Vejledning for Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi i statsbyggesager

Transkript

1 5. OKTOBER 2015 Vejledning for Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi i statsbyggesager Indhold 1. Indledning Baggrund Regler for totaløkonomi i statsbyggesager Overordnet tankegang i Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi Proces i Bygningsstyrelsen Værktøj / dokumentationskrav Totaløkonomiske cost drivers Projektspecifik totaløkonomisk log Vurderingsskema Totaløkonomiske beregninger ved LCCbyg Bilagsmateriale Bilag 1. Totaløkonomisk log Bilag 2. Vurderingsskema Bilag 3. Cost drivers Bilag 4. Beregningsværktøj LCC-byg Bilag 5. Tjekliste Bilag 6. Totaløkonomi understøttet af workshops Bilag 7. Vurdering eksempel Bilag 8. Vurdering eksempel Bilag 9. Beregning med LCC-byg eksempel: Solafskærmning Carl Jacobsens Vej Valby T [email protected] CVR Bygningsstyrelsen er en del af Transport- og Bygningsministeriet

2 1. Indledning Denne vejledning henvender sig til Bygningsstyrelsens projektledere, der skal gennemføre statsbyggesager: Dvs. nybygnings-, tilbygnings-, ombygnings-, moderniserings-, genopretnings- eller (andre) vedligeholdelsesprojekter, hvor der stilles krav om at medarbejderne arbejder med totaløkonomi. Samtidig er den et nyttigt redskab for de eksterne rådgivere, Bygningsstyrelsen benytter. Vejledningen angiver, hvordan Bygningsstyrelsens projektledere, tilknyttede tekniske rådgivere samt deltagere i projekt- og totalentreprisekonkurrencer skal gennemføre, redegøre for og dokumentere foreskrevne totaløkonomiske vurderinger og beregninger. I afsnit 2. Baggrund beskrives rammerne for Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi. Vejledningen giver en kort introduktion til gældende regler for totaløkonomi i statsbyggesager, og den overordnede tankegang i Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi. I dette afsnit finder du bl.a. svar på, hvordan du som projektleder og rådgiver skal tilrette arbejdet med totaløkonomi i forhold til samarbejds- og entrepriseformer. I afsnit 3. Værktøj/ dokumentationskrav beskrives de værktøjer, som Bygningsstyrelsens projektledere og rådgivere skal anvende til at udføre og dokumentere de totaløkonomiske valg, der træffes i det konkrete projekt. I dette afsnit finder du bl.a. en oversigt over de af Bygningsstyrelsen fastlagte elementer i et byggeprojekt (cost drivers), der skal gennemføres totaløkonomiske vurderinger og beregninger for. Endvidere finder du en beskrivelse af brugen af den totaløkonomiske log, som skal anvendes til at dokumentere de totaløkonomiske valg, der træffes gennem de enkelte projektfaser, fra idé til drift. Denne del af vejledningen giver også en introduktion til LCCbyg, som er et nyt standardiseret beregningsværktøj, som Bygningsstyrelsen har truffet beslutning om at anvende på alle fremtidige statsbyggesager. Endelig indeholder vejledningen en række bilag med de konkrete skemaer og værktøjer, som Bygningsstyrelsens projektledere og rådgivere skal anvendes. Bilagsmaterialet indeholder konkrete eksempler på totaløkonomiske vurderinger og beregninger til inspiration, samt en uddybende beskrivelse af de udvalgte cost drivers. Det er også i bilagsmaterialet, at tjeklisten for arbejdet med totaløkonomi for projektledere og rådgivere fremgår. [Bygningsstyrelsens vejledningsmateriale er ved at blive internt testet mhp. på efterfølgende implementering] Side 2 af 41

3 2. Baggrund 2.2 Regler for totaløkonomi i statsbyggesager Gældende forskrifter for nærværende vejledning er: Finansministeriets Budgetvejledning 2014 Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, BEK 1179 af 4. okt Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri, VEJ 9605 af 6. november 2013 Bygningsreglement 2015 Politik for Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi, Bygningsstyrelsen, 2015 Vurderinger eller beregninger? Totaløkonomiske vurderinger skal gennemføres på et teknisk fagligt grundlag, gerne underbygget af tal og kalkuler. Vurderinger kan fx være erfaringsbaserede eller bero på overslagskalkuler for simpel tilbagebetalingstid med begrænsede data. Totaløkonomiske vurderinger kan også understøttes af egentlige totaløkonomiske beregninger, hvor datagrundlaget er til stede og validt. Totaløkonomiske beregninger følger en nøje defineret metode jf. vejledningen til bekendtgørelsen med bygherrefastsatte beregningsforudsætninger, så man opnår en samlet nutidsværdi for anskaffelse og drift. I en totaløkonomisk beregning vil følgende bl.a. indgå: Kalkulationsrente, levetider, beregningsperiode, eventuel restværdi, byggeudgift inkl. alle omkostninger, vedligeholdelsesudgifter, forsynings- og rengøringsudgifter og udgifter til fælles drift. Totaløkonomiske nutidsværdiberegninger skal indgå i totaløkonomiske vurderinger i Bygningsstyrelsens byggesager over 5 mio. kr., hvor det er relevant og skaber merværdi i beslutningerne. Det er en forudsætning, at der er valide data samt, at der er mulige alternativer at vurdere og beregne. Side 3 af 41

4 Særligt vedr. energi Bygningsstyrelsen følger gældende energikrav jf. Bygningsreglementet. Hvis lokalplaner stiller krav, der er strengere end gældende i Bygningsreglement, følges disse. I Bygningsstyrelsen skal der, for sager over 5 mio. kr., som minimum foretages totaløkonomiske beregninger af, hvordan energirammen opnås på den totaløkonomisk mest optimale måde. Der skal indgå egentlige totaløkonomiske beregninger i denne vurdering der, hvor det skaber værdi, og der er valide data samt, at der er mulige alternativer at vurdere og beregne. Det er ikke et krav, at der opstilles alternativer for hele byggeprojektets energimæssige udformning, men der skal foretages beregninger af de væsentligste cost drivers, der er opstillet af Bygningsstyrelsen jf. bilag 3. I situationer hvor en kunde måtte ønske energitiltag, der går ud over den energiramme, som Bygningsreglementet / lokalplan kræver, skal der foretages en rentabilitetsberegning med besparelser og meromkostninger i den konkrete byggesag. Beregningen skal foretages som en nutidsværdiberegning. Hvis beregningerne viser, at det er rentabelt at gennemføre energitiltagene og hvis kunden har indvilget i at huslejefinansiere merinvesteringen så skal energitiltagene søges gennemført. 2.3 Overordnet tankegang i Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomi Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang ligge til grund for byggerelaterede beslutninger, således at der altid stilles spørgsmål til de afledte udgifter til fx energiforbrug, drift og vedligehold i forbindelse med valg mellem alternative mulige løsninger. Der er ingen krav om, at totaløkonomien alene skal bestemme løsningerne i en byggesag. Der er mange andre kriterier for valg, fx kvalitet, brugsværdi og arkitektonisk fremtræden, som kan vægte højere. Totaløkonomiske vurderinger skal altid tage udgangspunkt i de givne forudsætninger for det konkrete projekt og selvsagt overholde gældende lovgivning. Indsatsen tilpasses det konkrete projekts omfang og kompleksitet samt samarbejds- og entrepriseform, så det sikres, at vurderinger og beregninger skaber merværdi. Der skal tænkes totaløkonomisk fra starten af projektet, dels fordi mulighederne for indflydelse låses i takt med at projektet skrider frem, og dels fordi beslutninger, der træffes i de tidlige faser, ofte har de største totaløkonomiske konsekvenser. I den forbindelse prioriteres indsatsen i Bygningsstyrelsen omkring de elementer (cost drivers), der, alt andet lige, har den største totaløkonomiske effekt. Foruden løsninger, der vedrører geometri og fleksibilitet, drejer det sig især om klimaskærmen samt tekniske installationer og komponenter, der har stor betydning for energiforbruget. Side 4 af 41

5 Arbejdet følger byggeriets faser Bygningsstyrelsen har valgt, at den overordnede proces for totaløkonomiarbejdet skal følge de faser, byggeriet arbejder efter og som i dag fungerer som fælles referenceramme på tværs af byggeriets aktører. (Faserne er beskrevet i DARK/FRIs ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012). Samarbejds- og entrepriseformer Ved hoved-, stor- og fagentrepriser har Bygningsstyrelsen som bygherre størst mulig indflydelse på byggeprojektet indtil afslutningen af projektforslagsfasen, og det største udbytte af at arbejde med totaløkonomi opnås derfor i de tidlige projektfaser. Efter projektforslagsfasen er projektet i høj grad låst, idet projektændringer generelt kan have stor økonomisk betydning. I totalentrepriser, hvor der oftest bydes ud tidligt på baggrund af et byggeprogram, er arbejdet med totaløkonomi i de tidligste projektfaser, idé- og byggeprogramfaserne, ekstra vigtigt. Da Bygningsstyrelsen i totalentrepriser normalt anvender tildelingskriteriet "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" skal et af delkriterierne være totaløkonomi og vægte med en betydende andel, så totalentreprenøren fokuserer på både investeringsudgiften og udgifterne til den fremtidige drift og vedligehold. Fokuseringen på totaløkonomi kan yderligere forstærkes, såfremt totalentrepriseaftalen kombineres med en drift- og vedligeholdsaftale over en længere periode, f.eks. 15 år. Bygningsstyrelsen ønsker indflydelse på anvendelsen af totaløkonomi som beslutningsgrundlag i totalentrepriser i faserne efter kontrakttildeling. Dette kan sikres ved, at der stilles en række funktionskrav i udbuddet, som er baseret på forudgående totaløkonomiske vurderinger. Dette bør så vidt muligt ske uden at begrænse totalentreprenørens muligheder for at optimere anlægsøkonomien. I udbudsmaterialet skal der stilles krav til totalentreprenøren om at dokumentere de totaløkonomiske vurderinger, der ligger til grund for de foretagne valg, normalt ud fra de fastlagte cost drivers. Ved projektkonkurrencer har styrelsen stadig stor indflydelse i projektfaserne frem til afslutningen af projektforslagsfasen, men der vil typisk være flere områder, som låses tidligt i forbindelse med konkurrencen, eksempelvis byggeriets disponering og orientering samt det æstetiske udtryk. Det er parametre, som sjældent senere kan ændres med baggrund i totaløkonomiske vurderinger. Økonomi totaløkonomi indenfor rammen af byggesagen Når en budgetramme er fastlagt (f.eks. i en procesaftale eller en foreløbig lejeaftale med SEA-kunden), er totaløkonomiske vurderinger et værktøj til at skabe merværdi i beslutninger inden for den givne budgetramme, og må således ikke anvendes som en "løftestang" til at øge anlægsbudgettet. I særlige tilfælde, hvor finansiering ikke kan findes ved optimering inden for den givne ramme, kan denne søges udvidet, forudsat at Bygningsstyrelsen og kunden er enige heri, at merinvesteringen er totaløkonomisk fornuftig, og at kunden huslejefinansierer denne. Der vil da skulle udarbejdes et tillæg til kontrakten med kunden. Bygningsstyrelsens arbejde med totaløkonomien omfatter alene bygningsrelaterede drifts- og anlægsudgifter. Der inddrages ikke hensyn til totaløkonomien i de aktiviteter, bygningerne skal danne rammer om, ligesom totaløkonomien internt i opførelsesfasen heller ikke er med. Således indgår heller ikke produktionsomkostninger, produktivitetsge- Side 5 af 41

6 vinster eller omkostninger til sygefravær etc. Samfundsøkonomiske omkostninger, herunder til bæredygtighed, som ikke afspejler sig i kundens eller Bygningsstyrelsens bygningsrelaterede udgifter og indtægter, f.eks. i form af afgifter eller tilskud, indgår heller ikke i totaløkonomien. 2.4 Proces i Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsens projektleder på det enkelte projekt er ansvarlig for den samlede proces for totaløkonomiske vurderinger og beregninger (planlægning, gennemførelse, opsamling og rapportering/kvalitetssikring). Arbejdet har to perspektiver, henholdsvis identifikation af muligheder, dilemmaer og optimeringspotentiale i forhold til projektets funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger, samt evaluering af de vurderinger og beregninger, der udføres som basis for at tage oplyste valg i forhold til løsninger. Gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger og/eller beregninger skal altid foretages i dialog med relevante parter. Det værende fx kunder, rådgivergruppen, medarbejdere fra Vedligehold og Drift eller øvrige relevante interessenter. Organiseringen heraf kan være forskellig baseret på en specifik vurdering af, hvad der er formålstjenligt i den konkrete sag. I mange mindre komplekse sager kan gennemførelsen af det totaløkonomiske arbejde foretages i dialog mellem projektledere, enhedschef og rådgiver. De tilfælde hvor projektleder og kontorchef vurderer, at det er værdiskabende for byggesagen, kan gennemførelsen af det totaløkonomiske arbejde understøttes af workshops. Workshops har den fordel, at alle de interessenter/kompetencer/fag, der deltager i gennemførelsen af projektet, kommer i spil i et udvidet samarbejde, på en struktureret måde.jf. bilag 6. om workshop. Sammensætningen af deltagere i en work shop vil skulle afgøres individuelt i den enkelte sag ud fra en vurdering af kompleksitet og ressourcetræk m.v. Det vil altid være projektlederens enhedschef, der godkender organiseringen af arbejdet med totaløkonomi i den enkelte sag. Projektopstart Fødekæden for statsbyggesager er som udgangspunkt KUN. Forudsætninger og aftaler med kunderne, dog mindst om nedennævnte emner, skal overleveres til PRO enhederne, struktureret og skriftligt, som grundlag for den videre proces: totaløkonomi energiinvesteringer bæredygtighed indeklima anlægspris huslejeniveau fast pris / dialogbaseret Når der overleveres en sag til projektkontorene i Bygningsstyrelsen mhp. at igangsætte en statsbyggesag, skal projektlederen, på grundlag af projektets forudsætninger, størrelse og kompleksitet, foretage et skøn over omfanget af relevante totaløkonomiske cost Side 6 af 41

7 drivers fra listen. Hver cost driver gennemgås mhp. relevans i den konkrete sag. Fravalg af ikke-relevante cost drivers dokumenteres i den projektspecifikke totaløkonomiske log. Endvidere skal PL vurdere, hvilken ledelses- og samarbejdsform, der bedst tjener totaløkonomiarbejdet i det konkrete projekt. Det kan fx være ved, at PL gennemfører totaløkonomiarbejdet sammen med rådgiver, som led i bygherremøder, eller på særlige totaløkonomiske workshops. Workshopformatet kræver en vis opgavestørrelse, men har den fordel, at alle de interessenter/kompetencer/fag der deltager i gennemførelsen af projektet kommer i spil i et udvidet samarbejde, på en struktureret måde. Projektlederen skal indstille forslag til projektspecifik totaløkonomisk log og afgrænsning af totaløkonomiarbejde, herunder ikke-relevante cost drivers, til enhedschefen til godkendelse. Projektforløb fra byggeprogram til aflevering Projektlederen skal sætte totaløkonomi på dagsordenen gennem alle faser. Det primære formål er at sætte fokus på totaløkonomi tidligt i faserne, så energi-, driftsog vedligeholdshensyn kan være retningsgivende og beslutningsstøttende i hele designog projekteringsprocessen. Projektlederen skal sørge for at inddrage de interessenter i totaløkonomiarbejdet, der kan bidrage til at optimere projektets funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger. Efter omstændighederne kan det være repræsentanter for Bygningsstyrelsens vedligeholdelsesorganisation, lejer, lejers driftsorganisation, slutbruger, slutbrugers sikkerhedsorganisation, bygherrerådgiver eller projekterende rådgivere, hhv. arkitekter og ingeniører. Såfremt der er antaget en teknisk rådgiver, skal projektlederen sikre sig, at denne er ansvarlig for at levere input til, og konkret udføre og dokumentere, de krævede og nødvendige totaløkonomiske vurderinger og beregninger. Bygningsstyrelsens rådgivere skal løbende levere totaløkonomiydelser iht. aftale efter projektlederens anvisninger. Dokumentation I forbindelse med opstart af hhv. ide-/program-, dispositionsforslags- og projektforslagsfaserne gennemføres en struktureret gennemgang og analyse af cost drivers i den projektspecifikke log. For hver cost driver bestemmes de betydende delelementer, som skal behandles. For fx cost driveren "1.1 Arkitektur" kan det fx være: placering på grunden orientering bebygget areal byggeafsnit etager og kælder bygningsdybde Side 7 af 41

8 arealudnyttelse rumfangsudnyttelse For hvert delelement bestemmes kriterier for valg af løsning. Kriterier kan være: Funktion, kvalitet, osv. og/eller totaløkonomi. Hvis der stilles krav eller tages beslutninger efter andre kriterier end totaløkonomi, skal dette formuleres og dokumenteres i den projektspecifikke log. For hver af de cost drivers og delelementer, hvor totaløkonomi har en signifikant betydning, opstilles de (væsentligste) reelle, alternative løsninger (maks. 4) og vurderings- og dokumentationsformen. Rådgiver skal vurdere de alternative løsninger og dokumentere i vurderingsskemaet jf. bilag 2. Rådgiver overfører konklusionerne fra vurderingsskemaerne til den projektspecifikke log. Hvis der er krav om kalkyler eller egentlige beregninger, skal rådgiveren foretage disse i LCCbyg. Rådgiveren vedlægger kalkyler og beregninger som bilag til vurderingsskemaet og overfører konklusionerne til den projektspecifikke log. Side 8 af 41

9 3. Værktøj / dokumentationskrav Der er ikke metodefrihed for projektleder og rådgivere ift. at gennemføre, redegøre og dokumentere foreskrevne totaløkonomiske vurderinger og beregninger. Arbejdet med totaløkonomi i Bygningsstyrelsen understøttes af fire formkrav, som altid skal bringes i anvendelse: 1. Cost drivers de af Bygningsstyrelsens fastlagte elementer i en byggesag, som der skal foretages vurdering og/eller beregninger for, med mindre de ikke er relevante i det konkrete projekt. 2. Totaløkonomisk log - et faseopdelt skema i Excel-format, som for hver fase skal udfylde for hver enkelt af de cost drivers, der skal vurderes eller beregnes, og som løbende vedligeholdes og opdateres af rådgiver igennem hele projektforløbet. Dokumenteres i byggeweb. 3. Skema til vurdering - en skabelon i Word-format, som skal udfyldes for hver enkelt af de cost drivers, der har krav om vurdering eller beregning. Skemaet vedlægges som bilag til loggen, hvor resultatet skrives ind. 4. LCCbyg - Beregningsværktøj som anvendes, når der skal foretages beregninger. Resultatet vedlægges som bilag til vurderingsskemaet og den totaløkonomiske log og resultatet skrives ind i både vurderingsskemaet og den totaløkonomiske log. 3.1 Totaløkonomiske cost drivers Den totaløkonomiske liste beskriver i skemaform hvornår og hvordan, der som udgangspunkt, i de enkelte faser af byggesagen, skal gennemføres og dokumenteres totaløkonomiske vurderinger og beregninger på relevante cost drivers. Skema 1: Totaløkonomisk liste, med angivelse af de cost drivers, der skal vurderes eller beregnes på Nr. Totaløkonomiske cost drivers: Dokumentationskrav 1. Design: Endelig dokumentation i faserne: 1.1 Arkitektur Vurdering Dispositionsforslag 1.2 Brutto / nettoforhold Vurdering Dispositionsforslag 1.3 Konstruktionsprincip Vurdering Dispositionsforslag 1.4 Fleksibilitet Vurdering Dispositionsforslag 2. Opnåelse af energiramme: 2.1 Forsyningsprincipper: Varmeforsyning Beregning Dispositionsforslag Køleforsyning Beregning Dispositionsforslag Side 9 af 41

10 2.1.3 Elforsyning Beregning Dispositionsforslag 2.2 Bygningsinstallationer: Ventilation Beregning Projektforslag Belysning Beregning Projektforslag 2.3 Klimaskærm: Tag Beregning Projektforslag Facade Beregning Projektforslag Vinduer Beregning Projektforslag Solafskærmning Beregning Projektforslag 3. Overflader: 3.1 Gulve Vurdering Projektforslag 3.2 Vægge Vurdering Projektforslag 3.3 Lofter Vurdering Projektforslag 3.4 Øvrige overflader Vurdering Projektforslag 4. Evt. yderligere projektrelevante områder: 4.1 (Kan tilføjes) Vurdering / Beregning Dispositionsforslag / Projektforslag På baggrund af de projektspecifikke rammer og forudsætninger gennemgår projektlederen den totaløkonomiske liste. Såfremt der er cost drivers i skemaet, der kan identificeres som værende ikke relevante for den konkrete byggesag, tages disse ud. Begrundelsen herfor, skal noteres i den projektspecifikke totaløkonomiske log. De fastlagte cost drivers udelukker ikke, at der i projekterne skal arbejdes med yderligere cost drivers, som ikke er omfattet af listen ovenfor. Projektlederen indstiller til enhedschefen, der endeligt beslutter, hvilke cost drivers, der ikke anvendes i det konkrete projekt. Motivation og beslutning skal for sager over 15 mio. kr. kort fremgå af ledelsesindstillingerne (henholdsvis 2. og 3. indstilling.) De valgte cost drivers angives i den projektspecifikke totaløkonomiske log, som indgår herefter som totaløkonomisk ydelsesbeskrivelse i det konkrete projekt. 3.2 Projektspecifik totaløkonomisk log Den projektspecifikke totaløkonomiske log er et faseopdelt skema i Excel-format, som rådgiver i hver fase skal udfylde for hver enkelt af de cost drivers, der skal vurderes eller beregnes. Loggen skal løbende vedligeholdes og opdateres af rådgiver igennem hele projektforløbet. Projektlederen har det overordnede ansvar for at tilse, at rådgiver fører loggen efter forskrifterne. For hver cost driver i den projektspecifikke totaløkonomiske log udføres en analyse af betydende kriterier for valg af løsning. Kriterier kan være: Kvalitet, funktion, osv. Side 10 af 41

11 og/eller totaløkonomi. I fald beslutningerne ikke er foretaget på grundlag af løsningernes totaløkonomi, men efter andre kriterier, skal dette også dokumenteres. Såfremt der i det konkrete projekt for enkelte cost drivers ikke findes reelle alternative løsninger (dvs. der er kun én mulig løsning), angives dette med en begrundelse i status / konklusion-feltet. Den enkelte cost driver behandles foreløbigt gennem faserne frem til fasen med endeligt dokumentationskrav. En cost driver med dokumentationskrav i projektforslagsfasen skal således behandles foreløbigt gennem både byggeprogram- og dispositionsforslagsfasen. Konklusioner for den foreløbige behandling skal angives i loggen. Behandling af en cost driver kan gennemføres og afsluttes i en tidligere fase end fasen med dokumentationskravet, såfremt grundlaget er tilstede. I forbindelse med eventuelle ændringer i tidligere beslutninger, ajourfører rådgiver loggen som dokumentation. Gennem fasen følger projektleder og rådgivere op på eventuelle ændringer til de cost drivers, der er angivet i den projektspecifikke totaløkonomiske log, og rådgiveren dokumenterer i loggen, såfremt projektændringer gør det relevant at genbehandle cost drivers fra tidligere faser. Loggen ajourføres løbende og arkiveres ved afslutning af hver fase på Byggeweb som dokumentation for de i projektet udførte totaløkonomiske vurderinger og beregninger. Projektlederen skal kontrollere, at dette sker. 3.3 Vurderingsskema Totaløkonomiske vurderinger gennemføres for cost drivers jf. skema 1. Der er ikke formkrav til totaløkonomiske vurderinger. De skal gennemføres på et teknisk fagligt grundlag, gerne underbygget af tal og regnestykker. Vurderinger kan fx være erfaringsbaserede eller bero på overslagskalkuler for simpel tilbagebetalingstid med begrænsede data. Totaløkonomiske vurderinger kan understøttes af egentlige totaløkonomiske beregninger for cost drivers jf. skema 1, hvis datagrundlaget er til stede og validt og byggesagen er over 5 mio. kr. Skema til 'Vurdering' er en skabelon i Word-format, som rådgiver skal udfylde for hver enkelt af de cost drivers, der har krav om vurdering eller beregning jf. den projektspecifikke totaløkonomiske log. For de cost drivers, hvor totaløkonomi har en signifikant betydning, opstilles prioriterede realistiske alternativer til løsninger. (min. 2 maks. 4). Konklusioner på gennemførte vurderinger overføres til den projektspecifikke totaløkonomiske log. Eksempler på vurderinger er vedlagt i bilag 7 og 8. Side 11 af 41

12 3.4 Totaløkonomiske beregninger ved LCCbyg Egentlige totaløkonomiske beregninger skal indgå i totaløkonomiske vurderinger i byggesager over 5 mio. kr. Der skal dog kun udføres egentlige totaløkonomiske beregninger for emner, hvor der findes et validt datagrundlag og mulige alternativer at beregne. I modsat fald udføres alene vurderinger. Der skal som minimum foretages totaløkonomiske beregninger vedrørende de cost drivers, der vedrører energiforbrug. Det skal forstås som, hvordan energirammen opnås på den totaløkonomisk mest optimale måde. Foretag beregninger der, hvor det skaber værdi, og der er valide data samt at der er mulige alternativer at vurdere og beregne. Totaløkonomiske beregninger af alternative løsninger i vurderingsskemaet skal foretages i LCCbyg og vedlægges vurderingsskemaet som bilag 2. Et eksempel på beregning med LCCbyg er vedlagt som bilag 9. Værktøjer og dokumentation Bilag 1: Skema til Projektspecifik totaløkonomisk log (skabelon i Excel-format) Bilag 2: Skema til Vurdering (skabelon i Word-format) Bilag 7: Vurdering Eksempel 1: Køleforsyning Bilag 8: Vurdering Eksempel 2: Gulve Bilag 9: Beregning med LCCbyg - Eksempel 1: Solafskærmning Side 12 af 41

13 4. Bilagsmateriale Bilag 1. Totaløkonomisk log Eksempel på den totaløkonomiske log ved dispositionsforslag. Den totaløkonomiske log kan hentes i procesmodellen og i rådgiverpakken på Byggeweb. Side 13 af 41

14 Bilag 2. Vurderingsskema Vurderingsskemaet kan hentes i procesmodellen og i rådgiverpakken på Byggeweb. Projekt: Dato: Udfyldt af: Cost driver nr.: Lokalisering: Krav: Forudsætninger: Løsning nr. Beskrivelse af løsningsforslag: Henvisning til bilag: Løsning 1: Løsning 2: Løsning 3: Totaløkonomisk konklusion: Side 14 af 41

15 Vurdering af alternative løsninger: Løsning 1: Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Løsning 2: Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Løsning 3: Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Side 15 af 41

16 Bilag 3. Cost drivers Bilaget kan hentes i procesmodellen og i rådgiverpakken på Byggeweb. 1. Design 1.1 Arkitektur Beskrivelse: Bygningens arkitektur, herunder geometri og orientering, har stor betydning for energiforbruget. Klimaskærmen (facade, tag, vinduer, døre) udgør typisk en stor del af anlægsudgiften. Jo mere kompakt bygningen er, jo mindre energi kræver det at opretholde det ønskede indeklima og jo mindre en del af anlægs- og driftsudgiften går til klimaskærmen. Det er det samlede areal af klimaskærmen i forhold til etagearealet, der har totaløkonomisk betydning, så man skal både forholde sig til antallet af etager og til omkreds / arealforholdet. Antallet af etager har meget stor indflydelse på det samlede areal af klimaskærmen i forhold til etagearealet. Det optimale antal etager afhænger af bygningens størrelse, etagehøjden og grundplanets geometri. Det rigtigste er at beregne arealet af hele klimaskærmen i forhold til etagearealet, men facadearealet giver også en god indikation, og er lettere at beregne. Jo lavere omkreds/areal-forholdet er, jo mindre vil det samlede areal af klimaskærmen i forhold til etagearealet være. Et geometrisk enklere grundplan medfører typisk et mindre omkreds/areal-forhold. En stor bygningsdybde bidrager til et lavt omkreds-areal forhold - men rumdybden skal afvejes i forhold til dagslys og udsyn. Det skal samtidig sikres, at byggeriet er optimalt udnyttet til de tiltænkte funktioner. Bygningens arkitektur, herunder geometri og orientering, har ligeledes stor betydning for indeklimaet. F.eks. vil store glaspartier mod syd have en indeklimamæssig konsekvens. Her skal der findes en balance. Såfremt der findes reelle alternativer redegøres der for disse og der foretages en totaløkonomisk vurdering. Alternativer kan eksempelvis omfatte: Lav bygning kontra høj bygning Kompakt bygning i forhold til en udbredt (forskudt, opdelt) bygning. Side 16 af 41

17 1.2 Brutto/netto-forhold Beskrivelse: Målet er optimering af brutto/netto-forholdet i det konkrete projekt. Brutto/netto-forholdet bør almindeligvis være mindst muligt. Brutto-arealer opgøres typisk til yderside ydervæg, mens netto-arealerne (brugsarealer) typisk opgøres til inderside væg. Rummene i bygninger opdeles normalt i forskellige anvendelseskategorier. Vær opmærksom på, at der, afhængig af den aktuelle type byggeri, kan være forskellige måder brutto- og netto-arealerne skal opgøres på. Opgørelse af brutto/netto-forholdet i statsbyggesager skal følge Bygningsstyrelsens retningslinier herfor, se Brutto/netto-forholdet for den nødvendige indretning/ruminddeling, for opfyldelse af funktionskravene til byggeriet, opgøres for evt. reelle alternative løsninger og totaløkonomien i løsningerne vurderes. Alternative løsninger for brutto/netto-forholdet kan f.eks. omfatte: Geometrisk løsninger Rumindretninger 1.3 Konstruktionsprincip Beskrivelse: Totaløkonomisk vurdering af konstruktionsprincipper skal foretages i det omfang, der findes reelle alternative for udformning af konstruktioner i det pågældende byggeri. Valg af konstruktionsprincipper for et byggeri tager oftest udgangspunkt i byggeriets udformning og den tid, der er til rådighed for byggeriets udførelse. Derfor skal og vil der oftest være fokus på anlægsudgiften, frem for omkostninger til drift og vedligehold, når totaløkonomien i konstruktionsprincipperne skal vurderes. Følgende parametre skal som minimum indgå i den totaløkonomiske vurdering af alternativer for byggeriets konstruktionsprincipper: Byggeriets udformning (mulige alternativer) Byggeriets udførelse (indflydelse på tidsplan) Drifts- og vedligeholdsmæssige konsekvenser ved de pågældende alternativer 1.4 Fleksibilitet Beskrivelse: Med udgangspunkt i at et byggeri skal bevare mest mulig værdi i hele byggeriets levetid, bør den totaløkonomiske vurdering af et byggeris fleksibilitet omfatte følgende områder: Valg af bygningsdybde og etagehøjde i forhold til at muliggøre indretning for de nødvendige funktioner. Byggeriets evne til at rumme nødvendige ændringer i byggeriets forventede levetid, dvs. de enkelte funktionsenheder skal kunne udvikle sig (blive større eller mindre) inden for de overordnede rammer, herunder fleksibel rumadskillelse. Mulighed for flerbruger-byggeri. Side 17 af 41

18 Loft- og gulvopbygningen, placering af radiatorer/konvektorer, indblæsnings- og udsugningsarmaturer, evt. modulopbygning, zoneopdeling af belysning m.v. skal kunne tilpasses ændringer. De akustiske krav skal kunne opretholdes. Balancen mellem anlægsudgift og omkostninger til drift og vedligehold i forhold til bygningens fleksibilitet. 2. Opnåelse af energiramme Ifølge Bygningsreglementet omfatter energirammen (for nye bygninger) bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Hertil kommer belysning i bygninger, der ikke anvendes til bolig. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer tages i betragtning. 2.1 Forsyningsprincipper Der skal redegøres for reelle alternative forsynings- og distributionsprincipper for de enkelte forsynings-områder, og der redegøres for totaløkonomien i alternativerne. Det skal ved vurdering henholdsvis beregning afklares, hvor stor en grad af styringsautomatik, der skal anvendes Varmeforsyning Beskrivelse: Varmeforsyningen til en bygning vil typisk være fastlagt af den pågældende kommune eller det stedlige forsyningsselskab. Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger for varmeforsyning og -distribution, skal der redegøres for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative løsninger for varmeforsyning kan f.eks. omfatte: Naturgas Fjernvarme Biobrændsel Jordvarme Solopvarmning (solpaneler til varmt brugsvand) Passiv varme (solindfald) Alternative løsninger for varmedistribution kan f.eks. omfatte: Gulvvarme Radiatorvarme Ventilationsopvarmning Side 18 af 41

19 2.1.2 Køleforsyning Beskrivelse: Mange indeklimakrav er fastlagt af lovgivningen, herunder Bygningsreglementet. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til køling undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Såfremt det i forhold til lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt er nødvendigt at etablere køling, og der findes reelle alternative løsninger herfor, skal der udføres en totaløkonomisk beregning af løsningerne. Det må forudsættes, at der forud for valg af køling er gjort tiltag for at minimere behovet for køling ved at begrænse varmekilder som solen (f.eks. bygningens orientering i forhold til verdenshjørner) og unødig varme fra f.eks. lys og IT-udstyr m.m. Alternative løsninger for køling kan f.eks. omfatte: Fjernkøling Frikøling / natkøling Grundvandskøling Havvandskøling Absorptionskøling / sorptionskøling Kompressor Alternative løsninger for køledistribution kan f.eks. omfatte: Kølelofter Kølebafler Elforsyning Beskrivelse: Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger for elforsyning, skal der redegøres for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative løsninger for energiforsyningsform omfatter brugen af vedvarende energiproduktion, f.eks.: Vindenergi Solenenergi (solceller) Side 19 af 41

20 2. 2 Bygningsinstallationer Ventilation Beskrivelse: En stor del af kravene til ventilation i byggeriet er fastlagt af lovgivningen, herunder Bygningsreglementet. Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger for ventilationsprincipperne, skal der redegøres der for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative løsninger for overordnet ventilationsprincip for opretholdelse af krav til det termiske indeklima kan f.eks. omfatte: Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Kombination af naturlig og mekanisk ventilation Med/uden naturlig/mekanisk køling/varme Belysning Beskrivelse: En stor del af kravene til belysningsprincipper i byggeriet er fastlagt af lovgivningen, herunder Bygningsreglementet. Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger for belysningsprincipperne, skal der redegøres for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Typisk stilles der krav i forhold til energieffektivitet og levetid, herudover er det f.eks. relevant at stille krav til lumen, virkningsgrad, farvetemperatur, farveangivelse og lysstyring. Når anvendelsesprincipper, styringsprincipper og zoneinddeling for de respektive funktionsområder er fastlagt, kan der foreligge flere alternative løsningsmuligheder, som bør vurderes totaløkonomisk. Alternative løsninger for overordnet belysningsprincip kan f.eks. omfatte: Lyskilder (ex. lystofrør/led) Lysstyringsprincip (ex. automatisk/manuelt) 2.3 Klimaskærm Den samlede klimaskærm omfatter bygningers udvendige overflade, herunder taget, ydervægge (facader og sokkel/kældervægge), vinduer og døre. Disse udgør typisk størstedelen af de omkostninger, som reelt kan vurderes totaløkonomisk. Typisk vil der både for taget, facaden, vinduer og døre være flere reelle alternative løsninger tilgængelige, som alle opfylder de krav, der i øvrigt er stillet til byggeriet. Side 20 af 41

21 2.3.1 Tag Beskrivelse: Typisk vil der for taget være flere reelle alternative løsninger tilgængelige, som alle opfylder de krav der i øvrigt er stillet til byggeriet, herunder bl.a. arkitektur, energitab og lokalplan. Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger for taget, skal der redegøres der for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative løsninger for overordnet tagprincip kan f.eks. omfatte: Forskellige tagopbygninger Forskellige tagoverflader Facade Beskrivelse: Typisk vil der for facaden være flere reelle alternative løsninger tilgængelige, som alle opfylder de krav der i øvrigt er stillet til byggeriet, herunder bl.a. arkitektur, energitab og lokalplan. Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger for facaden, skal der redegøres for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative facadeløsninger kan f.eks. omfatte: Let facade Tung facade Dobbeltfacade Med/uden solafskærmning Vinduer Beskrivelse: Typisk vil der for vinduerne være flere reelle alternative løsninger tilgængelige, som alle opfylder de krav der i øvrigt er stillet til byggeriet, herunder bl.a. arkitektur, energitab og lokalplan. Hvor der, inden for lovgivningen og projektets forudsætninger i øvrigt, findes reelle alternative løsninger, skal der redegøres for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative vindues-løsninger kan f.eks. omfatte: 2-lags vinduer 3-lags vinduer Materialevalg (Træ, aluminium, komposit etc.) Side 21 af 41

22 2.3.4 Solafskærmning Beskrivelse: Såfremt det for at begrænse solindfaldet, og det i øvrigt ligger inden for projektets forudsætninger, er nødvendigt at etablere solafskærmning, og der findes reelle alternative løsninger, skal der redegøres for disse gennem en totaløkonomisk beregning af alternativerne. Alternative løsninger til at begrænse varmebelastning fra solen kan f.eks. omfatte: Indvendig/udvendig solafskærmning Lameller (faste, bevægelige) Skodder Afskærmning i glasset Markiser Solgardiner Screens 3. Overflader Byggeriets overflader omfatter alle udvendige og indvendige overflader, herunder vinduer, døre, lofter, vægge og gulve. Der kan være særlige krav til overflader, typisk i forhold til hygiejne og akustik. Der skal som minimum foretages totaløkonomiske vurderinger af følgende overflader: 3.1 Gulve Beskrivelse: Hvor der findes reelle alternativer i forhold til gældende lovgivning og projektets forudsætninger i øvrigt, så gennemføres en totaløkonomisk vurdering af alternative gulvoverflader. Alternative løsninger for gulvoverflader kan f.eks. omfatte: Linoleum Gulvtæppe Trægulv Klinkegulv 3.2 Vægge Beskrivelse: Hvor der findes reelle alternativer i forhold til gældende lovgivning og projektets forudsætninger i øvrigt, så gennemføres en totaløkonomisk vurdering af alternative vægoverflader. Alternative løsninger for vægoverflader kan f.eks. omfatte: Malingstyper Væv/filt, med/uden Side 22 af 41

23 3.3 Lofter Beskrivelse: Hvor der findes reelle alternativer i forhold til gældende lovgivning og projektets forudsætninger i øvrigt, så gennemføres en totaløkonomisk vurdering af alternative loftoverflader. Alternative løsninger for vægoverflader kan f.eks. omfatte: Malingstyper Loftpaneler 3.4 Øvrige overflader Beskrivelse: Hvor der i de konkrete projekter er særlige overflader, med reelle alternativer i forhold til gældende lovgivning og projektets forudsætninger i øvrigt, så gennemføres en totaløkonomisk vurdering af alternative overflader. Alternative løsninger kan f.eks. omfatte: Vinduespudsning Planter, græs m.v. Renhold og glatførebekæmpelse 4. Evt. yderligere projektrelevante områder Beskrivelse: Minimumskravene i denne vejledning udelukker ikke, at der i projekterne skal/kan arbejdes med totaløkonomi i forhold til yderligere projektrelevante områder. Disse tilføjes loggen. Side 23 af 41

24 Bilag 4. Beregningsværktøj LCC-byg Bilaget kan hentes i procesmodellen og i rådgiverpakken på Byggeweb. Totaløkonomiske beregninger og i muligt omfang også kalkyler gennemføres under anvendelse af det totaløkonomiske beregningsværktøj LCCbyg. Dette totaløkonomiværktøj anvendes for at udføre og dokumentere de totaløkonomiske vurderinger og beregninger, der skal gennemføres ved statsbyggeri. En detaljeret brugervejledning for anvendelsen af LCCbyg kan findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside, samt på Trafik og Byggestyrelsens hjemmeside ( Beregningsforudsætninger Totaløkonomiske beregninger skal være sammenlignelige. Derfor er der fastsat fælles beregningsforudsætninger, der skal lægges til grund for gennemførelse af totaløkonomiske beregninger. Bygningsstyrelsens projektleder og rådgiver skal forholde sig kritisk til disse standardværdier i forhold til det konkrete projekt, og kun foretage beregninger på basis af disse, såfremt de vurderes at være retvisende. Der kan benyttes andre brugerdefinerede værdier end disse standardværdier (bortset fra kalkulationsrente), men der skal i så fald foreligge dokumentation for, at de valgte brugerværdier er valide. Fælles beregningsforudsætninger: Ved nybyggerier anvendes som udgangspunkt altid en beregningsperiode på 50 år. I beregninger, hvor det ikke giver mening at anvende så lang en periode, kan anvendes en beregningsperiode, som svarer til levetiden på den pågældende investering. Der skal som udgangspunkt vælges levetider som angivet i SBi-rapport 2013:30 Levetider af bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi. Hvis andre værdier benyttes, skal der foreligge dokumentation for validiteten heraf. Som kalkulationsrente til brug for tilbagediskontering af betalinger, der ligger ude i fremtiden, benyttes den af Finansministeriet til enhver tid fastsatte samfundsøkonomiske diskonteringsrente 1, som p.t. er 4% for de første 35 år og herefter 3%. Som konsekvens af, at der benyttes en realrente, skal der regnes i faste priser, når det gælder generelle priser (dvs. 0 % i prisudvikling generelt). Når det gælder priser på specifikke områder (f.eks. energipriser), og disse forventes at følge en anden prisudvikling end den generelle, skal anvendes forskellen mellem den forventede specifikke prisudvikling og den forventede generelle prisudvikling. De i beregneren anførte satser for specifik prisudvikling er absolutte priser, og skal derfor korrigeres ved fra disse at fratrække den generelle prisudvikling. Disse priser er baseret på data fra Danmarks Statistik. 1 som er en realrente Side 24 af 41

25 Bilag 5. Tjekliste Bilaget kan hentes i procesmodellen og i rådgiverpakken på Byggeweb. 1. Idéoplægsfasen Tjekliste ved sagsoverdragelse fra Kunderådgivning: Indledende totaløkonomiske vurderinger vedrørende løsningsmodel (lokaliseringsovervejelser, OPP eller statsbyggeri) er foretaget og dokumenteret i KUN.. Projektleder har modtaget de givne rammer og forudsætninger for den konkrete byggesag fra KUN. Projektleder har udarbejdet, indstillet til enhedschefen og fået godkendt liste over cost drivers til den projektspecifikke totaløkonomiske log. Projektleder har oprettet en projektspecifik totaløkonomisk log udarbejdet på baggrund af skemaet. Ved miniudbud, projektkonkuttencer og totalentrepriseudbud vedlægges det udfyldte paradigme udbudsmaterialet. Projektleder har arkiveret det udfyldte paradigme ved afslutning af idéoplægsfasen som dokumentation. 2. Byggeprogramfasen Tjekliste: Projektleder har sat totaløkonomi som fast punkt på dagsordenen til bygherrekundegruppe- og projektgruppemøder. Rådgiver har løbende foretaget foreløbige vurderinger (kort tekst) for alternative løsninger for cost drivers jævnfør den projektspecifikke totaløkonomiske log, og har dokumenteret dette i loggen. Rådgiver har medtaget totaløkonomi som særskilt punkt i byggeprogrammet. Projektleder har Ved afslutning af fasen godkendt status på den projektspecifikke totaløkonomiske log. Rådgiver har arkiveret dokumentet på projektweb. 3. Dispositionsforslagsfasen Tjekliste: Projektleder har sat totaløkonomi som fast punkt på dagsordenen til bygherrekundegruppe, projektgruppe- og projekteringsmøder. Side 25 af 41

26 Rådgiver har foretaget vurderinger og beregninger for alternative løsninger for cost drivers jævnfør den projektspecifikke totaløkonomiske log, og har dokumenteret dette med tilhørende bilag i loggen. Rådgiver har i relevant omfang understøttet vurderingerne af egentlige beregninger ved hjælp af LCCbyg Rådgiver har medtaget totaløkonomi som særskilt punkt i dispositionsforslaget. Projektleder har ved afslutning af fasen godkendt status på den projektspecifikke totaløkonomiske log. Rådgiver har arkiveret dokumentet med tilhørende bilag på projektweb. 4. Projektforslagsfasen Tjekliste: Projektleder har sat totaløkonomi som fast punkt på dagsordenen til bygherrekundegruppe, projektgruppe- og projekteringsmøder. Rådgiver har foretaget vurderinger og beregninger for alternative løsninger for cost drivers jævnfør den projektspecifikke totaløkonomiske log, og har dokumenteret dette med tilhørende bilag i loggen. Rådgiver har udført energirammeberegninger som viser, at byggeriet lever op til de krævede energikrav. Rådgiver har medtaget totaløkonomi som særskilt punkt i projektforslaget. Projektleder har medtaget status på den totaløkonomiske log i 2. ledelsesindstilling forud for godkendelse af projektforslag. Projektleder har ved afslutning af fasen godkendt status på den projektspecifikke totaløkonomiske log. Rådgiver har arkiveret dokumentet med tilhørende bilag på projektweb. 5. Hovedprojektfasen Tjekliste: Projektleder har sat totaløkonomi som fast punkt på dagsordenen til bygherregruppe-, projektgruppe- og projekteringsmøder. Rådgiver har løbende opdateret den projektspecifikke totaløkonomiske log i forhold til eventuelle projektændringer der berører projektets cost drivers, og forelagt til projektlederens beslutning. Rådgiver har medtaget totaløkonomi som særskilt punkt i hovedprojektet. Projektleder har medtaget status på den totaløkonomiske log i 3. ledelsesindstilling efter licitation. Side 26 af 41

27 Projektleder har ved afslutning af fasen godkendt status på den projektspecifikke totaløkonomiske log. Rådgiver har arkiveret dokumentet med tilhørende bilag. 6. Udførelsesfasen Tjekliste: Projektleder har sat totaløkonomi som fast punkt på dagsordenen til bygherregruppe-, projektgruppe- og byggemøder. Rådgiver har løbende opdateret den projektspecifikke totaløkonomiske log i forhold til eventuelle projektændringer der berører projektets cost drivers, og forelagt til projektlederens beslutning. Projektleder har ved afslutning af fasen godkendt den projektspecifikke totaløkonomisk log. Rådgiver har arkiveret dokumentet med tilhørende bilag. Rådgiver har Ved afslutning af fasen udfyldt og arkiveret skemaet: Opsamling af nøgletal. 7. Driftsfasen Tjekliste: Slutrapportering er gennemført af rådgiver og godkendt af projektlederen. Side 27 af 41

28 Bilag 6. Totaløkonomi understøttet af workshops Bilaget kan hentes i procesmodellen og i rådgiverpakken på Byggeweb. Bygningsstyrelsens projektleder på det enkelte projekt er ansvarlig for planlægning, gennemførelse, opsamling og rapportering/kvalitetssikring af den samlede proces for totaløkonomiske vurderinger. I større eller komplekse byggesager kan gennemførelsen af totaløkonomi understøttes af workshops. Workshopformatet har den fordel, at alle de interessenter/kompetencer/fag, der deltager i gennemførelsen af projektet, kommer i spil i et udvidet samarbejde, på en struktureret måde. Processen skal i givet fald have deltagelse af de interessenter i byggeprocessen, der kan bidrage til at optimere projektets funktionelle, tekniske og økonomiske løsninger. Det kan fx være bygherre, bygherres vedligeholdelsesorganisation, lejer, lejers driftsorganisation, slutbruger, slutbrugers sikkerhedsorganisation, bygherrerådgiver og projekterende rådgiver. Sammensætning og deltagere vil skulle afgøres individuelt i den enkelte sag ud fra en vurdering af kompleksitet og ressourcetræk m.v. Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af, om gennemførelsen af totaløkonomi bedst understøttes af et workshopforløb, og om der skal afsættes ressourcer hertil. Dette bør ske i dialog mellem projektlederen og enhedschefen, som skal godkende et workshopsforløb eller en alternativ plan for at sikre input til det totaløkonomiske arbejde. I en større byggesag vil der forventeligt blive afholdt 1-2 workshops i hver af faserne: byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag. Workshopformatet kan ikke fritage projektlederen for ansvaret for ledelsen og gennemførelsen af totaløkonomi i projektet. Denne del af vejledningen indeholder en introduktion til, hvordan et workshopsforløb omkring totaløkonomi kan tilrettelægges. 1. Ide- og byggeprogram Forberedelse, orientering og diagnostik Ved faseopstart, i forberedelsen til gennemførelse af totaløkonomiske vurderinger i Bygningsstyrelsen gennemgår projektlederen generisk totaløkonomisk erfa-materiale, benchmarking information fra lignende projekter og det materiale, der allerede er udarbejdet af KUN, bygherrerådgivere og eventuelle andre rådgivere vedr. projektet. På baggrund af indsamling af grundlagsmateriale tilpasser projektlederen formen for workshoppen, identificerer, hvem der skal deltage i workshoppen, dagsorden, udsender invitationer m.m. Deltagere I workshoppen bør deltage Bygningsstyrelsens projektleder, evt. repræsentant for lejer og bruger, bygherrerådgiver og/eller projekterende rådgiver. Efter behov kan også Bygningsstyrelsens og lejers/brugers D&V-personale, foruden projekterende ing- og arkrådgivere for hver faggruppe samt specialistrådgivere deltage. Ved andre samarbejds- Side 28 af 41

29 former (fx tidligt udbud) kan entreprenøren inddrages. Deltagerkredsen skal rumme alle relevante aktører, men bør ikke være større end højst nødvendigt. Analyse metode For hver cost driver udføres en analyse af betydende kriterier for valg af løsning. Kriterier kan være: Kvalitet, funktion, osv. og/eller totaløkonomi. I fald beslutningerne ikke er foretaget på grundlag af løsningernes totaløkonomi, men efter andre kriterier, skal dette dokumenteres i den projektspecifikke log. For hver cost driver bestemmes de betydende delelementer som skal behandles. For fx cost driveren "1.1 Arkitektur" kan det fx være: placering på grunden orientering bebygget areal byggeafsnit etager og kælder bygningsdybde arealudnyttelse rumfangsudnyttelse For hvert delelement bestemmes kriterier for valg af løsning. Kriterier kan være: Funktion, kvalitet, osv. og/eller totaløkonomi. Hvis der stilles krav eller tages beslutninger efter andre kriterier end totaløkonomi, skal dette formuleres og dokumenteres i den projektspecifikke log. For hver af de cost drivers og delelementer, hvor totaløkonomi har en signifikant betydning, opstilles de (væsentligste) reelle, alternative løsninger (maks. 4) og vurderings- og dokumentationsformen. Rådgiver skal vurdere de alternative løsninger og dokumentere i vurderingsskemaet. Rådgiver overfører konklusionerne fra vurderingsskemaerne til den projektspecifikke log. Hvis der er krav om kalkyler eller egentlige beregninger, skal rådgiveren foretage disse i LCCbyg. Rådgiveren vedlægger kalkyler og beregninger som bilag til vurderingsskemaet og overfører konklusionerne til den projektspecifikke log. 2. Dispositions- og projektforslag Forberedelse, Orientering og diagnostik I forberedelse, orientering og diagnostik fasen vil Bygningsstyrelsens projektleder samle relevant projektmateriale om projektet på det pågældende tidspunkt. Der vil også blive afholdt interviews med de rådgivende projekterende, specialister og øvrige relevante interessenter der deltager i projektet for at samle viden om projektet fra forskellige perspektiver og for at kunne sammensætte deltagerkredsen i workshopforløbet endeligt. På baggrund af indsamling af grundlagsmateriale udarbejder projektlederen agenda for workshoppen, samt identificerer hvem der skal deltage i workshoppen, udsender invitationer m.m. Side 29 af 41

30 Deltagere I workshoppen bør Bygningsstyrelsens projektleder, evt. repræsentant for lejer og bruger bygherrerådgiver og/eller projekterende rådgiver deltage. Efter behov kan også Bygningsstyrelsens og lejers/brugers D&V-personale, foruden projekterende ingeniør- og arkitektrådgivere for hver faggruppe, samt specialistrådgivere, deltage. Ved andre samarbejdsformer (fx tidligt udbud) kan entreprenøren inddrages. Deltagerkredsen skal rumme alle relevante aktører, men bør ikke være større end højst nødvendigt. Analyse metode For hver cost driver udføres en analyse af betydende kriterier for valg af løsning. Kriterier kan være: kvalitet, funktion, osv. og/eller totaløkonomi. I fald beslutningerne ikke er foretaget på grundlag af løsningernes totaløkonomi, men efter andre kriterier, skal dette dokumenteres i den projektspecifikke log. For hver cost driver bestemmes de betydende delelementer som skal behandles. For fx cost driveren "1.1 Arkitektur" kan det fx være: placering på grunden orientering bebygget areal byggeafsnit etager og kælder bygningsdybde arealudnyttelse rumfangsudnyttelse For hvert delelement bestemmes kriterier for valg af løsning. Kriterier kan være: Funktion, kvalitet, osv. og/eller totaløkonomi. Hvis der stilles krav eller tages beslutninger efter andre kriterier end totaløkonomi, skal dette formuleres og dokumenteres i den projektspecifikke log. For hver af de cost drivers og delelementer, hvor totaløkonomi har en signifikant betydning, opstilles de (væsentligste) reelle, alternative løsninger (maks. 4) og vurderings- og dokumentationsformen. Rådgiver skal vurdere de alternative løsninger og dokumentere i vurderingsskemaet. Rådgiver overfører konklusionerne fra vurderingsskemaerne til den projektspecifikke log. Hvis der er krav om kalkyler eller egentlige beregninger, skal rådgiveren foretage disse i LCCbyg. Rådgiveren vedlægger kalkyler og beregninger som bilag til vurderingsskemaet og overfører konklusionerne til den projektspecifikke log. 3. For- og hovedprojekt samt udførelse Gennemførelse af workshops i disse faser kan foregå af meget kort varighed og vil i form og indhold være afhængige af omfang og kompleksitet af hvad der skal beregnes. Side 30 af 41

31 Bilag 7. Vurdering eksempel 1 Projekt: Etablering af køling til ny kontorbygning, København Dato: Udfyldt af: JVJ, Grontmij A/S Cost driver nr.: Lokalisering: Krav: Forudsætninger: Nr : Forsyningsprincipper Køleforsyning Hele bygningen. Krav jf. Katalog over Bygningsstyrelsens standarder for byggeri samt byggeprogrammet. Det termiske indeklima skal overholde kravene til temperatur udsving beskrevet i byggeprogramment og DS 474. Den primære andel af kølekapaciteten skal anvendes som komfortkøling i kontorområderne. En mindre del skal anvendes til server-køling i kælderen. Løsning nr. Beskrivelse af løsningsforslag: Henvisning til bilag: Løsning 1: Kompressorkøling Notat A1 Løsning 2: Grundvandskøling Notat A2 Løsning 3: Fjernkøling Notat A3 Totaløkonomisk konklusion: Løsning 3 vurderes at være den totaløkonomisk mest optimale løsning. Da den kun kræver en tilslutning til fjernkølingsnettet er den anlægsmæssigt den billigste løsning, og den har samtidig lave driftsomkostninger samt kun et lille behov for teknikrumsplads. Kølingen købes til en lav pris pr. kwh. Løsning 2 producerer køling med den største effektivitet, hvorfor pris pr. kwh bliver den laveste af de tre løsninger. Men da anlægsudgifterne er langt de højeste er den totaløkonomisk ikke så god som løsning 3. Den er dog væsentlig bedre end løsning 1, bl.a. pga. af den længere levetid. Løsning 1 er den totaløkonomisk dårligste løsning af de tre. Dette skyldes at kølingen produceres med en så lav effektivitet, at prisen pr. kwh bliver langt den højeste. Side 31 af 41

32 Vurdering af alternative løsninger: Løsning 1: Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Kompressorkøling XX kr. Ingen rengøringsudgifter. Stort el-forbrug til produktion af køling pga. lav COP værdi. Årligt vedligehold af aggregat. 20 år (SBi) Kompressorkøling er anlægsmæssigt en billig løsning. Pga. det store kølebehov, til komfort og server-køling, vil det driftsmæssigt være en dyr løsning set over den samlede levet tid. Kølingen produceres med en lav effektivitet hvorfor prisen pr. kwh bliver den højeste af de tre løsninger. Derfor er denne løsning totaløkonomisk set ikke en egnet løsning. Løsning 2: Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Grundvandskøling YY kr. Ingen rengøringsudgifter. Lavt energiforbrug til pumper m.v. Udskiftning af pumper ca. hver 10 år. 40 år (som SBi fjernvarme, stikledninger) Grundvandskøling er anlægsmæssigt langt den dyreste af de tre løsninger. Når anlægget er etableret producerer det dog den ønskede kølekapacitet, med en effektivitet der er 8-10 gange højere end kompressorkøling. Prisen pr. kwh køling bliver derfor den laveste af de tre løsninger. Side 32 af 41

33 Løsning 3: Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Fjernkøling ZZ kr. Ingen rengøringsudgifter. Lavt energiforbrug til pumper. Udgifter til køb af køling. Udskiftning af pumper og veksler ca. hver 10 år. 40 år (som SBi fjernvarme, stikledninger) Anlægsmæssigt den billigste løsning. Har meget lave anlægsomkostninger, da der kun er behov for en tilslutning til fjernkøleforsyningen, veksler og pumpe. Løsningen kræver samtidig ikke meget teknikplads i bygningen. Der skal dog indgås en købsaftale med fjernkøleleverandøren, hvorfor prisen pr. kwh køling er højere end ved grundvandskøling. Prisen er dog lavere end ved kompressorkøling. Pga. de lave anlægsomkostninger og effektive drift vurderes det at være den totaløkonomisk set bedste løsning. Side 33 af 41

34 Bilag 8. Vurdering eksempel 2 Projekt: Ombygning af administrationsbygning, København Dato: Udfyldt af: TRE, Grontmij A/S Cost driver nr.: Lokalisering: Krav: Forudsætninger: Nr. 3.1: Overflader - Gulve Gulve i administrationsbygningens kontorområder. Genbrug af eksisterende gulvbelægninger anbefales ikke, grundet kvalitetsniveauet. Ny belægning skal lægges. Krav jf. Katalog over Bygningsstyrelsens standarder for byggeri. Krav til trinlydsniveau jf. byggeprogrammet. Eksisterende underlag er cementbaseret afretningslag på huldækelement. Eksisterende højde under døre muliggør en maksimal højde af gulvbelægning på 10 mm. Løsning nr. Beskrivelse af løsningsforslag: Henvisning til bilag: Løsning 1: Gulvtæppefliser Produktblad A Løsning 2: Linoleumsfliser Produktblad B Løsning 3: - Totaløkonomisk konklusion: Løsning 2 linoleumsfliser anbefales som det totaløkonomisk bedste valg, idet linoleumsfliser har lave anlægs-, drifts- og vedligeholdsudgifter samt en lang levetid. Løsningen opfylder projektets kvalitetsmæssige rammer, har en lav trinlyd (24 db) og befordrer ikke statisk elektricitet. Den er indeklimatisk egnet, har ringe smudsmodtagelighed og har en god gangsikkerhed. Løsning 1 opfylder også projektets kvalitetsmæssige rammer, men da anlægsudgifterne er højere, middellevetiden er lavere og løsningen er mindre rengøringsvenlig end løsning 2, vurderes den totaløkonomisk ikke nær så god som løsning 2. Vurdering af alternative løsninger: Løsning 1: Gulvtæppefliser Anlægsudgifter: 180 kr/m 2. Driftsudgifter: Renholdelse kan ske på enkel vis med almindeligt forekommende ren- Side 34 af 41

35 Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: gøringsmidler og metoder. Tåler belastninger fra normalt kontorinventar samt kontorstole og andet inventar på hjul. Gulvtæppefliser er et acceptabelt valg ift. den forudsatte påvirkning og slid. Løbende udskiftning af gulvtæppefliser (i mindre grad). Middellevetid på velholdte tæpper: 20 år (SBi). Gulvtæppefliser er et fornuftigt valg til gulvbelægning inden for den totaløkonomiske ramme. Løsning 2: Linoleumsfliser Anlægsudgifter: 160 kr/m 2. Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Udskiftning lidt vanskeligere end ved tæpper, idet belægningen bør limes til underlaget. Renholdelse kan ske på enkel vis med almindeligt forekommende rengøringsmidler og metoder. Ringe smudsmodtagelighed. Tåler belastninger fra normalt kontorinventar samt kontorstole og andet inventar på hjul. Linoleum er rengøringsvenligt og et godt valg ift. den forudsatte påvirkning og slid. Oliering Middellevetid på velholdt linoleum: 50 år (SBi). Linoleum er et fornuftigt valg til gulvbelægning inden for den totaløkonomiske ramme. Løsning 3: - Anlægsudgifter: Driftsudgifter: Rengøringsudgifter Forsyningsudgifter Øvrige driftsudgifter Vedligeholdsudgifter: Genopretning af bygning/tekniske anlæg Levetid: Konklusion: Side 35 af 41

36 Bilag 9. Beregning med LCC-byg eksempel: Solafskærmning Side 36 af 41

37 Side 37 af 41

38 Side 38 af 41

39 Side 39 af 41

40 Side 40 af 41

41 Side 41 af 41