MAGASINET feb 2008 #28

Transkript

1 returneres ved varig adresseændring Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf , Fax ISSN: Magasinpost B ID-nr DanAvl MAGASINET feb 2008 #28 Sådan sparer du foder Jens Bach Laursen Salgschef, SPF-Selskabet Tlf jbl@spf.dk Et lavt foderforbrug er en sikker produktionsøkonomisk fordel ikke mindst med de aktuelle foderpriser. Derfor bør der fokuseres på alle faktorer, der kan forbedre svinenes foderudnyttelse. Det begynder med avlsindekset. Større vægt i avlsmålet Lavt foderbrug er vejen til større indtjening i slagtesvineproduktionen. Derfor opgraderede Dansk Svineproduktion sidste år den økonomiske vægt af en højere foderudnyttelse i avlsmålet fra 10,50% til 29,50%. Det har givet smågriseproducenter, der indkøber LY-sopolte fra DanAvl opformeringsbesætninger, optimale muligheder for at producere og sælge smågrise med anlæg for det lavest mulige foderforbrug. Tallene i Den Beregnede Smågrisenotering dokumenterer en gevinst på 14 kr. pr. produceret slagtesvin for hver gang, foderforbruget reduceres med 0,1 FEsv. Er besparelsen 0,3 FEsv, bliver gevinsten 42 kr. pr. produceret slagtesvin Udnyt mulighederne optimalt Vil du øge indtjeningen i din egen slagtesvinebesætning og/eller styrke samarbejdet med din faste smågriseaftager, skal smågrisene derfor produceres på krydsningssøer med de bedste anlæg for et lavt foderforbrug. Kontakt din leverandør eller omsætter for at høre nærmere om, hvilken leveringsstrategi for LY-sopolte der passer bedst til din besætning. tema Danavl: sådan fungerer avlsledelsen i Danavl Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl Viden og forskning Målrettet avl God produktionsøkonomi Tryghed Målrettet avlsvejledning Dansk Svineavl DanAvl Opformering Han sørger for: Grise til tiden! magasinet for danske svineproducenter

2 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 03 Indhold: Jens Agerlin Olsen Sekretariatschef, Dansk Svineavl Tlf Grundlaget for den gode økonomi er effektiv udnyttelse af avlsfremgangen Jens Agerlin drøfter situationen med dir. Per Nyby Pedersen, Hatting-KS og seniorkonsulent Børge Mortensen, tidl. Dansk Svineproduktion. Udnyt avlsfremgangen på 10 kr. pr. slagtesvin! Den økonomiske situation for alle svineproducenter er vanskelig. De høje foderomkostninger dækkes ikke af den nuværende notering. Enkelte vælger at stoppe, mens det store flertal håber på bedre tider. De bedre tider kommer, men hvornår vides ikke med sikkerhed. Grundlaget for den gode økonomi er effektiv udnyttelse af avlsfremgangen. Avlen i Danmark frembringer hvert år en avlsfremgang svarende til omkring 10 kr. pr slagtesvin. Med 25 mio. slagtesvin giver det 250 mio. kroner ekstra hvert år. Der er grund til at være stolt af dette resultat, men kun hvis producenterne udnytter fremgangen. Det sker heldigvis, da der aldrig tidligere er solgt så megen sæd og så mange avlsdyr til svineproducenterne. Salget af krydsningshundyr samt Landrace- og Yorkshire-sæd er tæt på det maksimale efter produktionens størrelse. Det er meget få polte, som indsættes i besætningerne, der ikke enten er købt som krydsningssopolte eller produceret med Navnesæd fra en DanAvl-KS-station. Det er værd at huske, at det ikke betaler sig at gå på kompromis med indsætning af nye avlsdyr. Kun ved konsekvent hele tiden at få supplerende genetik fra de bedte gener får du andel i den årlige fremgang på 10 kr. pr slagtesvin. Fra 1. april i år vil nogle af afgifterne til finansiering af avlen falde. Baggrunden er det stigende provenue fra eksporten af avlsdyr, samt at Hampshire-avlen nu er helt afviklet. Udfasningen af Hampshire samt den af nogen udskældte eksport af DanAvl-gener er altså med til, at finansieringen af avlen bliver billigere for danske svineproducenter. Afgiftsreduktionen vil for det kommende år ligge på omkring 12 mio. kroner. Så udnyt fortsat den genetiske fremgang og glæd dig til afgiftsreduktionen. Alt positivt luner. danavl holder forspringet, hvis vi holder sammen side 4 side 08 nåede det til tiden, trods forhindringer side 12 DanAvl holder forspringet hvis vi fortsat står sammen...side 04 Vælg den rigtige orne til polteproduktionen......side 07 Klare aftaler og god kommunikation om sopolteleverancer......side 08 Indtryk fra Agromek side 11 Nåede det til tiden trods forhindringer side 12 opslagstavlen......side 14 Sæd fra krydsningsorner på retur..... side 15 Sådan fungerer Avlsledelsen i DanAvl......side 16 Avlen øger tilvæksten i produktionsbesætningerne.....side 18 Vi skal følge internationale regler......side 20 Grise til tiden!......side 22 Modelgrise til humanmedicinen......side 25 Sådan sker videreudviklingen af DanAvl......side 26 Sådan sparer du foder......side 28 DanAvl magasinet udgives af: DanAvl Billundvej Vojens Tlf Fax jao@dansksvineavl.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Holmegaard Tlf Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet. Adresseændringer: Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: hhb@danavlopformering.dk, eller ring på

3 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 05 5 DanAvl holder forspringet hvis vi fortsat står sammen Orla Grøn Pedersen 63 år Landmandssøn fra Hjarnø i Horsens Fjord ejer fortsat sit fødehjem Orla Grøn Pedersen fratrådte ved udgangen af 2007 stillingen som direktør for Dansk Svineproduktion efter næsten 35 års ansættelse i branchen. DanAvl Magasinet har bedt ham fortælle om sine erfaringer omkring DanAvl Agronom fra KVL Ansat i Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier. Arbejdede primært med produktionsforhold (foder, stalde, inventar, management mv.) 1978 Afdelingschef 1991, 1. februar Direktør for Landsudvalget for Svin Medlem af direktionen i DS og Dansk Landbrugs Rådgivning. 2007, 31. december Fratrådt som direktør i Dansk Svineproduktion. 2008, 1. januar Bl.a arbejdende bestyrelsesformand for PixieGene A/S Formand for styregruppen Pigs and Health. (PixieGene A/S, præsenteres på side 25) Bliver i branchen DanAvl Magasinet møder Orla Grøn Pedersen på hans direktørkontor på 6. sal, Axelborg, som han nu overlader til sin efterfølger Nicolaj Nørgaard. Det er fra dette kontor, han de seneste næsten 17 år har fungeret som visionær og dynamisk førstemand for Dansk Svineproduktion. Men Orla Grøn forlader ikke branchen og Axelborg. Han fortsætter med at tjene Dansk Svineproduktion. Fra starten af sin karriere i Landsudvalget for Svineproduktion beskæftigede Orla Grøn sig hovedsageligt med produktionsforhold som foder, stalde, produktionssystemer, reproduktion og management. Han var bl.a. initiativtager til Den rullende afprøvning. Først efter udnævnelsen til direktør i 1991 kom også avlssystemet under hans vinger. Men med sin legendariske energi og arbejdsomhed fik han hurtigt sat sig ind i DanAvls mysterier og har siden været med til at præge udviklingen på også dette område. Derfor er det naturligt her på falderebet at spørge ham, hvad der efter hans erfaring ligger bag DanAvls succes, og om succesen kan fortsætte. Verdensmestre også uden for Danmark Vi har alle lov at være stolte af DanAvl, indleder Orla Grøn. DanAvl-gener er ubestrideligt i dag de mest efterspurgte i alle lande med svineproduktion af betydning. Det er der mange årsager til, men de baserer sig først og fremmest på det unikke samarbejde, der altid har hersket i branchen, og som blev grundlagt for mere end 100 år siden. Der har hele vejen igennem været sammenhold i branchen om avlssystemet og om avlsmålene. Det skyldes vores opdragelse i andelsbevægelsen, hvor vi har tradition for at stå sammen om de store og langsigtede mål og satsninger. DanAvl er et demokratisk system, hvor alle involverede parter fra smågriseproducenterne til sælgerne af svinekødet, har indflydelse og forstår værdien af totaloptimering over alle led i kæden. Alle parter høres, før avlsmålet ændres, og egenskaberne i avlsmålet vægtes i forhold til deres økonomiske betydning. Den endelig beslutning træffes af bestyrelsen for Dansk Svineproduktion altså af repræsentanter for de svineproducenter, der betaler for avlsarbejdet og nyder godt af frugterne fra det. Danske svineproducenters interesser Det danske avlssystem, DanAvl, ejes og ledes altså af svineproducenterne selv via deres repræsentanter i Dansk Svineproduktion. De avlsmål, vi styrer efter i DanAvl, fastsættes alene med henblik på at dække danske svineproducenters og slagteriers behov i fremtiden. Udbyttet af avlsfremgangen kommer alene danske svineproducenter til gode. Der er ingen private interesser, som skal profitere på avlssystemet f.eks. i form af overskud til eksterne aktionærer. Alle danske svineproducenter kender, accepterer og respekterer DanAvl. Der er gennem generationer opbygget en solid tillid til avlssystemet og til avlsledelsen, som gør det muligt at satse langsigtet, hvilket jo er nødvendigt for at foretage genetiske ændringer i en population. Det lange perspektiv giver os desuden mulighed for at gennemføre de udviklingsprojekter, vi tror på. Vi kan køre projekterne til ende, selv om vi ikke altid på forhånd kender resultatet. Åbenhed fremmer tilliden DanAvl-konceptet har altid omfattet fuld åbenhed om avlsmål, data og resultater, herunder om de enkelte avlsog opformeringsbesætningers data, resultater, sundhedsstatus og placering på rangeringslisten. Det har i høj grad været med til at øge tilliden til avlssystemet. Men denne nærmest ubetingede tillid til avlssystemet indebærer et stort ansvar for alle aktørerne i DanAvl. Vi skal levere varen hver gang. Heldigvis er det jævnligt i praksis blevet demonstreret og dokumenteret, at vi gør det rigtige, og at systemet virker. Det er landmændene, der tjener penge på fremgangen, mens lønnen til medarbejderne i systemet ikke påvirkes det er et sundt princip. Det lange perspektiv giver os desuden mulighed for at gennemføre de udviklingsprojekter, vi tror på En anden afgørende styrke i DanAvl er, at avls- og opformeringsbesætningerne er privatejede. Den enkelte besætningsejer er sin egen lykkes smed. Jo dygtigere hun/han er til sit fag som avler/opformerer og producent/købmand desto flere penge kan hun/han tjene. Det motiverer dem til at gøre deres yderste for at skabe den ønskede avlsfremgang til gavn for hele den danske svineproduktion. For det tredje har vi 100 års tradition for at arbejde sammen med forskningsinstitutioner og universiteter om videreudviklingen af avlsmetoder og avlsarbejde. Der hersker en stor gensidig tillid mellem parterne, og rollefordelingen respekteres. Forskerne har ekspertisen og faciliteterne, mens branchen har viljen, visionerne og midlerne til den fælles forskning. Derfor vinder DanAvl konkurrencen Dette koncept giver os en enorm styrke i forhold til private avlsselskaber, der er tvunget til hele tiden at fokusere på afkastet til aktionærerne. Dermed fristes de til at satse kortsigtet og dermed måske på metoder, hvis nytteværdi ikke endnu er dokumenteret. Det gør de så gennem en aggressiv markedsføring af såkaldte avlsmæssige nyheder. Hvis nyheden senere viser sig ikke at holde vand, er der i mellemtiden markedsført en ny nyhed. Derfor investerer disse selskaber ikke i langsigtede forskningsprojekter. Ingen andre har samme avlspopulation og marked som DanAvl og heller ikke det samme set up, som sikrer en optimal udnyttelse af avlsfremgangen. Alle avlsdyromsættere, -eksportører og KS-stationer er via aftaler med Dansk Svineproduktion og fælles spilleregler direkte involveret, således at generne omsættes på en effektiv og forsvarlig måde. Endelig er de danske svineproducenter meget dygtige og professionelle, hvilket gør dem i stand til at udnytte DanAvl-generne nogenlunde optimalt. Ingen udenlandske købere af DanAvl-gener har de samme forudsætninger for at drage nytte af dette potentiale. Milepæle i avlsarbejdet Den mest markante ændring i avlsarbejdet de sidste 30 år er ubetinget, at vi begyndte at avle for frugtbarhed og kuldstørrelse. Her var vi kommet bagud, men indtil midten af 1980 erne regnede ingen med, at frugtbarheden kunne forbedres via avlsarbejdet, fordi arvbarheden (heritabiliteten) var meget lille. Men en ny metode, BLUP, gav mulighed for at inddrage så mange familiedata i avlsarbejdet, at der trods den lave heritabilitet kunne skabes genetiske fremskridt. Det er avlsfremgangen på denne egenskab, producenterne har mærket den største og mest direkte fordel ved. Mulighederne ved BLUP-metoden har desuden vist os det betydelige potentiale for avlsarbejdet, der ligger i opformeringsbesætningerne. De mange supplerende data fra disse besætninger øger ganske enkelt hastigheden i avlsfremgangen. Derfor vil opformeringsbesætningerne i stigende omfang komme til at bidrage til det egentlige Fortsættes på næste side

4 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 07 avlsarbejde. Det kan lade sig gøre i DanAvl, fordi vi kan have tillid til opformeringsbesætningernes registreringer, hvilket mig bekendt ikke kendes fra nogen andre avlssystemer. Fjernelsen af Halothanfølsomheden og RN-genet, genomprojektet og senest etablering af resistens mod smågrisediarré (F4-projektet) er andre meget væsentlige avlsmæssige landvindinger. Jeg vil også pege på, at slagterierne på et tidspunkt meddelte, at kødprocenten nu var høj nok i forhold til markedskravene. Siden har vi kunnet nøjes med at fastholde dette niveau og i stedet anvende avlskapaciteten på andre områder. Sidst, men ikke mindst, har vi droppet Hampshire-racen i dansk svineavl, fordi resultaterne viste, at Duroc-orner er mindst lige så gode terminal-orner, som HD-orner. Det vil spare mange penge for svineproducenterne i de kommende år. Ser vi fremad, vil de bløde avlsmål som f. eks. Dyrevelfærd komme til at spille en større og større rolle (læs mere herom på side 20). Hver gang der inddrages en ny egenskab i avlsmålet, reduceres fremgangen som bekendt på de bestående egenskaber Ingen revolutioner i avlsarbejdet Jeg forventer ingen revolutioner i avlsarbejdet, der fortsat vil basere sig på selektionsavl med hovedvægt på produktionseffektivitet, primært foderforbrug og mange grise pr. kuld. Men nye selektionsmetoder også bioteknologiske vil hen ad vejen blive inddraget, bl.a. for at sikre, at dyrene kan holde til den øgede effektivitet. Faktisk anvender vi allerede i dag bioteknologiske metoder i avlsarbejdet, f.eks. i F4-projektet og i projektet om holdbarhed hos søer. Vi har også mulighed for at anvende bioteknologien til at øge immuniteten for lungesyge, til forbedring af kødkvaliteten, til reduktion af dryptabet på slagterierne mv. Men det skal være rentabelt dels i forhold til traditionel selektionsavl og dels i forhold til de vigtige egenskaber i avlsmålet, der allerede fremmes ved selektionsavl. Hver gang der inddrages en ny egenskab i avlsmålet, reduceres fremgangen som bekendt på de bestående egenskaber. Jeg forventer et øget internationalt samarbejde om videreudviklingen i avlsarbejdet, bl.a. fordi bioteknologiske avlsmetoder er meget kostbare at udvikle. Men vi vil helt sikkert beholde vores eget avlssystem, og vi skal nok klare at holde os foran alle de andre. Øget eksport af DanAvl-gener Eksporten fra DanAvl er steget kraftigt de senere år, og den udvikling vil fortsætte. Eksportens stigende bidrag til finansieringen af avlsarbejdet (p.t. omkring 25%) er naturligvis til fordel for ejerne, de danske svineproducenter. Men eksportbidraget er også nødvendigt for at finansiere udvikling og brug af nye, bioteknologiske avlsmetoder. Det danske marked for avlsdyr og ornesæd er trods alt begrænset, så derfor er det oplagt at udnytte den internationale interesse for DanAvl-gener til at blive om ikke verdens så måske Europas leverandør af avlsmateriale, hvor indtjeningspotentialet løbende optimeres til gavn for de danske svineproducenter. Desuden er den internationale konkurrence med til at holde os til ilden i DanAvl nu, hvor der ikke længere er konkurrerende avlsselskaber på hjemmemarkedet. Når bare vi står sammen DanAvl befinder sig som nævnt i en meget gunstig konkurrencesituation, og den position skal vi bevare og udbygge. Men forudsætningen er, at sammenholdet i branchen omkring avlssystemet opretholdes. Det tror jeg også på kan lade sig gøre til trods for den kraftige strukturudvikling i branchen, slutter Orla Grøn. Vælg den rigtige orne til polteproduktionen Tæt på 400 produktionsbesætninger deltager i dag i Kernestyring. Derfor er det helt naturligt, at interessen for ornevalg til især polteproduktionen kommer i fokus. Indeks kan ændre sig meget over tid Kernestyringsredskabet giver indsigt i, hvor meget de anvendte orner rent faktisk ændrer indeks over tid. Uden Kernestyring ser man næppe de store ændringer, der sker i avlsdyrenes indeks især ornernes. Derfor er formålet med Kernestyring netop at overvåge indeksudviklingen på de enkelte orner, så besætningsejeren konstant har mulighed for at optimere kernebesætningens indeksniveau, hvilket reelt ikke kan lade sig gøre uden dette hjælpeværktøj. Mon ikke det har overrasket mange besætningsejere, at avlsornernes indeks ændrer sig så voldsomt, som tilfældet er Kriteriet med flere hundrede afkomsprøver og døtrefaringer og højt indeks opfyldes af ganske få orner årligt, og det er fuldstændig urealistisk, at den/de vil kunne dække svineproduktionens behov for LL- og YY-sæd i noget mærkbart omfang. I øjeblikket råder KS-systemet over 2 Yorkshire-orner og 4 Landraceorner, der opfylder disse kriterier, og kun en enkelt af dem har et interessant indeks. Det er KS-0558, der er opstaldet på Hatting-Horsens, som p.t. (ved denne artikels tilblivelse) har et indeks på 145 og hans sædproduktion rækker jo som en skrædder et vist, meget varmt sted. Gå aldrig tilbage til en fuser Vi må altså finde andre veje at gå for at sikre besætningens samlede indeksniveau. Rådgivningen til svineproducenterne er den samme, som i mange år er givet til avls- og opformeringsbesætningerne. Fortsættes på næste side Anders Vernersen Afdelingsleder, Genetisk Forskning og Udvikling Dansk Svineproduktion Tlf ahv@dansksvineproduktion.dk KS-0673 KS-0558 Mon ikke det har overrasket mange besætningsejere, at avlsornernes indeks ændrer sig så voldsomt, som tilfældet er. På den baggrund er det heller ikke så overraskende, at mange produktionsbesætninger efterspørger sikre orner altså orner, der har et sikkert bestemt indeks, der ikke ændrer sig (så voldsomt) over tid. Kun 6 indeks-sikre KS-orner Med undtagelse af de få orner, der opnår flere hundrede afkomsprøver ved hjemme- og stationsafprøvning og samtidig har dataregistreringer fra flere hundrede døtrefaringer, er det imidlertid ikke muligt at udpege orner med sikre, stabile indeks. Index aug. 06 sep. 06 okt. 06 nov. 06 dec. 06 jan. 07 feb. 07 mar. 07 apr. 07 maj 07 jun. 07 jul. 07 aug. 07 sep. 07 okt. 07 nov. 07 dec. 07 jan. 08

5 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 09 Danmarks p.t. bedste L-orne, KS på Hatting-KS Den baserer sig på, at der ved anvendelse af mange forskellige orner opnås en relativt høj sikkerhed på det gennemsnitlige indeks for de anvendte orner. Usikkerheden på gennemsnittet af 100 orners indeks udgør "kun" 1/10 af spredningen på en enkelt ornes indeks. Rådet er derfor at anvende sæd fra nye gode orner så tit som muligt gerne fra flere forskellige KS-stationer. Det er netop risikoen ved at holde sig til en enkelt orne, der er baggrunden for, at avls- og opformeringsbesætningerne + mange produktionsbesætninger udelukkende anvender KS-orner til deres hundyrproduktion de tør ikke løbe an på en enkelt LL- eller YY-orne, der jo pr. definition har en enormt usikkert bestemt indeks. Årsager til indeksændringer Årsagen til disse indeksændringer er, at der i løbet af en ornes liv hele tiden opsamles ny information. Det sker ved følgende alderstrin: 1. Ved 5 måneders alder: fra individog søskendeprøver 2. Ved 1½ års alder: fra afkomsprøve for produktionsgenskaber 3. Ved 2½ års alder: fra afkomsprøve for frugtbarhed og holdbarhed Alene indeksudsvingene for LG5-informationen, der indløber for en meget anvendt KS-orne i alderen 2-2½ år, kan udgøre op til +/-35 indekspoint. Ovenstående råd om at anvende en vifte af orner uden skelen til ornernes sikkerhed (eller alder) vil over tid være andre strategier overlegne. Klare aftaler og god kommunikation om sopolteleverancer Der er mange måder at samarbejde på, når der løbende indkøbes sopolte fra en opformeringbesætning, men de er bestemt ikke alle lige gode. DanAvl Magasinet forsøger her at give opskriften på optimalt samarbejde ud fra et konkret eksempel. Køber: Gdr. Lorens Peter Lorenzen, TINGVEJGAARD i Avnbøl ved Sønderborg Fodermester Erik Sørensen Sælger: Peter Christiansen, opformeringsbesætningen MJELSGAARD I/S i Mjels ved Nordborg (Peters søn, Poul Christiansen, er medejer af MJELSGAARD I/S) Omsætter: Salgskonsulent Peter Olesen, SPF-Selskabet i Vejen Véd, hvad de taler om For at få opskriften på det optimale samarbejde ved fast samhandel om LY-sopolte, har DanAvl Magasinet sat 4 erfarne personer stævne hos køberen i samarbejdet, gdr. Lorenz Peter Lorenzen i Avnbøl. I samtalen deltager desuden købers fodermester, Erik Sørensen, sælgeren, gdr. Peter Christiansen og en repræsentant for omsætteren, salgskonsulent Peter Olesen, SPF-Selskabet. Samarbejdet mellem Lorens P. Lorenzen og Peter og Poul Christiansen startede for ca. 3 år siden. Lorens har tidligere samarbejdet med andre leverandører af sopolte, mens både Peter Christiansen og Peter Olesen i sagens natur løbende samarbejder med mange forskellige kunder. Derfor ved de alle, hvad de snakker om, og hvad et godt samarbejde om levering af sopolte kræver. Kommunikation er kodeordet Der er ingen entydig opskrift på det optimale samarbejde, heller ikke når det gælder handel med sopolte. Der optræder nye personer i hver ny handel, og mennesker har forskellige opfattelser og holdninger. Tilfredsheden med et samarbejde, herunder kvalitet og service, afhænger grundlæggende af to ting: Købers forventninger Sælgers indfrielse af disse forventninger Derfor er det vigtigt, at køber før Omsætningsaftalen bliver indgået informeres grundigt om, hvad en given leverance vil omfatte og indeholde, både fra sælger og omsætter. Derefter skal sælger og omsætter naturligvis leve op til det, de har lovet. Kodeordet for et optimalt samarbejde er derfor: Kommunikation. En god og åben kontakt mellem sælger, omsætter og køber er altafgørende. Utroligt godt samarbejde Køber og sælger i denne historie er valgt, fordi deres indbyrdes samarbejde og deres samarbejde med omsætteren er så utroligt godt, at andre forhåbentligt kan lære af det. Men først en kort beskrivelse af, hvad samarbejdet i dette tilfælde drejer sig om. De faste leverancer omfatter 80 sopolte på uger hver 10. uge. Ind imellem kan den aktuelle situation hos én af parterne imidlertid gøre det nødvendigt at afvige fra det aftalte. Men på grund af tilliden og det gode samarbejde aftales det direkte mellem køber og sælger, hvorefter de meddeler SPF-Selskabet, hvor mange dyr der skal leveres hvornår. Det forløber iflg. alle tre parter helt uden problemer. Hjemmeavl er fravalgt Hjemmeavl af sopolte er ikke noget for os, det har vi hverken tid eller lyst til, konstaterer Lorens.Derfor har vi altid indkøbt vores LY-sopolte fra opformeringsbesætninger og de seneste tre år altså fra MJELSGAARD I/S. Vores omsætningsaftale indeholder ingen særkrav til sopoltene mht. indeks, eksteriør eller andet. Vi forventer, at sælger sørger for, at hans opformeringsbesætning følger med avlsfremgangen i DanAvl, og at han leverer dyr af god kvalitet. Peter Christiansen (tv) og Lorens Peter Lorenzen Vi er meget tilfredse med sopoltene fra MJELSGAARD I/S, som oven i købet er meget rolige, hvilket vi lægger stor vægt på, fortæller Lorens. I de tre år vi har samarbejdet, har vi vel haft 2-3 reklamationer, og det, synes jeg, er flot. Vi er for længst holdt op med at kontrollere pattesæt på poltene ved levering, for det er altid i orden. Vores store tillid til sælger illustreres f.eks. af, at vi på et tidspunkt 10 uger efter leveringen opdagede, at der manglede 5 sopolte i en leverance. Det skete i forbindelse med flytning af poltene fra karantænestalden. Da vi ringede og fortalte det til Peter Christiansen, nåede vi hurtigt frem til, at han nok havde talt forkert ved pålæsningen og så blev de 5 polte uden videre erstattet. Sælger skal dele sol og vind lige Opformering er et serviceorgan for svineproducenterne, indleder Peter Christiansen. For at bestride den opgave er det helt afgørende, at vi har dygtige medarbejdere, at vi altid har rigeligt med dyr i forhold til indgåede omsætningsaftaler, og at vi deler sol og vind lige mht. indeks ved udvælgelse af sopolte til vore forskellige faste aftagere. Lagerstyringen af salgsdyr sker via et regneark med en saldoliste. Vi kalkulerer med 10% ekstra sopolte i forhold til omsætningsaftalerne, og eventuelle overskudsdyr eksporteres. Til gengæld forventer vi, at køber modtager og behandler dyrene ordentligt, og at han giver tilbagemelding omkring hver leverance. Fælles forventninger til omsætter Køber og sælger er helt enige i deres forventninger til omsætter. Omsætter skal levere dyrene til køber i samme stand, som de er modtaget fra sælger, og dyrene skal behandles ordentligt under transporten, hvilket forudsætter, at oplæringen af chauffører er optimal bl.a. vedr. dyrevelfærd. Omsætter skal optræde fair og neutralt over for sælger og køber. Begge har stor ros til SPF- Selskabets chauffører, som de næsten udelukkende har gode erfaringer med. Selv om de jo godt kunne handle direkte med hinanden, finder køber og sælger det meget hensigtsmæssigt med en omsætter som tredjemand, specielt hvis der skulle forekomme uoverensstemmelser. De synes at SPF-Selskabets Forretningsbetingelser er vigtige, når noget går galt ved en leverance, og at reglerne virker fornuftigt. De har begge erfarin- Fortsættes næste side... Erik Sørensen (tv) og Peter Olesen Køber skal selvfølgelig sørge for ordentlige modtageforhold for sopoltene, og han skal være klar til at modtage dem til det aftalte tidspunkt

6 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 11 ger for, at SPF-Selskabet træder i karakter og straks tages affære ved de få problemer, der har været i samhandlen mellem sælger og køber. Omsætters forventninger til sælger Sælger bør sammen med os sikre, at køber er grundigt informeres om en given leverances indhold og omfang, før Omsætningsaftalen underskrives, lyder rådet fra Peter Olesen. Det afstemmer købers forventninger i forhold til realiteterne. Sælger skal naturligvis opdrætte sopoltene efter forskrifterne og i øvrigt behandle dyrene ordentligt. Desuden skal han hele tiden have fuldstændig styr på, at han har de sopolte i stalden, der indgås eller er indgået omsætningsaftale om (lagerstyring). Det er vigtigt, at sælger aldrig forsøger at presse køber til at acceptere noget, han fra starten ikke ønsker det vil senere komme til udtryk i form af utilfredshed med leverancen. Omsætningsaftalen er den første forudsætning for et gnidningsfrit samarbejde Dyrene skal være klar til pålæsning, når SPF-vognen ankommer, og det er afgørende, at sælger altid leverer præcist, hvad der er aftalt. Sælger bør sørge for, at dyrene i en leverance er ensartede, idet spredning giver køber et dårligt indtryk af den samlede leverance (kundens øje afgør spørgsmålet om kvalitet). Der bør ikke leveres for mange polte efter samme so i en leverance det kan give køber indtryk af oversalg. Endelig er det vigtigt, at vaccinationer foretages samme sted på alle dyr, da spredte vaccinationsmærker giver køber et indtryk af tilfældighed hos sælger. Omsætters forventninger til køber Køber skal selvfølgelig sørge for ordentlige modtageforhold for sopoltene, og han skal være klar til at modtage dem til det aftalte tidspunkt. Med mindre det drejer sig om oprettelse af nye besætninger, bør køber altid modtage poltene i karantænerum. Sopoltene skal gennemgås og kontrolleres af køber umiddelbart efter modtagelsen mht. antal, identifikation, vægt, eksteriør og i forhold til omsætningsaftalen. Hvis der er fejl ved leverancen, skal køber huske at reklamere i rette tid. Omsætningsaftalens betydning Omsætningsaftalen er den første forudsætning for et gnidningsfrit samarbejde. Derfor skal den være præcis og entydig i indhold og formulering. Den bør indeholde alle væsentlige elementer omkring leverancen. Omsætning gennem SPF-Selskabet sker på grundlag af Selskabets generelle forretningsbetingelser og en Omsætningsaftale, der indeholder de specifikke forhold for netop denne handel (antal, alder, leveringstidspunkt mv.) samt eventuelle aftalte afvigelser i forhold til de generelle betingelser. Køber og sælger bør grundigt gennemgå både de generelle handelsbetingelser og den konkrete Omsætningsaftale, før aftalen underskrives det forebygger senere misforståelser og konflikter, Begge parter bør løbende være opmærksomme på uforudsete forhold, der kan medføre afvigelser i forhold til omsætningsaftalen og i givet fald informere modparten og omsætter herom så tidligt som muligt. Enhver aftale direkte mellem køber og sælger, inkl. prisaftaler, bør indgås på skrift og skal altid informeres til omsætter. Erfaringerne viser, at en lille sag for køber og sælger kan have store konsekvenser for omsætter. Hvis der opstår problemer vedr. en leverance, er det vigtigt, at parterne er meget konkrete og får det hele med i reklamationen også det økonomiske. Omsætter erfaringer Det er sjældent, at køber ønsker at besøge sælger og se dyrene før levering, selv om det efter forudgående aftale er en mulighed. Sælgerne er generelt gode til at leve op til omsætningsaftalernes leveringstidspunkt, antal, alder og vægt i SPF-Selskabets omsætning. Det gælder i høj grad også for MJELSGAARD I/S, som er professionel sopolteleverandør, hvorfra dyrene altid er i orden. Aftaler, der indgås direkte mellem sælger og køber, er ofte uklare og upræcise, og så kan det være vanskeligt at rede trådene ud ved eventuelle konflikter siden hen. Landmænd finder det ubehageligt at være konkrete ved reklamation direkte over for kolleger. De fleste uoverensstemmelser mellem køber og sælger opstår i forbindelse med udsættelse af leverancer. Her mangler ofte forståelse for/enighed om, hvad dyrenes alder, vægt og pris skal være, når den udsatte leverance finder sted. Men realiteten er jo, at det er de samme dyr, der blot er blevet ældre og tungere. Desuden kan der opstå uenighed om prisen, hvis slagtenoteringen ændrer sig i tiden mellem det oprindeligt aftalte leveringstidspunkt og det faktiske. Sådan skabes det gode samarbejde God kommunikation mellem sælger, omsætter og køber Klare og entydige Omsætningsaftaler på skrift (inkl. aftaler vedr. afvigelser) Jævnlig kontakt mellem parterne specielt omkring leverancerne Gensidig feedback mellem parterne om leverancerne Gensidig ærlighed, åbenhed og tillid mellem parterne Vilje hos sælger og køber til at vise gensidigt hensyn Rettidig (tidligst muligt) information til begge samarbejdspartnere om uforudsete afvigelser i forhold til omsætningsaftalen Køber og sælger afklarer flest mulige uoverensstemmelser direkte mellem hinanden Optimisme på Agromek 2008 trods alt 1. DBI Agromek er et værdifuldt markedsføringsværktøj, der giver unik mulighed for at yde agent- og kundepleje og møde nye kunder på en koncentreret og udbytterig måde. 2. Breeders of Denmark Optimisme mht. øget eksport til Tyskland. Rådgivning og opfølgning sammen med dyrene øger chancen for succes hos kunderne. 3. Porc-Ex Optimisme mht. eksport til Østeuropa. DBI, venstre: Henrik Boholm (tv) og Thomas Muurmann Henriksen Midten: DBI-Seminar Højre: Sonja og Henrik Brix (DBI-bestyrelsesmedlem) og Javier Villaroya Monteso, DanBred España 1 Breeders of Denmark, højre: Per Lembke-Jensen (tv) og Jacob Nørgaard Hatting-KS: Per Granly Hansen (tv), Brian Pedersen (tidl. Hatting-KS) og Heidi Dige SPF-Selskabet: Jens Bach Laursen (tv) og Niels Buhl (formand for SPF-Bestyrelsen) 4 4. Hatting-KS Agromek 2008 var en noget stille affære. Vi havde betydeligt færre gæster på vores stand, end vi plejer, og der var en noget trykket stemning. Normalt deler vi 8000 is ud til gæsterne, men i år var det faldet med 3000 stk. Årsagen var naturligvis den ekstremt dårlige økonomi hos producenterne. 5. SPF-Selskabet Trods den dårlige økonomi hos svineproducenterne oplevede vi optimisme hos gæsterne på vores stand. Godt nok blev der talt om høje foderpriser og lav slagtenotering, men der var tiltro til bedre tider. I øvrigt havde vi væsentligt flere udenlandske gæster end sædvanlig Porc-Ex: Oleg Gordienko (st. tv.) Holger Sørensen (st. th.) Tage Vig (sid. tv.) Karsten Pedersen (sid.th.) SPF-Selskabet: Toke Hansen (tv) og Kim Olssen (svineprod. Bornholm) 5 5

7 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 13 Resumé I sidste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 27) fortalte vi om baggrunden for og planlægningen af totalsanering af en integreret besætning på søer hos Toni og Troels Clausens, Langkærgaard ved Søndersø på Fyn. Besætningen er fordelt på flere anlæg omkring Søndersø. Sobesætningen befinder sig på slægtsgarden, Langkærgaard, hvor Toni og Troels bor. Det indgår i planen, at sobesætningen skal udvides til søer, og at anlægget på Langkærgarrd undtagen farestaldene skal erstattes af nye stalde. Ansøgninger er indsendt i midten af Nåede det til tiden trods forhindringer Totalsanering af en integreret besætning fordelt på flere anlæg er i sig selv en stor opgave. Men trods ekstra forhindringer nåede vi at blive klar til tiden, fortæller Troels Clausen, Langkærgaard ved Søndersø. Rengøring efter noder På vores spørgsmål om, hvorvidt planen har holdt, svarer Troels med et lunt glimt i øjet: Intet er gået efter planen. Det hænger sammen med, at vi i forbindelse med saneringen ønskede at fjerne Ødemsyge-smitten, som vi vidste var til stede i den gamle besætning. Men desværre var vi nået langt hen i sanerings- og rengøringsprocessen, før vi blev opmærksomme på, at det kræver en særlig grundig rengøring. Desuden var der usikkerhed hos vore dyrlæger om denne rengøring, så vi selv måtte presse på for at få klare svar. Det viste sig at være noget af en opgave. Alle overflader, inkl. riller, revner og undersiden på rør, inventar og spalter skal gøres helt rene, dvs. at den såkaldte mikrofilm, der kan huse smitstoffer, skal fjernes. Vi forsøgte selv med Tina i spidsen at gøre det, men måtte hurtigt konstatere, at vi langt fra kunne nå det, inden vi skulle være klar til at modtage de nye dyr. Derfor valgte vi at hyre et professionelt rengøringsselskab, Fensmark Staldrens, som i øvrigt hævder, at maks. 50 personer i Danmark magter at gøre en stald ordentligt ren. Rengøringen gennemføres i flere etaper Vi har konstateret, at rengøringsselskabet kun kan nå at rengøre 6 drægtighedsbokse pr. time, og at rengøringen totalt set tager ca. 2 timer pr. årsso. Indtil nu er rengjort m 2, så nu mangler vi kun m 2 i alle vore anlæg tilsammen. Slagtesvinestaldene bliver dog kun rengjort på normal vis. Vi nåede det trods alt På trods af vanskelighederne og den omfattende vaskeprocedure nåede vi at blive klar til at modtage de nye sopolte til det aftalte tidspunkt, konstaterer Toni. Men det har været en utrolig stresset periode, specielt ugerne 42 og 43, hvor vi samtidig skulle klare efterårsarbejdet i marken. Medarbejderne har i den grad knoklet for at nå det hele, og de har ydet en fantastisk indsats, som vi er dem meget taknemmelige for. Alle dyr var ude fra Langkærgaard i uge 47, tilføjer Tina. Vores egen ejendom i nærheden samt en naboejendom, der begge modtager smågrise fra Langkærgaard, blev tømt i uge 50 og rengjort, hvorefter naboen midlertidigt har valgt at indsætte et hold SPF-smågrise af højeste sundhedsstatus. Vores klimastald og endnu en slagtesvinestald, der ligger ca. 3 km væk, tømmes inden 1. februar. Det har i øvrigt været meget svært at afsætte alle vore smågrise, og det har kun været muligt med store prisafslag. Vi har flyttet meget rundt på grisene og gør det stadig for at få produktionen til at gå op og for at gøre produktionstabet så lille som muligt. Trods besværlighederne og udfordringerne har vi bestemt ikke fortrudt beslutningen om at totalsanere besætningen Vi har endnu ikke besluttet, om vi vil fylde op med SPFsmågrise i vore egne to slagtesvinestalde, tilføjer Troels. Det afhænger helt af udviklingen i produktionsøkonomien. I hvert fald blev jeg noget overrasket, da foderprisen pludselig steg kr. 20/100kg her i uge 1, Troels, Tina og Tony (th) beundrer de nye sopolte Besøg hos leverandøren I uge 50 besøgte Tina og Troels sammen med SPF-salgskonsulent Thorben Jørgensen leverandøren af de nye sopolte, Frank Hermansen, opformeringsbesætningen HØSTERMARKGAARD ved Store Vorde. Han indkøber sogrisene ved 7 kg fra Claus Larsen, opformeringsbesætningen BELTOFTAARD ved Nibe, og gør dem færdige til salg som sopolte. Det var en positiv oplevelse, fortæller Tina. Vi fik et godt indtryk og en god snak med Frank Hermansen, og det var pæne dyr og stalde, som vi havde forventet. Enkelte dyr havde lidt tendens til krumme forben, men der var dyr nok at vælge imellem til at opfylde aftalen. I uge 51 blev de første sopolte leveret af to omgange med hhv. 990 og 220, og Tina har konstateret, at det er meget rolige dyr. Troels afventer p.t. endelig bekræftelse på suppleringsleverance af yderligere 2 x 110 sopolte i ugerne 11 og 28 i 2008 fra HØSTERMARKGAARD. Løbningerne af de nye sopolte starter mandag i uge 2, For at få det rigtige flow i besætningen, vil nogle af poltene nå at blive lidt gamle (op til 34 uger), når de løbes første gang. Der anvendes D-sæd til produktion af smågrise og hhv. L- og Y-sæd til zig-zag-produktion af egne sopolte. De seneste par år er fravænningerne i den gamle besætning sket om lørdagen, og det skal forsætte i den nye besætning. Det fungerer rigtig godt og er den bedste produktionsændring, vi har foretaget, siger Troels. Vi glæder os Trods besværlighederne og udfordringerne har vi bestemt ikke fortrudt beslutningen om at totalsanere besætningen, understreger både Tina, Toni og Troels. Nu er det værste overstået, og vi glæder os til at arbejde med den nye besætning. Men skulle vi starte forfra, ville vi kræve bedre råd og vejledning fra starten. (Læs mere om Langkærgaard i næste magasin.) Troels og Tina gennemgår de enkelte dyr Som nævnt i DanAvl Magasinet nr. 27 blev der med meget kort varsel i slutningen af august 2007 sat fuld damp på saneringen mhp. at udnytte den aktuelle lavkonjunktur i svineproduktionen til at minimere saneringstabet. Ved besøg nr. 2 på Langkærgaard lige efter nytår deltog foruden Toni og Troels Clausen også driftsleder Tina Hansen i samtalen. Tina har været ansat siden 2001.

8 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 15 opslagstavlen: Avl ophør Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 meddelt, at yorkshire-avl er ophørt på: KNI Aldershvilevej 3, Kni 8586 Ørum Djurs tilhørende Jens Erik Andersen Opformering ophør Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 meddelt, at opformering er ophørt på: ESKEBJERG OPFORMERING Eskebjergvej 13, Hundsturp 5762 Vester Skjerningen tilhørende Carsten Andersen SÅDAN BRUGER DU AVLS-SYSTEMET: Gå ind på: Tryk på INFO SVIN / tryk på AVL Her finder du en masse nyttige oplysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov. Læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på: Ny opformeringsbesætning Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 godkendt: KNI Aldershvilevej 3, Kni 8586 Ørum Djurs tilhørende Jens Erik Andersen som opformeringsbesætning nr. 827 Tlf.: Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 godkendt: STENSIG Holmager 2 Velling, 6941 Lem tilhørende Mourits Rabek som opformeringsbesætning nr. 647 Tlf.: Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 godkendt: ØXENHOLM Blåborgvej 56, Rakkeby 7960 Karby tilhørende Øxenholm I/S ved Gunnar og Søren Frøslev (billede) som opformeringsbesætning nr. 549 Tlf.: Jens Agerlin Olsen Sekretariatschef, Dansk Svineavl Tlf jao@dansksvineavl.dk HD-orne Sæd fra krydsningsorner på retur Udviklingen i sædsalget peger i retning af, at alle danske slagtesvin inden længe vil have en Duroc-orne som far. Stigende sagl af D-sæd opvejer fald i salg af X-sæd Sæd fra HD-, YD-, og LY-krydsningerne er det eneste reelle alternativ til D-sæd. Pietrain-orner eller P-krydsningsorner kunne være et alternativ, men det efterspørges stort set ikke af danske svineproducenter. Sædsalget fra krydsningsornerne er reduceret meget i de sidste år. I 2003/04 blev der solgt doser krydsningssæd, eller doser pr. måned. I indeværende år forventes dette salg at blive på omkring doser pr. måned, altså kun 17% af salget for bare 3 år siden. Figuren viser dels reduktionen i de sidste 18 måneder og dels, at salget måske ikke vil falde yderligere. Faldet i salget af krydsningssæd er til gengæld mere end opvejet af salget af D-sæd, så det samlede salg af produktionssæd er steget med 6% (fra august 2006 til august 2007). Fortsat HD-sæd til rådighed KS-stationerne er meget glade for krydsningsornerne. Ornerne er altid springvillige og har en god sædproduktion. Men sæd fra krydsningsorner er i dag lidt dyrere end sæd fra Duroc, hvilket skyldes Salg af krydsningssæd, april-september, doser forskellen i bidrag til finansiering af Hampshire. Da avl med Hampshire nu er ophørt, forventes det, at prisen på krydsningssæd vil falde fra 1. april Det vil blive interessant at se, om der så fortsat vil være et marked for sæd fra krydsninger. Her vil prisen pr. sæddose i forhold til efterspørgslen i Danmark og Tyskland på forskellige krydsningskombinationer være afgørende. HD-sædsalget udgør nu 3% af det samlede salg. Hampshire er kendt for en meget høj kødprocent, og HD-orner giver derfor en anden type slagtesvin end D-orner. Selv om H-avlen er ophørt, er der fortsat rigelig med H- og dermed HD-orner i systemet en tid fremover. Hvis der stadig er efterspørgsel efter HD-sæd, vil avlerne kunne overveje at importere H-sæd fra eksempelvis Sverige. YD-sædsalget udgør nu kun 0,4% af det samlede salg, og Hatting-KS leverer nu kun denne sædtype mandage på første tur. Indsættelsen af LY-orner stoppede pr. 1. april i år, og Hatting-KS forventer ikke at kunne levere LY-sæd fra oktober Husk, at du på DanAvls hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr. Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud. DANAVL-OMSÆTTERE og -KS-STATIONER Kan ses på: Dansk Svineproduktion har den 11. januar 2008 godkendt: OVERGAARD MULTI-SITE Hestlundvej 6, 7441 Bording tilhørende Overgaard Multi-site ApS ved Per og Ole Overgaard som opformeringsbesætning nr. 682 Tlf.: Ændring LY/YL sæd ,3% HD/DH sæd ,1% YD/DY sæd ,1% Krydsningssæd i alt ,9%

9 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 17 tema: avlsledelsen Sådan fungerer Avlsledelsen i DanAvl Steen Petersen Det grundlæggende formål er at tilfredsstille de danske svineproducenters behov for avlsmateriale både nu og i fremtiden Professionelle med samme mål Avlsledelsen i DanAvl består af: en politisk del: Bestyrelsen for Dansk Svineproduktion, som dels fastlægger avlsmålene og dels fastlægger betingelser og regler for alle aktørerne i DanAvl og en administrativ del: Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling, der dels skal administrere avlsarbejdet på grundlag af beslutningerne i Dansk Svineproduktion og dels videreudvikle avlsarbejdet Beskrivelsen af Avlsledelsen sker på baggrund af samtaler med Steen Petersen, der er chef for Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling, og med nogle af hans medarbejdere, herunder afdelingsleder Anders Vernersen og avlskonsulent Torben Vendelbo. Avlsarbejdet i DanAvl varetages af en gruppe af forskellige aktører med hver deres opgaver: Avlerne, opformeringsejerne, KS-stationerne, omsætteren og vi medarbejdere i Genetisk Forskning og Udvikling, fortæller Steen. De er hver især professionelle folk, der går efter et fælles mål og løser en fælles opgave. Desuden er de underlagt fælles spille-regler. I den systematiske gennemgang af DanAvl, som blev indledt i DanAvl Magasinet nr. 27, er turen denne gang kommet til Avlsledelsen. Data Det grundlæggende formål er at tilfredsstille brugernes (de danske svineproducenters) behov for avlsmateriale både nu og i fremtiden. Avlsarbejde skal jo ses og udføres på langt sigt. Motivationen er, udover interessen, at de, der gør det bedst, også er dem, der tjener de fleste penge. Avlsmålet og de fælles spilleregler sikrer, at det overordnede formål at tjene svineproducenternes interesser bliver opfyldt. Regningen betales af alle dem, der bruger DanAvl-generne, hvad enten de er andelshavere i de danske slagteriselskaber eller ej, og hvad enten de bor i Danmark eller i udlandet. Alle betaler det samme bidrag til avlsarbejdet for samme vare, bl.a. via genafgifterne. To hovedopgaver Avlsledelsen har to hovedopgaver: 1. Driften og administrationen af avlsarbejdet, se nedenfor 2. Videreudvikling af avlssystemet, se side 26 Driften og administrationen af avlsarbejdet består i: at tilknytte avlsbesætninger og opformeringsbesætninger til DanAvl at skabe avlsfremgang at behandle avlsdata fra avls- og opformeringsbesætninger og stille resultaterne til rådighed for brugerne (avlerne, opformering ejerne, producenterne, KSstationerne og omsætterne) at levere F1-dyr (førstegangskrydsninger) til prodcenter (til forskel fra private avlsselskaber, der ofte kun sælger de efterfølgende generationer til producenterne) at levere ornesæd fra landets bedste orner til producenterne at sikre finansieringen af avlssystemet Fuld åbenhed i DanAvl Alle DanAvl-besætninger arbejder på grundlag af: en aftale med Dansk Svineproduktion om hhv. avl eller opformering, som fastlægger de overordnede forpligtelser og rettigheder Regler for Avl og Opformering, der udstikker de detaljerede, praktiske retningslinier og normer for arbejdet Disse aftaler og regler er, som alt andet i DanAvl, fuldt tilgængelige for alle interesserede på DanAvl hjemmesiden: Oversigt.html. Data og resultater omkring avlsarbejdet i DanAvl findes på: Denne åbenhed er helt unik og kendes ikke fra nogen andre avlssystemer. De vigtigste elementer i moderne avlsarbejde er få og meget enkle: Registrering og indberetning af avlsdata Behandling af avlsdata og beregning af avlsindeks pr. dyr Selektion af de bedste avlsdyr til næste generation på grundlag af dyrenes aktuelle indeks Krumtappen i DanAvl Avlsarbejdet bygger altså på data fra avlsbesætningerne suppleret med visse data fra opformeringsbesætningerne. Alle disse data er registreret i Databank for Svineavl, som administreres og kontrolleres af Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling med seniorprojektleder Gert Ohl i spidsen. Datadisciplinen er derfor altafgørende for at optimere avlsarbejdet og for avlssystemets troværdighed. Data skal være 100% korrekte, og de skal kommunikeres så hurtigt som muligt mellem besætningerne og Avlsledelsen. Som det måske eneste avlssystem i verden bidrager de danske opformeringsbesætninger direkte til avlsarbejdet ved at indberette en række data på lige fod med avlsbesætningerne. Disse mange ekstra data øger hastigheden i avlsfremgangen, specielt for egenskaber med lav arvbarhed som f.eks. frugtbarhed. Avlerne og opformeringsejerne har stor forståelse herfor. De har erkendt, at de kun snyder sig selv og ikke de andre hvis de prøver at snyde systemet. Af rent egoistiske årsager indberetter de korrekte data, det giver nemlig dem selv mulighed for en hurtigere fremgang. Vi er rigtig gode til at styre data i DanAvl, fastslår Steen. De flyder rigtigt og kommer i den rigtige rækkefølge, de placeres rigtigt, de behandles rigtigt, og resultaterne kommer hurtigt tilbage som information til brugerne. Alt kører nu elektronisk, hurtigt og med færre fejl, idet alle data testes undervejs. Faciliteter og tilbud til rådighed Fra Avlsledelsen side stilles en række faciliteter og tilbud til rådighed for avlerne: Rådgivning fra avlskonsulenter og avlsassistenter Station til centrale individprøver af ornegrise (Bøgildgaard), hvor dyrenes foderforbrug kan måles Scanning suppleret med styrkevurdering af ungdyr som led i individprøver i besætningerne Udvælgelse af orner til KS fra avlsbesætningerne og fra Bøgildgaard: Først udvælges de indeksmæssigt bedste orner til indsættelse i KS-karantænestald. Det er avlerens ansvar at ornernes eksteriør er i orden. I slutningen af karantæneperioden synes ornerne mht. eksteriør. Ornerne tildeles KS-stationerne i henhold til deres bestillinger, idet der sikres en ligelig indeksmæssig fordeling. Datadisciplinen er altafgørende for at optimere avlsarbejdet og for avlssystemets troværdighed Gert Ohl Fortsættes næste side...

10 feb 2008 #28 DanAvl Magasinet side 19 Avlskonsulent Torben Vendelbo (th) besøger Lars Olsen, opformeringsbesætningen KONGE- STENSGAARD Tilsyn og kontrol Avlsbesætningerne skal mindst én gang om året have besøg af én af os to avlskonsulenter, hvor vi gennemgår besætningen, dens avlsarbejde og resultater, oplyser avlskonsulent Torben Vendelbo. Derudover kan avlerne ligesom opformeringsejerne trække på os efter behov. Hvis vi skønner, at der er behov for det, kan vi besøge både avls- og opformeringsbesætninger tiere og evt. uanmeldt. Vi snakker rigtig godt sammen i branchen, og der hersker tillid til avlssystemet og til Avlsledelsen Der udarbejdes altid en besøgsrapport, som indgår i den løbende vurdering af besætningernes fortsatte godkendelse som DanAvl-besætninger. En eventuel fratagelse af godkendelsen skal forelægges for og besluttes af bestyrelsen for Dansk Svineproduktion, hvor besætningsejeren forinden har mulighed for at argumentere for sin sag. Vi snakker sammen DanAvl fungerer i dag helt udramatisk, hvor det tidligere godt kunne være mere krig på kniven om f.eks. avlsmål og betaling, konstaterer Steen. Det hænger sammen med, at vi snakker rigtig godt sammen i branchen, og at der hersker tillid til avlssystemet og til Avlsledelsen. I dag er der en løbende kommunikation og diskussion mellem Avlsledelsen og de øvrige DanAvlaktører, således at de relevante ændringer ikke kommer som en overraskelse for nogen. Vi møder jævnligt både organisationerne og de enkelte medlemmer, som på den måde kan følge med og give deres mening til kende. Derved føler alle, at de har medindflydelse på beslutningerne, og så bakker de op om dem i det daglige. Den store efterspørgsel på DanAvlgener bekræfter avlssystemets succes, og det skaber stolthed hos os, der er en del af DanAvl. (Læs mere om Avlsledelsen på side 26.) I alt blev der slagtet krydsningsgrise efter 522 søer og 170 orner. Subindeks De bedste dyr i avlsbesætningerne udvælges ud fra dyrenes indeks. Indekset for et avlsdyr udregnes ved at sammenveje dyrets vigtigste produktionsegenskaber. For hver produktionsegenskab opstiller et subindeks. Tilvækst i perioden fra 30 kg til 100 kg er en af de vigtige produktionsegenskaber, og subindeks for tilvækst af de enkelte avlsdyr kan findes på DanAvls hjemmeside, Tilvæksten slår igennem Af undersøgelse fremgår, at der var tydelig forskel mellem den gennemsnitlige tilvækst for grise i de seks produktionsbesætninger. Af besætningernes gennemsnit i figur 1 ses, at to besætninger lå højt, to var middel og to havde lavt niveau for tilvækst. Da alle grisene kom fra samme sobesætning, må forskellen skyldes forskellig pasning, staldsystemer eller staldmiljø. Det mest interessante ved undersøgelse er, at den viser, at avlen har betydning for tilvækst hos krydsningsdyr i alle seks produktionsbesætninger. Vi kan se, at orner med et højt subindeks for tilvækst gav afkom med høj tilvækst i alle produktionsbesætningerne (se figur 2). De afkom i produktionsbesætningerne, som var efter orner med højt subindeks, var samtidigt de afkom, som havde den største gennemsnitlige tilvækst. Modsvarende fandt vi de laveste gennemsnitlige tilvækster blandt afkom efter orner med lavt subindeks. Hvis der blev anvendt orner med et subindeks for tilvækst på 40, lå tilvæksten hos slagtesvinene i produktionsbesætningerne omkring 30 gram højere, end hvis der blev anvendt orner med subindeks på -20. Den positive effekt af at anvende orner med højt subindeks for daglig tilvækst blev fundet i alle seks produktionsbesætninger. Brug det samlede avlsindeks Skal sobesætningerne så kun vælge orner med højt subindeks for tilvækst? Nej, andre hensyn skal også med i betragtning. Egenskaber som bl.a. foderforbrug, kødprocent og kuldstørrelse er vigtige produktionsegenskaber, som skal med ved udvælgelse af avlsorner. Avlsindekset er derfor stadig den optimale økonomiske sammenvejning af alle egenskaber hos avlsdyr. Denne undersøgelse viser blot, at der er sammenhæng mellem de subindeks for tilvækster, vi finder på renracedyr i avlsbesætningerne og de tilvækster, vi kan genfinde ude i produktionsbesætningerne. Der var tydelig forskel mellem den gennesnitlige tilvækst for grise i de seks produktionsbesætniger Bjarne Nielsen Chefforsker Genetisk Forskning og Udvikling Dansk Svineproduktion Tlf bni@dansksvineproduktion.dk Avlen øger tilvæksten i produktionsbesætningerne Nye undersøgelser viser, at tilvækst i produktionsbesætninger øges, når der anvendes orner med højt subindeks for tilvækst. Den forøgede tilvækst ses gennem hele vækstperioden fra fødsel til slagtning, og gevinsten opnås uanset besætningens produktionsniveau. Undersøgelsen Tilvækst fra fødsel til slagtning er undersøgt hos slagtesvin fra seks slagtesvinebesætninger: Alle seks besætninger fik dyr fra samme sobesætning Sobesætningen bestod af LY-søer, hvortil der blev anvendt sæd fra Durocorner på DanAvl-KS-stationer Ved løbning blev registreret, hvilke orner der blev brugt til de forskellige søer Ved faring blev alle nyfødte grise øremærket Efter fravænning blev grisene ved ca. 30 kg leveret til en eller flere af sobesætningens seks aftagere Ved levering til slagteriet blev grisenes slagtevægt registreret, så tilvæksten fra fødsel til slagtning kunne beregnes gram pr. dag Figur 1: Gennemsnitlig tilvækst beregnet fra fødsel til slagtning for slagtesvinene i de seks undersøgte produktionsbesætninger. ekstra tilvækst i produktionsbesætning Niveau for subindex af Duroc orne Figur 2: I gennemsnit opnås højere tilvækst hos slagtesvin efter orner med højt subindeks end for slagtesvin efter orner med lavt subindeks for tilvækst.