viid nders H Foto: A
|
|
- Ernst Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foto: Anders Hviid
2 13 Borgernes velfærdssamfund 01. Aktivitet er kernen i velfærdssamfundet, og velfærdsstatens kerneopgave er at fremme aktivitet. Borgeren skal derfor være i centrum, når vi tænker, leverer og udvikler velfærd. Den aktive borger
3 I mange år har vi i Danmark været stolte af vores velfærdsmodel og med rette. Men modellen er ikke længere holdbar. En række faktorer skaber et pres for markante ændringer. Færre kroner: De offentlige udgifter er under et voldsomt pres. På trods af forskellige udgiftsbesparende reformtiltag i løbet af de seneste år viser Finansministeriets beregninger, at de offentlige finanser har udsigt til underskud i hvert fald indtil Flere ældre: I 2011 var den såkaldte erhvervsfrekvens 0,91. Det vil sige, at der for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder (20-59 år) er 91 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2010, vil forsørgerbyrden vokse til 0,95 i år 2020 og 1,07 i år personer skal i 2030 altså forsøge 107 personer. Større forventninger: Danskerne elsker velfærd, og deres forventninger til kvaliteten er støt stigende. F.eks. oplevede 9 ud af 10 velfærdsledere i Mandag Morgens Velfærdspanel i 2010, at borgernes krav til velfærden var stigende. Udfordringen for velfærdssamfundet er ikke bare at skabe velfærd for flere med færre hænder. Der er også mere end nogensinde brug for at skabe bedre velfærd bedre uddannelser, færre socialt udsatte og flere raske. Der er brug for, at borgerne generobrer den velfærd, vi selv har skabt. Hvis den nye velfærdsmodel bliver bygget i fællesskab, er det heller ikke så svært at sige farvel til den gamle, der kun kunne blive større og mere uhåndterlig. Se figur 1. Aktivitet og velfærd to sider af samme sag Velfærdssamfundet er skabt af aktive borgere og uden bidrag fra langt de fleste borgere kan det ikke fungere. Det er en kendsgerning, som man nogle gange glemmer i opgangstider. Når krisen kradser som nu, er der to veje: At nedjustere velfærdssamfundet eller genstarte det med udgangspunkt i borgerne. Det er den sidste vej, vi skal vælge, hvis vi med begrænsede ressourcer skal indfri ambitionen om stadig bedre velfærd i Danmark. Den bærende idé bag velfærdssamfundet er at skabe et godt liv for den enkelte borger. Og fundamentale ingredienser i et godt liv er aktivitet og deltagelse. Se definitioner i tekstboks. Hvis du er passiv og uden relationer, har du som regel ikke et godt liv. Det lyder bastant, men tænk over dit eget liv. Ville du kalde det et godt liv, hvis du fjernede relationer til familie, venner, kolleger og naboer? At være borger i det danske velfærdssamfund indebærer en ret til at indgå i relationer til andre. Man kunne sige, at den ultimative rettighed i velfærdssamfundet er retten til at være noget for nogen. Forskning viser, at ensomhed og mangel på sociale relationer er en lige så stor risikofaktor og dræber som rygning. Aktivitet og aktivitetsfremme definitioner Vi anvender i denne rapport følgende definitioner: Aktivitet er at deltage i gøremål, der for den enkelte er meningsfulde eller nødvendige, og som relaterer sig til dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt involvering i samfundslivet uden at det sker på bekostning af andre. Aktivitetsfremme er at muliggøre aktivitet og deltagelse i dagligdagen, arbejds- og fritidsliv samt i samfundslivet for det enkelte menneske og grupper af mennesker. Relationer er et af nøgleordene, når vi snakker om aktivitet og aktivitetsfremme. Når du er aktiv, indgår du i relationer med andre i forskellige arenaer. Aktivitetsfremme er dermed i høj grad en opgave, der går ud på at opdyrke og facilitere relationer. Kilder: Ergoterapeutforeningen og Mandag Morgen.
4 15 Der er ingen tvivl om, at den måde, velfærden er skruet sammen på i dag, ikke kan fortsætte. Der er brug for nye løsninger. Peter Ulholm, dekan, University College Copenhagen Gammel velfærd uholdbar Underskud på de offentlige finanser Pct. af BNP forløb med tilbagetrækning, SU og FØP Uden reform Danskerne bliver ældre Aldersgruppers udvikling, , mio. personer år 1, år 1,6 1,4 65+ år 1, år 1,0 0, Kilde: Finansministeriet. Kilde: Danmarks Statistik. Velfærdskløften Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Antallet af offentligt ansatte falder Beskæftigelse i tusinder 18, ,7 5 Der er en stadig større kløft mellem det, borgerne forventer, og de velfærdsydelser, som vi kan levere 46,8 Der er en stadig mindre pct. kløft mellem det, borgerne forventer, og de velfærdsydelser, som vi kan levere 86 Der er en ingen kløft mellem det, borgerne forventer, og de velfærdsydelser, som vi kan levere Ved ikke Samlet beskæftigelse Privat beskæftigelse Kilde: Mandag Morgen. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening. Figur 1: Det danske velfærdssamfund er udfordret af færre kroner, færre hænder og stigende forventninger til velfærden. Samtidig vil antallet af offentligt ansatte falde. Det betyder, at ny velfærd skal se markant anderledes ud end hidtil. Den aktive borger
5 Aktivitet er ikke i sig selv positivt. Aktiviteter gør den enkeltes liv bedre, hvis vedkommende ud fra egne forudsætninger på helhjertet vis deltager i dem, dvs. selv finder aktiviteterne værdifulde og selv bidrager til dem som en anerkendt, ligeværdig og medskabende deltager. Betyder det, at f.eks. en kriminel rocker også er en aktiv borger? Ja, og derfor må vi tilføje, at den enkelte borgers aktivitet ikke udfolder sig på bekostning af andres aktivitet. Arbejdet med at fremme aktivitet hos borgerne er ikke et tillæg til det almindelige arbejde i velfærdsinstitutioner. Det er kernen i alt velfærdsarbejde. Aktivitetsfremme står da også centralt i flere af de væsentligste love på velfærdsområdet. Se tekstboks. Lovene har forskellige borgere som målgruppe. Men kerneopgaven på tværs af fagområderne er den samme: At fremme og skabe mulighed for, at borgerne kan deltage aktivt i såvel hverdags- som samfundsliv. Det giver store muligheder for at lære på tværs af sektorområder. Men der er også et stort potentiale i at lære af partnere uden for det offentlige, som eksempelvis frivillige organisationer og private virksomheder. Paradigmeskifte: Fra udbud til behov Den politiske debat har sat fornyet fokus på borgernes rettigheder og pligter i velfærdssamfundet. Der er ingen tvivl om, at der med de kommende års krise kun vil komme endnu mere vægt på borgernes pligter og ansvar for fællesskabet. Samtidig viser nye tal, at borgerne er med på diskussionen. En Megafon-måling i Politiken fra december 2011 viser, at 76 pct. af danskerne er enige i, at der er brug for et opgør med krævementaliteten i forhold til den offentlige sektor, fordi for mange er fokuserede på, hvad de kan få, og for lidt fokuserede på deres eget ansvar for at bidrage til fællesskabet. De danske velfærdsledere nærer også store forhåbninger til de aktive borgere. En undersøgelse i Mandag Morgens Velfærdspanel, der består af godt og vel ledere og udviklingsansvarlige fra den offentlige, private og civile sektor, viser, at velfærdsledere tror mere på potentialet i aktive borgere end på f.eks. velfærdsteknologi og offentlig-privat samarbejde, når det kommer til at løse velfærdssamfundets problemer. Se figur 2. Mere end 6 ud af 10 mener, at mere aktive borgere udgør et stort potentiale for velfærdssamfundet i Danmark. Se figur 3. Kun knap 12 pct. af velfærdslederne mener, at vi i høj grad har indfriet potentialet i de aktive borgere. Se figur 4. Det markerer et skifte i forhold til den velfærdstænkning, vi har været vant til i de seneste årtier. Siden starten af 1980 erne har politikere og embedsmænd været optagede af at styre og reformere udbuddet af velfærd. Diskussioner og lovgivning har handlet om, hvilke ydelser velfærdsstaten skulle have på hylderne. I svære tider har vi reduceret udvalget på hylderne for dele af eller hele befolkningen. Og i gode tider har vi sat flere varer på hylden. Den økonomiske krise har markeret et fuldt stop for denne udvikling, men giver os også anledning til at spørge, om det virkelig var den slags velfærdssamfund, vi gerne ville have. Politikere og velfærdsledere er allerede begyndt at flytte fokus fra udbuddet af velfærdsydelser til efterspørgsel af velfærd med udgangspunkt i de grundlæggende behov, vi alle har. Det er ikke alene en god forretning. Se tekstboks på side 18. Det er også en tilbagevenden til velfærdens grundværdier. Den aktive borger bidrager på egne vilkår til at skabe velfærd for sig selv og andre. Hvordan, ser vi på i næste kapitel. Aktivitetsfremme i centrale velfærdslove Folkeskolelovens formålsparagraf: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Sundhedslovens formålsparagraf: Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Servicelovens formålsparagraf: Formålet med denne lov er ( ) at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
6 17 Besparelsespotentialet bliver det hurtigt forståelige argument. Men det drivende er, at man får nogle bedre liv til borgerne. Et samfund skal ikke pacificere sine borgere, hvis de har ressourcer, der kan anvendes. Gunnar Gamborg, formand, Ergoterapeutforeningen Aktive borgere er en vigtig løsning Personer, der har svaret I meget høj grad eller I høj grad på spørgsmålet: Om få år mangler vi ikke blot økonomiske midler men også hænder i det danske velfærdssamfund. I hvor høj grad vurderer du, at følgende redskaber kan bidrage til at løse den svære situation? Pct Aktive borgere Digitale løsninger Velfærdsteknologi Offentlig-privat samarbejde Samarbejde med frivillige Aktive borgere udgør et stort potentiale Hvor stort et potentiale vil du vurdere, at aktive borgere udgør for velfærdssamfundet i Danmark? 18,2 31,7 2,8 0,5 pct. Figur 3: Mere end 6 ud af 10 i Mandag Morgens Velfærdspanel mener, at aktive borgere udgør et stort potentiale. Kilde: Mandag Morgen. 46,8 Meget stort potentiale Stort potentiale Et vist potentiale Et lille potentiale Ved ikke Intet potentiale Potentialet i aktive borgere er ikke indfriet I hvor høj grad mener du, at vi på nuværende tidspunkt har indfriet potentialet i aktive borgere i Danmark? 10,9 30,9 6,8 2,9 0,9 pct. 47,7 I meget høj grad I høj grad Hverken eller I lav grad I meget lav grad Ved ikke Figur 2: Mandag Morgens velfærdspanel vurderer i en undersøgelse, at aktive borgere er et meget væsentligt middel til at løse Danmarks økonomiske og demografiske udfordringer. Velfærdspanelet placerer aktive borgere øverst på listen over løsninger. Kilde: Mandag Morgen. Figur 4: Blot 12 pct. i Mandag Morgens Velfærdspanel mener, at vi har indfriet potentialet i aktive borgere i Danmark. Kilde: Mandag Morgen. Den aktive borger
7 Aktive borgere også en god forretning Aktive borgere er en værdi i sig selv. Men det er også en god forretning for samfundet. Det viser flere analyser: En cost-benefit-analyse udarbejdet for Mødrehjælpen viser, at det er en rigtig god investering tidligt at hjælpe unge mødre og understøtte deres relationer. Analysen konkluderer, at samfundet sparer næsten kr. for hver eneste ung og sårbar enlig mor, som får hjælp til at bryde mønstret og f.eks. komme i gang med en uddannelse. Dette er endda et meget konservativt skøn, da det kun dækker et treårigt projekt. En cost-benefit-analyse udarbejdet for Landsforeningen Bedre Psykiatri viser, at øget inddragelse af pårørende i behandlingen af skizofrene kan udløse en samfundsøkonomisk gevinst på 1,5 milliarder kr. Og regnestykket er formentlig endnu bedre end det, da skizofrene kun udgør 15 pct. af de psykisk syge. Bliver behandlingsmetoden udbredt til andre diagnosetyper, er gevinsten mange gange større. Kilder: Copenhagen Business School og Dansk Sundhedsinstitut. I Fredericia Kommune har projektet Længst muligt i eget liv, hvor ældre trænes til at kunne hjælpe sig selv, bidraget til en besparelse i kommunens budget på ca. 13 millioner kr. i løbet af en treårig periode. Det svarer til en reduktion i omkostninger pr. borger tilknyttet hjemmeplejen på 13,9 pct. Det er svært at ændre dagsordnen, fordi vi har fået skabt en usund rettighedskultur. Leif Gjørtz Christensen, direktør for Job og Velfærd, Viborg Kommune
8 19 Kommunikér aktive borgere som forbedringer Aktive borgere er andet og mere end en økonomisk nødvendighed i et samfund under pres. Aktive borgere er velfærdssamfundets fundament og de, der bedst kan udvikle det i en positiv retning. Men ét er at få denne erkendelse til at rodfæste sig hos ledere og medarbejdere i velfærdssamfundet. Noget helt andet er at få pointen ud til borgerne. Danskerne har generelt vænnet sig til, at velfærd måles på det offentlige udgiftsniveau: Flere penge er ofte blevet anset for at være lig med mere velfærd. Konsekvensen er, at den offentlige sektors aktuelle smalkost opleves som velfærdsforringelser. Mange danskere mener da også, at den danske velfærdsmodel er under pres, og de har mindre tillid til den velfærd, den offentlige sektor skaber. Se figur 5. Danskernes forståelse af velfærd skaber en grundlæggende udfordring for arbejdet med aktive borgere. Aktive borgere betyder, at velfærden ændrer karakter, og at den offentlige sektors rolle ændrer sig. Der er stor risiko for, at den almindelige borger vil se dette som forringelser frem for som forbedringer af velfærden. Forandringer i krisetider har en tendens til at blive læst som nedskæringer. Se blot, hvordan det er gået med den britiske premierminister David Camerons stort anlagte samfundsprojekt, Big Society. Projektet er et forsøg på at nytænke velfærdssamfundet ved at tage udgangspunkt i borgerne og samfundet frem for i staten. Massive besparelser har imidlertid gjort projektet sårbart for anklager om, at det blot er besparelser i attraktiv indpakning. Velfærdsledere i alle sektorer og på alle niveauer har derfor en stor kommunikationsudfordring. Hvis aktive borgere som dagsorden og konkret arbejde i Danmark ikke skal lide samme skæbne som Big Society i Storbritannien, skal velfærdslederne være i stand til at kommunikere de forandringer, der følger med, som forbedringer. Når kommunikationsudfordringen skal løses, er det vigtigt at overveje målgruppen. Det paradoksale er, at de borgere, der er direkte involveret i aktiviteter, ofte vil opleve forandringer som forbedringer, som de ni cases i kapitel 3 illustrerer. Udfordringen er i højere grad den almene befolkning og de borgere, der på en eller anden måde iagttager indsatsen. Vi ved f.eks., at pårørende til ældre i hverdagsrehabiliteringsforløb kan være meget kritiske over for, at deres familiemedlemmer ikke får den indsats, som de pårørende mener, at de har krav på. Vi giver på side 35 en række bud på, hvordan man går fra ord til handling i kommunikationsindsatsen. Velfærd i krise Man taler om, at den danske velfærdsmodel er under pres fra flere sider. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? 5 18,23 Den danske velfærdsmodel er i krise. Den danske velfærdsmodel er ved at være nedslidt og mange offentlige serviceydelser er for dårlige og utilstrækkelige. Den danske velfærdsmodel er relativt velfungerende. Der er brugt flere penge på den offentlige sektor i de seneste år, og velfærdsmodellen er blevet styrket. Ved ikke. Er din tillid til den offentlige sektor styrket eller faldet i de seneste to år? Faldet Uforandret Styrket Ved ikke Pct. Figur 5: Danskerne mener, at velfærdsmodellen er i krise. Og tilliden til velfærdssystemet er på hastig tilbageskridt. Kilder: Mandag Morgen og YouGov Zapera Pct Den aktive borger
Indholdsfortegnelse. 2 Forord. 4 Om projektet Den aktive borger. 5 Læsevejledning. 6 Fordommene på bordet. 7 Ordbog gamle og nye ord
1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 4 Om projektet Den aktive borger 5 Læsevejledning 6 Fordommene på bordet 7 Ordbog gamle og nye ord 8 5 aktive borgere 13 01. Borgernes velfærdssamfund 21 02. Fra ord til
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Forord. 4 Om projektet Den aktive borger. 5 Læsevejledning. 6 Fordommene på bordet. 7 Ordbog gamle og nye ord
1 Indholdsfortegnelse 2 Forord 4 Om projektet Den aktive borger 5 Læsevejledning 6 Fordommene på bordet 7 Ordbog gamle og nye ord 8 5 aktive borgere 13 01. Borgernes velfærdssamfund 21 02. Fra ord til
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereDen aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet
Den aktive borger hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet Titel på foredrag Program 11.20 Den aktive borger baggrund og udvalgte nedslag v. Astrid Læssø, projektchef, og Morten
Læs mereSociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje
Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereNy velfærd, Ny ledelse. Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd
Ny velfærd, Ny ledelse Mads Espersen Mandag Morgen Velfærd Den brændende platform: systemisk velfærdskrise Den grå tsunami 8 ud, 5 ind 45 pct. af de offentlige ledere forlader arbejdsmarkedet inden for
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereNikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag
Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereDet fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!
Budgettale Radikale Venstre i Aarhus 2018 Den opgave vi sidder med i dag ville vi helst være fri for. Men vi er selvfølgelig klar til at tage ansvar. Det er vores ansvar som politikere at skabe balance
Læs mereHvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?
Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereBorgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere
Organisation for erhvervslivet 31. oktober 2008 Borgernær service vil mangle 25.000 medarbejdere AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereTillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereDirektørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål
Læs mereDette blogindlæg er oprindeligt en LinkedIn-artikel, delt den 14. september 2018.
Dette blogindlæg er oprindeligt en LinkedIn-artikel, delt den 14. september 2018. Af Centerchef Dorte Bukdahl og Projektchef Robin Vickery Copenhagen Dome Videnscenter for Socialøkonomi Hvad byder fremtiden
Læs mereHandicap politik [Indsæt billede]
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereFOREBYGGELSE, DIAGNOSER OG FORLØBSPROGRAMMER HVORDAN SAMARBEJDER VI TVÆRSEKTORIELT
FOREBYGGELSE, DIAGNOSER OG FORLØBSPROGRAMMER HVORDAN SAMARBEJDER VI TVÆRSEKTORIELT V. Kontorchef Niels Arendt Nielsen, KL 18. Januar 2019 50.000 børn i skolealderen er udsatte, i specialklasse og/eller
Læs mereOdense Byråd,
Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.
Læs mereAktive borgere skaber fremtidens velfærd
www.mm.dk Innovation by Communication 27. februar 2012 TILLÆG Aktive borgere skaber fremtidens velfærd Borgernes indsats og engagement er en af de vigtigste forudsætninger for, at velfærden kan overleve
Læs mereKropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner
Kropslig dannelse Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner Først: Motion og bevægelse i skolereformen HVAD er nu
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereDet gode, værdige og aktive hverdagsliv
Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere
Læs mereKommunernes velfærdsalliancer
Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereStrategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune
Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Læs mereJohn Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab
John Storm Pedersen, RUC. Leder i kommune, amt, EU og af offentlig-privat selskab Dagens emner Konkurrence om ydelser og aktiviteter Evidensbaserede ydelser Konkurrence nej. Evidens Ja. Ingen konkurrence
Læs mereGenoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mere04. Perspektiv: Vejene til flere aktive borgere
73 Perspektiv: Vejene til flere aktive borgere 04. I dette afsluttende kapitel får du og din organisation perspektiver med på vejen, der kan sætte skub i jeres eget arbejde med at fremme borgernes aktivitet.
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereManglende styring koster kommunerne to mia. kr.
Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereBEREGNING AF SOCIAL VÆRDI. hvilke resultater kan sammenlignes?
BEREGNING AF SOCIAL VÆRDI hvilke resultater kan sammenlignes? En fælles ramme I Danmark bruger vi hvert år milliarder af kroner på at skabe sociale forandringer. Det skal vi have mest muligt ud af. Derfor
Læs mereFinansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereHvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.
Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre
Læs mereØget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Læs mereSundhed er en del af grundlaget fordi
Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs merePolitisk struktur og ansvarsfordeling
November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående
Læs mereKL budskaber til reform af kontanthjælpen
KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSamfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser
Samfundsøkonomisk cost-benefit August af sociale 2013 indsatser Samfundsøkonomisk cost-benefit af sociale indsatser Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC EN DEL AF AND COPENHAGEN BUSINESS RESEARCH
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs mereDen aktive borger hvordan kan vi genopfinde kvaliteten i velfærdssamfundet?
Den aktive borger hvordan kan vi genopfinde kvaliteten i velfærdssamfundet? Titel på foredrag Frivillighed Aktivt medborgerskab Systemets behov Borgerens behov Levering Facilitering Agenda 1. Den brændende
Læs mereIDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv
IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereSøren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereDet digitale økonomiske fodaftryk
ANALYSE Det digitale økonomiske fodaftryk www.danskerhverv.dk Det digitale økonomiske fodaftryk Hvor stor er den digitale økonomi? Digitaliseringen har ændret den måde, vi lever, arbejder, kommunikerer
Læs mereBorgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017
Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017 Den 2. september havde jeg fornøjelsen af at hilse på Nikolaj Mazur, som netop er flyttet til Odense for at læse til fysioterapeut. Nikolaj
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereEt stærkt offentligt sundhedsvæsen
Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereDirektionens strategiske pejlemærker
Direktionens strategiske pejlemærker Forord Mariagerfjord Kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde. Det er hele organisationens opgave at opfylde den vision, gennem måden kerneopgaven bliver
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereEn tværgående politik for inkluderende beskæftigelse
En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen
Læs mere