Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning - set i forhold til børn og voksne på en skole
|
|
- Thorvald Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning - set i forhold til børn og voksne på en skole Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
2 Mine dias Fanen: Tilbud Handouts Foredrag
3 Aftenens emne 1. Selvværd og selvkritik Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? Regulerings-systemer, udviklingsperspektivet 2. Anerkendelsens betydning - i samspillet med børnene og med kollegaer. Konkrete redskaber og små øvelser
4 Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Udvikling af selvværd eller selvkritik 3. Selvkritik hos børn 4. Anerkendelsens betydning 5. Hvordan modvirke selvkritik og lavt selvværd i praksis? 6. Opsummering
5 Definitioner Selvtillid: Handler om hvad jeg kan, fås ved ros Selvværd: Handler om hvem og hvad jeg er - uanset hvad jeg gør. De hænger tæt sammen men kan også bruges hver for sig. Den samlede holdning til mig selv som menneske
6 Hvorfor er det vigtigt at tale om selvværd? En person der har tillid til sig selv har gode sociale færdigheder, der anvendes til at opbygge sig selv og andre
7 Selvværdsskala Selvværd og selvtillid Underdanighed Aggression Den underdanige undertrykker sig selv Den aggressive undertrykker andre Hvis ikke man er fyldt ud kan man puste sig op eller fylde for lidt (jf. Timothy Keller)
8 Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Udvikling af selvværd eller selvkritik 3. Selvkritik hos børn 4. Anerkendelsens betydning 5. Hvordan modvirke selvkritik og lavt selvværd i praksis? 6. Opsummering
9 Selvværdet Kulturer - også åndelige Relationer Opvækst og erfaringer gennem livet Selvværd Aktuel situation
10 De tre systemer Trygheds- systemet Drive- systemet Trussels- systemet
11 Ubalance i emotionsreguleringssystemerne Fokus på konkurrence og individet I tilgift hertil: Et fald i den mentale trivsel! Tryghed Drive Trussel
12 Selvkritik Selvkritik: Kritisk vurdering - rettet indad Krævende adfærd Trygheds- systemet Risikoen for at fejle eller ikke leve op til idealet kan bekymre, skabe angst Drive systemet Trussels- systemet
13 Udviklingen af forhøjet selvkritik Overvej, hvordan det ser ud i dit eget liv Tidlig erfaring Bundlinjen/grundsynet Leveregler Udløsende situationer
14 Case, Karin Tidlig erfaring: Mislykket opfyldelse af mors normer, søskenderivalisering Bundlinjen/grundsynet: Jeg er ikke god nok Leveregler: Jeg må altid knokle, ellers kommer jeg aldrig nogen vegne i livet. Jeg må sørge for, at folk altid kan lide mig, ellers opdager de, at jeg i virkeligheden er bagefter Udløsende situationer: Situationer, hvor hun er bange for, at andre ikke kan lide hende, særligt hvor hun kan blive vurderet, eller hvor hun ikke kan knokle på
15 Hjernens design Frontallapperne med rationel tænkning, overblik, planlægning osv. Følelsescentret: fx angst eller vrede ved oplevet trussel
16 Virkninger af lavt selvværd Skole eller arbejde (= høj selvkritik) på en persons liv De personlige relationer Fritidsaktiviteter I hvilken udstrækning man kan tage vare på sig selv
17 Udvikling af børns selvværd Børn spejler sig i de nærmeste omsorgspersoner evt. søskende Jævnaldrende kammerater Det de ser i spejlet, tager de med i deres opfattelse af sig selv som personer
18 Selvværdet Kulturer - også åndelige Relationer Opvækst og erfaringer gennem livet Selvværd Aktuel situation
19 Det er menneskeligt at fejle! "En ekspert er en, der har gjort alle de fejltagelser, der kan gøres, inden for et meget lille område." Niels Bohr
20 Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Udvikling af selvværd eller selvkritik 3. Selvkritik hos børn 4. Anerkendelsens betydning 5. Hvordan modvirke selvkritik og lavt selvværd i praksis? 6. Opsummering
21 Selvkritik hos børn Selvkritiske børn har ofte vanskeligt ved at forme, udvikle og fastholde nære relationer. De føler sig sjældent trygge og har tendens til at blive perfektionistiske, for at undgå kritik. (Sachs-Ericsson m.fl hos C. Schlander, 2015) Symptomer: Tristhed, tilbagetrækning, uro, søvnproblemer, over gearet, perfektionistisk, manglende tro på sig selv og egne evner mm.
22 Selvværd og læring Eleven hører det du siger ud fra sin egen klangbund / resonansrum. Selvværd og forhøjet selvkritik har betydning for motivation og læring, og kan ses i både kropsholdning, adfærd, relationsdannelser og følelsesliv
23 Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Udvikling af selvværd eller selvkritik 3. Selvkritik hos børn 4. Anerkendelsens betydning 5. Hvordan modvirke selvkritik og lavt selvværd i praksis? 6. Opsummering
24 Anerkendelse Set hørt og taget alvorligt, som den vi faktisk er. Uden betingelser, uden bagtanke og uden efterfølgende præstationskrav Anerkendelse modvirker selvkritik
25 Hvad ser I her?
26 Perspektivet - i praksis I mødet med eleven Se Høre Tage alvorligt Først lytte og lytte efter - dernæst tale og sammen undersøge mulige veje og løsninger
27 Perspektiv- skema Situation Tanker Følelser Handling 1. Perspektiv set fra min vinkel Mathias snakker i timen Han gør det for at provokere Irritation Siger surt til Mathias at han skal være stille 2. Perspektiv set fra elevens eller kollegaens vinkel Mathias snakker og får en sur tilbagemelding fra læreren Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt, så det kan være lige meget Mindreværd Fortsætter med at tale og lege
28 Anerkendelsens betydning Anerkendelsen er grundlaget i menneskets liv og for et stabilt selvværd. Hellere negativ Obs end ingen Obs Det vi anerkendes for, styrer vi efter Derfor har det stor betydning at pædagoger og lærere anerkender og hvad de anerkender for
29 Anerkendelse og ros i praksis Sådan som man betragter mennesket behandler man det Peter Kemp Til overvejelse: Hvordan betragter du dine kollegaer, dine elever, forældrene? Anerkendelse kan gives Verbalt Nonverbalt (kropssproget) Gennem ønske om samvær og måder at være sammen på
30 Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Udvikling af selvværd eller selvkritik 3. Selvkritik hos børn 4. Anerkendelsens betydning 5. Hvordan modvirke selvkritik og i stedet styrke selvværdet i praksis? 6. Opsummering
31 Hvordan styrke hinandens selvværd? 1 Brug tid sammen, hav fællesskab Giv nærvær (sluk for mobilen, skab ro: Vi har ikke travlt, vis den anden, at du prioriterer vedkommende) Vis respekt for tiden og emnet - sæt grænser Se den anden i øjnene Hør på og efter, hvad den anden fortæller dig
32 Hvordan styrke selvværd? 2 Sæt ord på væren: Du er skøn, Det er godt at have dig her (frem for præstationer) Gå foran tag imod det gode andre giver dig Mød den anden, der hvor vedkommende er anerkend den andens oplevelse inden du evt. kommer med andre input
33 Den kognitive model 1, Lise Situation Stine svarede ikke, da jeg spurgte om vi skulle være sammen i historie Tanker Stine kan ikke lide mig Jeg er dum Det er min egen skyld, jeg er forkert Følelser Ked af det Frustreret
34 Den kognitive model 2, Lise Handlinger Trak mig tilbage Sagde nej, da Thomas spurgte om vi skulle spille i frikvarteret Alternativer Måske hørte Stine mig ikke. Hun kan også have en dum dag Jeg er ok og der er ikke noget galt i at spørge hende. Resultat Jeg kan spørge igen eller finde en anden Lyst til at spille fodbold med Thomas
35 Øvelser Se tilbage på din arbejdsdag og find to ting, du vil anerkende i din egen praksis (fremfor 10 ting, du kan kritisere dig selv for!) Vær generøs med positiv feedback til dine kollegaer del gode historier på personalemøder Anerkend barnet / den unge Hvis tilliden er der, så hjælp barnet til alternative perspektiver til selvkritikken
36 Selvværd, selvkritik og anerkendelsens betydning 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Udvikling af selvværd eller selvkritik 3. Selvkritik hos børn 4. Anerkendelsens betydning 5. Hvordan modvirke selvkritik og lavt selvværd i praksis? 6. Opsummering
37 Forholdet til mig selv og andre Fokus på andre Forholdet til andre Fokus på sig selv Forholdet til sig selv Kritik af andre Kritik af sig selv
38 Balancen i individet: De tre systemer Trygheds- systemet Frigiver endorfiner og hormonet oxytocin Drive systemet Trussels- systemet
39 Væren Elev Værenskultur i en I læring skole-verden Være bemærkelsesværdig En god kammerat Med til Gøren Kan lave sine afleveringer og opgaver Gøre sig bemærket Gøre noget godt eller skidt
40 Hvordan arbejde for det gode selvværd? Set, hørt og taget alvorligt! "Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum." Albert Einstein
41 Øvelse Overvej og skriv nedenfor, hvad du vil have fokus på Dagligt: Ugentligt: Hen over et år: Som for dig er med til at øge sandsynligheden for, at elever, der har gået her på skolen, går herfra med mere rank ryg end de ellers ville have haft uanset snit. Del det i jeres team. Følg op hver anden måned
42 Hvad kan Agape tilbyde i relation til selvværd? Temablad om Selvværd, bl.a. om selvværd og køn se artikler på hjemmesiden agape.dk Kursus i Personlig udvikling Sjælesorgskurset Retræte også med fokus på bevægelse og bøn Terapi, foredrag, undervisning
43 Spørgsmål? 43
44 Litteratur Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder Irene H. Oestrich, Psykiatrifondens Forlag, 1998 Kognitiv Coaching Irene H. Oestrich & Frank Johansen, Dansk Psykologisk Forlag, 2005 At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide på baggrund af kognitiv adfærdsterapi Melanie Fennel, Klim, 2002 Krop, selv og virkelighed. Skal vi snakke om selvet eller være os selv? Olav Storm Jensen i Vinkler på selvet en antologi om selvets psykologi Red. Hermansen, Bertelsen & Tønnesvang, Forlaget Klim, 2002 Forskningsnyt, Psykolognyt, 3 og 13, 2010 KRAP, Metner og Storgård, Compassionfokuseret terapi,christina Schlander, 2015
45 Selvkritik - rollespil Selvkritisk tale: Nu skal du tage dig sammen for ikke at virke dum. Ret dig op ellers lytter de ikke til hvad du siger. Pas på, du ikke lyder kedelig. Hvis der er en der lukker øjnene, er det fordi du er dårlig til at fremlægge. Du er ikke god nok, så tag dig sammen, så de ikke opdager det. Det lyder kludret, det du siger, så du må forklare dig igen, du er dårlig til at fremlægge, de andre tænker negativt om dig.
46 Selvkritik rollespil - fremlæggelse Vi skal i dag høre om delfiner. Delfiner er havpattedyr og hører til hvalerne. Navnet stammer fra oldgræsk delphis som betyder "med en livmoder", underforstået "en 'fisk' med en livmoder". Der er næsten 40 arter af delfiner. De varierer i størrelsen fra 1,2 meter og 40 kg. De fleste arter vejer dog mellem 50 og 200 kg. De kan findes verden over, både på lavt vand ved kontinentalsoklerne samt i det åbne ocean. Delfiner er rovdyr, der spiser fisk og blæksprutter.
Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til LMBU. Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til LMBU Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Mine dias www.agape. Fanen: Tilbud Handouts Foredrag Selvværd, selvkritik mig selv og de andre
Læs mereKratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til børn og voksne på en skole
Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til børn og voksne på en skole Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1.
Læs mereForedrag til kvindeaften, Vildbjerg d. 26. oktober 2016 V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen
Selvværd og kvinder - anno 2016 Hvordan spiller kultur, selvkritik, vore relationer og evt. tro sammen i oplevelsen af os selv og andre? Hvor er den sunde balance? Foredrag til kvindeaften, Vildbjerg d.
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereSelvglad på den gode måde om selvværd og kvinder anno 2015
Selvglad på den gode måde om selvværd og kvinder anno 2015 Autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Foredrag Kvindedag, Kirken ved søerne 5. September 2015 www.agape.dk Under fanen Terapi eller Tilbud
Læs mereForedrag til pigedag, Hobro Indre Mission d. 5. marts 2016 V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen
Selvværd og kvinder - anno 2016 Hvordan spiller kultur, selvkritik, vore relationer og evt. tro sammen i oplevelsen af os selv og andre? Hvor er den sunde balance? Foredrag til pigedag, Hobro Indre Mission
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereKommunikation. Kommunikation
Kommunikation Kommunikation I denne artikel (6 sider) kan du læse om 3 kommunikationsråd, åbenhed, tydelighed og grænsesætning, der er gode at have i tankerne i samværet med andre mennesker i mange forskellige
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs mereKernekompetencer (WHO)
Selvforståelse Augustins bøn: Gud give mig sindsro til at acceptere de ting, Jeg ikke kan magte, Mod til at ændre de ting, Som jeg kan, Og visdom til at se forskellen Kernekompetencer (WHO) Selvværd Samfundskompetence
Læs merev/lene Metner PsykologCentret ApS
v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereDet er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.
FORÆLDRE GUIDEN BARNETS TRIVSEL Som forældre spiller vi en afgørende rolle i forhold til vores børns trivsel. Gennem den måde vi opdrager og omgås vores børn på, er vi med til at forme og styrke børnenes
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereTIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18
Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereJeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Læs mereKvindeliv og parforhold anno 2016
Kvindeliv og parforhold anno 2016 Hvad er kvinder gode til, og hvordan klarer vi livets udfordringer? Hvilken betydning kan det få for parforholdet, også hvis man er gift med én, der er helt anderledes?
Læs mereMindfulness-bølgen i et kritisk lys
Mindfulness-bølgen i et kritisk lys Mindfulness Set fra 3 perspektiver: 1. Sociologisk /kulturelt (mindfulness som universalmiddel) 2. Psykologisk (mindfulness brugt i behandling) 3. Åndeligt / religiøst
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereSkrevet af. Hanne Pedersen
Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereIntroduktion til KAT-kassen
Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige
Læs mereTrivselstimer 2015/2016:
0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereSide 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005
Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereHøjmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.
Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereMartin Langagergaard. Agenda
Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger
Læs mereAntimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning
Antimobbestrategi Regnbueskolens syn på individ og fællesskab På Regnbueskolen tror vi på, at hvert enkelt menneske er unikt og værdifuldt og derfor har lov til at være den man er. Hvert barn og hver voksen
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereGryende selv. 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik
Roller Gryende selv 0 mdr. Samvær Sansninger Motorik Kerneselv 3 mdr. Samspil Selvhandling Selvsammenhæng Selvhistorie Subjektiv selv 8 mdr. Samforståelse Barnets psykiske indre verden overføres til den
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereSTYRK DIT BARNS SELVVÆRD
STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereLivsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab
Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Fra august 2013 skal alle skoler i Sønderborg Kommune udbyde linjer i udskolingen - det vil sige fra 7. til 9. årgang. På Nørreskov-Skolen
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereThyrre Sørensen Consulting ApS. Forældresamarbejde. - et forældreperspektiv
Forældresamarbejde - et forældreperspektiv Den Thyrre fælles Sørensen Consulting opgave ApS At sikre barnets trivsel, læring og udvikling Barnet har brug for et 'både/og' for at udvikle den optimale socialisering
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereBERØRT OG BEVÆGET. Narrativer i pædagogikken. Et fokus på fortællingen om(kring) barnet.
BERØRT OG BEVÆGET Narrativer i pædagogikken Et fokus på fortællingen om(kring) barnet. Jeg vil snakke om mig Vi skal snakke om jer. I skal snakke om jer selv. Vi skal snakke om børn. I den nævnte rækkefølge.
Læs mereBørnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mereBarnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg
Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereAssertiv kommunikation - MBK A/S
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereAntimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.
Antimobbestrategi På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning Indhold: Mål..Side 2 Definition Side 2 Forebyggelse af mobning......side 2 Opmærksomhedspunkter ved mobning..side
Læs mereRed Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis
Red Barnets Børnesyn 8 centrale principper, samt eksempler på praksis 1. Børn er subjekter med selvstændig værdi Børn er selvstændige individer på lige fod med voksne, og børn og unges perspektiver er
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereLæreplan for Selmers Børnehus
Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereEmpatisk kommunikation. 'Girafsprog'
Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereVirkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
Virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud Center for Børneliv 20. juni Lone Svinth, Lektor, Ph.d. i Pædagogisk Psykologi Virkningsfuldt pædagogisk arbejde (Ringsmose & Svinth, 2019) Ø 10 kommuner og
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereTrivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018
Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvilebjergskolen juni 2018 12 1 Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen Hvordan vi forebygger og stopper mobning Hvilebjergskolen skal være et godt og trygt sted for
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereInden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.
Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen
Læs mereaf konkurrence med mig selv.
4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også
Læs mere