Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning
|
|
|
- Katrine Aagaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning FSAIO Efterårsfagdag d. 6. oktober 2017 Sine Alette Nogel Eriksen 1
2 Projekt Uhensigtsmæssig Opvågning UHOP Monofaglige konferencer og fokusgruppeinterviews Sygeplejerskerne manglede et fælles fagligt sprog, særligt i forbindelse med beskrivelsen af patienternes kognitive og psykomotoriske tilstand efter anæstesi Involvering af Bispebjergs Enhed for Evidensbasering og sygeplejeforskning Involvering af Afd. Z Forskningsenhed Litteratursøgninger, projektbeskrivelse og dataindsamlingsskema Sine Alette Nogel Eriksen 2
3 Projektet består af 2 dele UHOP kvantitativ UHOP kvalitativ Sine Alette Nogel Eriksen 3
4 Det kvantitative UHOP Formålet med undersøgelsen var at undersøge hyppighed af uhensigtsmæssig opvågning /inadequate emerge. Påvirker anæstesien den kognitive tilstand? Hypotesen var desuden, at patienter som bedøves med inhalation (Sevofluran) hyppigere har UHOP. Sine Alette Nogel Eriksen 4
5 Fænomenet uhensigtsmæssig opvågning Bliver ofte forvekslet med postoperativt delir, emerge delirium og postoperativ kognitiv dysfunktion Er allerede undersøgt, men materialet er ikke stort og det er undersøgt på forskellige måder Man ved at der er en forbindelse mellem UHOP og postoperativt delir Stucknberg S, Franck M, Spies CD, Neuner B, Meyers I RF. How can postoperative delirium be predicted in advance? A sceondary analysis comparing three methods of early assessment in elderly patients. Minerva Anestesiol. 2016;82(7):751 9 Kommer til udtryk i en hyper-og hypoaktiv form (den hyperaktive form er mest undersøgt) Xará D, Silva A, Mendonça J, Abelha F. Inadequate emergence after anesthesia: Emergence delirium and hypoactive emergence in the Postanesthesia Care Unit. J Clin Anesth. Elsevier Inc.; 2013;25(6): Sine Alette Nogel Eriksen) 5
6 Nu-DESC skema Definition af positiv Nu-DESC score Forekomst af positiv NU-DESC score i opvågningsforløbet, defineret som 2 enten ved ankomst eller ved udskrivelse fra POA Grover S. Assessment scales for delirium: A review. World J Psychiatry. 2012;2(4):58. Radtke FM et al, Risk factors for inadequate emergence after anesthesia: Emergence delirium and hypoactive emergence. Minerva Anestesiol. 2010;76(6): Symptomer Nu-DESC DK Desorientering Verbal eller adfærdsmæssig manifestation af ikke at være orienteret i tid eller sted eller fejlopfattelse af personer i omgivelserne. Upassende adfærd Upassende adfærd i forhold til stedet og/eller for personen, f.eks. trækker i katetre eller forbindinger, forsøger at komme ud af sengen når dette er kontraindiceret eller lignende. Upassende kommunikation Upassende kommunikation i forhold til stedet og/eller for personen, f.eks. usammenhængende, ikkekommunikerende, meningsløs eller uforståelig tale. Illusioner/hallucinationer Ser eller hører ting, som ikke er der, forvrængning af synsindtryk. Nedsat psykomotorik Forsinket respons, få eller ingen spontane handlinger eller ord, f.eks. når personen bliver stimuleret (f.eks. prikket til) er reaktionen forlænget, og/eller personen kan ikke vækkes. Symptomvurdering Sine Alette Nogel Eriksen 6
7 Data Subgroup N= 1000 Median or % Age Median < Sex Men Type of anaesthesia Regional Inhalation IV ASA score Surgery Abdominal Orthopaedic Other NRS score At PACU arrival in rest Duration of Anaesthesia <2 hours hours Table 1: Basic patient characteristics 1 All patients anaesthetized with inhalation no matter what other drugs is use Sine Alette Nogel Eriksen 7
8 Percent Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Viser alle scoringerne, hvad enten der var positiv Nu-DESC eller ikke Prior to anaesthesia PACU arrival PACU discharge Score 1 Score 2 Figure 1: Number of scores distributed at the five observation points on each form Sine Alette Nogel Eriksen 8
9 Positiv Nu-DESC score N (%) Positiv score inden anæstesi 18 (1,80) Positiv score ved ankomst til POA Positiv score ved udskrivelse fra POA Positiv Nu-DESC score ved ankomst eller udskrivelse fra POA 102 (10,20) 17 (1,70) 103 (10,30) Sine Alette Nogel Eriksen 9
10 Justerede data: Patienter med positiv Nu-DESC score ved ankomst til POA Data Subgroup Positive Nu-DESC N= OR (95% CI) P-value Age 60 years ( ) 0.58 < Sex Men ( ) 0.48 women 51 Type of anaesthesia Inhalation ( ) No Inhalation 53 ASA-score ( ) Duration of Anaesthesia 2 hours ( ) 0.01 < 2 hours 22 NRS-score At PACU arrival ( ) 0.63 < 4 75 Type of surgery Abdominal ( ) 0.14 Orthopaedic 57 Sine Alette Nogel Eriksen 10
11 Analyser viser: Vi ønskede at undersøge forekomsten af UHOP. I vores materiale er hyppigheden 10,3 % Vi havde en hypotese om at inhalationsanæstesi var associeret med positiv Nu-DESC score, hvilket er tilfældet Anæstesilængde og ASA score har også betydning for positiv Nu-DESC score Sine Alette Nogel Eriksen 11
12 Hvilken betydning havde positiv Nu-DESC score for patienterne? 30-dages mortaliteten var 2,9 vs 1,0% (P=0,92) af patienter hhv. med og uden UHOP Behov for intensiv indlæggelse opstod hos 1.0 vs 0.9% (P=0.66). Postoperativ hospitalisering var median 2 dage [IQR 0-5 dage] vs. 1 dag [IQR 0-3 dage], gennemsnitlig forskel 1,3 (SD 6,2) dage, P= Sine Alette Nogel Eriksen 12
13 Resultaternes betydning for patienterne? Man ved, at uhensigtsmæssig opvågning giver en øget risiko for udvikling af regulært postoperativt delir, hvilket vores tal måske også indikerer (forlænget indlæggelsestid) Hypotesegenererende, mange nye spørgsmål rejser sig Behov for yderligere undersøgelser i forhold til at afklare, hvordan risiko-patienters forløb bedres Sine Alette Nogel Eriksen 13
14 Det kvalitative UHOP projekt Formål Formålet med undersøgelsen er, at udforske sygeplejerskernes oplevelse af at anvende Nu-DESC, i deres vurdering af patienternes kognitive/psykomotoriske tilstand før og efter anæstesi. Undersøgelsesspørgsmålet lyder derfor: Hvordan oplevede sygeplejerskerne det var at anvende Nu-DESC skemaet i praksis? Hvilke refleksioner gav det anledning til, i vurderingen af patienternes kognitive/psykomotoriske tilstand før og efter anæstesi. Sine Alette Nogel Eriksen 14
15 Det kvalitative UHOP projekt Dataindsamlingen er færdig, 10 interviews i alt af hhv. 6 opvågningssygeplejersker og 4 anæstesisygeplejersker Analysen er i gang, men 4 tendenser ser ud til at træde frem Sine Alette Nogel Eriksen 15
16 4 tendenser i sygeplejerskernes oplevelse af at anvende Nu-DESC i praksis En generel skepsis over for screeninger og afkrydsninger, det skal give mening. Det er også om at finde et niveau. For hvor stor betydning har det reelt, på den behandling patienterne får, primært i opvågningen..? Nu-DESC tilbyder et mere professionelt sprog, så ord som fjumset ikke tages i brug. Jo, jeg synes jeg mangler ord, for altså, jeg tror også, at jeg sagde det lige før, når jeg kalder nogle patienter lidt fjumsede eller spøjse. For hvad betyder det egentlig...? Overblik over patientens tilstand i forbindelse med overgange, et godt redskab Det er måske en meget rar liste at gå igennem, inden man skal sende en patient videre. Det fik mig til at tænke på, om der var noget, jeg havde overset i forhold til de her ting Øget opmærksomhed på patienternes kognitive tilstand. Lige så snart der var et eller anden patienten frembød, så kiggede jeg lige på underpunkterne i Nu-DESC og fik noget ud af det Sine Alette Nogel Eriksen 16
17 Afrunding Sine Alette Nogel Eriksen 17
18 Formidling DASAIM d. 9. november 2017 Artikel til engelsk tidskrift under udarbejdelse Sine Alette Nogel Eriksen 18
Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Anæstesisygeplejerskens valg af iltprocent forud for ekstubation i relation til postoperative atelektaser?
Anæstesisygeplejerskens valg af iltprocent forud for ekstubation i relation til postoperative atelektaser? Anæstesisygeplejerske Pia Skou, Afd. V, Odense Universitetshospital 14-11-2018 1 ..undring Forskellig
Databaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse
Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst
9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU [email protected], 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Sedationsstrategi, bilag
Sedationsstrategi, bilag Alkohol abstinens scoring 2 Delirium screening 3 Sedations-scorings redskaber 4 RAMSAY sedationscore 4 Richmond Agitation Sedation Scale (RASS) 5 Smerte-scoringsværktøjer 6 Numerisk
Krig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Titel Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter
Udgiver: SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning DDKM: Version: Forfattere SFR Anæstesiologi og Intensiv Terapi Region H Fagligt ansvarlig: SFR Region H og SFR Region Sj Godkendt: Revisionsdato: Søgeord:
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Intensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Medicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Data PDSA Data Implementering - Data
Nordsjællands Hospital Data PDSA Data Implementering - Data Mette Østergaard Ovl. Intensiv afsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Kvalitetsforbedring December 2015 1 12 intensive senge 2 semi-intensive
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen
ALPE Essential - Mermaid Care A/S
Tænk hvis Tænk hvis du selv kunne udføre lungefunktionsundersøgelser målrettet anæstesiens udfordringer og problemstillinger omkring patientens præoperative oxygeneringsevne? Traditionelle lungefunktionsundersøgelser
New Hospital & New Psychiatry Bispebjerg
The Bispebjerg Construction Project EUHPN, October 2012 Hospital plan for the Capital Region A major restructuring project of the Danish hospital structure is now taking place. Each of the 5 regions develops
Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.
Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Hovedtraumer.
Hovedtraumer www.yngreortopaedkirurger.dk Plan 1. Minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne 1. Skandinavisk Neurotraumekomités guidelines 2. S100b 2. Børn Ugeskrift for Læger, 2014 Hovedtraumer
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014
Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax
TM4 Central Station User Manual / brugervejledning K2070-EU STT Condigi A/S Niels Bohrs Vej 42, Stilling 8660 Skanderborg Denmark Tel. +45 87 93 50 00 Fax. +45 87 93 50 10 [email protected] www.sttcondigi.com
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige.
Genindlæggelser: Jeg ville jo helst undgå det, men. Om risikofaktorer for tidlig genindlæggelse blandt 65+ årige. Oplæg ved Tværfagligt Forum for Sammenhængende Patientforløb Fredag, den 19. maj, 2017
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt
https://www.youtube.com/watch?v=eehfbffee90 Søvn, delirium og dokumenta3on et kvalitetsudviklingsprojekt Dorte Dall-Hansen, Udviklings og kvalitetskoordinator Ortopædkirurgi Kolding Sygehus SØVN, DELIRIUM
Forum for Underernæring
Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring
OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE
OPVÅGNINGSFORLØBET og DEN POSTOPERATIVE SCORE Introduktion til opvågningsforløb for nyansatte sygeplejersker i HOC F O K U S N E T V Æ R K Torsdag den 27. april 2017 Afdelingssygeplejerske Astrid Weltzer.
Sport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 [email protected] A growing group in the population
At sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden.
Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-20142
Psykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT, HVIDOVRE HOSPITAL MASTER I REHABILITERING
Kan fysisk funktion prædiktere udskrivelsesdestinationen hos ældre, der er indlagt til geriatrisk rehabilitering? Et registerstudie baseret på en geriatrisk database LINE ROKKEDAL JØNSSON UDVIKLINGSFYSIOTERAPEUT,
Perioperativ uddannelse for sygeplejersker i Region Midt
Årsmøde DSDK 6. og 7. april 2018 Hindsgavl Perioperativ uddannelse for sygeplejersker i Region Midt Marie-Louise Ulsøe, Oversygeplejerske, Bedøvelse og Operation Aarhus Universitetshospital Formand for
Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens
Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk
Observation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Arbejdet i et postoperativt smerteteam
Arbejdet i et postoperativt smerteteam Lone Nikolajsen, Forskningsoverlæge, ph.d. Det Postoperative Smerteteam & Dansk Smerteforskningscenter Aarhus Universitetshospital Danmark FSAIO, 19. September 2011
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed
Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-2012
Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme
Perioperativ sygepleje Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Perioperativ sygepleje Charlotte Neiiendam, sygeplejerske VRR Rygseminar - Interprofessionel vurdering og plan Interprofessionel undervisning
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?
Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet [email protected]
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan
Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan Henrik L. Jørgensen Klinisk Biokemisk Afdeling Bispebjerg Hospital GUM - definitioner Standard uncertainty Uncertainty of the result of a measurement
Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Simulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard
PALLAS CARE DIGITAL TIDLIG OPSPORING - Anvender Fælles Sprog III standard Pallas digitale løsning understøtter en tidlig indsats, samt dialog og refleksion i et tværfagligt samarbejde. Det hjælper til
Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Faglig demensdag. Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer. for medarbejdere indenfor ældreområdet
Faglig demensdag for medarbejdere indenfor ældreområdet Den ustabile borgere i delir eller delir lignende symptomer Hanne Harrestrup, Sygeplejerske, Demenskonsulent Birgitte Fisker, Assistent 1 Delir Identifikation
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Pneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Helle Svenningsen
Hvorfor skal sygeplejersker forske? Indhold Hvad er forskning Mit eksempel på udført forskning Mit eksempel på igangværende forskning Barrierer Drivkraft Lidt links Forskning er At stille spørgsmål At
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Multimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Kontaktpersonordningen fra navn til gavn? Overlæge Peter Qvist Oversygeplejerske Birthe Lindegaard Center for Kvalitet - RSD
Kontaktpersonordningen fra navn til gavn? Overlæge Peter Qvist Oversygeplejerske Birthe Lindegaard Center for Kvalitet - RSD Formål At undersøge Om indlagte patienter oplever at få den service/de ydelser
Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter
Præoperativ blærescanning af rygkirurgiske patienter Hanne Brammer Pedersen, Sygeplejerske, SD & Mette Maarup Sudergaard, Kvalitetskoordinator, MPQM Middelfart Sygehus 1 Formål At undersøge forekomsten
Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation
Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation [email protected] Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv
Langsigtet betydning af akut, kritisk sygdom og indlæggelse i intensivafdeling: Patienters og partneres perspektiv FSAIO s forårslandskursus 2015 Munkebjerg Hotel d. 20. marts 2015 Anne Sophie Ågård Klinisk
DEN BEDSTE LØSNING FOR KIRURGEN
DEN BEDSTE LØSNING FOR KIRURGEN Da varmluft madrassen er placeret under patienten modsat andre systemer har kirurgen fri adgang til operationsfeltet, under hele indgrebet. Da Kanmed Warmcloud er et lukket
Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet?
Samarbejde med patienten og pårørende. Hvordan høres patienten i operationsforløbet? Udviklingskonsulent Mette Mollerup MBI, MCC, Lean, DN, RN Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse Odense Universitetshospital
Basic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor [email protected].
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor [email protected] HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik
Hvordan kan vi standardisere observation af håndhygiejneteknik Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalet Helle Amtsbiller, hygiejnesygeplejerske, CEI, Statens Serum Institut Torsten Slotsbjerg,
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed
Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
