I Asebo arbejder vi udfra pædagogiske læreplaner. Læreplanerne indeholder følgende temaer:

Transkript

1 I Asebo arbejder vi udfra pædagogiske læreplaner. Læreplanerne indeholder følgende temaer: Personlig udvikling Barnet skal føle sig som en værdifuld medspiller i fællesskabet. Det skal kunne mærke sine egne grænser, tackle de mange følelser, sige fra og til og samtidig kunne indgå som en social del i fællesskabet. Barnet skal føle sig set, hørt og forstået. Sociale kompetencer Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtigste elementer i social kompetence er empati. Sprog Barnet skal have mulighed for at udvikle sin sproglige kompetence gennem alle hverdagens aktiviteter og praktiske gøremål. Barnet skal støttes i sin interesse for bogstaver, tal m.m. og have mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og med forskellige kommunikationsmidler. Barnet skal udfordres til sproglig kreativitet og stimuleres i forhold til sin individuelle sproglige kompetence. Krop og bevægelse Barnet skal gennem krop og bevægelse opleve glæde og behag ved motorisk udfoldelse. Ved aktivt at udforske og afprøve kroppens muligheder og begrænsninger udvikler barnet sine færdigheder og vaner. Ved at give barnet indsigt og viden om kroppens funktioner skærpes dets opmærksomhed omkring sine sanser, sundhed og trivsel. Natur og naturfænomener Naturoplevelser er med til at øge barnet kendskab til og respekt for naturen hvilket kan være med til at give en bedre helhedsforståelse for den tid, vi lever i. Barnets sanser skal skærpes og begejstres. Det skal 2

2 ske gennem en række eksperimenter og spændende oplevelser i selve naturen. Det er vigtigt, at oplevelserne bliver bearbejdet gennem leg, fantasi og motorisk udfoldelser. Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Kulturen omhandler traditioner og normer. Indsigt i kulturelle forskelligheder giver barnet mulighed for at møde andre med åbenhed og tolerance. Barnet skal have oplevelser, som bidrager til kreativitet og som kan inspirere til at eksperimentere og udtrykke sig kunstnerisk. Børn skal udfordres i en passende mængde, der er afhængig af alderstrin og udviklingsniveau. Med hensyntagen til dette, vil vore pædagogiske læreplaner komme til udtryk i dagligdagen på følgende måde: Barnets alsidige udvikling barnets sociale kompetence I det daglige pædagogiske arbejde vægter vi, at børnene får en social forståelse og adfærd, således at deres evne til at samarbejde udvikles. Vores mål er at udvikle børnenes kompetencer til livet. Børnene skal føle sig værdifulde og være omgivet af nærværende og omsorgsfulde voksne, derfor arbejder vi med følgende pædagogiske værdier: at børns venskaber respekteres. Det betyder, at vi også accepterer, at børnene selv vælger, hvem de vil lege med. Børns venskaber er afgørende for deres udvikling og trivsel. at børn får plads, tid og rum til leg samt fordybelse både inde og ude. Børn bearbejder og fortolker deres dagligdag/virkelighed igennem legen. De lærer at tage hensyn til normer og regler, at gå på kompromis og være fleksible. at støtte børnene i at turde udfolde sig, tro på sig selv og blive accepteret for den jeg er og altså ikke kun for det jeg gør. 3

3 Derigennem opbygges barnets selvværd og selvtillid, som er grundlaget for at kunne modtage nye udfordringer. at der skal være plads til/mulighed for at udvikle sig i eget tempo, da børns udviklingsniveau ikke kun er afhængig af alder, men i lige så høj grad af kompetencer. at give oplevelser der udfordrer barnets udvikling, fantasi, kreativitet, fordi dette giver børnene evner til at løse problemer, eksperimentere, være fleksibel og tænke nye handlemuligheder. at Asebo er et rart sted at være for både børn og voksne, hvor der er et positivt miljø med humor, glæde og gensidig respekt. Endvidere er det vigtigt, at de oplever glæden ved at være sammen med andre i et forpligtende fællesskab. I dette fællesskab er det væsentlig, at børnene oplever selvværd, omsorg, respekt for hinanden, og at vi gennem dialog med børnene er medvirkende til at forklare de sociale spilleregler eksempelvis ved: - at vente på tur - at lytte til hinanden - at gå på kompromis - at have medfølelse for hinanden Derfor prioriterer vi: - at børnene oplever fællesskabet omkring måltiderne - at der er mulighed for leg og samvær på tværs af alder og køn - at respektere hinanden gensidig Især gennem legen udvikler børnene sociale kompetencer, derfor prioriterer vi legen højt. Børnene får mulighed for i vore mange kroge og gemmer at lege uden konstant voksenopsyn. Børnene går ind i legen på deres egne præmisser, og lærer herigennem at sige fra og til i det 4

4 sociale fællesskab. De øver sig i at løse konflikter, indimellem med hjælp fra de voksne. Det er gennem legen børnene bliver venner, og det er også her, de oplever at blive afvist. I den situation er det vores opgave at hjælpe børnene med at se andre muligheder. Sprog Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, f.eks. talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Sprog skaber kontakt, og gennem sproget får børnene mulighed for at give udtryk for tanker, følelser, ideer samt til at løse konflikter og sige til og fra. I hverdagen er det vigtigt, at vi som voksne er gode rollemodeller for børnene, og at vi lytter til dem med forståelse og anerkendelse. I det daglige arbejde bruger vi sproget, bl.a. når vi: synger læser historie arbejder med rim og remser spiller spil danser spiller teater tegner / skriver arbejder ved computeren Krop og bevægelse Børns kropslighed er både en forudsætning og et udtryk for deres udvikling og læring. Derfor vil vi give børnene mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere deres sanser og være udviklende i forhold til deres motorik og bevægelsesglæde. 5

5 Vi vil styrke børnenes fysiske sundhed blandt andet med fokus på sundhed og trivsel. Varierende bevægelsesmiljøer både inde og ude: motorisk udfoldelse og rytmik / bevægelsesforløb i Spilloppen leg i kuglebadet og på rutsjebanerne på legepladsen ture ud i naturen og udnytte dens variation af bakker, skrænter, skov, træer, krat og træstubbe, skovhold de forskellige årstiders muligheder f.eks. kælketure, drageflyvning og strandture OL og Tour de Asebo Stimulering af sanserne: rytmik i Spilloppen afslapning / grounding skærpe børnenes opmærksomhed omkring deres sanser f.eks. i naturen og ved måltiderne (se, føle, lugte, smage og lytte) ved at give børnene adgang til forskellige materialer og redskaber, hvor de kan forme, lege og fornemme (f.eks. modellervoks, ler, kartoffelmel og vandlege). Fokus på sundhed og trivsel: mulighed for frisk luft og motion hver dag lære børn om kroppen og dens funktioner skærpe børns opmærksomhed omkring egne og andres kropslige udtryk og reaktioner fokus på hygiejne bl.a. mini kursus i hvordan og hvornår vi vasker hænder 6

6 Natur Naturen er et vigtigt led i vores daglige arbejde. Det er en af vejene til at nå omkring barnets hele udvikling. Naturen er alsidig og bruges: til tumleplads som kundskabsområde, hvor vi sammen kan blive kloge på de ting, vi ser og finder til at give børnene sanseoplevelser og skærpe deres opmærksomhed omkring naturen Derfor vægter vi: at have tid til fordybelse sammen med børnene at gå på opdagelse og undersøge tingene sammen (både i naturen og hjemme i Asebo ved evt. at kigge i bøger) at vi som voksne kan give viden fra os til børnene at bruge vort nærmiljø (eks. legepladsen, skov og eng) at Asebo har nogle faste udflugtsmål i nærmiljøet, der både er genkendelige og med til at give børnene et tilhørsforhold til netop 7

7 disse steder (eks. vores egen hule, madpakke huset, slyngen, ænderne og fårene) at tage på ture væk fra Asebo, så vi stifter bekendtskab med en anden form for natur (eks. stranden) at opsøge udfordrende steder for børnene, hvilket kan være at bevæge os væk fra stierne og ind i et mere krævende terræn at have fantasien med i det vi sammen foretager os i naturen. Det kan være i de lege der skabes eller i de historier der fortælles i forbindelse med naturoplevelserne at vores ophold i naturen også bliver en god social oplevelse, og at de aktiviteter vi laver sker i fællesskab, hvorved venskaber opstår og knyttes. at give børnene friheden, til at lege, udforske og undersøge naturen på egen hånd uden voksenstyring. Dog er vi at finde på sidelinjen. at fysiske oplevelser som det at skære sig, brænde sig, få våde tæer i støvler, blive træt, at svede/fryse, at blive bange, at turde, at grine sammen, er helt naturlige ting i forbindelse med at færdes i naturen. 8

8 Kultur Kulturelle udtryksformer, og værdier er et bredt område, som indeholder mange aspekter. Derfor har vi blot valgt at fremhæve nogle få, som gør sig gældende i Asebos hverdag: mad kultur at børnene oplever fællesskab omkring måltiderne sprog kultur at lytte til hinanden, at bruge sproget på en hensigtsmæssig måde. social kultur at have tolerance og forståelse og bruge de sociale spilleregler overfor hinanden bl.a. i rollelege kulturelle og kunstneriske udtryksformer at optræde, at synge, spille musik og teater, værksteds aktiviteter, både i maleværksted, træværksted og IT værksted Mødet med voksne der formidler kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i børnenes kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration, derfor tager vi på ture ud af huset så som: besøg på kunstmuseum besøge biblioteket se teaterforestillinger udflugter til skov og strand I Asebo har vi opbygget nogle faste traditioner, som både børn, forældre og personale ser frem til: fastelavn vi afholder fastelavn, hvor børn og voksne møder udklædt, slår katten af tønden og spiser fastelavnsboller legepladsdag vi giver legepladsen årets make-up fødselsdag vi fejrer Asebos fødselsdag, hvor vi inviterer forældre, søskende og bedsteforældre afslutning for kommende skolebørn OL og idrætsdag områdefest i august holdes den årlige områdefest for områdets institutioner og dagplejen. Vi laver forskellige aktiviteter for børnene 9

9 julearrangement den første fredag i december afholdes julearrangement i Asebo. Vi går i skoven om formiddagen, hvor vi finder nissefar og nissemor. Om eftermiddagen kommer forældrene og julehygger på stuerne. Dagen slutter med Luciaoptog. Vi mener, det er vigtigt at holde traditionerne ved lige fordi: det giver børn og voksne en følelse af fællesskab gentagelser giver børn forudsigelighed som øger trygheden tilbagevendende oplevelser kan der bygges videre på år for år børnene kan fortælle traditionerne videre til nye børn, således at de sammen kan opbygge forventningens glæde Pædagogiske lærerplaner Lovens krav, om at den enkelte institution og bestyrelse årligt evaluerer læreplanerne, er med til at sikre at institutionen ikke bliver statisk, men hele tiden udvikles i forhold til børnenes behov. Personalerepræsentanten og lederen har på et bestyrelsesmøde gennemgået forskellige pædagogiske tiltag som underbygger temaerne i læreplanerne. Som forældre og personale er vi de primære voksne i barnets liv. Det er derfor et fælles ansvar, at vi skaber et godt og konstruktivt samarbejde, som er et vigtigt fundament i barnets udvikling og trivsel. Dokumentation af de pædagogiske læreplaner. Vores pædagogiske dokumentation skal bygge på børnelivet i institutionen. I hverdagen dokumenterer vi vores arbejde ved: at skrive i de enkelte stuers dagbøger, hvad børnene har lavet i løbet af dagen, og hvilke mål vi har med de enkelte aktiviteter at tale med forældrene og fortælle hvad deres barn har lavet/ forældresamtaler at lave en bog til det enkelte barn (barnets bog) med billeder fra barnets hverdag her i Asebo at bruge digitalkamera se billedrammerne - og video plancher og udstillinger af børnenes læreprocesser 10

10 at huset emmer af børn og deres arbejde at bruge vores hjemmeside hvor du kan læse sidste nyt fra institutionen under Aktuelt. De pædagogiske læreplaner underbygges gennem følgende: - vores pædagogiske arbejde - forældresamarbejde - personalesamarbejdet / udvikling - implementering af Vejle kommunes børnepolitik - økonomisk målsætning 11