SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

Transkript

1 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

2 HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge børnenes intersprog og se på: hvad der sker på vej mod et fungerende dansk hvor hurtigt børnene udvikler sig 2

3 ANNE HOLMENS MODEL Anne Holmen udviklede i 1990 en model for andetsprogslørneres tilegnelse af dansk. Denne model starter fra de helt elementære færdigheder og fortsætter op til et punkt hvor andetsprogslørneren kan fungere på linje med førstesprogstalende. Vi har taget udgangspunkt i hendes sidste trin fordi der ser ud til at være nogle afgørende og relevante fænomener som vi kunne lave kvantitative undersøgelser af. 3

4 ANNE HOLMENS 5. TRIN I TILEGNELSEN På femte og sidste trin i hendes model tilegner andetsprogslørnere sig grammatiske træk, der samtidig koder flere funktioner (fx passiv, kløvning, ekstraposition) eller som har primær funktion i sprogsystemet (fx inversion efter foranstillet led, subjektsmærke og andre pladsholdere, kongruens, nægtelsens placering i hoved- og ledsætninger) (Holmen 1990 s. 188). 4

5 MIN PRÆSENTATION Udfyldning af fundamentfelt Kløvninger Brugen af centraladverbialer Hypotakse (brugen af ledsætninger i materialet) 5

6 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET I I vores undersøgelse er det vigtigt at vi kan dokumentere udviklingen kvantitativt, men det er ikke nogen enkel opgave. Vores optællinger af hvor hyppigt markørerne forekommer, er sat i forhold til antallet af taleture i materialet. En taletur er her defineret som alt hvad folk siger fra de starter til de igen stopper (Steensig 2001 s. 39). Det er den bedste løsning, men den har sine unfair sider. Se et eksempel (1): 6

7 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET II 1/EK05: ja 2/ EK02: nej ups 3/ EK06: var det ikke her vi tog sådan sankta +[pron=santas] luciastøj +[lex=sp.ord] på? EK02 kan du huske det? 4/ EK02: ja det er her vi klædte om 5/ EK06: ja der hvor vi skulle stå sankta +[pron=sanktas] lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du herhen [pron=tvivl-] du var til sankta lu- [-pron=tvivl] [pron=hviskende-] du ved godt at jeg er efter dig [- pron=hviskende] 6/ EK05: og så hop og så fremad 7/ EK02: #1 nej # 8/ EK06: #2 # EK02 # 9/ EK05: på den der drej- på den der runde tingest # der 10/ EK02: på denne her? 11/ EK05: ja 7

8 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET III Visse ture kan principielt ikke indeholde et højtrangerende adverbial som f.eks. bare; det gælder tur 1 og 2. Andre har flere mulige placeringer af bare i samme tur (2): ja der hvor vi [bare] skulle stå sankta lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du [bare] herhen du var [bare] til sankta lu- du ved [bare] godt at jeg [bare] er efter dig 8

9 GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET IV Taleturene er den sikreste løsning alligevel (frem for f.eks. optælling af hel- og ledsætninger) da denne slags problemer sikkert jævner sig ud. Formlen for beregning af kvotienter (3): Frekvensen af markøren x 1000 Antallet af taleture 9

10 MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET I analysen af brugen af fundamentfeltet i dansk (førstepladsen i V2-konstruktioner, inversion hos Anne Holmen) har vi i særlig grad interesseret os for de situationer hvor pladsen er udfyldt med noget andet end subjektet. I praksis er det netop konstruktioner hvor F giver plads til noget andet end subjektet, hvor man for alvor kan se at F-strukturen findes. Tag dette eksempel: Musen åd slangen 10

11 MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET Et eksempel af denne type kan fortolkes på tre måder F v n a V N A Musen åd slangen [at] musen åd slangen Musen åd slangen 11

12 MARKØR NR. 1: FUNDAMENTFELTET Fundamentfelt udfyldt af: Adverbialer (bare, så), eller ofte tomt Finit verbum bøjet i modus: Imperativ Sætningens funktion: Bydende sætning Forskellige led Indikativ Fremsættende sætning Tomt Indikativ Spørgende sætning 12

13 IKKE-ANVENDELSE AF F I INDVANDRERDANSK I indvandrerdansk er reglen om ét og kun ét led foran finit verbum ofte ikke til stede: når man er i puberteten, man tænker mere normalt man går på ungdomsskolen wallah jeg siger dig efter den der fest jeg tænker bare på fest og kiz (Pia Quist 2000 s. 10 og 15) 13

14 IKKE-ANVENDELSE AF F I MATERIALET Vi har enkelt tilfælde i materialet hvor reglen ikke overholdes: sidste gang jeg gik ovenpå den og så kører jeg hele dagen rundt (Ellekær, henvist barn, vinter 2009) så han rykker til fætter BR jo (Tilst, henvist barn, vinter 2010) Bemærk at i slutdelen af eks. 1 overholdes reglen fint. 14

15 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET I vores undersøgelse er der tre typer af udfyldning med noget andet end subjektet der spiller en særlig rolle: Udfyldning med rudimentære scenesættende adverbialer, typisk så og nu Udfyldning med et pronomen, typisk det der henviser til indholdet af en hel sætning Udfyldning med en ledsætning, der markerer en betingelse, typisk indledt af hvis 15

16 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET II I betingelsessætningerne bringes en helt ny sammenhæng i spil: Hvis du ikke flytter den brik, slår jeg den hjem Genoptagelserne af hele sætningsindhold med et pronomen forbereder at sætningen bagefter er holdningsmarkerende: [A: Nu flytter jeg min brik derhen] B: Det vil du ikke bryde dig om 16

17 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET III Sætningerne med så og nu er ofte meget enkle markeringer af at et eller andet i situationen har skiftet: [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Så kan Malin slå den [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Nu kan vi alle sammen jage dig 17

18 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET IV Kvotienten for kontrolgruppen ligger konstant mellem 125 og 200. Tilsvarende resultater for voksnes sprog ligger mellem kvotienter på 150 ( i avissprog) og 400 (blandede genrer). 18

19 NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET V Kvotienterne blandt de flersprogede børn er klart lavere, normalt ml. 50 og 100, i en del af grupperne. Visse af grupperne (fx Magnetskolen og den almindelige folkeskole) har dog gennemgående tal på linje med kontrolgruppens. 19

20 MARKØR NR. 2: KLØVNINGER Kløvninger er et andet middel til at forme dialogen på. Vi skelner på dansk mellem to former, kløvning med det og kløvning med der. Disse konstruktioner udgør en del af det område som Anne Holmen i sin oversigt sammenfatter som subjektsmærke og andre pladsholdere. Vi har koncentreret os om kløvningerne i vores undersøgelse. 20

21 KLØVNINGERS SEMANTIK Kløvninger med der præsenterer en entitet i tekstsammenhængen (her understreget), som dernæst sættes i forbindelse med et udsagn: Der er nogen der vil snakke med dig Der er en rapport der skal være færdig 21

22 KLØVNINGERS SEMANTIK Kløvninger med det præsenterer et bestemt medlem af en gruppe som bliver involveret i en handling: Det er Shajmaa der skal slå [hverken Asmaa eller Gülsen] Det var Mustafa der begyndte [hverken Ali eller Males] 22

23 KLØVNINGERS SEMANTIK I vores materiale er der en stærk repræsentation af en type som analysen ikke dækker særlig godt, nemlig udkløvning af adverbier: Det er kun at jeg ikke tror det Det er nu jeg skal til at gå rundt Vi har dog ikke gjort op hvor mange der er. 23

24 KLØVNINGERNE I MATERIALET Kontrolgruppen anvender dette udtryksmiddel meget, men tilsyneladende med en nedadgående frekvens (kvotienter: V2009: 56; F2009: 21; V2010: 14; F2010: 17). De flersprogede børn anvender udtryksmidlet i meget svingende grad: nogle gange ret hyppigt (mest i de første runder), andre gange næsten ikke. Da kløvninger er et udtryksmiddel der er veletableret i voksnes talesprog, er det påfaldende at udviklingen nærmest synes at gå mod at udtryksmidlet går af brug igen. 24

25 MARKØR NR. 3: HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Fra grammatikkens beskrivelser kender vi en gruppe af højt rangerende adverbialer hvis funktion det er at give ledsagende anvisninger eller på anden måde levere en subjektiv kommentar til sætningsudsagnet. Vi har undersøgt forekomsten af denne gruppe af adverbier fordi de erfaringsmæssigt også markerer en måde at kommunikere omkring det udsagte på, måder at relativere eller perspektivere indholdet på. 25

26 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Vi beskriver dette grammatiske fænomen Indskyder vi et jo, udsteder vi samtidig en erklæring til modtageren om at indholdet af denne sætning ikke skal modsiges: Vi beskriver jo dette grammatiske fænomen Sætter vi i stedet et derfor ind, bliver sætningen konklusionen på et ræsonnement: Vi beskriver derfor dette grammatiske fænomen 26

27 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Adverbiet alligevel markerer at indholdet af sætningen står i kontrast til noget der tidligere er blevet sagt: Vi beskriver alligevel dette grammatiske fænomen Pointen med disse eksempler er at vise at adverbierne skaber forskellige former for tæthed og sammenhæng i samtalen. De fortæller om afsenderens forventninger om hvad modtageren tror, og de skaber derfor et intersubjektivt rum omkring det der siges. 27

28 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Vi søgte på følgende adverbier: jo mon vel sgu nu da så altså ellers da dog vel vist nok vistnok altså desværre alligevel egentlig endelig også kun bare - netop faktisk heldigvis måske stadigvæk nærmest. Listen repræsenterer nogle af de højstrangerende adverbier med fatisk, proksimal, argumentativ og evidentiel betydning. Af praktiske hensyn er der ikke søgt på alle adverbietyper; vi har nøjedes med det anførte udvalg. 28

29 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Af disse adverbier var mon og vistnok slet ikke repræsenteret i vores materiale, og heldigvis forekom kun to gange. De øvrige forekom tilstrækkelig frekvent til at de indgår i undersøgelsen. Adverbierne blev ikke optalt hvis de forekom uden for en finit sammenhæng, og homonymer blev heller ikke medtalt. Netop homonymproblemet er svært. Et nu i fundamentfeltet har tidsbetydning, men hvis det forekommer på centraladverbialpladsen, har det modal betydning: Nu er han sød (i modsætning til tidligere, altså tidslig) Han er nu sød (indrømmende, og dermed modal) En del adverbialer, f.eks. bare, har stort set samme betydning overalt, hvilket altså ikke gælder en del andre. Adverbierne er talt op sådan at der er taget højde for alle disse forhold. 29

30 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Her er kvotienterne for kontrolgruppen i alle fire optagelsesrunder: Kontrolgruppe Alm FS Kontrolgruppe

31 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Tallene dækker over meget store individuelle udsving. Vi har prøvet at tælle separat for fire børn i kontrolgruppen: Vinter 2009 Forår 2009 Vinter 2010 Forår 2010 TI03 3 ex, K: 61 5 ex, K: 96 6 ex, K: 92 5 ex, K: 96 TI04 7 ex, K: 200 TI09 10 ex, K: 200 TI10 24 ex, K: ex, K: ex, K: ex, K: ex, K: 86 9 ex, K: ex, K: ex, K: ex, K: 40 3 ex, K: 67 31

32 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Hvad vi kan lære af dette, er at adverbier er et sprogligt middel som indsættes i stærkt varierende frekvenser. Vi kan derfor ikke vente regulær progression på dette felt, men nok at børnene samlet når op omkring de frekvenstal som kontrolgruppen når. Vi skal nu se nogle tabeller over den samlede brug af adverbialerne. 32

33 HØJT RANGERENDE ADVERIALER vinter

34 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER forår

35 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER vinter

36 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER forår

37 HØJT RANGERENDE ADVERBIALER Tendenserne i materialet er meget underlige: på den ene side jævner brugen sig ud mellem grupperne, og på den anden side falder tallene. Desuden er der stærke udsving. Adverbialer er en svær gruppe at tilegne sig fordi de er komplekse situationelle signaler. Samtidig er de vigtige for en flydende sprogbeherskelse fordi de skaber fatisk kohærens i samtalerne. 37

38 NEGATION Et meget vigtigt kriterium for et veltilegnet andetsprog er anvendelsen af negationen ikke som negation i syntaktisk sammenhæng, dvs. som negation af en verbalform. Materialet er blevet mærket op for hhv. negation anvendt i verbal konstruktion over for negation anvendt i ikkeverbale konstruktioner. Negationen i verbal konstruktion: du # du behøves ikke at hjælpe # hun vil gerne selv prøve jeg kan ikke finde ud af det (begge Magnetskolen, vinter 2009) 38

39 NEGATION Tilsvarende eksempler på negation af ikkeverbale konstruktioner: ikke den ikke noget (Magnetskolen, vinter 2009) Til de ikkeverbale negationer har vi også regnet anvendelsen i kontraspørgsmål (tag-questions): nej jeg stod her, ikke også (Magnetskolen, vinter 2009) 39

40 NEGATION Negation i verbal sammenhæng Negation anvendt i ikkeverbal sammenhæng Under ikkeverbal sammenhæng regner vi kontraspørgsmål ikk å (i udskrifterne ikke også), En sådan fordeling svarer til hvad man kan forvente af dansk talesprog Negationen er til stede i alle optagelserne. Derfor kan vi fastslå at børnenes anvendelse af negationen fra første færd må modsvare målsproget. 40

41 LEDSÆTNINGER Ledsætninger er i henhold til Anne Holmen et af de afgørende træk ved det lørnersprog der er kommet ud over de første tilegnelsesstadier. I de første stadier fungerer underordningen af udsagn kun semantisk; den syntaktiske relation er paratakse, dvs. sideordning mellem flere sætninger. 41

42 LEDSÆTNINGER Den slags konstruktioner findes i alle typer af talesprog, og de kan derfor findes i børnenes sprog sideløbende med udviklingen af paratakse. jeg k- jeg skulle stå her ; j- jeg kom til at lave [pron=uforståeligt] jeg skulle [pron=uforståeligt] herind (Magnetskolen, forår 2009) ES03 hvor dum kan man være vi skal skiftes (Modtageskole Nord forår 2009) 42

43 LEDSÆTNINGER Tallene fremgår af tabellerne i handoutet. Vi har ikke arbejdet med den parataktiske sammenkædning af sætninger. Fænomenet findes selvfølgelig sideløbende med hypotaksen, men vi har ikke udviklet en metodik til at søge på fænomenet. 43

44 Ledsætninger, absolutte tal Vinter 2009 Forår 2009 Vinter 2010 Magnetskole, henviste børn: Magnetskole, ikke-henviste børn Modtageskole Nord Modtageskole Syd Almindelig Folkeskole, henviste børn: Alm. folkeskole, ikke-henviste børn Alm. folkeskole, kontrolgruppen Heldagsskolen, henviste børn Heldagsskolen, ikke-henviste børn Forår

45 Ledsætninger, kvotienter Vinter 2009 Forår 2009 Vinter 2010 Magnetskolen, henviste børn: Magnetskolen, ikke henviste børn: Modtageskole Nord, henviste børn Modtageskole Syd, henviste børn: Forår Alm. folkeskole, henviste børn Alm. folkeskole, ikke-henviste børn Alm. Folkeskole, kontrolgruppe 0 36 [13] Heldagsskolen, henviste børn Heldagsskolen, ikke-henviste børn

46 LEDSÆTNINGER Kontrolgruppen ligger nogenlunde stabilt omkring +/- 110 i kvotient. Grupperne af ikke-henviste børn er meget små og svinger meget stærkt. Blandt de henviste børn ser man en stadig stigning i kvotienterne for ledsætninger, stærkest på modtageskolerne (ca pts.), svagest på Heldagsskolen (ca. + 5 pts.) Dette skal formentlig forstås sådan at de flersprogede børn lærer at bruge ledsætninger efterhånden. 46

47 KONKLUSION Vi skal ikke påstå at vores undersøgelser giver det komplette billede af hvordan skolerne virker. Det billede der tegner sig, kan være fortegnet af en lang række forskellige faktorer som undersøgelsen ikke tager højde for. Umiddelbart ser den almindelige folkeskole og magnetskolen ud til at være de mest givende skoleformer. De børn der kommer til modtageskolerne, kommer også ret godt med. I grunden er det generelt set heldagsskolen der står svagest. 47