Studieordning VIA Psykomotorikuddannelsen

Transkript

1 Studieordning VIA Psykomotorikuddannelsen 2016

2 INDHOLD 1 Professionens formål og uddannelsens formål Dimittendprofil Formål med uddannelsen Titel 6 2 Uddannelsens opbygning Oversigt - uddannelsens opbygning og indhold Uddannelsens temaer Uddannelsens fordeling af fagområder i ECTS Oversigt over prøver i uddannelsen 8 3 Uddannelsens semestre Uddannelsens 1. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Prøver Forudsætningskrav for prøven Uddannelsens 2. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Prøver Forudsætningskrav til prøven Uddannelsens 3. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Prøver Forudsætningskrav til prøven Uddannelsens 4. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Prøver Forudsætningskrav til prøven Uddannelsens 5. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Prøver Forudsætningskrav til prøven Uddannelsens 6. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Prøver 17 2/50

3 3.6.5 Forudsætningskrav til prøven Uddannelsens 7. semester Indhold Læringsudbytter ECTS-omfang Professionsbachelorprojektet i Psykomotorikuddannelsen Forudsætningskrav til prøven Prøver 19 4 Valgfrie uddannelseselementer Merit i valgfrie uddannelseselementer 20 5 Tværprofessionelle uddannelseselementer 20 6 Praktik Deltagelses- og mødepligt Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktikinstitution Godkendelse af praktiksted Praktikstedets ansvar og rolle 22 7 Innovation 22 8 Forskning og udvikling 23 9 Undervisnings- og arbejdsformer Internationale uddannelsesmuligheder Udvekslingsaftaler og muligheder Læsning af tekster på engelsk Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen Særlige prøvevilkår Førsteårsprøven Eksamensbevis Syge- og omprøver Sygeprøver Omprøver Snyd, plagiering og forstyrrende adfærd ved prøver Snyd Plagiering Forstyrrende adfærd Skærpende omstændigheder Klager og anker over prøver Klage over forhold ved prøver Anke over forhold ved prøver 29 3/50

4 15 Krav til skriftlige opgaver og projekter Formkrav hver uddannelse Henvisninger Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet Mødepligt og deltagelsespligt Studieaktivitet Overflytning Orlov Barsel, adoption og værnepligt Ansøgning Merit Dispensation Ikrafttrædelse og overgangsordninger Ikrafttrædelse Overgangsordninger Hjemmel Bilag Bilag 1 Fællesdel. Uddannelsens første to år Læringsudbytte i uddannelsens første to år Temaer i uddannelsens første to år Fordeling af teori ECTS og praktik (klinik) ECTS i uddannelsens første to år Fordeling af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år Omfang af væsentligste fag inden for hvert fagområde i uddannelsens første to år Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år Krav til bachelorprojektet Bilag 2 Samlede mål for læringsudbytte i Psykomotorikuddannelsen Bilag 3 Oversigt over fagområder, fag og semestre Bilag 4 Uddannelsens struktur for studerende på overgangsordning 41 4/50

5 Indledning Studieordningen for VIA Psykomotorikuddannelsen er udarbejdet på grundlag af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik af 30/05/2016 BEK nr. 506, Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser af 30/06/2016 BEK nr Samt øvrige bekendtgørelser nævnt i afsnit 22. Hjemmel. Studieordningen er udarbejdet af VIA Sundhed i et samarbejde med repræsentanter fra Region Midtjylland, Kommunernes Kontakt Råd, Sundhedskartellet og private organisationer. Studieordningen har været i høring i uddannelsens censorformandskab og uddannelsesudvalg og er endeligt godkendt af rektor for VIA University College. Studieordningen omfatter en beskrivelse af uddannelsens indhold og struktur samt de muligheder og forpligtelser, der er forbundet med at gennemføre uddannelsen ved VIA University College. Studieordningen udgør det juridiske grundlag for uddannelsen og definerer rammen for det samlede uddannelsesforløb, som det er tilrettelagt ved VIA University College. 1 Professionens formål og uddannelsens formål 1.1 Dimittendprofil Formålet med den psykomotoriske profession er at understøtte udviklingen af borgerens handlekompetencer og livsmestring med udgangspunkt i samspillet mellem krop, kognition og emotion. Med afsæt i det enkelte individ, en gruppe eller en organisations problemstillinger samt udviklingsmuligheder og ressourcer, arbejder den psykomotoriske terapeut ud fra et kritisk, refleksivt og helhedsorienteret perspektiv. Den psykomotoriske terapeut arbejder tværprofessionelt og innovativt med sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Den psykomotoriske terapeuts kernekompetencer er: - Undervisning, formidling, behandling, supervision og vejledning med udgangspunkt i pædagogiske og psykologiske metoder - Håndtering af psykomotoriske problemstillinger gennem blandt andet kropslig træning, kropsbevidsthedstræning, mindfulness/awareness og afspænding - Selvstændig planlægning, gennemførsel, vurdering og evaluering af psykomotoriske interventioner - Facilitering og ledelse af individuelle og gruppedynamiske forandrings- og rehabiliteringsprocesser - Bevidsthed om egne kropslige og relationelle kompetencer samt at kunne anvende disse i professionsudøvelsen - Understøttelse af sammenhængende borgerforløb på tværs af professioner, sektorer og regioner Konteksten for en psykomotorisk terapeuts virke er det sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske område. Interventionen er individuelt tilpasset og rettet mod grupper og enkeltpersoner i alle livsfaser, såvel raske som syge. 5/50

6 De psykomotoriske terapeuter arbejder i offentlige og private virksomheder. De ansættes inden for børne-, skole og uddannelsesområdet. Ligeledes ansættes de inden for trivsels- og arbejdsmiljøområdet, ældre-, psykiatri-, handicap- og rehabiliteringsområdet. Psykomotoriske terapeuter arbejder også i selvstændig praksis, hvor de varetager funktioner som konsulent, underviser, personlig træner og behandler. Effekten for modtageren - Styrket kropslig, social og psykologisk sundhed - Øget modstandsdygtighed, handlekompetencer og livsmestring - Sammenhængende forløb - Bedre trivsel og balance i fritids- og arbejdsliv Professionens udviklingsperspektiver - Samskabelse af sundhedsfaglige ydelser - Borgerinitierede interventioner - Øget lighed i sundhed - Reduceret ensomhed og styrkede relationelle kompetencer - Forbedret arbejdsmiljø - Et autoriseret psykomotorisk behandlingstilbud i sundhedsvæsenet 1.2 Formål med uddannelsen Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik er at kvalificere den studerende til, efter endt uddannelse, selvstændigt og tværprofessionelt at kunne planlægge, organisere, gennemføre og evaluere opgaver inden for det psykomotoriske og sundhedsfaglige felt. Den psykomotoriske terapeut specialiseres til at varetage sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske opgaver med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for den psykomotoriske terapeuts fagområde og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod. 1.3 Titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i psykomotorik. Den engelske titel er Bachelor of Psychomotor Therapy. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme of Psychomotor Therapy. 2 Uddannelsens opbygning Uddannelsen er normeret til 3½ år og tilrettelagt over 7 sammenhængende semestre. Et semester har et omfang på 30 ECTS-point (herefter ECTS) og afsluttes med prøve. Uddannelsens samlede omfang er 210 ECTS. De er fordelt på en teoridel med et omfang af 180 ETCS og en praktikdel med et omfang af 30 ECTS. Jævnfør Bekendtgørelse for Psykomotorikuddannelsen BEK nr. 506 af 30/05/2016 opbygges uddannelsen med en fællesdel med et omfang af 120 ECTS og en institutionsdel på 90 ECTS. Aftaler i uddannelsens 6/50

7 fælles del, bilag 1, er aftalt mellem alle udbydere af uddannelsen i Danmark. Institutionsdelens indhold bestemmes af VIA Psykomotorikuddannelsen. ECTS (European Credit Transfer System) er en måleenhed og et udtryk for den samlede arbejdsbelastning på en uddannelse. Et studenterårsværk er på 60 ECTS. Som fuldtidsstuderende indebærer dette en normtid med studieaktiviteter på ca. 40 timer/uge. Studieaktiviteter omfatter forberedelse, selvstudier, undervisning, efterbearbejdning, opgaver, projekter, eksamensdeltagelse m.v. Se i øvrigt afsnit 9 Undervisnings- og arbejdsformer og afsnit 16.2 Studieaktivitet. 2.1 Oversigt - uddannelsens opbygning og indhold Overskrift Teoretisk undervisning Praktik Ud af semestrets 30 ECTS udgør Tværprofessionelle Valgfrie uddannelseselementer uddannelseselementer 1. sem. Psykomotorik krop og psyke 27 ECTS 3 ECTS 1 ECTS 0 ECTS 2. sem. Krop, kommunikation og refleksion 30 ECTS 0 ECTS 2 ECTS 0 ECTS 3. sem. Den professionelle relation 30 ECTS 0 ECTS 0 ECTS 10 ECTS 4. sem. Psykomotorisk intervention 18 ECTS 12 ECTS 7 ECTS 0 ECTS 5. sem. Sundhedsfremme, forebyggelse 30 ECTS 0 ECTS 5 ECTS 0 ECTS og rehabilitering 6. sem. Facilitering og ledelse 15 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 0 ECTS 7. sem. Dokumentation, forskning og udvikling 30 ECTS 0 ECTS 0 ECTS 10 ECTS 2.2 Uddannelsens temaer VIA Psykomotorikuddannelsen består af 7 temaer. Navn på temaer i uddannelsen Antal ECTS T 1 Psykomotorik krop og psyke 30 T 2 Krop, kommunikation og refleksion 30 T 3 Den professionelle relation 30 T 4 Psykomotorisk intervention 30 Temaerne på de 2 første år af uddannelsen skal tilsammen udgøre T 5 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 30 T 6 Facilitering og ledelse 30 T 7 Dokumentation, forskning og udvikling 30 Temaerne i uddannelsens sidste 1½ år skal til sammen udgøre 90 I alt: Temaer for uddannelsens første to år fremgår af fællesdelen af Psykomotorikuddannelsen, Bilag 1. 7/50

8 2.3 Uddannelsens fordeling af fagområder i ECTS Fag med et omfang på mindst 5 ECTS medtages. For yderligere information se bilag 3. Oversigt over fagområder, fag og semestre, hvor fag under 5 ECTS fremgår. Fagområder Antal ECTS Sundhedsvidenskabelige fag i alt 138 Psykomotorisk interventioner (praktik) 30 Psykomotorisk behandling 20 Psykomotorisk undervisning 20 Psykomotorisk fysisk træning 5 Bevægelsesudvikling 8 Psykomotorisk specialisering 5 Sygdomslære 5 Psykiatrisk sygdomslære 5 Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering 15 Entreprenørskab, organisation og ledelse 5 Sundhedsvidenskabeliges fags del af BA-projekt (inkl. videnskabsteori og metode) 15 Naturvidenskabelige fag i alt 20 Anatomi 8 Fysiologi 10 Humanistiske fag i alt 40 Psykologi 31 Pædagogik 9 Samfundsvidenskabelige fag i alt 12 Samfundsfag 5 Videnskabsteori og metode 7 I alt Oversigt over prøver i uddannelsen 1.semester Prøveform Vurdering Censur ECTS Uddannelseselement Teoretisk /praktisk Mundtlig / skriftlig Individuel / gruppe 7-trinsskala Intern / ekstern Psykomotorik krop og psyke* Teoretisk Mundtlig Individuel Ja Intern 30 Skriftlig 2.semester Prøveform Vurdering Censur ECTS Uddannelseselement Teoretisk /praktisk Mundtlig / skriftlig Individuel / gruppe 7-trinsskala Intern / ekstern Krop, kommunikation og refleksion* Teoretisk Mundtlig Individuelt Ja Intern semester Prøveform Vurdering Censur ECTS Uddannelseselement Teoretisk /praktisk Mundtlig / skriftlig Individuel / gruppe 7-trinsskala Intern / ekstern Den professionelle relation* Teoretisk Mundtlig Gruppe Ja Intern 30 4.semester Prøveform Vurdering Censur ECTS 8/50

9 Uddannelseselement Psykomotorisk intervention* 5.semester Uddannelseselement Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering* 6.semester Uddannelseselement Facilitering og ledelse* (inklusiv praktik) 7.semester Teoretisk /praktisk Teoretisk Praktisk Mundtlig / skriftlig Mundtlig Skriftlig Individuel 7-trinsskala Intern / / gruppe ekstern Individuel Ja Ekstern 30 Prøveform Vurdering Censur ECTS Teoretisk /praktisk Mundtlig / skriftlig Individuel / gruppe 7-trinsskala Intern / ekstern Teoretisk Mundtlig Individuel Ja Intern 30 Skriftlig Prøveform Vurdering Censur ECTS Teoretisk /praktisk Mundtlig / skriftlig Individuel / gruppe 7-trinsskala Intern / ekstern Teoretisk Mundtlig Individuel Ja Intern 30 Praktisk Skriftlig Prøveform Vurdering Censur ECTS Uddannelseselement Teoretisk /praktisk Mundtlig / skriftlig Individuel / gruppe 7-trinsskala Intern / ekstern Dokumentation, forskning og udvikling* Teoretisk Mundtlig Skriftlig Individuel el gruppe Ja Ekstern 30 Regler i de til enhver tid gældende bekendtgørelser om uddannelsen, om karakterskala og bedømmelse og om prøver og eksamener i erhvervsrettede videregående uddannelser gælder for afvikling af uddannelsens prøver. Til alle prøver kan der indgå forudsætningskrav, som skal være gennemført i teori eller inden prøvens afholdelse. Forudsætningskrav kan optage dele af semesterets 30 ECTS. Det er uddannelsens undervisere eller praktikvejledere, der vurderer om de opstillede forudsætningskrav er indfriede og om indholdet er fundet redeligt. I relation til praktik kan forudsætningskravet være indfrielse af deltagelsespligt. Læs om forhold vedrørende møde- og deltagelsespligt i afsnit 16. Læs om øvrige forhold vedrørende prøven i afsnit Uddannelsens semestre VIA Psykomotorikuddannelsen er opbygget af 7 semestre a 30 ECTS, som udgør de obligatoriske uddannelseselementer, som en studerende skal gennemføre for at bestå uddannelsen. Bekendtgørelsen og studieordningens læringsudbytter er formuleret efter Den Danske Kvalifikationsramme. 3.1 Uddannelsens 1. semester Indhold Psykomotorik krop og psyke Temaet retter sig mod introduktion til professionens fag- og arbejdsområder inden for forskellige sektorer, herunder professionens teoretiske, metodiske og empiriske grundlag. Der er desuden introduktion til pro- 9/50

10 fessionens videnskabsteoretiske grundlag, professionel etik samt forståelse af psykomotorik i en sundhedsfaglig og samfundsmæssig kontekst. Temaet har fokus på udvikling og anvendelse af praktiske færdigheder indenfor psykomotorisk professionsudøvelse samt teorier og metoder i relation til krop, psyke og sundhed, herunder samspillet mellem krop, kognition, emotion og handling Læringsudbytter Viden - Have viden om professionens kundskabsområder og kunne forstå centrale begreber inden for psykomotorik - Have viden om og kunne reflektere over professionel etik - Have viden om udvalgte anatomiske muskel-, knogle- og vævsstrukturer - Have viden om basale fysiologiske grundprincipper - Have viden om menneskets kognitive, socioemotionelle og sansemotoriske udvikling - Have viden om og forståelse af forskellige perspektiver på sundhed og sygdom - Have viden om udvalgte videnskabsteoretiske positioner samt kunne forstå generelle principper ved videnskabelig aktivitet Færdigheder - Beskrive og vurdere centrale sansemotoriske kvaliteter, bevægelser, bevægefunktioner og mønstre - Anvende og reflektere over psykomotoriske praksismetoder i en sundhedsfaglig og samfundsmæssig kontekst Kompetencer - Udvikle viden og færdigheder i forhold til kropsbevidsthed - Identificere egne læringsbehov i forhold til dannelse af professionsidentitet ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 27 ECTS af semesteret 30 ECTS. Praktiske perioder udgør 3 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 1 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4: Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11: Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen Forudsætningskrav for prøven Det er en forudsætning for at deltage i prøven på dette semester, at den studerende har opfyldt 80% mødepligt i undervisningen (teoretiske og praktiske fag) 10/50

11 har opfyldt 80% mødepligt i praktikken har opfyldt sin deltagelsespligt i form af 5 obligatoriske studieaktiviteter i undervisningen: - opgave i anatomi - opgave i fysiologi og bevægelsesudvikling - fremlæggelse af projektopgave relateret til semestrets temauge - gennemførelse af aktivitet i forbindelse med psykomotorisk behandling - aktiv deltagelse i gruppefremlæggelse i forbindelse med faget PROF Yderligere beskrivelse af de obligatoriske studieaktiviteter fremgår af semesterbeskrivelsen. Se i øvrigt afsnit 16: Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet. 3.2 Uddannelsens 2. semester Indhold Krop, kommunikation og refleksion Temaet retter sig mod krop, kommunikation og refleksion i relation til sundhedspædagogiske og sundhedspsykologiske interventioner i en tværprofessionel kontekst. Temaet retter sig desuden mod individer og gruppers relationer og kommunikation samt metoder til udvikling af handlekompetencer. Temaet har fokus på dels faglige og videnskabelige metoder til iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af bevægelser og bevægefunktioner, dels den motoriske, kognitive og psykosociale udvikling og funktion i relation til sundheds- og sygdomsadfærd Læringsudbytter Viden - Have viden om bevægeapparatets anatomi ud fra en funktionel forståelse og kunne reflektere over anvendelsen heraf i psykomotorisk praksis - Have viden om udvalgte fysiologiske grundprincipper relateret til psykomotorisk praksis - Have viden om og kunne reflektere over anvendelsen af faglige metoder til at identificere bevægelseskvaliteter samt træne bevægelser og bevægefunktioner - Have viden om og kunne forstå sundhedspsykologiske problemstillinger og virkeområder - Have viden om og kunne forstå forskellige aldres typiske psykologiske udvikling og hovedtemaer - Have viden om social- og gruppepsykologiske teorier og begreber samt kunne reflektere over gruppers kommunikation, relationer, processer og dynamik - Have viden om sundhedsvæsenets opbygning og lovgrundlag samt professionens opgaver og ansvarsområder i et samfundsmæssigt og tværfagligt perspektiv - Have viden om og kunne reflektere over forskningsmetode samt relatere denne viden til professionspraksis Færdigheder - Anvende og dokumentere metoder til iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af kropsholdning og stillinger, bevægelser og bevægefunktioner - Anvende og begrunde udvalgte metoder til psykomotoriske interventioner med fokus på sammenhængen mellem krop, kognition, emotion og handling - Anvende situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation i forbindelse med sundhedspædagogiske og sundhedspsykologiske interventioner 11/50

12 - Anvende metoder til at søge forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til psykomotorisk praksis Kompetencer - Udvikle viden og færdigheder i forhold til kropsbevidsthed - Identificere egne faglige og fagpersonlige læringsmål med henblik på udvikling af professionsrettede kompetencer i en sundhedsfaglig og tværprofessionel kontekst ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 30 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 2 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4 Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11 Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen Forudsætningskrav til prøven Det er en forudsætning for at deltage i prøven på dette semester, at den studerende har opfyldt 80% mødepligt i undervisningen (teoretiske og praktiske fag) har opfyldt sin deltagelsespligt i form af 3 obligatoriske studieaktiviteter i undervisningen: Yderligere beskrivelse af de obligatoriske studieaktiviteter fremgår af semesterbeskrivelsen. Se i øvrigt afsnit 16: Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet. 3.3 Uddannelsens 3. semester Indhold Den professionelle relation Temaet retter sig mod den professionelle relation og samspil med borgeren og målgruppen som led i psykomotorisk intervention, og som vejleder og supervisor i mono- og tværfaglige kontekster. Temaet har fokus på forståelse af forskellige psykologiske principper for mellemmenneskelig kontakt. Derudover er der fokus på færdigheder til undervisning, formidling og dialog samt udvikling og anvendelse af egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen Læringsudbytter Viden - Have viden om fysiologi relateret til psykomotorisk praksis - Have viden om krops- og psykoterapeutiske retninger og kunne reflektere over deres anvendelse og relevans i psykomotorisk praksis 12/50

13 - Have viden om og kunne forstå faktorer vedrørende den professionelle relation og kunne reflektere over ledelse og facilitering af individuelle og gruppedynamiske processer - Have viden om og kunne reflektere over anvendelsen af udvalgte vejlednings- og supervisionsmetoder - Have viden om og kunne reflektere over metoder til dokumentation Færdigheder - Anvende og begrunde kommunikations- og samtalemetoder i psykomotorisk praksis - Formidle og begrunde interventionsforslag med fokus på sammenhængen mellem krop, kognition, emotion og handling - Anvende udvalgte metoder til planlægning, gennemførelse og evaluering af psykomotorisk intervention med udgangspunkt i borgeren/målgruppens problemstillinger, udviklingsmuligheder og ressourcer Kompetencer - Reflektere over professionsrettede kompetencer i forbindelse med etablering og forvaltning af en professionel relation herunder at være nærværende, empatisk og aktiv lyttende - Udvikle egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen herunder identificere egne faglige og fagpersonlige lærings- og supervisionsbehov ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 30 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 10 ECTS valgfrie uddannelseselementer Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4: Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11: Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen Forudsætningskrav til prøven Det er en forudsætning for at deltage i prøven på dette semester, at den studerende har opfyldt 80% mødepligt i undervisningen i de praktiske fag har gennemført valgelement på 3. semester har opfyldt sin deltagelsespligt i form af 3 obligatoriske studieaktiviteter i undervisningen. Yderligere beskrivelse af de obligatoriske studieaktiviteter fremgår af semesterbeskrivelsen. Se i øvrigt afsnit 16: Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet. 3.4 Uddannelsens 4. semester Indhold Psykomotorisk intervention 13/50

14 Temaet retter sig mod psykomotoriske interventioner med udgangspunkt i borgeren og målgruppens problemstillinger, udviklingsmuligheder og ressourcer, herunder perspektivering af psykomotorisk faglighed og intervention i et bredere felt af sundhedsfaglige tilgange og arbejdsmetoder. Der er desuden fokus på metoder til dokumentation og kvalitetssikring. Temaet har fokus på pædagogiske og psykologiske teorier og metoder med relevans for psykomotoriske praksis. Der er desuden fokus på udvikling af egne professionsrettede kompetencer i forhold til at varetage sundhedsfremmende forandringsprocesser i et mono- og tværfagligt perspektiv Læringsudbytter Viden - Have viden om fysiologi og kunne reflektere over anvendelsen heraf i psykomotorisk praksis - Have viden om og kunne reflektere over egen professionsudøvelse og professionsfaglig indsats i en tværprofessionel kontekst - Have viden om og kunne reflektere over professionsrelevante metoder til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Færdigheder - Anvende udvalgte vejlednings- og supervisionsmetoder - Anvende og begrunde didaktiske og metodiske overvejelser og valg i relation til psykomotorisk praksis - Mestre professionelt samspil, dialog og relation til borgeren/målgruppen - Mestre facilitering og ledelse af individuelle og gruppedynamiske processer - Mestre metoder til at søge, vurdere og fortolke empiri, teori og forsknings- og udviklingsbaseret viden i relation til psykomotorisk praksis - Mestre planlægning, gennemførelse, evaluering og dokumentation af psykomotoriske interventioner på baggrund af viden om borgeren/målgruppens proces og mål - Vurdere psykomotoriske problemstillinger og begrunde interventioner med afsæt i psykologiske perspektiver på udvikling, motivation og læring Kompetencer - Selvstændigt indgå i tværprofessionelt samarbejde og udøve psykomotorisk praksis inden for rammerne af professionens lovgrundlag og med en professionel etik - Identificere og udvikle egne relationelle og kropslige færdigheder i professionsudøvelsen samt redegøre for og reflektere over egne lærings- og supervisionsbehov ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 18 ECTS af semesteret 30 ECTS. Praktiske perioder udgør 12 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 7 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4: Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11: Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen. 14/50

15 3.4.5 Forudsætningskrav til prøven Det er en forudsætning for at deltage i prøven på dette semester, at den studerende har opfyldt 80% mødepligt i undervisningen i de praktiske fag har opfyldt 80% mødepligt i praktikken har opfyldt sin deltagelsespligt i 5 obligatoriske studieaktiviteter i praktikken Yderligere beskrivelse af de obligatoriske studieaktiviteter fremgår af semesterbeskrivelsen. Se i øvrigt afsnit 16: Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet. 3.5 Uddannelsens 5. semester Indhold Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Temaet retter sig mod professionens bidrag til at løse sundhedsfaglige problemstillinger, herunder sundhedsfremme, forebyggelse, tidlig indsats og rehabilitering. Temaet retter sig desuden mod relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet og sammenhæng i borgerforløb. Temaet har fokus på psykomotoriske interventioner og implikationerne heraf med udgangspunkt i en professionel helhedsforståelse af borgere og målgrupper. Der er desuden fokus på forskellige livsopfattelser og livsvilkår; herunder de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for den enkelte borgers livsstil, sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Læringsudbytter Viden - Have viden om og kunne reflektere over professionens teoretiske og metodiske grundlag, der vedrører samspil og integration af krop, kognition, emotion og handling - Have viden om og kendskab til det overordnede teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering - Have viden om og kunne reflektere over psykomotorisk teori og metode som led i facilitering af forandrings- og rehabiliteringsprocesser - Have viden om og kunne reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv - Have viden om og kunne reflektere over professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi - Have viden om samfundsmæssige, institutionelle og kulturelle forhold og forståelse af disses betydning for borgerens livssituation, forudsætninger og handlemuligheder Færdigheder - Begrunde og reflektere over anvendelsen af sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske tilgange og metoder i relation til psykomotoriske interventioner - Anvende, vurdere og begrunde metoder og standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning, rådgivning og supervision om borgerforløb - Anvende og kritisk vurdere resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde inden for sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Kompetencer 15/50

16 - Selvstændigt kunne indgå i løsning af sundhedsfaglige problemstillinger, herunder identificere risikofaktorer og udviklingsmuligheder samt vurdere implikationerne af psykomotorisk intervention - Håndtere facilitering af individuelle og gruppedynamiske forandrings- og rehabiliteringsprocesser ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 30 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 5 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4: Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11: Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen Forudsætningskrav til prøven Det er en forudsætning for at deltage i prøven på dette semester, at den studerende har opfyldt 80% mødepligt i undervisningen i de praktiske fag har opfyldt sin deltagelsespligt i form af 4 obligatoriske studieaktiviteter i undervisningen. har opfyldt sin deltagelsespligt i form af 1 obligatoriske studieaktivitet i tværprofessionelt modul Yderligere beskrivelse af de obligatoriske studieaktiviteter fremgår af semesterbeskrivelsen. Se i øvrigt afsnit 16: Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet. 3.6 Uddannelsens 6. semester Indhold Facilitering og ledelse Temaet retter sig mod udvikling af professionelle, faglige og personlige færdigheder og kompetencer til at indgå i, understøtte, lede og facilitere psykomotoriske interventions- og forandringsprocesser. Temaet har fokus på selvstændig, kritisk og innovativ professionsudøvelse på tværs af professioner, kulturer og organisatoriske sammenhænge. Derudover er der fokus på dokumentation og refleksion over teori, empiri og metode i relation til psykomotorisk praksis Læringsudbytter Viden - Have viden om og kunne forstå innovation som metode til facilitering og forandring af praksis - Have viden om ledelse, organisationsteori og organisationspsykologi i relation til psykomotorisk professionsudøvelse - Have viden om og kunne reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder 16/50

17 - Mestre iagttagelse, undersøgelse, analyse og beskrivelse af borgeren, gruppen eller organisationen ud fra en helhedsbetragtning - Mestre planlægning, begrundelse, diskussion, gennemførelse og evaluering af psykomotoriske interventions- og forandringsprocesser - Anvende professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi, som medtænker borgerens egne ressourcer - Mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borgerforløb og sammenhænge - Anvende og kritisk vurdere resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i relation til psykomotorisk metode og praksis Kompetencer - Håndtere, selvstændigt vurdere og begrunde valg af psykomotoriske interventioner med afsæt i sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske tilgange og metoder - Selvstændigt understøtte, lede og facilitere udviklingen af handlekompetence med udgangspunkt i borgeren, gruppen eller organisationens problemstillinger - Selvstændigt og innovativt indgå i problemløsning og beslutningstagning i tværprofessionelt samarbejde med fokus på at understøtte borgerens aktive deltagelse og livsmestring - Håndtere den professionelle, pædagogiske og terapeutiske relation til borgeren og gruppen, herunder at være nærværende, empatisk og aktiv lyttende - Påtage sig ansvaret for professionsrelevant vejledning og supervision - Håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter - Håndtere og påtage sig anvendelse af professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi - Identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionsudøvelsen kontinuerligt tilegne sig ny viden og udvikle egne færdigheder ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 15 ECTS af semesteret 30 ECTS. Praktiske perioder udgør 15 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 5 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4: Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11: Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen Forudsætningskrav til prøven Det er en forudsætning for at deltage i prøven på dette semester, at den studerende har opfyldt 80% mødepligt i undervisningen i de praktiske fag har opfyldt sin deltagelsespligt i 1 obligatoriske studieaktiviteter i forbindelse med entreprenørskabsundervisning har opfyldt sin deltagelsespligt i 5 obligatoriske studieaktiviteter i praktikken har opfyldt 80% mødepligt i praktikken har bestået den afsluttende prøve i praktikken Yderligere beskrivelse af de obligatoriske studieaktiviteter fremgår af semesterbeskrivelsen. Se i øvrigt afsnit 16: Mødepligt, deltagelsespligt og studieaktivitet. 17/50

18 3.7 Uddannelsens 7. semester Indhold Dokumentation, forskning og udvikling Temaet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af sundhedsfaglig og tværprofessionel viden og praksis i relation til psykomotorisk professionspraksis på nationalt eller internationalt plan. Temaet har fokus på selvstændig undersøgelse og formidling af faglige problemstillinger med anvendelse af videnskabelig metode og dokumentation samt udvikling af psykomotorisk teori og praksis gennem kritisk vurdering og inddragelse af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde Læringsudbytter Viden - Kunne forstå og reflektere over sundhedsfaglig og tværprofessionel viden og praksis - Have viden om og kunne reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og udvikling, samt at kunne relatere denne viden til forsknings og udviklingsarbejde i professionspraksis Færdigheder - Mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde Kompetencer - Selvstændigt kunne påtage sig ansvar for psykomotorisk undersøgelse, formidling eller intervention i samarbejde med samarbejdsparter eller aftagere - Håndtere udvikling af psykomotorisk metode og teori på baggrund af kritisk vurdering og med anvendelse af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde - Håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov ECTS-omfang Teoretiske perioder udgør 30 ECTS af semesteret 30 ECTS. Ud af semesterets 30 ECTS afvikles 10 ECTS valgfrie uddannelseselementer. 3.8 Professionsbachelorprojektet i Psykomotorikuddannelsen Uddannelsen afsluttes med et afsluttende bachelorprojekt. Projektet udgør 20 ECTS af uddannelsens samlede 210 ECTS og afsluttes med en prøve. Projektet kan først afsluttes, når alle andre prøver på uddannelsen er bestået og den studerende har opnået 190 ECTS på uddannelsen. Prøven skal, sammen med uddannelsens øvrige prøver, dokumentere Psykomotorikuddannelsens samlede mål for læringsudbytter. Bachelorprojektet skal være baseret på praksisnære problemstillinger inden for det psykomotoriske felt. 18/50

19 Bachelorprojektet består af en skriftlig og en mundtlig del og kan udarbejdes alene eller i grupper, monoeller tværprofessionelt. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Bachelorprojektet skal dokumentere den studerendes evne til at arbejde med en psykomotorisk faglig problemstilling med afsæt i praksis og inddragelse af relevant teori og metode. Arbejdsformen i bachelorprojektet skal give mulighed for forskellige metodiske tilgange inspireret af såvel forskningsprocessen, som undersøgelsesmetoder i professionsfeltet. Den studerende skal inddrage resultater fra udviklings- og forskningsarbejde samt forskningsbaseret litteratur af relevans for problemstillingen. Den studerende udarbejder bachelorprojektet i samarbejde med aftagerfeltet. Bachelorprojektet kan udføres individuelt eller i gruppe på op til 4 studerende, og projektets skriftlige del skal have følgende omfang: Antal studerende Antal tegn Svarende til normalsider Forudsætningskrav til prøven Valgfrit uddannelseselement på semester 7 skal være godkendt inden den studerende kan gå til afsluttende Bacheloreksamen på semester Prøver I semesteret afvikles 1 prøve. Se i øvrigt afsnit 2.4: Oversigt over uddannelsens prøver og afsnit 11: Generelt om prøver og bedømmelser i uddannelsen. 4 Valgfrie uddannelseselementer Som en del af VIA Psykomotorikuddannelsen skal den studerende gennemføre 20 ECTS valgfrie uddannelseselementer. Den tidsmæssige placering i uddannelsen af valgfrie uddannelseselementer fremgår af afsnit 2.1 og afsnit 3. De valgfrie uddannelseselementer giver den studerende mulighed for at fordybe sig i udvalgte temaer og herigennem skærpe og/eller udvide sin faglige profil. Dermed bliver den studerende medskaber af og medansvarlig for egen uddannelse inden for de gældende rammer. 10 ECTS valgfrie uddannelseselementer er placeret inden for uddannelsens første 2 år, og 10 ECTS valgfrie uddannelseselementer er placeret inden for uddannelsens sidste 1½ år. De valgfrie uddannelseselementer, som afvikles i løbet af uddannelsens 2 første år, har et professionsfagligt fokus. Valgfrie uddannelseselementer, som afvikles i uddannelsens sidste 1½ år, placeres i begyndelsen af et semester og har et tværprofessionelt eller professionsfagligt indhold, som har bred appel og kan vælges på 19/50

20 tværs af uddannelser. De valgfrie uddannelseselementer på uddannelsens sidste 1½ år kan desuden indeholde et selvdefineret indhold, som godkendes af uddannelsen. Uddannelsesinstitutionens udbud af valgfrie uddannelseselementer udvikles løbende i overensstemmelse med centrale udviklingstendenser i samfundet og professionens virksomhedsfelt. Valgfrie uddannelseselementer kan afvikles lokalt, nationalt eller internationalt som teoretiske og/eller praktiske ECTS. De valgfrie uddannelseselementer bidrager til at skabe en smidig uddannelse, som tidligt kan opfange nyeste udvikling og tilbyde uddannelsesforløb baseret på den nyeste forskning og praksisudvikling inden for relevante faglige tematikker. Den studerende har gennem prioritering af ønsker til valgfrie uddannelseselementer indflydelse på egen faglige profil og mulighed for at afsøge forskellige job- og karrieremuligheder. Talentforløb kan medtænkes i valgfrie uddannelsesforløb. Ideer til temaer, form og indhold i de valgfrie uddannelseselementer udvikles i samarbejde med praksis, uddannelsesinstitutioner og studerende og drøftes i relevante samarbejdsfora. 4.1 Merit i valgfrie uddannelseselementer Beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer på en anden institution, som udbyder uddannelsen i Danmark. Oplysningspligten og reglerne for automatisk ansøgning om merit for gennemførte og/eller beståede uddannelseselementer på mindst samme niveau (obligatorisk merit), som findes i adgangsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser tilsvarende for valgfrie uddannelseselementer på Psykomotorikuddannelsen. Merit i valgfrie uddannelseselementer tilkendes efter en faglig vurdering af, hvorvidt gennemført uddannelse, for så vidt angår indhold og niveau, står mål med indhold og niveau på et eller flere valgfrie uddannelseselementer. 5 Tværprofessionelle uddannelseselementer Som en del af VIA Psykomotorikuddannelsen skal den studerende gennemføre 20 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer. Den tidsmæssige placering i uddannelsen af tværprofessionelle uddannelseselementer fremgår af afsnit 2.1 og 3. Fokus i de tværprofessionelle uddannelseselementer er sammenhængende og meningsfulde borger- og patientforløb, hvor deltagernes professionsfaglige kompetencer udnyttes, og tværprofessionelle kompetencer udvikles med afsæt i borgerens og patientens forudsætninger, ressourcer og mål. De tværprofessionelle uddannelseselementer understøtter, at den studerende opnår kompetencer, som kvalificerer dimittenden til at indgå professionelt i og udvikle forskellige typer af tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejder. 10 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer er placeret inden for uddannelsens første 2 år og 10 ECTS tværprofessionelle uddannelseselementer er placeret inden for uddannelsens sidste 1½ år. I VIA udvikles og afvikles tværprofessionelle uddannelseselementer svarende til 5 af de 20 ECTS på tværs af uddannelserne i VIA. 20/50

21 Uddannelsens tværprofessionelle uddannelseselementer og studieaktiviteter afspejler autentiske tværprofessionelle og tværsektorielle udfordringer og samarbejder. Forløbene tilrettelægges med henblik på at anvende og udnytte professionernes samlede faglige kompetencer i forhold til den enkelte borger og patients mål og uafhængigt af strukturer og organisering. Tværprofessionelle uddannelseselementer afvikles dels som selvstændige uddannelsesforløb i samarbejde med andre uddannelser og/eller professioner og dels som integrerede elementer i uddannelsens professionsfaglige uddannelseselementer. De tværprofessionelle uddannelseselementer kan indgå i såvel teoretiske som praktiske forløb. Indholdet udvikles i tæt samarbejde med praksis, har fokus på borger/patient/klient-perspektiver og tager afsæt i meningsfulde og praksisrelaterede cases og udfordringer. 6 Praktik Praktik er centralt i professionsbacheloruddannelser, hvor sammenhænge mellem teori og praktik bidrager til, at den studerende tilegner sig professionsfaglige kompetencer og færdigheder i at udøve professionen på baggrund af den viden og de metoder og teknikker, der knytter sig til professionsudøvelsen. Sammenhængen mellem teori og praktik understøtter, at mål for læringsudbytter i uddannelsen opnås. I praktikken danner og uddanner de studerende sig i aktuelle, konkrete, komplekse og autentiske professionsfaglige situationer og forløb. De studerende deltager i praksis- og arbejdsfællesskaber, hvor aktører i den sundhedsprofessionelle kultur gensidigt påvirker hinanden. I mødet med praksis udvikler de studerende professionsidentitet og kompetencer til med stigende grad af selvstændighed at varetage opgaver, der knytter sig dels til professionen og dels til det tværprofessionelle fællesskab. Uddannelsesinstitutionen og organisationer, der stiller praktikpladser til rådighed, indgår i et forpligtende samarbejde, som bidrager til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsen, sikrer vilkår for de studerendes læring og understøtter sammenhænge mellem teori og praktik i de studerendes læringsforløb. 6.1 Deltagelses- og mødepligt Jvf 8,stk 3 i bekendtgørelse for VIA Psykomotorikuddannelsen er der mødepligt i praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til semestrenes prøver. Deltagelses- og mødepligt beskrives i studieordningens kapitel Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktikinstitution Uddannelsesinstitutionen og organisationer, der stiller praktikpladser til rådighed, indgår i forpligtende samarbejder på tværs af sektorer. Praktikpladser kan eksempelvis være på hospitaler, i kommuner og i private virksomheder samt i interesseorganisationer og lignende. Den fælles målsætning i samarbejdet er at tilbyde de bedste læringsmuligheder for den studerende samt kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne. I samarbejdet er der fokus på samfundsmæssige udfordringer, centrale tendenser i erhverv og professioner samt krav til professionsudøvere, professionernes udvikling og forskning og betydningen for udvikling af professionsuddannelserne. I samarbejdet indgår dialoger om indhold i uddannelsen, sammenhænge mellem teori og praktik og vilkår for de studerendes læring. Samarbejdet på alle niveauer understøtter kvalitet, relevans og udvikling og giver et klart pejlemærke for det professionelle arbejde med uddannelserne. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitution og praktikinstitutioner er formaliseret på følgende niveauer: - Det strategiske niveau 21/50

22 - Mellem øverste ledelse af uddannelsesinstitutionen og øverste ledelse af de organisationer, der stiller praktikpladser til rådighed. - Det taktiske niveau - Mellem ledelse af udbudssteder samt ledelse på praktikinstitutioner. - Det operationelle niveau - Mellem undervisere fra udbudsstederne og praktikvejledere. - Mellem den konkrete studerende, underviser fra udbudssted og praktikvejleder. 6.3 Godkendelse af praktiksted Uddannelsesinstitutionen godkender praktikstedet på baggrund af nedenstående kriterier: Et praktiksted beskriver i samarbejde med uddannelsen det praktikforløb, der sikrer de studerende muligheder for at erhverve de læringsudbytter, som er beskrevet for det enkelte semester. I sen skal praktikstedets organisatoriske, professionsfaglige og uddannelsesmæssige forhold indgå. Praktikstedet skal redegøre for, at de studerendes evalueringer af praktikken indgår i en fortsat kvalitetsudvikling. Kvalitetsudviklingen skal foregå i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. 6.4 Praktikstedets ansvar og rolle Det er praktikstedets ansvar at sikre, at de nødvendige betingelser er opfyldt for, at en studerende i praktik har mulighed for at leve op til mål for praktikken. Praktikken har ansvar for at kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis der er udfordringer med de godkendte rammer eller hvis det vurderes, at en studerende forudsiges problemer med at nå sine læringsmål. Praktikinstitutionen kan ikke afbryde den studerendes praktikophold på institutionen, før VIA Psykomotorikuddannelsen har været inddraget. 7 Innovation Formålet med innovation i uddannelsen er at uddanne den studerende til gennem foretagsomhed at skabe ny værdi for borgerne, samfundet, virksomheder og professionen på et stærkt fagligt grundlag. Uddannelsen sigter mod, at de studerende opnår entreprenørielle kompetencer, der indebærer viden om og færdigheder i at udvikle nye velfærdsløsninger i samarbejde med egen og andre professioner, civilsamfundet eller det private erhvervsliv. Innovative uddannelsesmuligheder skal bidrage til, at studerende udvikler karrieremuligheder på grænsefladen af den faglige profil eller i forbindelse med udvikling af professionen. Uddannelsen skal initiere de studerendes foretagsomhed gennem specifikke mono- eller tværfaglige uddannelsesforløb. Disse forløb skal baseres på reelle og aktuelle samfundsudfordringer og skal ligeledes have afsæt i den studerendes eget initiativ. På campus kan studerende i studentervæksthuset opøve employability, entreprenørielle kompetencer og mulighed for samarbejde med det private erhvervsliv ved at benytte tilbud om bl.a. sparring til den enkelte studerende, kursusforløb og events. 22/50

23 8 Forskning og udvikling Uddannelsen tilrettelægges, så den studerende erhverver kompetencer i at skabe og anvende viden, der kommer uddannelse, profession og praksis til gavn. At skabe viden sker igennem studerendes involvering i innovative og udviklings- og forskningsbaserede processer, der tager afsæt i patient-, borger- og brugeroplevede forløb, hændelser eller udfordringer. Studerendes involvering kan foregå i eller på tværs af uddannelserne, det private såvel som det offentlige og i organiserede forsknings- og udviklingsmiljøer. At anvende viden sker ved inddragelse af national og international forsknings-, udviklings- og erfaringsbaseret viden gennem hele uddannelsen. Uddannelsen bygger på et opdateret videngrundlag, der er baseret på professions-, udviklings- og forskningsviden. At kunne skabe og anvende viden indebærer, at den studerende kan søge, håndtere og integrere national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden samt reflektere over forskellige former for viden og vurdere relevansen i den konkrete situation. Forskning og udvikling i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser bygger på en forståelse af, at viden skabes, cirkulerer og anvendes i en dynamisk proces, der involverer undervisere, studerende, forskere og praktikere samt patienter, borgere og brugere. Endvidere bygger det på et samspil mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsen og samfund i såvel den offentlige som den private sektor. Uddannelsen tilrettelægges, så de studerendes professionsfaglige, metodiske og personlige kompetencer styrkes i forhold til at skabe og anvende viden. Dette sker gennem hele uddannelsen ved studieaktiviteter. De studerende får mulighed for at involvere sig og arbejde systematisk med relevante metodetilgange og blive udfordret på deres nysgerrighed, kreativitet og dømme- og handlekraft i forhold til forskning og udvikling. 9 Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen er tilrettelagt i et samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktik. Undervisningen gennemføres med henblik på at styrke sammenhængen mellem den studerendes læring i teori og praktik. Undervisnings- og arbejdsformer tilrettelægges så vidt muligt, så erfaringer fra praksis bearbejdes i den teoretiske undervisning, og indsigter fra teoretisk undervisning bringes i anvendelse i analyser og handlinger i praktik. Arbejds- og undervisningsformer anvendes, så de understøtter de studerendes dannelse og opbygning af fagidentitet. Gennem brug af forskellige undervisningsformer styrkes den studerendes mulighed for at tilegne sig det faglige indhold og anvende dette i professionsfaglige analyser og praksissituationer. Den studerende vil møde arbejds- og undervisningsformer, som understøtter fastholdelse og udvikling af nysgerrighed, engagement, selvtillid og gåpåmod i forhold til løsning af professionsfaglige problemstillinger. Det er hensigten, at den studerendes dømmekraft og robusthed fremmes gennem kvalificeret anvendelse af undervisningsformer. Studerende vil møde undervisning, som initieres af underviser og med studerende og underviser som deltagere. Der vil ligeledes være studieaktiviteter, som initiereres af underviser, men hvor studieaktiviteten gennemføres uden underviserens tilstedeværelse. Sidst vil der være studieaktiviteter, som initieres af studerende, og som gennemføres enten med eller uden deltagelse af undervisere. Fordeling af studieaktiviteter for hvert semester kan ses i pågældende semesters studieaktivitetsmodel. 23/50