeste mælkeydelse. Landscentret for kvæg. Skejby, Århus N. Kvæginfo nr. 1112, 9 pp. Trinderup, M. & Lauritsen, U., 2006a. Ydelseskontrollens månedsstatistik 14/ Landbrugsinfo, Tal om kvæg, Ydelseskontrollen. Trinderup, M. & Lauritsen, U., 2006b. Ydelseskontrollens månedsstatistik 20/ , Landscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Tal om kvæg, Ydelseskontrollen. 23

25 24

26 2. Kvægets adfærd Christian C. Krohn og Margit Bak Jensen Igennem evolutionen har kvæget udviklet sig til en højt specialiseret drøvtygger, som kan udnytte og overleve ved at æde tungt fordøjeligt plantemateriale. Den fælles forfader til de europæiske kvægracer (Bos taurus) er uroksen, som tidligere fandtes i hele Europa samt store dele af Asien. I Danmark indvandrede uroksen efter sidste istid og menes at have været et skovdyr, som foretrak åbne skovområder med græsbevoksning, hvor den bevægede sig langt omkring i søgen efter føde, vand og passende hvilesteder (Aaris-Sørensen, 1988). I Nordeuropa begyndte mennesket at bruge kvæg som husdyr for år siden (Larsson, 1982). Denne domesticering har påvirket kvæget, så det i dag er et omgængeligt og håndterbart husdyr. Oprindeligt var styrke og omgængelighed de vigtigste kriterier for udvælgelse, idet dyrene primært anvendtes som trækdyr, og sekundært som leverandør af mælk, kød, læder, gødning m.v.. Gennem de sidste år, svarende til kvæggenerationer, har avlsarbejdet imidlertid primært været koncentreret om produktion af mælk og kød Kvægets sanser Alle kvægets sanser er veludviklede fra fødslen og benyttes ved såvel fødesøgning som ved orientering i omgivelserne og ved kommunikation. Øjnenes placering på siden af hovedet gør kvæg i stand til at se næsten hele horisonten rundt (330º), medens det synsfelt, der dækkes af begge øjne samtidig, kun er på 30-50º (Phillips, 2002). Dybdeskarpheden er sandsynligvis beskeden. Undersøgelser har vist, at kvæg kan skelne mellem farver. De skelner godt mellem farver med lange bølgelængder (f.eks. rød og gul) og mindre godt mellem farver med korte bølgelængder (f.eks. blå og grøn) (Gilbert og Arave, 1986; Riol et al., 1989). Man ved også at kvæg kan skelne mellem forskellige simple former, f.eks. trekant, cirkel og streg (Baldwin, 1981). Kvægs hørelse (frekvensområdet) svarer nogenlunde til menneskets, dog kan kvæg opfatte lidt højere toner (Heffner og Heffner, 1983). Kvæg er derimod ikke særlig gode til at lokalisere lyde, og kan reagere uroligt på lyde, hvis kilde de ikke kan lokalisere (Heffner og Masterton, 1990). Lugtesansen er veludviklet og benyttes bl.a. flittigt ved fødesøgning og kommunikation med artsfæller (Bell og Sly, 1983). Tyren kan f.eks. erkende den brunstige ko på lugten flere dage før hun er i stående brunst, og koen kan finde og genkender sin kalv på lugten. Smagssansen er betydningsfuld med hensyn til valg af fødeemner. Kvæg foretrækker søde og sure fødeemner, medens bittert foder og foder med et højt saltindhold vrages (Hard et al., 1989). Følesansen er veludviklet, såvel på den nøgne mule som på den behårede hud på kroppen (Iggo, 1984). Kvægets nervesystem er i princippet opbygget ligesom hos mennesker (Livingstone et al., 1992). Flere forsøg viser bl.a. at adfærdsændringer og fysiologiske reaktioner i forbindelse med afhorning (Graf og Senn, 1999), kastration (Molony et al., 25

27 1995) og amputering af hale (Stafford og Mellor, 1993; 2005), kan reduceres væsentligt med bedøvelse og tildeling af smertestillende medikamenter, hvilket tyder på, at sådanne indgreb er smertevoldende. Det må derfor formodes, at også andre fysiske skader, læsioner og sygdom kan medføre smerte og ubehag, som nedsætter dyrenes velfærd. For en mere detaljeret gennemgang af smerte som belastning se Kap Fysiske skader, læsioner og en række sygdomme er smertevoldende og forbundet med nedsat velfærd Aktivitet og døgnrytme Uroksen er uddød, hvorfor den viden, vi har om kvægs naturlige adfærd stammer fra vildtlevende tamkvæg, kødkvæg og kødkvægkrydsninger under seminaturlige betingelser (Fig. 2.1.). Den naturlige døgnrytme veksler mellem perioder, hvor dyrene hviler, æder og drikker og hvor de bevæger sig rundt i deres søgen efter de mest attraktive fouragerings- og hvileområder. Figur 2.1. Græssende kødkvæg (foto: C.C. Krohn). Kvæget er typisk dagaktive dyr, hvilket betyder, at aktiviteter som æde, drikke og socialadfærd primært foregår i dagtimerne, medens natten bruges til hvile (Phillips, 2002). Kvæg er flokdyr, og ofte vil alle eller hovedparten af flokken æde eller hvile samtidig (Fig. 2.2.) (Krohn et al., 1991). På græs er døgnrytmen typisk cyklisk bestående af 4-5 ædeperioder afbrudt af hvile og drøvtygning (Hafez og Bouissou, 1975). Den største foderoptagelse finder sted i to lange, intensive græsningsperioder, en omkring solopgang og en anden omkring solnedgang. Mellem disse to perioder vil der, afhængig af dagslængden, være 2-3 kortere og mindre intensive græsningsperioder i løbet af dagen. I de egentlige sommermåneder finder langt den overvejende del af græsningen sted i dagtimerne (Hancock, 1953), men med aftagende daglængde kan en del af græsningen også ske sidst på aftenen eller i nattetimerne. Hos malkekøer, som malkes på bestemte tider af dagen, vil disse tidspunkter komme til at indgå som et fast led i døgnrytmen (Phillips, 2002). Falder morgenmalkningen inden daggry, vil den første græsningsperiode finde sted efter malkningen. Hvis ikke vil køerne begynde græsning, før de hentes ind til malkning. Den anden lange græsningsperiode vil typisk falde efter malkningen sidst på eftermiddagen (aftenmalkningen). Døgnrytmen på græs påvirkes endvidere af vejret (Phillips, 2002). Under danske forhold har temperaturen som regel ikke væsentlig indflydelse på malkekøers aktiviteter, idet dyrenes temperatur- 26

28 neutrale område ligger mellem +2ºC og +21ºC, og ved tilvænning 5-6 ºC højere (Albright og Arave, 1997). Den kritiske grænse for lave temperaturer afhænger af produktionsniveauet. Ved en mælkeydelse på f.eks. 27 kg er den kritiske temperatur -14 ºC, hvilket dog samtidig øger behovet for foder (Hamada, 1971). Høje sommertemperaturer på 25-30ºC kan give varmestress med nedsat foderoptagelse og nedsat produktion til følge. I uisolerede stalde med naturlig ventilation vil temperaturen typisk være 1-3ºC højere end udetemperaturen. regn vil køerne vende bagdelen mod vinden og græsse med vinden i ryggen indtil de møder en fysisk forhindring f.eks. et hegn, hvor de typisk vil blive stående, indtil der kommer ophold i regnen (Phillips, 2002). Ved dagsregn kan græsoptagelsen således reduceres (Hancock, 1953). Malkekøer vil endvidere være utilbøjelige til at lægge sig i vådt græs, og hvis de ligger ned, når det begynder at regne, vil de ofte blive liggende indtil regnen hører op (Phillips, 2002). Høje temperaturer og kraftig regn uden mulighed for at søge læ kan reducere velfærden hos udegående kreaturer Socialadfærd Kvæget har en veludviklet socialadfærd (Hafez og Bouissou, 1975), som er al adfærd, der finder sted på grund af påvirkninger fra artsfæller eller som rettes mod artsfæller. Man skelner mellem aggressiv socialadfærd (kamp, trusler) og ikke-aggressiv socialadfærd (f.eks. hudpleje). Figur 2.2. Kvægflokkens adfærd er meget synkron, sådan at dyrene foretrækker at udføre samme adfærd som flokfællerne f.eks. æde eller hvile og altid med en vis afstand mellem de enkelte individer (foto: C.C. Krohn). Stærk blæst samt mulighed for at søge skygge nedsætter begge risikoen for varmestress, medens høj luftfugtighed vil have den modsatte virkning. I kraftig Kommunikation mellem dyr Kvæg kommunikerer med hinanden ved at udsende forskellige signaler (Sambraus, 1978). Signalerne er stillinger (positurer), som dyret indtager eller lyde og lugte, som det udsender (Albright og Arave, 1997). Signalerne opfanges af artsfæller som et syns-, lyd-, duft- eller berøringsindtryk. Selvom signalerne typisk er medfødte skal der en vis indlæring og træning til, for at dyret behersker kommunikationen fuldkomment. Indlæring og træning kan være knyttet til bestemte sensitive perioder i dyrets liv. Bliver dyret hindret i at lære i disse perioder, kan der opstå kommunikationsproblemer sene- 27

29 re. Kalve, der f.eks. er opdrættet i isolation fra artsfæller i de første 3-4 måneder, har senere vanskeligt ved at fungere socialt mellem andre ungdyr (Veissier et al., 1994; Jensen et al., 1999) Mindste konfliktafstand mellem dyr Mindste konfliktafstand, eller individualafstanden, mellem dyr er den mindste afstand til artsfæller, inden for hvilken tilnærmelse fra en flokfælle vil resultere i aggressiv adfærd eller flugt. Mindste konfliktafstand kan deles i et fysisk rum og et socialt rum (Fraser, 1980). Det fysiske rum er den plads, dyret har behov for til nødvendige bevægelser f.eks. at lægge sig og rejse sig. Det sociale rum er den minimum afstand, dyret foretrækker til artsfæller. Overskrides mindste konfliktafstand, vil dyret enten undvige eller skræmme/jage den indtrængende væk. Kvæg orienterer sig i forhold til omgivelserne ved de sanseindtryk, de modtager via øjne, ører og næse og derfor afgrænses deres mindste konfliktafstand af en cirkel rundt om hovedet. Mindste konfliktafstanden måles derfor altid fra hoved til hoved. Hos græssende køer er afstanden typisk 4-10 meter (Fig. 2.2.); (Süss og Andreae, 1984; Kondo et al., 1989), men afstanden er i øvrigt meget afhængig af dyrenes aktivitet, og afhornede dyr har mindre afstand (Oester, 1977). I sociale situationer bortfalder afstanden helt, f.eks. når køer slikker/gnubber hinanden. En bestemt mindste konfliktafstand findes derfor ikke Dannelse af rangorden Under frie forhold danner kvæg småflokke der omfatter en tyr, køer, ungdyr og kalve (Hafez og Bouissou, 1975). Ungtyre over måneder jages bort fra flokken, og vil under naturlige forhold leve i ungkarlegrupper og senere solitært indtil de kan overtage en flok (Hafez og Bouissou, 1975). I flokken opbygges en rangorden på baggrund af de indbyrdes dominansforhold mellem hver mulig par-kombination i gruppen, dvs. hvert enkelt dyrs forhold til hvert af de øvrige dyr. Dominansforholdene etableres gradvist under dyrenes opvækst, og i grupper, der ikke forstyrres, er rangordenen ofte meget stabil, således at flokken fungerer med begrænset indbyrdes aggression (Beilharz og Zeeb, 1982). Inden for enhver gruppe af kreaturer, det være sig malkekøer, kvier, slagtekalve eller ungtyre, der går sammen i f.eks. løsdrift, findes derfor en rangorden. Det enkelte dyrs rangplacering vil afhænge af dets alder, vægt, hvor længe det har været i flokken og temperament. Ældre og store køer vil således oftest have en høj placering i rangordenen. Mindre, unge og nyindsatte køer, først og fremmest førstekalvskøer, vil være placeret lavt, og det vil derfor være dem, der har de dårligste betingelser, hvis ressourcerne begrænses. Har et dyr været væk fra flokken gennem længere tid, skal dominansforholdene genetableres. Ved regelmæssig kontakt mellem dyrene kan dominansforholdene opretholdes i årevis uden sammenstød i form af fysiske kampe (Wierenga, 1990). Ganske få true- og undvigesituationer er typisk nok til at opretholde rangordenen. Der findes kun meget sparsom information om betydningen af gruppestørrelse, samt hvor stort et antal individer det enkelte dyr kan genkende og etablere dominansforhold til Aggressioner mellem dyr De fleste direkte kropslige aggressive kontakter finder sted i forbindelse med etablering af dominansforholdene hos 28

30 dyr, som ikke kender hinanden. Frontal kamp (pande mod pande) er den mest aggressive adfærd (Fig. 2.3.), men også pandestød mod skulder og flanke kan være ret voldsomme (Sambraus, 1978). Er dominansforholdet først etableret så er det som regel nok, at det dominerende dyr truer. I bredsidestilling vender det aggressive dyr på få meters afstand siden til modstanderen, sænker hovedet, presser mulen tilbage og fikserer det ene øje på modstanderen. Bredsidestillingen ses mest mellem dyr, der begge er placeret lavt i rangordenen (Sambraus, 1978). I frontalstillingen nærmer det aggressive dyr sig med sænket hoved, mulen trukket ind, så panden (og eventuelle horn) er forrest, hals og ryg er spændt. Jo mere hovedet er sænket, desto mere aggressiv er holdningen. Aggression kan forstærkes ved stød og kast med hovedet mod modparten. Holdningen er en trussel og vil resultere i kamp eller, at den truede ko flygter. På afstand har skraben i jorden med forklovene og stangen i jorden til formål at demonstrere styrke og virke imponerende på det (de) andre dyr (Sambraus, 1978). Det er oftest tyre, der udviser denne adfærd. I en aggressionsdæmpende stilling holder det underordnede dyr hovedet lavt, mulen strakt frem og ørerne tilbage. Denne holdning viser, at det andet dyrs overlegenhed anerkendes. Den aggressionsdæmpende holdning kan understreges ved, at dyret samtidig drejer hovedet væk fra modstanderen og eventuelt begynder at græsse. Figur 2.3. Pandestød mod hoved og skulder er koens mest aggressive adfærd. Adfærden ses ofte i forbindelse med etablering af rangorden (foto: C.C. Krohn) Gensidig hudpleje Kvæg har en udpræget motivation til at slikke og blive slikket af artsfæller (Fig. 2.4.) (Sambraus, 1969). Det aktive dyr nærmer sig altid forfra og viser en karakteristisk tilnærmelsesholdning med strakt hals, sænket hoved og fremstrakt mule for derved at forhindre undvigelse eller aggression (Sambraus, 1978). Ønsker det passive dyr ikke kontakt, truer det afværgende, men angriber sjældent. Vil det aktive dyr selv slikkes, bliver det stående i tilnærmelsesholdningen foran den valgte partner, og holdningen bliver til en opfordringsholdning. Vil begge dyr slikkes, kan de stå et stykke tid for- 29

31 an hinanden i opfordringsholdning. Det højest rangerende dyr kan understrege opfordringen ved at støde mulen mod undersiden af partnerens hals eller give bløde pandestød (Sambraus, 1978). Opfordringen kan også indledes med social kampleg, hvor to dyr står og gensidigt puffer, gnubber og slikker hinandens hoveder og pander (Reinhardt og Reinhardt, 1982). Dyrene slutter ofte med social hudpleje af hinandens hoved, ører og hals. Social hudpleje begynder næsten altid på hoved eller hals, og ved at ændre stilling blotter dyret de kropsdele, som det ønsker slikket, hvilket især er de områder, det ikke eller kun vanskeligt selv kan nå (Sambraus, 1969). Mule, halespids og lemmer slikkes dog ikke. Valget af partner er sjældent tilfældigt, idet en del dyr foretrækker bestemte partnere. Alle dyr i en gruppe bliver som regel slikket, men ikke alle slikker andre dyr (Sambraus, 1969). Dyr som er placeret tæt i hierarkiet slikker hinanden oftere end dyr med meget forskellig rang (Sambraus, 1969). Endvidere ses mere social hudpleje mellem jævnaldrene og mellem dyr, der er opvokset sammen (Sato et al., 1991). Ved aktivitetsskift, f.eks. før eller efter hvile, og ved forstyrrelser, der har skabt uro i flokken, ses ofte social hudpleje (Sato et al., 1993), hvilket antages at virke beroligende på begge dyr. Hvis kvægs behov for social hudpleje ikke kan dækkes, f.eks. på grund af opbinding, ophobes motivationen, hvilket vil udløse forstærket hudplejeaktivitet, så snart der er mulighed for det (Krohn, 1994). Kvæg er sociale dyr, men velfungerende social adfærd kræver plads Fødesøgning Figur 2.4. Social hudpleje er en vigtig adfærd hos kvæg. Alle dyr i en flok bliver slikket (foto: C.C. Krohn) Græsning Under græsning bevæger kreaturer sig med en hastighed på ca. 2 meter pr. minut hen over marken med mulen tæt ved jorden, mens hovedet bevæges fra side til side (Hancock, 1954, Phillips et al., 1999). Forbenene placeres forskudt, hvorved dyrets forpart sænkes omkring 5 cm, så mulen kan nå helt ned til jorden. Ved hjælp af planternes lugt og smag foretages en vis selektering. Planterne samles og rives af ved hjælp af tungen, undermundens fortænder og overmundens tandplade. Kvæg kan vanskeligt optage plantevækster lavere end 2-3 cm (Phillips, 2002). Materialet tygges få gange, inden det synkes sammen med tilblandet spyt. 30

32 Hvor lang tid kreaturer græsser, vil først og fremmest afhænge af vejret, mængden og kvaliteten af græsset, samt dyrenes produktionsniveau (Phillips, 2002). Dårligt vejr med vedvarende regn og blæst nedsætter græsningstiden. Anvendelsen af tilskudsfoder nedsætter ligeledes græsningen, hvorimod et ringe græstilbud eller græs med et højt træstofindhold vil forøge græsningstiden. De fleste undersøgelser viser en daglig græsningstid på 6-9 timer fordelt på 4-5 perioder (jf. afsnit 2.3) og at kreaturer let kan bevæge sig 2-5 km under græsningen (Hancock, 1954; Phillips, 2002; Albright og Arave, 1997) Staldfodring Æderytmen på stald er påvirket af den daglige fodringsrutine. Almindeligvis fodres to gange dagligt, morgen og sen eftermiddag, så disse tidspunkter vil blive de vigtigste ædeperioder. Sammenlignet med køer på græs bliver ædetiden normalt kortere ved fodring på stald (4-6 timer), da foderet tildeles i en let tilgængelig form og ofte med en højere energikoncentration (Phillips, 2002; Foldager et al., 1993) Drøvtygning Omkring ½-1 time efter græsning eller foderoptagelse begynder kreaturer at tygge drøv (Sambraus, 1978). Under drøvtygning gylpes boller af delvist itutygget foder op fra toppen af vommens flydelag og tygges færdigt af kindtænderne, ved at underkæben bevæges rytmisk fra side til side. Efter opgylpning synkes den flydende del af foderbollen, mens de faste bestanddele bearbejdes med tyggebevægelser for til sidst at blive sunket med tilblandet spyt (Nørgaard, 2003). Den daglige drøvtygningstid kan variere fra 2-11 timer afhængig af fodermængde og sammensætning, men typisk vil malkekøer bruge 7-8 timer på drøvtygning (Nørgaard, 2003). Hver periode varer fra få minutter til ca. en time. Drøvtygningstiden vil dog i høj grad være afhængig af strukturen i det optagne foder, idet strukturfattige og letfordøjelige fodermidler drøvtygges i kortere tid, hvorved iblandingen af spyt kan mindskes så meget, at der kan opstå vomforstyrrelser (vomacidose, løbedrejning; se Kap. 4.3) og pseudodrøvtygning (Nørgaard, 2003). Den største del (65-80%) af drøvtygningen foregår, når dyrene ligger ned (Sambraus, 1978). Kalve med fri adgang til græs eller hø begynder at tygge drøv, når de er 1-2 uger gamle og ved 8 ugers alderen er den daglige drøvtygningstid på 4-5 timer (Swanson og Harris, 1958; Sehested et al., 2003) Kvægs vandoptagelse Kvæg hører til sugedrikkerne (laver undertryk i mundhulen), hvilket kræver en vanddybde på minimum 2-5 cm afhængig af dyrets størrelse for at dyrene kan optage vand (Süss og Andreae, 1984). Drikkevand optages med en hastighed på liter pr. minut (Thomas, 1971; Rouda et al., 1994). Det daglige vandbehov er stort og afhænger af vejrforholdene og dyrets produktion (Albright og Arave, 1997). Under vore himmelstrøg optager malkekøer liter vand pr. døgn afhængig af mælkeydelsen (Hafez og Bouissou, 1975; Strudsholm, 2003). Fodermidler med et højt vandindhold nedsætter behovet for drikkevand. Når køerne er på græs, drikker de 1-5 gange i døgnet afhængig af afstanden til vand (Sambraus, 1978). Skal de gå flere kilometer efter vand, kan de nøjes med at drikke 1-2 gange. I bindestalde hvor vandkoppen er placeret lige foran koen, drikker de ofte gange i døgnet (Foldager et al., 1993). 31

33 Kvæg er drøvtyggere, der kræver en vis mængde struktur i foderet for at opretholde en velfungerende vomfunktion Hvileadfærd Liggeadfærd Kvæg prioriterer tid til liggende hvile meget højt (Metz, 1985; Metz og Wierenga, 1984; Jensen et al., 2005; Munksgaard et al., 2005). Kalve ligger ned timer i døgnet (Jensen, 2004), et år gamle kvier ca. 14 timer i døgnet (Jensen, 1999), medens malkekøer under produktionsforhold normalt ligger timer pr. døgn (Krohn og Munksgaard, 1993; Manninen et al., 2002)). En liggeperiode varer typisk fra ½-3 timer. Liggetiden og antallet af liggeperioder afhænger af dyrets alder (Sambraus, 1971), fysiologiske stadie (brunst, laktation, drægtighed) og helbred (Baehr, 1984), vejret, underlaget (Cermak, 1983), staldtypen samt belægningsgraden (Wierenga, 1983), hvorfor afvigelser i liggetid og antal liggeperioder kan forekomme. Kvæg foretrækker et blødt (Tucker et al., 2004) og skridsikkert liggeunderlag (Lidfors, 1989). I de lange liggeperioder, dvs. midt på dagen og om natten, rejser dyret sig flere gange, strækker sig, hvorefter det straks lægger sig igen, oftest på den anden side. Kvæg døser (overfladisk søvn) mere, end de sover og de kan stå op og døse (Ruckebusch et al., 1974). Egentlig dyb søvn forekommer kun i få minutter 5-10 gange i døgnet (Ruckebusch, 1975). I løbet af de lange liggeperioder veksles mellem drøvtygning, døsen og dyb søvn. På græs er der en tendens til, at køer vælger at lægge sig på højtliggende, forblæste steder i varmt vejr, og på steder med læ, når det er koldt. Når den første ko i flokken har lagt sig, vil de andre typisk lægge sig i nærheden. Voksne køer på græs lægger sig typisk med en indbyrdes afstand mellem hovederne på 2-4 meter, medens kalve og ungdyr hviler tættere sammen (Sambraus, 1971; Süss og Andreae, 1984) (Fig. 2.5.). Figur 2.5. På græs ligger voksne køer (øverst) typisk med en større afstand end kalve og ungdyr (nederst) (foto: C.C. Krohn). Normalt ligger kvæg med hovedet rejst, hvilende på brystbenet og det ene lår. For- og bagbenene kan være enten strakte eller bøjede (Fig. 2.6., A). Liggende drøvtygning foregår altid i denne stilling. Kvæg har tre karakteristiske hvilestillinger med hovedet understøttet. Under den hyppigste er hovedet bøjet tilbage, og hviler på eller ligger langs med kroppen (B). Jævnligt hviles med hovedet strakt frem og hagen hvilende 32

34 på jorden eller andet underlag (C) eller dyret ligger helt fladt udstrakt på siden (D). De sidste to stillinger bruges dog kun i kortere tid ad gangen. Dyb søvn forekommer kun i de tre hvilestillinger, hvor hovedet understøttes. Hvilestillingerne indtages i 30-35% af liggetiden hos kalve (de Wilt, 1985) og 15-20% hos voksne køer (Krohn og Munksgaard, 1993) Hvilebehov Undersøgelser med deprivering (forhindring) af henholdsvis liggeadfærd og/eller ædeadfærd viser, at liggeadfærden har meget høj prioritet. Metz viste allerede i 1985, at 50% af liggetiden efter en 3 timers deprivering blev indhentet i løbet af de efterfølgende 10 timer. Drægtige kvier var villige til at arbejde for at komme til at ligge ned således at deres totale daglige liggetid blev ca. 13 timer (Jensen et al., 2005). Køer, som kun havde adgang til at ligge ned og æde i 12 henholdsvis 15 timer sammenlignet med et kontrolhold prioriterede liggetid betydelig højere end ædetid (Munksgaard et al., 2005). Desuden medfører deprivation af liggeadfærden til under 10 timer pr. dag både adfærdsmæssige og fysiologiske stressreaktioner (Munksgaard og Simonsen, 1996; Fisher et al., 2002). På grund af ovenstående resultater konkluderes det, at malkekøer har et dagligt liggebehov på mindst 10 timer (Munksgaard et al., 2006). A: Normal stilling med hovedet rejst. B: Hovedet hvilende langs kroppen C: Hovedet hvilende på jorden. D: Liggende fladt udstrakt på siden. Figur 2.6. Kvægets normale liggestillinger (foto: C.C. Krohn). 33

35 Rejse-lægge sig adfærd Når kvæg er motiveret for at lægge sig, undersøger de først jorden, ofte samtidig med at de går langsomt frem (leder efter et egnet liggested) (Kolie, 1987). Når et passende sted er fundet, undersøges det med en karakteristisk svingende bevægelse af hovedet fra side til side. Derefter bøjer dyret i forbenene og lægger sig på forknæ for til sidst at flytte det ene bagben forsigtigt ind under sig og lægge sig ned på det (Fig. 2.7.). For at kunne lægge sig normalt kræves en del plads omkring dyret. Hos en udvokset ko svinger hoved og krop cm fremad under bevægelsen (Schnitzer, 1971; Cermak, 1988). Kvæg rejser sig igen ved at hæve sig op på forknæene, hvorefter bagkroppen svinges op med forknæene som vippepunkt. Også her svinges hovedet cm fremad i bevægelsen (Hoffmann og Rist, 1975). Rejse sig bevægelsen er en krævende fysisk aktivitet for kvæg og tager normalt kun 5-6 sekunder (Krohn, 1994). Under frie forhold vil kvæg både lægge og rejse sig i een sammenhængende bevægelse. Malkekøer har sandsynligvis behov for at ligge ned mindst 10 timer pr. døgn. Kvæg kræver plads omkring sig for at kunne lægge og rejse sig uhindret, og til forskellige liggestillinger. Kvæg foretrækker et skridsikkert og eftergivende liggeunderlag. 34

36 Figur 2.7. Bevægelserne hos en ko der henholdsvis rejser og lægger sig (foto: C.C. Krohn). 35

37 2.6. Elimineringsadfærd Malkekøer afgiver dagligt kg gødning og kg urin, afhængig af foderets mængde og fordøjelighed, luftens temperatur og fugtighed, mælkeydelse og dyrets størrelse Defækering Kvæget defækere både når de går, står, æder, græsser eller rejser sig op. Det er derfor vanskeligt at få dem til at afsætte gødning bestemte steder på marken eller i stalden. Raske køer afsætter gødning gange i døgnet (Hafez og Bouissou, 1975; Aland et al., 2002). Når køerne er nervøse eller urolige gøder de oftere end normalt og gødningen er tynd. F. eks. fandt Seabrook (1984) en seksdobling af defækeringsfrekvensen i malkestalden, når malkeren behandlede køerne ubehageligt frem for venligt. Defækeringsfrekvensen er lavest i hvileperioden (Aland et al., 2002) Hudpleje og komfortadfærd Kreaturer udfører en række aktiviteter, som samlet betegnes komfortadfærd og som øger dyrets kropslige velbefindende. Hudpleje er en væsentlig del af komfortadfærden, men også det at dyret strækker og ryster sig hører med til komforten. Hudplejens funktion er at fjerne gødningsrester, urin og parasitter samt at vedligeholde hud og hårlag (Simonsen, 1979), hvorfor forekomsten af hudplejeadfærd kan påvirkes af både klimatiske forhold og forekomsten af parasitter. Hudparasitter som f.eks. skab, lus og ringorm er meget generende for dyrene. Hudplejeadfærd består dels i, at dyret slikker sig selv på kroppen, og dels i at det gnubber sig op af genstande (Fig. 2.8.), klør sig med bagkloven eller bruger fremstående grene og inventardele (Kilgour et al., 2005). Kast med hoved, hale eller ben mod kroppen bruges til at jage flyvende insekter bort. Hudpleje ses ofte i forbindelse med aktivitetsskift, f.eks. lige før og lige efter hvile (Phillips, 2002) Urinering Kvæg urinerer oftest under fødesøgning (Phillips, 2002). Malkekøer urinerer 8-10 gange i døgnet (Hancock, 1953; Aland et al., 2002). Frekvensen kan stige under stress (Boissy et al., 1998) og hos hundyr i brunst (Dehnhard og Claus, 1996). Græspletter hvor køer har urineret giver ikke samme problemer som gødningspletter, idet græsset fra disse ædes af andre køer (Jaramillo, 1990) Figur 2.8. Hudplejeadfærd udføres dagligt af alt kvæg (foto: C.C. Krohn). 36

38 I de første uger efter fødslen slikker kalven sjældent sig selv, idet koen tager sig af kalvens hudpleje. Ældre kalve bruger 4-6% af døgnet på hudpleje. En ko udfører hudpleje fra 10 til 100 gange i løbet af et døgn, men tidsforbruget på hudpleje udgør kun 1-2% af døgnet og koen bruger mest tid på at slikke sig selv. En kos egen hudplejeaktivitet kan påvirkes af, hvor tit den bliver gnubbet og slikket af andre køer. Hudplejeadfærd kan også opstå i konflikt- og frustrationssituationer, som en overspringshandling (Manning og Dawkins, 1992), der ikke skyldes påvirkning af huden, men den belastende situation. Øget hudpleje ses ofte hos opbundne dyr, og hos dyr der er indsat i ukendte omgivelser eller i nye situationer. F.eks. sås øget hudpleje hos køer efter tildeling af ukendt foder (Herskin et al., 2004a) og hos køer placeret i bås ved siden af en ukendt ko (Herskin et al., 2004b), samt hos isolerede dyr (Munksgaard og Simonsen, 1996). Hudplejeadfærden vedligeholder hud og hårlag og fjerner gødningsrester og parasitter. Hudplejeadfærd kræver et passende fysisk rum om dyret og et skridsikkert underlag Seksualadfærd Kønsmodenhed indtræder i 6-12 måneders alderen, afhængig af race og foderniveau. Inden kønsmodenhed er den seksuelle aktivitet meget ringe. Tyrekalve kan dog vise interesse for brunstige køer allerede fra 4 måneders alderen (Reinhardt, 1983). Under intensive produktionsforhold indtræder kønsmodenhed hos både tyre og kvier af de store malkeracer ved en kropsvægt omkring 300 kg, hvilket normalt for tyre vil svare til en alder på 7-8 måneder (Andersen et al., 1991) og for kvier måneder (Foldager et al., 1993). En udførlig beskrivelse af såvel tyrens som koens seksualadfærd er beskrevet af Hefez og Bouissou, (1975); Süss og Andreae, (1984); Fraser og Broom, (1990) Tyrens seksualadfærd Seksualadfærden hos kønsmodne tyre under frie forhold vil bestå af følgende elementer: bejlen, erektion, opspring, ejakulation og nedspring. Bejlen til koen starter op til 2 dage før hun kommer i østrus (højbrunst). Efterhånden som koen nærmer sig østrus, bliver tyrens interesse og forfølgelse af koen mere og mere intens. Tyren snuser ofte til koens ydre kønsorganer, hvorefter den i en typisk bevægelse løfter hovedet og krænger overlæben op; en adfærd, som kaldes flehmen. Inden opspring lægger tyren hovedet og halsen mod koens kryds, hvorved koen stimuleres til at stå ubevægelig. Når tyren springer, føres penis ind i koens vagina, og ejakulationen finder sted, så snart penis er maksimalt indført. Der er således ikke tale om egentlige parringsbevægelser som f.eks. hos heste og svin, hvilket gør det nemt at opsamle tyresæd. Under frie forhold vil tyren bedække den brunstige ko 3-10 gange med et gennemsnit på 4 gange pr. brunst (Chenoweth, 1983) Koens seksualadfærd Koen og kviens seksualadfærd er begrænset til brunstperioderne, og stimuleres af østrogen fra ovariernes follikler. Koens brunstcyklus varer i gennemsnit 21 dage med en variation fra dage (Phillips, 2002). Phillips (2002) inddeler brunstperioden i forbrunst (ca. 10 timer), højbrunst (10-15 timer) og efterbrunst (ca. 10 timer). I højbrunsten stiger hundyrets fysiske aktivitet stærkt. 37

39 Den normale ædetid og liggetid nedsættes betydeligt, medens stå- og gåaktiviteterne forøges, og dyret er meget uroligt. I efterbrunsten er aktiviteten lavere end normalt. De mest karakteristiske ændringer i adfærden hos den brunstige ko er øget aktivitet, uro, brølen, og nedsat foderoptagelse (Arney et al., 1994). I denne periode vil et tryk på den bageste del af ryggen få koen til at synke ned i ryggen og løfte hale- og lændepartiet. Tilstedeværelse af brunstige køer kan forstyrre den sociale rang, idet brunstige køer truer både dominerende og underordnede medlemmer i flokken (Phillips, 2002). En brunstig ko vil acceptere, at andre køer springer på den, hvilket ikke vil være tilfældet for en ikkebrunstig ko. Kun omkring en femtedel af de ikke-brunstige køer i en besætning vil vise interesse for en brunstig ko og sjældent høj-drægtige køer (Phillips, 2002). En brunstig ko vil typisk modtage opspring fra andre køer, afhængig bl.a. af antallet af køer i flokken, der er brunstige på samme tidspunkt (Esslemont og Bryant, 1976). I brunstperioden ses øget aktivitet og nedsat ligge- og ædeadfærd samt opspring på andre køer. Køer i brunst kan skabe uro pga. mange opspring. Opspring kan på et glat underlag give anledning til læsioner og fysiske skader Kælvning og yngelpleje Kælvning og koens adfærd overfor kalven Kvæg føder deres afkom afsides fra flokken og efterlader det, når de går for at æde og drikke (Lidfors et al., 1994). I op til 6 uger før forventet kælvning undgår koen aggressive interaktioner med andre køer, for at beskytte fosteret (Phillips, 2002). Koens adfærd ændres yderligere de sidste dage før kælvning. Hun bliver mere rastløs, og de forskellige aktiviteter er ikke længere synkroniseret med flokkens (Metz og Metz, 1987). Koen isolerer sig for at kælve, hvis den har mulighed for det. Hvis der er adgang til skov eller et kuperet området med træer og buske, som gør det let at gemme sig, vil størstedelen af køerne isolere sig i forbindelse med kælvning og lade kalvene gemme sig de første dage efter fødslen (Hall, 1979; Stenbæk et al., 1980). Hvis køer derimod holdes på bar og flad græsmark, vil størstedelen af køerne kælve i flokken (Lidfors et al, 1994). De fleste køer lægger sig ned ca. ½ time før selve kælvningen, og i uddrivningsfasen ligger koen ofte på siden (Hermann og Stenum, 1982). De fleste køer forbliver liggende, indtil kalven er født. Hos kødkvæg rejser koen sig dog ofte, når kalvens hoved og forpart er kommet tilsyne, og resten af fødslen sker stående (Stenbæk et al., 1980). Kælvningsforløbet afhænger af koens alder. Hos førstekalvskøer tager kælvningen længere tid end hos ældre køer, ligesom de også bliver liggende længere efter kælvningen end ældre køer (Edwards og Broom, 1982). Malkekvæg er endvidere ofte lidt længere tid om at rejse sig efter kælvningen end kødkvæg. Hormonelle ændringer omkring kælvningen sikrer, at koen er motiveret for at knytte sig til kalven. Den kalv hun knytter sig til (normalt hendes egen) vil hun udvise yngelpleje overfor. Det at koen og kalven er isoleret fra resten af flokken de første dage efter kalvens fødsel er med til at sikre, at der etableres en tilknytning mellem moderen og hendes 38

40 kalv. Koen reagerer på synet af kalven med svage, dybe lyde og vil i de fleste tilfælde straks begynde at slikke kalven intenst (Kiley-Worthington og de la Plain, 1983; Edwards og Broom, 1982). Ældre køer med erfaring fra tidligere kælvninger begynder med det samme at slikke kalven, medens førstekalvskøer i begyndelsen kan være aggressive og tøvende over for kalven. Kalvens hoved, skuldre, ryg og kryds slikkes (Edwards og Broom, 1982). Under slikningen, som er meget energisk de første timer efter fødslen, lærer koen kalven at kende, og slikningen er derfor betydningsfuld for tilknytningen mellem ko og kalv (Edwards, 1983). Koen slikker sin kalv ren over hele kroppen, hvilket sætter gang i kalvens fordøjelsessystem. Metz og Metz (1986) viste, at nyfødte kalve defækerede og urinerede tidligere (6,6 og 7,4 timer efter fødslen), når de gik hos moderen, end hvis de var isoleret i en enkeltboks (11,3 og 15,5 timer). Normalt fødes efterbyrden få timer efter kalvens fødsel, og koen slikker ofte kælvningsstedet rent, ligesom fosterhinderne normalt ædes, sandsynligvis for at nedsætte lugten og dermed risikoen for at tiltrække rovdyr. Lige efter kælvning er det formentlig lugten af kalven, der er den vigtigste komponent for genkendelse. Senere genkender koen også sin kalv ved hjælp af lyde (Phillips, 2002). I det korte tidsrum efter kælvningen, hvor tilknytningen finder sted, den såkaldte sensitive periode, er koen meget påvirkelig over for syns-, lugte- og lydindtryk fra den nyfødte kalv. Koen bliver hos kalven, indtil den har diet første gang (Kilgour et al., 1975). De første dage tilbringer koen meget tid hos kalven, men efterlader den, når hun går for at drikke eller græsse. Kalven forholder sig passivt, når den forlades (Phillips, 2002). Koen forsvarer kalven og området mod andre køer Kalvens adfærd lige efter fødslen Ganske få minutter efter at kalven er født, begynder den at løfte hovedet, og efter nogle få forsøg kommer den som regel op at ligge på brystbenet. Kalven fortsætter straks med at forsøge på at rejse sig helt og er som oftest på benene i løbet af ½ til 1½ time (Le Neindre, 1982; Metz og Metz, 1987). Kalve af kødkvægracer kommer hurtigere op at stå end kalve af malkekvægracer (Selman et al., 1970). Så snart kalven står, begynder den at søge efter koens yver og patter (Edwards og Broom, 1982). Kalve har et medfødt instinkt for at stikke mulen ind under koens bug og søge efter patterne på det højeste og varmeste sted. Ofte hjulpet af koen placerer kalven sig typisk modsatrettet og parallelt med koen, spreder forbenene og går ned i skuldrene, hvorved den bedre kan komme op under yveret i sin søgen efter patterne. Når patterne er fundet, begynder kalven straks at die. Under diegivningen støder kalven med korte intervaller op i yveret med hoved og næseryg for at stimulere mælkenedlægningen. Der er store individuelle og racemæssige forskelle i hvor hurtigt kalven dier første gang. Den væsentligste årsag er forskelle i køernes yverform, idet et stort og hængende yver ændrer formen på koens buglinie, således at patterne ikke længere sidder på det højeste punkt (Edwards og Broom, 1982; Ventorp og Michanek, 1992). Dette er specielt et problem i forhold til diegivning hos ældre køer (Edwards og Broom, 1979). Det er vigtigt at kalvene når at die inden de er 6 timer gamle af hensyn til 39

41 deres immunforsvar, idet råmælkens indhold af antistoffer er størst lige efter kælvningen og fordi kalvens evne til at optage antistofferne er størst de første timer efter fødslen (se Kap. 8). Kvæg foretrækker ofte at kælve afsides fra flokken. De første dage bruger koen meget tid sammen med kalven og der etableres en binding mellem de to Diegivning, fravænning og optagelse af fast føde I den første uge efter kælvning opsøger koen kalven for at give die, men efter introduktion til flokken er det kalven, som opsøger koen for at få mælk (Lidfors et al., 1994). Antallet af diegivninger falder med alderen. De første uger er der 5-9 diegivninger per døgn, men dette tal falder til 3-5 diegivninger per døgn gennem de følgende måneder (e.g. Wagnon, 1963; Nicol og Sharafeldin, 1975; Day et al., 1987; Jonasen og Krohn, 1991). Varigheden af en diegivning er typisk 8-12 minutter (Nicol og Sharafeldin, 1975; Day et al., 1987), og er formentlig påvirket af mælkeydelsen, idet en lav mælkeydelse kan øge varigheden af sutteadfærden efter at yveret er blevet tømt (de Passillé et al., 1996). Hos kødkvæg finder diegivningen ofte sted i naturlig tilknytning til koens døgnrytme. Kalven dier første gang omkring solopgang, når koen rejser sig op efter natten, men inden græsningen begynder. I løbet af dagen dier kalven 2-4 gange, og endelig sidst på aftenen inden koen lægger sig for natten. Om natten dier kalven sjældent. Kalve af kødkvæg skifter oftere mellem patterne og støder mere op i yveret under diegivningens sidste fase end kalve af malkekvæg. Dette skyldes sandsynligvis den lavere ydelse hos kødkvæg, idet forsøg har vist at reduktion af mælkeflow bevirkede at kalve stødte mere imod en kunstig patte (Haley et al., 1998). Malkekvægets kalve dier som regel kun fra 2-3 patter i hver diegivningsperiode, hvorimod kødkvæg som regel udmalkes helt på alle patter Optagelse af fast føde Kalve, der går på græs med deres mor, vil allerede i leveuge begynde at nippe til græsblade og strå. Ved 6-8 ugers alderen er de fuldt udviklede drøvtyggere (Nicol og Sharafeldin, 1975). Det er nødvendigt for en hurtig udvikling af drøvtyggerfunktionen, at kalvene tidligt optager strukturrigt foder, hvilket nedsætter risikoen for fordøjelsesforstyrrelser. Omkring tre måneders alderen er kalvene i stand til at følge flokkens græsningscyklus, men indtil fem måneders alderen græsser kalvene mest sammen med jævnaldrende Fravænning Under naturlige forhold fravænnes kalve ved 8-12 måneders alder (Schloeth, 1961; Hall, 1979; Reinhardt, 1980) eller senest ved næste kælvning (Reinhardt et al., 1986). Fravænningen sker gradvist over en lang periode og alder ved fravænning afhænger af koens kapacitet for mælkeproduktion, reproduktive status og udbudet af fast føde til kalven. Endelig kan fravænningsalderen afhænge af kalvens køn, idet tyrekalve fravænnes senere end kviekalve (Reinhardt og Reinhardt, 1981). I de fleste kødkvægbesætninger går kalven hos koen indtil fravænning ved 6-8 måneders alderen. Hos malkekvæg tages kalven derimod fra koen på et meget tidligere tidspunkt oftest straks eller få dage efter kælvningen. 40

42 Den nyfødte kalv dier koen 5-9 gange pr. døgn, hvilket gennem de følgende måneder falder til 3-5 gange i døgnet. Under naturlige forhold fravænnes kalve først ved 8-12 måneders alderen Mælkeoptagelse hos kalve Kalvens mælkeoptagelsesadfærd har til funktion at opnå mælk og samtidig sikre en fremtidig mælkeproduktion hos koen. En diegivning består af tre faser: 1) før-stimulering 2) mælkeoptagelse og 3) efter-stimulering (Lidfors et al., 1994). Under før-stimulering og efterstimulering får kalven ingen mælk, men skifter ofte mellem koens patter (mindre end 3 suttebevægelser før skift). Under mælkeoptagelse sutter kalven rytmisk på den samme patte. Hos kødkvæg er mælkeoptagelsen observeret til kun at udgøre % af den samlede diegivning (Lidfors et al., 1994), mens resten udgjordes af sutteadfærd uden mælkeoptagelse. Under naturlige forhold har førstimulering til formål at stimulere mælkenedlægning mens efter-stimulering menes, at være motiveret af sult og have til funktion at stimulere fremtidig mælkeproduktion. Motivationsstudier har vist, at sutten efter mælkeoptagelse er påvirket af hvor meget mælk kalven får. Kalve tildelt 75 % af den anbefalede ration for maksimal vækst suttede således mere på en narresut efter mælkeoptagelse end kalve tildelt 100% af den anbefalede ration (Rushen og de Passillé, 1995). Ydermere bevirkede et mistet måltid mere sutten efter det efterfølgende måltid og illustrerer således, at sult kan øge motivationen for at sutte efter mælkeoptagelsen (se også Kap. 9). Under naturlige forhold ses hovedparten af sutteadfærden før og efter mælkenedlægning Kalvens socialadfærd Under naturlige forhold introduceres kalven først til flokken i en alder af ca. en uge, hvorefter den integreres i kalvegruppen (Kiley-Wortingthon og de la Plain, 1983; Vitale et al., 1986). I begyndelsen har kalvene mest social kontakt med koen i form af social hudpleje, men allerede fra 2-3 ugers alderen har kalvene mere social kontakt med jævnaldrende kalve end med deres mødre, hvis diegivning ikke medregnes (Wood- Gush et al., 1984; Le Neindre, 1983). Ligeledes fandt Le Neindre (1991) at kalve allerede ved 8 dages alderen oftere havde andre kalve som nærmeste nabo end deres mor. Den tid kalve bruger sammen med deres moder falder drastisk efter 6 måneders alderen (Sato et al., 1987; Woivalin, 1990), hvilket formentlig var sammenfaldende med fravænning. Kviekalve og kvier bibeholder længere en tæt social kontakt med moderen end tyrekalve (Kimura og Ihobe, 1985). Kontakt mellem kalve består i fælles hvile og leg, mens køerne græsser. Kalvene hviler sammen i små grupper på 6-25 kalve. Under produktionsforhold dannede kalve fortrinsvis grupper sammen med kalve, de havde været opstaldet med før udbinding (Sato et al., 1984), hvilket hænger sammen med at sociale bånd dannet tidligt i livet er mere holdbare end sociale bånd dannet senere i livet (Veissier et al., 1998). Kalvene holder også sammen under græsning. Under semi-naturlige forhold fandt Murphey et al., (2000) at kalve græssede i mindre grupper á 3 eller flere kalve, mens Reinhardt et al. (1978) 41

43 fandt, at kalve græssede parvist. I sidstnævnte undersøgelse var aldersforskellen mellem kalvene indenfor et par maksimalt 11 dage, hvilket indikerer at kalve foretrækker jævnaldrende sociale partnere. Under naturlige forhold forekommer bevægeleg, i form af bukkespring, bukkespark og forskellig former for løb, allerede indenfor den første leveuge (Wood-Gush et al., 1984; Woivalin, 1990). Bevægelegen udføres først solitært, men senere af flere kalve samtidig i parallel leg (Gomendio, 1988). I løbet af den anden leveuge ses en stigning i forekomsten af social leg (Reinhardt et al., 1978), der topper ved 4 måneders alderen (Woivalin, 1990). Den sociale leg udføres typisk ved at to kalve placeret front mod front skubber og stanger hinanden. En kalv kan invitere til leg ved at nærme sig en anden kalv med roterende hovedbevægelser og kamplegen afbrydes ofte af forfølgelsesløb eller andre elementer af bevægeleg. Kamplegen afsluttes per definition uden underkastelse eller flugt (Reinhardt et al., 1986; Reinhardt og Reinhardt, 1982; Vitale et al., 1986). Legende opspring ses først i løbet af den anden levemåned, mens deciderede aggressive interaktioner først ses omkring 2 måneders alderen (Reinhardt et al., 1978). Indtil kønsmodenhed stiger seriøsiteten af de aggressive konfrontationer og ved seks måneder sker en kraftig reduktion i legeadfærden (Reinhardt et al., 1978; Sato et al., 1987). Den nyfødte kalv har mest social kontakt med moderen, men allerede ved 2-3 ugers alderen har kalvene lige så meget social kontakt med jævnaldrende kalve som med moderen Dyr-menneske relationer Forholdet mellem dyrene og den, der passer dem, er en betydningsfuld faktor, fordi dyrene jævnlig skal tilses, behandles, flyttes, m.v. Ifølge Dyreværnsloven skal alle dyr på stald tilses mindst én gang daglig. Stigende besætningsstørrelser og mekanisering har øget risikoen for, at kontakten til det enkelte dyr reduceres, hvilket kan medføre at dyrene er mindre tillidsfulde og det kan øge belastningen, når håndtering er nødvendig til skade for dyrevelfærden, produktionen og personalet. Men større besætninger giver også mulighed for specialisering af personalet, og dermed større viden og indsigt, hvis den enkelte person kun varetager pasning og overvågningen af bestemte dyrekategorier. Kvæg kan skelne mellem forskellige personer. En række forsøg har vist at farven på tøjet er et vigtigt kendetegn (Munksgaard et al., 1997), men køer anvender også en række andre kendetegn som f.eks. højde og ansigtstræk, selv om det er mere vanskeligt for køer at skelne mellem forskellige personer alene ved hjælp af ansigtstræk (Tayler og Davis, 1998; Rybarczyk et al., 2001). Køer kan også genkende personer, der tidligere har håndteret dem positivt eller negativt i andre lokaliteter end der hvor håndteringen foregik (Munksgaard et al, 1997). Desuden kan køer lære at associere en given type håndtering med en bestemt lokalitet, således at reaktionen på sammen person er afhængig af lokaliteten (Rushen et al., 1998). Ud over at håndtering har betydning for velfærden mens selve håndteringen foregår, har en given type af håndtering som følge af indlæring også betydning for dyrets reaktioner, når det senere er tæt på samme person eller i samme lokalitet også selv om håndteringen ikke gentages. 42

44 Kalve og ungdyr For flere dyrearter gælder, at de har visse perioder tidligt i livet, hvor de er mere modtagelige for social kontakt til andre dyr, herunder mennesker (Denenberg, 1968; Bateson, 1979; Scott, 1992). Undersøgelser viser, at tidlig kontakt har stor indflydelse på, hvor tillidsfulde dyrene bliver. I en undersøgelse med 40 SDM kalve i alderen 3-17 dage fandt Jago et al., (1999), at håndfodring med mælk var bedre til at reducere kalvens senere frygtsomhed over for mennesker end blot berøring af kalven. I et andet forsøg blev 3 forskellige håndteringstidspunker undersøgt (Krohn et al., 2001). Håndteringen foregik i perioderne 1.-4., og levedøgn og bestod af håndfodring med mælk og berøring i 6 minutter 3 gange dagligt. Kalve, der blev håndteret i levedøgn var de mest tillidsfulde over for mennesker de næste 2 måneder. Tilsvarende resultater er fundet hos lam (Markowitz et al., 1998), gedekid (Boivin og Broostad, 1996) og hos kalve (Györkös et al., 1999). Et tredje forsøg viste, at moderens tilstedeværelse under håndteringen i de første 4 levedøgn nedsatte effekten, men at håndtering efter adskillelse af ko og kalv på dagen havde samme effekt på kalvens senere frygtsomhed som en håndtering på dagen (Krohn et al., 2003). Forsøgene viser klart, at kalve opfatter håndfodring med mælk som en større belønning end blot menneskelig berøring og tilstedeværelse, at kalve syntes mere modtagelig over for menneskekontakt i første end i anden leveuge, og at moderens tilstedeværelse under håndteringen reducerer kalvens opfattelse af den menneskelige kontakt. Senere håndtering og tilvænning til mennesker er imidlertid også mulig, og navnlig i situationer, hvor dyrene er stressede f.eks. efter fravænning og i forbindelse med kælvning. Således fandt Boivin et al. (1992) og Le Neindre et al. (1993), en langt bedre effekt af menneskekontakt ved fravænning end 6 uger senere. Tilsvarende indlæringsresultater er fundet af Veissier et al. (1989). Ligeledes har Hemsworth et al. (1989) vist, at kvier der blev håndteret venligt under og i den første time efter kælvningen, var mere rolige og lettere at tilmalke end ikke håndterede kvier Køer Kvægs reaktioner på håndtering eller ophold tæt på mennesker kan også hos voksne dyr hurtigt ændres som følge af henholdsvis positiv eller negativ håndtering. Tre gange to minutters positiv henholdsvis negativ håndtering var tilstrækkelig til, at køer holdt en længere afstand til den person, der udførte den negative håndtering, sammenlignet med afstanden til den person, der udførte den positive håndtering (Munksgaard et al., 2001). Under eksperimentelle betingelser er det vist, at indlært frygt som følge af selv kortvarig, negativ håndtering, der ikke foregik i forbindelse med malkning, kan medføre øget hjertefrekvens under malkning, mere residualmælk og et fald i mælkeydelsen (Rushen et al., 1999). Frygt i forbindelse med malkning kan hæmme mælkenedlægningen, dels fordi øget adrenalinudskillelse hæmmer virkningen af oxytocin i yveret, og dels via en centralnervøs hæmning af oxytocinudskillelsen (Bruckmaier og Blum, 1998). Flere undersøgelser har vist en positiv sammenhæng mellem en venlig håndte- 43

45 ring og de opnåede produktionsresultater (Seabrook, 1984; Hemsworth et al., 1992; Breuer et al., 2000). I 24 kvægbesætninger fandt Seabrook (1986; 1994) 15% større ydelse i besætninger, hvor fodermesteren "talte med dyrene" og berørte dem meget sammenlignet med de besætninger, hvor kontaktniveauet mellem dyr og mennesker var ringe. I en undersøgelse med 31 kommercielle kvægbesætninger fandt Breuer et al., (2000), at 19% af ydelsesvariationen mellem besætningerne kunne tilskrives køernes frygtsomhed overfor fodermesteren. Arney, D.R., Kitwood, S.E. & Phillips, C.J.C., The increase in activity during oestrus in dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 40, Baehr, J., Verhalten von Milchkühen in Laufstallen. KTBL-Schrift 293, 149 pp. Baldwin, B.A., Shape discrimination in sheep and calves. Anim. Behav. 29, Bateson, P., How do sensitive periods arise and what are they for? Anim. Behav. 27, Beilharz, R.G. & Zeeb, K., Social dominance in dairy cattle. Appl. Anim. Ethol. 8, Jævnlig positiv nærkontakt med mennesker, nedsætter dyrenes frygtsomhed og gør senere håndtering lettere. Virkningen af positiv håndtering er størst i de første dage efter fødslen, samt i andre sensitive perioder (f.eks. fravænning og kælvning). Kortvarig positiv eller negativ håndtering kan også hos voksne dyr ændre reaktionerne overfor en given person. Bell, F.R. & Sly, J., The olfactory detection of sodium and lithium salt by sodium deficient cattle. Physiology and Behaviour, 31, Boissy, A., Terlouw, C. & le Neindre, P., Presence of cues from stressed conspicifics increases reactivity to aversive event in cattle: evidence for the existence of alarm substances in urine. Physiology and Behaviour, 63, Boivin, X., Le Neindre, P. & Chupin, J.M., Establishment of cattle-human relationships. Appl. Anim. Behav. Sci. 32, Referencer Aland, A., Lidfors, L. & Ekesbo, I., Diurnal distribution of dairy cow defecation and urination. Appl. Anim. Behav. Sci. 78, Albright, J.L. & Arave, C.W., The Behavior of Cattle. CAB International, University Press, Cambrige, UK. pp.306. Andersen, H.R., Krohn, C.C., Foldager, J. Munksgaard, L. & Klastrup, S., Opstaldningens og fodringens indflydelse på ungtyres adfærd, produktion og råvarekvalitet Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 39 pp. Arave, C.W. & Albright, J.L., Cattle Behaviour. J. Dairy Sci. 64, Boivin, X. & Braastad, B.O., Effects of handling during temporary isolation after early weaning on goat kids later response to humans. Appl. Anim. Behav. Sci. 48, Boivin, X., Le Neindre, P., Chupin, J.M., Garel, J.P. & Trillat, G., Influence of breed and early management on ease of handling and open field behaviour of cattle. Appl. Anim. Behav. Sci. 32, Breuer, K., Hemsworth, P.H., Barnett, J.L., Matthews, L.R. & Coleman, G.J., Behavioural response to humans and the productivity of commercial dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 66, Broom, D.M., Husbandry methods leading to inadequate social and maternal behaviour in cattle. Hoenheimer Arbeiten, Heft 122,

46 Bruckmaier, R.M. & Blum, J.W Oxytocin release and milk removal in ruminants. J. dairy Sci. 81, Cermak, J., Cow cubicle design. Farm Build. Dig. 18, 7-9. Cermak, J., Cow comfort and Lameness Design of Cubicles. Bovine Practitions, 23, Chenoweth, P.J., Sexual behaviour of the bull: a review. J. Dairy Sci. 66, Cilbert, B.J. & Arave, C.W., Ability of cattle to distinguish among different wavelengths of light. J. Dairy Sci. 69, Day, M.L., Imakawa, K., Clutter, A.C., Wolfe, P.L., Zalesky, D.D., Nielsen; M.K. & Kinder, J.E., Suckling behavior of calves with dams varying in milk production. J. Anim. Sci. 65, de Passillé, A.M.B., Richer, M., Morrissette, J.m & Rushen, J., Quantity of milk in the udder, the level of hunger, and sucking behaviour of the nursing calf. In: Duncan, I.J.H., Widowski. & T.M., Haley, D.B. (eds.). Proceedings of the 30th International Congress of the International Society for Applied Ethology, Guelph, Ont., Col. K.L. Campbell Centre for the Study of Animal Welfare, p. 58. de Passillé, A.M., Rushen, J. & Janzen, M., Some aspects of milk that elicit non-nutritive sucking in the calf. Appl. Anim. Behav. Sci. 53, de Passillé, A.M.B., Sucking motivation and related problems in calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 72, de Passillé, A.M.B., Metz, J.H.M., Mekking, P & Wiepkema, P.R., Does drinking milk stimulate sucking in young calves? Appl. Anim. Behav. Sci. 34, Dehnhard, M. & Claus, R., Attemts to purify and characterize the estrus-signalling pheromone from cow urine. Theriogenology, 46, Denenberg, V.H., A consideration of the usefulness of the critical period hypothesis as applied to the stimulation of rodents in infancy. In: Newton, G. & Levine, S. (eds.). Early experience and behaviour: The psychology of development. Thomas Publisher, Springfield, IL., Edwards, S.A. & Broom, D.M., Behavioural interactions of dairy cows with their newborn calves and the effects of parity. Aninal Behaviour, 30, Edwards, S.A., The behaviour of dairy cows and their newborn calves in individual or group housing. Appl. Anim. Ethol., 10, Esslemont, R.J. & Bryant, M.J., Oestrous behaviour in a herd of dairy cows. Vet. Rec., 99, Fisher, A.D., Verkerk, G.A. & Morrow, C.J The effects of feed restriction and lying deprivation on pituitary-adrenal axis regulation in lactating cows. Livestock Production Science, 73, Foldager, J, Krohn, C.C. & Rasmussen, M.D., Kvier opstaldet i bindestald eller spaltegulvsboks med og uden sommergræsning. Adfærd, vækst, sundhed og senere mælkeproduktion. Forskningsrapport nr. 10, Statens Husdyrbrugsforsøg, 53 pp. Fraser, A.F. & Broom, D.M., Farm Animal Behaviour and Welfare. 3rd ed. Bailliére Tindall, London. 437 pp. Fraser, A.F., Farm Animal Behaviour. 2nd edn. Balliere Tindal, Londom. 291 pp. Gilbert, B.J.Jr. & Arave, C.W., Ability of cattle to distinguish among different wave lengths of light. J. Dairy Sci. 69, Gomendio, M., The development of different types of play in gazelles: implications for the nature and functions of play. Anim. Behav. 36, Graf, B. & Senn, M., Behavioural and physiological responses of calves to dehorning by heat cauterization with or without local anaesthesia. Appl. Anim. Behav. Sci. 62,

47 Györkös, I., Mézes, M., Szücs, E., Kovács, K., Borka, G., Gábor, G. & Völgyi Csik, J., Behavioural development of Holstein- Friesian cows and calves. Acta Agronomica Hungarica, 47, Hafez, E.S.E. & Bouissou, M.F., The behaviour of cattle. In: The Behaviour of Dometic Animals. Hefez, E.S.E. (ed.), 3rd edn. Bailliére Tindall, London, Haley, D.B., Rushen, J., Duncan, I.J.H., Widowski, T.M. & de Passillé, A.M., Butting by calves, Bos taurus, and rate of milk flow. Anim. Behav. 56, Hall, S.J.G., Breed of the month. Studying the Chillingham Wild Cattle. Ark. 6, Hamada, T., Etimation of lower critical temperatures dor dry and lactating cows. J. Dairy Sci. 54, Hancock, J., Grazing behaviour of cattle. Animal Breeding Abstracts, 21: Hancock, J., Uniformity trials: grazing behaviour. In: Studies in Monozygotic Cattle Twins. Publication Number 63. Hamilton, NZ, Hard, C.A.F., Segerstad, A.F. & Hellekant, G., The sweet taste in calf. Physiology and Behaviour, 45, Heffner, R.S. & Heffner, H.E., Hearing in large mammals: Horses (Equus caballus) and cattle (Bos taurus). Behav. Neuroscience, 97, Heffner, R.S. & Masterton, R.B., Sound localisation in mammals: brain-stem mekanisms. In: Berkley, M.A. & Stebbins, W.C. (eds.). Comparative Perception, Vol. 1, Basic Mechanism. John Wiley and son, Inc. Helmer, S.D. & Britt, J.H, Mounting behaviour as affected by stage of oestrous cycle in Holstein heifers. J. Dairy Sci. 68, Hemssworth, P.H., Barnett, J.L., Tilbrook, J.A. & Hansen, C., The effects of handling by humans at calving and during milking on the behaviour and milk cortisol concentrations of primiparous dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 22, Hemsworth, P.H., Barnett, J.L. & Coleman, G.J., The human-animal relationship in agriculture and its consequences for animal. Animal Welfare, 2, Hemsworth, P.H., Price, E.O. & Borgwardt, R., Behavioural responses of domestic pigs and cattle to humans and novel stimuli. Appl. Anim. Behav. Sci. 50, Hermann, E. & Stenum, N., Mother-calf behaviour during the first six hours after parturition. In: Signoret, J.P. (ed.). Welfare and husdandry of calves. Martinus Nijhoff, CEC-seminar, Herskin, M.S., Kristensen, A.M. & Munksgaard, L. 2004a. Behavioural responses of dairy cows toward novel stimuli presented in the home environment. Appl. Anim. Behav. Sci. 89, Herskin, M.S., Munksgaard, L. & Ladewig, J. 2004b. Effects of acute stressors on nociception, adrenocortical responses and behavior of dairy cows. Physiology and Behaviour, 83, Hoffmann, H. & Rist, M., Tiergerechte und arbeitswirtschaftlich günstige Anbindevorrichtungen für Kühe. Schweizerische Landwirtschaftliche Monatshefte, 53, Iggo, A., Pain in animals. Hume Memorial lecture, 15 November University Federation for Animal Welfare, London. Jago, J.G., Krohn, C.C. & Matthews, L.R., The influence of feeding and handling on the development of the human-animal interactions in young cattle. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Jaramillo, V.J., Small-scale heterogeneity in semiarid grassland: the role of urine deposition by herbicides. Dissertation Abstracts International B, Sciences and Engineering, 50, 8, 3283 B. Jensen, M.B., Adaptation to tethering in yearling heifers assessed by use of lying down behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 62,

48 Jensen, M.B., Vestergaard, K.S. & Krohn, C.C., Play behaviour in domestic calves kept in pens: the effect of social contact and space allowance. Appl. Anim. Behav. Sci., 56, Jensen, M.B., Mogensen, L., Munksgaard, L. & Krohn, C Effects of housing in different social environments on open-field and social responses of female dairy calves. Acta Agric. Scand. Sect. A, Anim. Sci. 49, Jensen, M.B., Computer-controlled milk feeding of dairy calves: The effects of number of calves per feeder and number of milk portions on use of feeder and social behaviour. J. Dairy Sci. 87, Jensen, M.B., Pedersen, L.J. & Munksgaard, L., The effect of reward duration on demand functions for rest in dairy heifers and lying requirements as measured by demand functions. Appl. Anim. Behav. Sci., 90, Jonasen, B. & Krohn, C.C., Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 4. Adfærd, produktion og sundhed hos pattekalve. Beretn. 689, Statens Husdyrbrugsforsøg, 43 pp. Kiley-Worthington, M. & de la Plain, S., The behaviour of beef suckler cattle. Tierhaltung, 14. Birkhäuser Verlag. Kilgour, R., Management of behaviour. In: Fraser, A.F. (ed.). Ethology of Farm Animals, World Anim. Sci. A5. Elsevier, Kilgour, R., Uetake, K & Ishiwata, T., Cattle at pasture use inanimate objects to groom specific parts of the body. Proc. of the 39th International Congress of the ISAE. Japan, 45 (astract). Kilgour, R., Winfield, C.G., Bremner, K.J., Mullord, M.M., Langen, H.de & Hudson, S.J., Behaviour of early-weaned calves in indoor individual cubicles and group pens. N.Z. Vet. J. 23, Kimura, D. & Ihobe, H., Feral cattle (Bos taurus) on Kushinoshima Island, Southwestern Japan: their stable ranging and unstable grouping. J. Ethol. 3, Kohli, E., Vergleich des Abliegeverhaltens von Milchkühen auf der Weide und im Anbindestall. In: Aktuelle Arbeiten Zur artgemässen Tierhaltung. KTBL-Schrift, 319, Krohn, C.C. & Madsen, K.K., Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 1. Indflydelse af 10 dages patteperiode på koens mælkeydelse, yversundhed og reproduktion, samt på kalvens tilvækst og livskraft Meddl. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 4 pp. Krohn, C.C. & Munksgaard, L., Behaviour of dairy cows kept in extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. II. Lying and lying-down behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 37, Krohn, C.C., Behaviour of Dairy Cows Kept in Extensive (loose housing/pasture) or Intensive (tie stall) environment. III. Grooming, exploration and abnormal behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 42, Krohn, C.C., Effects of different suckling systems on milkproduction, udder health, reproduction, calf growth and some behavioural aspects in high producing dairy cows a review. Appl. Anim. Behav. Sci. 72, Krohn, C.C., Boivin, X. & Jago, J.G., The presence of the dam during handling prevents the socialization of young calves to humans. Appl. Anim. Behav. Sci. 80, Krohn, C.C., Foldager, J. & Mogensen, L., Long-term effect of colostrum feeding methods on behaviour in female dairy calves. Acta Agric. Scand., Sect. A. Anim. Sci. 49, Krohn, C.C., Jago, J.G. & Boivin, X., The effect of early handling on the socialisation of young calves to humans. Appl. Anim. Behav. Sci. 74, Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L., Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 2. Indflydelse af 0 kontra 5 dages patteperiode på koens adfærd, mælkeydelse og yversundhed ved forskellig opstaldning Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 30 pp. 47

49 Krohn, C.C., Munksgaard, L. & Jonasen, B Behaviour of Dairy Cows Kept in Extensive (loose housing/pasture) or Intensive (tie stall) environment. 1. Experimental procedure, facilities, time budgets - diurnal and seasonal conditions. Appl. Anim. Behav. Sci. 34, Larsson, J.G., Från uroxen till mjölkkon. LT s förlag, Stockholm, 80 pp. le Neindre, P., Cow-calf relationship; The effect of management system. In: Signoret, J.P. (ed.). Welfare and husbandry of calves. Martinus Nijhoff, CEC-seminar, le Niendre, P., Maternal behaviour of the cow and calf vitality: breed and management effects. 34th Annual Meeting of the European Association for Animal Production, Madrid Oct Vol. 1, le Niendre, P., Effects of breed and early social environment on calf behaviour. EAAP- Publication, 52, le Neindre, P., Trillat, G., Ghupin, J.M., Poindron, P., Boissy, A., Orgeur, P., Boivin, X., Bonnet, N., Bouix, J. & Bibe, B., Genetic and epigenetic variation factors in the relationship between humans and animals. In: Nichelmann, M., Wierenga, H.K. & Baun, S. (eds.). Proc. Inter. Cong. on Appl. Ethol., Humboldt University, Berlin, Lidfors, L., The use of getting up and lying down movements in the evaluation of cattle environments. Vet. Rec. Com. 13, Lidfors, L., Moran, D., Jung, J., Jensen, P. & Castren, H., Behaviour at calving and choice of calving place in cattle kept in different environments. Appl. Anim. Behav. Sci., 42, Lidfors, L.M., Behavioral effects of separating the dairy calf immediately or 4 days post-partum. Appl. Anim. Behav. Sci. 49, Livingstone, A., Ley, S. & Waterman, A., Tactile and pain perception. In: Phillips, C.J.C. (ed.). Farm Animal and the Environment. CAB International, Wallingford, Manninen, E., de Passillé, A.M., Rushen, J., Norring, M. & Saloniemi, H., Preferences of dairy cows kept in unheated buildings for different kind of cubicle flooring. Appl. Anim. Behav. Sci. 75, Manning A., Dawkins M.S., An Introduction to Animal Behaviour. Cambridge: Cambridge University Press, 450 pp. Markowitz, T.M., Dally, M.R., Gursky, K. & Price, E.O., Early handling increases lamb affinity for humans. Anim. Behav., 55, Metz, J. & Metz, J.H.M., Behavioural phenomena related to normal and difficult deliveries in dairy cows. Netherlands Journal of Agricultural Science, 35, Metz, J. & Metz, J.H.M., Maternal influence on defecation and urination in the newborn calf. Appl. Anim. Behav. Sci. 16, Metz, J.H.M. & Wierenga, H.K., Spatial requirements and lying behaviour of cows in loose housing systems. In: Unshelm, J., Putten, G. van & Zeeb. K. (eds.). Proc. Int. Congr. Appl. Ethol., Kiel KTBL-Schrift, Darmstadt, Metz, J.H.M., The reaction of cows to a short-term deprivation of lying. Appl. Anim. Behav. Sci. 13, Molony, V., Kent, J.E. & Robertson, I.S., Assessment of acute and chronic pain after different methods of castration of calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 46, Munksgaard, L., Herskin., M.S., Løvendahl, P. & Andersen, J.B Effects of nutrition on stress reactivity. In: Sejrsen, K., Hvelplung, T. & Nielsen, M.O. (eds.). Ruminant physiology. Wageningen Academic Publishers, The Nederlands Munksgaard, L., Jensen M.B., Pedersen, L.J., Hansen, S.W. & Matthews, L., Quantifying behavioural priorities effects of time constraints on behaviour of dairy cows, Bos taurus. Appl. Anim. Behav. Sci. 92,

50 Munksgaard, L. & Simonsen, H.B Behavioral and pituitary adrenal-axis responses of dairy cows to social isolation and deprivation of lying down. J. Anim. Sci. 74, Munksgaard, L., de Passillé, A.M., Rushen, J., Thodberg, K. & M.B. Jensen Discrimination of people by dairy cows based on handling. J. Dairy Sci. 80, Munksgaard, L., de Passillé, A.M., Rushen, J., Herskin, M.S. & Kristensen, A.M., Dairy cows fear of people, social learning, and milk yield and behaviour at milking. Appl. Anim. Behav. Sci. 73, Murphy, R.M, Paranhos, M.J.R. & Silva, R.G., Creche composition in a group of Angus calves. In: Ramos, A., Pinheiro Machado, L.C. & Hötzel, M.J. (eds.). Proceedings of the 34th International Congress of the International Society for Applied Ethology, Florinopolis, Brazil, 60. Nicol, A.M. & Sharafeldin, M.A., Observations on the behaviour of single-suckled calves from birth to 120 days. Proceedings of the N.Z. Society of Animal Production, 35, Nørgaard, P., I Kvægets ernæring og fysiologi: Bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering, DJF-rapport, Husdyrbrug nr. 53, Oester, H., Auswirkungen der Enthornung bei Schweizer Braunvieh Milkkühen im Tiefsteulaufstall auf allgemeine und spezielle Aktivitäten. Diss. Univ. Bern. Phillips, C.J.C., Cattle Behaviour and Welfare. Second Edition. Blackwell Science Ltd. Blackwell Publishing Company, Osney Mead, Oxford OX2 0EL, UK. 264 pp. Phillips, C.J.C., Youssef, M.Y.I., Chiy, P.C. & Arney, D.R., Sodium chloride supplements increase the salt appetite and reduce sterotypies in confined cattle. Anim. Sci. 68, Reinhardt, V., Flehmen, mounting and copulation among members of a semiwild cattle herd. Anim. Behav. 31, Reinhardt, C., Reinhardt, A. & Reinhardt, V., Social behaviour and reproductive performance in semi-wild Scottish Highland cattle. Anim. Behav. Sci. 15, Reinhardt, V. & Reinhardt, A., Natural sucking performance and age of weaning in zebu cattle (Bos indicus). J. Agric. Sci. 96, Reinhardt, V. & Reinhardt, A., Mock fighting in cattle. Behaviour, 81, Reinhardt, V., Untersuchung zum Sozialverhalten des Rindes. Birkhäuser Verlag, Basel, 89 pp. Reinhardt, V., Mutiso, F.M. & Reinhardt, A., Social behaviour and social relationship between female and male prepubertal bovine calves (Bos indicus). Appl. Anim. Ethol. 4, Riol, J.A., Sanchez, J.M., Egwen, U.G. & Gaudioso, U.R., Colour perception in fighting cattle. Appl. Anim. Behav. Sci. 23, Rouda, R.R., Anderson, D.M., Wallace, J.D. & Murray, L.W., Free-ranging cattle water consumption in southcentral New Mexico. Appl. Anim. Behav. Sci. 39, Ruckebusch, Y., Sleep deprivation in cattle. Brain Rec. 78, Ruckebusch, Y., Feeding and sleep pattern of cows prior to and post parturition. Appl. Anim. Ethol. 1, Rushen, J. & de Passillé, A.M., The motivation of non-nutritive sucking in calves, Bos taurus. Anim. Behav. 49, Rushen, J., Munksgaard, L., de Passillé, A.M., Jensen, M.B. & Thodberg, K Location of handling and dairy cows' ability to distinguish between gentle and aversive handlers. Appl. Anim. Behav. Sci Rushen, J., de Passillé, A.M.B. & Munksgaard, L., Fear of people by cows and effects on milk yield, behaviour, and heart rate at milkning. J. Dairy Sci. 82,

51 Rybarczyk, P., Koba, Y, Rushen, J., Tanida, H. & de Passillé, A.M., Can cows dicriminate peole by their faces? Appl. Anim. Behav. Sci. 74, Sambraus, Rind. In: Sambraus, H.H. (ed.). Nutztier Ethologie. Verlag Poul Parey, Berlin/Hamburg, Sambraus, H.H., Das soziale Lecken des Rindes. Zeitschrift Tierpsychologie, 26, Sambraus, H.H., Zum Liegeverhalten der Wiederkäuer. Züchtungskunde, 43, Sambraus, H.H., Kirchner, M. & Graf, B., Verhaltensstörungen beim intensiv gehaltenen Mastbullen. Deutsche Tierärztliche Wochenschrift 91, 2, Sato, S., Sako, S. & Maeda, A., Social licking patterns in cattle (Bos Taurus): Influence of environmental and social factors. Appl. Anim. Behav. Sci. 32, Sato, S., Shiki, H. & Yanasaki, F., The effects of early caressing on later tractability of calves. Jpn. J. Zootech. Sci. 55, Sato, S., Tarumizu, K. & Hatae, K., The influence of social factors on allogrooming in cows. Appl. Anim. Behav. Sci., 38, Sato, S., Wood-Gush, D.G.M. & Wetherill, G., Observations of Crèche behaviour in suckler calves. Behav. Process. 15, Schloeth, R., Das Sozialleben des Camargue-Rindes. Z. Tierpsychol. 18, Schnitzer, U., Abliegen, Liegestellungen und Aufstehen beim Rind. KTBL- Bauschriften. 10, 43 pp. Schofield, S.A., Phillips, C.J.C. & Owens, A.R., Variation in the milk production, activity rate and electrical impedance of cervical mucus over the oestrous period of dairy cows. Anim. Reprod. Sci. 24, Scott, J.P., The phenomenon of attachment in human-nonhuman relationships. In: Davis, H. & Balfour, D.A. (eds.). The Inevitable Bond: Examining Scientist: Animal Interactions. New York: Cambridge University Press, Seabrook, M.F., The psychological interaction between the stockman and his animals and its influence on performance of pigs and dairy cows. Vet. Rec. 115, Seabrook, M.F., The relationship between man and animals in managed systems. In: Cole, D.J.A. & Brander, G.C. (eds.). Ecosystems of the world: 21 Bio-industrial Ecosystems. Elsevier Science Plublishers Amsterdam, Seabrook, M.F., Psychological interaction between the milker and the cow. In: R. Bucklin (ed.) Dairy Systems for the 21st Century. American Society of Agricultural Engineers, St. Joseph, Michigan, Sehested, J., Pedersen, R.E., Strudsholm, F. & Foldager, J., Spædkalvens fordøjelsesfysiologi og ernæring. I Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 Fodring og produktion. DJF-rapport, Husdyrbrug nr. 54, Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W., Studies on natural suckling in cattle during the first eight hours post partum. II. Behavioural studies (calves). Anim. Behav. 18, Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W., Studies on dairy calves allowed to suckle their dams at fixed times post partum. Res. Vet. Sci. 12, 1-5. Simonsen, H.H., Grooming behaviour of domestic cattle. Nordisk Veterinærmedicin, Bd.. 31, Stafford, K.J. & Mellor, D.J, Castration, tail docking and dehorning what are the constraints? Proc. N.Z. Soc. Anim. Prod. 53, Stafford, K.J. & Mellor, D.J., The welfare significance of the castration of cattle: a review. N. Z. Vet. J. 53, Stenbæk, B., Andersen, B.B. & Bülow-Olsen, A., Ammekøer og landskabspleje (racer, produktion, management, botanik) Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 50

52 Strudsholm, F., Vand til malkekøer. I Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 2 Fodring og produktion. DJF-rapport, Husdyrbrug nr. 54, Swanson, E.W. & Harris, J.D., Development of rumination in the young calf. J. Dairy Sci. 41, Süss, M. & Andreae, U., Rind. In: Bogner & Granvogel (eds.). Verhalten landwirtschaftlicher Neutztiere. Eugen Ulmer, Stuttgart, Taylor, A. & Davis, H., Individual humans as discriminative stimuli for cattle (Bos Taurus). Appl. Anim. Behave. Sci. 58, Thomas, T.P., Drinking by dairy cows at grass. Anim. Prod. 13, Tucker, C.B., Weary, D.M. & Fraser, D., Free-stall Dimensions: Effects on preference and stall usage. J.Dairy Sci. 87, Vailes, L.D. & Britt, J.H., The influence of footing surface on mounting and other sexual behaviours of oestral Holstein cows. J. Anim. Sci. 68, Veissier, I., Le Neindre, P. & Trillat, G., Adaptability of calves during weaning. Biology of Behaviour, 14, Veissier, I., de la Fe, A.R.R. & Pradel, P., Nonnutritive oral activities and stress responses of veal calves in ralation to feeding and housing conditions. Appl. Anim. Behav. Sci. 57, Veissier, I., Gesmier, V., Le Neindre, P., Gautier, J.Y. & Bertrand, G., The effects of rearing in individual crates on subsequent socialbehavior of veal calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 41, Vitale, A.F., Tenucci, M., Papiri, M. & Lovari, S., Social behaviour of calves of semi-wild Maremma Cattle (Bos primigenius taurus). Appl. Anim. Behav. Sci. 26, Wagnon, K.A., Behavior of beef cows on a california range. Calif. Agr. Exp. Stn. Bull. 797, Wierenga, H.K., The influence of the space for walking and lying in a cubicle system on the behaviour of dairy cattle. In: Baxter, S.H., Baxter, M.R. & MacCormack, J.A.C. (eds.). Farm Animal Housing and Welfare, CECseminar, Martinus Nijhoff, Dordrecht, Wierenga, H.K., Social dominance in dairy cattle and the influences of housing and management. Appl. Anim. Behav. Sci. 27, Wilt, J.G. de, Behaviour and welfare of veal calves in relation to husbandry systems. Thesis, Agricultural University, Wageningen, 137 pp. Woivalin, A., Beteende hos fri-gående mjölkkokalvar. Fördjupade studier. Veterinär-medicinska Högskolan, Institution för Husdjurhygien, Helsingfors, 44 pp. Wood-Gush, D.G.M., Hunt, K., Carson, K. & Dennison, S.G.C., The early behaviour of suckler calves in the field. Biol. Behav. 9, Ylipekkala, A. & Woivalin, A., Social behaviour of dairy calves in semi-natural conditions. Appl. Anim. Behav. Sci. 30, (abstract). Aaris-Sørensen, K., Danmarks forhistoriske dyreverden: fra istid til vikingtid. Gyldendal, 251 pp. Ventorp, M. & Michanek, P The importance of udder and teat conformation for teat seeking by the newborn calf. J. Dairy Sci. 75,

53 52

54 3. Kvægets stressreaktioner Lene Munksgaard og Mette S. Herskin 3.1. Stressorer, stressreaktioner, emotionelle tilstande og velfærd Kvæg udsættes konstant for synsindtryk, lugte, lyde, smag og fysiske påvirkninger fra deres omgivelser. Alle de påvirkninger dyrene modtager filtreres primært i hjernen, og de fleste sorteres fra, fordi de er uden betydning for dyret i den aktuelle situation. Alle påvirkninger, såvel indre som ydre, som udgør en reel eller potentiel trussel mod opretholdelse af homeostasen (kroppens indre balance i de biologiske funktioner) betegnes stressorer (Yamada og Nabeshima, 1995) og sådanne vil medføre en eller flere såkaldte stressreaktioner (Ramos og Mormede, 1998). En lang række af reaktionerne er de samme for alle pattedyr. Der kan være betydelige individuelle forskelle i både stressfølsomheden og stressreaktionerne hos både kalve og køer (van Reenen et al., 2004; Müller, 2004), og det enkelte dyrs respons på belastning afhænger især af dyrets arv, tidligere erfaring, køn, alder og fysiologiske tilstand (Fig. 3.1). Stressreaktionerne består af adfærdsmæssige og fysiologiske (hormonelle, nervøse og immunologiske) processer, som medvirker til at genoprette homeostasen. Organiseringen af stressreaktionerne foregår i hjernen, og selve reaktionerne kan være meget forskellige afhængig af hvilken påvirkning, der er tale om. Fysiske Omgivelser Stressor Type Intensitet Varighed Frekvens Interval Sociale Dyrets erfaring Tidlig erfaring (prægning) Seneste erfaringer Dyrets oplevelse Frygt, smerte ubehag Neutral Positiv Dyrs tilstand Arv Fysiologisk tilstand Reaktion Adfærd Neuroendokrine system Autonome nervesystem Immun systemet Figur 3.1. Oversigt over faktorer som er af betydning for individets reaktioner på en given stressor. 53

55 Stressreaktionerne kan være generelle eller mere specifikke afhængig af de påvirkninger, dyrene udsættes for. Stressreaktioner kan betragtes som en forsvarsmekanisme, eller et forsøg på tilpasning, som er vigtig for individets evne til at overleve, og en del af dyrs naturlige liv f.eks. i forbindelse med forsvar mod rovdyr (Sapolsky, 1992). Det enkelte individs velfærd afhænger blandt andet af dets evne til at håndtere stresspåvirkninger (Broom, 1988). Når en hensigtsmæssig tilpasning ikke er mulig, dvs. når påvirkningerne kræver gentagen eller vedvarende reaktion uden resultat, taler man om kroniske stressreaktioner, som kan have negativ virkning på reproduktion, sundhed og produktion samt på dyrenes velfærd. Graden af udløst stress samt dens varighed og frekvens er vigtige indikatorer i vurdering af dyrevelfærd (Broom, 1988). Hos husdyr kendes både flere voldsomme kortvarige stressorer samt gentagne eller længerevarende stresspåvirkninger, som antages at være forbundet med frygt og/eller negative emotionelle reaktioner (Boissy, 1995). I dette kapitel gennemgås typiske adfærdsmæssige og fysiologiske stressreaktioner samt en række kendte belastninger hos kvæg. Påvirkninger, som truer homeostasen, betegnes stressorer og udløser stressreaktioner. Stressreaktioner er ofte forbundet med frygt og eller andre negative emotionelle tilstande. Det enkelte dyrs reaktioner på stress afhænger af det omgivende miljø og dyrets arv, tidligere erfaringer, køn, alder og fysiologiske tilstand Adfærdsmæssige stressreaktioner Funktionen af de adfærdsmæssige stressreaktioner er at facilitere hensigtsmæssige reaktioner for at kunne overkomme stresspåvirkninger (Sapolsky, 1992; Reul et al., 2000), f.eks. at opsøge ly i dårligt vejr. Generelt kan adfærdsmæssige stressreaktioner beskrives som 1) en orientering mod stressoren (fokusering af dyrets sanser); 2) en undertrykkelse af igangværende aktivitet såsom fødesøgning eller hvile og en forberedelse på flugt eller forsøg på at fjerne stressoren; efterfulgt af 3) flugt eller forsøg på at fjerne stressoren, som begge fører til at dyret undgår stressoren; hvorefter 4) den normale adfærd kan genoptages (Broom, 1988). Adfærdsmæssige stressreaktioner har været anvendt til at forsøge at vurdere dyrs emotionelle tilstand f.eks. hvorvidt en given stressor udløser frygt eller ej. Tidligere har der været foreslået en relativ simpel sammenhæng mellem adfærd og frygt (f.eks. Gray, 1987), baseret på en antagelse om at f.eks. tilnærme- /undvigeadfærd eller fysisk aktivitet hænger direkte sammen med dyrenes frygtniveau. I dag ved man, at adfærdsmæssige stressreaktioner ofte hænger sammen med dyrenes emotionelle tilstand (de Passillé et al., 1995), men at der ikke findes simple adfærdsmæssige indikatorer for negative emotionelle tilstande såsom frygt (Boissy, 1995), idet frygt for eksempel kan udtrykkes ved undvigelse, forsvar, immobilitet, adfærdsskift eller overspringshandlinger (Boissy, 1995). For at forstå adfærdsmæssige reaktioner overfor en given stressor er det derfor nødvendigt med detaljerede studier af de underliggende motivationelle systemer, det vil sige de systemer som styrer dyrets trang til at udføre en bestemt adfærd. 54

56 Adfærdsmæssige stressreaktioner kan kvantificeres objektivt og er værdifulde værktøjer i forbindelse med identifikation af årsager til stress. Men de adfærdsmæssige reaktioner vil ofte være specifikke for den enkelte stressor, og det kan derfor være vanskeligt at sammenligne de velfærdsmæssige konsekvenser af forskellige stressorer baseret på en vurdering udelukkende af de adfærdsmæssige reaktioner (Rushen, 2000). Følgende er en gennemgang af de bedst beskrevne adfærdsmæssige reaktioner på henholdsvis kort- og længerevarende belastning hos kvæg Adfærdsreaktioner på kortvarige belastninger Kortvarige belastninger vil typisk bestå af introduktion af stimuli som individet opfatter som potentielt farlige. Det kan f.eks. være ukendte omgivelser, visse typer af håndtering eller pludselige forandringer i et kendt miljø såsom høje lyde (Waynert et al., 1999). Adfærdsreaktioner på denne type af kortvarige belastninger er i vid udstrækning undersøgt i standardiserede testsituationer, hvor reaktionerne på et eller flere stimuli er målt med henblik på at vurdere de emotionelle reaktioner. En anden type af forholdsvis kortvarige belastninger er situationer, hvor individet er højt motiveret for at udføre en bestemt adfærd, men hvor omgivelserne hindrer at adfærden kan udføres (f.eks. Sandem et al., 2002). I sådanne situationer ses typisk overspringshandlinger, omdirigeret adfærd eller unormal bevægeadfærd, og de adfærdsmæssige reaktioner tages som regel som udtryk for frustration. Tilnærme-/undvigeadfærd og interaktion med stimuli Undvigelse er en typisk anti-predator adfærd og er derfor blevet anvendt som udtryk for frygt, f.eks. er afstand til en test-person anvendt som udtryk for frygt overfor mennesker (Boissy og Boissou, 1988; Breuer et al., 2000). Flere undersøgelser viser, at både køer og kalve holder længere afstand til personer, der tidligere har håndteret dem negativt sammenlignet med afstanden til en person, der tidligere har håndteret dem positivt (de Passillé et al., 1996; Munksgaard et al., 1997). Denne adfærd er til en vis grad relateret til fysiologiske reaktioner, som indikerer frygtsomhed. Rushen et al. (1999b) fandt således en øget hjertefrekvens, en øget mængde residualmælk og lavere mælkeydelse hos køer, når en person, der tidligere havde håndteret dem negativt, var til stede under malkningen. Graden af undvigelse er dog ikke altid direkte relateret til graden af frygt, idet undvigelse ofte ikke er særlig krævende. Undvigelse kan derfor forekomme selv om der ikke er tale om et højt niveau af frygtsomhed. Eksempelvis fandt Munksgaard et al. (2001) en betydelig forskel i den afstand køer holdt til henholdsvis en person der tidligere havde håndteret dem negativt sammenlignet med afstanden til en person, der tidligere havde håndteret dem positivt, mens der ingen forskel var på mængden af residualmælk eller mælkeydelsen, når henholdsvis den negative eller den positive person var til stede under malkningen. I et tidligere studie med tilsvarende forsøgsbehandlinger faldt frekvensen af defækering og urinering ved gentagen håndtering. Defækering og urinering er et indirekte tegn på 55

57 øget aktivitet i det sympatiske nervesystem og kan derfor indikere frygt. Samlet tyder undersøgelsernes resultater på, at hvis undvigelse kan mindske ubehag ved en given håndtering, så kan køer lære at undvige en person uden at undvigeadfærden er direkte relateret til graden af frygt hos dyrene (Munksgaard et al., 1997). I en række forsøg med studier af tilnærme-/undvigeadfærd hos køer efter præsentation af ukendt foder (Herskin og Munksgaard, 2000; Herskin et al., 2003ab), sås ligeledes undvigeadfærd overfor stimuli som kun udløste meget begrænset frygt, idet hverken hjertefrekvens eller plasmakoncentration af cortisol var påvirket. Resultaterne af disse forsøg tyder på, at kvægs undvige- /tilnærmeadfærd overfor et ukendt fodermiddel afspejlede graden af ukendthed ved stimulus, og er dermed et eksempel på, at studier af kvægs tilnærme-/undvigeadfærd overfor stimuli ikke kun kan bruges i forbindelse med tolkning af de fremkaldte emotionelle tilstande, men også til at undersøge hvorvidt dyrene har opfattet forskellige egenskaber ved en given stresspåvirkning (Herskin, 2004). Interaktion, eller mangel på samme, med et givent stimulus vil desuden være afhængig af individets motivation for at udføre undersøgende adfærd og sandsynligvis også af den biologiske relevans af stimulus. I en undersøgelse af adfærdsrespons på et ukendt objekt og ukendt foder fandt Herskin et al. (2004a) således, at dyrene reagerede kraftigere på det biologisk relevante foder end på præsentation af et ukendt objekt. Vagtsomhed Welp et al. (2004) har foreslået, at vagtsomhed i forbindelse med adgang til et attraktivt foder kan anvendes som udtryk for frygt hos køer, idet vilde dyr udviser øget vagtsomhed på bekostning af ædetid som reaktion på øget predator-risiko og trusler fra artsfæller. Welp et al. (2004) fandt, at køer tilbragte mere tid med hovedet løftet, og dermed væk fra foderet, når der var en hund tilstede eller en person, som tidligere havde behandlet køerne ubehageligt, sammenlignet med en kontrolsituation eller hvis personen, der var til stede, tidligere havde behandlet køerne positivt. Orientering mod stressorer efterfulgt af undertrykkelse af igangværende aktivitet såsom fødesøgning regnes som nævnt blandt de første stressreaktioner, men forsøgene af Welp et al. (2004) er et af de eneste eksempler på kvantificering af denne type af reaktioner. Fysisk aktivitet og immobilitet Øget aktivitet udtrykt som f.eks. tilbagelagt distance eller varighed af gang/løb eller det modsatte immobilitet i en standardiseret situation har også været anvendt til vurdering af niveauet af stress forbundet med præsentation af en given stressor (Boissy og Bouissou, 1994; Munksgaard og Simonsen, 1996). I lighed med undvige-/tilnærmeadfærd kan disse adfærdsmæssige reaktioner være underlagt forskellige motivationelle systemer, som gør det vanskeligt at tolke dyrenes emotionelle tilstande (for review se Boissy, 1995; Rushen, 2000). Da immobilitet/fysisk aktivitet ofte ikke er rettet direkte mod et givent stimulus, kan fortolkning heraf være endnu vanskeligere end af f.eks. undvige- /tilnærmeadfærd. Opstaldning med begrænset bevægelsesfrihed medførte f.eks. øget fysisk aktivitet hos kalve ved test i en arena sammenlignet med kalve, som i højere grad kunne udføre bevægeadfærd i hjemmemiljøet (Jensen, 1999). Den øgede fysiske aktivitet var 56

58 således ikke udtryk for frygt eller stress, men forårsaget af ophobet motivation for bevægelse efter ophold i et miljø uden denne mulighed. Hæmning af adfærd Når udførelse af en given adfærd, som har høj prioritet, vanskeliggøres f.eks. af den fysiske indretning i stalden, kan det medføre en øget frekvens af intentionsbevægelser. Kvier opstaldet i bindestald på hårdt underlag viste således øget frekvens af intentionsbevægelser til at lægge sig og havde øget latenstid fra første intentionsbevægelse til de faktisk lå ned end kvier opstaldet i bokse med dybstrøelse (Müller et al., 1989). Tilsvarende brugte køer i bindestald længere tid på intentionsbevægelser før de lagde sig ned end køer opstaldet på dybstrøelse (Krohn og Munksgaard, 1993). Hæmning af højt prioriteret adfærd eller tilstedeværelsen af modsatrettede motivationer kan ligeledes medføre overspringshandlinger f.eks. øget frekvens af hudpleje (Simonsen, 1979), hvilket f.eks. er beskrevet efter præsentation af ukendt foder (Herskin et al. 2003a). Manglende mulighed for social kontakt ved akut separation fra artsfæller eller ved adskillelse af ko og kalv medfører ofte en øget frekvens af vokalisering (for review Watts og Stookey, 2000). Endelig tyder enkelte nyere undersøgelser på at andelen af hvidt i det synlige øjenæble øges i forbindelse med frygt eller frustration. Køer udsat for pludselige skræmmende stimuli (åbning af paraply (Sandem et al., 2004)) og frustration (sultne køer hvor den sædvanlige foderkasse var dækket af et plexiglaslåg med huller (Sandem et al., 2002)), havde større andel af hvidt i det synlige øjenæble end kontrolkøer. Desuden fandt Sandem et al. (2006), at behandling med det frygthæmmende lægemiddel Diazepam forud for ovenstående test reducerede andelen af øjenhvidt. I sidstnævnte undersøgelse var andelen af øjenhvidt imidlertid også øget, når køerne var udsat for positiv forventning (adgang til foder), så det er muligt at andelen af øjenhvidt primært reflekterer arousal (nedsættelse af tærskelværdien for reaktioner) i stedet for frustration Adfærdsmæssige reaktioner på gentagne eller længerevarende belastninger Ved gentagne eller længerevarende belastninger f.eks. opbinding eller hæmning af liggeadfærden vil de adfærdsmæssige reaktioner oftest vedblive at være til stede, men kan dog godt udvikles eller ændres over tid (Ladewig og Smidt, 1989; Munksgaard et al., 1999). Reaktionerne på gentagen eller længerevarende stress er oftest meget specifikke for den givne belastning. Ved mildere belastninger vil der ofte forekomme en tilvænning til belastningen, mens mere betydelige belastninger kan medføre en sensibilisering, hvor der ses et øget respons ved gentagen eksponering til den samme belastning (f.eks. Gauly et al., 2002). I det følgende beskrives typiske reaktioner på gentagne /længerevarende belastninger, mens der i øvrigt henvises til Kap. 7, 8 og 9. Unormal oral adfærd Unormal oral adfærd (tungerulning, intens slikken, biden på inventar) er observeret i forbindelse med restriktioner i dyrenes bevægelsesfrihed og ved hæmning af mulighed for at udføre socialadfærd. Redbo (1992) fandt, at bundne kvier viste mere tungerulning end kvier på græs eller i løsdrift, og øget frekvens af tungerulning er også observeret hos individuelt opstaldede ungtyre sammenlignet med opstaldning i grupper (Wierenga, 1987). Socialt isolerede køer opstaldet i bindestald havde en højere 57

59 frekvens af slikker/bider i inventar end kontrolkøer (Munksgaard og Simonsen, 1996). Mangel på struktur i foderet og/eller restriktiv fodring kan ligeledes medføre tungerulning og intens slikken på inventar (Redbo et al, 1996; Redbo og Nordland, 1997; Tuyttens, 2005). Tendensen til at udføre tungerulning er sandsynligvis også afhængig af arvelige faktorer, idet der er forskel på racer (Simonsen, 1983; Sambraus, 1985). Unormal sutteadfærd Denne adfærd ses ofte hos kalve og består i, at kalven sutter på en anden kalv, typisk på underkæbe, øre, pung, penis, hudfold eller på en inventardel. Adfærden skyldes et utilfredsstillet pattebehov og ses navnlig i forbindelse med mælkefodring af spand (Jensen, 2003; se Kap. 9). Unormal patteadfærd er formodentlig årsag til udvikling af mælkeran hos voksne køer (Keil et al. 2001; Lidfors og Isberg, 2003). Mælkeran ses hyppigere hos Jerseyracen end hos andre racer og er ofte et lokalt besætningsproblem. Leaning Leaning er en adfærd, hvor dyret trykker panden eller næseryggen mod et andet dyr eller mod en inventardel i længere perioder. Leaning er observeret i forbindelse med deprivation af liggeadfærd hos køer (Munksgaard og Simonsen, 1996), ved overbelægning af sengebåse (Wierenga, 1983) samt hos ungtyre opstaldet i bindestald (Munksgaard et al., 1999). Resultaterne tyder på at leaning er forbundet med frustration eller smerte. Unormal rejse-lægge sig adfærd I stedet for den normale sekvens af rejse-lægge sig adfærd rejser dyret sig på strakte forben, hvorefter bagkroppen løftes. Årsagen hertil kan være manglende plads foran dyret (Lidfors, 1989). Et andet eksempel er, at dyret sidder med strakte forben. Denne adfærd optræder i forbindelse med, at dyret skal lægge sig, og er næsten altid forårsaget af, at der er for lidt plads til at lægge sig normalt (Lidfors, 1989). Generelt vil uhensigtsmæssig indretning af hvilearealet medføre en større eller mindre grad af unormal rejse-lægge sig adfærd. For nærmere detaljer, se Kap. 7. Ændring i frekvensen af normaladfærd Betegnelsen konfliktadfærd anvendes om adfærd, der kommer til udtryk både ved hæmning af dyrs mulighed for at udtrykke en højt prioriteret adfærd og ved en tilstand, hvor dyr er stærkt motiveret for at udføre to uforenelige adfærdsformer samtidig. Når en højt prioriteret adfærd hæmmes, kan lavere prioriterede motivationelle tilstande, f.eks. komfortadfærd, komme til udtryk. Da de underliggende motivationelle tilstande jo netop er lavere prioriterede, er det imidlertid sandsynligt, at der hurtigere sker et fald i motivationen for disse aktiviteter, eller at disse aktiviteter nemmere inhiberes af en anden motivation. Skift mellem forskellige aktiviteter vil dermed forekomme hyppigere. Hos både malkekøer og ungtyre udsat for gentagen deprivation af liggeadfærden observeredes øget frekvens af komfortadfærd og ædeadfærd, og også længere varende social isolation af malkekøer medførte øget frekvens af komfortadfærd (Munksgaard og Simonsen, 1996). Tilsvarende sås øget frekvens af aktivitetsskift hos kalve på stald sammenlignet med kalve på græs (Kerr og Wood-Gush, 1987). 58

60 Adfærdsmæssige stressreaktioner er ofte relateret til dyrets emotionelle tilstande, men der er ikke nogen simpel sammenhæng Ved akut stress ses typisk en undertrykkelse af igangværende aktivitet efterfulgt af flugt eller forsøg på at fjerne stressoren Ved gentagen eller længerevarende stress vil de adfærdsmæssige reaktioner ofte være specifikke for den givne belastning 3.3. Fysiologiske stressreaktioner Reaktioner på kortvarige belastninger De fysiologiske stressreaktioner er evolutionært meget basale. Deres primære funktion er at mobilisere energi til at overkomme stressorer (Johnson et al., 1992) og de er udviklet til naturlige stressorer såsom rovdyrangreb, slagsmål med artsfæller eller angreb fra parasitter. Selvom kvæg har været domesticeret længe, vil de fysiologiske stressreaktioner, der udløses hos nutidens tamkvæg, i høj grad svare til de reaktioner, som udløses hos vilde dyr, der udsættes for naturlige belastninger. Hjerneområderne hypothalamus og hypofysen samt rygmarven og binyrerne udgør sammen med det sympatiske nervesystem hjørnestenene i de fysiologiske stressreaktioner hos pattedyr (Sapolsky, 1992; Matteri et al., 2000). Indenfor millisekunder efter at et dyr har opfattet en stressor, vil dets autonome nervesystem aktiveres og medføre øget udskillelse af noradrenalin, primært fra nerveender i det sympatiske nervesystem, samt udskillelse af adrenalin og i mindre omfang noradrenalin fra binyremarven. Sekunder senere aktiveres hypofyse-binyrebark-aksen (HPAaksen), idet hypothalamus udskiller hormonet cortico-releasing factor (CRF) til hypofysens portåresystem. Dette udløser frigivelse af adrenocorticotrophin (ACTH) (~ 20 sek) og endogene opioider fra hypofysen til blodet, hvorfra ACTH stimulerer binyrebarken til at frigive hormonet cortisol. Denne øgede aktivitet af katabole hormoner finder sted med henblik på at mobilisere energi til enten flugt fra, eller kamp mod, en stressor (Fig. 3.2), mens opioiderne bl.a. menes at virke smertelindrende ved at hæmme den synaptiske transmission af nervestimuli. Endvidere ses hæmning af energideponering, samt nedbrydning af eksisterende lagre, sådan at energien, samt oxygen, kan leveres hurtigere og mere effektivt til de muskler som skal aktiveres. Endelig ses øget åndedrætsfrekvens, øget blodtryk samt øget hjertefrekvens. Så snart stressoren er nedkæmpet findes feedback i systemet, som sikrer at disse energikrævende processer ophører hurtigst muligt og dyret kan vende tilbage til mere anabole tilstande. Det er vanskeligt at måle ændringer i koncentrationen af adrenalin og noradrenalin i blodet, dels fordi halveringstiden er meget kort, dels fordi selve prøveudtagningen let kan påvirke koncentrationen af disse hormoner. Der findes således kun ganske få studier, hvor koncentrationen af adrenalin/noradrenalin er målt hos kvæg (f.eks. Hopster et al., 2002). Derimod har måling af ændringer i hjertefrekvensen været anvendt i en række undersøgelser på kvæg, f.eks. i forbindelse med undersøgelser af separation af ko og kalv (Marchant-Forde et al., 2002), afhorning (Schwartzkopf-Genswein et al., 2005), håndtering (Lensink et al., 2001) og social isolation (Rushen et al., 1999b). Ofte tolkes en stigning i hjertefrekvensen som udtryk for graden af belastning, men aktiviteten i det sympatiske nervesystem kan også være forøget før den 59

61 aktuelle belastning i forbindelse med individets forventning herom. Müller et al. (1989) fandt f.eks. øget hjertefrekvens i forbindelse med første intentionsbevægelse til at lægge sig hos kvier i bindestald sammenlignet med kvier på dybstrøelse, mens der ikke var forskel på hjertefrekvensen under selve læggesig bevægelsen. Stress Neuro transmittere Hypothalamus Sympatisk aktivitet CRF Hypofysen ACTH Binyrebark Binyremarv Cortisol Katecholaminer Figur 3.2. Aktiviteten i hypofysebinyrebark-aksen og det sympatho-adrenale system (SA-systemet). Endvidere er det foreslået, at ændringer i variationen i hjertefrekvensen kan anvendes som indikator for velfærd, fordi denne variation giver information om den sympatiske-parasympatiske autonome balance, og aktivitet i det parasympatiske nervesystem menes at spille en central rolle i reguleringen af hjertefrekvensen under stress (Minero et al. 2001). Ændringer i plasmakoncentrationen af cortisol i forbindelse med belastning er ofte blevet anvendt til at vurdere konsekvenserne af forskellige kortvarige behandlinger, f.eks. gruppeskift (Gupta et al., 2005), malkning i malkestald kontra automatisk malkeenhed (Hopster et al., 2002) og afhorning (Grøndahl-Nielsen et al., 1999), samt i forbindelse med en række forskellige adfærdstest. Herskin et al. (2004b) fandt f.eks., at stram fiksering i 15 minutter medførte et mindre cortisolrespons end social isolation af samme varighed. Størrelsen af cortisolresponset på en given kortvarig belastning betragtes som et forholdsvist sensitivt mål for graden af stress, dog ikke for meget voldsomme belastninger, hvor et loft for koncentrationen kan nås (Harbuz og Lightman, 1992). Desuden kan cortisolrespons også forekomme i situationer, som ikke forventes at medføre ubehag f.eks. i forbindelse med parring (Borg et al., 1991) eller i forbindelse med positive forventninger (Mellor et al., 2000). 60

62 De fysiologiske stressreaktioner er i vid udstrækning påvirket af faktorer, som ikke er relateret til selve stressoren. Fysisk aktivitet vil f.eks. medføre øget hjertefrekvens og også foderrationens sammensætning kan påvirke aktiviteten i HPA-aksen (Munksgaard et al., 2006). Det er derfor vigtigt at kende reguleringsmekanismerne for at tolke de fysiologiske stressreaktioner korrekt Gentagne eller længerevarende belastninger Ved længerevarende belastninger ses ligeledes ofte en øget aktivitet i HPAaksen i starten, men den øgede aktivitet aftager typisk efter nogle dage (Ladewig og Smidt, 1989), hvilket giver god mening pga. den høje energimæssige omkostning. Ved gentagen eller kronisk stress ses sjældent ændringer i basalniveauet af cortisol, mens ændringer i reaktiviteten enten på hypofyse-niveau eller binyrebark-niveau efter injektion af enten CRF eller ACTH, som stimulerer henholdsvis ACTH-udskillelsen fra hypofysen og cortisol-sekretionen fra binyrebarken, er påvist i en række undersøgelser. Ladewig og Smidt (1989) fandt reduceret cortisolrespons på ACTH-injektion hos ungtyre opstaldet på spaltegulv sammenlignet med dybstrøelse, og tilsvarende er observeret hos kvier i bokse med spaltegulv sammenlignet med opstaldning på dybstrøelse (Beneke, 1985). Modsat var cortisolresponset på ACTH øget hos ungtyre udsat for gentagen deprivation af liggeadfærden (Munksgaard et al., 1999) og hos bundne kalve på spaltegulv sammenlignet med kalve i bokse med strøelse (Dantzer et al., 1983), mens der hos køer udsat for tre ugers gentagen deprivation af liggeadfærden ikke kunne påvises nogen forskel i cortisolresponset efter injektion af ACTH (Munksgaard og Simonsen, 1996). Resultater fra ungtyre udsat for daglig deprivation af liggeadfærden tyder på, at gentagen belastning fører til reguleringer i følsomheden på forskellige niveauer i HPA-aksen over tid (Munksgaard et al., 1999), hvilket kan være forklaringen på de modstridende resultater. Sammenligning af reaktiviteten i HPA-aksen hos dyr udsat for forskellige behandlinger er derfor svære at tolke, idet gentagen eller kronisk belastning sandsynligvis kan medføre både øget eller reduceret reaktivitet afhængig af stressoren og dens varighed. Der findes meget få undersøgelser, hvor aktiviteten i SA systemet er målt ved gentagne belastninger hos kvæg. Enkelte undersøgelser på grise tyder på, at gentagne eller længerevarende belastninger kan ændre balancen mellem aktiviteten i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem (Terlouw et al., 1997). Hos mennesker er det velkendt at det sympatho-adrenale system spiller en vigtig rolle i udviklingen af stressrelaterede hjerte-karsygdomme. En række andre fysiologiske processer ændres ligeledes under stress, men disse er kun belyst i ganske få forsøg med kvæg. Man ved dog at samspillet mellem de komplekse fysiologiske ændringer og de adfærdsmæssige reaktioner er afgørende for påvirkningen af dyrenes produktionsegenskaber. Aktiviteten i såvel det sympatiske nervesystem som i HPA-aksen øver både direkte og indirekte indflydelse på en række fysiologiske processer med relation til produkti- 61

63 onen og fysiologiske stressreaktioner involverer flere af de mekanismer, som regulerer laktation. Stress kan desuden virke hæmmende på mælkenedlægning, idet en øget adrenalin udskillelse hæmmer oxytocin-sekretionen og oxytocins virkning i selve yveret (Bruckmaier et al., 1993). Frygt for malkeren kan derfor føre til nedsat mælkeydelse. Visse stressorer kan endvidere påvirke koncentrationen af væksthormon (Munksgaard og Løvendahl, 1993), og dermed sandsynligvis også mælkeydelsen. En række stressreaktioner er tæt forbundet med vækst og foderudnyttelse, f.eks. reducerer høj belægningsgrad hos ungtyre i fællesbokse foderudnyttelsen og tilvæksten (Ingvartsen og Andersen, 1993). Akut stress medfører forøget aktivitet i det autonome nervesystem og hypofyse-binyrebarkaksen. Ved akut stress ses en øget energimobilisering. Ved gentagen eller længevarende stress er de fysiologiske stressreaktioner ofte mere specifikke for den givne belastning Kvægs adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på en række specifikke belastninger Smerte som belastning Overordnet har kvæg og andre pattedyr samme anatomiske forudsætninger for at føle smerte som mennesker (Livingston et al., 1992). Det er ofte vanskeligt at adskille reaktioner på smerte fra reaktioner på stress, idet smerte hos dyr pr. definition er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som skyldes skade på, eller trussel om skade, på kroppens væv (Molony og Kent, 1997). Smerte vil derfor altid være en belastning og bør i videst muligt omfang undgås. De forskellige arter af pattedyr responderer vidt forskelligt på smertepåvirkning. Karakteristisk for arter som kvæg, hvis udvikling har fundet sted som floklevende byttedyr i relativt åbne landskaber, er en manglende tilbøjelighed til at vise tegn på smerte. Sådanne tegn på svaghed menes at øge sandsynligheden for at blive bytte for rovdyr, og har derfor været udsat for et kraftigt selektionstryk (Livingston et al., 1992). Evnen til at kunne undertrykke tegn på smerte er dog ikke ensbetydende med at dyrene ikke kan føle smerten, de er blot i stand til at undlade at vise tegn derpå. Hos kreaturer er der da også igennem de senere år beskrevet en række metoder til kvantificering af dyrenes følsomhed overfor smerte, primært baseret på mekanisk smertefuld stimulering af underben (Ley et al., 1996; Whay et al., 1997), men også smertefuld varmestimulering via enten berøring (f.eks. af ører (Whay et al., 1997)) eller ved hjælp af strålevarme rettet mod hals eller underben (Rushen et al., 1999a; Veissier et al., 2000; Herskin et al., 2003c). Ikke alle metoder er lige fordelagtige, men samstemmende viser de, at kvæg er i stand til at respondere på udefra kommende smertepåvirkninger, samt at dyrene kan skelne mellem forskellige grader af smerte, idet der findes sammenhæng mellem omfanget af smertepåvirkningen og dyrenes adfærdsmæssige reaktioner. Typiske adfærdsmæssige tegn på kortvarig smerte hos kreaturer er forsøg på at undgå smerten f.eks. hovedryst, haleslag eller stamp/spark med ben samt vokalisering (Herskin et al., 2003c; Graf og Senn, 1999; Watts og Stookey, 1999). Fysiologiske tegn kan være øget plasmakoncentration af cortisol, udvi- 62

64 delse af pupiller samt falden i sved (Graf og Senn, 1999; Watts og Stookey, 1999). Hovedparten af undersøgelser vedrørende smerter hos kvæg er foregået i forbindelse med studier af managementrutiner såsom kastration eller afhorning (se detaljeret gennemgang i Bourne et al., 2005, herunder beskrivelse af hensigtsmæssig smertelindring), og disse betragtes i dag som så belastende for dyrene, at de i Danmark ikke må finde sted uden smertelindring (hhv. Bekendtgørelse nr 324 om halekupering og kastration af dyr, 6. maj 2003 og Bekendtgørelse nr 828 om afhorning af dyr, 7. november 1997). De adfærdsmæssige og fysiologiske tegn på belastning og smerte under og efter kastration afhænger en del af metoden samt dyrenes alder (Robertson et al., 1994), men er generelt beskrevet som kæmpen og spark under selve proceduren (Fell et al., 1986) samt øget plasmakoncentration af cortisol i op til 12 timer efter indgrebet (f.eks. Cohen et al., 1990; Fisher et al., 1997). Endvidere ses adfærdsmæssige tegn på belastning såsom stampen og haleslag (Hughan et al., 2001), unormal stående positur med hængende hoved og spredte bagben (Wood et al., 1991), hæmmet græsningsadfærd (Wood et al., 1991), slikken og gnubben af hudområder omkring scrotum (Wood et al., 1991) samt unormal liggeadfærd (Robertson et al., 1994) i dagene efter indgrebet. Endvidere er beskrevet reduceret tilvækst i op til flere uger derefter (Fenton et al., 1958; Fisher et al., 1996). Afhorning ved brænding betragtes som smertefuldt for kvæg (Petrie et al., 1996; Mellor og Stafford, 1997; Chambers et al., 2002). Under selve indgrebet er beskrevet adfærd som flugtforsøg (Petrie et al., 1996), hovedslag og spjæt med ben (Grøndahl-Nielsen et al., 1999). I en række undersøgelser er fundet fysiologiske tegn på belastning ved afhorning, såsom øget plasmakoncentration af cortisol i op til 8 timer (Laden et al., 1985; Petrie et al., 1996) samt øget puls (Grøndahl-Nielsen et al., 1999). I timerne efter indgrebet ses adfærdsmæssige ændringer i form af hovedslag, øreslag, spark med forben, reduceret drøvtygning (Grøndahl-Nielsen et al., 1999), bevægen sig baglæns samt reduceret fødesøgning (Graf og Senn, 1999). I de senere år er opmærksomheden i stigende grad rettet mod kvægets produktionssygdomme og belastningen forbundet herved. Et væsentligt eksempel er mastitis, som man ved fra mennesker og andre dyr, er en betydelig smertevoldende tilstand og som også hos kreaturer antages at være smertefuld (Barrett, 2004). Blandt andet er sekretionen af bradykinin, som vides at relatere til smerte hos mennesker, betydeligt forøget ved klinisk mastitis (Eshraghi et al., 1999). Desuden menes spark under malkning og ved berøring af yver at være udtryk for smerte (Lohuis et al., 1989; Herskin et al., 2005). Nyere undersøgelser har endvidere vist at dyrenes følsomhed overfor udefra kommende smertepåvirkninger er forøget betydeligt ved mastitis (Fitzpatrick et al., 1998; Dobromylskyj et al., 2000; Milne et al., 2003). Sådanne ændringer er tilsyneladende til stede i en periode efter at de kliniske tegn på mastitis er ophørt, hvorfor belastningen forbundet med mastitis kan være voldsommere end umiddelbart antaget (Fitzpatrick et al., 1998) (se Kap. 4). En anden potentiel smertevoldende tilstand hos kreaturer er klovlidelser. Ty- 63

65 piske tegn herpå er halthed, trippen, uvilje mod at bevæge sig og perioder med løftede ben. En sådan adfærd vil ofte være udtryk for smerte, men kan også skyldes mekaniske ændringer i klove eller lemmer, som kan påvirke dyrenes velfærd negativt, men som ikke nødvendigvis er smertefuldt. De senere år har en del undersøgelser søgt at klarlægge sammenhæng mellem halthed og smerte blandt andet ved brug af lokal eller systemisk smertelindring til halte køer. Resultaterne tyder på, at både dårligere score for gang, reduceret grad af vægtbæring samt øget liggetid kan være udtryk for smerter forbundet med klovlidelser (Rushen et al., 2006; de Passillé og Rushen, 2006; Sedlbauer et al., 2006). Endvidere tyder enkelte undersøgelser på at også klovlidelser kan føre til forøget følsomhed overfor smertefulde stimuli, og dermed være en væsentlig påvirkning af dyrenes velfærd (Whay, 1997; Ley et al., 1996; Whay et al., 1997). Endelig menes kejsersnit at være forbundet med betydelig smerte hos kreaturer (McGlone og Hicks, 1993; Chambers et al., 2002; Fitzpatrick et al., 2002; Barrett, 2004), men her findes på nuværende tidspunkt kun begrænset dokumentation for smertens omfang (Vandelook et al., 2006). Generelt ved man fra dyr og mennesker at ændringer i smertefølsomhed kan være en stressreaktion. Reduceret smertefølsomhed under stress menes således at være adaptivt og fremme udførelsen af hensigtsmæssige defensive adfærdsreaktioner, f.eks. at kunne flygte fra et rovdyr trods halthed (Bolles og Fanselow, 1980; Rodgers og Randall, 1988). Også hos kvæg synes ændringer i smertefølsomhed at være en stressreaktion, idet malkekøers smertefølsomhed reduceres efter 15 minutters ophold i social isolation i ukendte omgivelser (Rushen et al., 1999b; Herskin et al., 2004b) og i mindre grad også efter 15 minutters stram opbinding (Herskin et al., 2004) Nye stimuli Kvæg reagerer ofte med stress-lignende reaktioner på præsentation af nye stimuli, og forekomsten af pludselige eller ukendte stimuli vil ofte være forbundet med negative emotionelle tilstande (Gray, 1987; Boissy, 1995). Omfanget og varigheden af reaktionerne vil dog afhænge af typen og intensiteten af stimulus. Neofobi, dvs. tendensen til at undgå det ukendte, sammen med behov for en periode med tilvænning når foderrationen pludselig ændres, er velkendt hos drøvtyggere (e.g. Chapple og Lynch, 1986; Burritt og Provenza, 1989; Provenza et al., 1995). Foderoptagelsen kan således være tæt på nul de første dage efter et pludseligt foderskift (Launchbaugh et al., 1997), og det kan tage op til uger før foderoptagelsen er normaliseret (Chapple et al., 1987). Herskin (2004) har i en række undersøgelser fokuseret på, hvorvidt tildeling af ukendt foder kan betragtes som en stressor for malkekøer. Resultaterne viser, at malkekøer, når de præsenteres for et nyt foder, udviser klare adfærdsmæssige reaktioner, som indikerer motivationel konflikt og neofobi (Herskin et al., 2003a, b). Tildeling af nyt foder sammenlignet med kendt foder til køer i bindestald medførte dog ikke øget plasmakoncentration af cortisol eller ændringer i hjertefrekvensen, hvorfor ukendt foder må betragtes som en stressor med en meget lav intensitet (Herskin, 2004). Køer holder ligeledes en længere afstand til fremmede personer end til kendte personer (Hemsworth et al., 64

66 1996; Munksgaard et al., 2001), og kalve der blev separeret sammen med en fremmed kalv vokaliserede mere, end når de var separeret sammen med en gruppefælle (Færevik et al., 2006). Pludselig forekomst af et nyt stimulus kan fremkalde øget hjertefrekvens, men effekten kan være afhængig af tilstedeværelsen af artsfæller og gruppestørrelsen (Takeda et al., 2003). Introduktion til et nyt miljø kan ligeledes udløse stressreaktioner hos kvæg. De fleste studier af reaktioner på et nyt miljø har dog været konfunderet med social isolation og er derfor beskrevet i det følgende afsnit Social isolation Kvæg er flokdyr (se Kap. 2) og en række undersøgelser har vist at social isolation medfører både adfærdsmæssige og fysiologiske stressreaktioner. Akut social isolation i et kendt miljø medførte øget hjertefrekvens, cortisoludskillelse samt øget frekvens af vokalisering (Boissy og le Neindre, 1997; Hopster, 1993). Kortvarig social isolation i fremmede omgivelser er ofte anvendt som eksperimentel stressor og derfor relativt velundersøgt. Her ses ligeledes øget hjertefrekvens, øget plasmakoncentration af cortisol og beta-endorfin, reduceret oxytocinrespons på malkning samt øget vokalisering (Bruckmaier et al. 1993; Munksgard og Simonsen, 1996; Rushen et al. 1999b; Herskin et al., 2004 b). Ved isolation i fremmede omgivelser er reaktionerne dog sandsynligvis udtryk for en kombination af reaktioner på både den sociale isolation og de fremmede omgivelser. Kvier, der blev flyttet til fremmede omgivelser enkeltvis, var mere tilbøjelige til at nærme sig en person i testarenaen eller æde kraftfoder end kvier, som blev flyttet til testarenaen gruppevis (Veissier og le Neindre, 1992), og kalve, der blev flyttet til en testarena alene, vokaliserede mere, bevægede sig mindre og udførte mindre undersøgende adfærd end kalve, der blev flyttet til en arena parvis (Færevik et al., 2006). Længerevarende social isolation kan medføre flere aktivitetsskift samt øget frekvens af unormal oral adfærd hos malkekøer (Munksgaard og Simonsen, 1996), og øget vokalisering samt kortere liggetid og tendens til at udføre mere undersøgende adfærd hos kalve (Creel og Albright, 1988; Jensen, 1999). Desuden er observeret øget bevægelse og mere undersøgende adfærd hos køer og kalve i arenatests, efter opstaldning i isolation (Warnick et al., 1977; Arave et al., 1985; Munksgaard og Simonsen, 1996; Jensen, 1999). Længerevarende isolation af kalve kan endvidere have konsekvenser for både deres sociale adfærd (se Kap. 9) og reaktiviteten i HPAaksen (Creel og Albright, 1988) også efter at isolationen er ophørt. Resultaterne tyder på at længerevarende social isolation ligesom akut isolation medfører stress. En anden type af isolation, separation af ko og kalv, kan ligeledes føre til en række stressreaktioner (se Kap. 8) Gruppeskift og konkurrence om ressourcer Sammenblanding af dyr der ikke kender hinanden og introduktion af nye dyr i en etableret gruppe er en almindelig og ofte også en nødvendig praksis i kvægbesætninger. Introduktion af nye dyr i en gruppe indebærer en vis belastning, da det medfører øget aggression, kortere liggetid og øget frekvens af korte liggeperioder, samt reduceret mælkeydelse (Brakel og Leis, 1976; Sowerby og Polan, 1977; Hasegawa et al., 1997; Phillips og Rind, 2001). Virkningen af gruppeskift eller sammenblanding aftager ef- 65

67 ter et stykke tid, beskrevet fra få timer op til flere uger efter sammenblanding. Ifølge Boissy et al. (2001) og Veissier et al. (2001) medfører gentagen omgruppering af kalve en øget reaktivitet overfor kortvarige belastninger (nye eller pludselige hændelser, tilstedeværelsen af en hund eller fiksering) samt øget cortisolrespons på ACTH-stimulering sammenlignet med kalve i stabile grupper. Raussi (2005) fandt derimod en lavere reaktivitet hos kvier, der gentagne gange blev omgrupperet, selv om aggressionsniveauet steg efter hver omgruppering. Hos stude medførte omgruppering øget cortisolkoncentration de første timer efter første omgruppering, mens der ikke var forskel på cortisolkoncentrationen hos kontroldyr og omgrupperede dyr ved tredje eller senere omgrupperinger (Gupta et al., 2005). Antallet af dyr der flyttes, sammensætning og størrelse af den nye gruppe samt dyrenes tidligere erfaringer har sandsynligvis betydning for varigheden og størrelsen af reaktionerne. Konkurrence om ressourcer kan medføre øget aggression og en række stressreaktioner. Friend et al. (1979) fandt f.eks. at øget belægningsgrad af sengebåse medførte ændret cortisolrespons på injektion af ACTH en uge efter reduktion i antallet af sengebåse sammenlignet med en belægningsgrad på en sengebås pr. ko. I kapitel 6 og 8 findes mere detaljeret gennemgang af konsekvenserne ved begrænset adgang til diverse ressourcer Håndtering Kvæg kan udvise frygt og stressreaktioner både i forbindelse med ubehagelig og hård håndtering, men også i forbindelse med indlært frygt, når de efter hård håndtering siden er tæt på den eller de personer, som udførte den ubehagelige håndtering (se Kap. 2) Fiksering og opbinding I kvægbesætninger kan det være nødvendigt at fiksere dyrene i forbindelse med behandlinger som for eksempel klovbeskæring, inseminering eller diagnostik eller sygdomsbehandling. Fiksering af køer i bindestald i form af strammere opbinding end normalt medførte øget plasmakoncentration af cortisol, forsøg på undvigelse samt tegn på stressinducerede ændringer i smertefølsomhed hos malkekøer sammenlignet med kontroldyr (Herskin et al., 2004b). Opbinding af kalve, der tidligere gik i løsdrift, medførte tilsvarende forsøg på undvigelse (van Reenen et al., 2004) og Jensen (1999) fandt at opbundne kviekalve havde sværere ved at udføre liggeadfærd end kvier i løsdrift på dybstrøelse. Andre undersøgelser har tilsvarende vist, at opbundne kvier og ungtyre udfører flere intentionsbevægelser før de lægger sig, har højere hjertefrekvens i forbindelse med intentionsbevægelserne samt ændret reaktivitet i HPA-aksen (Ladewig og Smidt, 1989; Müller et al., 1989) sammenlignet med opstaldning i løsdrift på dybstrøelse Hæmning af højt prioriterede behov Hvileadfærd Hvis de fysiske rammer medfører at det er vanskeligt for dyrene at rejse eller lægge sig, kan det medføre unormal rejse/lægge sig adfærd (se Kap 2. og 4.5) og fysiologiske stressreaktioner, som også kan forekomme i perioden før dyret rejser eller lægger sig. Opbundne kvier på et hård underlag havde en højere hjertefrekvens og viste flere intentionsbevægelser end kvier på dybstrøelse (Müller et al., 1989), og hos ungtyre på spaltegulv kontra dybstrøelse fandt Unshelm et al., (1980) en øget cortisol- 66

68 koncentration i plasma 10 minutter efter dyrene havde lagt sig ned. Gentagen daglig deprivation af liggeadfærd medførte flere skift mellem forskellige typer af adfærd samt mere unormal oral adfærd hos både køer og ungtyre (Munksgaard og Simonsen, 1996; Munksgaard et al., 1999) og en ændret aktivitet i HPA aksen (Fisher et al., 2002; Munksgaard og Simonsen, 1996; Munksgaard et al., 1999). Ædeadfærd Fodring med strukturfattigt foder eller restriktiv fodring kan medføre unormal oral adfærd (Redbo et al., 1996; Tyuttens, 2005). Hos drøvtyggere kan fodring medføre et fald i plasmakoncentrationen af cortisol, mens sult kan medføre øget plasmakoncentration af cortisol (Munksgaard et al., 2006). Det er dog uvist om disse ændringer er forbundet med negative emotionelle tilstande. Der findes endvidere enkelte undersøgelser, som tyder på at foderets sammensætning kan påvirke både adfærdsmæssige og fysiologiske reaktioner på akut stress hos køer (Munksgaard et al., 2006). Hos enmavede pattedyr er det imidlertid veldokumenteret at fodersammensætningen og optagelsen kan påvirke individets stressfølsomhed via en række forskellige mekanismer (Gibson, 2006; Elfhag og Erlanson-Albertsson, 2006; Levine, 2006). Referencer Arave, C.W., Mickelsen, C.H. & Walter, J.L., Effect of early rearing experience on subsequent behavior and production of Holstein heifers. J. Dairy Sci. 68, Barrett, D.C., Non-steroidal antiinflammatory drugs in cattle - should we use them more? Cattle Practice, 12, Beneke, B., Zum Flächenbedarf zuchtfähiger Färsen in Rinderlaufställen. Inst. Für Tierzucht und Tierhalten. Mariensee. Der Bundesdorschunganstalt für Landwirtschaft. Braunsschweig_Völken (FAL). Institutsteil Trenthorst-Wulmenau. Borg, K.E., Esbenshade, K.L. & Johnson, B.H., Cortisol, growth hormone, and testosterone concentrations during mating behavior in the bull and boar. J. Anim. Sci. 69, Boissy, A., Fear and fearfulness in animals. Th Q. Rev. of Biol. 70, Boissy, A. & Bouissou, M.F., Effects of early handling on heifers subsequent reactivity to humans and to unfamiliar situations. Appl. Anim. Behave. Sci. 20, Boissy, A. & Boussou, M.F., Effects of androgen treatment on behavioural and physiological responses of heifers to feareliciting situations. Horm. Behav. 28, Boissy, A. & le Neindre, P., Behavioral, cardiac and cortisol responses to brief peer separation and reunion in cattle. Phys. & Behav. 61, Boissy, A., Veissier, I. & Roussel, S., Behavioural reactivity affected by chronic stress: an experimental approach in calves submitted to environmental instability. Anim. Welfare, 10, Bolles, R.C., Fanselow, M.S., A perceptualdefensive recuperative model of fear and pain. Behav. Brain Sci. 3, Bourne, D.C., Cusdin, P., Boardman, S.I., Pain management in ruminants. CR-rom published by Wildlife Information Network, Atherstone, UK ( 67

69 Brakel, W.J. & Leis, R.A., Impact of social disorganization on behaviour, milk yield, and body weight of dairy cows. J. Dairy Sci. 59, Breuer, K., Hemsworth, P.H., Barnett, J.L., Matthews, L.R. & Coleman, G.L., Behavioural response to humans and the productivity of commercial dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 66, Broom, D.M., The scientific assessment of animal welfare. Appl. Anim. Behav. Sci. 20, Bruckmaier, R.M., Schams, D. & Blum, J.W., Milk removal in familiar and unfamiliar surroundings: concentrations of oxytocin, prolactin, cortisol and beta-endorphin. J. Dairy Res. 60, Burrit, E.A. & Provenza, F.D., Food aversion learning: ability of lambs to distinguish safe from harmful food. J. Anim. Sci. 67, Chambers, J.P., Stafford, K.J. & Mellor, D.J., Analgesics: what use are they in farm animals? Proceedings of the New Zealand Society of Animal Production, 62, Chapple, R.C., & Lynch, J.J., Behavioural factors modifying acceptance of supplementary foods by sheep. Res. Dev. Agr. 3, Chapple, R.S., Tomaszewska, M., Lynch, J.J., The learning behaviour of sheep when introduced to wheat. 1. Wheat acceptance by sheep and the effect of trough familiarity. Appl. Anim. Behav. Sci. 18, Creel, S.R. & Albright, J.L., The effects of neonatal social isolation on the behaviour and endocrine function of Holstein calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 21, Cohen, R.D.H., King, B.D., Thomas, L.R. & Janzen, E.D., Efficacy and stress of chemical versus surgical castration of cattle. Can. J. Anim. Sci. 70, Dantzer, R., Mormede, P., Bluthe, R.M. & Soissons, J., The effect of different housing conditions on behavioural and adrenocortical reactions in veal calves. Reprod. Nutr. Develop. 23, de Passillé, A.M., Rushen, J. & Martin, F., Interpretating the behaviour of calves in an open-field test: a factor analysis. App. Anim. Behav. Sci. 45, de Passillé, A.M.B., Rushen, J., Ladewig, J. & Petherick, J.C., Dairy calves discrimination of people based on previous handling. J. Anim. Sci. 74, de Passillé, A.M. & Rushen, J., Effects of lameness on activity in dairy cows and the effects of hoof trimming. Proc. of the 40th International Congress of the ISAE, Bristol, UK, August 2006, 54. Dobromylskyj, P., Flecknell, P.A., Lascelles, B.D., Livingston, A., Taylor, P. & Waterman- Pearson, A., In: Flecknell, P.A. & Waterman-Pearson, A. (eds.). Pain Management in Animals, W.B. Saunders, London, UK, Eshraghi, H.R., Zeitlin, I.J., Fitzpatrick, J.L., Ternent, H. & Logue, D., The release of bradykinin in bovine mastitis. Life Sci. 64, Elfhag, K. & Erlanson-Albertsson, C., Sweet and fat taste preference in obesity have different associations with personality and eating behaviour. Phys. & Behav. 88, Fell, L.R., Wells, R. & Shutt, D.A., Stress in calves castrated surgically or by the application of rubber rings. Austr. Vet. J. 63, Fenton, B.K., Elliot, J. & Campbell, R.C., The effects of different castration methods on the growth and well-being of calves. Vet. Rec. 70, Fisher, A.D., Crowe, M.A., Alonso de la Varga, M.E. & Enright, W.J., Effect of castration method and the provision of local anestthesia on plasma cortisol, scrotal circumference, growth, and feed intake of bull calves. J. Anim. Sci. 74,

70 Fisher, A.D., Crowe, M.A., Nuallain, E.M.O., Monaghan, M.L., Larkin, J.A., O'Kiely, P. & Enright, W., Effects of cortisol on in vitro interferon- production, acute phase proteins, growth and feed intake in a calf castration model. J. Anim. Sci. 75, Fisher, A.D. Verkerk, G.A., Morrow, C.J. & Matthews. L., The effect of feed restriction and lying deprivation on pituitary-adrenal axis regulation in lactating cows. Livest. Prod. Sci. 73, Fitzpatrick, J.L., Young, F.J., Eckersall, D., Logue, D.N., Knight, C.H. & Nolan, A.M., Recognising and controlling pain and inflammation in mastitis. Proceedings of the British Mastitis Conference 1998, Stoneleigh, Fitzpatrick, J.L., Nolan, A.M., Scott, E.M., Harkins, L.S. & Barrett, D.C., Observers perceptions of pain in cattle. Cattle Practice, 10, Friend, T.H., Gwazdauskas, F.C. & Polan, C.E., Changes in adrenal response from free stall competition. J. Dairy Sci. 62, Færevik, G., Jensen, M.B. & Bøe, K.E., Dairy calves social preferences and significance of a companion animal during separation from the group. Appl. Anim. Behav. Sci. 99, Gauly, M., Mathiak, H. & Erhardt, G., Genetic background of behavioural and plasma cortisol response to repeated short-term separation and tethering of beef calves. J. Anim. Breed. Genet. 199, Gibson, E.L., Emotional influences on food choice: Sensory, physiological and psychological pathways. Phys. & Behav. 89, Graf, B. & Senn, M., Behavioural and physiological responses of calves to dehorning by heat cauterization with or without local anaesthesia. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Gray, J.A., The psychology of fear and stress, 2nd Ed. Cambridge Univ. Press, Cambridge, UK. 422 pp. Gupta, S., Earley, B., Ting, S.T.L. & Crowe, M.A., Effetc of repeated regrouping and relocation on the physiological, immunological and haematological variables and performance of steers. J. Anim. Sci. 83, Grøndahl-Nielsen, C., Simonsen, H.B., Lund, J.D. & Hesselholt, M., Behavioural, endocrine and cardiac responses in young calves undergoing dehorning without and with use of sedation and analgesia. Vet. J. 158, Harbuz, M.S. & Lightman, S.L., Stress and the HPA-axis: acute, chronic and immunological activation. J. Endocrinol. 134, Hasegawa, N., Nishiwaki, A., Sugawara, K. & Ito, I., The effects of social exchange between two groups of lactating primiparous heifers on milk production, dominance order, behaviour and adrenocortical response. Appl. Anim. Behav. Sci. 51, Hemsworth, P.H., Price, E.O. & Borgwardt, R., Behavioural responses of domestic pigs and cattle to humans and novel stimuli. Appl. Anim. Behav. Sci. 50, Herskin, M.S., Responses of dairy cattle toward acute stress and novelty behaviour, physiology and nociception. PhD Thesis, Royal Vet. Agric. Univ., Copenhagen, 130 pp. Herskin, M.S. & Munksgaard, L., Behavioral reactivity of cattle toward novel food: effects of testing time and food type of neighbors. J. Anim. Sci. 78, Herskin, M.S., Munksgaard, L. & Kristensen, A.- M., 2003a. Testing responses to novelty in cattle: behavioural and physiological responses to novel food. Anim. Sci. 76, Herskin, M.S., Munksgaard, L. & Kristensen, A- M. 2003b. Behavioural and adrenocortical responses of dairy cows toward novel food: effects of food deprivation, milking frequency and energy density in the daily ration. Appl. Anim. Behav. Sci. 82, Herskin, M.S., Müller, R., Schrader, L. & Ladewig, J., 2003c. A laser-based method to measure thermal nociception in dairy cows: short-term repeatability and effects of power 69

71 output and skin condition. J. Anim. Sci. 81, Herskin, M.S., Kristensen, A.-M. & Munksgaard, L., 2004a. Behavioral responses of dairy cows towards novel stimuli presented in the home environment. Appl. Anim. Behav. Sci. 89, Herskin, M.S., Munksgaard, L. & Ladewig, J., 2004b. Effects of acute stressors on behavior, adrenocortical responses and hypoalgesia in dairy cows. Physiol. & Behav. 83, Herskin, M.S., Røntved, C.M., Nielsen, L., & Nielsen, N.I., Behaviour and nociceptive changes during milking of dairy cows with an experimentally induced E. coli mastitis. Poster presented at the 4th International IDF Mastitis Conference, June 12-15, Mastricht, Holland. Hopster, H. & Blokhuis, H.J., Consistent stress responses of individual dairy cows to social isolation. Proc. Int. Congr. of the ISAE, Berlin, Germany, Hopster, H., Bruckmaier, R.M., van der Werf, J.T.N., Korte, S.M., Macuhova, J., Korte- Bouws, G. & van Reenen, C.G., Stress responses during milking; comparing conventional and automatic milking in primiparous dairy cows. J. Dairy Sci. 85, Hughan, S.C., Loose, J.M., Caddy, D.J., Canny, B.J., Tilbrook, A.J. & Young, I.R., Combined xylazine and ketamine as an analgesic regimen in sheep. Austr. Vet. J. 79, Ingvartsen, K.L. & Andersen, H.R., Space allowance and type of housing for growing cattle. Acta. Agric. Scand. Sect. A. Anim. Sci. 43, Jensen, M.B., Effects of confinement on rebounds of locomotor behaviour of calves and heifers, and the spatial preferences of calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Jensen, M.B., The effects of feeding method, milk allowance and social factors on milk feeding behaviour and cross-sucking in group housed dairy calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 80, Johnson, E.O., Kamilaris, T.C., Chrousos, G.P. & Gold, P.W., Mechanisms of stress: a dynamic overview of hormonal and behavioural homeostasis. Neurosci. Biobehav. Rev. 16, Keil, N.N., Audigé, L. & Langhans, W., Is inetrsucking in dairy cows the continuation of a habit developed in early life? J. Dairy Sci. 84, Kerr, S.G.C. & Wood-Gush, D.G.M., A comparison of the early behavior of intensively and extensively reared calves. Anim. Prod. 45, 181. Krohn, C.C. & Munksgaard, L., Behaviour of dairy cows kept in extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. II. Lying and lying-down behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 37, Laden, S.A., Wohlt, J.E., Zajac, P.K. & Carsia, R.V., Effects of stress from electrical dehorning on feed intake, growth, and blood constituents of Holstein heifer calves. J. Dairy Sci. 68, Ladewig, J. & Smidt, D., Behaviour, episodic secretion of cortisol, and adrenocortical reactivity in bulls subjected to tethering. Horm. Behav. 23, Launchbaugh, K.L., Provenza, F.D. & Werkmeister, M.J., Overcoming food neophobia in domestic ruminants through addition of a familiar flavour and repeated exposure to novel food. Appl. Anim. Behav. Sci. 54, Lensink, B.J., Raussi, S., Boivin, X., Pyykkönen, M. & Veissier, I., Reactions of calves to handling depend on housing condition and previous experience with humans. Appl. Anim. Behav. Sci. 70, Levine, A.S., The animal model in food intake regulation: Examples from the opioid literature. Phys. & Behav. 89,

72 Ley, S.J., Waterman, A.E. & Livingston, A., Measurement of mechanical thresholds, plasma cortisol and catecholamines in control and lame cattle: a preliminary study. Res. Vet. Sci. 61, Lidfors, L., The use of getting up and lying down movements in the evaluation of cattle environments. Vet. Res. Commun. Hingham, Mass: Kluwer Academic Publishers. 13, Lidfors, L. & Isberg, L., Intersuckling in dairy cattle review and quistionaire. Appl. Anim. Behav. Sci. 80, Livingston, A., Ley, S. & Waterman, A., 1992.Tactile and pain perception. In: Phillips, C. & Piggins, D. (eds.). Farm animals and the environment. CAB International, Wallingford, Lohuis, J.A.C.M., Van Leeuwen, W., Verheijden, J.H.M., Brand, A. & Van Miert, A.S.J.P.A.M., Flunixin meglumine and flurbiprofen in cows with experimental Escherichia coli mastitis. Vet. Rec. 124, Marchant-Forde, J.N., Marchant-Forde, R. & Weary, D., Responses of dairy cows and calves to each other s vocalisations after early separation. Appl. Anim. Behav. Sci. 78, Matteri, R.L., Carroll, J.A. & Dyer, C.J., Neuroendocrine responses to stress. In Moberg, G.P. & Mench, J.A. (eds.). The biology of animal stress. Basic principles and implications for animal welfare. CABI Publishing, NY, McGlone, J.J. & Hicks, T.A., Teaching standard agricultural practices that are known to be painful. J. Anim. Sci. 71, Mellor, D.J., Cook, C.J. & Stafford, K.J., Quantifying some responses to pain as a stressor. In: Moberg, G.P. & Mench, J.A. (eds.). The biology of animal stress basic principles and implications for animal welfare, CABI Publishing, NY, Mellor, D.J. & Stafford, K.J., Interpretation of cortisol responses in calf disbudding studies. N. Z. Vet. J. 45, Milne, M.H., Nolan, A.M., Cripps, P.J. & Fitzpatrick, J.L., Preliminary results of a study of pain assessment in clinical mastitis in dairy cows. Proceedings of the British Mastitis Conference 2003, Garstang, Minero, M., Canali, I., Ferrante, V. & Carenzi, C., Measurement and time domain analysis of heart rate variability in dairy cattle. Vet. Rec. 149, Munksgaard, L. & Løvendahl, P., Effects of social and physical stressors on growthhormone levels in dairy cows. Can. J. Anim. Sci. 73, Munksgaard, L. & Simonsen, H.B., Behavioral and pituitary adrenal axis responses of dairy cows to social isolation and deprivation of lying down. J. Anim Sci. 74, Munksgaard, L., de Passillé, A.M., Rushen, J., Thodberg, K. & Jensen, M.B., Discrimination of people by dairy cows based on handling. J. Dairy Sci. 80, Munksgaard, L., Ingvartsen, K.L. & Pedersen, L.J., Deprivation of lying down affects behaviour and pituitary-adrenal axis responses in young bulls. Acta Agric. Scand. Sect. A. Anim. Sci. 49, Munksgaard, L., de Passillé, A.M., Rushen, J., Herskin, M.S. & Kristensen, A.M., Dairy cows fear of people: social learning, milk yield and behaviour at milking. Appl. Anim. Behav. Sci. 73, Munksgaard, L., Herskin., M.S., Løvendahl, P. & Andersen, J.B., Effects of nutrition on stress reactivity. In: Sejrsen, K., Hvelplund, T. & Nielsen, M.O. (eds.). Ruminant physiology. Wageningen Academic Publishers, The Nederlands, Müller, C., Ladewig, J., Thielscher, H.H. & Smidt, D., Behavior and heart rate of heifers housed in tether stanchions without straw. Phys. & Behav. 46, Müller, R., Individual behavioural consistency and personality of dairy cows. Thesis ETH No University of Zürich, 82 pp. 71

73 Molony, V. & Kent, J.E., Assessment of acute pain in farm animals using behavioural and physiological measurements. J. Anim. Sci. 75, Petrie, N.J., Mellor, D.J., Stafford, K.J., Bruce, R.A. & Ward, R.N., Cortisol responses of calves to two methods of disbudding used with or without local anaesthetic. N. Z. Vet. J. 44, Phillips, C.J.C. & Rind, M.I., The effects on production and behaviour of mixing uniparous and multiparous cows. J. Dairy Sci. 84, Provenza, F.D., Lynch, J.J. & Cheney, C.D., Effects of flavour and food restriction on the response of sheep to novel foods. Appl. Anim. Behav. Sci. 43, Ramos, A. & Mormède, P., Stress and emotionality: a multidimensional and genetic approach. Neurosc. Biobehav. Rev. 22, Raussi, S., Group management of young cattle in relation to animal behaviour and welfare. Thesis. Agrifood Research Reports 71. MTT Agrifood Research Finland. 86 pp. Redbo, I., The influence of restraint on the occurrence of oral stereotypies in dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 35, Redbo, I., Emanuelsson, M., Lundberg, K, & Oredsson, N., Feeding level and oral stereotypies in dairy cows. Anim. Sci. 62, Redbo, I. & Nordland, A., Stereotypies in heifers are affected by feeding regime. Appl. Anim. Behave. Sci. 53, Reul, J.M.H.M., Coe, C.L., Dantzer, R., Jensen, P., Lightman, S.L., Porges, S.W., Rushen, J. Stefanski, V. & Zanella, A.J., Group report: Key elements of coping. In: Broom, D. (ed.). Coping with challenge. Dahlem University press, Berlin, Robertson, I.S., Kent, J.E. & Molony, V Effect of different methods of castration on behaviour and plasma cortisol in calves of three ages. Res. Vet. Sci. 56, Rodgers, R.J. & Randall, J.I., Environmentally induced analgesia: situational factors, mechanisms and significance. In: Rodgers, R.J. & Cooper, S.J. (eds.). Endorphins, opiates and behavioural processes. John Wiley, New York, Rushen, J., Boissy, A., Terlouw, E.M.C. & de Pasillé, A.M., 1999a. Opioid peptides and behavioural and physiological responses of dairy cows to social isolation in unfamiliar surroundings. J. Anim. Sci. 77, Rushen, J., de Passillé, A.M. & Munksgaard, L., 1999b. Fear of people by cows and effects on milk yield, behavior, and heart rate at milking. J. Dairy Sci. 82, Rushen, J., Some issues in the interpretation of behavioural responses to stress. In: Moberg, G.P. & Mench, J.A. (eds.). The biology of animal stress. Basic principles and implications for animal welfare. CABI Publishing, NY, Rushen, J., Pombourcq, E. & de Pasillé, A.M., Validation of two measures of lameness in dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. In press. Sambraus, H.B., Mouth-based anomalous syndrome. In: Fraser, A.F. (ed.). Ethology of farm animals. Elsevier, Amsterdam, The Nederlands, Sandem, A.I., Braadstad, B.O. & Bøe, K.E., Eye white may indicate emotional state on a frustration-contentedness axis in dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 79, Sandem, A.I., Janczak, A.M. & Braastad, B.O., A short note on effects of exposure to a novel stimulus (umbrella) on behaviour and percentage of eye-white in cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 89, Sandem, A.I., Janczak, A.M., Salte, R. & Braadstad, B.O., The use of diazepam as a pharmacological validation of eye white as an indicator of emotional state in dairy cows. Appl. Anim. Behave. Sci. 96,

74 Sapolsky, R.M., Neuroendocrinology of the stress response. In: Becker, J.B., Breedlove, S.M. & Crews, D. (eds.). Behavioural Endocrinology, MIT Press, Cambridge, UK, Schartzkopf-Genswein, K.S., Booth-Mclean, M.E., McAllister, T.A. & Mears, G., Physiological and behavioural changes in Holstein calves during and after dehorning or castration. Can. J. Anim. Sci. 85, Sedlbauer, M., Weart, D.M., Flower, F.C., von Keyserlingk, M.A.G. & Sanderson, D.J., Lameness and pain in dairy cows. Proc. of the 40th International Congress of the ISAE, Bristol, UK, August 2006, 52. Simonsen, H.B., Grooming behaviour of domestic cattle. Nord. Vet. Med. 31, 1-5. Simonsen, H.B., Vurdering af mælkeran og tungerulning på basis af spørgeskemaundersøgelse i 24 problembesætninger. Dansk Vet. Tidskr. 66, Sowerby, M.E. & Polan, C.E., Milk production responses of shifting cows between intraherd groups. J. Dairy Sci. 61, Takeda, K., Sato, S. & Sugawara, K., Familiarity and group size affect emotional stress in Japanese Black heifers. Appl. Anim. Behav. Sci. 82,1-11. Terlouw, E.M.C., Schouten, W.G.P. & Ladewig, J., Physiology. In: Appleby, M. & Hughes, B.O. (eds.). Animal welfare. CAB International, Wallingford, UK, Tuyttens, F.A.M., The importance of straw for pig and cattle welfare: A review. Appl. Anim. Behav. Sci. 92, Unshelm, J., Andrea, U. & Smidt, D., Biochemische Parameter im Rahmen tierschutzund nutzungsbezogener Untersuchungen bein Rind. Forschritte der Veterinärmedizin. 35, Vandelook, J., Vervaecke, H., Aerts, S., Kolkman, I., Vicca, J. & Lips, D., Behavioural indicators of pain in Belgian Whiteblue cattle. Proc. of the 40th International Congress of the ISAE, Bristol, UK, August 2006, 268. Van Reenen, C.G., Engel, B., Ruis-Heutinck, L.F.M., van der Werf, J.T.N., Buist, W.G., Jones, R.B. & Blokhuis, H.J., Behavioural reactivity of heifer calves in potentially alarming test situations: a multivariate and correlational analysis. Appl. Anim. Behav. Sci. 85, Veissier, I. & le Neindre, P., Reactivity of Aubrac heifers exposed to a novel environment alone or in groups of four. Appl. Anim. Behav. Sci. 33, Veissier, I., Rushen, J., Colwell, D. & de Pasillé, A.M., A laser-based method for measuring thermal nociception of cattle. Appl. Anim. Behav. Sci. 66, Veissier, I., Boissy, A., de Passillé, A.M., Rushen, J., van Reenen, C.G., Roussel, S., Andanson, S. & Pradel, P., Calves responses to repeated social regrouping and relocation. J. Anim. Sci. 79, Warnick, V.D., Arave, C.W. & Mickelsen, C.H., Effects of group, individual and isolated rearing of calves on weight gain and behaviour. J. Dairy Sci. 60, Watts, J.M. & Stookey, J.M Effects of restraint and branding on rates and acoustic parameters of vocalization in beef cattle. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Watts, J.M. & Stookey, J.M., Vocal behaviour in cattle: the animal s commentary on its biological processes and welfare. Appl. Anim. Behav. Sci. 67, Waynert; D.F., Stookey, J.M., Schwartzkopfgenswein, K.S., Watts, J.M. & Waltz, C.S., The response of beef cattle to noise during handling. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Welp, T., Rushen, J., Kramer, D.L., Festabianchet, M. & de Passillé, A.M.B., Vigilance as a measure of fear in dairy cattle. Appl. Anim. Behav. Sci. 87, Whay H.R., Waterman, A.E. & Webster, A.J.F., Associations between locomotion, claw lesions and nociceptive threshold in dairy heifers during the peri-partum period. Vet. J. 154,

75 Wierenga, H.K., The influence of the space for walking and lying in a cubicle system on the behavior of dairy cattle. In: Baxter, S.H., Baxter, M.R. & MacCormack, J.A.D. (eds.). Farm Animal Housing and Welfare. Martinus Nijhoff Publishers, Dordrecht, The Netherlands, 171. Wierenga, H.K., Ethological results of welfare research in fattening bulls. In: Schlichting, M.C. & Smidt, D. (eds.). Welfare aspects of housing veal calves and fattening bulls. Luxemborg, Whay, H.R., Pain in the lame cow. Irish Vet J. 50, Whay, H.R., Waterman, A.E. & Webster, A.J.F Associations between locomotion, claw lesions and nociceptive threshold in dairy heifers during the periparturient period. Vet. J. 154, Wood, G.N., Molony, V., Fleetwood-Walker, S.M., Hodgson, J.C. & Mellor, D.J., Effects of local anaesthetic and intravenous naloxone on the changes in behaviour and plasma concentrations of cortisol produced by castration and tail docking with tight rubber rings in young lambs. Res. Vet. Sci. 51, Yamada, K., & Nabeshima, T., Stressinduced behavioural responses and multiple opioid systems in the brain. Behav. Brain Res. 67,

76 4. Kvægets produktionssygdomme Klaus Lønne Ingvartsen, Peter T. Thomsen, Torben W. Bennedsgaard og Morten D. Rasmussen En høj forekomst af produktionssygdomme blandt dyr kan være et tegn på dårlig velfærd. Selv om kendskabet til smerter og forringet dyrevelfærd under sygdom er dårligt videnskabeligt dokumenteret hos kvæg så vil nogle sygdomme være direkte velfærdsnedsættende som følge af smerte og ubehag forbundet med sygdommen, mens andre øger risikoen for reduceret velfærd. Det kan være forekomst af sygdomme i subkliniske stadier, eller disponerende faktorer for sygdom som kan øge risikoen for reduceret velfærd. Eksempelvis vil uhygiejniske staldforhold øge risikoen for en række lidelser, f.eks. yverbetændelse (Schreiner og Ruegg, 2003), og samtidig kan den dårlige hygiejne påvirke dyrets velfærd direkte, f.eks. i form af kløe, manglende mulighed for temperaturregulering m.m. som følge af gødningsforurening af pelsen (Winckler et al., 2003). I dette kapitel søger vi at gennemgå en række produktionssygdomme med fokus på definition af sygdommen, symptomer, forekomst og primære risikofaktorer. Endelig vurderes, hvorvidt sygdommene har velfærdsnedsættende konsekvenser, og hvilke tiltag, der måtte forebygge dette. Produktionssygdomme defineres som sygdomme, der er associeret til produktionssystem og produktionsniveau, og som har risikofaktorer, der relaterer til fodring, management, staldforhold eller selektion af avlsdyr (Ingvartsen et al., 2003b). De fleste produktionssygdomme er multifaktorielle. Dette betyder, at mange årsags- og risikofaktorer kan bidrage til, at sygdommen udvikles. Oftest vil risikofaktorer relaterende til både ernæring, management, genotype og staldsystem bidrage til sygdomsudviklingen. Desuden er mange produktionssygdomme disponerende for andre produktionssygdomme. Dette gør det kompliceret at forstå og beskrive produktionssygdommenes årsag, men giver også flere muligheder for forebyggelse af produktionssygdommene Forekomst af produktionssygdomme og medicinforbrug I Danmark registreres sygdomsbehandlinger foretaget af dyrlæger i en national database (Kvægdatabasen). I Tabel 4.1. er behandlingshyppigheden for forskellige sygdomme i danske malkekvægsbesætninger i 2005 angivet i procent af årskøer. Sammenlignet med tidligere opgørelser (Jørgensen og Nielsen, 1977; Andersen, 1991; Trinderup et al., 2001) synes de nyeste (Trinderup et al., 2001; Sloth et al., 2006) at vise en reduktion i frekvensen af ketose og fordøjelseslidelser, selvom der er nogen variation fra opgørelse til opgørelse. Denne reduktion kan givetvis skyldes, at producenterne i højere grad end tidligere selv foretager forebyggende behandlinger. Langt størstedelen af sygdommene forekommer i perioden omkring kælvning, hvilket ses af Fig Hos kalve er de hyppigst forekommende produktionssygdomme diarré og luftvejslidelser. 75

77 Tabel 4.1. Hyppigheder af sygdomsbehandlinger registreret i Kvægdatabasen 2005 (Sloth et al., 2006). Sygdom Behandlingsfrekvens, % af årskøer Mastitis 43,1 Mælkefeber 4,2 Ketose 2,5 Løbedrejning 1,2 Fordøjelseslidelser 1) 3,3 Klov-/benlidelser 2) 9,6 Kælvningsassistance 0,9 Tilbageholdt efterbyrd 9,2 Reproduktionslidelser 3) 6,5 1) Fremmedlegemer, fordøjelsesforstyrrelser, tarmbetændelse, græsforgiftning, diarré 2) Klovbrandbylder, tyk has, såleknusning, klovspaltebetændelse, ledbetændelse, laminitis, balleforrådnelse, trykning, andet 3) Børbetændelse, skedebetændelse, cyster Der kan være store forskelle mellem besætninger i forekomsten af en eller flere produktionssygdomme, en lav gennemsnitlig forekomst er derfor ikke nogen garanti for at der ikke i enkelte besætninger kan være store problemer. Man kan imidlertid ikke sætte lighedstegn mellem antallet af sygdomsbehandlinger og antallet af syge dyr. Der er en række situationer, hvor et sygt dyr ikke ender med at give anledning til registrering af en sygdomsbehandling. Dette er tilfældet, hvis et dyr er sygt uden at producenten opdager sygdommen eller hvis producenten vælger ikke at behandle dyret, f.eks. en ko med meget milde symptomer eller en kronisk syg ko, hvor yderligere behandling vurderes at være nytteløs. Endelig kan det også ske, at en udført behandling ikke bliver korrekt registreret (Vaarst et al., 2002; Hill et al., 2004; Thomsen, 2005). Bennedsgaard (2003) har vurderet, at sygdomsindberetningerne til Kvægdatabasen undervurderer det faktiske antal udførte behandlinger med ca. 20% hos malkekøer og 50% hos kalve. Sygeligheden er forsøgt korreleret til medicinforbruget, men Hill et al. (2004) konkluderede, at korrelationen mellem medicinforbrug og tegn på klinisk sygdom var lav. Indberetning af det samlede medicinforbrug fra dyrlæger og apoteker til VetStat (den nationale statistik over veterinært medicinforbrug) har ligeledes været behæftet med store usikkerheder. Dels har der været generelle problemer med kvaliteten af registreringerne og dels er det kun en mindre del af den antibiotika, som bruges til kvæg, som udleveres til kvægbrugeren fra dyrlæge eller apotek. En meget stor del af det samlede medicinforbrug til kvæg anvendes til syge dyr af dyrlægen selv. Dyrlægens eget forbrug af veterinærmedicin i forbindelse med behandlinger er imidlertid ikke opdelt på dyrearter i de eksisterende opgørelser (DANMAP, 2004). Det samlede forbrug af medicin til køer og kalve er således baseret på et skøn, der i 2004 estimeres at være 11 tons. Heraf skønnes 78% at være brugt til voksent kvæg (primært malkekøer) (DANMAP, 2004). Udviklingen i antal sygdomsbehandlinger eller medicinforbruget til køer og kalve over tid er således et usikkert mål for den reelle sygdomsforekomst. Desværre findes der ikke på nuværende tidspunkt en bedre opgørelse for sygdomsforekomsten i det danske kvæghold. Vurdering af forekomsten af produktionssygdomme er usikker da det generelt kun er tilfælde behandlet af dyrlæger, der bliver registreret. 76

78 10 Sygdomsincidens (antal/100 køer) 8 1. laktation 6 3. laktation Dage fra kælvning Figur 4.1. Sygdomsincidensen ift. kælvning for første- og tredjekalvskøer. Den samlede sygdomsincidens omfatter summen af mastitis, ketose, fordøjelseslidelser og klov-/benlidelser og er opgjort på basis af køer i kvægdatabasen, der kælvede i 1998 (n= og for 1. og 3. laktation) (Ingvartsen et al., 2003a) Baggrund for produktionssygdomme og subkliniske tilstande Ovenstående behandlingshyppighed reflekterer dog kun de kliniske tilfælde af produktionssygdommene - mange af produktionssygdommene forekommer imidlertid også subklinisk. Subkliniske tilstande er karakteristiske ved, at dyrene ikke viser kliniske sygdomstegn, men produktionen kan være reduceret, ligesom dyrene har en større risiko for at udvikle kliniske symptomer. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at sygdomme ikke blot er binære stadier mellem subkliniske og kliniske tilfælde, men snarere et kontinuum fra helt rask til meget syg. Det er ofte påstået, at højtydende køer har en større risiko for produktionssygdomme. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet og synes at afhænge af hvilken sygdom der er tale om. Se Kap.6 for en nærmere beskrivelse. Den højeste risiko for produktionssygdomme forekommer før køerne har nået deres maksimale dagsydelse (se Fig. 4.1.). Ingvartsen et al. (2003a) har derfor konkluderet, at det næppe er ydelsen som sådan, der er årsagen til den høje andel af produktionssygdomme omkring kælvning, hvilket synes bekræftet af, at sygdomsincidensen i 61 af de højestydende besætninger i USA i 1991 (Jordan og Fourdraine, 1993) ikke var højere end i normaltydende besætninger rapporteret af Kelton et al. (1998). At højtydende besætninger ikke har højere sygdomsforekomst kan hænge sammen med et højt niveau af driftledelse, hvilket således kan maskere eventuelle sammenhænge mellem ydelsen og risikoen for visse produktionssygdomme. Der er ganske store variationer i sygdomsforekomsten, hvilket fremgår at Tabel

79 Tabel 4.2. Gennemsnit og variation i incidensrisikoen af produktionssygdomme hos malkekøer i normalt ydende besætninger (Ingvartsen et al., 2003a). Data fra studier udvalgt til undersøgelse af sammenhæng mellem ydelse og incidensen af produktionssygdomme. Antal Incidensrisiko Sygdom besætninger minimum Gennemsnit maksimum Mastitis 25 2,8 17,6 39,0 Mælkefeber 17 0,2 4,6 8,9 Ketose 17 1,6 4,1 10,0 Løbedrejning 10 0,6 2,1 6,3 Klov-/benlidelser 7 1,8 14,7 60,0 Tilbageholdt efterbyrd 13 3,1 7,8 13,0 Ovariecyster 14 3,1 8,9 12,4 Børbetændelse 16 2,2 10,8 43,8 Der findes desuden stor variation mellem køer for visse fysiologiske indikatorer som f.eks. frie fedtsyrer, - hydroxybutyrat og glukose, som også er afgørende indikatorer for visse produktionssygdomme såsom ketose (Ingvartsen et al., 2003a; Ingvartsen et al., 2003c). Dette kan bl.a. skyldes forskelle i køernes evne til at opretholde balancen (homeostasen) i centrale fysiologiske og immunologiske parametre, hvilket kan være relateret til bl.a. forskelle i opvækstforhold, hændelser i tidligere laktationer, samt accelerationen i ydelsen i tidlig laktation (Ingvartsen et al., 2003a). Den højeste risiko for produktionssygdomme indtræder før køerne har nået deres maksimale dagsydelse. For de fleste produktionssygdomme er der stor variation i forekomsten fra besætning til besætning. Det betyder, at selv om den gns. forekomst er lav, kan der være enkelte besætninger med store problemer Stofskiftelidelser Fedtlever Fedtlever (også kaldet fat cow syndrome ) er en stofskiftelidelse, der er karakteriseret ved et højt indhold af fedt og triglycerid (TG) i leveren (Ingvartsen, 2006). Lidelsen forekommer især subklinisk. De kliniske symptomer omfatter nedstemthed, manglende appetit og vægttab, og køerne kan virke svage og apatiske (Radostits et al., 2000). Lidelsen er vanskelig at behandle hos køer med svær fedtlever. Forekomst. Fedtlever er en multifaktoriel stofskiftelidelse, der optræder omkring kælvning og som en sekundær lidelse til andre produktionssygdomme. Kendskabet til lidelsens omfang i praksis er meget begrænset, da leverens fedtindhold kun kan fastlægges med rimelig sikkerhed ved udtagning af leverbiopsier (Gerloff et al., 1986; Young et al., 1991). Derimod er der en del undersøgelser, der viser ændringer i leverens fedtindhold omkring kælvning (Bertics 78

80 et al., 1992; Studer et al., 1993; Vazques- Añon et al., 1994; Ingvartsen et al., 1995; Andersen et al., 2002; Grum et al., 2002). I såvel engelske som hollandske undersøgelser har det dog været antydet, at subklinisk fedtlever kan være et væsentligt problem for op til 50% af køerne i tidlig laktation (Reid, 1980; Jorritsma et al., 2001). Risikofaktorer. Blandt risikofaktorerne for fedtlever er stærk mobilisering af kropsfedt omkring kælvning som følge af høj fedningsgrad (højt huld) forårsaget af overfodring i senlaktation og i goldperioden (Fronk et al., 1980; Reid, 1980; Reid et al., 1986; Ingvartsen et al., 1995; Van-den-Top et al., 1996) eller lav foderoptagelse omkring kælvning (Gerloff og Herdt, 1984; Bertics et al., 1992). Køer fodret med rationer, der har et lavt proteinindhold, har større risiko for at udvikle fedtlever sammenlignet med køer, der tildeles rigeligt protein, uafhængigt af foderets energiindhold (Holtenius og Hjort, 1990; VanSaun og Sniffen, 1996). Omfanget af klinisk fedtlever er begrænset. Klinisk fedtlever antages at påvirke køernes velfærd negativt, hvorimod det subkliniske stadie næppe er et direkte velfærdsproblem. Subklinisk fedtlever disponerer dog for andre sygdomme som f.eks. mastitis, der antages at være forbundet med smerte Ketose Ketose er en stofskiftelidelse, der er karakteriseret ved relativt høje koncentrationer af ketonstoffer (acetoacetat, - hydroxybutyrat og acetone) og en lav til normal koncentration af glukose i blodet. Lidelsen forekommer både subklinisk og klinisk. For at lidelsen kommer til udtryk klinisk, skal køerne udover det høje ketonstofniveau også have et lavt glukoseniveau (Ingvartsen, 2006). Klinisk ketose er endvidere karakteriseret ved en række symptomer, som bl.a. omfatter en gradvis reduceret appetit og efter flere dage nedsat vommotilitet, vægttab, nedstemthed og reduceret mælkeproduktion (Fleming, 1996; Radostits et al., 2000). Køerne udskiller acetone i urin, ånde og mælk, hvilket giver en karakteristisk lugt, som dog ikke alle kan lugte. Forekomst. Klinisk ketose forekommer hos ca. 2,5% af køerne i Danmark (Tabel 4.1.), men i opgørelser fra Europa og Nordamerika varierer incidensrisikoen fra 2-20% (Baird, 1982; Lean et al., 1991; Jordan og Fourdraine, 1993; Kelton et al., 1998; Ingvartsen et al., 2003a). Lidelsen forekommer især den første måned af laktationen, mindre hyppigt i 2. laktationsmåned og kun sjældent senere i laktationen (Lean et al., 1991; Bigras- Poulin et al., 1992). Ketose optræder ofte som et besætningsproblem, og incidensrisikoen i besætninger kan være helt op til 70% (Simensen et al., 1988). Subklinisk ketose kan forekomme hos op til 34% af køerne primært i perioden 2-7 uger efter kælvning (Dohoo og Martin, 1984; Andersson og Emanuelson, 1985; Mills et al., 1986; Nielen et al., 1994; Duffield et al., 1997). Risikofaktorer. Incidensrisikoen for ketose stiger med antal kalve op til 5. til 6. laktation (Kauppinen, 1983; Gröhn et al., 1984). Køer, der har haft ketose, har større risiko for at få ketose i den efterfølgende laktation (Andersson og Emanuelson, 1985; Bendixen et al., 1987b). Huldværdier på 3,5 eller derover, dvs. forholdsvis fede køer, ved kælvning 79

81 øger risikoen for ketose væsentligt (Markusfeld og Adler, 1986; Gillund et al., 2001). Forskellige typer af ketose kan defineres ud fra de relevante risikofaktorer (Lean et al., 1992). Primær ketose optræder hovedsageligt 3-6 uger efter kælvning. Sekundær ketose defineres som ketose opstået som følge af en anden sygdom. Smørsyreketose skyldes især store mængder butyrat i foderet eller fodermidler (sukkerroer og melasse) der resulterer i øgede koncentrationer af - hydroxybutyrat i blodet. Sultketose forekommer især hos køer i dårligt huld, som fodres utilstrækkeligt eller med foderrationer med høj fylde. Klinisk ketose forekommer hos 2,5% af årskøerne, men optræder ofte som et besætningsproblem. Klinisk ketose antages at påvirke køernes velfærd negativt. Subklinisk ketose medfører næppe væsentlig ubehag for koen, men det øger risikoen for velfærdsproblemer Mælkefeber (hypokalcæmi) Mælkefeber (også kaldet kælvningsfeber og hypokalcæmi) er en stofskiftelidelse, der opstår, når blodkalciumniveauet er under normalgrænsen. Lidelsen forekommer også subklinisk, men grænsen mellem subklinisk og klinisk hypokalcæmi er lidt flydende, og ved en grundig klinisk undersøgelse vil der kunne findes lette kliniske tegn, selv om man traditionelt vil betegne tilfældet som subklinisk. De kliniske symptomer på sygdommen er en fremskridende lammelse hos koen. De første symptomer er nedstemthed, nedsat ædelyst og besværet gødningsafgang. Herefter indtræder sløvhed og apati, og koen kan have muskelsitren på side og lænd og en slingrende bagpart. Huden føles kold, og hvis sygdommen ikke behandles vil koen til sidst lægge sig, miste bevidstheden, gå i koma og dø (Radostits et al., 2000). Normalt kan mælkefeber imidlertid nemt behandles med Capræparater. I alvorlige tilfælde med tilbagefald kan køerne ikke rejse sig og bliver såkaldte langliggere. Dette kommer til udtryk som paralyserende symptomer og deraf følgende muskelnekroser. I sådanne tilfælde er der alvorlige velfærdsproblemer, hvor der er behov for pleje for at hindre yderligere muskelskader. Velfærden kan være yderligere kompromitteret hvis akutte tilfælde opstår udenfor det normale opsyn, f.eks. om natten, således at koen ligger relativt længe uden behandling. Der er en stor dødelighed blandt langliggere. Forekomst. Hypokalcæmi forekommer typisk lige omkring kælvning. Ca. 4% af de danske køer behandles årligt for mælkefeber (se Tabel 4.1.), men gennemsnittet dækker dog over en stor variation mellem besætninger (Sloth et al., 2006) og Tabel 4.2. I Danmark forekommer sygdommen formodentligt hyppigere end behandlingsfrekvenserne i Kvægdatabasen angiver, idet en undersøgelse baseret på kliniske undersøgelser viste, at 26% af køerne havde subklinisk mælkefeber (Larsen et al., 2001). Risikofaktorer. De væsentligste risikofaktorer omfatter laktationsnummer (alder), huld, tidligere forekomst af mælkefeber hos koen og fodring. Kælvekvier får meget sjældent mælkefeber, og risikoen for mælkefeber stiger betydeligt med laktationsnummer i de senere laktationer (Curtis et al., 1984; Gröhn 80

82 et al., 1995; Horst et al., 1997; Gröhn et al., 1998). Køer, der tidligere har haft mælkefeber, har stor risiko for at få det igen i den efterfølgende laktation (Bendixen et al., 1987a; Erb og Grohn, 1988; Calavas et al., 1996). Køer med højt huld har større risiko for at få mælkefeber (Heuer et al., 1999; Østergaard og Grohn, 1999). Det er uklart, om mælkeydelsen er en risikofaktor, idet varierende resultater er opnået i forskellige undersøgelser (Ingvartsen et al., 2003a). Ca. 4 % af danske køer behandles for årligt for mælkefeber. Der er stor variation i forekomsten mellem besætninger. Klinisk mælkefeber er stærkt velfærdsreducerende idet akutte tilfælde kan medføre lammelse og deraf følgende muskelnekroser. Velfærden kan være yderligere kompromitteret hvis akutte tilfælde opstår udenfor det normale opsyn, f.eks. om natten, således at koen ligger relativt længe uden behandling. Subklinisk mælkefeber medfører næppe ubehag for koen, men øger risikoen for velfærdsproblemer Græstetani (hypomagnesæmi) Hypomagnesæmi er en lidelse, der som navnet siger, skyldes lave koncentrationer af magnesiumioner i blodet. Hypomagnesæmi er specifik for drøvtyggere, hvor lidelsen kan medføre muskelkramper (tetani), der kan være dødelige, hvis ikke sygdommen behandles. Afhængig af årsagsfaktorerne er sygdommen kendt under forskellige navne: græstetani, laktationstetani, vintertetani og transporttetani. De første symptomer er øget nervøsitet, udskillelse fra flokken og muskelsitren. Koen kan stå med løftet hovedet ( stjernekigger ), og den har stive bevægelser, hvor benene løftes højt ved gang. Belastning af koen på dette stadie kan medføre anfald, hvor koen falder omkuld som følge af stødvise kramper, øjnene er stirrende og der dannes fråde om munden. Den kraftige muskelsitren kan øge temperaturen og koen kan have en kraftig respiration. Hvis koen overlever, glider den over i en sløvhedstilstand, der minder om mælkefeber. Behandling med magnesium og evt. calciumpræparater foretages af dyrlægen så hurtig som muligt. Forekomst. Lidelsen forekommer både subklinisk og klinisk. Hypomagnesæmi forekommer hyppigst hos malkekøer og fortrinsvis hos ældre og fede køer (Wilcox og Hoff, 1974; Harris et al., 1983), samt hos kalve og ungdyr, der tildeles rationer med lavt indhold af Mg f.eks. NH 4 + behandlet halm (Foldager, 1985). Incidensen er størst hos højtydende køer i tredje til femte laktation (Harris et al., 1983). Forekomsten af hypomagnesæmi er dog lav, og tetani formodes at ramme omkring 0,5% af Danmarks malkekøer. Risikofaktorer. Græsafgrøder kan have en uheldig mineralsammensætning, der øger risikoen for hypomagnesæmi og tetani. Hypomagnesæmi og tetani kan optræde om efteråret i forbindelse med afgræsning af stærkt gødede efterafgrøder. Der er fundet sammenhænge mellem vejret og hypomagnesæmi og tetani. Således er koncentrationen af Mg i plasma lavere hos dyr, der udsættes for hurtige foderskift (Underwood og Suttle, 1999), eller hvor der forekommer reduceret foderoptagelse, f.eks. ved ophold i kulde, regn og vind, uden adgang til læ og suppleringsfoder. 81

83 Forekommer der dyr med hypomagnesæmi eller tetani, er det tegn på et problem for den pågældende gruppe af dyr der udviser symptomer, og eventuelt et besætningsproblem. Problemets omfang kan klarlægges ved analyse af blod eller urinprøver. Hypomagnesæmi og tetani er forholdsvis nemt at forebygge. Forekomsten af klinisk hypomagnesæmi er lav. Klinisk hypomagnesæmi kan medføre muskelkramper, der er stærkt velfærdsreducerende. Subklinisk hypomagnesæmi medfører næppe ubehag for koen, men øger risikoen for velfærdsproblemer Fordøjelseslidelser Vomacidose Acidose er en ubalance i organismens syre-basesystem. Acidosetilstande kan forekomme i blod (metabolisk acidose) og/eller i vom (vomacidose). Kun vomacidosen omtales her. Subklinisk vomacidose (sur vom) er defineret som en tilstand, hvor vomvæskens ph er under 6. Vomacidose er defineret som tilstande, hvor vomvæskens ph<5,5, og hvor vommotorikken er svag eller ophørt. Længerevarende gentagne vomacidoser kan medføre beskadigelse af vomslimhinden, der medfører betændelsestilstande på vomslimhinden, hvorved bakterier, endotoksiner samt andre mikrobielle produkter kan passere til blodet, og via portåren til leveren, hvor de kan forårsage leverbylder og beskadigelse af leveren (Nagaraja og Chengappa, 1998). Akut og kronisk sur vom kan være vanskelig at diagnosticere. Kronisk sur vom kan medføre nedsat mælkeydelse, nedsat fedtindhold i mælken, nedsat grovfoderoptagelse, nedsat drøvtygning samt laminitis, som ofte vil være det tydeligste symptom på kronisk sur vom. Østergaard og Gröhn (2000) fandt en gennemsnitlig nedgang i foderoptagelsen på 2-4 kg i ugen før diagnosticering af klinisk vomacidose efterfulgt af en ydelsesnedgang på 3-4 kg efter diagnosticering af vomacidose. Sur vom og vomacidose kan ligeledes medføre et dramatisk fald i mælkens fedtindhold på 1-2 procentenheder. De kliniske symptomer på vomacidose i det meget fremskredne stade, er fodervægring, svag eller ophørt vommotorik, udskillelse af sur urin og diarré. Klinisk vomacidose diagnosticeres ved forekomst af plaskelyde i vommen, ophørt eller stærkt nedsat vommotilitet (Underwood og Suttle, 1999). Forekomst. Hyppigheden af vomacidose i danske besætninger er ikke kendt. Det skyldes at lidelsen er vanskelig at diagnosticere og oftest optræder subklinisk. Frekvensen af acidose er størst i den første måned efter kælvning, mens lidelsen stort set ikke forekommer senere end 3 måneder efter kælvning. Risikofaktorer. Akut sur vom og akut vomacidose optræder i timerne efter indtagelse af store mængder stivelsesholdigt foder (kraftfoderforgiftning) (Dawson og Allison, 1988) eller sukkerholdigt foder (roeforgiftning) (Møller et al., 1973). Akut sur vom og akut vomacidose forekommer i forbindelse med for brat optrapning af fodring med roer, stivelsesholdigt kraftfoder eller udfodring af stivelsesholdigt og strukturfattigt fuldfoder. 82

84 Vomacidose optræder oftest subklinisk. Forekomsten er ikke kendt. Klinisk vomacidose må formodes at medføre ubehag for koen i form af beskadigelse af vomslimhinden samt det forhold at lidelsen kan medføre laminitis. Det vides ikke, i hvor høj grad subklinisk vomacidose (sur vom) medfører ubehag for koen, men tilstanden kan over længere tid medføre betændelsestilstande på vomslimhinden, hvorved bakterier, endotoksiner samt andre mikrobielle produkter kan passere til blodet og herved øge risikoen for andre produktionssygdomme Leverbylder Leverbylder defineres som en lidelse, hvor der i levervævet forekommer en eller flere bylder, der er pusfyldte og omgivet af kapsler af varierende tykkelse. Leverbylder udtrykker sig kun sjældent klinisk, forudsat at bylderne ikke brister. Selv hos dyr med mange små (hundredvis) eller adskillige store leverbylder optræder lidelsen normalt subklinisk. Store bylder kan dog resultere i akut eller kronisk sygdom (Nagaraja og Chengappa, 1998). I akutte tilfælde kan leverbylder resultere i feber, manglende appetit, nedstemthed og fald i tilvækst eller mælkeydelse, mens kroniske tilfælde kan resultere i nedsat appetit, afmagring og periodisk diarré (Radostits et al., 2000). Dyr med leverbylder kan i visse tilfælde udvise tegn på bughulesmerter (Deem, 1980), hvilket betyder, at sygdommen kan have velfærdsmæssigt uheldige konsekvenser. Forekomst og risikofaktorer. Hos kvæg forekommer lidelsen både hos køer, ungdyr og kalve, dog hyppigst hos stærkt fodrede ungtyre og stude. Frekvensen er målt til 5,1 % hos køer stigende fra 4,5 % hos førstekalvskøer til 5,6 % hos tredjekalvs- og ældre køer (Kjeldsen og Fisker, 2002). Frekvensen af leverbylder er højere i økologiske besætninger end i konventionelle. Hos Jersey er frekvenserne henholdsvis 3,2 % og 2,1 %, mens den for tunge malkeracer er henholdsvis 7,7 % og 4,9 % (Kjeldsen og Fisker, 2002). Leverbylder er en del af acidosevomparakeratoseleverbyldekomplekset. Forebyggelse af leverbylder skal derfor primært foregå gennem forebyggelse af vomacidose. En anden risikofaktor for leverbylder er indtagelse af fremmedlegemer, der naturligvis bør undgås i foderet. Frekvensen af leverbylder er omkring 5% hos køer. Der er racemæssige forskelle. Leverbylder kan medføre ubehag for koen, idet der i nogle tilfælde udvises tegn på bughulesmerter. Ligeledes kan leverbylder medføre feber, manglende appetit, nedstemthed, afmagring og periodisk diarré. Subklinisk stadie af leverbylder medfører næppe ubehag for koen, men øger risikoen for velfærdsproblemer Løbedrejning Løbedrejning er en multifaktoriel lidelse, hvor løben (én af koens fire maver) er udspilet som følge af gas og forskubbet til venstre (venstresidig løbedrejning, VSL) eller til højre (højresidig løbedrejning, HSL) i bugen i forhold til den normale placering i højre side af bughulen lidt under vommen. Ved lø- 83

85 bedrejning er foderets passage til tarmen delvist eller helt blokeret. Ca. 85 % af løbedrejningerne er venstresidige (Geishauser, 1995). Symptomerne på venstresidig løbedrejning er detaljeret beskrevet i litteraturen (Guard, 1996; Radostits et al., 2000). VSL har et snigende forløb og giver ikke akutte symptomer. Symptomerne på løbedrejning er nedsat eller ophørt foderoptagelse, nedsat eller ophørt drøvtygning, nedsat gødningsafsætning, og gødningen er ofte mere tør end normalt og evt. fedtet og med olieret overflade. Desuden ses reduceret frekvens af vomkontraktioner og nedsat mælkeydelse. Dyrene kan have en let trippen, der kan antyde bughulesmerter. Højresidet løbedrejning forekommer mere akut, med høj risiko for at koen dør, hvis der ikke gribes hurtigt ind. Symptomerne på HSL er tilsvarende eller mere markante end for VSL. Dyrene kan her ses sparke mod bugen, formodentlig på grund af smerter i bughulen. Forekomst. Løbedrejning forekommer hos 1,2% af danske køer (se Tabel 4.1.). Lidelsen ses oftest hos højtydende malkekøer i tidlig laktation og især hos køer mellem 2. og 5. laktation (Constable et al., 1992). Sygdommen forekommer i % af tilfældene i de første 4 uger efter kælvning (Erb et al., 1984; Pehrson og Shaver, 1992; Constable et al., 1992). I danske undersøgelser er der fundet en incidensrisiko for VSL på mellem 0,6 og 1,3% (Hesselholt og Grymer, 1979; Blom, 1993). Ydelsens virkning på risikoen for løbedrejning er uklar, idet varierende resultater er fundet i forskellige studier (Geishauser, 1995). managementforhold (Geishauser, 1995; Shaver, 1997). Omkring kælvning er der et dyk i foderoptagelsen (Ingvartsen og Andersen, 2000). Dette er naturligt, men en lav foderoptagelse op til kælvning er fundet at øge risikoen for løbedrejning (Constable et al., 1992). Større negativ energibalance før kælvning øger risikoen for VSL (Cameron et al., 1998). Cameron et al. (1998) fandt, at godt huld, dårlig management af foderbord (vurderet på plads ved foderbordet, tilgængelig foder og foderets friskhed), goldko-rationer med høj energikoncentration (>0,89 FE/kg tørstof) og højt genetisk potentiale for mælkeydelse var væsentlige risikofaktorer for løbedrejning. Der er i Danmark erfaring for, at fodring med stærkt fintsnittet majsensilage som eneste strukturfoder til køer i tidlig laktation udgør en betydelig risiko for forekomst af løbedrejning, og at denne risiko stort set kan elimineres ved, at hver ko dagligt æder et kg halm. Uhensigtsmæssige forhold ved foderbordet er ligeledes en risikofaktor for løbedrejning. Manglende plads ved foderbordet og dermed stor konkurrence vil reducere grovfoderoptagelsen (Ingvartsen og Kristensen, 2003) og formodentlig give en uhensigtsmæssig variabel foderoptagelse hos lavt rangerende køer og derved være en risikofaktor for løbedrejning (Constable et al., 1992). Ovennævnte forhold er givetvis især et problem omkring kælvning og tidlig laktation, hvor dyrene ofte flytter fra en gruppe til en anden. Andre produktionssygdomme (mælkefeber, fedtlever, ketose) er ligeledes rapporteret som risikofaktor for løbedrejning (Geishauser, 1995; Guard, 1996; Radostits et al., 2000). Risikofaktorer. Blandt de vigtigste risikofaktorer er en række ernærings- og 84

86 Ca. 1% årskøer behandles for akut løbedrejning. Der er stor variation mellem besætninger i forekomsten. Symptomerne på løbedrejning i form af nedsat eller ophørt foderoptagelse og drøvtygning, samt nedsat gødningsafsætning reduceret frekvens af vomkontraktioner tyder på, at koen er udsat for ubehag. Tilfælde med bughulesmerter vil være et velfærdsproblem Klov-benlidelser Klovlidelser, som er årsag til de fleste haltheder hos køer, har været stigende de senere år. Capion (2004) viste i en større dansk undersøgelse i 52 SDM besætninger, at flere typer af klovlidelser forekommer i betydelig omfang (se Tabel 4.3.). Tilsvarende fandt Thomsen (2005) at 28% af alle døde køer og 40% af aflivede køer havde en forhistorie, der var relateret til halthed. Forekomsten af behandling for klov-benlidelser i danske besætninger er i Kvægdatabasen registreret til 9,6% (se Tabel 4.1.), men vurderes generelt til at være højere, omkring 20% svarende til forekomsten i tilsvarende besætninger i udlandet. Udenlandske undersøgelser har vist en forekomst af klovlidelser på 60 til 70 % (Manske et al., 2002; Somers et al.,2003). Klov-benlidelser er et af de væsentligste velfærdsmæssige problemer hos malkekøerne, idet disse lidelser ofte er forbundet med fra mild til meget voldsom smerte (se Kap. 3) og ofte har lang varighed. Tranter og Morris (1991) fandt således en varighed på 27 ± 17 dage. Tabel 4.3. Forekomsten af klovlidelser hos SDM-køer i 52 større danske besætninger registreret ved klovbeskæring (Capion og Enevoldsen, 2004). 10% percentil Gns. 90% percentil Svær halthed 0 0,02 0,06 Balleforrådnelse 0,04 0,54 0,92 Såleblødning 0,23 0,59 0,89 Såleknusning 0 0,06 0,14 Interdigital 0,02 0,25 0,54 dermatitis Digital dermatitis 0 0,22 0,38 Laminitis 0 0,05 0, Laminitis Laminitis defineres som en ikkebakteriel betændelsestilstand (aseptisk inflammation) i klovens læderhud (Singh et al., 1993; Linford, 1996; Nocek, 1997; Ossent et al., 1997). Sygdommen kaldes også forfangenhed, og der er mange lighedspunkter mellem lidelsen hos hest og drøvtyggere, men også væsentlige forskelle. Laminitis forekommer subklinisk, såvel som akut og kronisk (Nocek, 1997; Ossent et al., 1997). Subklinisk laminitis kan erkendes retrospektivt ved det efterfølgende kliniske stadie i form af blødere horn i klovene, blødninger i sålen og en øget hyppighed af f.eks. såleknusninger, dobbeltsål og lidelser i den hvide linie, dvs. lidelsen er blevet kronisk. Akut laminitis defineres som en hurtigt udviklet sygdom med inflammation i klovens læderhud. Lidelsen omfatter udsivning af væske og ødem i læderhuden som følge af ødelæggelse af blodkarrene. Dyr med klinisk laminitis er normalt gangbesværede. 85

87 Ved akut laminitis er dyrene halte, nedstemte og har nedsat appetit. Smertepåvirkningen forbundet med laminitis har kun i meget ringe grad været undersøgt på kreaturer. Hos heste ved man imidlertid at laminitis medfører betydelige smerter i de påvirkede hove (Morgan et al., 1999; Owens et al., 1996), hvorfor det må antages at lignende finder sted hos kvæg. Fra praksis ved man at dyrenes stående stilling kan være påvirket af hvilke klove, der er angrebet samt at dyr med akut laminitis kan have anormal benstilling (krydsede forben, står med spredte baglemmer), og blodig væske udskilles mellem klovens læderhud og klovsålen. Ofte er bagbenene understillede, hvilket giver dyrene en opadkrummet ryg. Dyrene bevæger sig endvidere kun forsigtigt omkring samt i mindre omfang end normalt og har længere hviletid. Det væsentligste symptom er således dyrenes reducerede og stærkt påvirkede gang, men også hævelse og lettere forhøjede temperaturer i det bløde væv over kronranden kan anvendes som symptom på laminitis. Kronisk laminitis medfører varige forandringer af klovenes form som følge af forandringer i væksten af det keratiniserede horn. Klovkapslen er furet og har tydelige rande. Klovene er som regel også længere, fladere og bredere end normalt (sabelklov), og ofte er den laterale klov (yderklov) højere end den mediale (inderklov). Køerne er ofte halte som følge af tilstanden. Som regel har dyrene såleknusninger. Dobbeltsål bestående af gulligt misfarvet horn er også et væsentligt klinisk symptom. Kronisk laminitis medfører desuden ofte en nedsat foderoptagelse, afmagring og nedsat ydelse. Forekomst. Incidensen for laminitis er generelt usikkert bestemt. Det skyldes bl.a., at lidelsen har været karakteriseret forskelligt over tid, og at det er vanskeligt at gennemføre undersøgelser på subklinisk laminitis (Singh et al., 1993; Linford, 1996; Nocek, 1997; Ossent et al., 1997). Udbredelsen af laminitis hos kalve, ungtyre og køer i Danmark er derfor dårligt kendt, men lidelsen formodes at være meget udbredt såvel i den intensive kødproduktion som hos malkekøer. Normalt er det den samlede forekomst af klov-benlidelser eller halthed, der er rapporteret, som vist i Tabel 4.1. og 4.2. Ud over disse resultater har Nocek (1997) rapporteret, at incidensrisikoen i en række undersøgelser varierede fra 6% til 30%. Der var dog store forskelle i incidensrisikoen mellem besætninger inden for de enkelte undersøgelser, der varierede fra 0% til 55%. En betragtelig del af klov-benlidelser relaterer til laminitis, såsom abscesdannelse i den hvide linie, såleknusninger, dobbeltsål, aseptisk laminitis, løsning af klovhornet fra den hvide linie, balleforrådnelse, og perforeret klovsål, der tilsammen udgjorde 62% af samtlige klov-benlidelser i en undersøgelse af Russell et al. (1982). Incidensrisikoen for akut laminitis hos malkekøer varierer fra 0,6 % til 1,2 % (Rowlands et al., 1983; Choquette-Levey et al., 1985). I danske undersøgelser med systematisk undersøgelse af køer er det fundet, at 60% af køerne havde varierende grader af såleknusning og/eller balleforrådnelse (Thysen et al., 1982). I en senere opgørelse er der rapporteret 29% og 25% såleknusninger i henholdsvis første og senere laktationer (Enevoldsen et al., 1991). 86

88 Risikofaktorer. Laminitis er i høj grad en multifaktoriel lidelse, og der er foreslået en række forskellige risikofaktorer som vist i Fig Fodring Fysiologisk status Alder Genotype LAMINITIS v Akut Kronisk Subklinisk Varige skader i læderhuden Ændret klovbensposition Lidelser i den hvide linie Management Sygdomme Miljøbelastning Dårlig klovkvalitet Såleknusning Dobbeltsål Balleforrådnelse DJF K.L Ingvartsenv Figur 4.3 Potentielle risikofaktorer og lidelser involveret i laminitis hos kvæg (Ingvartsen et al., 2003b). De tunge racer har en væsentlig større behandlingsfrekvens for klov-/benlidelser end Jersey (Alban, 1995), hvilket formodentligt også gælder laminitis. Blandt malkeracerne synes Holstein at være mest disponeret for halthed og laminitis (Ossent et al., 1997). Subklinisk laminitis forekommer hos kalve fra en alder på ca. 4 måneder (Bradley et al., 1989), og incidensrisikoen øges med alderen (Frankena et al., 1992) og er højere hos kvier med hurtig tilvækst (Greenough og Vermunt, 1991). Subklinisk laminitis ses dog især ved førstekalvskøer i tidlig laktation i forbindelse med fodring med stivelsesrige rationer med lavt tyggetidsindeks (Mortensen, 1993; Vermunt og Greenough, 1994). Hos køer forekommer ca. halvdelen af halthederne de første 3-4 måneder efter kælvning, og incidensrisikoen for akut eller kronisk laminitis er 4 gange større hos ældre køer (10 år) sammenlignet med yngre køer (3 år) (Singh et al., 1993; Vermunt og Greenough, 1994; Nocek, 1997). Kælvekvier, der overfodres med kraftfoder omkring kælvning og i tidlig laktation, har større risiko for at udvikle laminitis (Moser og Divers, 1987) og lidelser, der formodes affødt af laminitis (Bergsten og Frank, 1996; Livesey et al., 1998). Fodringsforhold er identificeret som en af de vigtigste risikofaktorer for udviklingen af laminitis (Singh et al., 1993; Mortensen, 1993; Vermunt og Greenough, 1994; Nocek, 1997; Ossent et al., 1997). Det er især faktorer, der kan forårsage vomacidose, der formodes at udgøre en primær risiko (se beskrivelse af vomacidose), og forekomsten af laminitis anvendes ofte som en indikator for subklinisk vomacidose. Andre produktionssygdomme som svær børbetændelse og mastitis, der kan forårsage endotoxicose, menes også at være en risikofaktor for laminitis (Singh et al., 87

89 1993; Vermunt og Greenough, 1994; Ossent et al., 1997). Flere studier peger på at gang- og båseunderlaget har betydning for udviklingen af laminitis (Bergsten og Frank, 1996; Bergsten, 1994; Jungbluth et al, 2003). Dette formodes både at skyldes den fysiske påvirkning af kloven fra underlaget og en reduceret liggetid ved for lille båsestørrelse eller hårdt underlag i båsen (Leonard et al, 1994; Bergsten, 2003). Lange ventetider ved malkning kan også reducere liggetiden. Incidensen af subklinisk laminitis er usikkert bestemt, men lidelsen og relaterede lidelser formodes at være meget udbredt hos køer Akut laminitis resulterer i halthed og formodentlig stærke smerter, som er et væsentligt velfærdsproblem. Kronisk laminitis medfører varige forandringer af klovene, og kan medføre halthed, nedsat foderoptagelse, og afmagring, hvilket udgør et velfærdsproblem. Subklinisk laminitis øger i væsentlig grad risikoen for velfærdsproblemer. Reduceret liggetid øger risikoen for laminitis Tryk-skader på haserne Hasebetændelse er primært et resultat af trykninger på hasen fra staldinventar eller gulv, de fleste af disse trykninger heler igen som større eller mindre sår. Alvorlige tryk-skader kan resultere i betændelse, og giver akut halthed. I værste tilfælde kan blodforgiftning forekomme. Forekomsten af hasebetændelse skønnes at være faldende på grund af overgangen fra bindestalde til løsdriftsstalde med måtter i båsene. Lidelsen ses stort set aldrig i dybstrøelsesstalde og i stalde med meget bløde båseunderlag (halmmadrasser eller tykke måtter). Der findes ingen pålidelige undersøgelser af udviklingen i forekomsten af hasebetændelse. Det skønnes dog, at hasebetændelser der heler kun er lettere smertepåvirkende, til trods for at lidelsen kan se voldsom ud. Hasebetændelse, der resulterer i halthed, er et velfærdsproblem. Bløde båseunderlag har en præventiv virkning på hasebetændelse Infektiøse klovlidelser En væsentlig årsag til halthed i Danmark er infektiøse lidelser, der især omfatter spaltebetændelse, balleforrådnelse og digital dermatitis. Disse lidelser kan have alt fra en meget mild karakter til alvorlig halthed. Klovbrandbylder skiller sig ud ved altid at have et akut forløb med hævelse og sandsynligvis kraftig smerte. Spaltebetændelse (interdigital dermatitis) Spaltebetændelse ses i stort set alle besætninger (Capion, 2004). Sygdommen ses tydeligst på bagbenene mellem den hårløse hud og kronrand (håret hud) på bagsiden af benet ved klovens balle. Sygdommen opstår ved et sammenfald af flere faktorer. Koen bliver sjældent synlig halt, men betændelsen svækker klovsundheden og gør benene mere modtagelige for andre lidelser såsom klovbrandbyld, balleforrådnelse, nydannelser og digital dermatitis. Interdigital dermatitis skal muligvis betragtes som en variant at digital dermatitis (Blowey et al., 1994). Korrekt klovbeskæring, tørt miljø og brug af klovbade kan kontrollere omfanget. 88

90 Balleforrådnelse Balleforrådnelse er en nedbrydning af ballehornet som følge af kemisk og bakteriel påvirkning fra omgivelserne. I den milde form ses små runde huller i ballen; i svære tilfælde ses dybe sprækker, der kan udvikles til store løstsiddende partier. Den ødelagte balle er stærk modtagelig for infektion med de bakterier, der forårsager spaltebetændelse og digital dermatitis. Hos over halvdelen af køerne i danske løsdriftsbesætninger ses balleforrådnelse i større eller mindre grad (Capion og Enevoldsen, 2004). Halthed ses dog oftest kun i forbindelse med tilstødende infektioner og i svære tilfælde. I nogle tilfælde kan køerne stå og trippe under malkningen eller stå med tåspidserne på bagkanten af båsen, formodentligt fordi det klør og gør ondt. Balleforrådnelse behandles ved at skære alt løst horn væk og skære sålehornet tilbage, så det ikke ødelægger dannelsen af nyt horn. Hvis de udløsende faktorer ikke korrigeres, kan lidelsen dog hurtigt vende tilbage (Somers et al., 2003). Desinfektion med kobbersulfatgel eller tjære kan fremme helbredelsen. Det vides ikke om denne behandling er smertefuld, men anvendelse af fodbade med kobbersulfat antages at medføre smerte hos køer med åbne sår og behandlingen er da heller ikke længere tilladt. Balleforrådnelse forebygges ved at holde gulvarealer så rene og tørre som muligt. Digital dermatitis Digital dermatitis hos kvæg er en smitsom klovlidelse. Der ses læsioner i huden mellem ballerne og i sjældnere tilfælde i huden foran klovspalten. I milde tilfælde ses et rødt fugtigt sår, senere dannes en rødlig vorte med en overflade, der kan minde om et hindbær. Dyrene kan blive alvorligt halte, de løfter den angrebne klov og går på klovspidsen (Blowey og Sharp, 1988). I et engelsk studie blev det fundet at 90% af køerne med digital dermatitis udviste smerte ved et let tryk på læsionerne mens kun 27% var halte (Laven og Proven, 2000; Laven og Logue, 2006). Der kan desuden forekomme nedsat ydelse, nedsat frugtbarhed, og nedsat huld (Argeaz-Rodriguez et al., 1997; Rodriguez- Lainz et al., 1999). Forekomst. Digital dermatitis er en lidelse, som har bredt sig i flere lande i de seneste år. Resultaterne fra et afsluttet forskningsprojekt på KVL viser, at andelen af løsdriftsbesætninger med digital dermatitis i løbet af 10 år er steget fra 5% til 86% (Blom, 1996; Capion, 2004). Sygdommen blev konstateret i 86 % af SDM-besætningerne i 2004 og hos ca. 20 % af køerne (Capion, 2004) Risikofaktorerne er ikke fuldt klarlagt, idet sygdommens præcise årsag ikke kendes, men formodes at involvere en række forskellige spirochaeter, der angriber klove prædisponeret på grund af andre klovlidelser og et fugtigt miljø (Berry et al., 2004). Det har været foreslået at interdigital dermatitis og digital dermatitis er samme sygdom (Blowey et al., 1994). Dette komplicerer forebyggelse og behandling. Generelt anbefales det at sikre et tørt miljø omkring klovene og at anvende klovbade med et vist mellemrum. Under danske forhold har det været vurderet at 3-4 årlige klovbade kan være tilstrækkeligt, hvis de øvrige forebyggelsesstrategier er tilstrækkelige (Aaes og Thrane, 2003). Det hyppigst anvendte middel var tidligere kobbersulfat, men det er ikke tilladt efter 1. september Som alternativ til kobbersulfat markedsføres en række produkter der oftest indeholder glutaraldehyd, kvarternære ammonium- 89

91 forbindelser, pereddikesyre og tensider. Effekten af disse midler er dog mangelfuldt dokumenteret (Laven og Logue, 2006), og selv i besætninger med hyppig brug af fodbade kan helbredelsen for aktive infektioner være så lav som 20% efter klovbeskæring (Somers et al., 2003). Som tidligere nævnt kan det være smertefuldt for dyrene med sår på klovene at gå gennem et klovbad der indeholder kobbersulfat. I mange tilfælde ses en reduktion i antallet af halte køer som følge af digital dermatitis, hvis køerne kommer på græs i sommerhalvåret (Frankena et al., 1991; Blowey et al., 2004; Rodriguez-Lainz et al., 1999), formentlig på grund af mindre kontakt med gødning og fugt i staldmiljøet og reduceret smittepres. I et enkelt studie sås dog øget forekomst i besætninger med over 8 timers afgræsning pr. døgn (Holzhauer et al., 2006), mens der var en lavere risiko i besætninger med kortere græsningstid sammenlignet med nulgræsning. Forebyggende behandling samt systemisk eller lokal behandling med antibiotika er isoleret set effektivt, men der vil ske en reinfektion i løbet af kort tid, hvis ikke risikofaktorerne i miljøet er fjernet. Det anbefales at udsætte eller isolere køer med alvorlige åbne læsioner for at mindske smittetrykket (Somers et al., 2003) Klovbrandbylder Klovbrandbylder skyldes en infektion med bakterier, der findes i staldmiljøet eller i kvægets mavetarmkanal. Klovbrandbylder er en udbredt årsag til halthed og er formodentlig forbundet med kraftig smerte. Området omkring klovspalten er rødt, hævet, virker ømt og har en stærk lugt. Smittespredningen er oftest lav, men kan være op til 25%. Behandling med antibiotika er særdeles effektivt, med mindre der er andre problemer end bakterier, f.eks. optrådte sten. Forekomst. Forekomsten er ikke kendt fuldt ud, da lidelsen hos ungdyr ofte vil blive behandlet som en floklidelse og derfor er mangelfuldt registreret. Køer i løsdriftssystemer er mere udsatte end køer i bindestald (Alban, 1995). De fleste behandlinger hos malkekøer sker den første måned efter kælvning. Hyppigheden er størst i juni-oktober. Adgang til udearealer kan være en risiko i fugtige perioder, hvis der er mudder ved drivgange, drikketrug og på græsningsarealerne (Monrad et al., 1983). Drivveje og marker med sten og græsning på stubmarker udgør en risiko på grund af skader i huden i klovspalten. Risikofaktorer. Alle faktorer som påvirker hudens sundhed prædisponerer for klovbrandbylder. Årsagen vil ofte være infektion gennem sår på grund af opblødning af huden omkring klovene som følge af et fugtigt staldmiljø, f.eks. manglende strøelse på dybstrøelse eller fugtige optrådte drivgange. Fodbade kan begrænse spredningen i en besætning, men kan også optræde som smittekilde, hvis de ikke anvendes korrekt. Koens modtagelighed øges tilsyneladende i den første tid efter kælvning, men årsagen kendes ikke. Spaltebetændelse og balleforrådnelse forekommer i større eller mindre grad hos en stor andel af køerne. Digital dermatitis er et stigende problem og antages at forekomme hos 20% af køerne. Der er stor variation mellem besætninger. Spaltebetændelse er disponerende for andre klovlidelser. Det vides ikke, i hvor høj grad lidelsen medfører ubehag for koen. 90

92 Balleforrådnelse er i svære tilfælde formodentlig forbundet med smerte, og lidelsen er disponerende for andre klovlidelser. Behandlingen kan sandsynligvis være forbundet med smerte. Digital dermatitis har store konsekvenser for velfærden hos malkekøer pga. udbredt halthed og mistrivsel. Klovbrandbylder er formodentlig forbundet med kraftig smerte. Adgang til græs kan have en forbedrende effekt på køer med digital dermatitits, men kan øge smittespredningen af klovbrandbylder Generel forebyggelse og behandling af infektiøse klov-benlidelser Den nuværende viden om årsager og forebyggelse af infektiøse klovlidelser er i dag ikke tilstrækkelig til at kunne opstille sikre strategier i mange besætninger. Der er dog god grund til at betragte tørre klove som en central målsætning (Borderas et al., 2004). I mange stalde kan det være svært eller særdeles omkostningskrævende at opnå et fuldstændigt tørt miljø for klovene, og indsatsen vil derfor bestå af en kombination af forebyggelse og forebyggende behandling med klovbade. Forbuddet mod brug af kobbersulfat vil kunne betyde en forringet klovsundhed i mange besætninger. Det er uklart hvad forbuddet vil betyde for omkostningerne til kontrol af infektiøse klovlidelser og forekomsten af disse. Udenlandske undersøgelser peger på, at et blødt og tørt leje både kan begrænse forekomsten af infektiøse klovlidelser og begrænse deres skadevirkning (Espejo et al., 2006). Der foreligger ingen større danske undersøgelser af effekten af leje eller andre enkeltstående ændringer af staldsystemet på forekomsten af infektiøse klovlidelser. Behandling af klov-benlidelser er mere effektiv, når der sættes ind i tide, da det reducerer velfærdsproblemerne og det driftsøkonomiske tab. I dag erkendes klov-benlidelser ved visuel vurdering af køernes gang eller oftest i forbindelse med klovbeskæring. Driftsledere har en tendens til at undervurdere omfanget af halthed i besætningen. I en amerikansk undersøgelse vurderede driftsledelsen forekomsten af halte køer til en tredjedel af den faktiske prævalens (Espejo et al., 2006). De fleste lidelser kan kun diagnosticeres sikkert ved undersøgelse af kloven, hvilket i de fleste tilfælde kræver fiksering af koen i en klovbeskæringsboks. Da mange besætninger ikke har en sådan boks, kræver det tilkald af en klovbeskærer. I mange besætninger sker klovbeskæring og behandling kun med intervaller på et halvt år eller længere. Af ovennævnte årsager vil mange køer derfor gå rundt med klovlidelser i en længere periode, hvilket er en del af forklaringen på den høje prævalens trods gode behandlingsmuligheder for de fleste af lidelserne. For stort interval mellem klovbeskæring medfører forøget risiko for reduceret velfærd. Tørre klove er et centralt mål i forebyggelsen af infektiøse klovlidelser. Et blødt og tørt leje kan både begrænse forekomsten af infektiøse klovlidelser og begrænse deres skadevirkning. Adgang til græs kan have en positiv effekt på nogle (digital dermatitits), men en negativ på andre klovlidelser (klovbrandbylder). 91

93 Omfanget af halthed i den enkelte besætning kan undervurderes af driftslederen Yverlidelser Yverbetændelse opstår som følge af, at bakterier passerer pattekanalen og herefter opformeres. Makrofager igangsætter et inflammatorisk respons, hvor de sammen med neutrofile granulocytter hæmmer eller eliminerer bakterievæksten. De fleste bakterielle infektioner forbliver subkliniske, men især koliforme bakterier og Streptococcus uberis er årsag til, at infektionen bliver klinisk. De klassiske symptomer ved klinisk mastitis begynder med rødme i det angrebne område, der herefter kan hæve og blive ømt. Ømheden kan medføre, at koen vil undgå malkning eller sparker efter malkeren ved berøring. Der kan forekomme ødemer og lymfekirtlerne kan hæve (Sandholm et al., 1995). Mælken forandres i farve og homogenitet og kan variere fra tynd og vandig til stærkt forandret klumpet mælk eventuelt tilblandet blod. Koens almentilstand kan være påvirket med manglende appetit, nedtrykthed og feber. Klinisk mastitis kan medføre fuldstændig tab af mælkeproduktionsevnen i den angrebne kirtel, men som regel er mælkens sammensætning og mælkeydelsen ikke påvirket hos de raske kirtler. Behandling af klinisk mastitis med antibiotika tager udgangspunkt i producentens vurdering af symptomerne og en dialog med dyrlægen. Køer, som behandles tidligt i et forløb, og som ikke tidligere har haft yverbetændelse, har størst chance for at blive bakteriologisk raske. Behandling af gamle kroniske tilfælde vil ofte midlertidigt fjerne de kliniske symptomer, men ikke infektionen. Det er i højere grad koens tilstand og immunologiske forsvar, der bestemmer, hvorvidt hun helbredes, end hvilken bakterie, som er årsag til infektionen. Yverbetændelse kan også opstå efter et pattetråd, og især hvis pattekanalen beskadiges. Sår på patterne kan også skyldes virusinfektioner med Bovin herpesmammilitis eller falske kokopper. Sådanne angreb er kortvarige,vurderes at være smertefulde og kan forårsage store problemer ved malkningen. E. coli-mastitis kan forårsage tegn på smerte inden for få dage efter inokulering ved provokerede infektioner (Herskin et al., 2005). Samtidig er de kliniske symptomer måske årsag til, at den generelle smertetærskel for andre provokationer reduceres. Bradykinin er et peptid, der frigives i yveret ved mastitis, og er en vigtig mediator for vasodilation, smerte og ødemer. Mælkens indhold af bradykinin steg til ca. det dobbelt ved subklinisk mastitis og i gennemsnit til det 5-dobbelte ved klinisk mastitis (Eshraghi et al., 1999). Dette tyder på, at smertepåvirkningen forbundet med klinisk mastitis væsentligt overstiger påvirkningen ved subklinisk mastitis. Forekomst. Yverbetændelse er den hyppigste sygdom i malkekvægbruget (Tabel 4.1.). Frekvensen af behandlinger for klinisk mastitis varierer meget fra besætning til besætning (Tabel 4.2.). I en hollandsk undersøgelse af 274 besætninger var der i gennemsnit 31 indberettede behandlinger pr. 100 årskøer med en variation fra 0 til 99 behandlinger (Barkema et al., 1999). Den reelle forekomst af klinisk mastitis er sjældent kendt, og opgørelser baseres oftest på dyrlægens eller producentens indberetning af behandlede tilfælde. Producentens beslutning om en ko skal behandles for klinisk mastitis med antibiotika af- 92

94 hænger af 1) symptomer (alvorlighed af tilfældet); 2) koens potentiale; 3) besætningens status (tankcelletal og kvoteopfyldelse) og; 4) muligheder for alternative behandlinger (Vaarst et al., 2002). Analyse af data fra Vaarst et al. (2002) viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem procent køer med forhøjet celletal og behandlinger for klinisk mastitis, når der sammenlignes mellem besætninger. De konkluderer, at syge køer med akutte symptomer altid bliver behandlet med antibiotika uanset deres status i besætningen, hvorimod køer med mild klinisk mastitis sættes i behandling afhængig af deres laktationsstadie, tidligere behandlingssucces, celletal og mælkeydelse. Køer med mild klinisk yverbetændelse kan eventuelt goldes af på den pågældende kirtel eller udsættes. I en undersøgelse af 11 besætninger med automatisk malkning blev 850 køer behandlet for klinisk mastitis, hvor dyrlægen samtidig tog en bakteriologisk mælkeprøve og vurderede koens almene sundhedstilstand (Rasmussen, 2005). Kun 3% af køerne havde stærkt påvirket almenbefindende, 80% var ikke påvirket og de resterende var moderat påvirket. Tabet i mælkeydelse var størst for køer med stærkt påvirket almenbefindende. Malkeintervallet mellem de frivillige malkninger steg før det kliniske udbrud og frekvensen af ikke-succesfulde malkninger steg samtidig, muligvis som følge af afsparkning af malkesættet (Rasmussen, 2005). Det vides ikke om frekvensen af køer med stærkt påvirket almenbefindende er højere i systemer med automatisk malkning end i konventionelle systemer, men nogle af køerne behandles helt klart først når symptomerne er alvorlige. Dette skal dog også ses i lyset af, at nogle infektioner kan udvikle sig dramatisk på blot 6-8 timer. Frekvensen af pattetråd er hyppigst i bindestalde (0,6%) og væsentligt lavere i stalde med sengebåse (0,2%) eller med dybstrøelse (0,1%) (Trinderup et al., 2001). Der bliver ikke bygget nye bindestalde i Danmark og med en bortselektion af køer med hængeyver og store patter, vil frekvensen af pattetråd falde. Risikofaktorer. Mastitis er en multifaktoriel sygdom, hvor udbrud skyldes ubalance i forholdet mellem vært, bakterie og miljø. De fleste nyinfektioner sker i tiden omkring goldning og inden for den første måned efter kælvning (Kingwill et al., 1977). De fleste kliniske mastitis-tilfælde opdages under formalkningen, hvor de kliniske forandringer af mælken kan konstateres i et udmalkningsbæger. Forebyggelse af mastitis afhænger af hvilke typer bakterier, der er årsag til yverbetændelserne. I besætninger, hvor mange tilfælde skyldes miljøafhængige bakterier (fortrinsvis koliforme og Str. uberis), vil der være fokus på hygiejnen for at minimere antallet af bakterier på pattehuden inden påsætning af malkesættet. I besætninger med forekomst af mastitis forårsaget af koafhængige bakterier (fortrinsvis S. aureus, Str. Agalactiae og til dels Str. dysgalactiae) skal der fokus på at eliminere kroniske infektioner (enten ved udsætning eller behandling), etablere en korrekt malkerækkefølge for at undgå smittespredning, og bevare en god pattekondition gennem brug af gode malkerutiner og et velfungerende malkeanlæg. I en større dansk undersøgelse i 139 besætninger kunne 20% af variationen i nyinfektioner mellem besætninger forklares ud fra forhold omkring malkningen og 19% kunne henfø- 93

95 res til fysiske skader og opstaldning (Andersen, 2000). De miljøafhængige bakterier optræder kun i mindre grad som subkliniske infektioner. Infektionerne er ofte årstidsbestemte relaterende til hygiejnen i stalden. De koafhængige bakterier optræder hyppigt som subkliniske infektioner med høje celletal til følge. En høj prævalens af subklinisk mastitis vil give et generelt højt smittepres og medføre flere kliniske tilfælde. Systematik i registreringer og målrettet avl efter lav frekvens af klinisk mastitis har halveret forekomsten af klinisk mastitis i Norge over en 10-årig periode (Østerås et al., 2006), men den største direkte effekt opnås generelt gennem forbedret management. En målrettet strategi for at undgå behandling med antibiotika skal baseres på en langsigtet plan for at forbedre besætningens sundhed og sekundært at undlade behandling af mastitistilfælde med upåvirket almenbefindende og udsigt til dårlig effekt af behandling (Vaarst et al., 2006). Forbedret hygiejne, udendørs adgang, brug af ammetanter, og goldning af kronisk inficerede kirtler er hovedelementerne i opnåelse af minimalt antibiotikaforbrug, men landmændene i undersøgelsen forbeholdt sig ret til at bruge antibiotika til akutte mastitistilfælde (Vaarst et al., 2006). Et studie af besætninger under omlægning til økologi viste, at der kun skete en mindre reduktion i antallet af behandlede køer ved overgang til økologi, men at behandlingsperioden blev reduceret. Dette kan ses som udtryk for at køerne kun behandles indtil de kliniske symptomer er ophørt, mens længerevarende behandling for at opnå en højere bakteriologisk helbredelse udelades (Bennedsgaard, 2003). Det er skønnet at antibiotikaforbruget til mastitisbehandling vil kunne reduceres med fyrre procent ved konsekvent brug af mælkeprøver uden forringelse af yversundheden (Aarestrup et al., 2004). Brug af smertestillende midler kan være et godt supplement til behandling af køer med akut klinisk yverbetændelse og stærkt påvirket almenbefindende. Mastitis er den hyppigst forekommende produktionssygdom. Forekomsten kan variere meget fra besætning til besætning. Mastitis kan medføre smerte, manglende appetit, nedtrykthed og feber, og vil i disse tilfælde udgøre et velfærdsproblem. Subklinisk mastitis formodes ikke at være forbundet med væsentlig smerte. En høj prævalens af subklinisk mastitis medfører et generelt højt smittepres og medfører flere kliniske tilfælde. Smertestillende midler kan bruges som supplement ved behandling af køer med stærkt påvirket almenbefindende Kælvningsproblemer og associerede lidelser Kælvning er den hændelse i koens produktionscyklus, der medfører de fleste og mest bratte fysiologiske ændringer. Koen går fra at være højdrægtig og gold til at være ikke-drægtig og lakterende. Dette kommer også til udtryk i Fig. 4.1., hvor sygdomsincidensen topper i dagene umiddelbart efter kælvning. Drægtighed og den deraf følgende kælvning er, hvis den forløber problemfrit, ikke en sygdom. Der er dog en række komplikationer, der kan være forbundet med kælvningen, og som gi- 94

96 ver anledning til ubehag, sygdom eller smerte hos koen, med nedsat velfærd til følge Assisteret kælvning Assisteret kælvning kan være nødvendig, hvis kalven ikke fødes af sig selv. Denne assistance kan spænde fra let træk i kalvens forben under selve uddrivningsfasen, til mere voldsom indgriben, herunder kejsersnit, der forekommer i 0,1% af kælvningerne (Sloth et al., 2006). Der kan i sjældne tilfælde opstå situationer, hvor kalvens liv må ofres for at redde koen. Fremtrækning af kalven kan især være nødvendig ved relativt store kalve. Ifølge loven er det ikke tilladt at anvende kraftmaskiner og hestetræk til udtrækning af fostre. Enhver assistance ved kælvning bør udføres under hensyntagen til begge de involverede dyrs velfærd (kalv og ko). Der kan opstå komplikationer ved fremtrækning af kalven. Disse inkluderer infektioner, trykninger af livmoderhals og skede, udrivning af skamlæber, forstrækkelse eller brud på korsben, sprængning eller perforation af livmoderen, livmoderhals eller skede. Sidstnævnte lidelser kan medføre bughindebetændelse og akut forblødning. Selvom kejsersnit også vurderes at påføre koen smerter (Vandelook et al., 2006; Fitzpatrick et al., 2002), kan det være mindre belastende for dyret end voldsomme fremtrækninger eller forsøg på samme Tilbageholdt efterbyrd Tilbageholdt efterbyrd behandles ifølge Tabel 4.1. i ca. 9% af årskøer. Lidelsen diagnosticeres hvis ikke efterbyrden er afgivet 12 timer efter kalvens fødsel. Ofte hænger en større del udenfor skeden, og denne synlige del skifter farve og lugt henover det første døgn. Koen kan få feber og et stærkt påvirket almenbefindende. Behandling bør igangsættes senest 24 timer efter kalvens fødsel Børkrængning Børkrængning er også kaldet udskudt liv, og det ses oftest indenfor 24 timer efter kælvning. Lidelsen består i hel eller delvist udkrængning af livmoderen og forekommer hyppigst efter lange, besværlige kælvninger med væsentlig assistance. Børkrængning kræver omgående dyrlægeassistance. Længerevarende børkrængning kan medføre kredsløbsforstyrrelser og risikoen for, at den udkrængede livmoder beskadiges, øges med tiden konsekvensen kan være nekrose. Det må formodes, at børkrængning er forbundet med smerte Børbetændelse Børbetændelse kan opstå som følge af voldsom fødselshjælp eller tilbageholdt efterbyrd, men kan også være et direkte resultat af dårlig hygiejne omkring den kælvende ko. Behandlingsfrekvensen i Danmark var i ,4% (Sloth et al., 2006). Børbetændelse kan optræde subklinisk uden umiddelbar påvirkning af koens velbefindende, men lidelsen kan resultere i længere tomperiode (tid fra kælvning til koen bliver drægtig igen). Klinisk børbetændelse er forbundet med dannelse af store mængder pus i livmoderen med ildelugtende udflåd til følge. Mild børbetændelse kan ofte helbredes af sig selv, mens svære tilfælde bør behandles med antibiotika. Det vides ikke, i hvor høj grad børbetændelse medfører smerter i bughulen hos koen. Problemet med børbetændelse varierer meget fra besætning til besætning (Tabel 4.2.) (Sloth et al., 2006). 95

97 Tilbageholdt efterbyrd behandles hos 9% årskøer og reproduktionslidelser hos 6,5 %. Voldsom fremtrækning af kalven kan medføre komplikationer, der nedsætter velfærden hos koen. Et kejsersnit vil ofte være mindre belastende for dyret end voldsomme fremtrækninger. Tilbageholdt efterbyrd kan medføre feber og ubehag. Det må formodes, at børkrængning er forbundet med smerte. Det vides ikke, i hvor høj grad børbetændelse medfører smerter i bughulen hos koen Diarré og lungebetændelse hos kalve Diarré og lungebetændelse rammer oftest kalve i løbet af de første få levedøgn eller -uger. Mellor og Stafford (2004) konkluderer, at infektioner og den derved forbundne smerte har en væsentlig negativ indflydelse på velfærden hos nyfødte dyr. Lungebetændelse angives at være årsag til ca. 15% af samtlige dødsfald i kalvens første halve leveår, mens diarré angives at være årsag til ca. 75% af samtlige dødsfald hos kalve under 3 uger (Heinrichs og Radostits, 2001). Der kan være tale om kraftig smerte ved diarré, især tilfælde associeret med kolik. Forekomst. Det eksisterende system til indberetning af sygdomsbehandlinger blandt danske kalve har kun sygdomskoderne lungebetændelse, diarré og navlebetændelse. Samtidig konkluderer Bennedsgaard (2003), at sygdomsindberetningerne til Kvægdatabasen kun omfatter skønsmæssigt 50% af de faktisk udførte behandlinger hos kalve. Datamaterialet til beskrivelse af sygdomsforekomsten hos kalve er derfor af meget dårlig kvalitet og pålidelige opgørelser over den samlede sygdomsforekomst blandt danske kalve findes ikke. Forekomsten af diarré og lungebetændelse blandt kalve er blevet undersøgt i en lang række udenlandske undersøgelser (Waltner-Toews et al., 1986a; Waltner-Toews et al., 1986b; Gardner et al., 1990; Olsson et al., 1993; Sivula et al., 1996; Busato et al., 2002; Svensson et al., 2006). Imidlertid er de anvendte sygdomsmål (incidens, prevalens m.m.) og den periode af kalvens liv, som undersøgelsen omfattede, forskellig fra undersøgelse til undersøgelse. Desuden er der betydelige forskelle med hensyn til geografi, management m.m. mellem undersøgelserne. En samlet konklusion er derfor ikke nem at drage, men overordnet ser det ud til, at ca % af kalvene bliver behandlet for henholdsvis diarré og lungebetændelse i løbet af de første 3 levemåneder. Risikofaktorer. Det sygdomsfremkaldende agens er oftest bakterier og/eller vira der smitter fra dyr til dyr eller fra det omgivende miljø til dyr. Men en lang række ikke-infektiøse faktorer spiller dog også en væsentlig rolle for udviklingen af disse sygdomme. Forhold som tilstrækkelig råmælkstildeling umiddelbart efter fødslen, god hygiejne i kalvens nærmiljø, passende staldklima, smittebeskyttelse og optimal fodring er i høj grad afgørende for, om en given kalv bliver syg af diarré eller lungebetændelse (Heinrichs og Radostits, 2001). 96

98 Forekomsten af diarré og lungebetændelse er usikkert bestemt, men det formodes at 10-15% af kalvene behandles i løbet af de første 3 levemåneder. Smerte forbundet med infektioner, og smerte ved diarré (især associeret med kolik) påvirker kalvens velfærd negativt Forebyggelse af produktionssygdomme Der har været fokuseret på forebyggelse af produktionssygdomme igennem mange årtier, og alligevel er incidensrisikoen for produktionssygdomme fortsat betydelig (se Tabel 4.1. og 4.2.). Det skyldes ikke, at forebyggelsesarbejdet gennemført hidtil har været nytteløst, men at der formodentlig er en dynamisk udvikling i risikoen for udvikling af produktionssygdomme som følge af bl.a. genetisk selektion for højere produktion og ændrede produktionsbetingelser. Tidligere har forebyggelsesarbejdet endvidere fokuseret på at gennemføre ændringer på besætningsniveau i f.eks. fodringen. Dette har oplagt forbedret sundheden i mange problembesætninger. Men det er næppe vejen frem for at reducere sygeligheden i besætninger med en gennemsnitlig sygelighed. Der er behov for større fokus på mindre, mere homogene, grupper af dyr, og på individuelle dyr med henblik på at identificere individer, der har øget risiko for sygdom og suboptimal produktion. Nogle producenter er desuden bedre til at styre sundheden i deres besætning end andre. Til tider er en høj sygdomsfrekvens derfor ikke et resultat af mangel på viden, men mangel på anvendelse af den eksisterende viden. En høj behandlingsfrekvens kan derimod indikere effektiv overvågning og en tidlig indsats, og er derfor ikke nødvendigvis forbundet med reduceret velfærd. Ingvartsen et al. (2003a) argumenterede bl.a. for, at risikoen for sygdom kunne reduceres ved reduktion af fysiologisk ubalance, og at en sådan reduktion samtidig ville forbedre køernes produktion og reproduktion. Stofskiftet og immunsystemet kommunikerer, og dyrenes immunstatus spiller en central rolle i dyrenes sygdomsresistens. Der er mange eksempler på samspillet mellem det fysiologiske og immunologiske system, og at bl.a. ernæringsfaktorer spiller en vigtig rolle for immunkompetencen (Ingvartsen et al., 2003a). En række produktionssygdomme, herunder de fodringsbetingede, har fællesnævnere, og disse kan erkendes ved måling af indikatorer. Gennem den hidtidige forskning er der opnået nogen indsigt i nogle sygdommes årsager, men for mange lidelser er kendskabet til sygdommenes årsag, patofysiologi, smertepåvirkning samt velfærdsmæssige betydning fortsat mangelfuldt belyst. En fortsat indsats her er meget vigtig for at afdække sygdommenes multifaktorielle natur herunder at identificere indikatorer, der kan anvendes i årsagserkendelse samt til tidlig identifikation af produktionssygdomme, samt at blive i stand til at opfylde syge dyrs behov for f.eks. smertelindring eller særlig opstaldning. Udvikling af in-line systemer til analyse af parametre i mælk ved malkningen forventes at kunne anvendes i diagnosticeringen af koens sundhedsmæssige tilstand, f.eks. subklinisk ketose. Andre non-invasive metoder, f.eks. ultralyd, vil formodentlig kunne forbedre indsigten i fedtlevers omfang og yderligere gøre det muligt at erkende og dokumentere risikofaktorer. For laminitis er situationen den samme i de tidlige fa- 97

99 ser udviser lidelsen ikke klare kliniske tegn, men det er centralt at erkende problemerne tidligt, inden lidelsen, f.eks. vomacidose og laminitis, udvikler varige skader og giver sig tydeligt til kende klinisk. Idet der er færre personer til at passe et stadigt stigende antal dyr, er der behov for ny teknologi, der kan bidrage med overvågning og tidlig udpegning af risikodyr, der har øget risiko for at udvikle produktionssygdomme og reproduktionsproblemer. Det ville være ønskeligt, om den fremtidige forskning kunne bidrage med at fastsætte en risiko (værdi mellem 0 og 1) for, at et dyr udvikler en bestemt lidelse på en given tid, og at dette anvendes i sundhedsstyringsværktøjer i stedet for rask, subklinisk og klinisk. Forebyggelse af produktionssygdomme bør i fremtiden foregå ved statusorienterede strategier, dvs. fodring og management, der tager hensyn til dyrets tilstand og ikke blot produktion. Udvikling af sådanne systemer til forebyggelse af produktionssygdomme kræver et betydeligt kendskab til, hvilke symptomer sygdommene udviser, deres forekomst og risikofaktorer, sygdommenes årsager og patofysiologier, biomarkører samt værdien af forskellige indikatorer til forudsigelse af sygdomsrisikoen. Samfund og erhverv investerer betydeligt i sådan forskning og teknologi i disse år. Referencer Alban, L., Lameness in Danish dairy cows - frequency and possible risk factors. Prev. Vet. Med. 22, Andersen, H.J., Sikring og forbedring af den rå mælks kvalitet - Projekt yversundhed. Mejeriforeningen, Andersen, J.B., Larsen, T., Nielsen, M.O. & Ingvartsen, K.L., Effekten af energikoncentration i foderet og malkningsfrekvens på fedtstofskifte i leveren hos malkekøer i tidlig laktation - Fokus på subklinisk fedtlever. DJF Rapport Husdyrbrug nr. 41, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, 29 pp. Andersen, O., Health control. Annual Report, National Committe on Danish Cattle Husbandry, Andersson, L. & Emanuelson, U., An epidemiological study of hyperketonaemia in Swedish dairy cows; determinants and the relation to fertility. Prev. Vet. Med. 3, Argaez-Rodriguez, F., Hird, D.W., Hernandez de Anda, J., Read, D.H. & Rodriguez-Lainz, A., Papillomatous digital dermatitis on a commercial dairy farm in Mexicali. Mexico: Incidence and effect on reproduction and milk production. Prev. Vet. Med. 32, Baird, G.D., Primary ketosis in the highproducing dairy cow: clinical and subclinical disorders, treatment, prevention, and outlook. J. Dairy Sci. 65, Barkema, H.W., Schukken, Y.H., Lam, T.J.G.M., Beiboer, M.L., Benedictus, G. & Brand, A., Management practices associated with the incidence rate of clinical mastitis. J. Dairy Sci. 82, Bendixen, P.H., Vilson, B., Ekesbo, I. & Astrand, D.B., 1987a. Disease frequencies in dairycows in Sweden. 3. Parturient Paresis. Prev. Vet. Med. 5, Bendixen, P.H., Vilson, B., Ekesbo, I. & Astrand, D.B., 1987b. Disease frequencies in dairycows in Sweden. 4. Ketosis. Prev. Vet. Med. 5, Bennedsgaard, T.W., Reduced use of veterinary drugs in organic dairy herds - potentials and consequences. Thesis. The Royal Veterinary and Agricultural University, Frederiksberg, Denmark. 125 pp. Bergsten, C. & Frank, B., Sole haemorrhages in tied primiparous cows as an indicator of periparturient laminitis: Effects of diet, flooring and season. Acta Vet. Scand. 37,

100 Berry, S.L., Walker, R.L., Read, D.H., Hird, D.W. & Ertze, R.A., The current state of knowledge on (papillomatous) digital dermatitis in dairy cattle: With particular reference to control. In: (ed. Zemljic, B.) Proc. of the 13th Inter. Symp. and 5th Conf. on Lameness in Ruminants, Slovenia, Bertics, S.J., Grummer, R.R., Cadorniga-Valino, C. & Stoddard, E.E., Effect of prepartum dry matter intake on liver triglyceride concentration and early lactation. J. Dairy Sci. 75, Bigras-Poulin, M., Meek, A.H., Martin, S.W. & McMillan, I., Health problems in selected Ontario Holstein cows: frequency of occurrences, time to first diagnosis and associations. Prev. Vet. Med. 10, Blom, J.Y., Disease and feeding in Danish dairy herds. Acta Vet. Scand. Suppl. 89, Blom, J.Y., Prevalence of digital dermatitis in Danish dairy herds. In: (eds. Bargai, U., Efron, Y. &Meir, E.). Proc. 9th International Symposium on disorders of the ruminant Digit, Rehovot, Israel, Blowey, R.W. & Sharp, M.W., Digital Dermatitis in dairy cattle. Vet. Rec. 122, Blowey, R.W., Done, S.H. & Cooley, W., Observations on the Pathogenesis of Digital Dermatitis. Vet. Rec. 135, Blowey, R.W., Green, L.E., Collis, V.J. & Packington, A.J., The effects of season and stage of lactation on lameness in 900 dairy cows. In:(ed. Zemljic, B.). Proc. of the 13th Inter. Symp. and 5th Conf. on Lameness in Ruminants. Slovenia, Borderas, T.F., Pawluczuk, B., de Passille, A.M. & Rushen, J., Claw hardness of dairy cows: Relationship to water content and claw lesions. J. Dairy Sci. 87, Bradley, H.K., Shannon, D. & Neilson, D.R., Subclinical laminitis in dairy heifers. Vet. Rec. 125, Busato, A., Faissler, D., Kupfer, U. & Blum, J.W., Body condition scores in dairy cows: Associations with metabolic and endocrine changes in healthy dairy cows. J. Vet. Med. Series A-Physiology Pathology Clinical Medicine, 49, Calavas, D., Faye, B., Bugnard, F., Ducrot, C. & Raymond, F., Analysis of associations among diseases in French dairy cows in two consecutive lactations. Prev. Vet. Med. 27, Cameron, R.E.B., Dyk, P.B., Herdt, T.H., Kaneene, J.B., Miller, R., Bucholtz, H.F., Liesman, J.S., Vandehaar, M.J. & Emery, R.S., Dry cow diet, management, and energy balance as risk factors for displaced abomasum in high producing dairy herds. J. Dairy Sci. 81, Capion, N., Forekomst af klovlidelser, Kvæginfo 1357, Capion, N. & Enevoldsen, C., A Crosssectional study of claw lesions and risk factors in Danish holsteins. In: (ed. Zemljic, B.). Proc. of the 13th Inter. Symp. and 5th Conf. on Lameness in Ruminants. Slovenia, Choquette-Levey, L., Baril, J., Levey, M. & StPierre, H., A Study of foot disease of dairy cattle in Quebec. Can. Vet. J. 26, Constable, P.D., Miller, G.Y., Hoffsis, G.F., Hull, B.L. & Rings, D.M., Risk factors for abomasal volvulus and left abomasal displacement in cattle. Am. J. Vet. Res. 53, Curtis, C.R., Erb, H.N., Sniffen, C.J. & Smith, R.D., Epidemiology of parturient paresis: predisposing factors with emphasis on dry cow feeding and management. J. Dairy Sci. 67, DANMAP., Use of antimicrobial agents and occurence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, foods and humans in Denmark. ISSN Dawson, K.A. & Allison, M.J., Digestive disorders and nutritional toxicity. In: Hobson, P.N. (ed.). The rumen microbial ecosystem, Elsevier Applied Science, London,

101 Deem, D.A., Liver abscesses in cattle. Comp. Cont. Educ. Pract. Vet. 2, S268-S273. Dohoo, I.R. & Martin, S.W., Subclinical ketosis: prevalence and associations with production and disease. Can. J. Comp. Med. 48, 1-5. Duffield, T.F., Kelton, D.F., Leslie, K.E., Lissemore, K.D. & Lumsden, J.H., Use of test day milk fat and milk protein to detect subclinical ketosis in dairy cattle in Ontario. Can. Vet. J. 38, Enevoldsen, C., Grohn, Y.T. & Thysen, I., Sole ulcers in dairy cattle: associations with season, cow characteristics, disease, and production. J. Dairy Sci. 74, Erb, H.N. & Grohn, Y.T., Epidemiology of metabolic disorders in the periparturient dairy cow. J. Dairy Sci. 71, Erb, H.N., Smith, R.D., Hillman, R.B., Powers, P.A., Smith, M.C., White, M.E. & Pearson, E.G., Rates of diagnosis of six diseases of Holstein cows during 15-day and 21-day intervals. Am. J. Vet. Res. 45, Eshraghi, H.R., Zeitlin, I.J., Fitzpatrick, J.L., Ternent, H. & Logue, D., The release of bradykinin in bovine mastitis. Life Sci. 64, Espejo, L.A., Endres, M.I. & Salfer, J.A., Prevalence of lameness in high-producing Holstein cows housed in freestall barns in Minnesota. J. Dairy Sci. 89, Fitzpatrick, J.L., Nolan, A.M., Scott, E.M., Harkins, L.S. & Barrett, D.C., Observers perceptions of pain in cattle. Cattle Practice, 10, Fleming, S.A., Metabolic disorders. In: Smith, B.P. (ed.). Large Animal Internal Medicine, Mosby, Foldager, J., Halmrige rationer kan medføre magnesiummangel hos kvier. Dansk Vet. Tidsskrift, 68, 19. Frankena, K., Stassen, E.N., Noordhuizen, J.P., Goelema, J.O., Schipper, J., Smelt, H. & Romkema, H., Prevalence of lameness and risk indicators for dermatitis during pasturing and housing of dairy cattle. In: Proc. Ann. Symp. Soc. Vet. Epidemiol. Prev. Med., London, UK, Frankena, K., Vankeulen, K.A.S., Noordhuizen, J.P., Noordhuizen-Stassen, E.N., Gundelach, J., Dejong, D.J. & Saedt, I., A crosssectional study into prevalence and risk indicators of digital hemorrhages in female dairy calves. Prev. Vet. Med. 14, Fronk, T.J., Schultz, L.H. & Hardie, A.R., Effect of dry period overconditioning on subsequent metabolic disorders and performance of dairy cows. J. Dairy Sci. 63, Gardner, I.A., Hird, D.W., Utterback, W.W., Danayeelmi, C., Heron, B.R., Christiansen, K.H. & Sischo, W.M., Mortality, morbidity, case-fatality, and culling rates for California dairy-cattle as evaluated by the national animal health monitoring-system, Prev. Vet. Med. 8, Geishauser, T., Abomasal displacement in the bovine - a review on character, occurrence, aetiology and pathogenesis. Zentralbl. Veterinärmed. A 42, Gerloff, B.J. & Herdt, T.H., Hepatic lipidosis from dietary restriction in nonlactating cows. J. Am. Vet. Med. Assoc. 185, Gerloff, B.J., Herdt, T.H. & Emery, R.S., Relationship of hepatic lipidosis to health and performance in dairy cattle. J Am. Vet. Med. Assoc. 188, Gillund, P., Reksen, O., Grohn, Y.T. & Karlberg, K., Body condition related to ketosis and reproductive performance in Norwegian dairy cows. J. Dairy Sci. 84, Greenough, P.R. & Vermunt, J.J., Evaluation of subclinical laminitis in a dairy herd and observations on associated nutritional and management factors. Vet. Rec. 128, Gröhn, Y., Thompson, J.R. & Bruss, M.L., Epidemiology and genetic basis of ketosis in Finish Ayrshire. Prev. Vet. Med. 3, Gröhn, Y.T., Eicker, S.W., Ducrocq, V. & Hertl, J.A., Effect of diseases on the culling of 100

102 Holstein dairy cows in New York State. J. Dairy Sci. 81, Gröhn, Y.T., Eicker, S.W. & Hertl, J.A., The association between previous 305-day milk yield and disease in New York State dairy cows. J. Dairy Sci. 78, Grum, D.E., Drackley, J.K. & Clark, J.H., Fatty acid metabolism in liver of dairy cows fed supplemental fatand nicotinic acid during an entire lactation. J. Dairy Sci. 85, Guard, C., Abomasal displacement and volvulus. In: Smith, B. P. (ed.), Large Animal Internal Medicine, Mosby, Harris, D.J., Lambell, R.G. & Oliver, C.J., Factors predisposing dairy and beef cows to grass tetany. Aust. Vet. J. 60, Heinrichs, A.J. & Radostits, O.M., Health and Production Management of Dairy Calves and Replacement Heifers. In: Radostits, O. M. (ed.), Herd Health. Food Animal Production Medicine., W. B. Saunders Company. Herskin, M.S., Røntved, C.M., Nielsen, L., and Nielsen, N.I., Behavioural and nociceptive changes during milking of dairy cows with an experimentally induced E. coli mastitis. In H. HogeveenProc. of the 4th IDF International Mastitis Conference. Mastitis in dairy production. Current knowledge and future solutions (CD-rom), Maastricht, the Netherlands, 940. Hesselholt, M. & Grymer, J., Linksseitigen Labmagenverlagerung: Vorkommen in Dänemark. Dtsch. Tierärztl. Wschr. 86, Heuer, C., Schukken, Y.H. & Dobbelaar, P., Postpartum body condition score and results from the first test day milk as predictors of disease, fertility, yield, and culling in commercial dairy herds. J. Dairy Sci. 82, Hill, A., Chriel, M., Jensen, V.F., Vaarst, M., Bruun, J. & Greiner, M., Use of existing surveillance data to detect welfare problems in Danish cattle. In: Report on International EpiLab, project 8. Holtenius, P. & Hjort, M., Studies on the pathogenesis of fatty liver in cows. Bovine Pract. 25, Holzhauer, M., Hardenberg, C., Bartels, C.J.M. & Frankena, K., Herd- and cow-level prevalence of digital dermatitis in The Netherlands and associated risk factors. J. Dairy Sci., 89, Horst, R.L., Goff, J.P., Reinhardt, T.A., Buxton, D.R., Strategies for preventing milk fever in dairy cattle. J. Dairy Sci. 80, Ingvartsen, K.L., Feeding and management related diseases in the transition cow. Physiological adaptations around calving and strategies to reduce feeding-related diseases. Animal Feed Science and Technology, 126, Ingvartsen, K.L. & Andersen, J.B., Integration of metabolism and intake regulation: a review focusing on periparturient animals. J. Dairy Sci. 83, Ingvartsen, K.L., Dewhurst, R.J. & Friggens, N.C., 2003a. On the relationship between lactational performance and health: is it yield or metabolic imbalance that cause production diseases in dairy cattle? A position paper. Livest. Prod. Sci. 83, Ingvartsen, K.L., Foldager, J., Aaes, O. & Andersen, P.H., Effekt af foderniveau i 24 uger før kælvning på foderoptagelse, produktion og stofskifte hos kvier og køer I: Overgang til laktation. Malkekoens fodring og fysiologi under drægtighed og omkring kælvning. Intern Rapport nr. 47, Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum, Ingvartsen, K.L., Houe, H. & Nørgaard, P., 2003b. Forebyggelse af fodringsbetingede sygdomme hos malkekøer. DJF rapport, Husdyrbrug nr. 54. Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 2 - Fodring og produktion, Danmarks JordbrugsForskning, Ingvartsen, K.L. & Kristensen, V.F., Regulering af foderoptagelsen. In: Hvelplund, T. & Nørgaard, P. (eds.), Kvægets ernæring og fysiologi. Bind 1 - Næringsstofomsætning og fodervurdering, DJF rapport, Husdyrbrug 101

103 nr. 53. Danmarks JordbrugsForskning, Ingvartsen, K.L., Larsen, T. & Berg, P., 2003c. Ændringer og variation i stofskifteparametre - hvad er årsagsfaktorerne? In: Intern rapport nr. 176, Bilag til temamøde den 8. maj 2003, 2003c, Jordan, E.R. & Fourdraine, R.H., Characterization of the management practices of the top milk producing herds in the country. J. Dairy Sci. 76, Jørgensen, M. & Nielsen, S.M., Sygdomsog miljøregistrering hos malkekøer. In: Annual Meeting Memeograph, Natl. Inst. Anim. Sci., Copenhagen, 1-7. Jorritsma, R., Jorritsma, H., Schukken, Y.H., Bartlett, P.C., Wensing, T. & Wentink, G.H., Prevalence and indicators of post partum fatty infiltration of the liver in nine commercial dairy herds in The Netherlands. Livest. Prod. Sci. 68, Kauppinen, K., Correlation of whole blood concentrations of acetoacetate, betahydroxybutyrate, glucose and milk yield in dairy cows as studied under field conditions. Acta Vet. Scand. 24, Kelton, D.F., Lissemore, K.D. & Martin, R.E., Recommendations for recording and calculating the incidence of selected clinical diseases of dairy cattle. J. Dairy Sci. 81, Kingwill, R.G., Dodd, F.H. & Neave, F.K., Machine milking and mastitis. In: Thiel, C.C. & Dodd, F.H. (eds.). Machine milking, NIRD, Shinfield, Kjeldsen, A.M. & Fisker, I., Leverbylder, aktuelle tal Kvæginfo 1056, Larsen, T., Møller, G. & Bellio, R., Evaluation of clinical and clinical chemical parameters in periparturient cows. J. Dairy Sci. 84, Laven, R.A. & Logue, D.N., Treatment strategies for digital dermatitis in the UK. Vet. J. 171, Laven, R.A. & Proven, M., Use of an antibiotic footbath in the treatment of bovine digital dermatitis. Vet. Rec., 147, Lean, I.J., Bruss, M.L., Baldwin, R.L. & Troutt, H.F., Bovine ketosis: a review. I. Epidemiology and pathogenesis. Vet. Bul. 61, Linford, R.L., Laminitis (founder). In: Smith, B.P. (ed.). Large Animal Internal Medicine, Mosby, Livesey, C.T., Harrington, T., Johnston, A.M., May, S.A. & Metcalf, J.A., The effect of diet and housing on the development of sole haemorrhages, white line haemorrhages and heel erosions in Holstein heifers. Anim. Sci. 67, Manske, T., Hultgren, J. & Bergsten, C., Prevalence and interrelationships of hoof lesions and lameness in Swedish dairy cows. Prev. Vet. Med. 54, Markusfeld, O. & Adler, H., Evaluation of routine testing for ketonuria and aciduria in the detection of sub-clinical and clinical ketosis associated with overfeeding in dairy cattle. Isr. J. Vet. Med. 42, 58. Melendez, P., Bartolome, J., Archbald, L.F. & Donovan, A., The association between lameness, ovarian cysts and fertility in lactating dairy cows. Theriogenology, 59, Mellor, D.J. & Stafford, K.J., Animal welfare implications of neonatal mortality and morbidity in farm animals. Vet. J. 168, Mills, S.E., Beitz, D.C. & Young, J.W., Evidence for impaired metabolism in liver during induced lactation ketosis of dairy cows. J. Dairy Sci. 69, Monrad, J., Kassuku, A., Nansen, P. & Willeberg, P., An epidemiological-study of foot rot in pastured cattle. Acta Vet. Scand. 24, 403. Morgan, S.J., Grosenbaugh, D.A. & Hood, D.M., The patophysiology of chronic laminitis pain and anatomic pathology. Vet. Clin. of North Am. Equine Practice, 15,

104 Møller, P.D., Larsen, J.B. & Madsen, J., Undersøgelser over fodring med maksimale mængder fodersukkerroer til malkekøer. Forsøgslaboratoriet s efterårsmøde, Forsøgslaboratoriet, Frederiksberg, Danmark, Mortensen, K.M., Laminitis hos kvæg. Ph.d. afhandling, Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. 253 pp. Moser, E.A. & Divers, T.J., Laminitis and decreased milk production in first-lactation cows improperly fed a dairy ration. J. Am. Vet. Med. Assoc. 190, Nagaraja, T.G. & Chengappa, M.M., Liver abscesses in feedlot cattle: a review. J. Anim. Sci. 76, Nielen, M., Aarts, M.G.A., Jonkers, A.G.M., Wensing, T. & Schukken, Y.H., Evaluation of two cowside tests for the detection of subclinical ketosis in dairy cows. Can. Vet. J. 35, Nocek, J.E., Bovine acidosis: Implications on laminitis. J. Dairy Sci. 80, Olsson, S.O., Viring, S., Emanuelsson, U. & Jacobsson, S.O., Calf diseases and mortality in Swedish dairy herds. Acta Vet. Scand. 34, Ossent, P., Greenough, P.R. & Vermunt, J.J., Laminitis. In: Greenough, P.R. & Weaver, A.D. (eds.). Lameness in cattle, W.B. Saunders Company Owens, J.G., Kamerling, S.G., Stanton, S.R. & Keowen, M.L., Evaluation of detomidine-induced analgesia in horses with chronic hoof pain. J. Pharmacol. & Exp. Therap. 278, Pehrson, B.G. & Shaver, R.D., Displaced abomasum: clinical data and effects of peripartal feeding and management on incidence. In: XVII World Buiatrics Congress. Proc. XXV American Association of Bovine Practitioners Conference, 1992, St. Paul, Minnesota, USA, Radostits, O.M., Gay, C.C., Blood, D.C., Hinchcliff, K.W. (eds.), Veterinary medicine. A textbook of the diseases of cattle, sheep, pigs, goats and horses. 9th. W.B. Saunders, 1877 pp. Rasmussen, M.D., Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS). In: Rasmussen, M.D. (ed.). Bilag til temamøde "Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)", 13. December 2005, DJF Intern rapport nr. 230, 42 pp. Reid, I.M., Incidence and severity of fatty liver in dairy cows. Vet. Rec. 107, Reid, I.M., Roberts, C.J., Treacher, R.J. & Williams, L.A., Effect of body condition at calving on tissue mobilization, development of fatty liver and blood chemistry of dairy cows. Anim. Prod. 43, Rodriguez-Lainz, A., Melendez-Retamal, P., Hird, D.W., Read, D.H. & Walker, R.L., Farm- and host-level risk factors for papillomatous digital dermatitis in Chilean dairy cattle. Prev. Vet. Med. 42, Russell, A.M., Rowlands, G.J., Shaw, S.R., & weaver, A.D Survey of lameness in british dairy cattle. Vet. Rec. 11, Rowlands, G.J., Russell, A.M. & Williams, L.A., Effects of season, herd size, management system and veterinary practice on the lameness incidence in dairy cattle. Vet. Rec. 113, Sandholm, M., Honkanen-Buzalski, T., Kaartinen, L. & Puörälä S. (eds.), The bovine udder and mastitis. 312 pp. Schreiner, D.A., Ruegg, P.L., Relationship between udder and leg hygiene scores and subclinical mastitis. J. Dairy Sci. 86, Shaver, R.D., Nutritional risk factors in the etiology of left displaced abomasum in dairy cows: A review. J. Dairy Sci. 80, Simensen, E., Gillund, P., Lutnaes, B., Alstad, O. & Halse, K., Factors related to dairy herds with a high and low incidence of ketosis. Acta Vet. Scand. 29, Singh, S.S., Ward, W.R. & Murray, R.D., Aetiology and pathogenesis of sole lesions 103

105 causing lameness in cattle. Vet. Bul. 63, Sivula, N.J., Ames, T.R., Marsh, W.E. & Werdin, R.E., Descriptive epidemiology of morbidity and mortality in Minnesota dairy heifer calves. Prev. Vet. Med. 27, Sloth, K.H., Trinderup, M. & Krogh, K., Registrerede sygdomsbehandlinger i malkekvægsbesætninger i In: Kvæginfo 1597, Somers, J.G.C.J., Frankena, K., Noordhuizen- Stassen, E.N. & Metz, J.H.M., Prevalence of claw disorders in Dutch dairy cows exposed to several floor systems. J. Dairy Sci. 86, Studer, V.A., Grummer, R.R., Bertics, S.J. & Reynolds, C.K., Effect of prepartum propylene glycol administration on periparturient fatty liver in dairy cows. J. Dairy Sci. 76, Svensson, C., Hultgren, J. & Oltenacu, P.A., Morbidity in 3-7-month-old dairy calves in south-western Sweden, and risk factors for diarrhoea and respiratory disease. Prev. Vet. Med. 74, Thomsen, P.T., Loser cows in Danish dairy herds with loose-housing systems: Definition, prevalence, consequences and risk factors. Ph.d. afhandling, KVL og Danmarks JordbrugsForskning. 133 pp. Thysen, I., Buchwald, E., Blom, J.Y. & Smedegaard, H.H., Staldtypens og staldindretningens betydning for klovsundheden hos malkekoen. In: Østergaard, V. & Hindhede, J. (eds.), Beretning nr. 532, Statens Husdyrbrugsforsøg, Tranter, W.P. & Morris, R.S., A case study of lameness in three dairy herds. New Zealand Vet J. 39, Trinderup, M., Kjeldsen, A.M. & Andersen, O., Forskellige behandlingsfrekvenser af malkekøer i forskellige staldsystemer. I: LKmeddelelse 905, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Århus, 1-8. Underwood, E.J. & Suttle, N.F. (eds.), The mineral nutrition of livestock. 3. CAB Publishing. Vaarst, M., Bennedsgaard, T.W., Klaas, I.C., Nissen, T.B., Thamsborg, S.M. & Østergaard, S., Development and daily management of an explicit strategy of nonuse of antimicrobial drugs in twelve Danish organic dairy herds. J. Dairy Sci. 89, Vaarst, M., Paarup-Laursen, B., Houe, H., Fossing, C. & Andersen, H.J., Farmers' choice of medical treatment of mastitis in Danish dairy herds based on qualitative research interviews. J. Dairy Sci. 85, Vandelook, J., Vervaecke, H., Aerts, S., Kolkman, I., Vicca, J. & Lips, D Behavioural indicators of pain in Belgian white-blue cattle. Proc of the 40th Int Congr of the ISAE, Bristol, UK, p Van-den-Top, A.M., Geelen, M.J., Wensing, T., Wentink, G.H., Van-'t-Klooster, A.T. & Beynen, A.C., Higher postpartum hepatic triacylglycerol concentrations in dairy cows with free rather than restricted access to feed during the dry period are associated with lower activities of hepatic glycerolphosphate acyltransferase. J. Nutr. 126, VanSaun, R.J. & Sniffen, C.J., Nutritional management of the pregnant dairy cow to optimize health, lactation and reproductive performance. Anim. Feed Sci. Tech. 59, Vazques-Añon, M., Bertics, S., Luck, M., Grummer, R.R. & Pinheiro, J., Peripartum liver triglyceride and plasma metabolites in dairy cows. J. Dairy Sci. 77, Vermunt, J.J. & Greenough, P.R., Predisposing factors of laminitis in cattle. Br. Vet. J. 150, Waltner-Toews, D., Meek, A.H. & McMillan, I., 1986a. Dairy calf Dairy calf management, morbidity and mortality in Ontario Holstein herds. II. Age and seasonal patterns. Prev. Vet. Med. 4, Waltner-Toews, D., Meek, A.H. & McMillan, I., 1986b. Dairy calf management, morbidity and mortality in Ontario Holstein herds. I The data. Prev. Vet. Med. 4,

106 Wilcox, G.E. & Hoff, J.E., Grass tetany: an hypothesis concerning its relationship with ammonium nutrition in spring grass. J. Dairy Sci. 57, Winckler, C., Capdeville, J., Gebresenbet, G., Horning, B., Roiha, U., Tosi, M. & Waiblinger, S., Selection of parameters for onfarm welfare-assessment protocols in cattle and buffalo. Animal Welfare 12, Young, J.W., Veenhuizen, J.J., Drackley, J.K. & Smith, T.R., New insights into lactation ketosis and fatty liver. Proc. Cornell Nutr. Conf. Feed Manuf Østerås, O., Kruse, H., Sølverød, L. & Gjestvang, J., Nordic view concerning mastitis pathogen resistance. NMC Ann.Meet. Proc., Østergaard, S. & Grohn, Y.T., Effects of diseases on test day milk yield and body weight of dairy cows from Danish research herds. J. Dairy Sci. 82, Østergaard, S. & Gröhn, Y.T., Concentrate feeding, dry-matter intake, and metabolic disorders in Danish dairy cows. Livest. Prod. Sci. 65, Aarestrup, F., Bennedsgaard, T.W., Enevoldsen, C., Houe, H., Katholm, J., Larsen, H.D., Nylin B. & Pedersen, L.H., Høringsudtalelse vedrørende: Analyse af mælkeprøver i pilotprojekt NYSundhedsrådgivning. 19 pp. Aaes, O., Trane, E.T. & Krogh, K., Anvendelse af kobbersulfat i klovbade KvægInfo nr.:

107 106

108 5. Kvægets dødelighed og taberkøer Peter T. Thomsen 5.1. Dødelighed blandt kalve Dødeligheden blandt danske kalve af malkerace er udførligt beskrevet af Nielsen et al. (2002), som beskriver kalvedødeligheden i forbindelse med fødslen og kalvedødeligheden efter første levedøgn separat. Deres datamateriale er meget stort og omfatter 11,6 millioner kælvninger fra 1985 til Dødelighed ved fødsel og i løbet af første levedøgn Kalvedødeligheden ved fødslen omfatter kalve, som er døde i umiddelbar tilknytning til kælvningen eller i løbet af det første levedøgn. Dødeligheden ved fødslen har stort set været uændret i perioden 1985 til 2000, dog med en vis variation mellem racerne. Fig og 5.2. illustrerer udviklingen i dødeligheden for kalve. Kalvedødeligheden ved 2., 3., 4. og 5. kælvning er stort set ens og ca. 5 %, mens den er væsentlig højere, ca. 8 %, ved 1. kælvning. Der findes ikke specificerede oplysninger om dødeligheden ved fødslen for henholdsvis 1. og senere kælvninger for perioden Dødeligheden ved fødslen hos alle tre malkeracer har i denne periode været relativ konstant. Dødeligheden hos SDM-Dansk Holstein var således 7,6 % i 2000 og 7,9 % i 2006, Jersey: 5,6 % i 2000 og 5,8 % i 2006 og RDM: 5,6 % i 2000 og 6,1 % i 2006 (Anonym, 2006). Dødelighed (%) År SDM Dansk Holstein Jersey RDM Figur 5.1. Dødelighed ved fødslen blandt danske malkekvægskalve for kalve født ved 1. kælvning. Modificeret efter Nielsen et al. (2002). 107

109 Dødelighed (%) År SDM Dansk Holstein Jersey Figur 5.2. Dødelighed ved fødslen blandt danske malkekvægskalve for kalve født ved 2. eller senere kælvninger. Modificeret efter Nielsen et al. (2002). RDM For alle malkeracerne gælder, at kviekalvenes dødelighed er væsentligt lavere end tyrekalvenes. Dødeligheden ved fødslen hos kviekalve er således gennemgående kun lidt mere end halvdelen af dødeligheden hos tyrekalvene. Der er relativt store forskelle på dødeligheden ved fødslen fra besætning til besætning. Fig viser fordelingen af dødelighed ved fødslen på besætningsniveau. Omkring 95 % af alle besætninger har en kalvedødelighed ved fødslen mellem 0 og 15 %. 63 % af RDMbesætningerne, 65 % af Jerseybesætningerne og 48 % af SDM-Dansk Holstein-besætningerne har en kalvedødelighed under 10 %. Procent af besætninger SDM Dansk Holstein Jersey RDM Procent døde kalve i besætningen Figur 5.3. Fordeling af dødelighed ved fødsel på besætningsniveau. Modificeret efter Nielsen et al. (2002) Risikofaktorer for kalvedødelighed ved fødslen og i løbet af første levedøgn Nielsen et al. (2002) har undersøgt en række risikofaktorer for kalvedødelighed ved fødslen. Blandt konklusionerne er: Dødeligheden er 5-10 gange højere hos kalve, som er født ved en kompliceret fødsel. 108

110 Dødeligheden er gennemgående dobbelt så stor hos såvel små som store kalve sammenlignet med kalve af middel størrelse. Hos RDM og SDM-Dansk Holstein er dødeligheden højest hos kalve født af meget unge kvier (22-24 måneder). Hos Jersey stiger dødeligheden derimod med stigende alder ved første kælvning. Kalvedødeligheden ved fødslen er lavest i sommer- og efterårsmånederne. Kalvedødeligheden ved flerlingefødsler er generelt mere end tre gange større end ved fødsel af en enkelt kalv. Dødeligheden i besætninger med løsdriftsstalde med dybstrøelse er generelt lidt højere end i bindestalde eller løsdriftsstalde med sengebåse. Dødeligheden er generelt højere i økologiske end i konventionelle besætninger. Dødeligheden er uafhængig af, om besætningen har udvidet. Hos SDM-Dansk Holstein og Jersey ses en stigende kalvedødelighed med stigende besætningsstørrelse. Dødeligheden ved fødslen er således 0,8-0,9 %-point lavere hos besætninger med køer sammenlignet med besætninger med køer Dødelighed og risikofaktorer dage efter fødsel Der er betydelige raceforskelle i dødeligheden hos kalvene. Dødeligheden dage efter fødsel i 1998 var således 8,6 % for RDM, 6,2 % for SDM-Dansk Holstein og 14,8 % for Jersey. Af de kalve, som dør i løbet af det første halve leveår, dør 45 % inden for de første 14 dage. Generelt har tyrekalvene en højere dødelighed end kviekalvene i perioden dage efter kælvning. I 1999 var dødeligheden for tyrekalve 7,7 % i løbet af perioden dage efter kælvning. Det tilsvarende tal for kviekalve var 6,3 %. Nielsen et al. (2002) har undersøgt en række risikofaktorer for kalvedødelighed dage efter fødslen. Blandt konklusionerne er: Kalve, som flyttes mellem to besætninger, har en øget risiko for at dø. Dødeligheden er gennemgående mere end dobbelt så høj blandt kalve, som har været flyttet. Det er fortrinsvis tyrekalve, som flyttes mellem besætningerne. Kalve, som var små ved fødslen, har en højere dødelighed end andre kalve - også efter det første levedøgn. Dødeligheden dage efter fødslen er generelt højere i store besætninger. Eksempelvis er dødeligheden i perioden 1-14 dage efter fødslen ca. 4 % ved en besætningsstørrelse på 120 årskøer mod ca. 2,5 % ved 60 årskøer (SDM-Dansk Holstein). I stort set alle perioder af kalvens første halve leveår er der en lavere dødelighed i besætninger med en høj gennemsnitlig mælkeydelse. Eksempelvis er dødeligheden 1-14 dage efter fødslen hos SDM-Dansk Holstein ca. 3 % ved en besætningsydelse på kg EKM (energikorrigeret mælk) mod ca. 2 % ved en ydelse på kg EKM. Der er ingen væsentlig effekt af besætningsudvidelser på kalvedødeligheden. Økologisk eller konventionel driftsform har ingen væsentlig effekt på kalvedødeligheden. 109

111 Aflivning af kalve Der findes ingen præcise opgørelser over andelen af døde kalve, som er henholdsvis aflivede og selvdøde. Nielsen et al. (2002) skønner, at ca kalve (overvejende Jerseykalve) blev aflivet umiddelbart efter fødslen i Hvis aflivningen foregår hurtigt og uden lidelse for dyret, er selve aflivningen ikke noget velfærdsmæssigt problem. Afblødning af skudte kalve er et lovkrav i Danmark (Anonym, 1994) og er nødvendigt for at sikre, at kalven dør (Grandin, 2002). En nyere dansk undersøgelse (Thomsen et al., 2004b) har imidlertid vist, at en meget stor andel af kalve, som er skudt med boltpistol, ikke er afblødt efter skydningen. Undersøgelse af en stikprøve af kalve af malkerace på destruktionsanstalten DAKA, Assentoft, viste, at kun 4 % (95 % konfidensinterval: 0-12 %) af de skudte kalve også var afblødt. Kalvedødeligheden ved fødsel og inden for det første levedøgn har i en årrække været nogenlunde konstant. Der er relativt store forskelle på dødeligheden ved fødsel fra besætning til besætning. Kalvedødeligheden er påvirket af en række faktorer som f.eks. race, køn og besætningsstørrelse. En stor del af kalve skudt med boltpistol bliver ikke korrekt afblødt Dødelighed blandt malkekøer Døde køer er i dette afsnit defineret som køer, som er enten selvdøde eller aflivede i besætningen. Køer, som bliver sendt til slagtning, er altså ikke omfattet af begrebet døde køer Udvikling i dødeligheden Dødeligheden blandt danske malkekøer er steget betydeligt i perioden 1990 til Dødeligheden gennem hele laktationen hos SDM-Dansk Holstein er i perioden 1990 til og med 2003 mere end fordoblet (fra 1,8 % til 5,0 %) (Fig. 5.4.) stigningen er især sket fra 1995 og frem. Dødeligheden de første 100 dage efter kælvning hos SDM-Dansk Holstein er steget fra ca. 1,1 % i 1990 til ca. 3,0 % i Dødeligheden de første 100 dage af laktationen kan beregnes på et tidligere tidspunkt end dødeligheden for hele laktationen. Dødeligheden de første 100 dage af laktationen viser således mere aktuelle tal. Dødeligheden de første 100 dage af laktationen udgør gennemgående ca. 60 % af den totale dødelighed (Thomsen et al., 2004a; Thomsen et al., 2006b). 110

112 Dødelighed (%) Kælvningsår SDM Dansk Holstein Jersey RDM DRH Krydsninger Figur 5.4. Dødelighed blandt danske malkekøer fordelt på år og race. Modificeret efter Thomsen et al. (2004a) og Thomsen et al. (2006b) Fordeling af dødsfald i forhold til kælvning og paritet Der er stor forskel på dødeligheden mellem de forskellige aldersgrupper. Fig viser dødeligheden for SDM- Dansk Holstein fordelt på laktationsnumre. Dødeligheden er steget for alle aldersgrupper gennem årene, men dødeligheden er markant højere blandt de ældre køer. Gennemgående er dødeligheden dobbelt så høj blandt tredjekalvskøer eller ældre i forhold til de yngre køer. Denne forskel mellem aldersgrupperne ses også hos de øvrige malkeracer. Forskellen på aldersgrupperne er blevet større de seneste år, idet dødeligheden blandt de ældre køer er steget relativt mere end blandt de yngre køer. Fordelingen af dødsfald er ikke jævn gennem laktationen. En meget stor del af samtlige dødsfald sker meget kort tid efter kælvningen, idet % af samtlige dødsfald sker i løbet af de første 30 dage af laktationen. Også her er de ældre køer hårdest ramt. Dødelighed (%) kalvs 2. kalvs 3. kalvs og ældre Kælvningsår Figur 5.5. Dødelighed de første hundrede dage efter kælvning blandt danske SDM-Dansk Holstein malkekøer opdelt på kælvningsnumre. Modificeret efter Thomsen et al. (2004a) og Thomsen et al. (2006b). 111

113 Selvdød eller aflivet? Det er et lovkrav, at ethvert dødsfald blandt kreaturer skal indberettes til Kvægdatabasen. Registreringerne i Kvægdatabasen indeholder imidlertid ingen oplysninger om, hvorvidt en ko er selvdød eller aflivet. Thomsen et al. (2004a) gennemførte derfor i efteråret 2002 en interviewundersøgelse med deltagelse af 196 kvægbrugere. Et af undersøgelsens formål var at estimere andelen af døde køer, som var henholdsvis selvdøde og aflivede. Kvægbrugerne blev udvalgt tilfældigt blandt de kvægbrugere, som havde indberettet en død ko til Kvægdatabasen. 42 % af køerne i undersøgelsen var selvdøde og 58 % var aflivede. Af disse var 43 % aflivet af en dyrlæge, 45 % var aflivet af kvægbrugeren selv og 12 % var aflivet af andre (primært Falck). 77 % af de aflivede køer var skudt og 23 % var aflivet med en overdosis bedøvelsesmiddel. Årsagerne til død eller aflivning er vist i Tabel 5.1. Tabel 5.1. Årsager til død eller aflivning af danske malkekøer. Opgørelser fra en interviewundersøgelse med deltagelse af 196 kvægbrugere. Modificeret efter Thomsen et al. (2004a). Årsag Selvdøde køer (n=82) Procent Aflivede køer (n=114) Procent Uheld 5 12 Fordøjelseslidelser Klov-/lemmelidelser 2 40 Stofskiftelidelser 15 8 Yver-/pattelidelser 11 8 Kælvningsrelaterede lidelser 10 7 Andet Ukendt 28 4 Total Mere end halvdelen af de adspurgte kvægbrugere (55 %) anførte, at de aflivede relativt flere køer i 2002 end fem år tidligere. 40 % aflivede det samme relative antal køer i 2002 som fem år tidligere og 2 % aflivede relativt færre køer i 2002 end fem år tidligere. I seks tilfælde (3 %) var spørgsmålet ikke relevant, idet den pågældende kvægbruger ikke havde køer fem år tidligere. Thomsen et al. (2004a) konkluderede, at det er sandsynligt, at en væsentlig del af stigningen i dødeligheden blandt danske malkekøer skyldes et stigende antal aflivninger. Faldende værdi af den enkelte ko, faldende indtjening pr. ko, stigende omkostninger til arbejdsløn og stigende dyrlægeomkostninger har muligvis medført, at kvægbrugerens interesse i intensiv behandling af den enkelte malkeko er faldet. Disse forhold kan have medført et faldende antal behandlinger af alvorligt syge køer og et stigende antal aflivninger. En stigning i antallet af selvdøde køer udgør et dyrevelfærdsmæssigt problem. Når det drejer sig om aflivede køer er situationen mere kompleks. En stigning i antallet af aflivede køer kan skyldes et stigende antal alvorligt syge køer, hvor aflivning er den eneste mulige/acceptable behandling. Denne situation påvirker også dyrevelfærden negativt. Hvis en stigning i antallet af aflivede køer derimod ikke skyldes et stigende antal alvorligt syge køer, men en ændret tærskel for aflivning blandt kvægbrugerne, kan udviklingen faktisk være positiv med hensyn til dyrevelfærd. En større andel af de alvorligt syge køer bliver måske aflivet relativt tid- 112

114 ligt i sygdomsforløbet og bliver således ikke udsat for langvarige lidelser forbundet med sygdom og behandling. Aflivning af en syg ko er i sig selv en dyreværnsmæssig forsvarlig handling. Hvis aflivningen foregår hurtigt og uden lidelse for dyret, er selve aflivningen ikke noget velfærdsmæssigt problem. Afblødning af køer skudt med boltpistol er et lovkrav i Danmark (Anonym, 1994) og er nødvendigt for at sikre, at koen dør (Grandin, 2002). En nyere dansk undersøgelse (Thomsen et al., 2004b) har imidlertid vist, at en meget stor andel af køer, som er skudt med boltpistol, ikke er afblødt efter skydningen. Undersøgelse af en stikprøve af malkekøer på destruktionsanstalten DAKA, Assentoft, viste, at kun 24 % (95 % konfidensinterval: 8-40 %) af de skudte køer også var afblødt. Sandsynligvis er det såvel kvægbrugere som dyrlæger, som i nogle tilfælde ikke afbløder skudte køer Risikofaktorer for kodødelighed Thomsen et al. (2006a) og Thomsen et al. (2006c) har undersøgt risikofaktorer for kodødelighed på besætningsniveau i Danmark. Undersøgelsen blev gennemført for kontrolårene 2001 (1. oktober 2000 til 30. september 2001) og 2005 (1. oktober 2004 til 30. september 2005). Samtlige ydelseskontrollerede besætninger med mere end 10 årskøer indgik i undersøgelserne (6.839 i 2001 og i 2005). Dødeligheden på besætningsniveau varierede meget (Fig. 5.6.). Totalt set havde 17 % af besætningerne ingen døde køer i løbet af kontrolåret 2005, mens næsten 19 % af besætningerne havde en dødelighed i løbet af de første 100 dage af laktationen på over 5 %. For 2001 var de tilsvarende tal 27 % af besætningerne uden døde køer og ca. 12 % af besætningerne med en dødelighed de første 100 dage af laktationen på over 5 %. Den gennemsnitlige kodødelighed de første 100 dage efter kælvning på besætningsniveau var 2,5 % i 2001 og 3,1 % i % af besætninger ,01-1 1,01-2 2,01-3 3,01-4 4,01-5 5,01-6 Dødelighed (%), første 100 dage efter kælvning 6,01-7 7,01-8 8,01-9 9, , , , , , ,01 eller mere Figur 5.6. Fordeling af dødelighed på besætningsniveau i en dansk undersøgelse af kodødelighed i malkekvægsbesætninger i Modificeret efter Thomsen et al. (2006c). Dødeligheden på besætningsniveau steg med stigende besætningsstørrelse, stigende andel af indkøbte køer og stigende gennemsnitligt celletal i besætningen. Dødeligheden faldt med stigende gennemsnitlig mælkeydelse på besætningsniveau. Dødeligheden var gennemgående lavere i løsdriftsstalde med 113

115 dybstrøelse sammenlignet med løsdriftsstalde med sengebåse og bindestalde. Dødeligheden var lavere i besætninger, hvor køerne kom på græs om sommeren og endelig var dødeligheden lavere i økologiske sammenlignet med konventionelle besætninger. Dødeligheden blandt malkekøer er steget markant gennem de sidste år. Aflivede køer udgør ca. 60 % af samtlige døde køer. Klov-/lemmelidelser er den væsentligste årsag til død eller aflivning. Der er store forskelle på dødeligheden på besætningsniveau fra besætning til besætning Taberkøer Gennem de sidste få år har mange danske mælkeproducenter udtrykt stigende bekymring for en ny gruppe af køer de såkaldte taberkøer. En taberko er af forskellige årsager ikke i stand til at klare sig i konkurrencen med besætningens øvrige køer. Thomsen (2005) studerede taberkøer i 39 danske løsdriftsbesætninger. Besætningerne blev udvalgt tilfældigt blandt besætninger, som opfyldte visse krav (f.eks. mere end 100 årskøer, primært SDM-Dansk Holstein, deltagelse i ydelseskontrol og besætningskåring). Hver enkelt besætning blev besøgt tre gange med ca. 120 dages mellemrum i perioden september 2003 til oktober Ved hvert besøg blev samtlige køer i besætningen (både malkende køer og goldkøer) undersøgt. En taberko blev defineret på basis af en klinisk undersøgelse af den enkelte ko. Samtlige køer fik point for hver af de kliniske symptomer halthed, huld, hasetrykninger, andre læsioner, børflåd, hud/hårlag og almenbefindende. Resultaterne fra den kliniske undersøgelse blev efterfølgende omregnet til en score. På denne måde fik alle undersøgte køer tildelt en score, som kunne variere fra 0 til 32. Køer med en score på 8 eller mere blev klassificeret som taberkøer. I alt køer fra de 39 besætninger blev undersøgt og tildelt en score. Forekomsten af taberkøer blandt disse køer var 3,24 %. Der var stor forskel på forekomsten af taberkøer i de forskellige besætninger. Forekomsten af taberkøer i de 39 besætninger varierede således fra 0 % til 11,5 % Konsekvenser af taberkotilstanden Taberkotilstanden har en række alvorlige negative konsekvenser for både landmanden og koen. Taberkøer har nedsat mælkeydelse sammenlignet med ikke-taberkøer. Ydelsestabet er 0,6 kg EKM pr. dag for førstekalvskøer, 2,2 kg for andenkalvskøer og 1,5 kg for ældre køer. Risikoen for at dø eller blive aflivet er næsten 6 gange større blandt taberkøer end blandt ikke-taberkøer. Antallet af sygdomsbehandlinger er næsten dobbelt så højt blandt taberkøer som blandt ikke-taberkøer. Taberkøer udsættes oftere end ikke-taberkøer fra besætningen på en uhensigtsmæssig måde, idet mange taberkøer ikke ender deres dage på slagteriet, men ender med at dø eller blive aflivet. Desuden vurderede landmændene i projektet generelt, at taberkøerne medførte en øget arbejdsbyrde sammenlignet med ikketaberkøer Risikofaktorer for taberkotilstanden Besætninger med et højt gennemsnitligt celletal, en høj kalvedødelighed, mange dødfødte kalve, sengebåse med hårdt underlag og hvor køerne ikke kom på 114

116 græs om sommeren havde generelt mange taberkøer. Desuden var risikoen for at ende som en taberko større hos ældre køer end hos yngre køer. Taberkøer medfører betydelige problemer i form af såvel nedsat mælkeydelse, øget sygelighed, øget dødelighed som ekstra arbejde for landmanden. Andelen af taberkøer i besætningen varierer meget fra besætning til besætning. Forekomsten af taberkøer er påvirket af en række faktorer i besætningen. Referencer Anonym Bekendtgørelse nr af (med senere ændringer) om slagtning og aflivning af dyr, Justitsministeriet. Anonym Kalvedødelighed i Danmark. r/nogletal/001tabel1.html. 1 pp. Grandin, T., Return-to-sensibility problems after penetrating captive bolt stunning of cattle in commercial beef slaughter plants. J. Am. Vet. Med. Ass. 221, Thomsen, P.T., Kjeldsen, A.M., Sørensen, J.T. & Houe, H., 2004a. Mortality (including euthanasia) among Danish dairy cows ( ), Prev. Vet. Med. 62, 1, Thomsen, P.T., Rousing, T., Sørensen, J.T. & Kjeldsen, A.M., 2004b. Euthanasia in Danish dairy herds. Animal Production in Europe: The way forward in a changing world. In: Inbetween congress of the ISAH, Saint-Malo, France, October, 1, Thomsen, P.T., Loser cows in Danish dairy herds with loose-housing systems: Definition, prevalence, consequences and risk factors. Ph.d. afhandling, KVL og Danmarks JordbrugsForskning. 133 pp. Thomsen, P.T., Kjeldsen, A.M., Sørensen, J.T., Houe, H. & Ersbøll, A.K., 2006a. Herd-level risk factors for the mortality of cows in Danish dairy herds. Vet. Rec. 158, Thomsen, P.T., Kjeldsen, A.M. & Helleshøj, M.E., 2006b. Nye opgørelser viser stabilisering af kodødelighed. KvægInfo 1639, 3 pp. Thomsen, P.T., Kjeldsen, A.M. & Helleshøj, M.E., 2006c. Stor variation i kodødeligheden mellem besætninger. KvægInfo 1638, Nielsen, L.A.H., Glasius, A., Fogh, A. & Skjøth, F., Dødelighed hos kalve af malkerace. Rapport nr Dansk Kvæg. 48 pp. 115

117 116

118 6. Samspil mellem avl og miljø Morten Kargo Sørensen, Lene Munksgaard, Nicolas Friggens og Birte Lindstrøm Nielsen Et dyrs præstation er betinget af produktionsmiljøet og af de arvelige anlæg individet er i besiddelse af. Præstation kan i denne sammenhæng være alt lige fra daglig tilvækst over mælkeydelse til dyrets sundhedstilstand, dets evne til at få afkom eller temperament i forhold til mennesker. Et dyrs præstation (Phenotype) (P), som er det der kan observeres (måles), er lig med summen af miljøeffekter (Environmental effects) (E) og avlsmæsssige effekter (Genetic effects) (G). Det vil sige, at følgende formel gælder: P = G + E Denne simple formel antager, at der ikke er noget samspil mellem arv og miljø, hvilket i nogle tilfælde er en grov antagelse, men en i praksis tilfredsstillende tilnærmelse. For ydelse skyldes knap halvdelen af de seneste 25 års fremgang et bedre miljø i bred forstand, medens den resterende halvdel skyldes avlsmæssig fremgang, som det fremgår af Fig kg mælk Miljø Avl Kælvningsår Figur 6.1. Ydelsesændring i forhold til 1984 i kg mælk for førstekalvs SDM-Dansk Holstein køer, der har kælvet i perioden 1984 til 2004, opdelt i avl og miljø. Modificeret efter Dansk Kvæg (2006a). De forskellige egenskaber er sjældent uafhængige af hinanden. Selektion for en egenskab kan derfor medføre en indirekte selektion for en anden egenskab, og det miljø, der påvirker ydelsen i gunstig retning kan også påvirke én eller flere andre egenskaber i gunstig eller ugunstig retning. De avlsmæssige sammenhænge er årsagen til, at selektion for én egenskab kan medføre ændringer i én eller flere andre egenskaber, udover den egenskab, der selekteres for. Sammen med avlsmålet, avlsværditallenes sikkerhed, avlsplanens effektivitet mm. afgør de genetiske sammenhænge, hvilke ændringer avlsarbejdet vil medføre Forskel mellem genetiske og miljømæssige ændringer Af Fig fremgår det, at der over årene har været en stadig stigning i både de miljømæssige forhold og de geneti- 117

119 ske anlæg for mælkeydelse. Alligevel er der dog en meget væsentlig forskel mellem de to komponenter. Forskellen består i den hastighed, hvormed ændringer i hhv. miljø og genetisk niveau kan foretages. Miljømæssige ændringer kan foretages i spring. F.eks. vil overgang fra fodring med roer til fodring med majsensilage resultere i en væsentlig ændring af mange egenskaber. Denne ændring kan i princippet foretages fra dag til dag, dog vil tidsintervallet i praksis være et år (en fodringssæson). Hvis resultatet er utilfredsstillende kan roefodring genoptages i den kommende sæson. Den miljømæssige effekt er således ikke kumulativ. Et andet eksempel på en miljømæssig ændring er ændring af staldsystem. I mange tilfælde vil en sådan ændring dog ikke umiddelbart kunne gøres om, da den ofte indebærer en væsentlig investering. I modsætning til de miljømæssige ændringer kan de genetiske anlæg kun ændres gradvist over længere tid, medmindre hele besætningen udskiftes med andre dyr. Årsagen til dette er, at det enkelte dyr i besætningen har det samme genetiske niveau livet igennem. Når disse føder afkom videregiver de halvdelen af deres arvemasse til næste generation. Da alle fødte hundyr i de fleste besætninger bruges som erstatning for køer, som afgår, sker ændringer i besætningens genetiske niveau derfor primært som følge af introduktion af ny arvemasse fra handyrsiden, som via avlsarbejde kontinuerligt ændres. Dette kan lade sig gøre pga. tyrenes høje reproduktionsevne, som betyder, at der kun skal bruges meget få tyre i forhold til antallet af hundyr. Som følge af dette er de udvalgte tyre genetisk overlegne. Der er dog grænser, for hvor stor ændring dette kan medføre, da handyrene skal findes indenfor den samme avlsmæssige normalfordeling som hundyrene (hvis de tilhører samme race som hundyrene). Dette betyder, at det genetiske niveau ændres ved at skubbe hele populationens niveau i ønskelig retning. Dette foregår langsomt og kontinuerligt. Ved ophør af avlsarbejde forbliver populationen på det opnåede niveau. Hvis man ønsker niveauet for racen tilbage til udgangspunktet, tager det i princippet den samme tid, som det har taget at nå fra udgangspunktet til det opnåede niveau. Når vi skal forudsige, hvorledes fremtidens ko vil blive, er de vigtigste elementer derfor de miljømæssige forhold, som ikke umiddelbart kan ændres, altså de strukturelle ændringer i kvægholdet, samt de forventede genetiske ændringer. Miljømæssige ændringer kan foretages over relativ kort tid og dermed hurtigt få betydning for velfærden. De arvelige egenskaber kan kun ændres gradvist over længere tid, og derfor har beslutninger om avlsstrategier langsigtede konsekvenser for dyrevelfærden Sammenhænge mellem egenskaber Når det gælder sammenhænge imellem egenskaber, er det især sammenhængen mellem ydelsesegenskaber og de øvrige egenskaber, der er af interesse, fordi ydelse er den økonomisk vigtigste egenskab, og fordi ydelsen er den egenskab, der er ændret mest over årene. Ydelsen vil formodentlig også være den egenskab, der vil ændre sig mest i de kommende år. Derfor vil dette afsnit hovedsagelig beskæftige sig med sammenhængen mellem ydelse og de øvrige egenskaber. De miljømæssige og de ge- 118

120 netiske sammenhænge mellem to egenskaber behøver ikke at have samme retning, eksempelvis er den miljømæssige sammenhæng mellem ydelse og et mål for yverets immunforsvar (celletallet) gunstig, mens den avlsmæssige sammenhæng er ugunstig. Sammenlagt resulterer det i en svagt positiv fænotypisk sammenhæng. I relation til velfærd skal det påpeges, at selv om ydelsesniveauet har indflydelse på en række produktionssygdomme, vil også en række andre faktorer påvirke disse. Der er f.eks. en større risiko for produktionssygdomme i den første uge efter kælvning (se Kap. 4). Det kan næppe tilskrives ydelsesniveauet som sådan, men kan være relateret til manglende evne hos disse køer til at opretholde homeostasen for centrale fysiologiske og immunologiske parametre. Dette kan være relateret til stigningen i ydelsen i tidlig laktation (Ingvartsen et al., 2003) og/eller som følge af stressreaktioner i forbindelse med introduktion i stalden. Der er endvidere en betydelig variation i incidensen af produktionssygdomme også mellem højtydende besætninger (f.eks. Ingvartsen et al., 2003; Ingvartsen, 2006), hvilket tyder på, at en række andre faktorer end ydelsesniveauet også har indflydelse på risikoen for produktionssygdomme. I nærværende kapitel beskrives de genetiske og miljømæssige sammenhænge mellem ydelse og en række andre egenskaber, mens øvrige mulige årsager til ændringer i sundhed og velfærd er beskrevet i kapitel 3, 4, 7, 8 og Eksteriør For egenskaben højde er der en moderat gunstig fænotypisk og avlsmæssig sammenhæng til ydelse. Det betyder, at større og dybere køer har en højere ydelse (f.eks. Ahlborn og Demple, 1992; Brotherstone, 1994; Koenen og Van der Linde, 1999). Denne fordel ved højere køer kan dog ikke opveje de negative genetiske sammenhænge, der er fundet mellem krop (især størrelse og kropsdybde) og egenskaber som sygdomsresistens og holdbarhed. Således er store brede køer mere disponerede for sygdom og holder kortere tid i besætningen (f.eks. Rogers et al., 1998). Gennem de seneste år er de danske køer blevet væsentligt større, som det fremgår af Fig For lemmeegenskaber (f.eks. hasevinkel) er der ikke fundet nogen genetisk sammenhæng over til ydelse (Visscher og Goddard, 1995; Vollema og Groen, 1997), medens der er en svag ugunstig genetisk sammenhæng mellem yveregenskaber (f.eks. yverdybde eller patteplacering) og ydelse (Vollema og Groen, 1997). De vigtigste eksteriøregenskaber er yver- og lemmeegenskaber, idet de dels har direkte indflydelse på sundhed og velfærd, og dels indirekte indflydelse via en genetisk sammenhæng mellem disse egenskaber og andre egenskaber, som påvirker både sundhedsstatus og velfærd (Sørensen et al., 2000; Mark, 2005). Huld og malkepræg er også egenskaber med stor sammenhæng til sundhed og frugtbarhed (f.eks. Sørensen et al., 2000; Hansen et al., 2002; Lassen et al., 2003), og er derfor vigtige som informationsegenskaber. Ydelsen er den egenskab, der har haft størst fremgang de sidste årtier. 119

121 Højde i cm Bedømmelsesår RDM SDM-DH Jersey DRH Figur 6.2. Udvikling i størrelse for bedømte førstekalvskøer efter ungtyre for racerne RDM, SDM- Dansk Holstein, Jersey og Dansk Rød Holstein (DRH). Kilde Dansk Kvæg årsstatistik for avl (f.eks. Nielsen et al., 2005). Der er en positiv genetisk sammenhæng mellem ydelse og størrelse, men der er en negativ sammenhæng mellem størrelse og sygdomsresistens. Danske køers størrelse er stigende, hvilket kan have negativ virkning på sygdomsresistensen Frugtbarhed Det er påvist, at én af konsekvenserne ved selektion for høj mælkeydelse er øget brug af kropsreserverne. Malkekøer med højt avlsmæssigt niveau for ydelse har et dårligere huld i længere tid efter kælvning end køer med lavere avlsmæssigt niveau (f.eks. Veerkamp et al., 1994). Huldtab i forbindelse med laktationens start hos de højtydende køer er associeret med forringelse af de fleste frugtbarheds- og reproduktionsegenskaber, såsom udeblivelse af brunst efter kælvning, forsinket brunst, nedsat drægtighed ved første inseminering og øget kælvningsinterval (f.eks. Pryce et al., 1999; Berry et al., 2003; Banos et al., 2004; Kadarmideen, 2004). En reduceret fertilitet er ikke i sig selv et velfærdsproblem for koen. Der kan være gode grunde til, at den ikke bliver drægtig lige så hurtigt, som det er ønskeligt fra en produktionsmæssig synsvinkel. Problemet er, at koen er på eller omkring det maksimale ydelsesniveau samtidig med det driftsøkonomisk optimale insemineringstidspunkt. Den er sandsynligvis stadig i negativ energibalance, og en forlænget anøstrus (periode fra kælvning til første brunst indtræder) kan være en måde at tackle den øgede metaboliske stress, som koen er udsat for på dette tidspunkt. Nedsat frugtbarhed kan således tolkes som et tegn på, at koen er på vej mod den maksimale metaboliske belastning. Forskellige hormonbehandlinger kan anvendes til at løse akutte fertilitetsproblemer (Gordon et al., 1996), men hvis man således prøver at få koens seksualcyklus i gang ved hjælp af farmaceutiske midler, risikerer man at kompromittere koens velfærd ved netop at fjerne et af de få midler, som koen har til at modstå øget metabolisk og fysiologisk pres, nemlig at udsætte næste drægtighed. 120

122 Reproduktionsproblemer er én af de mest udbredte årsager til, at køer sættes ud, dvs. sendes til slagtning (Dansk Kvæg, 2005; Fogh, 2005). Dette giver mælkeproducenten færre frihedsgrader til at vælge, hvilke køer der skal sættes ud. De genetiske sammenhænge mellem frugtbarhedsmål og ydelse er ugunstige (ca. -0,35). Især mellem kælvningsinterval og ydelse er den ugunstige sammenhæng stærk (-0,3 til -0,6) (Hoekstra et al., 1994; Pösö og Mäntysaari, 1996; Pryce et al., 1997, Haile-Mariam et al., 2004). Det betyder, at der skal et særdeles godt miljø til for at kompensere for den negative genetiske udvikling i reproduktionsevne, der vil opstå ved ensidig selektion for ydelse. Dette har især effekt i besætninger med sæsonkælvninger, og i besætninger med dårligt management (Kolmodin et al., 2002). Disse sammenhænge og den store (næsten ensidige) fokus på ydelse er den væsentligste årsag til den ringere frugtbarhed indenfor Holstein-Friesian, som mest tydeligt kommer til udtryk i USA. Her har det været en medvirkende årsag til, at mange besætninger ikke er selvsupplerende med kælvekvier. Der er en negativ genetisk sammenhæng mellem ydelse og mål for frugtbarhed. Ved anvendelse af hormonbehandling for at løse fertilitetsproblemer risikerer man at kompromittere koens velfærd Foderoptagelse I starten af laktationen er koen ofte i negativ energibalance, og dette falder sammen med forekomsten af en væsentlig del af produktionssygdommene. Manglende foderoptagelseskapacitet er en væsentlig årsagsfaktor, samt væsentlig i forståelsen af de beskrevne genetiske sammenhænge. De genetiske sammenhænge mellem ydelse og foderoptagelse er for svage (< 1) til, at foderoptagelsen kan holde trit med stigningen i ydelse (bl.a. Dillon et al., 2006). Det betyder, at koen vil komme i et endnu større energiunderskud i første del af laktationen, når der selekteres for ydelse, idet koen kun vil være i stand til at optage mellem 40 % og 70 % af behovet. Dette vil medføre et dårligere huld. I praksis er det imidlertid vanskeligt at måle foderoptagelsen hos enkeltindivider, og arvbarheden for foderoptagelse er moderat til lav (Jakobsen et al., 1997). For at undgå køer med store huldtab i tidlig laktation kan information om laktationskurvens form anvendes, idet en ko med flad laktationskurve kommer i mindre energiunderskud end en ko med en stejl laktationskurve ved samme laktationsydelse. Samtidig er køer med en stejl laktationskurve mere modtagelige for sygdomme (Pryce et al., 1997; Jakobsen, 2000). Ved overgang til avlsværdivurdering for ydelse med den såkaldte testdagsmodel kan det lade sig gøre at beregne forskellige mål for laktationskurvens form (Jakobsen, 2000). Denne metode til avlsværdivurdering er introduceret i april 2006 i den fælles avlværdivurdering for ydelse i Sverige, Finland og Danmark (Lidauer et al., 2006). Der er fundet en svag gunstig genetisk sammenhæng (0-0,24) mellem flad laktationskurve og sygdomsresistens (Jakobsen, 2000). Desværre er der samtidig fundet en ugunstig sammenhæng mellem høj ydelse og flad laktationskurve for både mælk, fedt og protein. Det vil sige, at selektion for en mere flad laktationskurve vil medføre mindre fremgang for ydelse, men bedre sygdomsresistens. Laktationskurvens form anven- 121

123 des dog ikke endnu som en del af selektionskriteriet. De genetiske sammenhænge mellem ydelse og foderoptagelse er for svage til, at foderoptagelsen kan holde trit med ydelsen. Ensidig selektion for højere ydelse medfører øget træk på koens kropsreserver. Selektion for flad laktationskurve vil kunne mindske mobiliseringen i begyndelsen af laktationen Holdbarhed Holdbarhed er en vigtig egenskab, både fra et økonomisk og et velfærdsmæssigt perspektiv (Berry et al., 2005). Samtidig er det en vanskelig egenskab, da det observerbare, er en kombination af koens biologi og kvægbrugerens beslutninger (Essl, 1998). Denne kombination af biologiske og managementfaktorer er årsag til de forskellige opfattelser af holdbarhed hos malkekvæg. I Danmark har den produktive levetid, dvs. den gennemsnitlige afstand fra første kælvning til afgang, været stigende over de seneste 15 år for SDM-Dansk Holstein, RDM og DRH, som det fremgår af Fig For Jersey har den produktive livstid været faldende. I samme periode er der dog fundet en avlsmæssig tilbagegang for frugtbarhed og sygdomsresistens, og der har været en øget kodødelighed (se Kap. 5). ydelse hos malkekøer (Dematawewa og Berger, 1998; Dillon et al., 2003; Neuenschwander et al., 2005; Strandberg og Håkansson, 1994; Strapak et al., 2005; Windig et al., 2005). Dette kunne bruges til at konkludere, at der ikke er en klar sammenhæng mellem holdbarhed og ydelse. Set over en længere periode er der dog væsentlige argumenter imod de positive korrelationer. For det første er det velkendt, at der har været en væsentlig nedgang i holdbarheden indenfor de sidste 50 år samtidig med, at der har været en stor ydelsesfremgang (Essl, 1998). For det andet er der en managementbaseret forklaring på de positive sammenhænge, da kvægbrugeren alt andet lige først vil udsætte den lavest ydende af to køer. Dette bakkes op af flere forsøg, hvor der er fundet positive fænotypiske sammenhænge mellem ydelse og holdbarhed, samtidig med at der er fundet negative genetiske sammenhænge (Dematawewa og Berger, 1998; Strandberg og Håkansson, 1994). Derfor anvendes ydelseskorrigeret holdbarhed ofte som egenskab (Ducrocq et al., 1988). Denne egenskab har generelt en mere ugunstig sammenhæng til ydelse end den ukorrigerede holdbarhed (Ducrocq et al., 1988; Short og Lawlor, 1992). Det er desuden meget ualmindeligt at finde positive sammenhænge mellem produktion og holdbarhed blandt dyr, som ikke anvendes til fødevareproduktion (Finch, 1990). Der er fundet både positive og negative sammenhænge mellem holdbarhed og 122

124 Figur 6.3. Udvikling for produktiv livstid i antal dage fra første kælvning for ydelseskontrollerede køer i Danmark. Nielsen et al., Uafhængig af ovenstående er der et behov for, at køernes holdbarhed ikke reduceres i fremtiden. Økonomisk betyder en reduktion af holdbarheden, at den produktive andel af livsforløbet mindskes (Evans et al., 2006). Biologisk set er en reduktion af holdbarheden en klar indikator for øget belastning på et eller andet tidspunkt i koens livsforløb. I en velfærdssammenhæng kan biologisk holdbarhed betragtes som en egenskab, der er påvirket af akkumuleret belastning, eller metabolisk intensitet, gennem hele koens liv. En god analog er et elastikbånd, hvor død er symboliseret med, at elastikken springer. Elastikbånd som ikke anvendes bliver alligevel på et eller andet tidspunkt så sprøde, at de springer, dvs. at de har en forudbestemt maksimal holdbarhed en avlsmæssig værdi for holdbarhed. Udstrækning af elastikken repræsenterer koens respons på de aktuelle betingelser. Om elastikken på et eller andet tidspunkt brister afhænger både af graden af udstrækning og den tilbageværende elasticitet. Jo mere elastikken tidligere har været udstrakt des mindre resterende elasticitet. Oversat til kvæg svarer en reproduktionscyklus fra befrugtning gennem kælvning til goldning til et stræk i elastikken. Højere ydelse er ensbetydende med højere metabolisk intensitet, især når foderoptagelsen ikke kan følge med. I en sådan situation må koen mobilisere egne kropsreserver af energi, protein og mineraler (Chilliard, 1999). Overdreven mobilisering kan derved forventes at bidrage til en reduceret elasticitet, og derved reduceret holdbarhed (Dillon et al., 2003). Der er bevis for, at øget reproduktionsintensitet reducerer holdbarheden hos andre arter (Barnes og Partridge, 2003; Stearns et al., 1998). De negative genetiske sammenhænge beskrevet i ovenstående tyder på, at det også gælder for malkekvæg. De meget velkendte negative sammenhænge mellem huldtab og frugtbarhed (Pryce et al., 2002) støtter dette. 123

125 Hvis man ønsker at opretholde holdbarheden hos malkekøer, er udfordringen at udarbejde et avlsmål, så det undgås, at elastikken strækkes for meget inden for hver reproduktionscyklus. Oversat betyder det, at øget huldtab i tidlig laktation skal undgås. Dette kræver en forøget forståelse af biologiske sammenhænge mellem produktion, kropsreserver, sygdomsresistens, reproduktion og holdbarhed. Reduceret holdbarhed er en indikator for øget belastning på et eller andet tidspunkt i koens liv Yversundhed Den fænotypiske sammenhæng mellem ydelse og mastitis er nær nul. Der synes dog at være en øget risiko for mastitis med øget ydelse i den tidligere laktation (Ingvartsen et al., 2003). Der er i flere undersøgelser (se review af Sørensen, 1999) påvist væsentlige ugunstige genetiske sammenhænge med en gennemsnitlig korrelation på 0,35 (Lyons et al., 1991; Simianer et al., 1991; Nielsen et al., 1996; Pösö og Mäntysaari, 1996a; Luttinen og Juga, 1997; Pryce et al., 1997; Lund et al., 1999). I overensstemmelse hermed fandt Heringstad et al. (2000) en gennemsnitlig korrelation mellem modtagelighed for mastitis og ydelse på 0,43, og Rupp og Boichard (2003) fandt en gennemsnitlig korrelation på 0,4. Disse estimater er i overensstemmelse med nye resultater fra Norge, hvor sammenhængen er fundet til 0,43 med metoder, som tager hensyn til, at mastitis er en kategorisk egenskab (Heringstad et al., 2005), samt i overensstemmelse med nye danske resultater, hvor den genetiske sammenhæng er fundet at være 0,33 mellem proteinydelse og klinisk mastitis (Hansen et al., 2002). Der er endog en tendens til, at denne ugunstige sammenhæng bliver stærkere i de senere laktationer (Koivula et al., 2005). Samlet betyder det, at ensidig selektion for ydelse vil medføre en avlsmæssig forringelse af mastitisresistensen. Mellem ydelse og mælkens indhold af somatiske celler (celletal), som er et udtryk for yverets immunforsvar, er der en svag gunstig fænotypisk sammenhæng (0,08), hvilket betyder, at det miljø, der betinger en høj ydelse, har tendens til at give et lavt celletal, mens den genetiske sammenhæng er svag ugunstig (-0,10) (Nielsen et al., 1996; Pösö og Mäntysaari, 1996; Boichard og Rupp, 1997; Charfeddine et al., 1997; Luttinen og Juga, 1997; Weller og Ezra, 1997). Disse sammenhænge er særdeles veldokumenterede, og de estimerede parametre i forskellige undersøgelser på feltdata er i god overensstemmelse. Mastitisresistens er en egenskab med lav arvbarhed (<0,1). Det kræver derfor en større avlsmæssig indsats at forbedre denne egenskab end for egenskaber med højere arvbarhed. Da der findes en høj genetisk sammenhæng mellem celletal og mastitis kan egenskaben celletal dog anvendes som indikatoregenskab for mastitis og derved medvirke til en forbedret avlsmæssig indsats for forbedret mastitisresistens. I et dansk review er den miljømæssige sammenhæng mellem mastitisresistens og celletal fundet at være ca. 0,2, medens den avlsmæsssige sammenhæng er 0,54 (Sørensen, 1999), hvilket er i overensstemmelse med senere kilder (0,5 0,7; de Haas, 2003; Carlén et al., 2004). Der er en betydelig ugunstig genetisk sammenhæng mellem ydelse og mastitis. 124

126 Øvrige sygdomme Mellem ydelse og øvrige sygdomme er de avlsmæssige sammenhænge moderat ugunstige (-0,25), mens de fænotypiske sammenhænge i de fleste tilfælde er tæt på nul (Lyons et al., 1991; Simianer et al., 1991; Nielsen et al., 1996; Pösö og Mäntysaari, 1996; Luttinen og Juga, 1997; Pryce et al., 1997). Rogers et al. (1999) angiver dog estimater, som er lidt mere ugunstige mellem proteinydelse og reproduktions-, klov og lemme- og fordøjelsessygdomme. Det betyder, at ensidig avl for højere ydelse vil medføre dårligere resistens mod en række sygdomme. For de fleste sygdomme udover yverlidelser findes der også lave arvbarheder. Det kræver derfor, som for mastitis, en større indsats at opnå avlsfremgang for disse egenskaber. For en gruppe af lemmelidelser er der fundet arvbarheder på mellem 0,01 og 0,10 i en hollandsk undersøgelse (van der Waaij et al., 2005). For den i dansk kvægbrug meget tabsvoldende sygdom Digital Dermititis er arvbarheden 0,10. Ensidig avl for højere ydelse vil medføre dårligere resistens mod en række sygdomme og dermed ringere velfærd Adfærd En øget mælkeydelse vil alt andet lige medføre, at koen har et større behov for næringsstoffer. Det øgede behov for næringsstoffer kan i et vist omfang dækkes ved at øge energikoncentrationen i foderrationen, uden at koen skal bruge mere tid på at æde (Nielsen et al., 2000; Munksgaard et al., 2006). Af hensyn til vomfunktionen er der dog grænser for, hvor energirig en given foderration kan være. Højere ydelse vil derfor oftest medføre, at koen skal bruge mere tid på foderoptagelse, og det betyder, at der er mindre tid til rådighed til andre aktiviteter i løbet af døgnets 24 timer. Hvis der er tidsnød, kan køer til en vis grad kompensere ved at øge ædehastigheden. Køer med stort genetisk potentiale for mælkeydelse havde således en højere bidfrekvens, når de optog græs end køer med lavere genetisk potentiale for mælkeydelse (Bao et al., 1992; O Connell et al., 2000). Hos førstekalvskøer i løsdrift er der observeret en negativ sammenhæng mellem ydelse og liggetid først i laktationen (Løvendahl og Munksgaard, 2004) i overensstemmelse med resultater på et mindre dyremateriale med varierende laktationsnummer (Fregonesi og Leaver, 2001). I begge undersøgelser var der også en negativ sammenhæng mellem ædetid og liggetid. Ved at anvende en model, hvor det er muligt at udtrykke korrelationen mellem to egenskaber (ædetid og liggetid) som en funktion af en tredje variabel (ydelse), fandt Løvendahl og Munksgaard (2004), at den fænotypiske korrelation mellem ædetid og liggetid ændres fra at være negativ ved en lavere ydelse til nær nul ved høj ydelse. Det antyder, at køerne, trods behov for øget ædetid som følge af højere ydelse, når en grænse, hvor de ikke længere er villige til at opgive liggetid for at opnå mere ædetid. Malkekøer har sandsynligvis behov for sammenlagt mindst 10 timers liggetid pr. døgn (Phillips, 2002; Munksgaard et al., 2006), og i ovennævnte undersøgelse blev liggetiden for køer med høj ydelse estimeret til at være lidt under ti timer pr. døgn. Der er derfor begrundet formodning om, at nogle køer har svært ved at få opfyldt deres behov for tilstrækkelig tid til både at æde og ligge. Der er dog behov for yderligere undersøgelser med flere dyr. 125

127 Ved fortsat selektion for øget ydelse må det antages, at risikoen for at den højtydende ko mangler tilstrækkelig med tid til både at ligge og optage foder øges. Fortsat selektion for øget ydelse stiller derfor større krav til staldindretning og management med hensyn til belægningsgrad og andre faktorer, som kan medføre øget ventetid eller hæmme en fri adgang til og fra foderbord og hvileareal. Højere ydelse vil medføre, at koen alt andet lige skal bruge mere tid til foderoptagelse. Det kan øge risikoen for, at koen ikke har tilstrækkelig tid til at få opfyldt både behovet for at æde og hvile Avlsmål En af de vigtigste opgaver i kvægavlen er fastlæggelse af avlsmålet, som bestemmer hvilke egenskaber, der ønskes forbedret, og i hvilken takt. Principielt bør alle egenskaber af økonomisk betydning indgå i avlsmålet. Den vægt, som den enkelte egenskab tillægges er afhængig af den økonomiske værdi af en ændring på en enhed for den pågældende egenskab. Etiske hensyn kan indregnes i de økonomiske vægte, men er vanskelige at fastsætte på en objektiv måde (Olesen et al., 2000). Da kvægavl er langsigtet, skal avlsmålet afspejle de fremtidige produktionsforhold. Indtil for ca. 5 år siden var langt den største vægt i avlsmålene i en række lande lagt på ydelse og eksteriør (Leitch, 1994; Miglior et al., 2005). Dette har som følge af de beskrevne ugunstige avlsmæssige sammenhænge mellem ydelse og flere af de betydelige sundheds- og velfærdsegenskaber medført en avlsmæssig forringelse af disse egenskaber (Mark et al., 2005). Kvægavlere i Danmark har dog sammen med de øvrige Nordiske lande haft en anden strategi, idet disse lande i mere end 20 år har haft et totalt økonomisk indeks indeholdende både produktions- og funktionelle egenskaber. Det danske S-indeks (et totaløkonomisk indeks) indeholdt således allerede i begyndelsen af 1990 erne både produktion, eksteriør og funktionelle egenskaber, som kælvningsevne, frugtbarhed og sygdomsresistens (Pedersen et al., 1993). I de sidste 5 år er der dog sket et væsentligt skred indenfor den internationale kvægavl, og funktionelle egenskaber er blevet en vigtig part af de enkelte landes avlsmål (Miglior et al., 2005). Dette er illustreret i Fig for forskellige landes Holstein-Friesian populationer. Af figuren fremgår det også, at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande (ikke med i figuren) stadig er de lande, der lægger størst vægt på funktionelle egenskaber i avlsmålet. 126

128 Israel 0,80 0,20 Irland 0,69 0,23 0,08 Produktion New Zealand Holland 0,58 0,66 0,26 0,24 0,16 0,10 Holdbarhed Funktionelle egenskaber Canada 0,57 0,38 0,05 USA 0,54 0,41 0,05 Tyskland 0,50 0,40 0,10 Frankring 0,50 0,25 0,25 Danmark 0,34 0,29 0,37 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Relativ vægt i avlen Figur 6.4. Relativ vægt på produktion (grå), holdbarhed (hvid), sundhed og reproduktion (sort) i forskellige Holstein-Friesian populationers selektionsindeks Modificeret efter Miglior et al. (2005). Ved at anvende et totaløkonomisk indeks (S-indekset) frem for alene at selektere for ydelse kan der opnås en større økonomisk fremgang (Sørensen, 1999), som det fremgår af Tabel 6.1. Tabel 6.1. Avlsfremgang (kr. pr. ko pr. år) ved selektion efter henholdsvis S-indeks og ydelse for samlet økonomisk fremgang og for grupper af egenskaber (Sørensen, 1999). Selektion for S-indeks Selektion for ydelse Ydelse Eksteriør 38-7 Sundhedsegenskaber Samlet økonomisk fremgang Samtidig ses det, at der med selektion efter ydelse opnås en væsentlig større avlsfremgang for denne egenskab, end der opnås ved selektion efter S-indeks. Denne avlsfremgang sker dog på bekostning afen stor avlsmæssig tilbagegang for sundhedsegenskaberne. Det er en konsekvens af ugunstige genetiske korrelationer. Ved selektion efter S- indekset opnås avlsfremgang for både ydelse og sundhedsegenskaberne. Yderligere simuleringer har vist, at de funktionelle egenskaber kan forbedres ved selektion efter et samlet indeks med vægt på de funktionelle egenskaber (bl.a. Nielsen et al., 2001; Jørgensen og Sørensen, 2002; Willam et al., 2002; Sonesson, 2005). Samtidig giver denne selektionsmetode en øget økonomisk fremgang. Det er altså økonomisk fordelagtigt at inkludere frugtbarhed, kælvningsevne og sygdomsresistens i avlsmålet. Resultaterne fra Willam et al., (2002) viser en mindre økonomisk fordel ved at selektere på totaløkonomisk indeks i forhold til produktionsselektion (ydelse og kød for Simmental og ydelse for Brown Swiss) end de danske simuleringer, nemlig hhv. 11 % og 17 % for Simmental og Brown Swiss. Årsagen til dette er både, at de økonomiske vægte, 127

129 som de funktionelle egenskaber tillægges i forhold til produktionsegenskaberne er mindre i disse simuleringer end i de danske, samt at de anvendte genetiske korrelationer mellem produktionsegenskaber og funktionelle egenskaber er knap så ugunstige, som de parametre, der er anvendt i danske simuleringer. Overordnet viser alle simuleringer, at det er økonomisk fordelagtigt at anvende et avlsmål, som indeholder både produktions- og sundhedsegenskaber. De viser også, at man derved kan opnå avlsfremgang for begge kategorigrupper. Derved fremmer et sådant avlsmål velfærden hos malkekøer. Siden de beskrevne simuleringer er foretaget, er avlsmålet for de danske kvægracer ikke ændret drastisk. De ændringer, der er foretaget, har været i retning af øget vægt på de funktionelle egenskaber (Pedersen et al., 2003). Pr. 1. januar 2006 vægtes de enkelte egenskaber i det samlede indeks, som det fremgår af Tabel 6.2. Tabel 6.2. Vægte i det danske S-indeks pr. 1. januar 2006 (Dansk Kvæg, 2006b). Egenskab RDM SDM-Dansk Jersey DRH Holstein Ydelse 31 % 32 % 42 % 31 % Kødproduktion 5 % 4 % - 5 % Hunlig frugtbarhed 8 % 8 % 10 % 6 % Fødselsindeks 5 % 6 % 2 % 7 % Kælvningsevne 4 % 6 % 4 % 5 % Yversundhed 18 % 13 % 14 % 12 % Sundhed i øvrigt 3 % 2 % 3 % 3 % Krop - 2 % - 3 % Lemmer 5 % 5 % 5 % 5 % Malkeorganer 4 % 8 % 10 % 11 % Malketid 7 % 6 % 2 % 5 % Temperament 4 % 2 % 1 % 1 % Holdbarhed 6 % 6 % 7 % 6 % Ofte vises disse i pinde- eller søjlediagrammer, som det er gjort i Fig Af Fig fremgår det, at SDM har 34 % vægt på ydelse, medens det af tallene i Tabel 6.2. kun er 32 %, et udtryk for at vægten i avlsmålet er flyttet lidt i retning af de funktionelle egenskaber siden I realiteten er disse vægte dog ganske uinteressante, og kan kun anvendes til sammenligning af avlsmål. Det interessante er at vide, hvor overlegne en gruppe af udvalgte tyre er for en egenskab, hvis de udvælges på S-indekset i forhold til, hvis de alene var blevet udvalgt på basis af den pågældende egenskab. Disse tal er vist i Tabel 6.3. Tabel 6.3. Relativ fremgang for de enkelte egenskaber i S-indekset ved udvælgelse af tyre på basis af S-indekset indenfor SDM-Dansk Holstein (Nielsen et al., 2005). Egenskab Procent af maksimal fremgang Ydelse 67 Kødproduktion 18 Frugtbarhed 18 Kælvningsevne 37 Fødselsindeks 25 Yversundhed 35 Generel sundhed 37 Holdbarhed 36 Krop 13 Lemmer 14 Malkeorganer 29 Malketid 27 Temperament 4 128

130 Ud fra Tabel 6.3. ses det, at der med de valgte vægte opnås en avlsfremgang for de udvalgte tyre for ydelse, som er 67 % af den avlsfremgang, der kunne være opnået ved udvælgelse alene baseret på ydelse. Da avlsfremgangen på sigt ikke alene er betinget af tyreudvælgelsen er ovenstående fremgange ikke helt identiske med de avlsfremgange, der kan opnås i den samlede avlsplan, men dog en god indikator. For at opnå den fulde effekt af et totaløkonomisk indeks er det en betingelse, at alle avlsdyr i avlsplanen, det vil sige brugstyre, tyrefædre og tyremødre, udvælges på basis af S-indekset. Dette har ikke kunnet lade sig gøre for udenlandske tyre, pga. manglende registreringer for funktionelle egenskaber. Da tyrefædrene tidligere hos nogle racer næsten udelukkende var fra udlandet betød det, at tyrene ikke var udvalgt efter S-indekset. Det er først inden for de allerseneste år, at udvælgelsen baseret på S-indeks tilnærmelsesvis er indfriet i Danmark. Derfor har man ikke kunnet opretholde en neutral eller gunstig udvikling for de funktionelle egenskaber, som det ville have været muligt med en konsekvent selektion efter S-indekset. Dette har især været tilfældet indenfor SDM-Dansk Holstein og Jersey, medens RDM og de øvrige røde nordiske racer i større udstrækning har baseret udvælgelsen på S-indeks. Konsekvenserne af dette for frugtbarhed ses i hhv. Fig og 6.6. For SDM-Dansk Holstein er tilbagegangen for frugtbarhed betydelig, hvorimod de røde racer har opretholdt en neutral udvikling. Samme billede ses for udviklingen indenfor yversundhed, som det fremgår af Fig Inden for kvægavl sker tingene dog langsomt, grundet de lange generationsintervaller. De tyre som i 2006 er nyafprøvede er født i år 2000 eller Ved at se på avlsværditallene for fædre og morfædre til de tyre, som vi får avlsværdital på i de kommende år, fås en god pejling af, hvordan avlsværdien for egenskaberne vil udvikle sig. Af Fig fremgår disse tal for SDM-Dansk Holstein for yversundhed. Når avlsværditallene for fædre og morfædre til de kommende avlstyre er stigende skyldes det, at SDM-Dansk Holstein s avlsledelse i de seneste år i langt højere grad har udvalgt avlsdyr på basis af S-indekset. Det har, via yversundhedens store vægt i S- indekset, medført, at avlsværditallene for yversundhed nu er stigende for fædrene og morfædrene til de kommende SDM-Dansk Holstein avlstyre. Fremover må der således forventes en avlsfremgang for yversundhed i stedet for den aktuelle tilbagegang. 129

131 Figur 6.5. Avlsmæssig udvikling for hunlig frugtbarhed i Holstein racen i de Nordiske lande (Nordisk Avlsværdivurdering, 2006). Figur 6.6. Avlsmæssig udvikling for hunlig frugtbarhed i de røde racer i de Nordiske lande (Nordisk Avlsværdivurdering, 2006). 130

132 Yversundhedsindeks tyre fædre morfædre Aar Figur 6.7. Avlsmæssig udvikling for yversundhed for SDM-Dansk Holstein tyre, samt deres fædre og morfædre. (Nielsen et al., 2006). Effektiviteten og mulighederne for at inkludere velfærdsrelevante mål i avlsarbejdet er i høj grad afhængig af muligheden for at opnå valide registreringer på individniveau for de relevante egenskaber. Hidtil er egenskaberne ydelse, frugtbarhed, kælvningsevne og sundhed registreret via ydelseskontrollen, og via indberetninger fra kvægbruger, inseminør og dyrlæge. Den teknologiske udvikling samt behovet for nye styringsredskaber i de større besætninger har medført, at der inden for de seneste år er iværksat en række projekter med fokus på udvikling af styringsredskaber baseret på automatisk måling af indikatorer for diverse sygdomme via in-line målinger i mælk samt automatisk registrering af visse typer af adfærd. Nogle af disse teknologier er allerede taget i brug, og det forventes at disse systemer i løbet af forholdsvis få år vil være medvirkende til, at en tidligere identifikation af køer med problemer (f.eks. meget kort liggetid) eller med begyndende sygdom vil være mulig. Det vil også give mulighed for i højere grad at inddrage mål for funktionelle egenskaber i avlsarbejdet, såfremt disse registreringer overføres til den centrale kvægdatabase. Da disse registreringer alle er på sundheds- og velfærdsegenskaber vil inddragelse af disse registreringer i avlsarbejdet betyde en øget avlsfremgang for disse egenskaber. Årsagen til dette er større sikkerhed på avlsværditallene, som følge af flere registreringer. Eksakte eksempler på sådanne egenskaber er måling af elektronisk ledningsevne i mælk eller registrering af huld. Med automatiske malkesystemer kan der måles ledningsevne i mælken dagligt, og denne egenskab har avlsmæssig sammenhæng med mastitisresistens (Norberg, 2004). En velgennemtænkt anvendelse af disse informationer vil derfor avlsmæssigt kunne forbedre populationens mastitisresistens. Anvendelse af 131

133 huldregistreringer, som allerede nu foretages samtidig med eksteriørregistreringen kan bruges som informationskilde for sundheds- og frugtbarhedsegenskaber. Avlsværdivurderingen vil i fremtiden kunne forbedres, så der opnås større sikkerhed på avlsværditallene generelt, og for avlsværditallene for sundhedsegenskaber i særdeleshed. Dette kan ske ved i avlsværdivurderingen at anvende alle avlsmæssige sammenhænge mellem egenskaber (Ducrocq et al., 2001; Lassen et al., 2006). Det danske S-indeks har i sin nuværende form så stor vægt på sundheds og velfærdsegenskaber i forhold til ydelse, at de negative sideeffekter undgås for de sundheds- og velfærdegenskaber, som for øjeblikket indgår i det danske S-indeks. Det genetiske niveau for en del funktionelle egenskaber har som følge af tidligere tiders beslutninger været faldende, men vil i fremtiden øges igen som følge af en ændret udvælgelsesstrategi. Inddragelse af laktationskurvens form i S-indekset vil kunne forbedre sygdomsresistensen, da huldtabet først i laktationen derved reduceres. Dette vil betyde mindre belastning på koen og dermed øget velfærd. En række nye redskaber til måling af sundhed og adfærd på individniveau er under udvikling. Det vil skabe nye muligheder for at inddrage egenskaber af relevans for velfærd i avlsarbejdet fremover. Referencer Ahlborn, G. & Dempfle, L., Genetic parameters for milk production and body size in New Zealand Holstein-Friesian and Jersey. Livest. Prod. Sci. 31, Banos, G., Brotherstone, S. & Coffey, M.P., Evaluation of body condition score measured throughout lactation as an indicator of fertility in dairy cattle. J. Dairy Sci. 87, Barnes, A.I. & Partridge, L., Costing reproduction. Anim. Behav. 66, Bao, J., Giller, P.S. & Kett, J.J., The effect of milk production level on grazing behaviour of Friesian cows under variable pasture conditions. Irish J. Agric. Food Res. 31, Berry, D.P., Buckley, F., Dillon, P., Evans R.D., Rath, M. & Veerkamp, R.F., Genetic parameters for body condition score, body weight, milk yield, and fertility estimated using random regression models. J. Dairy Sci. 86, Berry, D.P., Harris, B.L., Winkelman, A.M. & Montgomerie, W., Phenotypic associations between traits other than production and longevity in New Zealand dairy cattle. J. Dairy Sci. 88, Boichard, D. & Rupp, R., Genetic analyses and genetic evaluation for somatic cell score in French dairy cattle. Interbull Bulletin, 15, Brotherstone, S., Genetic and phenotypic correlations between linear type traits and production traits in Holstein-Friesian dairy cattle. Anim. Prod. 59, Carlén, E., Stranberg, E. & Roth, A., Genetic parameters for clinical mastitis, somatic cell score, and production in the first three lactations of Swedish Holstein cows. J. Dairy Sci. 87, Charfeddine, N., Alenda, R., Groen, A.F. & Carabaño, M.J., Genetic parameters and economic values of lactation somatic cell score and production traits. Interbull Bulletin, 15,

134 Chilliard, Y., Metabolic adaptations and nutrient partitioning in the lactating animal. In: Martinet, J., Houdebine, L.M. & Head, H.H. (eds.). Biology of Lactation, Institut National de la Recherche Agronomique (INRA), Paris, France, Dansk Kvæg, Yverbetændelse er den mest almindelige afgangsårsag hos køer. Landbrugs info nr Dansk Kvæg, 2006a. Avlsanalyser. Dansk kvæg, 2006b. Principles of Danish cattle breeding. 8 udgave, Dansk Kvæg pp. De Haas, Y., Somatic cell count patterns Improvement of udder health by genetics and management. PhD thesis, Wageningen Agricultural University, Holland. 177 pp. Dematawewa, C.M.B. & Berger, P.J., Genetic and phenotypic parameters for 305-day yield, fertility, and survival in Holsteins. J. Dairy Sci. 81, Dillon, P., Berry, D.P., Evans, R.D., Buckley, F. & Horan, B., Consequences of genetic selection for increased milk production in European seasonal pasture based systems of milk production. Livest. Sci. 99, Dillon, P., Snijders, F., Buckley, F., Harris, B., O'Connor, P. & Mee, J.F., A comparison of different dairy cow breeds on a seasonal grass-based system of milk production. 2. Reproduction and survival. Livest. Prod. Sci. 83, Ducrocq, V., Quaas, R.L., Pollak, E.J. & Casella, G., Length of productive life of dairy cattle. 2. Variance component estimation and sire evaluation. J. Dairy Sci. 71, Ducrocq, V., Boichard, D., Barbat, A. & Larroque, H., Implementation of an approximate multitrait BLUP to combine production traits and functional traits into a total merit index. In: van der Honing, Y. (ed.). Book of abstracts of the 52nd annual meeting of the EAAP, Budapest, Hungary, 2. Essl, A., Longevity in dairy cattle breeding: a review. Livest. Prod. Sci. 57, Evans, R.D., Wallace, M., Shalloo, L., Garrick, D.J. & Dillon, P., Financial implications of recent declines in reproduction and survival of Holstein-Friesian cows in springcalving Irish dairy herds. Agricultural Systems, 89, Finch, C.E., Longevity, senescence, and the genome. Chicago, University of Chicago Press, 904 pp. Fregonesi, J.A. & Leaver, J.D., Behaviour, performance and health indicators of welfare for dairy cows housed in strawyard or cubicle systems. Livest. Prod. Sci. 68, Fogh, A.D., Afgangsårsager hos Holsteinkøer i USA. Kvæginfo nr pp. Gordon, P.J., Peters, A.R., Ward, S.J. & Warren, M.J., The use of prostaglandin in combination with a GnRH agonist in controlling the timing of ovulation in dairy cows. Proceedings of the XIX World Buiatrics Congress, 8-12 July, Edinburgh, UK, Haile-Mariam, M., Bowman, P.J. & Goddard, M.E., Genetic parameters of fertility and their correlation with production, type, workability, liveweight, survival index, and cell count. Aust. J. Agri. Res. 55, Hansen, M., Lund, M.S., Sørensen, M.K. & Christensen, L.G., Genetic parameters of dairy character, protein yield, clinical mastitis, and other diseases in the Danish Holstein cattle J. Dairy Sci. 85, Heringstad, B., Chang, Y.M., Gianola, D. & Klemetsdal, G., Genetic association between susceptibility to clinical mastitis and protein yield in Norwegian cattle. J. Dairy Sci. 88, Heringstad, B., Klemetsdal, G. & Ruane, J., Selection for mastitis resistance in dairy cattle: a review with focus on the situation in the Nordic countries. Livest. Prod. Sci. 64, Hoekstra, J., van der Lugt, A.W., van der Werf, J.H.J. & Ouweltjes, W., Genetic and phenotypic parameters for milk production and fertility traits in upgraded dairy cattle. Livest. Prod. Sci., 40,

135 Ingvartsen, K.L., Dewhurst, R.J. & Friggens, N.C., On the relationship between lactational performance and health: is it yield or metabolic imbalance that cause production diseases in dairy cattle? A position paper. Livest. Prod. Sci., 83, Ingvartsen, K.L., 2006, Feeding- and management-related diseases in the transition cow. Physiological adaptations around calving and strategies to reduce feeding-related diseases. Anim. Feed Sci. Tech., 126, Jakobsen, J.H., Genetic correlations between the shape of the lactation curve and disease resistance in dairy cattle. Ph.d. afhandling, KVL, 193 pp. Jakobsen, J.H., Liboriussen, T. & Jensen, J., Genetiske parametre for ydelsesegenskaber. Beretning nr. 737, Danmarks Jordbrugs- Forskning, Jørgensen,, J.N. & Sørensen, M.K., Effect of cooperation between dairy cattle breeds with different breeding objectives. In: Proc. 7th WCGALP, CD-rom Communication No 23-23, 33, Kadarmideen, H.N., Genetic correlations among body condition score, somatic cell score, milk production, fertility and conformation traits in dairy cows. Anim. Sci. 79, Koenen, E.P.C. & van der Linde, C., Relationship between body weight, body measurements and milk yield in Holstein heifers. In: Oldham, J.D., Simm, G, Groen, A.F., Nielsen, B.L. Pryce, J.E. & Lawrence, T.L. (eds.). Metabolic stress in dairy cows. British Society of Animal Science, Occasional Publication No 24, Kolmodin, R., Strandberg, E., Madsen, P., Jensen, J. & Jorjani, H., Genotype by environment interaction in Nordic dairy cattle studied using reaction norms. Acta Agric. Scand. Sect. A. 52, Koivula, M., Mäntysaari, E.A., Negusssie, E. & Serenius, T., Genetic and phenotypic relationships among yield and somatic cell count before and after clinical mastitis. J. Dairy Sci. 88, Lassen, J., Hansen, M., Sørensen, M.K., Aamand, G.P., Christensen, L.G. & Madsen, P., Genetic relationship between body condition score, dairy character, mastitis and diseases other than mastitis in first-parity Danish Holstein cows. J. Dairy Sci. 86, Lassen, J., Sørensen, M.K., Madsen, P. & Ducrocq V., A stochastic simulation study on validation of an approximate multitrait model using preadjusted data for prediction of breeding values. Submitted for publication in Journal of Dairy Science Leitch, H.W., Comparison of interbull selection indices for dairy cattle breeding. Interbull Bulletin no 10, 7 pp. Lidauer, M., Pedersen, J., Pösö, J., Mäntysaari, E.A., Strandén, I., Madsen, P., Nielsen, U.S., Eriksson, J.-Å., Johansson, K. & Aamand, G.P., Joint Nordic test day model: Evaluation model. Interbull Bullitin, 35, Lund, M.S., Jensen, J. & Pedersen, P.H., Estimation of genetic and phenotypic parameters for clinical mastitis, somatic cell production deviance and protein yield in dairy cattle using gibbs sampling. J. Dairy Sci. 82, Luttinen, A. & Juga, J., Genetic relationship between milk yield, somatic cell count mastitis, milkability and leakage in Finnish dairy cattle population. Interbull Bullitin, 15, Lyons, D.T., Freeman, A.E. & Kuck, A.L., Genetics of health traits in Holstein cattle. J. Dairy Sci. 74, Løvendahl, P. & Munksgaard, L., How can genetic variation in dairy cattle behaviour affect breeding and management decisions? Proc. XXI Genetic Days, Wroclaw, Poland. In: Animal Science Papers and Reports 22, Mark, T., International Genetic Evaluations for Udder Health traits in Dairy Cattle. Doctoral thesis No. 2005:93. Swedish University of Agricultural Sciences. Mark, T., Jakobsen, J.H., Jorjani, H., Fikse, W.F. & Philipsson, J., International trends in recording and genetic evaluation of func- 134

136 tional traits in dairy cattle. In: Book of abstracts of the 56th annual meeting of the EAAP, Uppsala, Sverige. 42. Miglior, F., Muir, B.L. & Van Doormaal, B.J., Selection indices in holstein cattle of various countries. J. Dairy Sci. 88, Munksgaard, L., Herskin, M.S., Løvendahl, P. & Andersen, J.B., Effects of nutrition on stress reactivity. In: Sejrsen, K., Hvelplund, T. & Nielsen, M.O. (eds.). Ruminant physiology, Wageningen Academic Publishers. The Nederlands Neuenschwander, T., Kadarmideen, H.N., Wegmann, S. & de Haas, Y., Genetics of parity-dependant production increase and its relationship with health, fertility, longevity, and conformation in Swiss Holsteins. J. Dairy Sci. 88, Nielsen, L.P., Sørensen, M.K., Berg, P. & Noesgård, J., Alternative avlsstrategier for rød dansk malkerace. DJF-rapport nr Husdyrbrug, 99 pp. Nielsen, U.S., Almskou, M.B., Fogh, A., Hansen, M. & Pedersen, J., Årsstatistik avl Avl Rapport nr. 111, Dansk Kvæg. 118 pp. Nielsen, U.S., Almskou, M.B., Strudsholm, F., Fogh, A., Boelling, D. & Pedersen, J., Årsstatistik avl Avl Rapport nr. 115, Dansk Kvæg. 123 pp. Nielsen, U.S., Pedersen, G.A., Pedersen, J. & Jensen, J., Genetic parameters for mastitis, other diseases and somatic cell count in different parities in Danish dairy breeds. In: van Arendonk, J.A.M. (ed.). Book of abstracts of the 47th meeting of the EAAP, Lillehammer, Norway. 5. Nielsen, B.L., Veerkamp, R.F. & Lawrence, A.B., Effects of genotype, feed type and lactational stage on time budget of dairy cows. Acta Agric. Scand. Sec. A, Anim. Sci. 50, Norberg, E., Electronical conductivity of milk as a phenotypic and genetic indicator of bovine mastitis. Ph.D. thesis, KVL, 76 pp. Nordisk Avlsværdivurdering, O Connell, J.M., Buckley, F., Rath, M. & Dillon, P., The effects of cow genetic merit and feeding treatment on milk production, herbage intake and grazing behaviour of dairy cows. Irish J. Agric. Food Res. 39, Olesen, I., Groen, A.F. & Gjerde, B., Definition of animal breeding goals for sustainable production systems. J. Anim. Sci. 78, Pedersen, J., Johansen, E.Ø., Kristensen, O.K., Lykke, T., Nielsen, U.S., Stendal, M., Andersen, B.B., Christensen, L.G., Pedersen G.A. & Pedersen, P.H., S-indeks for tyre af malke- og kombinationsracer. Rapport nr. 33 fra Landsudvalget for Kvæg. 50 pp. Pedersen, J., Nielsen, U.S. & Aamannd, G.P., S-indeks for tyre af malke- og kombinationsracer Rapport nr. 104 fra Landsudvalget for Kvæg. 39 pp. Phillips, C., Cattle behaviour and welfare. Blackwell Science Ltd. 264 pp. Pösö, J., Mantysaari, E.A., Relationship between clinical mastitis somatic cell score, and production for the first three lactations of Finnish ayrshire. J. Dairy Sci. 79, Pryce, J.E., Coffey, M.P., Brotherstone, S. & Woolliams, J.A., Genetic relationships between calving interval and body condition score conditional on milk yield. J. Dairy Sci. 85, Pryce, J.E., Nielsen, B.L., Veerkamp, R.F. & Simm, G., Genotype and feeding system effects and interactions for health and fertility traits in dairy cattle. Livest. Prod. Sci. 57, Pryce, J.E., Veerkamp, R.F., Thompson, R., Hill, W.G. & Simm, G., Genetic aspects of common health disorders and measures of fertility in Holstein Friesian dairy cattle. Anim. Sci. 65, Rogers, G.W., Banos, G., Nielsen, U.S. & Philipsson, J., Genetic correlations among somatic cell scores, productive life, and type traits from the United states and udder 135

137 health measures from Denmark and Sweden. J. Dairy Sci. 81, Rogers, G.W., Banos, G. & Sander-Nielsen, U., Genetic correlations among protein yield, productive life, and type traits from the United States and diseases other than mastitis from Denmark and Sweden. J. Dairy Sci. 82, Rupp, R. & Boichard, D., Genetics of resistance to mastitis in dairy cattle. Vet. Res. 34, Short, T.H. & Lawlor, T.J Genetic parameters of conformation traits, milk yield, and herd life in Holsteins. J. Dairy Sci. 75, Simianer, H., Solbu, H. & Schaeffer, L.R., Estimated genetic correlations between disease and yield traits in dairy cattle. J. Dairy Sci. 74, Sonesson, A.K., Assessing total profit of alternative levels of cooperation between Nordic cattle populations. In: Sustainable Breeding in the Nordic Red Dairy Breeds, Stearns, S.C., Ackermann, M. & Doebeli, M., The experimental evolution of aging in fruitflies. Experimental Gerontology 33, Strandberg, E. & Håkansson, L., Effect of culling on the estimates of genetic correlation between milk yield and length of productive life in dairy cattle. In: Proceedings of the 5th World Congress on Genetics Applied to Livestock Production, Strapak, P., Candrak, J. & Aumann, J., Relationship between longevity and selected production, reproduction and type traits. Czech J. Anim. Sci. 50, 1-6. Sørensen, M.K., Jensen, J. & Christensen, L.G., Udder conformation and mastitis resistance in Danish first lactation cows: Heritabilities, genetic and environmental correlations. Acta Agric Scand. Sect. A Anim. Sci. 50, Van der Waaij, E.H., Holzhauer, M., Ellen, E., Kamphuis, C. & de Jong, G., Genetic parameters for claw disorders in Dutch dairy cattle and correlations with conformation traits. J. Dairy Sci. 88, Veerkamp, R.F., Simm, G. & Oldham, J.D., Effects of interaction between genotype and feeding system on milk production, feed intake, efficiency and body tissue mobilisation in dairy cows. Livest. Prod. Sci. 39, Visscher, P.M. & Goddard, M.E., Genetic parameters for milk yield, survival, workability, and type traits for Australian dairy cattle. J Dairy Sci. 78, Vollema, A.R. & Groen, A.F., Genetic correlations between longevity and conformation traits in an upgrading dairy cattle population. J. Dairy Sci. 80, Weller, J.I. & Ezra, E., Genetic analyses of somatic cell score and female fertility of Israeli Holsteins with an individual animal model. J Dairy Sci. 80, Willam, A., Egger Danner, C., Sølkner, J. & Gierzinger, E., Optimization of progeny testing schemes when functional traits play an important role in the total merit index. Livest. Prod. Sci.77, Windig, J.J., Calus, M.P.L. & Veerkamp, R.F., Influence of herd environment on health and fertility and their relationship with milk production. J. Dairy Sci. 88, Sørensen, M.K., Stokastisk simulering af avlsplaner for malkekvæg. DJF rapport nr. 13 Husdyrbrug. 181 pp. 136

138 7. Køer i sengebåsestalde og på græs Christian C. Krohn, Lene Munksgaard og Torben W. Bennedsgaard 7.1. Staldindretning og management En sengestald består typisk af et hvileområde med sengebåse, et ædeareal med tilhørende foderbord og forskellige gangarealer så køerne kan bevæge sig rundt i stalden, samt en separat malkestald eller en eller flere malkerobotter (Fig. 7.1.). Besætningsstørrelsen i løsdriftsstalde er i dag på ca.110 malkekøer, og forventes at stige i de kommende år (se Kap. 1.1.). Vand Sengebåse Gangareal Vand Malkestald Ædeareal Forværk Foderbord Kraftfoderautomater Figur 7.1. Principskitse af en sengestald med tilhørende ordforklaring på indretningen Ædearealet De fleste løsdriftsstalde med sengebåse indrettes typisk med et langt foderbord, hvorpå køernes grovfoder eller fuldfoderration tildeles, samt eventuelt en automat til individuel tildeling af kraftfoder og korn. Foderbord Foderbordet er indrettet med et forværk, der bevirker at koen må stå med begge ben lige langt fremme, når den æder. Dette er forskelligt fra den naturlige ædestilling, hvor det ene ben er foran det andet, så forparten sænkes (jf. Kap. 2.4.). Derfor har koen svært ved at nå ned i samme niveau som på marken, dvs. til lejeniveau. Hæves krybbebunden derimod cm over lejeniveau, kan koen lettere nå foderet, og risikoen for at koen falder og får trykskader på bov og forknæ nedsættes (Rom, 1989; Munksgaard og Krohn, 1990). I de fleste sengestalde vil forværket bestå af et fanggitter eller en nakkebom. Fanggitteret reducerer aggressionsniveauet ved foderbordet og beskytter de lavtrangerende dyr bedre sammenlignet med nakkebom, når mange køer æder samtidigt (Endres et al., 2005; Huzzey et al., 2006). Hos de store racer fylder en ko typisk cm i bredden. I en nyere undersøgelse i besætninger i Danmark var der i gennemsnit 54 cm ædeplads pr. ko (Skjøth og Mortensen, 2004), mens der i stalde bygget efter 1999 var 52 cm pr. ko (Skjøth, 2006). Der må derfor være en del besætninger, hvor ikke alle køer kan æde samtidigt. Ved restriktiv fodertildeling kan fiksering i en kort periode efter fodertildelingen hindre bortjagninger og sikre at svage køer kan æde deres ration i fred (Metz, 1983). Hos køer som var fikseret i 137

139 fanggitter i fire timer var der efterfølgende mere aggressiv adfærd, mere hudplejeadfærd og køerne lå mere ned end køer på kontrolholdet, hvilket antyder, at fiksering i fire timer medfører ubehag og øget motivation for at ligge (Bolinger et al., 1997). Det vides ikke, om korterevarende fiksering har den samme virkning. Figur 7.2. Foderbord med fanggitter og hævet krybbebund (foto: C.C. Krohn). Ved fodring efter ædelyst (ad libitum) ses samme eller en svagt øget foderoptagelse, når der er mindre end en ædeplads pr. ko (Henneberg et al., 1986; Olofsson, 1999). Imidlertid viser flere undersøgelser at en øget belægningsgrad ved foderbordet kan medføre kortere ædetid og øget aggression i forbindelse med foderoptagelsen (Albright og Timmons, 1984; Henneberg et al., 1986; Olofsson, 1999; DeVries et al., 2004). Når belægningsgraden blev øget fra én til 3 henholdsvis 4 køer pr. ædeplads steg aggressionsniveauet betydeligt (Henneberg et al., 1986; Olofsson 1999), og tilsvarende fandt DeVries et al. (2004), at frekvensen af aggression ved foderbordet steg til mere end det dobbelte, når der var 0,5 m ædeplads pr. ko sammenlignet med 1,0 m pr. ko. Modsat fandt Collis et al. (1980) ingen forskel i aggressionsniveauet ved sammenligning mellem 0,45 m versus 1,05 m ædeplads pr. ko. Omfanget af observationer var dog begrænset i sidst- nævnte undersøgelse. Når belægningsgraden blev øget både ved anvendelse af fanggitter (1,33; 1,0; 0,67; 0,33 ædepladser/ko) eller nakkebom (0,81; 0,61; 0,41; 0,21 m/ko) faldt ædetiden kurvelineært og aggressionsniveauet steg kurvelineært (Huzzey et al., 2006). Foderbordet bør desuden indrettes så køerne ikke kan skubbe foderet udenfor rækkevidde. Forsøg viser, at når køer skal række ud efter foderemner, der ligger udenfor deres rækkevidde, kan det medføre trykskader på nakke, skulder og forknæ afhængig af forværkets udformning (Rom, 1989; Munksgaard og Krohn, 1990). 138

140 Kraftfoderautomaten I dag er fodring med kraftfoder og korn oftest tilrettelagt således, at disse to foderkomponenter blandes i fuldfoderationen, eller en del af kraftfoderrationen tildeles via en computerstyret automat eller i malkestalden. Computerstyrede kraftfoderautomater i stalden bruges i 18% af besætningerne, medens 51% tildeler den ekstra kraftfoder i malkestalden (Skjøth og Mortensen, 2004). Kraftfoderautomaten bør placeres i æde- og ikke i hvilearealet. En placering i hvilearealet kan give anledning til kødannelse og blokering af gangarealet mellem sengebåsene, og dermed give unødig uro og forstyrrelser i hvilearealet. Der skal være god plads omkring indgangen til automaten og i automaten skal koen være beskyttet i sin fulde kropslængde. Flere undersøgelser viser, at 30-50% af køerne forstyrres eller jages ud af kraftfoderautomaten af andre køer, der vil stjæle resterne i automaten (Konggard og Krohn, 1980; Katainen et al., 2005). Herlin og Frank (2006) fandt, at låger som beskyttede koen i automaten medførte at antallet af aggressioner rettet mod koen faldt med 65% og antallet af bortjagninger med 67%. Det er primært lavtydende køer, der kun tildeles lidt eller intet kraftfoder, der er den aggressive part (Katainen et al., 2005). Antallet af forstyrrelser og udjagninger øges med stigende udtømningshastighed af kraftfoder, og navnlig hvis hastigheden er over ca. 200 g kraftfoder pr. minut, fordi udtømningshastigheden bliver større end ædehastigheden, hvorved der oftere vil være foderrester i automaten (Konggard og Krohn, 1980). Kraftfoderautomater bør derfor konstrueres med beskyttelseslåge bag koen samt en frontudgang, som f.eks. kendes fra malkerobotter, hvorved koen beskyttes maksimalt under foderoptagelsen og samtidig undgår koen at skulle bakke ud af automaten. Et fanggitter beskytter bedre de lavtrangerende køer under foderoptagelse end en nakkebom, og må derfor antages at forbedre velfærden især for de lavtrangerende køer. Ved både restriktiv og ad libitum fodring øges aggressionsniveauet og ædetiden falder, hvis der er mindre end en foderbordsplads pr. ko (70-75 cm for de store racer). Begrænset plads ved foderbordet må derfor antages at medføre dårligere velfærd. Kraftfoderautomater, der ikke beskytter koen, når den æder fra automaten medfører et betydeligt aggressionsniveau og dermed ringere velfærd Gangarealet I en sengestald består gangarealet af arealet bag foderbordet, arealerne mellem sengebåsene, diverse tværgange og eventuelt en løbegård. De to forhold der har størst betydning for dyrevelfærden er overfladens beskaffenhed og gangarealets dimensioner. Gulvtyper I sengestalde består gulvet enten af betonspalter eller et fast gulv (Fig. 7.3.). Erfaringer fra praksis (Rasmussen, 2006) tyder på at ca. halvdelen af de nyere stalde bygges med fast gulv og den anden halvdel med spaltegulv. I ældre stalde vil der typisk være spaltegulv. På det faste gulv, der kan være udført af beton, asfalt eller fabriksstøbte betonelementer, anvendes typisk et automatisk skrabeanlæg, der rengør gulvet 6-8 gange i døgnet. Skrabeanlæg kan dog også anvendes på spaltegulve. Våde og gødningstilsmudsede gulve øger risiko- 139

141 en for udskridninger og klovlidelser (Thysen et al., 1982; 1985; se Kap 4.5.), og påvirker køernes bevægelsesmønster (Phillips og Morris, 2000). Køer som var på græs det meste af dagen undgik gødningsforurenede gulve (Phillips og Morris, 2002), mens det ikke var tilfældet for køer som hele tiden var på stald (Phillips og Morris, 2001). Spaltegulve er ofte mere tørre end faste gulve, men til gengæld er køernes gang mere usikker og deres bevægeaktivitet lavere og skridtlængden kortere end på faste gulve (Zeeb, 1987; Benz, 2003). Rengøres (skrabes) de faste gulve ikke tilstrækkelig ofte stiger risikoen for udskridninger og klovlidelser (Blom, 1982; Buchwald et al., 1982; Thysen et al., 1985). Figur 7.3. Eksempel på et fast gulv med mekanisk skraber og et spaltegulv (foto: C.C. Krohn). Kvaliteten af gulvene i gangarealerne i form af hårdhed, friktion og hygiejne har stor betydning for klovbensundheden (Bergsten, 2001). Friktionen på betongulve er ikke tilstrækkelig til at opnå en naturlig gang (van der Tol et al., 2005), og Somers (2004) konkluderer på baggrund af en række studier, at halthed og begrænset bevægelse i høj grad er et resultat af anvendelse af betongulve i gangarealer. Praktiske erfaringer typer på at slibning af spaltegulve kan medføre at køerne bevæger sig mere uhindret. For at gøre gulvoverfladen blødere og mere elastisk for køerne at stå og gå på, er der i de senere år kommet forskellige gummibelægninger på markedet. Gummigulve i hele eller dele af gangarealet kan sandsynligvis aflaste koens ben og klove og give en mere naturlig gang. Gummigulve øger køernes aktivitet, de går hurtigere og tager længere skridt end på betongulve (Benz, 2003; Telezhenko og Bergsten, 2005). Benz fandt, at skridtlængden var ca. 80 cm på gummibelagt gulv, hvilket er sammenligneligt med skridlængden på græs, mens skridtlængden var mindre end 60 cm på betonspaltegulv. Kortere skridt end normalt tages som udtryk for usikker gang og en øget risiko for at skride ud. Frekvensen og intensiteten af brunstadfærd og hudplejeadfærd stiger på gummigulve sammenlignet med fast beton og spaltegulv (Jungbluth et al., 2003). Gummibelægning i gangarealerne sammenlignet med betongulv medførte ingen ændring i liggetiden, men køerne tilbragte mere tid i gangarealerne og stod mindre i sengebåsene (Fulwider og Palmer, 2005). Gummibelægning ved foderbordet medførte tilsvarende at køerne stod længere tid ved foderbordet (Fregonesi et al., 2004; Tucker et al., 2006), mens effekten på ædetid og foderoptagelse varierede. I 140

142 sidstnævnte undersøgelse tilbragte køerne også mere tid liggende foran foderbordet, hvilket er uhensigtsmæssigt pga. hygiejne og adgang til foderbordet. Forfatterne anfører, at der også lå køer på gangarealet, når gulvet var af beton, hvilket antyder at komforten i sengebåsene ikke var tilstrækkelig. Desuden kan anvendelse af gummibelægning sandsynligvis medføre smertereduktion hos halte køer, idet moderat halte køer udviste mindre asymmetri, når de gik på gummebelagt gulv sammenlignet med fast gulv eller spaltegulv (Telezhenko og Bergsten, 2005). Risikoen for både udvikling af halthed og andelen af køer, der havde behov for klovbeskæring på grund af halthed var større på betongulv sammenlignet med gummibelægning, mens der ingen forskel var på risikoen for udvikling af klovlæsioner (Vanegas et al., 2006). Vokey et al. (2001) fandt ingen forskel på klovsundheden hos køer på enten betongulv eller gummebelagt gulv, men både foderoptagelse og laktationsnummer var konfunderet med gulvtype, så resultaterne kan være svære at tolke. Vokey et al. (2001) konkluderer, at gummigulve sandsynligvis kan reducere klovvæksten og dermed risikoen for klovdeformationer. Resultater fra Vanegas et al. (2006) bekræfter at klovvæksten er mindre på gummigulve. Endvidere fandt Benz (2003), at klovvæksten kun var få millimeter højere på gummi end ved afgræsning. Belægning og placering Gangarealet i løsdriftstalde skal dels forbinde de enkelte aktivitetsområder og dels fungere som motionsareal for køerne. Gangbredderne mellem de forskellige aktivitetsområder skal være så tilpas brede, at køerne uhindret kan passere hinanden, ligesom blindgyder, hvor en ko kan blive trængt op, bør undgås. Metz og Mekking (1984) undersøgte effekten af en henholdsvis 2 og 11 m bred gang bag en række sengebåse. I den smalle gang var aggressionsniveauet størst, og de lavtrangerende køer stod mere i sengebåsene og urinerede oftere. Henneberg et al. (1986) undersøgte virkningen af 1,2, 1,6 og 2,0 m brede gange mellem 2 sengebåserækker. En reduktion af gangbredden fra 2,0 til 1,2 m mellem sengebåserækkerne fordoblede antallet af sammenstød mellem køer, gav øget kødannelse og mere aggressiv adfærd. En reduktion af gangbredden havde således negativ indflydelse på velfærden. Danske Anbefalinger angiver minimum gangbredder på 2,5-5,0 m afhængig af staldens størrelse og gangens placering (Anonym, 2005). Den videnskabelige dokumentation bag disse anbefalinger er dog beskeden. Motion Staldens gangarealer udgør også køernes eneste motionsareal, såfremt der ikke er permanent adgang til en løbegård eller græsfold. Malkekøer har behov for bevægelse og jævnlig motion for at vedligeholde muskler, sener og knogler (Phillips, 2002), ellers kan de få vanskeligt ved at rejse og lægge sig, usikker gang og problemer med at koordinere bevægelserne (Foldager et al., 1993). Flere undersøgelser i bindestalde viser, at selv kortvarig daglig motion har indflydelse på såvel koens reproduktion som dens sundhed. Mezhdanov (1985) fandt, at 2-4 timers daglig motion havde en gunstig indflydelse på reproduktionsforholdene, frekvensen af tilbageholdt efterbyrd, kælvningsfeber og ketose. Demchuck et al. (1979) undersøgte effekten af 2,5 km daglig motion (1 time) hos rødt steppekvæg og fandt, at 141

143 motionen reducerede tomperioden med 26 dage og øgede mælkeydelsen med 14%. Hos kvier, der var opdrættet på dybstrøelse, fandt Zhekov (1981), at 2 gange daglig motion (2 x 2timer) i opdrætningsperioden forøgede mælkeydelsen med 10% i forhold til ingen motion. I to grupper på henholdsvis 40 og 46 køer fandt Tretevich og Fedoruk (1985), at 2,5-3,0 timers daglig motion i løbegård øgede mælkeydelsen med 4-5% og drægtighedsprocenten med 8%. På grundlag af data fra Zeeb (1983) angiver Phillips (2002) et minimums gangareal på 4-5 m² pr. ko. Ved et mindre gangareal nedsættes bevægelsesaktiviteten, mens den ikke øges væsentligt med et større areal. I sengestalde går malkekøer typisk m dagligt afhængig af staldens størrelse (Kempkers og Boxberger, 1987; Zeeb, 1987). I stalde med permanent adgang til løbegård tilbagelægges m, medens køer på græs går 2-6 km om dagen afhængig af græstilbud, græskvalitet og foldstørrelse (Zeeb, 1987; Krohn et al., 1991). Danske Anbefalinger angiver et totalt gangareal på minimum 4 m² pr. ko (Anonym, 2005). Den videnskabelige dokumentation på området er dog beskeden. Glatte og beskidte gulve hæmmer køers bevægeadfærd og øger risikoen for klovlidelser. Gummibelægning på gangarealerne sammenlignet med faste gulve eller spaltegulve må antages at fremme velfærden, idet der opnås en mere naturlig gang og såvel socialadfærd som hudplejeadfærd kan udføres mere uhindret. Gummibelægning på gangarealerne må antages at forbedre klovsundheden. Der er dog generelt meget få undersøgelser, som belyser effekten af gummibelægning kontra det mere traditionelle spaltegulv eller fast gulv. Det er uvist om behovet for motion tilgodeses i sengestalde Hvilearealet Som nævnt i kapitel 2 og 6 prioriterer koen sin liggetid meget højt. En malkeko ligger ned timer i døgnet fordelt på perioder (Krohn og Munksgaard, 1993). Koens krav til hvilepladsen (sengebåsen) er et blødt liggeunderlag og plads nok til uhindret at kunne rejse og lægge sig. Figur 7.4. Skader på has og forknæ som følge af for hårdt liggeunderlag (foto: C.C. Krohn). 142

144 Liggeunderlaget Malkekøer viser en klar præference for bløde liggeunderlag (Manninen et al., 2002; Tucker og Weary, 2001). Køerne ligger i længere tid og rejser og lægger sig oftere på et blødt underlag (Haley et al., 2001). På hårde gulve f.eks. beton bliver liggetiden kortere og ståtiden længere (O Connell og Meaney, 1997; Haley et al., 2001). Køer ligger længere på gummimåtter end på beton (Chaplin et al., 2000), men dækkes betongulvet af et tykt lag af et blødt materiale f.eks. snittet halm, forbedres komforten (Manninen et al., 2002). Tilsvarende foretrak køer madrasser med en større mængde strøelse (7,5 kg savsmuld) frem for madrasser med ingen eller kun en mindre mængde strøelse, og liggetiden steg med mere end en time ved anvendelse af en større mængde strøelse (Tucker et al., 2004). Dybstrøelse af savsmuld i sengebåsene blev foretrukket af de fleste køer frem for sand eller madrasser strøet med 2-3 kg savsmuld (Tucker et al., 2003), dog var præferencen mellem sand og dybstrøelse afhængig af køernes tidligere erfaringer. Liggeunderlaget har indflydelse på bensundheden. Haley et al. (1999) fandt færre benskader i en bindestald med madrasser end med betongulv, hvorimod køerne havde færre benskader på dybstrøelse i sengebåsene end ved brug af madrasser (Weary og Taszkun, 2000; Wechsler et al., 2000). Hårde liggeoverflader giver således ofte hævede og beskadigede haser og forknæ (Fig. 7.4.). Klovsundheden øges desuden med stigende mængde halmstrøelse (Colam-Ainsworth et al., 1989) og ved brug af gummimåtter frem for beton (Chaplin et al., 2000). Endvidere kan liggeunderlagets beskaffenhed måske også påvirke yversundheden som følge af forskel i bakteriefloraen (se Kap 4.6.). Sengebåsens størrelse Velfærdsmæssigt er der en nøje sammenhæng mellem koens størrelse og båsens dimensioner (Fig. 7.5.). I sengebåse med begrænset plads kan dyrene ofte have vanskeligt ved at indtage en normal hvilestilling og have problemer med at lægge og rejse sig, hvilket kan påvirke dyrets liggetid. Cermak (1987) angiver en optimal sengebåsestørrelse som funktion af koens størrelse. For en ko på 600 kg angives en længde på 2,18 m (sengebås mod sengebås) og bredde på 1,20 m. Irish og Martin (1983) anbefaler 2,40 x 1,20 m, medens standard anbefalingerne i USA (CIGR, 1994) er 2,33 x 1,14 m. Tucker et al. (2004) undersøgte effekten af forskellige båsestørrelser hos henholdsvis goldkøer og lakterende Holstein-køer. Hos goldkøerne var båsene henholdsvis 112 cm og 132 cm brede og 229 cm og 274 cm lange. Goldkøerne havde længere liggetid og mindre ståtid i de brede båse, medens de stod mere med forbenene i båsen uden at lægge sig i den korte bås. Hos de lakterende køer var båsebredden henholdsvis 106, 116 og 126 cm. Også her var liggetiden længst i de brede båse og køerne stod med kun forbenene i båsen i kortere tid end i den smalle bås. De brede båse var dog mere snavsede end de smalle. Danske Anbefalinger angiver sengebåsens størrelse til 1,25 x 2,65 m for de tunge racer og 1,10 x 2,35 m for Jersey (Anonym, 2005). Disse anbefalinger er gentagne gange blevet ændret som følge af ny forskning og stigende størrelse af køerne. Frem til 2001 var anbefalingerne for tunge racer således 1,20 x 2,40 m (Anonym, 1995). Data indsamlet i

145 danske besætninger tyder på, at det er få sengebåse som lever op til de nyeste anbefalinger (Hattesen et al., 2006). Da malkekøer bliver stadig større (jf. Kap. 6.2.), bør anbefalinger vedrørende sengebåsens dimensioner nøje følges. Nakkebom Højde Båsebredde Båselængde Længde Figur 7.5. Sengebås med nakkebom og skillebøjler (foto: C.C. Krohn). Nakkebommens placering Foruden selve båsens størrelse har også nakkebommens placering indflydelse på køernes velfærd og komfort. Nakkebommens opgave er at holde køerne tilbage i båsen, således at båsen ikke forurenes unødigt med gødning og urin. Placeres bommen forkert har køerne svært ved at stå i båsen og ved at lægge og rejse sig normalt. I sengebåse uden nakkebom stod flere køer i længere tid med alle 4 ben i båsen, men de gødede også mere i båsen. Tucker og Weary (2003) undersøgte nakkebommens vandrette placering henholdsvis 1,52 m og 1,70 m fra bagkanten. Højden over lejet var i begge tilfælde 1,25 m.. Ved 1,52 m var der flere køer der stod med kun forbenene i båsen. Klovsundheden nedsættes når bagbenene står på det fugtige gangareal (se Kap. 4). Veissier et al. (2004) fandt i en undersøgelse i 70 franske sengestalde flere skader og problemer med rejse-sig og lægge-sig adfærd, hvor nakkebommen var placeret for højt. Danske anbefalinger (Anonym, 2005) angiver den optimale placering til en højde over lejet på 1,20 m og 1,75 m fra bagkanten. Belægningsgrad Malkekøer har som tidligere nævnt et stort behov for at ligge ned (se Kap og 6). I gennemsnit ligger koen ned halvdelen af døgnet. Derfor bør malkekøer til enhver tid have fri adgang til en ledig sengebås (Fig. 7.6.). En lang række undersøgelser har vist, at øget belægning på antallet af sengebåse, dvs. mere end 1 ko pr. sengebås reducerer liggetiden, øger aggressionsniveauet, giver 144

146 mere unormal adfærd og øger risikoen for at svage og lavtrangerende køer lægger sig på gangarealet (Friend et al., 1979; Weirenga, 1981; 1983; Metz og Mekking, 1984; Krohn og Kongaard, 1987; Winckler et al., 2003; Fregonesi og Leaver, 2002). Kort liggetid og dermed længere opholdstid på gangarealerne kan øge risikoen for klovsygdomme (Dippel et al., 2005). Wierenga (1991) undersøgte virkningen af underbelægning (0,5 ko/sengebås) og fandt, at liggetiden steg med minutter og navnlig i de perioder af døgnet, hvor køer normalt ligger ned. Forfatterne konkluderer, at den væsentligste effekt af underbelægningen er det forhold, at køerne altid frit kan vælge en liggeplads og samtidig illustrerer undersøgelsen, at selvom malkekøer er flokdyr, er individualafstanden ikke uden betydning (jfr. Kap. 2.3.). Figur I visse perioder af døgnet vil stort set alle køer ligge ned. (foto: C.C. Krohn). Køer foretrækker et blødt og skridsikkert liggeunderlag. Halmstrøelse eller måtter i sengebåsene frem for kun beton øger klovsundheden. Forkerte dimensioner på sengebåsen og nakkebommens placering kan hæmme udførelsen af liggeadfærd og dermed reducere velfærden. Mindre end en sengebås pr. ko reducerer liggetiden og øger aggressionsniveauet Fodring og afgræsning Som hos de fleste andre drøvtyggere styres foderoptagelsen hos koen både gennem en fysisk regulering og en stofskifteregulering (Ingvartsen og Kristensen, 2003). Den fysiske regulering virker kortsigtet og er et resultat af vommen og fordøjelseskanalens kapacitet, og her er det primært dyrets størrelse og foderets egenskaber som fordøjelighed, fordøjelseshastighed, træstofindhold m.v., der er de begrænsende faktorer. Stof- 145

147 skifte reguleringen er derimod mere langsigtet og styres af dyrets energibehov. Energibehovet varierer betydeligt gennem laktationen afhængig af mælkeproduktionen, drægtighedsstadiet, dyrets alder og huld m.v.. Malkekoens foderoptagelse kan således variere betydeligt igennem hele laktationen fra over 20 FE i 2. laktationsmåned til 6-8 FE i goldperioden. Derudover styres foderoptagelsen af en række adfærdsmæssige mekanismer, som beskrevet i det følgende Staldfodring På stald kan foderrationen indeholde mange enkelte fodermidler og tildeles efter forskelligt fodringsprincip. Grovfoderandelen vil typisk bestå af en eller flere af følgende foderemner: græsensilage, helsædsensilage, majsensilage, roeaffald, melasse, mask, hø, halm, m.m., medens kraftfoderandelen typisk består af korn og oliekager. Landmanden sammensætter foderrationen således at køernes næringsstofbehov (energi, protein, fedt, mineraler, m.v.) tilgodeses bedst muligt ud fra en forventet foderoptagelse. Fodermidlerne kan tildeles separat eller sammenblandet. Anvendelse af fuldfoder er et meget almindeligt fodringsprincip. Her sammenblandes grovfoder, korn og eventuelt en del af kraftfoderet i en blanding (TMR, Total Mixed Rationfodring), medens resten af kraftfoderet tildeles individuelt via en kraftfoderautomat eller i malkestalden. En nyere undersøgelse viste at 88% af besætningerne med sengebåse anvendte fodring med fuldfoder (Skjøth og Mortensen, 2004). Køernes ædehastighed afhænger dels af fodermidlets karakteristika, dels af koens aktuelle behov, størrelse og rangplacering, samt af konkurrenceforholdene ved foderbordet (Phillips, 2002). Som det fremgår af Tabel 7.1. er ædehastigheden lavere ved strukturrige og formalede fodermidler end ved et pelleteret fodermiddel. Malkekøer der tildeles et energirigt fuldfoder har færre, men længere ædeperioder og optager mere foder pr. ædeperiode end hvis de fodres med et mere energifattigt fuldfoder (Friggens et al., 1998). Tabel 7.1. Ædehastigheden af forskellige fodermidler (Campling og Morgan, 1981; Phillips, 1983). Fodermiddel Optagelseshastighed (g tørstof/ minut) Havrehalm Hø Græsensilage Pelleteret hø Formalet kraftfoder Pelleteret kraftfoder I to danske forsøg blev bl.a. rangordenens indflydelse på optagelsen af henholdsvis restriktivt tildelte roer og ad libitum tildelt græsensilage undersøgt. I undersøgelserne var der én ædeplads (70 cm) pr. ko. Den individuelle roeoptagelse varierede fra 8,5 kg til 20,0 kg, og rangordenen var den faktor, der havde størst indflydelse på den individuelle variation i forhold til vægt og alder. Ædehastigheden varierede fra 0,5 kg roer/minut hos lavtrangerende til 0,61 kg hos de højtrangerende køer (Konggaard og Krohn, 1975). Den individuelle ensilageoptagelse varierede fra 6,1 kg tørstof til 11,3 kg, og også her skyldtes variationen primært rangplaceringen (Krohn og Konggaard, 1976). Olofsson (1999) undersøgte effekten af forskellig konkurrence ved foderbordet. Foderoptagelsen af et ad libitum tildelt 146

148 fuldfoder blev undersøgt med henholdsvis 1 (lav belægning) og 4 (høj) køer pr. foderstation. Den totale foderoptagelse var lidt højere, men ædetiden faldt med 19% og ædehastigheden steg med 27% ved den høje belægning. Samme resultat blev fundet med restriktivt tildelt fuldfoder, her blev ædehastigheden og antallet af ædeperioder blot forøget ganske betydeligt, således at foderoptagelsen forblev ens, men på den halve ædetid for den høje belægning (Olofsson, 2000). Munksgaard et al. (2005) fandt, at ædehastigheden af et fuldfoder steg fra 100 g/minut til henholdsvis 146 g og 170 g, hvis køerne kun havde adgang til foder og til at ligge ned i 15 timer og 12 timer, sammenlignet med 23 timer pr. døgn. Samme forsøg viste desuden, at køer i senlaktationen æder hurtigere end køer først i laktationen. Ved staldfodring er køerne således i stand til at øge ædehastigheden og ændre æderytmen ved stigende konkurrence, og dermed kompensere for en kortere tid ved foderbordet, hvilket er udtryk for et socialt pres, som især kan have velfærdskonsekvenser for små, svage og lavtrangerende dyr (Nielsen et al., 1999). Aggressionsniveauet ved foderbordet øges ved restriktiv tildeling af fodermidler. Ædehastighed og antallet af ædeperioder øges ved restriktiv fodertildeling, reduceret foderbordsplads og begrænsninger i ædetiden med risiko for belastning af især de svage individer i gruppen Afgræsning I en undersøgelse gennemført i danske besætninger i 2003 og 2004 var der 74 % af besætninger der anvendte afgræsning. I 35% af besætningerne kom køerne på græs både dag og nat, medens 38% brugte afgræsning i dagtimerne (daggræsning) og kun ca. 1 % anvendte afgræsning i nattimerne. (Skjøth og Mortensen, 2004). Undersøgelsen viste endvidere, at andelen af besætninger, der anvender afgræsning falder betydeligt med stigende besætningsstørrelse, ved en besætningsstørrelse på over 175 køer var andelen af besætninger med køerne på græs under 50%. Når køer gives muligheden vil de ofte foretrække at opholde sig ude på græs frem for inde (Munksgaard og Krohn, 2004). Køer, som fik valget mellem at ligge inde (dybstrøelse/sengebåse) eller på græs, valgte primært at ligge ude (Krohn og Munksgaard, 1993; Ketelaarde Lauwere et al., 2000). Endvidere fandt Singh et al. (1993), at køer på græs havde en længere liggetid og udførte en større del af drøvtygningen liggende end køer i løsdrift med sengebåse. Det foretrukne opholdsted vil dog sandsynligvis være afhængig af de specifikke forhold i den givne stald samt forholdene på marken herunder f.eks. foder- og græstilbud og vejrforhold. Stærk sol og høje temperaturer kan medføre en belastning, såfremt der ikke er mulighed for at søge skygge, ligesom regn, blæst og kulde kan være belastende (se Kap. 2.2.). Phillips (2002) anfører f.eks., at kvæg nødigt lægger sig ned på vådt græs. Tilsvarende fandt Ketelaar-de Lauwere et al. (2000) den korteste ligge- 147

149 tid på dage med regn. Adgang til skygge under afgræsning kan reducere de negative effekter af varmestress, og resultater fra New Zealand tyder på, at køer selv ved mere moderate temperaturer (gennemsnitlig maksimum temperatur 25,2 o C) vil prioritere skygge frem for ædeadfærd midt på dagen (Kendall et al., 2006). Figur 7.7. Græssende kælvekvier (foto: C.C. Krohn). På græs vil der oftest være mere plads til det enkelte dyr og mindre konkurrence om foder (Fig. 7.7.). Det betyder at aggressionsniveauet sandsynligvis vil være lavere og at lavere rangerende dyr har bedre muligheder for at undvige højere rangerende køer. Wierenga (1984) observerede mere aggressiv adfærd i en sengestald med en sengebås og en ædeplads pr. ko sammenlignet med afgræsning. Tilsvarende fandt O Connell et al. (1989) og Miller og Wood-Gush (1991) et højere aggressionsniveau på stald (løsdrift med sengebåse) end under afgræsning. Kvaliteten af underlaget på græs samt fraværet af fysiske barrierer medfører at køer på græs typisk har nemmere ved at rejse og lægge sig og at hvileadfærd kan udføres mere uhindret (Krohn og Munksgaard, 1993). Køer på græs får typisk mere motion end køer på stald, men det er uvist, om behovet for motion er tilgodeset i sengestalde uden adgang til løbegård eller afgræsning. Når koen græsser bevæger den sig fremad med en hastighed på ca. 2 m/min (Phillips et al., 1999). Hvor langt køerne bevæger sig omkring, når de er på marken vil afhænge af bl.a. græstilbudet. Krohn et al. (1992) fandt at en mindre flok køer i gennemsnit over sommeren gik 2,5 km pr. dag. Mens en nyere undersøgelse viste at køer selv med begrænset adgang til afgræsning gik mellem 5-6 km på marken (Oudshoorn, 2006). Herlin (1994) fandt, at køer i løsdrift med spalter i gangarealerne bevægede sig med mindre fleksibilitet i haser og albueled end køer, som gik på græs. Tilsvarende fandt Haskell et al. (2006) flere 148

150 halte køer og en højere frekvens af hævede forknæ ved nul-græsning sammenlignet med afgræsning i 37 engelske besætninger med løsdriftsstalde, og de konkluderer, at nul-græsning øger risikoen for klov- og benlidelser. Studier i Holland (Frankena et al., 1991; Smits et al., 1992) og Frankrig (Faye og Lescourret, 1989) tyder på, at klovsundheden er bedre hos køer på græs end hos køer på stald. Endvidere fandt Somers (2003; Somers et al., 2005a) en større risiko for de fleste klovlidelser hos køer på stald (løsdrift) sammenlignet med køer på græs. Tilsvarende var risikoen for klovspaltebetændelse mindre, når køerne var på græs sammenlignet med på stald (Somers et al., 2005b). Resultaterne vedrørende effekten af afgræsning på risikoen for digital dermatitis er dog modstridende. Frankena et al. (1991) fandt en positiv effekt og Blowey et al. (2004) fandt en stigning i forekomsten af digital dermatitis fra det laveste niveau i august og frem til marts april måned, der var dog samtidig også sæsonvariation i kælvninger med flest kælvninger i efteråret, hvilket kan have bidraget til resultatet. Somers et al (2003) fandt ingen positiv effekt af afgræsning på digital dermatitis. Holzhauer et al. (2006) fandt en øget risiko for digital dermatitis hos køer, der var på græs mere end 8 timer pr. dag sammenlignet med nulgræsning (odds ratio 1,6), men risikoen for digital dermatitis faldt lidt, når køer med balleforrådnelse havde adgang til afgræsning. Holzhauer et al. (2006) anfører, at de varierende resultater måske kan skyldes at besætninger med klovproblemer i højere grad vælger at anvende afgræsning. I en nyere dansk analyse af afgræsningens betydning for malkekøers sundhed fandt Mortensen og Kjeldsen (2004), at risikoen for behandling for smitsomme klovlidelser (primært klovbrandbylder) (odds ratio 1,44) og mælkefeber var højere ved afgræsning, mens afgræsning hos køer i løsdrift havde en gunstig effekt på behandlingsfrekvensen af pattetråd, løbedrejning og såleknusning. Mortensen og Kjeldsen (2004) fandt endvidere, at afgræsning havde en gunstig effekt på behandlingsfrekvensen for ketose, fordøjelses- og stofskiftelidelser og reproduktionslidelser (brunstproblemer, tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse) hos både køer, der gik i bindestald og løsdrift. Tilsvarende fandt Bruun et al. (2002) at risikoen for børbetændelse var større i besætninger uden afgræsning. Mortensen og Kjeldsen (2004) fandt ingen effekt af afgræsning på behandlingsfrekvensen for mastitis, mens der i andre undersøgelser er fundet en positiv effekt af afgræsning på yversundheden (Wasburn et al., 2002; Goldberg et al., 1992). Risikoen for at ende som taberko er endvidere større i besætninger uden afgræsning (jf. Kap. 5.3.). I systemer med afgræsning vil det ofte være en større udfordring at optimere foderrationens sammensætning på grund af sæsonvariation i græsmængde og -kvalitet, samt variation i græsoptagelsen under skiftende vejrforhold. Det stiller større krav til løbende justering af suppleringsfoderet, både grov- og kraftfoderet. Foderrationens sammensætning har betydning for risikoen for en række produktionssygdomme jævnfør Kap. 4. Der mangler viden om hvordan foderrationens sammensætning mest hensigtsmæssigt styres under afgræsning, især i store besætninger. Græsning eller motion i goldperioden er en anden mulighed, som bruges i 68% af danske kvægbesætninger (Skjøth og Mortensen, 2004). Flere undersøgelser viser, at denne motionsform også kan have en positiv indflydelse på repro- 149

151 duktion og produktionsdata. Lamb et al. (1979, 1981) har i flere forsøg undersøgt effekten af 6 ugers motion i goldperioden. En daglig motionstur på 1,6 km medførte i forhold til ingen motion et mindre antal tilfælde af tilbageholdt efterbyrd og dages kortere tomperiode. I en russisk undersøgelse med 65 Simmental-køer, der blev motioneret 1,5 time dagligt i goldperioden, fandt Nezhdanow (1985) ligeledes en betydelig reduktion i frekvensen af tilbageholdt efterbyrd og sygdomme i forbindelse med kælvning, og i antallet af tomdage. Græsning i goldperioden har imidlertid den begrænsning, at kun køer, der er golde i perioden fra maj til oktober, kan få glæde af denne driftsform. Græsarealerne er ofte placeret sådan i forhold til stalden, at det er nødvendigt med kortere eller længere drivveje. Sådanne drivveje bør altid fremstå tørre, jævne og uden skarpe sten, hvis risikoen for ben- og klovskader skal minimeres. For at kunne opfylde disse krav, er det ofte nødvendigt at etablere specielle veje med en god bund af sten, grus og sand, eventuelt med en øverste belægning af beton eller asfalt (Hansen et al., 2002). I store besætninger kan det være vanskeligt at opretholde gode, stabile drivveje og afstanden til græsmarkerne vil ofte være længere. Det betyder, at køerne skal drives over en længere afstand og dermed kan risikoen for klovskader øges (se Kap. 4.5.), især hvis køerne tvinges til at bevæge sig hurtigt (Hemsworth et al., 1995). Fordele og ulemper ved afgræsning må antages at variere fra besætning til besætning, idet velfærden vil være afhængig af de specifikke forhold såvel i marken som i stalden i den enkelte besætning. Sammenlagt tyder den eksisterende viden dog på, at velfærden generelt vil være bedre ved afgræsning, givet at der tages højde for vejrforhold og hensigtsmæssig udformning af drivveje. Fravær af fysiske barrierer og et ofte mere skridsikkert og eftergiveligt underlag på græs medfører at hvileadfærd typisk kan udføres mere uhindret, hvilket fremmer velfærden. Mere plads og mindre konkurrence om foder må antages at medføre mindre aggression under afgræsning end på stald. Køer på græs får typisk mere motion end køer på stald. Afgræsning kan forbedre reproduktionen og reducere forekomsten af klov- og benlidelser. Dog kan risikoen for smitsomme klovlidelser være øget under afgræsning. Afgræsning eller motion i goldperioden kan have en positiv indflydelse på malkekøers sundhed og reproduktion. Effekten af afgræsning må antages at variere fra besætning til besætning, idet de specifikke forhold i såvel mark som stald i den givne besætning vil være af betydning Malkning Malkestalden Malkestalden udgør det område, hvor køerne opholder sig i forbindelse med de daglige malkninger. Udformningen af malkeområdet kan være meget forskellig afhængig af staldens indretning og valget af malkesystem, men vil typisk bestå af opsamlingsplads, malkeplads og returgang. 150

152 Opsamlingsplads Opsamlingspladsen er det område, hvor køerne opholder sig umiddelbart inden malkningen (Fig. 7.8.). Mindre besætninger har dog ofte ingen egentlig opsamlingsplads. Her benyttes gangarealet mellem to rækker sengebåse, hvilket kan øge forureningen af disse sengebåse. Opsamlingspladsen skal sikre, at der er en jævn og glidende tilgang af nye køer til malkepladsen, således at malkeren ikke skal op fra malkegraven og hente de enkelte køer. Opsamlingspladsen bør have et skridsikkert gulv. Da køer nødigt passerer forhindringer som gulvafløb, vandslanger, ændret gulvbelægning, stærke kontraster mellem lys og skygge, samt stærk modlys, bør sådanne forhold undgås på både gangarealer og opsamlingsplads, hvis kotrafikken skal være jævn og glidende (Grandin, 2000). Opholdstiden på opsamlingspladsen bør være kortest mulig, fordi lang tids ophold på opsamlingspladsen reducerer den højtydende ko s i forvejen sparsomme tid til at æde og hvile (jf. Kap. 6.2.). Pladsbehovet er ikke egentligt undersøgt, men angives at være ca. 1,5 m² pr. ko (Albright og Arave, 1997; Anonym, 2005). Anvendelse af elektriske drivbomme må antages at medføre ubehag, da køer har en betydelig følsomhed overfor elektricitet (Hultgren, 1988; Aneshansley et al., 1992). Malkeplads På malkepladsen malkes koen ved at der manuelt påsættes et malkesæt. Der findes forskellige typer og størrelser af traditionelle malkestalde sildebensstald (Fig. 7.8.), parallelstald, tandemstald og malkekarrusel (Anonym, 2005). Fordelen ved en traditionel malkestald er, at malkeren dagligt har fat i koens yver, samt visuelt kan kontrollere mælken, hvilket giver mulighed for at opdage yverlidelser hurtigt og indlede en behandling. Malkerækkefølgen er mere afhængig af koens aktuelle mælkeydelse end af dyrets rangplacering, sandsynligvis pga. det større mælkepres i yveret hos den højtydende ko (Rathore, 1982). Stefanowska et al. (2000) fandt tydelige tegn på ubehag hos højtydende køer såfremt en malkning undlades eller forsinkes flere timer f.eks. pga. strømsvigt. Malkepladsen kan desuden være udstyret med en krybbe, så det er muligt at tildele kraftfoder individuelt. Kraftfodertildeling i forbindelse med malkningen findes i ca. 50% af besætningerne (Skjøth og Mortensen, 2004) og vil normalt fremme køernes lyst til at komme ind til malkepladsen, men hæmmer til gengæld ofte deres lyst til igen at forlade pladsen (Konggaard og Krohn, 1977). Returgang Returgangen fra malkepladsen bør være kortest mulig, hvilket fremmer tømningen af malkestalden. Alle gange, hvor køerne går på række, skal have en fribredde på 90 cm for de tunge racer og 80 cm for Jersey (Anonym, 2005). Ved drejninger på 90 grader, bør det indvendige hjørne i gangretningen være afrundet for at undgå skader på køerne. Drejninger på 180 grader bør undgås. 151

153 Figur 7.8. Eksempel på en malkestald (2 x 12 sildebensstald) og opsamlingsplads med returgang ude langs væggen (foto: C.C. Krohn). Opholdstiden på opsamlingspladsen bør minimeres for at give koen tid til foderoptagelse og hvile. Anvendelse af elektrisk drivbom må antages at medføre ubehag for køerne. I den traditionelle malkestald har malkeren en god daglig kontrol af såvel yver som mælk. Manglende eller forsinket malkning kan medføre ubehag Automatisk malkning Siden 1998 har der været en markant stigning i antallet af besætninger, der benytter automatiske malke systemer (AMS). Der er i dag ca. 430 besætninger, der benytter AMS, hvilket svarer til at ca. 10% af alle danske malkekøer malkes af AMS og antallet af besætninger med AMS forventes at stige (Rasmussen, 2006). I besætninger med automatisk malkning foregår malkningen i en automatisk malkeenhed hvor rengøring af yver og malkning foretages automatisk uden tilstedeværelse af mennesker. Det automatiske malkesystem (AMS) adskiller sig fra traditionel manuel maskinmalkning ved at koen frivilligt skal komme til malkeenheden 2-3 gange i døgnet for at blive malket i modsætning til det traditionelle system, hvor det er landmanden der styrer malkningen og bestemmer malketidspunktet. Da det automatiske malkesystem består af én malkeenhed for hver ca køer er det nødvendigt, at køerne følger en individuel døgnrytme, hvor malkningerne finder sted spredt over det meste af døgnet. Koens motivation for at opsøge malkerobotten synes primært styret af tildeling af kraftfoder i robotten frem for behov for tømning af yveret (Ketelaar de Lauwere et al., 1999; Prescott et al., 1998b). Det er dog ikke alle køer der frivilligt opsøger malkeenheden tilstrækkelig hyppigt (Ipema og Benders, 1992; Kremer og Ordolff, 1992; Metz- Stefanowska et al., 1992). Det betyder, at nogle køer skal hentes til malkning manuelt. Det er ofte de samme køer, der hver gang hentes til malkning (Devir et al., 1996; Prescott et al., 1998a). For at opnå en effektiv udnyttelse af malkerobotten, hvor der stort set døgnet rundt er en ko i robotten og med henblik på at reducere antallet af køer, der skal hentes til malkning, anvendes udover tildeling af kraftfoder i selve malskjf 152

154 kerobotten en række forskellige systemer til styring af kotrafikken. I praksis arbejdes der med 3 principielt forskellige systemer for kotrafik; fri kotrafik, styret kotrafik og kontrolleret kotrafik. Fri kotrafik tillader altid koen at bevæge sig frit rundt i stalden. Fri kotrafik giver koen maksimal bevægelsesfrihed i staldsystemet, men kan medføre lange malkeintervaller og flere køer som skal hentes til malkning (Harms et al., 2001), og dermed muligvis en øget risiko for mastitis (Svennersten-Sjaunja et al., 2000). Ved styret kotrafik styres kotrafikken ved hjælp af envejslåger, således at koen skal passere malkeenheden for at komme fra hvilearealet til foderarealet eller fra foderarealet til hvilearealet. Styret kotrafik kan medføre flere besøg i malkeenheden og en højere malkefrekvens end fri kotrafik, men også et øget antal afvisninger (Ketalaar-de Lauwere et al., 1998; 2000; Kageyama et al., 2002; Harms et al., 2002; Thune et al., 2002). Hermans et al. (2003) fandt dog ikke en sådan effekt. Men styret kotrafik medfører desuden reduceret ædetid, og færre besøg ved foderbordet og reduceret foderoptagelse (Lind et al., 2000; Ketelaar de Lauwere, 1999; Ketelaaar de Lauwere og Ipema, 2000; Harms et al., 2002; Thune et al., 2002; Hermans et al., 2003). Styret trafik kan desuden medføre øget kødannelse foran robotten på opsamlingspladsen. Metz-Stefanowska et al. (1992) fandt, at det overvejende var højtrangerende køer, der kom frivilligt til malkning, og at de ofte passerede andre køer, der stod i kø ved malkeenheden. Ketelaar-de Lauwere et al. (1996) fandt tilsvarende en sammenhæng mellem rang og frivillige besøg i malkeenheden. Besøgsfrekvensen var ikke forskellig mellem højt- og lavtrangerende køer, men der var forskel på hvornår på døgnet køerne besøgte robotten. De højtrangerende køer besøgte hyppigt automaten midt på dagen, medens de lavtrangerende havde flest besøg om natten. Kontrolleret kotrafik eller som det også nogle gange kaldes: Kotrafik med forselektion, semi-styret kotrafik eller guidet kotrafik. Ved kontrolleret kotrafik passerer koen en selektionsenhed fra hvilearealet, der enten sender den til malkning (hvis det er påkrævet) eller til foderarealet. Der er stadig envejslåger mellem foder- og hvilearealet. Kontrolleret kotrafik giver mindre kødannelse, mindre ventetid for lavtrangerende køer i forbindelse med malkning og samme malkefrekvens som ved styret kotrafik (Thune et al., 2002; Hermans et al., 2003), samt reducerer antallet af afvisninger (Harms og Wendl, 2004). Opsamlingsplads og malkeenhed I malkestalde med automatisk malkning kan opsamlingspladsen være enten permanent med en klar adskillelse til andre områder i stalden eller der kan være låger, som midlertidig kan danne en opsamlingsplads (Fig. 7.9.). Den midlertidige opsamlingsplads bruges, når køer, som ikke er blevet malket, manuelt samles sammen til malkning. Ved automatisk malkning skal køerne have let adgang til malkeenheden. Når koen er kommet ind i enheden skal den kunne stå i en naturlig stilling og gulvfladen skal være af et skridsikkert materiale. Når koen besøger malkeenheden, kan det resultere i 3 forskellige situationer. Vellykket malkebesøg hvis tidsrummet (planlagt afstand fra sidste malkning) er opfyldt, malkes koen og får tildelt kraftfoder. Mislykket besøg hvis påsætning af malkekopper mislykkes 153

155 stoppes kraftfodertildelingen og koen ledes ud af automaten efter indtagelse af en lille portion kraftfoder, uden at malkningen gennemføres. Afvisning hvis tidsrummet fra sidste malkning er for kort, afvises koen og modtager intet kraftfoder eller i nogle fabrikater en lille mængde. (Ketelaar-de Lauwere et al., 1999; 2000) Når dyr udsættes for situationer, der er i modstrid med deres forventninger, kan det medføre frustrationer. Ved automatisk malkning kan sådanne situationer opstå når koen opsøger automaten for at blive malket og få kraftfoder og dette så ikke gennemføres. Flere undersøgelser tyder da også på, at mislykkede besøg og afvisninger kan være en negativ oplevelse og nedsætte frekvensen af senere frivillige automatbesøg (bl.a. Wenzel, 2001). Ketelaar-de Lauwere et al. (1998; 1999; 2000) har således vist, at vellykkede malkebesøg bevirkede en naturlig fordeling af tidsforbruget i forbindelse med foderoptagelse, hvile og malkebesøg, medens mislykkede besøg og afvisninger gav sig udslag i mindre tid til foderoptagelse og hvile. Afvisninger eller mislykkede besøg resulterede i en højere frekvens af urinering og defækering, mere hudplejeadfærd, og samtidig var køerne langsommere til at forlade malkeenheden. Malkeenhed Opsamlingsplads Returgang A B Figur 7.9. Kostald med automatisk malkning. A: Malkeenheden set fra staldsiden med opsamlingsplads og returgang, B: Malkeenheden set fra bagsiden. (foto: C.C.Krohn). Ved automatisk malkning anvendes detektorer til at opdage køer med yverbetændelse. Detektorerne baseres oftest på ændringer i mælkens ledningsevne, hvor yverbetændelse giver en reaktion før det kliniske udbrud er synligt. Disse systemer er dog generelt dårlige til at udpege kronisk inficerede køer (Rasmussen et al., 1998). alene tilbage til stalden. Det kan derfor være mere vanskeligt, at opnå en jævn fordeling af malkninger over døgnet, når afgræsning kombineres med anvendelse af malkerobotter. Et nyligt afsluttet større EU-projekt vedrørende automatisk malkning og afgræsning i henholdsvis Holland, Sverige og Danmark (Krohn, 2004) viste følgende: Automatisk malkning og afgræsning Adfærden under afgræsning er ofte mere synkron end på stald, og køer er ikke tilbøjelige til at forlade flokken og gå Det er muligt med succes at kombinere automatisk malkning med afgræsning. 154

156 Det er en fordel, hvis marken ligger tæt ved stalden, men selv med en afstand på m fra stald til mark kan det lade sig gøre at etablere et velfungerende afgræsningssystem. En selektionsenhed fra stalden og ud til marken kan reducere antallet af køer, der skal hentes. Drikkevandets placering (stald eller mark) har tilsyneladende ingen indflydelse på køernes bevægelse mellem stald og mark. Mængden af suppleringsfoder i stalden havde heller ingen sikker indflydelse på mælkeydelse eller malkefrekvens. Flere forsøgsresultater viste imidlertid, at strategien for tildeling af supplerende foder kan have stor indflydelse på køernes adfærd. Dette er ikke tilbundsgående undersøgt, men flere resultater antyder, at tildeling af suppleringsfoder kan bruges som værktøj til styring af kotrafikken. Malkekøers motivation for at opsøge robotten er primært styret af kraftfodertildeling i robotten. Ved fri kotrafik skal der ofte hentes flere køer til malkning end ved styret- og kontrolleret kotrafik. Lavtrangerende køer kommer ofte til at vente længe på opsamlingspladsen inden de malkes. Mange mislykkede besøg i malkerobotten kan være en negativ oplevelse og nedsætte frekvensen af senere frivillige automatbesøg. Referencer Albright, L.D. & Timmons, M.B., Behaviour of dairy cattle in free stall housing. Trans. A.S.A.E., St. Joseph, Michigan, July/Aug., 27, Albright, J.L. & Arave, C.W., The Behavior of Cattle. CAB International, University Press, Cambrige, UK. 306 pp. Aneshansley, D.J., Gorewit, R.C. & Price, L.R., Cow sensitivity to electricity during milking. J. Dairy Sci. 75, Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 2. udgave Landbrugets Rådgivningscenter. 194 pp. Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 1. udgave Landbrugets Rådgivningscenter. 192 pp. Anonym, Tværfaglig rapport Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. 4. udgave Landbrugets Rådgivningscenter. 138 pp. Benz, B., The importance of soft floors for dairy cattle. Dairy & Beef, 2, Bergsten, C., Effects of conformation and management system on hoof and leg diseases and lameness in dairy cows. Vet. Clin. North America, Food Animal Practice, 17, Blom, J.Y., Forekomst af kliniske klovlidelser hos malkekøer i forskelligt staldmiljø Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København, Blowey, R.W., Green, L.E., Collis, V.J. & Packington, A.J., The effects of season and stage of lactation on lameness in 900 dairy cows. In: Proc. of the 13th Inter. Symp. and 5th Conf. on Lameness in Ruminants Bolinger, D.J., Albright, J.L., Morrow-Tesch, J. Kenyon, S.J. & Cunningham, M.D., The effects of restraint using self-locking stanchions on dairy cows in relation to behaviour, feed intake, physiological parameters, health, and milk yield. J. Dairy Sci. 80, Bruun, J., Ersbøll, A.K. & Alban, L., Risk factors for metritis in Danish dairy cows. Prev. Vet. Med. 54,

157 Buchwald, E., Blom, J.Y., Smedegaard, H.H. & Thysen, I., Klovsundhedens afhængighed af gulvtype og lejetype Beret. Statens Husdyrbrugsforsøg, København Campling, R.C. & Morgan, C.A., Eating behaviour of housed cows a review. Dairy Science Abstracts, 43, Cermak, J., The design of cubicles for British Frisian dairy cows with reference to body weight and dimensions, spatial behaviour and upper leg lameness. In: Wierenga, H.K. & Peterse, D.J. (eds.). Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers, Dordrecht, Chaplin, S.J., Ternet, H.E., Offer, J.E., Logue, D.N. & Knight, C.H., A comparison of hoof lesions and behaviour in pregnant and early lactation heifers at housing. Vet. J., 159, Chaplin, S.J., Tieney, G., Stockwell, C., Logue, D.N. & Kelly, M., An evaluation of mattresses and mats in two dairy units. Appl. Anim. Behav. Sci., 66, CIGR, The design of dairy cow housing. Report of the CIGR working group No. 14. ADAS Bridgets Dairy Research Centre, Farm Building Research Team, Reading, U.K. Colam-Ainsworth, P., Lunn, G.A., Thomas, R.C. & Eddy, R.G., Behaviour of cows in cubicles and its possible relationship with laminitis in replacement dairy heifers. Vet. Rec. 125, Collis, K.A., Vagg, M.J., Gleed, P.T., Copp, C.M. & Samsom, B.F., The effects of reducing manger space on dairy cow behaviour and production. Vet. Rec. 107, Demchuk, M.V., Gavrilets, E.S., Lomakin, A.M. & Ludin, G.I., Condition of cows during compulsory exercise. Zhivotnovodstvo, 9, Devir, S., Noordhuizen, J.P.T.M. & Huijsmans, P.J.M., Validation of a daily automatic routine for dairy robotic milking and concentrates supply. J. Agr. Eng. Res. 64, Devries, T.J., von Keyserlingk, M.A.G. & Weary, D.M., Effect of feeding space on the inter-cow distance, aggression, and feeding behaviour of free-stall housed lactating dairy cows. J. Dairy Sci. 87, Dippel, S., Winckler, C., Weary, D.M. & Tucker, C.B., Influence of overstocking on behaviour and claw haemorrhages in dairy cows. In: Proc. of the 39th International Congress of the ISAE, Japan. 41. Endres, M.I., DeVries, T.J., von Keyserlingk, M.A.G. & Weary, D.M., Short Communication: Effect of Barrier Design on the Behavior of Loose-Housed Lactation Dairy Cows. J. Dairy Sci. 88, Faye, B. & Lescourret, F., Environmental factors associated with lameness in dairy cattle. Prev. Vet. Med., 7, Foldager, J, C.C. Krohn & M.D. Rasmussen, Kvier opstaldet i bindestald eller spaltegulvsboks med og uden sommergræsning. Adfærd, vækst, sundhed og senere mælkeproduktion. Forskningsrapport nr. 10 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 53 pp. Frankena, K., Stassen, E.N., Noordhuizen, J.P., Goelema, J.O., Schipper, J., Smelt, H. & Romkema, H., Prevalence of lameness and risk indicators for dermatitis during pasturing and housing of dairy cattle. In: Proc. Ann. Symp. Soc. Vet. Epidemiol. Prev. Med., London, UK Fregonesi, J.A. & Leaver, J.D., Influence of space allowance and milk yield level on behaviour, performance and health of dairy cows housed in strawyard and cubicle system. Livest. Prod. Sci. 78, Fregonesi, J.A., Tucker, C.B., Weary, D.M. Flower, F.C. & Vittie, T., Effect of rubber flooring in front of feed bunk on the time budgets of dairy cattle. J. Dairy Sci. 87, Friend, T.H., Gwazdauskas, F.C. & Polan, C.E Change in adrenal response from free stall competition. J. Dairy Sci. 62,

158 Friggens, N.C., Nielsen, B.L., Kyriazakis, I., Tolkamp, B.J. & Emmans, G.C., Effects of feeding composition and stage of lactation on the short-term feeding behavior of dairy cows. J. Dairy Sci., 81, Fulwider, W.K. & Palmer, R.W., Effects of stall design and rubber alley mats on cow behavior in freestall barns. The Professional Animal Scientist, 21, Goldberg, J.J., Wildman, E.E., Pamkey, J.W., Kunkel, J.R., Howard, D.B. & Murphy, B.M., The influence of intensively managed rotational grazing, traditional continuous grazing, and confinement housing on bulk tank milk quality and udder health. J. Dairy Sci. 75, Grandin, T., Livestock handling and transport. CABI Publishing, CAB International, Wallingford UK. 449 pp. Haley, D.B., Rushen, J. & de Passillé, A.M., Effects of softer flooring on the behaviour, health and productivity of dairy cows in tie stall housing. In: Proc. of 33rd Inter. Cong. of the Inter. Soc. for Appl. Ethol., Lillehammer, Norway Haley, D.B., de Passillé, A.M. & Rushen, J., Assessing cow comfort: effects of two floor types and two tie stall designs on the behaviour of lactating dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 71, Hansen, K., Strøm, J.S. & Levring, M., Stabilisering af drivveje til køer. Grøn Viden, Husdyrbrug nr. 25, Danmarks Jordbrugs- Forskning, 8 pp. Harms, J., Wendl, G. & Schön, H., Influence of cow traffic on milking and animal behaviour in a robotic milking system. The First North American Conference on Robotic Milking. II, Harms, J., Wendl, G. & Schon, H., Forms of cow traffic in automatic milking systems: effects on milking frequency and on the number of cows to be brought in. Landtechnik, 56, Harms, J. & Wendl, G., Influence of cow traffic on milking and animal behaviour in a robotic milking system. In: Meijering, A., Hogeveen, H. & de Koning, C.J.A.M. (eds.). Automatic Milking. Wageningen Academic, Haskell, M.J., Rennie, L.J., Bowell, V.A., Bell, M.J. & Lawrence, A.B., Housing system, milk production, and zero-grazing effects on lameness and leg injury in dairy cows. J. Dairy Sci. 89, Hattesen, J.R., Freundendahl, A.J. & Jakobsen, I.A., Indretning og funktion af sengebåse. Farmtest Kvæg nr pp. Hemsworth, P.H., Barnett, J.L., Beveridge, L. & Matthews, L.R., The welfare of extensively managed dairy cattle: A review. Appl. Anim. Behav. Sci. 42, Henneberg, U., Munksgaard, L., Kristensen, E.S., Konggaard, S.P. & Østergaard, V., Malkekøers adfærd og produktion ved forskellig belægningsgrad i sengestalde beret. Statens Husdyrbrugsforsøg. 61 pp. Herlin, A.H., Effects of tie-stalls or cubicles on dairy cows in grazing or zero-grazing conditions. Studies on behaviour, locomotion, hygiene, health and performance. Thesis, Dept. of Animal Nutrition, University of Agricultural Sciences, Uppsala, Sweden, 228 pp. Herlin, A.H. & Frank, B., Effects of protective gates at concentrate feed stations on behaviour and production in dairy cows: A brief note. Appl. Anim. Behav. Sci. (in press). Hermans, G.G.N., Ipema, A.H., Stefanowska, J. & Metz, J.H.M., The effect of two traffic situations on the behaviour and performance of cows in an automatic milking system. J. Dairy Sci. 86, Holzhauer, M., Hardenberg, C., Bartels, C.J.M. & Frankena, K., Herd- and cow-level prevalence of digital dermatitis in The Netherlands and associated risk factors. J. Dairy Sci. 89, Hultgren, J., Cows and Electricity. Biological interaction and effects on cow behaviour, health and production of stay voltage, electric cow trainers and high-voltage transmission lines. Rapport Inst. for Husdjurshygien, SLU, 27,

159 Huzzey, J.M., DeVries, T.J., Valois, P. & von Keyserlingk, M.A.G., Stocking density and feed barrier design affect the feeding and social behaviour of dairy cattle. J. Dairy Sci. 89, Ingvartsen, K.L. & Kristensen, V.F., Regulering af foderoptagelsen. In: Hvelplund, T. & Nørgaard, P. (eds.). Kvægets ernæring og fysiologi, Bind 1 Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJF Rapport nr. 53, Ipema, A.H. & Benders, E., Production, duration of machine-milking and teat quality of dairy cows milked 2, 3 or 4 times daily with variable intervals. Proceedings of the International Symposium on Prospects for Automatic Milking, Wageningen, Netherlands, EAAP, Publication No. 65, Irish, W.W. & Martin, R.O., Design consideration for free stalls. Dairy Housing II. Proc. of second Nat. Dairy Housing Conf., March 14-16, Madison, Wisconsin. ASAE SP 4-83, Jungbluth, T., Benz, B. & Wandel, H., Soft walking areas in loose housing systems for dairy cows. Proceeding of the Fifth International dairy housing Conference January 2003 (Fort Worth Texas, USA), pp Kageyama, A., Murakami, A., Saito, T., Kawakami, H., Morita, S. & Hoshiba, S., The effect of cow traffic of free-stall housing with an automatic milking system on eating behaviour of milking cows. J. of Rakuno Gakuen University, Natural Science, 28, Katainen, A., Norring, M., Manninen, E., Laine, J., Orva, T., Kuoppala, K. & Saloniemi, H., Competitive behaviour of dairy cows at a concentrate self-feeder. Acta Agric. Scand. Section A. 55, Kempkens, K. & Boxberger, J., Locomotion of cattle in loose housing systems. In: Wierenga, H.K. & Peterse, D.J. (eds.). Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers, Dordrecht, Kendall, P.E., Nielsen, P.P., Webster, J.R., Verkerk, G.A., Littlejohn, R.P. & Mathews, L.R., The effects of providing shade to lactating dairy cows in a temperate climate. Livest. Sci. 103, Ketelaar-de Lauwere, C.C., Devir, S. & Metz, J.H.M., The influence of social hierarchy on time budget of cows and their visits to an automatic milking system. Appl. Anim. Behav. Sci. 49, Ketelaar-de Lauwere, C.C., Hendriks, M.M.W.B., Metz, J.H.M. & Schouten, W.G.P., Behaviour of dairy cows under free and forced cow traffic in a simulated automatic milking environment. Appl. Anim. Behav. Sci. 56, Ketelaar-de Lauwere, C.C., Hendriks, M.M.W.B., Zondag, J., Ipema, A.H.,Metz, J.H.M. & Noordhuizen, J.P.T.M., Influence of routing treatments on cows visits to an automatic milking system, their time budget and other behaviour. Acta Agr. Scand. A. Anim. Sci. 50, Ketelaar-de Lauwere, C.C., Ipema, A.H., Lokhorst, C., Metz, J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M., Schouten, W.G.P. & Smits, A.C., Effect of sward height and distance between pasture and barn on cows visits to an automatic milking system and other behaviour. Livest. Prod. Sci. 65, Ketelaar-de Lauwere, C.C., Ipema, A.H., Metz, J.H.M., Noordhuizen, J.P.T.M. & Schouten, W.G.P., The influence of the accessibility of concentrate on the behaviour of cows milked in an automatic milking system. Neth. J. Agr. Sci. 47, Konggard, S.P. & Krohn, C.C., Undersøgelser over foderoptagelse og social adfærd hos gruppefodrede køer i løsdrift. 1. Faktorer der påvirker den individuelle roeoptagelse ved restriktiv tildeling Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 25 pp. Konggaard, S.P. & Krohn, C.C., Kraftfodertildeling i malkestald kontra på gruppebasis ved foderbord Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 4 pp. Konggaard, S.P. & Krohn, C.C., Anvendelse af kraftfoderautomater til køer i løsdrift Meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. 4 pp. 158

160 Kremer, J.H. & Ordolff, D., Experiences with continuous robot milking with regard to milk yield, milk composition and behaviour of cows. In: Proceedings of the International Symposium on Prospects for Automatic Milking, Wageningen, Netherlands, EAAP Publication No. 65, Krohn, C.C. (ed.), Automatic milking and grazing. Grazing strategies and their effect on animal welfare and system performance. Report produced within the EU project "Implications of the introduction of automatic milking on dairy farms (QLK ) as part of the EU-program 'Quality of Life Management of Living Resources', 56 pp. Krohn, C.C. & Konggaard, S.P., Undersøgelser over foderoptagelse og social adfærd hos gruppefodrede køer i løsdrift. II. Faktorer der påvirker den individuelle optagelse af græsensilage ved ad libitum tildeling Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 26 pp. Krohn, C.C. & Konggaard, Behaviour, production and welfare in relation to animal density for dairy cows in loose housing. In: Andersen, B., Petersen, P.H., Østergaard, V. og Jensen, B. Cattle production research. Danish status and perspectives. Landhusholdningsselskabets Forlag, Copenhagen, Krohn, C.C., Munksgaard, L. & Jonasen, B., Behaviour of dairy cows kept in extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environment. 1. Experimental procedure, facilities, time budgets - diurnal and seasonal conditions. Appl. Anim. Behav. Sci. 34, Krohn, C.C. & Munksgaard, L., Behaviour of dairy cows kept in extensive (loose housing/pasture) or intensive (tie stall) environments. II. Lying and lying-down behaviour. Appl. Anim. Behav. Sci. 37, Lamb, R.C., Anderson, M.J. & Walters, J.L., Forced walking prepartum for dairy cows of different age. J. Dairy Sci., 64, Lamb, R.C., Barker, B., Anderson, M.J. & Walters, J.L., Effects of forced exercise on two-years-old Holstein heifers. J. Dairy Sci. 62, Lind, O., Ipema, A.H., de Koning, C. Mottram, T.T. & Hermann, H.J., Automatic milking: reality, challenges and opportunities. Robot milking: Proc. Inter. Symp. in Lelystad, August, The Netherlands, Manninen, E., de Passillé, A.M., Rushen, J., Norring, M. & Saloniemi, H., Preferences og dairy cows kept in unheated buildings for different kind og cubicle flooring. Appl. Anim. Behav. Sci. 75, Metz, J.H.M. & Mekking, P., Crowding phenomena in dairy cows as related to available ilding space in a cubicle housing system. Appl. Anim. Behav. Sci. 12, Metz-Stefanowska, J., Huijsmans, P.J.M., Hogewerf, P.H., Ipema, A.H. & Keen, A., Behaviour of cows before, during and after milking with an automatic milking system. In: Proceedings of the International Symposium on Prospects for Automatic Milking, Wageningen, Netherlands, EAAP Publication No. 65, Miller, K. & Wood-Gush, D.G.M., Some effects of housing on the social behaviour of dairy cows. Anim. Prod. 53, Mortensen, B.Ø. & Kjeldsen, A.M., Afgræsningens betydning for danske malkekøers sundhed. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, KvægInfo nr , 6 pp. Munksgaard, L. & Krohn, C.C., Koens nærmiljø, Adfærd og trykpåvirkninger i relation til udformning af foderbord og bindseltype Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, 31 pp. Munksgaard, L. & Krohn, C.C., Combination of automatic milking and grazing taking the cows' behaviour into consideration. In: Automatic milking and grazing. Grazing strategies and their effect on animal welfare and system performance. Report produced within the EU project "Implications of the introduction of automatic milking on dairy farms (QLK ) as part of the EUprogram 'Quality of Life Management of Liv- 159

161 ing Resources', Munksgaard, L., Jensen M.B., Pedersen, L.J., Hansen, S.W. & Matthews, L., Quantifying behavioural priorities effects of time constraints on behaviour of dairy cows, Bos taurus. Appl. Anim. Behav. Sci. 92, Nezhdanov, A.G., Exercise and teasing as measures to prevent infertility in cows. Veterinariya, Moscow, USSR, 7, 52. Nielsen, B.L., On the interpretation of feeding behaviour measures and the use of feeding rate as an indicator of social constraint. Appl. Anim. Behav. Sci. 63, O Connell, J., Giller, P.S. & Meaney, W., A comparison of dairy cattle behavioural patterns at pasture and during confinement. Irish J. Agri. Research, 28, O Connell, J.M. & Meaney, W.J., Comparison of shredded newspaper and sawdust as bedding for dairy cows: Behavioural, clinical and economic parameters. Irish Vet. J. 50, Oudshoorn, F Personlig Meddelelse. Olofsson, J., Feed availability and its effects on intake, production and behaviour in dairy cows. Thesis. Swedish University of Agricultural Sciences. Acta Universitatis Agriculturae Sueciae. Agraria, 221 pp. Olofsson, J., Competition for total mixed diets fed for ad libitum intake using one or four cows per feeding station. J. Dairy Sci. 82, Phillips, C.J.C., Conserved forage as a buffer feed for dairy cows. Ph.D. thesis, University of Glasgow. Phillips, C.J.C., Cattle Behaviour and Welfare. Second Edition. Blackwell Publishing Company, Oxford, UK. 264 pp. Phillips, C.J.C., Youssef, M.Y.I., Chiy, P.C. & Arney, D.R., Sodium chloride supplements increase the salt appetite and reduce sterotypies in confined cattle. Anim. Sci. 68, Phillips, C.J.C. & Morris, I.D., The locomotion of dairy cows on concrete floors that are dry, wet or covered with a slurry of excreta. J Dairy Sci. 83, Phillips, C.J.C. & Morris, I.D., The Locomotion of dairy cows on floor surfaces with different frictional properties. J. Dairy Sci. 84, Phillips, C.J.C. & Morris, I.D., The ability of cattle to distinguish between, and their preference for, floors with different levels of friction, and their avoidance of floors contaminated with excreta. Anim. Welfare, 11, Prescoott, N.B., Mottram, T.T. & Webster, A.J.F., 1998a. Effect of food type and locomotion on the attendance to an automatic milking system by dairy cows and the effect of feeding during milking on their behaviour and milking characteristics. Anim. Sci. 67, Prescoott, N.B., Mottram, T.T. & Webster, A.J.F., 1998b. Relative motivations of dairy cows to be milked or fed in a Y-maze and an automatic milking system. Appl. Anim. Behav. Sci. 57, Rasmussen, J.B., Cirka 100 nye kostalde i Info Byggeri og Teknik. Nr Dansk Landbrugsrådgivning, Rasmussen, J.B., Gårde med automatisk malkning i Danmark og Norden. Landbrugsinfo. AMS, Rasmussen, M.D., Personlig meddelelse. Rasmussen, M.D., Sloth, K.H. & Løvendahl, P., Ledningsevne og mastitis. MastitisNyt 2/98, 1-4. Rathore, A.K., Order of cow entry at milking and its relationships with milk yield and consistency of the order. Appl. Anim. Etho., 8, Rom, B., Koens nærmiljø. 42. Beretn. fra Statens Jordbrugstekniske Forsøg, Bygholm. 59 pp. Singh, S.S., Behaviour of first lactation and adult dairy cows while housed and at pas- 160

162 ture and its relationship with sole lesions. Vet. Rec. 133, Skjøth, F Personlig Meddelelse. Skjøth, F. & Mortensen, B.Ø., Afgræsning. Landbrugscentret for Kvæg. Landbrugsinfo, Tal om kvæg, Produktionssystemer, , Smits, M.J.C., Frankena, K., Metz, J.H.M. & Noordhuizen, J.P.T.M., Prevalence of digital disorders in zero-grazing dairy cows. Livest. Prod. Sci. 32, Somers, J., Claw disorders and disturbed locomotion in dairy cows: the effect of floor systems and implications for animal welfare. Ph.D. thesis, Utrecht University, The Netherlands, 143 pp. Somers, J.G.C.J., Frankena, K., Noordhuizen- Stassen, E.N. & Metz, J.H.M., Prevalence of claw disorders in Dutch dairy cows exposed to several floor systems. J. Dairy Sci. 86, Somers, J.G.C.J., Frankena, K, Noordhuizen- Strassen, E.N. & Metz, J.H.M., 2005a. Risk factors for digital dermatitis in dairy cows kept in cubicle houses in The Netherlands. Prev. Vet. Med. 71, Somers, J.G.C.J., Frankena, K., Noordhuizen- Stassen, E.N. & Metz, J.H.M., 2005b. Risk factors for interdigital dermatitis and heel erosion in dairy cows kept in cubicle houses in The Nederlands. Prev. Vet. Med. 71, Stefanowska, J., Plavsic, M., Ipema, A.H. & Hendriks, M.M.W.B., The effect of omitted milking on the behaviour of cows in the context of cluster attachment failure during automatic milking. Appl. Anim. Behav. Sci. 67, Svennersten-Sjaunja, K., Berglund, I & Pettersson, G., The milking process in an automatic milking system, evaluation of milk yield, teat condition and udder health. In: Hogeveen, H. & Meijering, A. (eds.). Proceedings of the international symposium on robotic milking. Wageningen, The Nederlands, Telezhenko, E. & Bergsten, C., Influence of floor type on the locomotion of dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 93, Thune, R., Berggren, A.M., Gravas, L. & Wiktorsson, H., Barn layout and cow traffic to optimise the capacity of an automatic milking system. First North American conference on robotic milking, Toronto, Canada, II, Thysen, I., Blom, J.Y. & Nielsen, K., Klovog benlidelser, reproduktionssygdomme samt fordøjelses- og stofskiftesygdomme hos malkekøer ved forskellig staldtype og staldindretning Beret. Statens husdyrbrugsforsøg, København Thysen, I., Buchwald, E., Blom, J.Y. & Smedegaard, H.H., Staldtypens og staldindretningens betydning for klovsundheden hos malkekoen Beret, Statens Husdyrbrugsforsøg, København p. Tretevich, V. & Fedoruk, R., Effect of exercise on milk yield of cows. Myasnoe Skotovodstvo, 5, Tucker, C.B. & Weary, D.M., Cow comfort and stall design. Adv. Dairy Tech. 13, Tucker, C.B. & Weary, D.M., Neck rails: Raising the bar for cow comfort. The University of British Columbia dairy education and research centre, Vol 3, No. 1. Tucker, C.B., Weary, D.M. & Fraser, D., Effects of three types of free-stall surfaces on preferences and stall usage by dairy cows. J. Dairy Sci. 86, Tucker, C.B., Weary, D.M. & Fraser, D., Free-stall Dimensions: Effects on preference and stall usage. J. Dairy Sci. 87, Tucker, C.B., Weary, D.M., de Passillé, A.M., Campbell, B. & Rushen, J., Flooring in front of feed bunk affects feeding behaviour and use of freestalls by dairy cows. J. Dairy Sci. 89, Van der Tol, P.P.J., Metz, J.H.M., Noordhuizen, E.N., Back, W., Braam, C.R. & Weijs, W.A., Frictional forces required for unre- 161

163 strained locomotion in dairy cattle. J. Dairy Sci. 88, Vanegas, J., Overton, M., Berry, S.L. & Sischo, W.M Effect of rubber Flooring on claw health in lactating dairy cows housed in freestall barns. J. Dairy Sci. 89, Veissier, I., Capdeville, J. & Delval, E., Cubicle housing systems for cattle: Comfort of dairy cows depends on cubicle adjustment. J. Anim. Sci. 82, Vokey, F.J., Guard, C.L., Erb, H.N. & Galton, D.M., Effects of alley and stall surfaces on indices of clow and leg health in dairy cattle housed in a free-stall barn. J. Dairy Sci. 84, Washburn, S.P., White, S.L., Green, Jr. J.T., & Benson, G.A., Reproduction, mastitis, and body condition of seasonally calved Holstein and Jersey cows in confinement or pasture systems. J. Dairy Sci. 85, Weary, D.M. & Taszkun, I., Hock lesions and free-stall design. J. Dairy Sci., 83, Wechsler, B., Schaub, J., Friedli, K. & Hauser, R., Behaviour and leg injuries in dairy cows kept in cubicle systems with straw bedding or soft lying mats. Appl. Anim. Behave. Sci., 69, Wenzel, C., Initial ethological improvements for the management of cows milked by an automatic milking system. Tierarztl. Umschau, 56, Wierenga, H.K., The effect of reduced space in cubicle stalls on dairy cows. Int. Symp. on Appl. Ethol August, Gödölle. Wierenga, H.K., The influence of the space for walking and lying in a cubicle system on the behaviour of dairy cattle. In: Baxter, S.H., Baxter, M.R. & MacCormack, J.A.C. (eds.). Farm Animal Housing and Welfare, CECseminar, Martinus Nijhoff, Dordrecht, Wierenga, H.K., The social behaviour of dairy cows: some differences between pasture and cubicle system. In: Unshelm, J., van Putten, G. & Zeeb, K. (eds.). Proc. int. congr. appl. etho., Kiel, KTBL-Schrift, Darmstadt, Wierenga, H.K Behaviour of dairy cows under modern housing and management. Thesis. Agricultural University, Wageningen. 173 pp. Winckler, C., Tucker, C.B. & Weary, D., Effects of stall availability on time budgets and agonistic interactions in dairy cattle. Proc. of the 37th international congress of the ISAE. Abano Terme, Italy Zeeb, K., Locomotion and space structure in six cattle units. In: Baxter, S.H., Baxter, M.R. & MacCormack, J.A.D (eds.). Farm animal housing and welfare, CEC seminar, Aberdeen, Scotland, Zeeb, K., The influence of the housing system on locomotory activities. In: Wierenga, H.K. & Peterse, D.J. (eds.). Cattle housing systems, lameness and behaviour. Martinus Nijhoff Publishers, Dordrecht, Zhekov, N.F., Exercise and sexual functions in cows. Veterinariya, Moscow, USSR, No. 9,

164 8. Kælvning og den spæde kalv Margit Bak Jensen og Christine Maria Røntved Anvendelse af fælles kælvningsbokse er i stigende grad blevet populært og en dansk opgørelse fra 2004 baseret på besætninger viste, at 28% af besætningerne havde enkelt kælvningsbokse, 27% fælles kælvningsbokse, mens køerne i 11% af besætningerne kælvede i bindestalden og køerne i 10% af besætningerne kælvede i løsdrift med andre køer og kvier (Skjøth og Mortensen, 2004). For de resterende 24% af besætningerne er kælvningsforholdene uoplyste. Undersøgelsen viste endvidere, at 43% af køerne i løsdrift kælvede i en fælles kælvningsboks. Kun 38% kælvede i enkelt kælvningsboks, mens 18% slet ikke blev skilt fra flokken og kælvede i løsdriftsstalden (Marstal, 2004). Det har ikke været muligt at indhente oplysninger om hvor mange besætninger, der har det anbefalede antal kælvningsbokse. Der findes ikke nogen nyere opgørelse over hvornår efter kælvning ko og kalv adskilles i danske besætninger, men formentlig sker det i de fleste besætninger inden for 24 timer efter kælvning, hvilket er i kontrast til den naturlige situation, hvor kalvene ofte dier koen i mere end 6 måneder (se Kap. 2). I relation til koens velfærd omkring kælvning og den spæde kalvs velfærd under produktionsforhold er der to aktuelle spørgsmål (1) skal koen kælve i enkeltboks eller i fællesboks med andre kælvende køer, og (2) hvor længe skal ko og kalv gå sammen efter kælvning? 8.1. Enkelt kontra fælles kælvningsboks Anvendelse af fælles kælvningsboks indebærer en række problemer. Der er en øget risiko for, at kalven ikke får den livsvigtige råmælk. Da køer er maternelt motiverede op til 24 timer før de selv kælver, er der ved kælvning i fælles kælvningsboks risiko for, at køer, der endnu ikke har kælvet, vil lade fremmede kalve die (Edwards, 1983). Dermed er der også en stor risiko for, at den første råmælk er væk, når koens egen kalv bliver født. Ved kælvning i fællesboks havde hhv. 25% af kalvene (Illman og Spinka, 1993) og 33% af kalvene (Edwards, 1983) diet andre køer end deres mor, og i sidstnævnte undersøgelse havde 10% af kalvene ikke diet deres mor, men kun diet andre køer. I én undersøgelse havde 66% af de køer, der gav die til andre kalve end deres egen, endnu ikke selv kælvet, mens 15% gjorde det indenfor 6 timer efter at de havde kælvet (Edwards, 1983). Endelig fandt Illman og Spinka (1993) at de køer, der gav die til andre kalve end deres egen, alle var inden for 8 timer af kælvning. Under naturlige forhold isolerer koen sig fra flokken umiddelbart før den skal kælve og også under produktionsforhold vil koen isolere sig fra flokken og kælve i skjul, hvis den har mulighed for det (se Kap. 2). For de køer, der ikke formår at beholde deres kalve for sig selv, må kælvning i fælles kælvningsboks formodes at udgøre en særlig belastning. Køer er mest interesserede i 163

165 nyfødte kalve (Kiley-Worthington og de la Plain, 1983) og ældre køer udviser mere maternel adfærd (Edwards og Broom, 1982). Specielt for en førstekalvsko kan det være svært at forhindre ældre køer i at adoptere deres kalv, dels pga. manglende erfaring i yngelpleje og dels pga. lav social status. Endelig bliver køer meget rastløse op til kælvningen (Huzzey et al., 2005; Owens et al., 1985) og har derfor brug for god plads. Ved kælvning i fælles kælvningsboks er der risiko for, at andre køer med nyfødte kalve forstyrres af en kælvende ko. Figur 8.1. Anvendelse af fælles kælvningsboks er uheldigt, fordi andre kalve kan have drukket koens råmælk, når hendes egen kalv fødes, og fordi risikoen for smitte med sygdomsfremkaldende patogener er høj (foto: Kvægbrugets Forsøgscenter). Kælvning i fælles kælvningsboks, eller i løsdriftsstalden, indebærer også problemer på grund af risiko for smitte med sygdomsfremkaldende patogener. Danske undersøgelser viser, at op til 80% af malkekvægsbesætningerne er inficeret med Paratuberkulose og 18% med den zoonotiske bakterie Salmonella Dublin. I besætningen er det ofte kun et mindre antal af køerne (<15%), der er smittet, men dette kan stige, hvis besætningen ikke saneres for de to bakterier (Nielsen og Nielsen, 2005). Ved sanering for Salmonella Dublin og Paratuberkulose anbefales brug af enkelt kælvningsboks, hvor smittede køer holdes adskilt fra ikke smittede køer ved brug af minimum to kælvningsbokse. (Nielsen og Nielsen, 2005). Kælvning i enkelt kælvningsboks sikrer den bedste velfærd omkring kælvning, både for ko og kalv. Kælvning i fælles kælvningsboks, eller kælvning i løsdriftsstalden, kan medføre problemer pga. forstyrrelser fra andre køer, manglende råmælk til de nyfødte kalve, samt øget risiko for smitte med sygdomsfremkaldende patogener Adskillelsestidspunkt mellem ko og kalv Under produktionsforhold er der fundet mange positive virkninger for kalven, ved at kalv og ko går sammen i kælvningsboks den første tid (1-4 dage) efter kælvning. Koen slikker kalven ren, 164

166 hvilket stimulerer kalven. Således var kalve, der blev hos koen i en kælvningsboks, hurtigere til at rejse sig op (Jonasen og Krohn, 1991; Lidfors, 1996), til at afsætte gødning og urin (Metz og Metz, 1986) og til at udføre bevægeleg (Dybkjær, 1988) end kalve, der blev flyttet til enkeltboks umiddelbart efter fødsel. Selve adskillelsen mellem ko og kalv kan imidlertid udgøre en belastning, når ko og kalv har bundet sig til hinanden. Etableringen af en binding mellem ko og kalv begynder umiddelbart efter kælvning. Eksempelvis fandt Hudson og Mullord (1977) at 5 minutters kontakt mellem ko og kalv var tilstrækkeligt til, at koen op til 5 timer efter adskillelse opsøgte sin kalv og lod den die. Ligeledes har det vist sig, at kalvene kan genkende deres moders kald efter 24 timer sammen med hende (Marchant- Forde et al., 2002). Spørgsmålet er derfor, om selve adskillelsen er mere belastende, jo længere tid ko og kalv har gået sammen. Kontakt mellem ko og kalv medfører en risiko for smitte med sygdomsfremkaldende patogener fra ko til kalv, og hvis besætningen f.eks. er inficeret med Paratuberkulose er det i forbindelse med en sanering nødvendigt, at kalve fra smittede køer fjernes fra kælvningsboksen umiddelbart efter fødsel (Nielsen og Nielsen, 2005) Adfærdsmæssig reaktion på adskillelse I en række forsøg har man undersøgt virkning af tidspunkt for adskillelse mellem ko og kalv inden for de første 14 dage efter kælvning. Som tegn på belastning ved adskillelse er registreret adfærd, der indikerer, at ko og kalv forsøger at blive genforenet, som eksempelvis vokalisering (ko og kalv kalder på hinanden), det at stå med hovedet ud af boksen, samt øget aktivitet og andre tegn på uro. Weary og Chua (2000) adskilte ko og kalv enten 6 timer, 1 døgn eller 4 døgn efter kælvning og registrerede reaktionerne på adskillelse gennem de første 21 timer efter adskillelse. Resultaterne viste, at koen reagerede stærkere på adskillelse efter 4 døgn end efter 1 døgn eller 6 timer sammen med kalven, idet koen vokaliserede flere gange og højere. Kalvene stod mere med hovedet ud af boksen, bevægede sig rundt og stod mere op, når de blev adskilt efter 4 døgn sammen med koen. En dansk undersøgelse adskilte ko og kalv 5 dage efter kælvning og fandt ligeledes, at køerne vokaliserede mere det første døgn efter adskillelse end efterfølgende døgn (Krohn et al., 1990a), mens kalvene reagerede ved at ligge mere med hovedet rejst efter flytning til enkeltboks (Jonasen og Krohn, 1991). Flower og Weary (2001) adskilte ko og kalv 1 døgn eller 14 døgn efter kælvning og så på reaktionerne op til 24 timer efter adskillelse. De fandt, at køerne vokaliserede mere og var mere urolige og, at kalvene stod mere med hovedet ud af boksen og var mere urolige, når adskillelsen skete efter 14 døgn sammen end efter 1 døgn sammen. Hopster et al. (1995) fandt ikke nogen nævneværdig virkning af adskillelse, men det kan tilskrives, at de kun observerede de første 15 minutter efter adskillelse, mens Weary og Chua (2000) og Flower og Weary (2001) rapporterede, at reaktioner på adskillelse var kraftigst flere timer efter adskillelse. De undersøgelser, der foreligger, har set på adskillelse enten ved kælvning, 6 timer efter kælvning, samt 1, 4 eller 14 døgn efter kælvning og resultaterne tyder på, at selve adskillelsen er mere belastende jo længere tid ko og kalv har gået sammen ud over det første døgn, mens der 165

167 ikke blev fundet nogen forskel mellem 6 timers og 1 døgns kontakt. Det er dog uklart, hvornår det øgede respons på adskillelse indtræder i løbet af perioden 1 til 4 døgn efter kælvning Mælkeoptagelse Kalvene, der går hos koen, har mulighed for at optage mælk flere gange i døgnet og de optager typisk betydelig mere mælk end den mængde, kalve oftest får tildelt af spand, efter de er taget fra koen. I flere undersøgelser er der således fundet en positiv virkning på tilvæksten af den højere mælkeoptagelse blandt kalve, der har gået hos koen i en længere periode. Eksempelvis opnåede kalve, der gik med koen i en 14-dages periode en højere vægt både efter de 14 dage med koen (60 vs. 47 kg) og ved 4 ugers alder (69 vs. 55 kg) sammenlignet med kalve, der blev flyttet til en enkeltboks 24 timer efter fødsel og tildelt en mælkemængde svarende til 10% af kropsvægten (Flower og Weary, 2001). Ligeledes fandt Metz (1987), at den højere mælkeoptagelse, der var forbundet med, at kalven gik ved koen i 10 dage, frem for adskillelse umiddelbart efter kælvning, bevirkede en øget tilvækst helt op til 9 ugers alderen. Weary og Chua (2000) fandt imidlertid ingen virkning på tilvæksten af 4 døgn hos koen, men få dage hos koen kan påvirke immuniteten. Der er således fundet en positiv virkning af at die moderen på absorption af antistoffer, hvilket er blevet tilskrevet koens tilstedeværelse (Selman et al., 1971) og indholdsstoffer i den helt friske råmælk (Stott et al., 1979). I en finsk undersøgelse fandt man, at kalve, der diede hos koen de første 5 dage, havde diarré i en kortere periode end fravænnede mælkefodrede kalve, der kun fik tildelt råmælk det første døgn (Rajala og Castrén, 1995). Det, at kalvene dier mælk, reducerer koens ydelse til malkemaskinen, men efter at kalven var taget fra enten 10 dage (Metz, 1987) eller 14 dage efter kælvning, (Flower og Weary, 2001) sås ingen forskel i mælkeydelse sammenlignet med køer, der ikke havde givet die. Krohn et al. (1990b) rapporterede problemer med mælkenedlægning til maskine hos køer, der blev diet af kalve indtil 6-8 uger efter kælvning. Dette problem nævnes imidlertid ikke af hverken Flower og Weary (2001) eller Metz (1987), der havde ladet kalvene gå med koen i dage og malkede koen to-tre gange dagligt i samme periode Dyr-menneske relationer Når kalvene går med koen bliver de ikke håndteret så ofte af mennesker. Der er derfor bekymring for, at sen adskillelse fra koen kan betyde, at kalvene bliver sværere at håndtere som kvier og køer. Kalve, der havde gået med koen de første 4 døgn efter fødsel, var mindre tilbøjelige til at opsøge mennesker ved efterfølgende håndteringstest helt op til måneders alderen (Krohn et al., 1999), men som køer var disse dyr imidlertid ikke sværere at håndtere eller at malke, end dyr der var taget fra koen ved fødsel (Mogensen et al., 1999). En senere undersøgelse har vist, at koens tilstedeværelse hos kalven mindsker virkningen af menneskelig håndtering, men undersøgelsen viste også, at man ved at håndtere kalvene, der var adskilt fra koen ved 4 dages alder, gennem 4 dage efter adskillelsen kunne opnå samme positive virkning på senere håndterbarhed, som håndtering af kalvene gennem fire dage umiddelbart efter fødsel. Det, at kalven har gået sammen med koen i 4 dage, mindsker således ikke virkningen af menneskelig håndtering senere hen (Krohn et al., 2003). 166

168 Socialadfærd Kalve, der havde gået med koen de første 14 dage, var mere socialt aktive overfor jævnaldrende kalve under en social adfærdstest ved 6 ugers alder end kalve, der var flyttet til enkeltboks 1 døgn efter fødsel (Flower og Weary, 2001). Endvidere er fundet, at selve koens tilstedeværelse kan have en positiv virkning på kalvens tilvækst. Blandt kalve, der alle havde adgang til mælk ad libitum, havde de kalve der havde gået sammen med koen de første 5 dage efter fødsel, en højere daglig tilvækst (uanset om de kunne die koen eller var forhindret i det vha. yvernet) sammenlignet med kalve, der var fjernet fra koen ved fødslen og flyttet til enkeltboks (Krohn et al., 1999). Tilsvarende er der fundet positive virkninger på foderoptagelse og socialadfærd af tidlig social kontakt med jævnaldrende kalve, mens isolation udgør en belastning for dyrene (se Kap. 3 og 9). Det tyder på, at der er positiv virkning af tidlig social kontakt og at både kontakt med koen og kontakt med jævnaldrende kalve har en positiv virkning. I de før refererede undersøgelser, der har set på belastning ved adskillelse fra koen, er kalvene blevet flyttet til en enkeltboks. Muligvis udgør det at blive adskilt fra koen en mindre belastning, hvis kalvene efter adskillelsen har social kontakt med jævnaldrende kalve og opstaldes f.eks. i par eller i små grupper. Virkning af adskillelsestidspunkt fra koen bør derfor i fremtidige undersøgelser ses i sammenhæng med hvilken type opstaldning, kalvene flyttes til, og spørgsmålet om de negative virkninger ved tidlig adskillelse fra koen bør ses i forhold til, om kalve i stedet får social kontakt med jævnaldrende kalve. Tidlig kontakt med koen har positive virkninger på kalvens tilvækst, sundhed og senere sociale reaktioner Disse positive virkninger er fundet når ko og kalv har haft kontakt ud over 4 døgn, mens en umiddelbar positiv virkning på kalvenes aktivitet er fundet ved kontakt de første 6 til 24 timer. Belastningen ved adskillelse ser ud til at stige jo længere tid ko og kalv går sammen ud over det første døgn efter kælvning, men der savnes undersøgelser, der mere præcist belyser, hvornår det øgede respons på adskillelse indtræder. Der savnes ligeledes undersøgelser, der belyser hvorvidt den øgede belastning ved sen adskillelse opvejes af de positive virkninger Råmælkstildeling Råmælkens betydning Kalve fødes uden antistoffer (immunglobuliner), dvs. uden specifik immunitet imod de sygdomsfremkaldende organismer og toksiner, der findes i besætningen. Dette skyldes, at forbindelsen mellem kvægets livmoder (bør) og moderkage ikke tillader passage af antistoffer, og kalven er derfor afhængig af tilførsel af antistoffer fra råmælken (Larson et al., 1980; Pastoret et al., 1998). Den første mælk, der udmalkes efter kælvningen (råmælken eller kolostrum), har et højt indhold af antistoffer, men antistofindholdet i mælken falder ved efterfølgende malkninger (Stott et al., 1981). Ligeledes falder antistofindholdet i råmælken, hvis den første malkning udsættes (Kruse, 1969; Moore et al., 167

169 2005). Optagelsen af antistoffer fra råmælken hos kalven foregår mest effektivt umiddelbart efter fødsel, idet kalvens tyndtarm i de første timer er umoden og tillader passage af råmælkens antistoffer og øvrige proteiner til blodbanen. Optagelsen af antistoffer er størst de første 12 timer efter kælvning, hvorefter den falder markant, og efter timer er optagelsen lig nul (Stott et al., 1979; Prosser et al., 1992; Quigley og Drewry, 1998). Edwards et al. (1982) fandt, at kalve, der havde fået hjælp til at die koen inden for de første 6 timer, alle opnåede tilfredsstillende antistofniveau og foreslår, at kalvene får den første råmælk inden for de første 6 timer. Desuden er råmælkskvaliteten afgørende for, at kalvene får tilstrækkeligt med antistoffer overført fra koen. Råmælkens indhold af antistoffer skal være minimum 50 g/l, og kan måles af landmanden ved brug af et kolostrometer eller en kommerciel hurtigtest (Pritchett et al., 1994; Chigerwe et al., 2005). Råmælkens indhold af antistoffer er negativ korreleret til mængden af råmælk. Det betyder, at antistofindholdet er lavest i mælk fra højtydende køer, hvilket er uheldigt, da malkekvæg er selekteret for ydelse gennem årtier (Prichett et al., 1991). Råmælkens antistof-niveau stiger derimod med antallet af laktationer, og de ældre køer har et højere indhold af antistoffer end første- og andenkalvskøer (Pritchett et al., 1991) Tildelingsmetoder Tidlig adskillelse af ko og kalv bliver blandt andet begrundet i sikring af kalvens råmælksoptagelse, idet ikke alle kalve formår at finde koens yver med mindre der ydes assistance. Det skyldes, at det kan være svært at finde patterne for kalvene, når yveret er stort og lavthængende (Ventorp og Michanek, 1992). Specielt hos ældre køer kan det være et problem. Således fandt Edwards og Broom (1979), at 11% af kalvene fra førstekalvskøer og 46% af kalvene fra ældre køer ikke havde diet indenfor 6 timer efter fødsel. Andre undersøgelser har vist at 13% af kalvene ikke havde diet indenfor 6 timer efter fødsel (Illman og Spinka, 1993) og at 29% ikke havde diet indenfor 4 timer (Lidfors, 1996). Derfor er det nødvendigt at assistere diegivningen inden for de første timer efter kælvning (Edwards, 1979). Kalve, der afvises af koen, eller hvor koen dør, gives råmælk med spand eller flaske. Kalve, der er så svage at de ikke selv kan die eller drikke af en sutteflaske, bør tvangsfodres ved brug af en sonde (Molla, 1978). Sonden lægges ned i spiserøret, hvorefter opvarmet råmælk indgives. Brug af sonde kræver, at man har kendskab til kalvens anatomi, og at man giver sig tid og sikrer sig, at sonden ligger i spiserøret og ikke i luftrøret. I modsætning til diegivning og sutteflaske udløser sondefodring ikke kalvens bollerenderefleks, der er en reflektorisk kontraktion ved mælkens påvirkning af svælgslimhinderne, der sikrer at mælken ledes forbi vommen og netmaven direkte ned i løben. Det betyder, at der kommer mælk i formaverne, når mælken indgives med sonde (Lateur-Rowet og Breukink, 1983). Hvis mælk ved en fejl hældes i luftrøret, kan det medføre kalvens død. Da korrekt sondefodring garanterer, at kalven får råmælken, er denne metode også blevet anbefalet til 168

170 brug hos raske kalve (Quigley og Drewry, 1998; Kaske et al., 2005). Raske kalve kan imidlertid sagtens drikke råmælken, men det tager tid at sikre, at de får tilstrækkelig råmælk. Denne anbefaling skal derfor ses i lyset af dels den høje kalvedødelighed (se Kap. 5) og dels den øgede effektivisering af mælkeproduktionen. Figur 8.2. Det er nødvendigt enten at overvåge, om kalven dier, eller at assistere diegivning, når kalven går med koen i kælvningsboks (foto: Kvægbrugets Forsøgscenter). Svage kalve, der ikke kan die, og kalve, der ikke kommer til yveret rettidigt, får ingen eller for få antistoffer overført med råmælken. De udvikler det, man på engelsk kalder failure of passive transfer (FPT). Grænsen for FPT er fastsat til 10 g antistof/l blodserum, og kan måles af dyrlægen, når kalven er timer gammel ved brug af en hurtigtest eller andre målemetoder (Rea et al., 1996; Dawes et al., 2002). FPT-kalve har stor risiko for at udvikle alvorlige infektioner i de første leveuger, og kalve med en antistofkoncentration under 5 g/l vil ofte dø af deres infektioner (McGuire et al., 1976; Donovan et al., 1986; Rea et al., 1996). Besser et al. (1991) fandt, at mere end 60% af kalve, der havde gået hos deres mor, fik for få antistoffer sammenholdt med ca. 20% hos kalve, der havde fået sutteflaske, og 10%, der var blevet tvangsfodret med sonde. Lignende fund er gjort af Franklin et al. (2003). I forsøg, hvor det blev kontrolleret, at kalven fik råmælk hos koen, var der derimod en højere optagelse af antistoffer end hos flaskefodrede kalve (Quigley og Drewry, 1998). Dette understreger vigtigheden af, at de nyfødte kalve skal observeres og assisteres, når de går hos koen. Adskillelse af kalven fra koen umiddelbart efter kælvning er almindelig prak- 169

171 sis i Danmark, og det forventes at blive endnu mere udbredt for kalve, der bliver født i besætninger inficeret med Paratuberkulose og Salmonella Dublin. Dansk Kvæg anbefaler, at kalven får 2-4 liter råmælk (afhængig af kalvens størrelse) inden for de første 6 timer efter kælvning, og 4-8 liter inden for det første døgn, der indgives med flaske, spand eller sonde (Anonym, 2001; Nielsen og Nielsen, 2005). Herved sikres det, at kalvene får råmælk, og landmanden sparer tid, da han ikke skal observere, hvorvidt kalven drikker sin råmælk, eller assistere diegivninger. Disse anbefalinger er i overensstemmelse med udenlandske anbefalinger (Quigley og Drewry, 1998). Endvidere kan der være en gavnlig effekt på antistofoptagelse ved at give råmælken af 2 omgange indenfor de første 12 timer (Morin et al., 1997; Jaster, 2005) samt at supplere mælkefodringen med råmælk i den første uge. Således fandt Gutzwiller (2002) en betydelig reduktion i forekomsten af diarré hos kalve, der blev fodret med mælk plus 0,5 liter råmælk, i forhold til kalve, som kun fik mælk i den første uge Opbevaring og tilberedning af råmælk Opbevaring af råmælk har stor betydning for råmælkens kvalitet. Frisk råmælk skal anvendes inden for 8 timer, og bør ikke stå ved rumtemperatur i mere end 2 timer i sommerhalvåret, da råmælken fordærves af bakterier, som tilføres under malkningen (Lawrence, 2001; Fecteau et al., 2002; Stewart et al., 2005). Herudover kan råmælken opbevares på køl eller i fryseren. Der er en lang tradition for at opbevare et lager af køernes råmælk i fryseren (råmælksbank), men hvor stor en procentdel af kalvene, der bliver fodret med henholdsvis frisk eller genoptøet råmælk i de danske besætninger, vides ikke. På køl holder råmælkens immunproteiner sig intakte i op til minimum 3 dage (Lawrence, 2001), men dette afhænger meget af kontaminationsgraden med bakterier. Fordærvet råmælk, eller nedkølet råmælk, der er mere end 3-7 dage gammelt, skal derfor kasseres (Lawrence, 2001; Quigley, 2001). Frysning af råmælk har ingen reducerende effekt på råmælkens indhold af antistoffer (Holloway et al., 2001), men ødelægger råmælkens celler, og nedsætter indholdet af vitaminer (Lawrence, 1999; 2001). Korrekt opbevaret råmælk har en holdbarhed på mindst 12 måneder i fryseren, hvorefter den bør kasseres (Lawrence, 2001). Med en råmælksbank har landmanden mulighed for at indsamle råmælk med en høj koncentration af antistoffer fra ældre og forholdsvis lavtydende køer. Nogle landmænd får køerne vaccineret mod virus og bakterier, som er årsag til diarré hos kalve, og får herved råmælk med antistoffer rettet mod de diarréfremkaldende patogener (Kohara et al., 1997). Råmælken optøs og opvarmes til 45C, hvorefter den udfodres ved 37-40C. Ved at simulere råmælkens oprindelige temperatur på 37 grader, mener man, at der opnås en mere optimal aktivering af de enzymer i kalvens løbe, som koagulerer mælkeproteiner (Ternouth og Roy, 1978). I den nye saneringsplan for Paratuberkulose og Salmonella Dublin (Nielsen og Nielsen, 2005) anbefales det kun at anvende råmælk fra ikke smittede køer. Herudover skal mælken opvarmes til 65C for at dræbe eventuelle bakterier i denne. Hvis mælken opvarmes til mere end 65C, er der stor risiko for, at man ødelægger antistofferne i mælken. En sådan opvarmning af råmælken reducerer dens enzymaktivitet (Lawrence 1999), 170

172 mens effekten på de øvrige bioaktive komponenter i råmælken kun er ringe belyst. Råmælksfodring forudsætter derfor en god kontrol med råmælkens alder, opbevaring, kvalitet og tilberedelse. Da mælkens indhold af immunglobuliner er vital for kalvens overlevelse, har forskning og besætningsstudier primært være koncentreret om mælkens indhold af disse. Mælkens øvrige indhold af celler, vækstfaktorer, hormoner, og betændelseshæmmende komponenter, og hvordan disse indvirker på udviklingen af kalvens tarmkanal og modstandsdygtighed, er derimod dårligt belyst. Kalve skal have råmælk indenfor de første 6 timer efter fødslen. For kalve, der går med koen, er det nødvendigt enten at overvåge om kalven dier eller at assistere diegivning. For svage kalve, der ikke selv kan die eller drikke, kan sondefodring med koens råmælk sikre kalvene den nødvendige immunitet. Råmælksopbevaring, tilberedning og udfodring kræver, at landmanden følger faste procedurer og arbejdsrutiner, som sikrer, at kalven får en råmælk af tilstrækkelig god kvalitet. Referencer Anonym, Stærke Kalve. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Kvæg. 33 pp. Besser, T.E., Gay, C.C. & Pritchett, L., Comparison of three methods of feeding colostrum to dairy calves. J. Am. Vet. Med. Assoc. 198 (3), Chigerwe, M, Dawes, M.E., Tyler, J.W., Middleton, J.R., Moore, M.P. & Nagy, D.M., Evaluation of a cow-side immunoassay kit for assessing IgG concentration in colostrum. J. Am. Vet. Med. Assoc. 227 (1), Dawes, M.E., Tyler, J.W., Hostetler, D., Lakritz, J. & Tessman, R., Evaluation of a commercially available immunoassay for assessing adequacy of passive transfer in calves. J. Am. Vet. Med. Assoc. 220(6), Donovan, G.A., Badinga, L., Collier, R.J., Wilcox, C.J. & Braun, R.K., Factors influencing passive transfer in dairy calves. J. Dairy Sci. 69(3), Dybkjær, L., Småkalves adfærd I relation til forskellige opdrætningsmetoder. Dansk Veterinærtidsskrift. 71, Edwards, S., The timing of partuition in dairy cattle. J. Agric. Sci. Camb. 93, Edwards, S., The behaviour of dairy calves and their newborn calves in individual or group housing. Applied Animal Behaviour Ethology. 10, Edwards, S. & Broom, D The period between birth and first suckling in dairy calves. Res. Vet. Sci. 26, Edwards, S. & Broom, D., Behavioural interactions of dairy cows with their newborn calves and the effect of parity. Anim. Behav. 30, Edwards, S., Broom, D. & Collis, C., Factors affecting levels of passive immunity in dairy calves. Br. Vet. J., 138, Fecteau, G., Baillargeon, P., Higgins, R., Pare, J. & Fortin, M., Bacterial contamination of colostrum fed to newborn calves in Quebec dairy herds. Can. Vet. J. 43(7), Flower, F., Weary, D.M., Effects of early separation on the dairy cow and calf: 2. Separation at 1 day and 2 weeks after birth. Appl. Anim. Behav. Sci. 70, Franklin, S.T., Amaral-Phillips, D.M., Jackson J.A., Campbell, A.A., Health and performance of Holstein calves that suckled or were hand-fed colostrum and were fed one of three physical forms of starter. J. Dairy Sci. 86 (6), Gutzwiller, A., Effect of colostrum intake on diarrhoea incidence in new-born calves. Schweiz Arch Tierheilkd. 144 (2),

173 Holloway, N.M., Tyler, J.W., Lakritz, J., Carlson S.L. & Holle, J., Serum immunoglobulin G concentrations in calves fed fresh and frozen colostrum. J. Am. Vet. Med. Assoc. 219 (3), Hopster, H., O Connel, J.M. & Blokhuis, H Acute effects of cow-calf separation on heart rate, plasma cortisol and behaviour in multiparous dairy cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 44, 1-8 Hudson, S. & Mullord, M.M., Investigations of maternal bonding in dairy cattle. Applied Animal Behaviour Ethology, 3, Huzzey, J.M., von Keyserlingk, M.A.G. & Weary, D.M., Changes in feeding, drinking and standing behaviour of dairy cows during the transition period. J. Dairy Sci. 88, Illman, G. & Spinka, M., Maternal behaviour of dairy heifers and sucking of their newborn calves in group housing. Appl. Anim. Behav. Sci. 36, Jaster, E.H., Evaluation of quality, quantity, and timing of colostrum feeding on immunoglobulin G1 absorption in Jersey calves. J. Dairy Sci. 88 (1), Jonasen, B. & Krohn, C.C., Undersøgelser vedrørende ko-kalv samspil. 4. Adfærd, produktion og sundhed hos pattekalve (SDM) Beretn. fra Statens Husdyrbrugsforsøg, 43 pp. Kaske, M., Werner, A., Schuberth, H.J., Rehage, J. & Kehler, W., Colostrum management in calves: effects of drenching vs. bottle feeding. J. Anim. Physiol. Anim. Nutr. (Berl). 89 (3-6), Kiley-Worthington, M. & de la Plain, S., The behaviour of beef suckler cattle (Bos Taurus). Tierhaltung, vol 14, Birkhauser Verlag, Stuttgart, 195 pp. Kohara, J., Hirai, T., Mori, K., Ishizaki, H. & Tsunemitsu, H Enhancement of passive immunity with maternal vaccine against newborn calf diarrhoea. J. Vet. Med. Sci. 59 (11), Krohn, C.C, Boivin, X. & Jago, J., The effect of handling on the socialization of young calves to humans. Appl. Anim. Behav. Sci. 74, Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L., 1990a. Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 2. Indflydelse af 0 contra 5 dages patteperiode på koens adfærd, mælkeydelse og yversundhed ved forskellig opstaldning. Beretning nr. 678, 20 pp. Krohn, C.C., Jonasen, B. & Munksgaard, L., 1990b. Undersøgelser vedr. ko-kalv samspil. 3. Indflydelse af 6-8 ugers patteperiode på koens adfærd, mælkeydelse, yversundhed og reproduktion. Meddel Krohn, CC., Mogensen, L. & Foldager, J., Long-tern effects of colostrums feeding methods on behaviour in female dairy calves Acta Agric. Scand. Section A Animal Science 49, Kruse, V., Resorption af immunglobulin fra kolostrum hos nyfødte kalve. Licentiat afhandling, KVL. Larson, B.L., Heary, H.L. Jr, Devery, J.E., Immunoglobulin production and transport by the mammary gland. Dairy Sci. 63 (4), Lateur-Rowet. H.J. & Breukink, H.J., The failure of the oesophageal groove reflex, when fluids are given with an oesophageal feeder to newborn and young calves. Vet Q. 5 (2), Lawrence, R.A., Storage of human milk and the influence of procedures on immunological components of human milk. Acta Paediatr Suppl. 88 (430), Lawrence, R.A., Milk banking: the influence of storage procedures and subsequent processing on immunologic components of human milk. Adv. Nutr. Res. 10, Lidfors, L.M., Behavioural effects of separating the dairy calf immediately or 4 days post-partum. Appl. Anim. Behav. Science, 49,

174 Marchant-Forde, J.N., Marchant-Forde, R.M. & Weary, D.M., Responses to vocalization of dairy cow s and calves to each other s vocalization after early separation. Appl. Anim. Behav. Sci. 78, Marstal, K., Enkeltkælvningsbokse er bedst. Dansk Kvægs Nyhedsbrev nr. 13, 2. juli McGuire, T.C., Pfeiffer, N.E., Weikel, J.M. & Bartsch, R.C., Failure of colostral immunoglobulin transfer in calves dying from infectious disease. J. Vet. Med. Assoc. 169 (7), Metz, J., Productivity aspects of keeping dairy cow and calf together in the postpartum period. Livest. Prod. Sci. 16, Metz, J. & Metz, J.H.M., Maternal influence on defecation and urination in the newborn calf. Appl. Anim. Behav. Sci. 16, Mogensen, L., Krohn, C.C. & Foldager, J., Long-tern effects of housing method during the first three months of life on humananimal relationships in female dairy calves Acta Agric. Scand. Section A Animal Science 49, Molla, A., Immunoglobulin levels in calves fed colostrum by stomach tube. Vet. Rec. 21; 103(17), Moore, M., Tyler, J.W., Chigerwe, M., Dawes M.E. & Middleton, J.R., Effect of delayed colostrum collection on colostral IgG concentration in dairy cows. J. Am. Vet. Med. Assoc. 226(8), Morin, D.E., McCoy, G.C. & Hurley, W.L., Effects of quality, quantity, and timing of colostrums feeding and addition of a dried colostrum supplement on immunoglobulin G1 absorption in Holstein bull calves. J. Dairy Sci. 80(4), Nielsen, S.S. & Nielsen, L.R., Rådgivermanual - Paratuberkulose og Salmonella Dublin, Landbrugsinfo, Kvæg, Bagrundsinformation, 40 pp. Owens, J.L., Edey, T.N., Bindon, B.M. & Piper, L.R., Parturient behaviour and calf survival in a herd selected for twinning. Appl. Anim. Behav. Sci. 13, Pastoret, P.P., Griebel, P., Bazin, H. & Govaerts, A., Handbook of Vertebra Immunology, In chapter XIII, Immunology of Cattle, Pritchett, L.C., Gay, C.C., Besser, T.E. & Hancock, D.D., Management and production factors influencing immunoglobulin G1 concentration in colostrum from Holstein cows. J. Dairy Sci. 74(7), Pritchett, L.C., Gay, C.C., Hancock, D.D., Besser, T.E., Evaluation of the hydrometer for testing immunoglobulin G1 concentrations in Holstein colostrum. J. Dairy Sci. 77(6), Prosser, C.G., Eichler, S.J., Farr, V.C. & Davis, S.R., Effect of colostrum intake on alpha lactalbumin concentrations in serum of calves. Res. Vet. Sci. 53(2), Quigley, J.D. 3 rd & Drewry, J.J., Nutrient and immunity transfer from cow to calf preand postcalving. J. Dairy Sci. 81(10), Quigley, J., Calf Note #13. Freezing and thawing colostrum. pdf Rajala, P. & Castren, H., Serum immunoglobulin concentrations and health of dairy calves in two management systems from birth to 12 weeks of age. J. Dairy Sci. 78(12), Rea, D.E., Tyler, J.W., Hancock, D.D., Besser, T.E., Wilson, L., Krytenberg, D.S. & Sanders, S.G., Prediction of calf mortality by use of tests for passive transfer of colostral immunoglobulin. J. Am. Vet. Med. Assoc. 208(12), Selman, I.E., McEwan, A.D. & Fisher, E.W., Studies on dairy calves allowed to suckle their dams at fixed times post-partum. Research in Veterinary Science, 12, 1-6. Skjøth, F. & Mortensen, B.Ø., Landbrugsinfo. Kostald produktionssystemer, , 3 pp. 173

175 Stewart, S., Godden, S., Bey, R., Rapnicki, P., Fetrow, J., Farnsworth, R., Scanlon, M., Arnold, Y., Clow, L., Mueller, K. & Ferrouillet, C., Preventing bacterial contamination and proliferation during the harvest, storage, and feeding of fresh bovine colostrum. J. Dairy Sci. 88(7), Stott, G.H., Fleenor, W.A. & Kleese, W.C., Colostral immunoglobulin concentration in two fractions of first milking postpartum and five additional milkings. J. Dairy Sci. 64(3), Stott, G.H., Marx, D.B., Menefee, B.E., Nightengale, G.T., Colostral immunoglobulin transfer in calves I. Period of absorption. J. Dairy Sci. 62(10), Ternouth, J.H. & Roy, J.H., Concurrent studies of the flow of digesta in the duodenum and of exocrine pancreatic secretion in calves. 6. The effect of feeding warm or cold milk by bucket or teat. Br. J. Nutr. 40(3), Ventorp, M. & Michanek, P., 1992 The importance of udder and teat conformation for teat seeking by the newborn calf. J. Dairy Sci. 75, Weary, D.M. & Chua, B., Effects of early separation on the dairy cow and calf: 1. Separation at 6 h, 1 day and 4 days after birth. Appl. Anim. Behav. Sci. 69, Stott, G.H., Marx, D.B., Menefee, B.E. & Nightengale, G.T., Colostral Immunoglobulin transfer in calves, IV. Effect of suckling. J. Dairy Sci. 62,

176 9. Kalve i mælkefodringsperioden Margit Bak Jensen 9.1. Opstaldning I en opgørelse gennemført i af Dansk Kvæg baseret på mælkekvægsbesætninger angives, at kalve i 0-4 ugers alderen i 53% af besætningerne opstaldes i enkeltbokse. I 27% af besætningerne var kalvene opstaldet på dybstrøelse (i enkelt eller fællesboks), mens kalvene i hhv. 9% og 3% af besætningerne var opstaldet i hhv. enkelt og fælles kalvehytter. I 8% af besætningerne var kalvene opstaldet i anden opstaldning, f.eks. sammen med en ammeko (Skjøth og Mortensen, 2004). Den mest udbredte opstaldning af kalve i den første halvdel af mælkefodringsperioden er således enkeltbokse. En spørgeskemaundersøgelse blandt 167 store malkekvægsbesætninger i 2003 viste imidlertid, at kalve indtil 12 ugers alderen i 54 % af besætningerne blev opstaldet i grupper enten inde eller ude (Hindhede et al., 2003). Ligeledes viste en spørgeskemaundersøgelse blandt 132 store malkekvægbesætninger (mere end 120 årskøer) i 2005, at 27% af kalvene stod i enkeltbokse, 17% i enkelthytter, 45% i fællesbokse og 11% i fælleshytter (Sørensen og Hindhede, 2006). Andelen af besætninger med gruppeopstaldede kalve er altså større blandt de store besætninger, hvilket antyder, at udviklingen går i retning af, at kalve opstaldes i grupper i enten hele eller sidste del af mælkefodringsperioden. Traditionelt har kalve været opstaldet i enkeltboks i mælkefodringsperioden og er blevet flyttet til fællesbokse efter fravænning. Fra et managementsynspunkt er fordelene ved enkeltopstaldning i mælkeperioden, at det er let at føre tilsyn med den enkelte kalv, at overvåge om den optager sin mælkeration og om den er rask. Ulemperne er imidlertid, at det er arbejdskrævende at fodre, strø og rense ud i enkeltbokse. Fra et velfærdssynspunkt er en af fordelene ved enkeltopstaldning at risikoen for smitte med infektiøse agens fra andre kalve mindskes. Ulemperne ved enkeltbokse er imidlertid begrænset bevægelsesfrihed og begrænset mulighed for social kontakt med jævnaldrende kalve. EU udstedte i 1991 og 1997 direktiver vedr. beskyttelse af kalve, der i 1993 og 1997 blev fulgt op med danske bekendtgørelser (Anonym, 1993; 1997). Specielle økologiske regler er beskrevet i et EUregulativ fra 1999, samt en dansk bekendtgørelse (Anonym, 2004) (se Kap. 1). Ifølge lovgivningen må kalve opstaldes i enkeltbokse indtil 8 ugers alderen, dog må økologiske kalve fra 2007 kun opstaldes i enkeltboks i den første leveuge. For enkeltbokse gælder, at disse skal have åbne sider, således at kalvene kan se og røre andre kalve medmindre dyrlægen anbefaler isolering af syge dyr. I ovennævnte opgørelse af Dansk Kvæg blev ikke oplyst hvorvidt enkeltboksene havde åbne eller lukkede sider, men Fødevarestyrelsens kontrol af dyrevelfærd i 2005 indskærpede 86 forhold, hvor kalvene i enkeltboksene ikke kunne se eller røre andre kalve (Anonym, 2006). Ligeledes indskærpede Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol 119 forhold, hvor kalve over 2 uger manglede permanent adgang til drikkevand (Anonym, 2006). 175

177 Under naturlige forhold har kalve kontakt med deres mor og fra de er cirka 2 uger gamle også med jævnaldrende kalve (se Kap. 2), og under produktionsforhold retter kalvene mere social kontakt til jævnaldrende kalve, når de opdrættes uden kontakt med deres mor (Veissier og Le Neindre, 1989; Veissier et al., 1998). I enkelte besætninger anvendes ammekøer (dvs. køer, der er taget ud af den almindelige mælkeproduktion for udelukkende at give die til kalve, typisk 3-4 kalve pr. ko), men i langt de fleste besætninger har kalvene ingen kontakt til hverken moderen eller en ammeko. I det følgende vil undersøgelser af virkning af opstaldning og mælkefodring på kalves velfærd blive gennemgået Enkelt kontra fælles opstaldning Kalve er meget motiverede for at opnå kontakt til jævnaldrende kalve og de er mere motiverede for at opnå fuld social kontakt end social kontakt over og mellem tremmer (hovedkontakt) (Holm et al., 2002). Dette taler for, at gruppeopstaldning bedre opfylder kalvenes sociale behov. Der er gennemført en række forsøg med henblik på at undersøge, hvorledes opstaldning i henholdsvis fællesbokse (gruppestørrelse på 2 til 6 kalve), enkeltbokse med åbne sider og enkeltbokse med lukkede sider påvirkede kalves adfærd, sociale reaktioner og reaktioner i nye omgivelser. Undersøgelserne viste, at kalve isoleret i lukkede enkeltbokse reagerede mere frygtsomt i nye omgivelser, end kalve opstaldet i åbne enkeltbokse (Jensen et al., 1999). Det skyldes formentlig, at isolerede kalve har et mindre erfaringsgrundlag, og at de derfor reagerer kraftigere på nye indtryk. Kalve i åbne enkeltbokse kan derimod se, hvor lyde i stalden stammer fra, hvilket formodentlig er med til at gøre dem mindre reaktive. Opstaldning i enkeltbokse med åbne sider giver foruden udsyn også kalvene mulighed for social kontakt. Den begrænsede sociale kontakt, der er mulighed for over og mellem tremmerne, var imidlertid ikke tilstrækkelig til, at kalvene udviklede normal social adfærd. Undersøgelserne viste, at sammenlignet med kalve fra fællesboks reagerede kalve fra åbne enkeltbokse mere frygtsomt overfor fremmede kalve. Kalve fra enkeltbokse var længere tid om at opsøge en fremmed kalv og denne reaktion var forbundet med en forøgelse af hjertefrekvensen (Jensen et al., 1997). Ved gruppering af 14-ugers kalve fra enkeltbokse sås flere aggressive konfrontationer og et lavere niveau af fredelig social adfærd end ved omgruppering af kalve fra fællesbokse (Veissier et al., 1994). Kalve fra fællesbokse opnåede også højere rang efter omgruppering end kalve fra enkeltbokse (Warnick et al., 1977), hvilket understøtter, at fuld social kontakt er en forudsætning for udvikling af de sociale kompetencer. Virkningen af tidlig enkeltopstaldning på sociale kompetencer var imidlertid ikke irreversibel, idet forskellene mellem kalve fra de to opstaldningsformer ikke kunne genfindes efter endnu en omgruppering 5 uger efter den første, dvs. ved 19 ugers alderen (Veissier et al., 1994). Flere undersøgelser har vist, at enkeltopstaldede kalve er mindre aktive (dvs. ligger mere ned) end kalve opstaldet i par eller små grupper (Warnick et al., 1977; de Wilt, 1986; Chua et al., 2002). Sandsynligvis ligger kalvene mere ned, fordi de ikke stimuleres af andre kalve, men den meget begrænsede plads spiller muligvis også en rolle, idet kalve i små enkeltbokse (1,4 m 2 ) lå ned en større del af døgnet end kalve i store enkeltbokse (5,4 m 2 ; Jensen et al., 1998). Den lavere 176

178 aktivitet er måske ikke i sig selv ensbetydende med reduceret velfærd, men må ses som et symptom på manglende mulighed for bevægelse og social kontakt. Kalve i enkeltboks stod mere med hovedet ud af boksen end parvist opstaldede kalve, hvilket kan være et tegn på, at de søger social kontakt (Chua et al., 2002). Den manglende sociale stimulering ved enkeltvis opstaldning kan have en negativ virkning på kalvenes foderoptagelse og dermed deres tilvækst. Enkeltopstaldede kalve åd mindre fast foder (Babu et al., 2004; Phillips, 2004) og var ældre, når de optog minimum 0,5 kg kraftfoder (Warnick et al., 1977) sammenlignet med gruppeopstaldede kalve. I en enkelt undersøgelse var tilvæksten efter mælkeperioden (dag ) endvidere 7 kg lavere hos enkeltopstaldede (isolerede) kalve end hos gruppeopstaldede kalve (Warnick et al., 1977). Denne forskel skyldes formentlig dels at enkeltopstaldede kalve åd mindre før fravænning og dels at disse kalve efter fravænning og gruppering med jævnaldrende havde svært ved at klare sig i konkurrencen om adgang til foderet. Chua et al. (2002) fandt ingen forskel på hverken optagelse af fast foder (kraftfoder og hø) eller tilvækst mellem enkelt og parvist opstaldede kalve gennem de første 5 uger i mælkeperioden, men fandt at enkeltopstaldede kalve havde en lavere tilvækst i løbet af den 6. uge, hvor kalvene blev gradvist fravænnet. I overensstemmelse med disse undersøgelser fandt Lundborg et al. (2003), at kalve i små grupper (n=3-8) havde en højere tilvækst end både kalve i enkeltbokse og kalve i store grupper med mælkeautomater (n=6-30). Der er altså resultater, der peger på, at enkeltopstaldede kalve har en lavere tilvækst end gruppeopstaldede kalve (se også afsnit vedr. gruppestørrelse). Dette kan skyldes manglende social stimulering (social facilitering), og at kalvene derfor ikke kommer i gang med at optage fast foder, men det kan også være udtryk for en stressbelastning. Der er således fundet et højere cortisolrespons på ACTH-injektion hos enkeltopstaldede kalve sammenlignet med kalve i fællesbokse (Friend et al., 1985; Raussi et al., 2003). Svensson et al. (2003) fandt ingen forskel i risikoen for luftvejslidelser og diarré mellem enkeltopstaldede og fællesopstaldede kalve, når gruppestørrelsen var lille (3-8 kalve), hvorimod risikoen for luftvejslidelser var større blandt kalve i store grupper end hos både enkeltopstaldede kalve og kalve i små grupper (se afsnit ). Ligeledes er fundet, at kalvedødeligheden er højere blandt kalve i grupper på mere end 7 kalve sammenlignet med både enkeltopstaldede kalve og kalve i grupper på mindre end 7 kalve (Losinger og Heinrichs, 1997). En anden epidemiologisk undersøgelse tyder imidlertid på, at der efter mælkeperioden er større risiko for lungebetændelse, hvis kalvene har gået i en lille gruppe i fællesboks end i enkeltboks. Risikoen er dog størst, hvis kalvene har gået i en stor gruppe i fællesboks (Svensson et al., 2006). Kalvebekendtgørelsen (Anonym, 1993; 1997) foreskriver, at kalve både skal kunne se og røre andre kalve, medmindre kalvene er isoleret på grund af sygdom. Specielt kravet om fysisk kontakt har givet anledning til diskussion på grund af et ønske om maksimal smittebeskyttelse. Det er blevet foreslået, at opstaldning med visuel kontakt, men uden fysisk kontakt, medfører mindre risiko for sygdom. Samtidig er det blevet foreslået, at opstaldning med visuel kontakt, men uden fysisk kontakt udgør en mindre belastning end isolation. In- 177

179 gen af disse to aspekter er undersøgt. Ligeledes er det blevet foreslået, at det er mindre belastende at reducere kontakten til andre kalve de første uger af kalvens liv sammenlignet med senere i mælkeperioden, men dette er heller ikke undersøgt. Der savnes således undersøgelser, der belyser virkningen af den fysiske kontakt mellem enkeltopstaldede kalve på adfærd og sundhed Belægningsgrad Ud over den sociale kontakt medfører gruppeopstaldning mere fælles plads at røre sig på. Ved en belægningsgrad på 1,4 m 2 pr. kalv i både fælles og enkeltbokse udførte kalve i fællesbokse mere bevægelse i form af løb og leg end kalve opstaldet i en traditionel enkeltboks (Jensen et al., 1998). Endvidere er det vist, at en yderligere forøgelse af pladsen i fællesbokse med dybstrøelse medførte at kalvene legede og bevægede sig mere (Jensen og Kyhn, 2000). Legeadfærden relaterer til velfærd på to måder. For det første leger juvenile dyr, når deres primære behov er opfyldt (f.eks. Newberry et al., 1988), hvilket betyder at legeadfærd er et tegn på fravær af dårlig velfærd. For det andet er selve udførslen af adfærden forbundet med positive oplevelser (f.eks. Fagen, 1981), hvilket betyder, at legeadfærden er tegn på tilstedeværelse af god velfærd (Jensen et al., 1998). Mere plads i boksene til kalve giver altså bedre mulighed for udfoldelse i bevægelse og leg, dvs. bedre mulighed for positive oplevelser. Derudover har forsøg vist, at kalve opbygger en motivation for at løbe og bevæge sig efter få dages opstaldning under små pladsforhold, hvilket indikerer, at der er tale om et behov (Jensen, 1999; Jensen, 2001). Den bevægelse, der ses er identisk med den bevægeleg, der ses spontant i store bokse og på græs. Blandt kalve opstaldet i grupper á 4 med 1,5 m 2 /dyr sås mere bevægelse når kalvene blev sluppet løs enkeltvis i en større indendørs motionsarena end hos kalve, der havde 2-4 m 2 /dyr i hjemmeboksene. Dette tyder på, at der skal være mindst 2 m 2 /dyr for at behovet kan tilgodeses (Jensen og Kyhn, 2000). Der har altså vist sig en række fordele ved gruppeopstaldning både hvad angår velfærd og produktion. Det skal imidlertid fremhæves, at gruppestørrelsen i de før refererede undersøgelser lå mellem 2 og 6, og at grupperne var stabile. Virkningen af gruppeopstaldning kan vise sig at være en ganske anden, hvis kalvene opstaldes i store grupper, specielt hvis kalvene introduceres kontinuerligt til gruppen eller omgrupperes ofte, og hvis der er en stor aldersspredning i gruppen Gruppestørrelse I store grupper er aldersforskellen mellem den yngste og den ældste kalv ofte større end i små grupper, og undersøgelser tyder på at dette kan give problemer for de yngste kalve, hvis der er konkurrence om foder og plads. Eksempelvis fandt Onsrud (1999), at de mindste kalve i aldersheterogene grupper ofte blev fortrængt fra foderet og at den gennemsnitlige tilvækst var lavere i aldersheterogene end i aldershomogene grupper af kalve. Det kan også give sygdomsproblemer, hvis grupperne bliver for store. Lundborg et al. (2003) fandt på baggrund af en epidemiologisk undersøgelse baseret på 122 besætninger i Sverige en lavere tilvækst i store grupper (6-30 kalve) fodret ved hjælp af mælkeautomater end i små grupper (3-8 kalve) tildelt mælk manuelt. Dette resultat kan tilskrives en højere sygelighed i store grupper, idet Svensson et al. (2003) fandt en højere risiko for luftvejslidelser i store grupper 178

180 (6-30 kalve) fodret ved hjælp af mælkeautomater sammenlignet med i små grupper fodret manuelt (3-8 kalve) og sammenlignet med enkeltopstaldede kalve. Der var ikke forskel på risikoen for luftvejslidelser mellem kalve i små grupper og enkeltopstaldede kalve. Svensson et al. (2003) fandt ingen virkning af gruppestørrelse på risikoen for diarré, men diarrétilfældene var mere alvorlige blandt kalve i store grupper sammenlignet med enkeltopstaldede kalve. Ligeledes i en epidemiologisk undersøgelse fandt Losinger og Heinrichs (1997), at en gruppestørrelse på over 7 dyr var forbundet med en højere dødelighed blandt kviekalve. Betydning af gruppestørrelse bekræftes af en eksperimentel undersøgelse med grupper á henholdsvis 8 og 16 kalve fodret ved hjælp af mælkeautomater. Her havde kalvene i de små grupper 40% lavere risiko for luftvejslidelser og 40 gram højere daglig tilvækst (Svensson og Liberg, 2006). en betydelig konkurrence om adgang til automaten. Eksempelvis fandt Jensen (2004), at kalve i grupper á 24 med én mælkeautomat blev forstyrret i 50% af den tid, de opholdt sig i mælkeautomaten mens kalve i grupper á 12 med én mælkeautomat blev forstyrret i 10% af tiden i mælkeautomaten. Ligeledes fandt Jensen (2006b) at kalve behøvede mere hjælp til at lære at bruge mælkeautomaten, jo flere kalve der var i gruppen, hvilket understøtter, at det er sværere for kalvene at få adgang til automaten, jo flere kalve der er i gruppen. Gruppestørrelsens virkning på konkurrence om mælk er naturligvis bestemt af mælkefodringsmetoden. Ved brug af mælkeautomater kan kalvene i princippet ikke stjæle mælk fra hinanden, men konkurrerer om adgang til automaten. Ved manuel tildeling af mælken i kar, spand eller suttespand kan der imidlertid være stor variation i mælkeoptagelse indenfor gruppen (se Kap. 9.2). Blandt kalve i store grupper fodret ved hjælp af mælkeautomater kan der være Figur 9.1. Med 24 kalve om én mælkeautomat blev kalvene forstyrret i 50 % af deres tid i mælkeautomaten, mod 10 % i grupper med 12 kalve pr. automat (foto: Margit Bak Jensen). 179

181 Omgruppering Kalve udvikler sociale bånd, og en ny undersøgelse har vist, at kalve efter bare 3 ugers fælles opstaldning foretrækker at være sammen med en kendt kalv frem for en fremmed kalv (Færevik et al., 2006). Social hudpleje er et tegn på sociale bånd hos kvæg og social hudpleje bliver observeret mere mellem dyr, der er opvokset sammen (Sato et al., 1993; Veissier et al., 1998). Det er ligeledes fundet, at kalve, der har været opstaldet parvist de første 5-10 uger efter fødslen, havde mere social kontakt med hinanden end andre kalve efter at de var blevet introduceret i en større gruppe af kalve (Ewbank, 1967). Under seminaturlige forhold danner kalve par med jævnaldrende kalve, der græsser og hviler sammen og aldersforskellen mellem disse er op til 11 dage (Reinhardt et al., 1978), hvilket antyder at jævnaldrende kalve foretrækkes som sociale partnere. Hvad angår niveauet af aggression efter omgruppering er kalve mindre påvirkelige af gentagne omgrupperinger end kvier (Raussi et al., 2005) og køer (Hasegawa et al., 1997; Mench et al., 1990), men muligvis påvirkes kalvene negativt ved omgruppering med hensyn til samhørighedsadfærd (Færevik et al., 2006). Et andet argument for at holde grupperne stabile er produktion og sundhed. Pedersen (2006) undersøgte virkningen af at indsætte 3-5 uger gamle kalve i grupper á 6 kalve enten holdvis (stabile grupper) eller kontinuerligt (dynamiske grupper). Begge indsættelsesprincipper blev gennemført på 6 malkekvægsbesætninger ( køer). Kalvene gik i grupperne i 6 uger. De kalve, der gik i stabile grupper, havde højere tilvækst (874 vs. 810 g daglig tilvækst) og en lavere sygelighed end kalve, der gik i dynamiske grupper. Virkningen af alder ved indsættelse i en eksisterende gruppe blev undersøgt af Rasmussen et al. (2006), der indsatte kalve ved enten 6 eller 14 dages alder i en dynamisk gruppe (gennemsnitlig gruppestørrelse 18 kalve). Kalve indsat ved 6-dages alderen rejste og lagde sig flere gange den første dag efter indsættelse end kalve indsat ved 14 dages alderen. Andre kalve snusede de nyindsatte kalve mere end normalt, men kalve indsat ved 6 dages alderen var selv mindre socialt opsøgende, både dagen efter indsættelse og en uge efter indsættelse. Ligeledes var der flere af de kalve, der var indsat ved 6 dages alderen, der drak mindre end deres daglige ration på 6,4 liter de første 12 dage efter indsættelse. Dette tyder på, at disse kalve havde sværere ved at klare sig i konkurrencen om adgang til mælkeautomaten end kalve indsat ved 14 dages alderen. Her skal dog bemærkes, at kalve godt kan opstaldes parvist, eller i små grupper, fra en uges alder. Opstaldning af kalve parvist eller i grupper tilgodeser kalvenes sociale behov, stimulerer kalvenes foderoptagelse og medfører bedre sociale kompetencer end opstaldning enkeltvis. Den positive virkning af gruppeopstaldning forudsætter en lille gruppestørrelse og en stabil gruppesammensætning. Opstaldning i store grupper kombineret med mælkeautomater kan give problemer med sygdom og konkurrence. Blandt kalve i grupper fodret med mælkeautomater ses mindre konkurrence, samt bedre sundhed og tilvækst, i små end i store grupper. 180

182 Isolation medfører øget frygtsomhed og øget stressrespons, og udgør således en belastning for dyrene. Der mangler undersøgelser af sammenhængen mellem kalvens alder og virkning af social kontakt med andre kalve Mælkefodringsmetode En opgørelse fra 2004 viste, at kalvene i 97% af danske malkekvægsbesætninger blev tildelt mælk i enten spand, suttespand eller trug, mens der kun i 2% af besætningerne blev anvendt mælkeautomater. Mælkefodringsmetode i den resterende 1% af besætningerne er uoplyst (Skjøth og Mortensen, 2004). Der er ikke skelnet mellem spand, suttespand og trug i opgørelsen, men tildeling i spande eller trug er formentlig mest udbredt. En undersøgelse blandt 164 store malkekvægsbesætninger i 2003 i Danmark viste, at kun 4% anvendte mælkeautomater (Hindhede et al., 2003). Ligeledes fandt Sørensen og Hindhede (2006) i en spørgeskemaundersøgelse blandt 132 store malkekvægsbesætninger, at der kun i hhv. 16% og 5% af besætningerne anvendtes suttespande eller suttekar, og at der kun i 7% af besætningerne anvendtes mælkeautomater. Disse to undersøgelser bekræfter at mælketildeling i spand eller trug er de mest anvendte mælkefodringsmetoder. Når kalve tildeles mælken via en sut (f.eks. i suttespand eller mælkeautomat) har de mulighed for at sutte i forbindelse med mælkeoptagelsen, men hvis kalvene tildeles mælken via spand eller trug sutter kalvene på hinanden eller på inventaret, efter de har drukket mælken Kalves suttemotivation Kalvens suttemotivation udløses af mælkeoptagelse. I en serie af forsøg fik enkeltopstaldede kalve tildelt mælk af en spand, mens de fik mulighed for at sutte på en narresut ved siden af (Passillé og Rushen, 1997). Disse forsøg viste, at optagelse af mælk stimulerer suttemotivationen mere end optagelse af vand eller ingenting (de Passillé et al., 1992). Selv få milliliter mælk kan udløse suttemotivationen (Rushen og de Passillé, 1995), der spontant falder igen indenfor 10 minutter (de Passillé et al., 1992). Suttemotivationen varer altså ca. 10 minutter, men mælkeflow i sutten skal nedsættes betydeligt for at få et typisk mælkemåltid til at svare til denne varighed. Haley et al. (1998a) tildelte enkeltopstaldede 4 måneder gamle kalve 5 liter mælk gennem tildelingsslanger med fire forskellige diametre (1,6; 2,7; 3,9 og 5,5 mm). Varigheden af sutteadfærd under mælkeoptagelse var længere (15, 8, 5 og 5 minutter for hhv. 1,6; 2,7; 3,9 og 5,5 mm) og varigheden af sutteadfærd efter mælkeoptagelse kortere (2, 4, 5 og 5 minutter for hhv. 1,6; 2,7; 3,9 og 5,5 mm) jo mindre en diameter tilførselsslangen havde. En optagelseshastighed på 1 liter pr. minut viste sig at være maksimal mælkeoptagelseshastighed. Imidlertid kunne en diameter på under 1,6 mm bevirke, at kalvene holdt op med at sutte og øjensynlig ikke troede, at der var mælk i sutten (Haley et al.; 1998a). Den samlede varighed af sutteadfærd under og efter mælkeoptagelse var mindst 10 minutter pr. måltid for alle diametre. 181

183 Ad libitum optagelse af mælk fjerner ikke suttemotivationen. Hammel et al. (1988) tildelte enkeltopstaldede kalve ad libitum syrnet mælk via en sut eller en spand, og gav alle kalvene adgang til en narresut ved siden af. Kalve tildelt mælk i spande suttede mere på narresutten end kalve tidelt mælk via en sut, hvilket illustrerer at mætte kalve også er motiverede for at sutte. Undersøgelsen viste desuden, at brug af narresutten overvejende foregik inden for et mælkemåltid eller inden for 5 minutter efter et mælkemåltid. Kalvene har altså en høj motivation for at sutte selv om formålet med adfærden, optagelse af mælk, er opfyldt. Det vil sige, at kalve har et adfærdsmæssigt behov for at sutte i forbindelse med mælkeindtagelse. Hvis kalvene ikke har mulighed for at sutte i forbindelse med mælkeoptagelse, sutter kalvene på hinanden eller på inventaret, efter de har drukket mælken. Hvis kalven patter koen eller en ammeko, ses sutten på andre kalve og inventar ikke (Lidfors et al., 1994; Krohn et al., 1999). Sutten på andre kalve og inventar betegnes unormal sutteadfærd Unormal sutteadfærd Den unormale adfærd skyldes en omdirigering af den normale sutteadfærd i forbindelse med mælkeindtagelse. Specielt ved gruppeopstaldning kan den unormale sutteadfærd give problemer såsom navlebetændelse og hårløshed. Man kan imødekomme problemet ved at sikre, at suttebehovet tilfredsstilles i forbindelse med mælkeoptagelsen. Det kan ske ved tildeling af mælk fra suttespand, ved at kalven bruger en narresut umiddelbart efter mælkeoptagelse eller ved brug af mælkefodringsautomater. Tildeling af hø (Haley et al., 1998a) eller kraftfoder (Kittner og Kurz, 1967; Maity og Tomer, 1998) umiddelbart efter mælketildeling kan også reducere forekomsten af unormal sutteadfærd. Figur 9.2. Unormale sutteadfærd hos spandfodrede kalve ses typisk lige efter mælkeoptagelse. Ved gruppeopstaldning kan adfærden bevirke navlebetændelse og hårløshed (foto: Marlene Budde). 182

184 Suttespand Ved brug af suttespand sikres tilfredsstillelse af suttebehovet bedst ved, at kalvene har adgang til suttespanden i minutter, efter de har drukket mælken. Det er selvfølgelig en forudsætning, at kalvene ikke fortrænges fra suttespanden af andre kalve. Jensen og Budde (2006) fandt, at tildeling af mælk i suttespande reducerede unormal sutteadfærd sammenlignet med tildeling af spand både i grupper á 2 og grupper á 6 kalve. Forsøget viste også, at drikkehastigheden og variationen i mælkeoptagelse var højere i grupper á 6 kalve end i grupper á 2 kalve. Drikkehastigheden var ikke påvirket af mælkefodringsmetode og resultaterne illustrerer, at konkurrencen om mælk var højere i grupper á 6 kalve uanset om mælken blev tildelt via en sut eller ej. Kalves naturlige reaktion på, at der ikke er mere mælk i patten, er at støde yveret eller skifte til en anden patte (Haley et al., 1998b). Når suttespande anvendes i grupper, hvor de ældste kalve typisk kan optage mælken hurtigere end de yngste, kan denne naturlige respons medføre, at store kalve fortrænger mindre kalve fra deres sut og stjæler deres mælk. Dette kan specielt være et problem, hvis der anvendes lave mælkemængder, og kalvene let kan drikke mere end deres egen ration (de Passillé, 2001). Der savnes undersøgelser af, hvordan suttespande skal udformes, således at der sikres en ensartet mælkeoptagelse i gruppen Narresutter Adgang til narresutter kombineret med mælketildeling i spand kan reducere den unormale sutteadfærd hos kalve i enkeltbokse (Munksgaard et al., 1997; Jung og Lidfors, 2001). Narresutterne virker dog bedst, hvis de er dyppet i mælk (Jung og Lidfors, 2001), og det kan være svært for kalvene at lære at bruge dem. Der er gennemført én undersøgelse af virkning af narresutter hos gruppeopstaldede kalve. Her blev vist, at adgang til narresutter reducerede unormal sutten på andre kalve med 75 % i grupper á 4 kalve (de Passillé og Caza, 1997). Det forudsættes naturligvis, at der er én narresut pr. kalv, og at narresutterne er placeret i nærheden af mælken. Der er imidlertid en risiko for, at nabokalven med mælk om munden virker lige så attraktiv som narresutterne. Derfor dækkes suttebehovet formodentlig bedre ved brug af suttespande end narresutter, når kalvene er opstaldet i grupper Mælkeautomater Hvis kalvene tildeles mælk via transponderstyrede mælkefodringsautomater, får de deres mælk via en sut i mælkeautomaten. Foreløbige undersøgelser tyder på, at det også her er vigtigt at sikre kalven adgang til sutten i en vis tid i forbindelse med mælkeoptagelsen. Brug af mælkeautomater er typisk forbundet med en relativ stor gruppestørrelse (Pedersen et al., 2004; Hindhede et al., 2003) og en undersøgelse har vist, at kalvene fortrængte hinanden oftere fra mælkeautomaten, når der var 24 kalve pr. automat, end når der var 12 kalve pr. automat (Jensen, 2004). Kalvene i de små grupper blev kun forstyrret i 10 % af deres tid i mælkeautomaten, mod 50 % i de store grupper (Jensen, 2004). Dette er uheldigt, ikke blot fordi mælkeoptagelsen forstyrres, men også fordi kalvene ofte sutter meget på hinanden omkring mælkeautomaten eller på den kalv, der står i automaten. En låge i automaten, der sikrer, at kalvene er uforstyrret i automaten, reducerer forekomsten af sutten på andre kalve (Weber og Wechsler, 2001). En anden måde at fastholde kalven ved sutten i forbindelse med mælkeoptagelse er at sænke den 183

185 hastighed, hvormed kalven kan drikke mælken i automaten. Både en låge i automaten og reduceret mælkeflow forudsætter dog en lav belægning af automaten, idet begge tiltag øger den tid, hver enkelt kalv bruger i automaten pr. døgn (Jensen, 2003). Kalvene besøger mælkeautomaten ofte, selv om de ikke har ret til mælk. Ved transponderstyret mælkefodring identificerer en transponder kalven, når den går ind i automaten, hvor den får tildelt sin mælkeration i et vist antal portioner med et vist interval mellem hver portion. Når kalven har drukket dagens ration eller hvis den besøger automaten med for korte intervaller, så får den ingen mælk og det kaldes forgæves besøg. De mange forgæves besøg giver uro i gruppen, og det kan betyde, at automaten blokeres for små kalve med ret til mælk, specielt ved en høj belægning. Antallet af forgæves besøg kan reduceres ved at øge mælkemængden f.eks. fra 5 til 8 liter hos kalve af stor race (Jensen og Holm, 2003; Jensen, 2006a). Der er således noget, der tyder på, at kalvene på den lave mælkemængde er sultne, og at de opsøger automaten for at se om de kan få mere mælk. Ligeledes øges antallet af forgæves besøg betydeligt under gradvis fravænning (Jensen, 2006a), hvilket understøtter, at kalvene besøger automaten fordi de er sultne. Antallet af mælkeportioner er af betydning for kalvenes brug af mælkeautomater. Kalve, der fik en daglig mælkemængde på 6,4 liter fordelt på fire portioner frem for otte portioner, optog mælkeautomaten i kortere tid af døgnet (Jensen, 2004). Uanset hvor meget mælk kalven får, så stimuleres suttemotivationen ved hver mælketildeling. Grunden til, at kalvene optager mælkeautomaten i længere tid, når de får den samme mælkeration fordelt på otte frem for fire portioner, er, at de søger at tilfredsstille deres suttemotivation ved hver mælkeportion. En reaktion på konkurrence om mælk er en forøgelse af drikkehastigheden. Når belægningen af automaten gik fra 12 til 24 kalve sås en forøgelse af drikkehastigheden på ca. 30%, hvorimod kalvene var utilbøjelige til at besøge automaten udenfor deres normale aktivitetsperioder (Jensen, 2004). Der er en grænse for, hvor meget kalvene kan øge drikkehastigheden, og ved en yderligere forøgelse af belægningen kan det påvirke mælkeoptagelsen. Ved manuel mælketildeling sås ligeledes en forøgelse i drikkehastigheden ved en gruppestørrelse på 6 kalve sammenlignet med enkeltopstaldning (Babu et al., 2004) og parvis opstaldning (Jensen og Budde, 2006), hvilket understøtter, at kalvene forsøger at kompensere for den øgede konkurrence ved at øge drikkehastigheden Mælkemængde Som før nævnt har forsøg med mælkeautomater vist, at kalve på lav mælkemængde (5 liter/døgn) besøgte automaten mange flere gange uden at have ret til mælk end kalve på høj mælkemængde (8 liter/døgn), hvilket antyder at kalvene på lav mælkemængde er sultne og forsøger at få mere mælk (Jensen, 2004). Ligeledes er det vist, at kalve på lav mælkemængde (5 liter/døgn) vokaliserede mere end kalve på høj mælkemængde (8 liter/døgn) (Thomas et al., 2001), hvilket understøtter, at kalve på lav mælkemængde er sultne. Anvendelse af lave mælkemængder er forbundet med lavere tilvækst i mælkeperioden, selv når der er ad libitum adgang til kraftfoder. Selv om kalve på en lav mælkemængde på 5 liter pr. døgn optog 184

186 mere kraftfoder så kunne de ikke kompensere og deres tilvækst var lavere end kalve tildelt en høj mælkemængde på 8 liter pr. døgn (Jensen, 2006a). Tilsvarende resultater er fundet ved at sammenligne kalve på lav mælkefodring (svarende til 10% af kropsvægt) med kalve tildelt mælk ad libitum (Jasper og Weary, 2002). Ad libitum fodrede kalve optager ca. 10 liter mælk pr. dag (Appleby et al., 2001; Jasper og Weary, 2002; Von Keyserlingk et al., 2004) Langtidsvirkninger af mælkefodringsmetoden Mælkeran er en unormal adfærd, hvor køer eller kvier patter mælk på yveret af andre køer eller kvier. Adfærden kan medføre tab af mælk og kan være medvirkende årsag til yverbetændelse. En schweizisk spørgeundersøgelse baseret på 130 bedrifter viste, at unormal sutteadfærd kalvene imellem var observeret på 61% af bedrifterne, og at yverpatning hos kvierne var observeret på 26% af bedrifterne (Keil et al., 2000). En svensk spørgeundersøgelse baseret på 230 malkekvægsbedrifter viste at 75% af bedrifterne havde observeret, at kalve suttede på andre kalve i mælkeperioden. Yverpatning hos kvierne var observeret på 32%, mens mælkeran hos køerne var observeret på 25% af bedrifterne (Lidfors og Isberg, 2003). Forskningsresultater peger på, at et uopfyldt suttebehov hos kalvene kan medføre mælkeran hos opdræt og køer. Således viste en schweizisk undersøgelse, der fulgte adfærden hos kviekalve fra før fravænning til 9 uger efter fravænning på 10 udvalgte gårde, at de kalve, der udførte mest sutteadfærd rettet mod andre kalve i mælkeperioden, også var de kalve, der fortsat udførte yverpatning efter fravænning (Keil og Langhans, 2001). Det tyder på, at yverpatning hos opdræt udvikles fra unormal sutteadfærd hos kalve i mælkeperioden. En svensk undersøgelse fandt, at den vigtigste risikofaktor for, at kalvene suttede andre kalve under bugen, var gruppeopstaldning kombineret med mælkefodring i almindelig åben spand eller kar. Der var en sammenhæng mellem den unormale adfærd hos kalvene og yverpatning hos kvierne og mælkeran hos køerne (Lidfors og Isberg, 2003). De schweiziske og svenske undersøgelser konkluderer, at sutteadfærd mellem kvier og mælkeran hos køer kan forebygges dels ved at forebygge unormal sutteadfærd i mælkeperioden, og dels ved at sikre en høj optagelse af kraftfoder og grovfoder før og omkring fravænning Fravænning fra mælk (ikke fravænning fra ko) Fravænning kan indebære, at kalvene underforsynes med energi og derfor sættes tilvækstmæssigt i stå i en periode. Det kan specielt være et problem, hvis kalvene fravænnes meget tidligt, eller hvis kalvene fravænnes pludseligt fra en høj mælkemængde. Dette er imidlertid ikke et argument for anvendelse af lave mælkemængder, idet kalve som før nævnt er sultne på lave mælkemængder. Enkelte undersøgelser har fundet, at tilvæksten var bedre hos kalve på ad libitum mælk, ikke kun i mælkeperioden, men også efter mælkeperioden (Jasper og Weary, 2002), mens andre fandt, at den lavere tilvækst i mælkeperioden blev kompenseret af en højere tilvækst efter fravænning (Foldager et al., 1986; Jensen, 2006a). Når høje mælkemængder anvendes kan kalvene stimuleres til at øge deres kraftfoderoptagelse ved at fravænne dem gradvist (Nielsen et al., 2006). Problemer med unormal sutteadfærd forsvinder normalt efter fravænning (Lidfors, 1993), men hvis kalvene er underforsynet med energi, kan den unor- 185

187 male adfærd intensiveres omkring fravænning (Keil og Langhans, 2001). Lidfors og Sundås (2000) fandt ingen virkning af mælkemængde (8 liter vs. 5 liter pr. dag) på unormal sutteadfærd i mælkeperioden, men når mælkemængden blev halveret under fravænning, sås der derimod mere unormal sutteadfærd blandt kalve på høj mælkemængde, hvilket tilskrives, at kalvene på høj mælkemængde optog mindre kraftfoder, før mælkemængden blev halveret. Gradvis fravænning over længere tid kan imidlertid reducere risikoen for unormal sutteadfærd. Nielsen et al. (2005) fandt, at kalve, der var gradvist fravænnet over 14 dage, udførte mindre unormal sutteadfærd både umiddelbart efter og 4 dage efter fravænning end pludseligt fravænnede kalve. Dette resultat tilskrives, at de gradvist fravænnede kalve optager mere fast foder, når de bliver fravænnet og at der derfor er mindre risiko for den unormale adfærd i forbindelse med fravænning Specielt omkring mælkefodringsmetode og økologi I det økologiske landbrug lægges vægt på, at dyrene kan udfolde deres naturlige adfærd. Det betyder for kalvenes vedkommende, at deres suttebehov i forbindelse med mælkeoptagelse dækkes, at de opstaldes gruppevis, og at de tildeles mælk de første 3 måneder af deres liv. Som gennemgået ovenfor sker tilfredsstillelse af suttebehovet bedst ved, at mælken tildeles via en sut, men det er langt fra alle økologiske mælkeproducenter, der anvender suttespande eller mælkeautomater. Suttespande er ikke særlig udbredt, fordi der er mere arbejde forbundet med renholdelse af suttespande end almindelige spande og kar. Narresutter kombineret med udfordring af mælken i fælles kar er derimod udbredt, men som nævnt i det forudgående er det ikke veldokumenteret, hvorvidt narresutterne virker efter hensigten i grupper af kalve. Økologiske mælkeproducenter har indtil i år kunnet opstalde deres kalve enkeltvis indtil 4-ugers alderen, men fra 1. januar 2007 må økologiske kalve kun opstaldes i enkeltboks den første leveuge. Gruppevis opstaldning fra 1 uges alderen stiller yderligere krav til mælkefodringsmetoden for at beskytte de små kalve imod konkurrence. Tildeling af mælk i 3 måneder giver mulighed for en gradvis mælkefravænning. Tildeling af en lav mælkemængde over en lang periode sidst i mælkeperioden øger imidlertid konkurrencen om mælken og stiller derfor yderligere krav til mælkefodringsmetoden. Kalves suttemotivation udløses af mælkeoptagelse. Hvis ikke suttebehovet tilgodeses kan det medføre unormal sutteadfærd, der er specielt skadevoldende blandt gruppeopstaldede kalve. Tildeling af mælken af suttespand reducerer den unormale sutteadfærd betydeligt. Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret at narresutter reducerer den unormale sutteadfærd blandt gruppeopstaldede kalve. Mælkefodringsmetoder, der både tilgodeser kalvenes suttemotivation og mindsker konkurrencen om mælk, bør udvikles. En mælkemængde svarende til ca. 5 liter pr. døgn (store racer) er formentlig forbundet med sult. Når høje mælkemængder anvendes er en gradvis fravænning vigtig for at stimulere kalvenes kraftfoderoptagelse. 186

188 9.3. Dyr-menneske relationer Umiddelbart efter fødsel er kalven meget påvirkelig og binder sig til sin mor, men den første leveuge er også det tidspunkt, hvor menneskelig håndtering har størst virkning. Krohn et al. (2001) fandt, at håndtering de første 4 dage efter fødsel øgede enkeltopstaldede kalves tendens til at nærme sig et menneske sammenlignet med håndtering 6-9, og dage efter fødsel. Andre undersøgelser har vist, at også omkring fravænning er kalve tilbøjelige til at binde sig til mennesker (Boivin et al., 1992), og forpasses håndtering umiddelbart efter fødsel kan en god dyr-menneske relation godt skabes senere. Ligeledes viste håndtering over en længere periode sig at være mere effektivt end intensiv håndtering i et forsøg med kvier, der blev håndteret enten i perioden fra 0-3 måneder, i perioden fra 6-9 måneder eller i hele perioden fra 0-9 måneder. Alle behandlinger indebar den samme mængde håndtering fordelt på i alt 30 dage. Ved test ved 15 måneders alder udviste de kvier, der var håndteret gennem hele perioden fra 0-9 måneder, den laveste flugtdistance og var lettest at håndtere (Boissy og Bouissou, 1988). Dette resultat er dog ikke i konflikt med, at den tidlige håndtering er vigtig, idet håndteringen over den længere periode også startede umiddelbart efter fødsel. Fuldstændig isolerede kalve er hurtigere til at nærme sig et menneske (Purcell og Arave, 1991) og manglende socialisering på ko eller andre kalve bevirker, at kalvene er nemmere at socialisere til mennesker. Også gruppeopstaldning påvirkede socialisering på mennesker, idet Lensink et al. (2000) fandt, at enkeltopstaldede kalve var nemmere at håndtere i forbindelse med transport end fællesopstaldede kalve. At enkeltopstaldede kalve er socialiseret på mennesker understøttes af, at enkeltopstaldede kalve ikke viste nogen præference, når de havde valget mellem en fremmed kalv og et fremmed menneske. Modsat havde parvist opstaldede kalve en klar præference for en fremmed kalv frem for et fremmed menneske, uanset om de var minimalt håndteret eller positivt håndteret, dvs. kælet for og børstet (Raussi et al., 2003). Resultaterne tyder altså på, at gruppeopstaldning gør kalvene sværere at håndtere. Ved positiv håndtering kan man dog forbedre dyr-menneske relationerne betydeligt, også hos gruppeopstaldede kalve (Lensink et al., 2000). Tidlig håndtering, eller håndtering over en længere periode, af kalve er befordrende for et godt dyrmenneske forhold, hvilket alt andet lige indebærer en bedre velfærd. Referencer Anonym, Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve nr. 999 af 14. december 1993 Anonym, Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve nr af 27. december 1997 Anonym, 2004a. Vejledning om økologisk produktion, Plantedirektoratet, juli 2004, 134 pp. Anonym, Kontrol af dyrevelfærd Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste. Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring, Fødevarestyrelsen, 41 pp. Appleby, M.C., Weary, D.M. & Chua, B., Performance and feeding behaviour of calves on ad libitum milk from artificial teats. Appl. Anim. Behav. Sci. 74, Babu, L.K., Pandey, H.N. & Sahoo, A., Effect of individual versus group rearing on ethological and physiological responses of 187

189 crossbred calves Appl. Anim. Behav. Sci. 87, Boissy, A. & Bouissou, M.F., Effects of early handling on heifers subsequent reactivity to humans and unfamiliar situations. Appl. Anim. Behav. Sci. 20, Boivin, X., Le Neindre, P. & Chupin, J.M., Establishments of cattle-human relationships. Appl. Anim. Behav. Sci., 32, Chua, B., Coenen, J., van Delen, J. & Weary, D.M., Effects of pair versus individual housing on the behavior and performance of dairy calves. J. Dairy Sci. 85, de Passillé, A.M. & Rushen, J., Motivational and physiological analysis of the causes and consequences of non-nutritive sucking by calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 53, de Passillé, A.M.B, Metz, J.H.M., Mekking, P. & Wiepkema, P.R., Does drinking milk stimulate sucking in young calves? Appl. Anim. Behav. Sci. 34, de Passillé, A.M.B. & Caza, N., Crosssucking by calves occurs after meals and is reduced when calves suck a dry teat. J. Dairy Sci. 80 Suppl. 1, 229. de Passillé, A.M., Sucking motivation and related problems in calves. In: Lidfors, L., Svennersten-Sjaunja, K. & Redbo, I. (eds.). Suckling. Appl. Anim. Behav. Sci. 72, de Wilt, J.G., Behaviour of veal calves in individual crates and in group pens. Netherlands Journal of Agricultural Science 34, Ewbank, R., Behaviour of twin cattle. J. Dairy Sci. 50, Fagen, R.M., Animal Play Behaviour. Oxford University Press. New York, 684 pp. Foldager, J., Gildberg, L.B. & Refsgaard Andersen, H., Forskellige mælkemængder og fravænningskriterier til spædkalve. Statens Husdyrbrugsforsøg Medd. 615, 4 pp. Friend, T., Dellmeier, G.R. & Gbur, E.E., Comparison of 4 methods of calf confinement. J Dairy Sci. 60, Færevik, G., Jensen, M.B. & Bøe, K.E., Dairy calves social preferences and the significance of a companion during separation from the group. Appl. Anim. Behav. Sci. 99, Haley, D.B., Rushen, J., Duncan, I.J.H., Widowski, T.M. & de Passillé, A.M., 1998a. Effects of resistance to milk flow and the provision of hay on nonnutritive sucking by dairy calves. J. Dairy Sci. 81, Haley, D.B., Rushen, J., Duncan, I.J.H., Widowski, T.M. & de Passillé, A.M., 1998b. Butting by calves, Bos taurus, and rate of milk flow. Anim. Behav. 56, Hammel, K.L., Metz, J.H.M. & Mekking, P., Sucking behaviour of dairy calves fed milk ad libitum by bucket or teat. Appl. Anim. Behav. Sci. 20, Hasegawa, N., Nishiwaki, A., Sugawara, K. & Ito, I., The effects of social exchange between two groups of lactating primiparous heifers on milk production, dominance order, behavior and adrenocortical response. Appl. Anim. Behav. Sci. 51, Hindhede, J., Pedersen, E.R. & Sørensen, J.T., Over halvdelen af danske kalve er gruppeopstaldet. Landsbladet. 13, 32. Holm, L., Jensen, M.B. & Jeppesen, L.L., Calves motivation for access to two different types of social contact measured by operant conditioning. Appl. Anim. Behav. Sci. 79, Jasper, J. & Weary, D., Effects of ad libitum milk intake on dairy calves. J. Dairy Sci. 85, Jensen, M.B., Effects of confinement on rebounds of locomotor behaviour of calves and heifers, and the spatial preferences of calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 62, Jensen, M.B., A note on the effect of isolation during testing and length of previous confinement on locomotor behaviour during 188

190 open-field test in dairy calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 70, Jensen, M.B., The effects of feeding method, milk allowance and social factors on milk feeding behaviour and cross-sucking in group housed dairy calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 80, Jensen, M.B., Computer controlled milk feeding of dairy calves: The effects of number of calves per feeder and number of milk portions on use of feeder and social behavior. J. Dairy Sci. 87, Jensen, M.B., 2006a. Computer-controlled milk feeding of group-housed calves, the effect of milk allowance and weaning type. J. Dairy Sci. 89, Jensen, M.B., 2006b. Age at introduction to the group affects dairy calves use of a computercontrolled milk feeder. Appl. Anim. Behav. Sci. Jensen, M.B. & Kyhn, R., Play behaviour in group housed dairy calves, the effect of space allowance. Appl. Anim. Behav. Sci. 67, Jensen, M.B. & Holm, L., The effect of milk flow rate and milk allowance on feeding related behaviour in dairy calves fed by computer controlled milk feeders. Appl. Anim. Behav. Sci. 82, Jensen, M.B. & Budde, M., The effect of milk feeding method and group size on feeding behavior and cross sucking in grouphoused dairy calves. J. Dairy Sci. 89, Jensen, M.B., Mogensen, L., Munksgaard, L. & Krohn, C., Effects of housing in different social environments on open-field and social responses of female dairy calves. Acta Agric. Scand. Sect. A, Anim. Sci. 49, Jensen, M.B., Vestergaard, K.S. & Krohn, C.C., Play behaviour in domestic calves kept in pens: the effect of social contact and space allowance. Appl. Anim. Behav. Sci. 56, Jensen, M.B., Vestergaard, K.S., Krohn, C.C. & Munksgaard, L., Effect of single versus group housing and space allowance on responses of calves during open-field test. Appl. Anim. Behav. Sci. 54, Jung, J. & Lidfors, L., Effects of amount of milk, milk flow and access to a rubber teat on cross-sucking and non-nutritive sucking in dairy calves. In: Lidfors, L., Svennersten- Sjaunja, K. &. Redbo, I. (eds.). Suckling. Appl. Anim. Behav. Sci. 72, Keil, N.M., Audigé, L. & Langhans, W., Factors associated with intersucking in Swiss dairy heifers. Preventive Veterinary Medicine 45, Keil, N.M, Langhans, W., The development of intersucking in dairy calves around weaning. Appl. Anim. Behav. Sci. 72, Keyserlingk, M.A.G., Brusius, L. & Weary, D.M., Competition for teats and feeding behavior by group housed dairy calves. J. Dairy Sci. 87, Kittner, M. & Kurz, H., Ein Beitrag zur Frage des Verhaltens der Kälber unter besonderer Berüksichtigung des Scheinsaugens. Arch. Tierzucht. 10, Krohn, C.C., Foldager, J. & Mogensen, L., Long term effects of colostrum feeding methods on behaviour of female dairy calves. Acta. Agric. Scand. Sect. A. 49, Krohn, C.C., Jago, J.G. & Boivin, X., The effect of early handling on the socialisation of young calves to humans. Appl. Anim. Behav. Sci, 74, Lensink, B.J., Raussi, S., Boivin, X., Pyykkönen, M. & Viessier, I., Reactions of calves to handling depend on housing condition and previous experience with humans. Appl. Anim. Behav. Sci. 70, Lidfors, L. & Isberg., L., Intersucking in dairy cattle review and questionnaire. Appl. Anim. Behav. Sci. 80, Lidfors, L., Jensen, P. & Algers, B., Suckling in free-ranging beef cattle temporal patterning of suckling bouts and effects of age and sex. Ethology 98,

191 Lidfors, L & Sundås, S., System dar kalvar får suga i anslutning till mjölkintaget. Slutrapport Stiftelsen Lantbruksforskning, 20 pp. Lidfors, L., Cross-sucking in group-housed dairy calves before and after weaning off milk. Appl. Anim. Behav. Sci., 38, Losinger, W. C. & Heinrichs, A.J., Management practices associated with high mortality among prewarned dairy heifers. J. Dairy Research, 64, Lundborg, G.K., Oltenacu, P.A, Maizon, D.O., Svensson, E.C. & Liberg, P.G.A., Damrelated effects on heart girth at birth, morbidity, and growth rate from birthe ot 90 days of age in Swedish dairy calves. Prev. Vet. Med. 60, Maity, S.B. & Tomer, O.S., Effect of feeding management on abnormal intersucking behaviour in calves. Indian J. Anim. Prod. Mgmt. 14 (1), Mench, J.A., Swanson, J.C. & Stricklin, W.R., Social stress and dominance among group members after mixing beef cows. Can. J. Anim. Sci. 70, Munksgaard, L., Foldager, J. & Hansen, A.M., Kan kalvens suttebehov tilfredsstilles ved anvendelse af narresut?. In: Opstaldning af kalve og ungdyr, indflydelse på velfærd, sundhed og produktion. Intern rapport fra Statens Husdyrbrugsforsøg 83, Newberry, R.C., Wood-Gush, D.G.M. & Hall, J.W., Playfull behaviour of piglets. Behavioural Processes, 17, Nielsen, P.P., Jensen, M.B. & Lidfors, L., Milk allowance and weaning method influence calf behaviour. Proc. 39th int. congr. of the ISAE, Kanagawa, Japan, 108. Nielsen, P.P., Jensen, M.B. & Lidfors, L., Milk allowance and weaning method affect the use of a computer controlled milk feeder and the development of cross-sucking in dairy calves. In prep. Onsrud, G.L., Sosial fasilitering og konkurranse i aldersheterogene grupper av kalver (Social facilitation and competition in age hetereogenity groups of calves). Thesis, Agricultural University of Norway, 52 pp. Pedersen, R.E., Sørensen, J. & Hindhede, J., Stor forskel på tilvækst og sygdomstilfælde blandt gruppeopstaldede kalve. Måneds Magasinet Kvæg, oktober 2004, Pedersen, R.E., Growth and health of Danish dairy calves in group-housing systems. PhD Thesis, Royal Veterinary and Agricultural University, Dept. of Large Animal Sciences, 101 pp. Phillips, C.J.C., The effects of forage provision and group size on the behavior of calves. J. Dairy Sci. 87, Rasmussen, L., Jensen, M.B. & Jeppesen, L.L., The effect of age at introduction and number of milk-portions on calves responses to integration into a dynamic group of dairy calves fed by computer controlled milk feeder. Appl. Anim. Behav. Sci. (in press) Raussi, S., Lensink, B.J., Boissy, A., Pyykkönen, M. & Veissier, I., The effect of contact with conspecifics and humans on calves behaviour and stress responses. Anim. Welfare 12, Raussi, S., Boissy, A., Delval, E., Pradel, P., Kaihilahti, J. & Veissier, I., Does repeated regrouping alter the social behaviour of heifer?. Appl. Anim. Behav. Sci. 93, Reinhardt, V., Mutiso, F.M. & Reinhardt, A., Social behaviour and social relationships between female and male prepubertal bovine calves (Bos Indicus). Applied Animal Ethology, 4, Rushen, J. & de Passillé, A.M., The motivation of non-nutritive sucking in calves, Bos taurus. Anim. Behav. 49, Sato, S., Tarumizu, K. & Hatae, K., The influence of social factors on allogrooming in cows. Appl. Anim. Behav. Sci. 38, Skjøth, F., Mortensen, B.Ø, Kalve- og ungdyrstald. Landbrugsinfo, produktionssystemer, , 4 pp. Svensson, C. & Liberg, P., The effect of group size on health and growth rate of 190

192 Swedish dairy calves in pens with automatic milk feeders. Prev. Vet. Med., 73, Svensson, C., Lundborg, K., Emanuelson, U. & Olsson, S.O., Morbidity in Swedish dairy calves from birth to 90 days of age and individual calf-level risk factors for infectious diseases. Prev. Vet. Med. 58, Sørensen, J.T.S. & Hindhede, J., Hvordan fodres kalve med mælk hos dansk mælkeproducenter. Internet notat fra projekt overskudsmælk til kalve (september 2006). 3 pp. Thomas, T.J., Weary, D.M. & Appleby, M.C., Newborn and 5-week old calves vocalise in response to milk deprivation. Appl. Anim. Behav. Sci. 74, Veissier, I. Gesmier, V., Le Neindre, P., Gautier, J.Y. & Bertrand, G., The effects of rearing in individual crates on subsequent social behaviour of veal calves. Appl. Anim. Behav. Sci. 41, Veissier, I. & Le Neindre, P., Weaning in calves - Its effects on social organization. Appl. Anim. Behav. Sci. 24, Veissier, I., Ramirez de la Fe, A.R. & Pradel, P., Non-nutritive oral activities and stress responses of veal calves in relation to feeding and housing conditions. Appl. Anim. Behav. Sci. 57, Warnick, V.D., Arave, C.W. & Mikkelsen, C.H., Effects of group, individual and isolated rearing of calves on weight gain and behaviour. J. Dairy Sci Weber, R. & Wechsler, B., Reduction in cross-sucking in calves by the use of a modified automatic teat feeder. In: Lidfors, L., Svennersten-Sjaunja, K. & Redbo, I. (eds.). Suckling. Appl. Anim. Behav. Sci. 72,

193 Prisen for 2005: til postvæsenet. Layout og tryk: ISSN X Forfattere: Karen Søegaard Miljø Generelt sæsonen sonen. Forfattere: Markbrug nr. 298 Oktober 2004 esserede jordbrugere. Prisen for 2004: postvæsenet. Layout og tryk: ISSN Resumé Velfærd hos malkekøer og kalve er et emne, der optager et bredt spektrum af befolkningen. Formålet med denne rapport er at gennemgå den tilgængelige viden om malkekøers og kalves adfærd, fysiologi og sundhed, der samlet måtte være af relevans for en vurdering af husdyrvelfærden i dansk mælkeproduktion. Rapporten tager udgangspunkt i de danske produktionsforhold og bygger på den videnskabelige litteratur inden for området. Hertil kommer resultater fra undersøgelser lavet specielt med henblik på at beskrive forholdene i den danske mælkeproduktion, således at tal fra praksis kan inddrages i velfærds-vurderingen og sammenlignes med de gængse anbefalinger og regler på området. Markbrug Havebrug Husdyrbrug 20 Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Markbrug nr. 301 November 2004 Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning 8 Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt Michael Laustsen (ansv. red.) DigiSource Danmark A/S Afdeling for Jordbrugsproduktion og Forsidefoto: Maarten van Leeuwen Markbrug nr. 295 Juni 2004 Hvis der er en høj kløverandel i marken, giver det gode muligheder for at bruge kløveren som en buffer i planlægningen både for at maksimere N-responsen og for at manipulere med produktionsprofilen. N-responsen kan forbedres hvis: Marker med lav kløverandel prioriteres frem for marker med høj kløverandel 1.års marker prioriteres Ved afgræsning kun at tilføre N i den første halvdel af Hvis kløvergræsset skal benyttes det kommende år, kan overvintringen forbedres, hvis kløvergræsset afgræsses frem for slættes, eller hvis N tilføres i starten af vækstsæ- Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Grøn Viden Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2004: Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Layout og tryk: DigiSource Danmark A/S ISSN X M. Askegaard 1, J.E. Olesen 1, I.A. Rasmussen 2, E. Driessen 2, Karen Søegaard E. Nielsen 3, H.C. Thomsen 3, H. Bak 1 og J.F. Lindberg 4. 1 Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF 2 Afd. for Plantebeskyttelse, DJF 3 Afd. for Mark- og Stalddrift, DJF 4 Grønt Center, Holeby Fotos: Henning C. Thomsen Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden 8 Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Økologiske sædskifter til produktion af korn Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og inter- M. Askegaard, J.E. Olesen, I.A. Rasmussen, E. Driessen, E. Nielsen, H.C. Thomsen, H. Bak og J.F. Lindberg. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Markbrugsserien kr. 272,50 Husdyrbrugsserien kr. 225,00 Havebrugsserien kr. 187,50. Adresseændringer meddeles særskilt til Michael Laustsen (ansv. red.) DigiSource Danmark A/S Markbrug nr. 298 Oktober 2004 Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Grøn Viden Fodringens betydning for udnyttelsen af kvælstof i kvæggylle Peter Sørensen, Martin R. Weisbjerg og Peter Lund Husdyrbrug nr. 41 December 2004 Markbrug nr. 301 November 2004 Markbrug nr. 295 Juni 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 304 December 2004 Markbrug nr. 298 Oktober 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 38 Juli 2004 Husdyrbrug nr. 41 December 2004 Grøn Viden udkommer i en have-, mark- og husdyrbrugsserie. Læs mere om publikationerne på vores hjemmeside