7 Vi vil ikke grave for mange steder. 9 Aktiv aldring kræver aktiv støtte. 11 Vil du have succes hos vælgerne?

Transkript

1 Nyt fra Socialdemokraterne Region Sjælland 2013 Nr. 1, / Redaktør Knud Henning Nielsen, Næste deadline 12/ Indholdsfortegnelse Klik på et emne for at komme hen til siden 2 Regionsrådet: resultater og fremtid Regionsrådsformanden ønsker læserne godt nytår og gør status. Både regionsrådet og udvalgene har opnået meget store resultater ved konstruktivt samarbejde på tværs af partierne. Visionen for det fremtidige arbejde i regionsrådet omfatter vækst og udvikling - og samarbejde, også med eksterne partnere. Af Steen Bach Nielsen 5 Pensions- og fleksjobreform lige nu Reformen giver en koordineret og sammenhængende indsats over for borgeren. Nu skal kommunerne oprette tværfaglige rehabiliteringsteams med deltagere fra bl.a. regionen. Borgeren får det meget lettere med én koordinerende sagsbehandler. Kommunerne kan nu i mindre omfang basere afgørelserne på deres egne lægekonsulenter. Af Kate Sørensen 7 Vi vil ikke grave for mange steder Regionsrådet har besluttet, hvor der må graves efter sten, grus og andre råstoffer. Det var en stor opgave med interesse fra mange borgere. Vi fik en god løsning, hvor vi undgår at grave for tæt på byerne. Af Susanne Lundvald 9 Aktiv aldring kræver aktiv støtte 2012 var EU's år for aktiv aldring, og emnet har fyldt rigtig meget på dagsordenen i Bruxelles. Britta Thomsen har fulgt debatten og fortæller, at hun savner en forståelse for, at vi grundlæggende snakker om en positiv tendens. Af Britta Thomsen 11 Vil du have succes hos vælgerne? Hvis du er kandidat eller kampagneleder, kan du få nogle tricks til at give de andre partier baghjul, fx: Sådan får du vælgerne til at se og huske dig! Sådan får du lokalavisen til at trykke en historie om dig! Tilmeld dig de 3 workshops i februar-april. Af Knud Henning Nielsen side 1

2 Nytårshilsen fra Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand Kære socialdemokrater i Region Sjælland At tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver os en enestående mulighed for at kigge tilbage på, hvad vi har opnået sammen og bruge den viden og erfaring til at planlægge, hvad vi videre skal opnå sammen i Jeg kan ikke lade være med at tænke på den nye film, Hobbitten en uventet rejse, som netop går i biograferne rundt om i regionen. Jeg er egentlig ikke så meget for fantasy-genren. Men jeg kan ikke lade være med at være lidt fascineret af den lille hobbit, der skal gå så grueligt meget igennem på sin rejse for så at vende hjem med et større udsyn, nye ideer og nyt mod på fremtiden. Hobbitten står for ideen om at ville gøre noget bedre. Han står for ideen om, at verden kan ændres. Det er ideen om at ville skabe udvikling og viljen til at rejse sig for at møde de udfordringer, der er på vejen. Hobbitten udvikler sig til at være både modig og opfindsom. Eller som troldmanden siger til dværgene om ham: Der er mere i ham, end I regner med og temmelig meget mere, end han selv aner. Det er det, der fascinerer mig, og som driver Region Sjællands færd, for: Der er meget mere i Region Sjælland, end man aner! Som Bilbo Baggins i Hobbitten skal vi i 2013 også ud på en rejse sammen. De sidste måneder sammen i denne valgperiode. Forhåbentlig bliver vores rejse ikke helt så farefuld som Bilbos. Vi kommer nok heller ikke til at kæmpe mod helt så mange orker. Men ligesom Bilbo er vi på en mission en mission, der handler om, at vi er til for borgerne, for virksomhederne, for institutionerne og for medarbejderne i Region Sjælland. Men inden vi begynder at fylde ind i de endnu halvtomme kalenderblade for 2013, får jeg lyst til at kaste et blik tilbage på nogle af de helt store milepæle, som vi har nået sammen i regionsrådet igennem de sidste år. Sygehusplanen som vi vedtog i 2010, er for mig en af de helt store milepæle i regionens historie. Vi havde en proces, hvor vi involverede borgerne, og hvor meningerne til tider var meget forskelligartede. Men vi fik taget en fælles beslutning, og helt aktuelt er tankerne ved at blive til virkelighed med byggeriet af fælles akutmodtagelse og det nye psykiatrisygehus i Slagelse, hvor 1. spadestik går i jorden i marts i år. Regionsrådet og vore sygehuse har ambitionen om at være vore borgeres første valg, når de ved sygdom har brug for hjælp. Det gælder også for det kommende universitetssygehus, der samler den mest specialiserede behandling for hele regionen i Køge. I tæt relation til sygehusplanen skal vi også se vores arbejde med det præhospitale område, dvs. førstehjælp og anden behandling inden ankomsten til hospitalet. Region Sjællands præhospitale plan trådte i kraft i marts Planen har betydet en omlægning og styrkelse af den præhospitale organisation, så borgerne i hele regionen får adgang til en effektiv og sammenhængende indsats af høj kvalitet, herunder en avanceret indsats i udkantsområderne. I 2012 evaluerede vi planen, og konklusionen er klar. Overordnet set oplever borgerne den præhospitale indsats som velfungerende, og de er udbredt tilfredse med beredskabet. side 2

3 Vi har afholdt en idékonkurrence for at finde frem til de bedste tanker og rammer for vores kommende universitetssygehus, som vi tager første spadestik til i Dommerkomiteen har nu truffet beslutning, og Region Sjælland arbejder videre for at finde det projekt, der giver det bedste bud på vore drømme for et stort universitetssygehus i Køge. De to udvalgte konsortier ledes af henholdsvis C. F. Møller og Aarhus arkitekterne. I 2012 opnåede vi også et stort resultat med vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi. Med strategien fik vi sat to streger under de styrkepositioner, regionen har - inden for grøn og ren teknologi, miljø, medicin, fødevarer og turisme. Nøglen til at lykkes ligger i at erkende, at de sammenhængende udfordringer kræver en sammenhængende indsats. Jeg vil gerne fremhæve regionens grønne satsning. Det var en af årsagerne til, at vi i februar i år kunne modtage Danmarks energi- og miljøpris for vores indsats. Men det er ikke vores indsats alene. Indsatsen er et markant resultat af vores samarbejde med kommunerne. Det er en stor succes, at vi har det tætte samarbejde med kommunerne. Det gælder ikke kun inden for trafikområdet. Det gælder inden for uddannelses- og kompetenceområdet. Det gælder også inden for sundhedsområdet. Det gælder inden for erhvervsudvikling og en lang række andre helt centrale områder. De gode resultater bygger på en stor vilje til samarbejde i regionsrådet. På tværs af partier har vi nedsat nogle stærke udvalg med handlekraftige formænd og næstformænd, som har haft lysten og styrken til at få gennemført markante oplæg til beslutninger til glæde for vores region. Jeg kan i den sammenhæng fremhæve vores kollektive trafik og vores R-Net, som vores udvalg har styrket og udviklet til det gode resultat, vi har i dag. Jeg kan ikke nå at nævne alle de mange gode oplæg, men det arbejde der bliver lagt i vore udvalg er afgørende for, at vi i regionsrådet kan træffe fælles beslutninger på tværs af partier, geografier og særlige interesser. Året 2013 betyder både nye muligheder og udfordringer for Region Sjælland og for os i regionsrådet. En af de ting, jeg glæder mig til at tage fat på er arbejdet med at få skabt en ny vision, der som afløser for Brobyggeren skal være vores nye ledestjerne for arbejdet i Region Sjælland og i regionsrådet. Vi vil være forrest i arbejdet med at skabe vækst og udvikling. Region Sjælland skal vise vejen, når det gælder forskning, teknologi og grøn bæredygtig energi. Vi vil vise at vi har et sundhedssystem, der fungerer optimalt i hele regionen. Det gælder eksempelvis vores udviklingsprojekt Broen til bedre sundhed. Målene er ambitiøse. Sundheden i befolkningen skal forbedres. Der skal skabes bedre kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene kort sagt, der skal skabes lighed i sundhed for vores borgere i Region Sjælland. Det kræver en koordineret indsats, der sigter mod øget folkesundhed, bedre kvalitet og en bæredygtig udvikling i sundhedsudgifterne via initiativer på tværs af aktører og forvaltningsområder. Sammen med Region Hovedstaden er vi også i gang med at realisere en ny IT-sundhedsplatform. Målet er at skabe en ny fælles løsning, der forbedrer behandlingen og patientsikkerheden, effektiviserer de kliniske processer og arbejdsgange og på den måde medvirker til at skabe en højere patient- og medarbejdertilfredshed. side 3

4 2013 betyder også en ny måde at tænke på som offentlig servicevirksomhed. Vi ønsker at sætte yderligere blus på samarbejdet med private aktører. Det er vi ikke bange for det ser vi tværtimod muligheder i så længe det blot er os som offentlig myndighed, der styrer og sætter dagsordenen. Konkret vil vi i 2013 indgå aftale med en privat partner om udvidelser af stråleterapien i Næstved. Vi ønsker også at indgå et strategisk samarbejde med en privat partner for at sikre lægedækning i de tyndt befolkede områder. Region Sjælland kan meget mere end udvikling og sygehuse. Det viser vores internationale samarbejder, når vi bl.a. ser på Øresund, Femern Bælt, Østersøen og STRING. STRING er drivkraften bag en nordeuropæisk grøn vækst-korridor i et funktionelt partnerskab med de omkringliggende regioner. I STRING arbejder vi sammen på tværs af mange interesser om at sætte en retning på vores fælles STRING region. STRING er med til at danne rammen om den fælles udvikling, vi ønsker. Nemlig at korridoren fra København til Hamborg bliver en grøn europæisk vækstmotor, en strategisk akse, der bidrager til viden, velfærd og bæredygtighed i hele Europa. Det gælder også i vores gode samarbejde med Kina. Region Sjælland agerer som facilitator for vores mange regionale aktører. Vi er med til at åbne døren for det enorme marked, som Kina er. Vi har meget at lære af vores kinesiske venner, ligesom jeg tror vi har meget, vi kan lære dem. Lige så vigtigt som udsyn er, så er den interne vækst i regionen også et vigtigt parameter for Vi ønsker at styrke kompetencen på alle niveauer i Region Sjælland. Vores mål er at være en stærk og attraktiv videnregion, der understøtter attraktive forskningsmiljøer på sundhedsområdet i samarbejde med vores naboregioner. Hvad enten vi ser tilbage på de resultater vi har opnået, eller vi skuer fremad mod nye aktiviteter, så er der en række fællesnævnere, der er gældende. Samarbejde, fællesskab og bred forankring. Det har vi set, når vi har skullet beslutte de helt store politiske projekter, det ser vi hvert år, når vi skal lave budgetaftale. Sammen er vi ét fællesskab og ét hold, og det arbejde, vi udfører, er af overordentlig betydning for regionen og dens borgere. Vores rejse sammen i regionsrådet har sat nye processer i gang. Vi har sat den regionale rolle på dagsordenen. Vi har skabt en helt ny åbenhed overfor samarbejdspartnere. Vi har søgt inddragelse og samarbejde. Vi har sat fokus på effekter og resultater af vores arbejde. Og vi har skabt et solidt forankret forum for samarbejde på tværs af mange interesser, det gælder både for sygehusene, for vores institutioner og for vores virksomheder. For vi har indset, at i en global verden findes vore konkurrenter ikke i nabokommunen eller på den anden side af bæltet, ej heller på den anden side af landegrænsen, nej, de findes på den anden side af globen. Derfor skal vi være en region, der er kendt for vores evne til at samarbejde og finde løsninger i fællesskab. Godt Nytår side 4

5 Pensions- og fleksjobreformen trådte i kraft 1. januar Af Kate Sørensen, regionsmedlem og beskæftiget som socialpolitisk konsulent Reformen har været ivrigt været debatteret i såvel patient- som faglige organisationer. Næppe overraskende har kommentarer og høringssvar haft størst fokus på de nye regler om nedsat tilskud til lønnen i et fleksjob og reformens mål om at begrænse tilkendelsen af førtidspension til borgere under 40 år. Reformens positive initiativer og nye krav om et struktureret samarbejde mellem kommune og regioner har stort set ikke været omtalt. Det vil jeg gerne råde bod på med dette indlæg. Via daglig kontakt med sygdomsramte borgere har det gennem flere år været min oplevelse, at patienter og borgere i for ringe grad har oplevet en koordineret og sammenhængende indsats mellem kommune/jobcenter og sundhedsvæsenet. Det har i alt for stort omfang været borgeren/patienten, der har skullet piske rundt i manegen og koordinere mellem de mange forskellige sagsbehandlere og sundhedsaktører. Nu relanceres meget af den tankegang, der lå bag reformerne og Bistandslovens vedtagelse tilbage i midten af 70-erne. Én indgang. Én gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Fra 1. januar 2013 skal alle kommuner etablere et rehabiliteringsteam med en tværfaglig sammensætning af repræsentanter fra: Beskæftigelsesområdet Sundhedsområdet Socialområdet herunder socialpsykiatrien Regionen ved en sundhedskoordinator og Undervisningsområdet Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Lige så vigtigt er det at nævne, at sundhedskoordinatoren skal sikre, at borgerens praktiserende læge inddrages og informeres i alle relevante situationer. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordinatorfunktionen varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise. side 5

6 Rehabiliteringsteamene skal fremover behandle alle sager inden der træffes afgørelse om et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension. Teamet skal være et dialog- og koordineringsforum der bl.a. afgiver indstilling til kommunen om beskæftigelses- og sundhedsmæssige indsatser for den enkelte borger og hvordan de kan koordineres. Den faglige ekspertise i Klinisk Funktion vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Fra 1. juli 2013 kan sundhedsfaglig rådgivning i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension kun indhentes fra klinisk funktion. I den type af sager vil kommunerne ikke længere kunne indhente vurderinger eller udtalelse fra (egne) lægekonsulenter. Klinisk funktion i regionen Kommunen og den region, hvori kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen og en sundhedskoordinatorfunktion. Realiseringen heraf har måttet udsættes til 1. juli Fra 1. juli 2013 kan kommunen heller ikke længere indhente speciallægeerklæringer fra privat praktiserende speciallæger i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Derimod kan kommunen hvis rehabiliteringsteamet anbefaler det træffe beslutning om at henvise borgeren til vurdering i regionens (nye) kliniske funktion. Ovenstående om klinisk funktion mv. gælder kun for sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. VIGTIGT! I sygedagpenge, revaliderings- og kontanthjælpssager, kan kommunerne som hidtil indhente lægeattester, erklæringer fra privat praktiserende speciallæger og udtalelser fra lægekonsulenter. Det er kommunerne, der skal finansiere trækket på sundhedsvæsenets ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering fra klinisk funktion. Det øgede samarbejde mellem kommune og region i de nye rehabiliteringsteam vil kunne bidrage til at øge kendskabet til hinandens systemer og hvad der fungerer / ikke fungerer for den enkelte patient og borger. Sundhedskoordinatorernes kig ind i de sociale- og beskæftigelsesmæssige realiteter for patienterne kan give anledning til sundhedsmæssige initiativer og ændrede prioriteringer. Fra Socialdemokraternes side bør vi sikre, at de kommende regionale sundhedskoordinatorer årligt rapporterer tilbage til regionsrådet ud fra de erfaringer de har opnået via det kommunale og regionale samarbejde i rehabiliteringsteamene. Ligesom vore patientvejledere årligt rapporterer tilbage til regionsrådet om, hvordan patienterne oplever konsekvenserne af de beslutninger og prioriteringer vi som politikere har taget, og på patienternes vegne påpeger eventuelle paradokser eller uhensigtsmæssigheder. Du kan læse mere på nettet Skrivelse nr af 20/ udsendt af Beskæftigelsesministeriet: s-nyt.dk/sj/skr9623.pdf Grafisk oversigt over det nye samarbejde, udarbejdet af Danske Regioner: s-nyt.dk/sj/grafik.pdf side 6

7 Vi vil ikke grave for mange steder i Region Sjælland Af Susanne Lundvald, næstformand i Miljø, energi og udviklingsudvalget Regionsrådet beslutter, hvilke steder i regionen der må graves efter råstoffer f.eks. sten, grus, sand, ler, kalk og kridt. Råstofplanen revideres hvert 4. år, og nye områder tages ind for at sikre at der er råstoffer nok til den kommende periode. Områder hvor man en gang i fremtiden må grave efter råstoffer, kan ikke bruges til andet. Vi skal derfor passe på ikke at tillade gravning for mange steder f.eks. nær byer, så der ikke er mere plads til boliger og erhverv. Råstofplanen er blevet behandlet i Udvalget for Miljø, Energi og Udvikling (MEU), hvor vi er 4 socialdemokrater: Søren Eriksen, Nicolai Nicolaisen, John Kellberg og mig, Susanne Lundvald. Arbejdet med råstofplanen har været en af de sager hvor vi har været helt i dybden med stoffet, og hvor vi har kunnet træffe beslutningerne på et særdeles veloplyst grundlag. Det giver en stor tilfredsstillelse og er medvirkende til at resultatet får et ekstra kvalitetsløft. I råstofplanen arbejdes der med graveområder og interesseområder. Et graveområde er et område hvor man ved at der findes råstoffer i en tilstrækkelig mængde og kvalitet, og hvor der er interesse og mulighed for at grave. Et interesseområde er et område hvor der er sandsynlighed for at finde råstoffer, og arealerne udlægges som en reservation. Arealerne kan efter yderligere undersøgelse så medtages som graveområde ved næste revision af råstofplanen eller bortfalde helt, hvis de alligevel ikke findes egnede. Planen blev udarbejdet efter politiske retningslinjer som disse: Råstofudvinding i Region Sjælland skal ske på økonomisk, miljømæssigt og bæredygtigt grundlag Fastholdelse af de regionale graveområder: Roskilde, Sorø og Kalundborg Ensartede udlæg omkring interesseområder i hele regionen (slut med de 3 amters forskelligheder) Udlæg til 24 år (ambitiøst og holdbart) Kommunal selvforsyning (vi skal ikke køre på tværs af regionen for at få grus til indkørslen og til mindre virksomheder) side 7

8 Den 5. januar 2012 blev planen sendt i høring. Ingen havde vel forudset den store interesse som borgere, interessenter og kommuner viste, ej heller mængden af arbejde der skulle lægges i opgaven for at nå frem til vedtagelsen i regionsrådet den 13. december blev året med borgerinddragelse, 400 høringssvar og flere borgermøder rundt i regionen. MEU udvalget var på en 2 dages bustur rundt i regionen hvor vi så på kommende graveområder og interesseområder. Vi besøgte også en aktiv grusgrav samt en færdigbehandlet og reetableret. Der blev udarbejdet en strategi for et tæt samarbejde med Region Hovedstaden, og der blev holdt møde med miljøminister Ida Auken for at sikre mulighed for udvinding af råstoffer på havet. Der blev desuden nedsat en arbejdsgruppe som skal se på mulighed for rækkefølgeplanlægning og større anvendelse af overskudsjord og restprodukter. Der blev udført et kæmpestort arbejde af medlemmerne i udvalget, og vi fik en flot opbakning fra administrationen som medvirkede til at sikre planens robusthed. Alle medlemmer af MEU kender nu områder som Glim, Butterup Kirke, Jyderup Skov, Bregninge og Birket, og alle har arbejdet efter en bred tilslutning, som desværre glippede idet SF ikke holdt fast til sidst. Det endelige resultat blev forhandlet på plads ved vores udvalgsmøde den 14. november, sendt videre til Forretningsudvalget og endelig vedtaget i regionsrådet den 13. december. Jeg mener at vi har opnået gode resultater i MEU udvalget: Resultatet er stadig en solid og ambitiøs plan, vi har udlæg til 19 år. Nyudlæg af graveområderne blev reduceret med 25 % til 552 hektar Interesseområderne reduceres med omkring 85 pct. til hektar i forhold til den tidligere gældende råstofplan fra Et godt og solidt politisk arbejde som vi alle kan være stolte over De socialdemokratiske råstofplanlæggere var: Søren Eriksen, Nicolai Nicolaisen, John Kellberg og Susanne Lundvald side 8

9 Aktiv aldring kræver aktiv støtte Af Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet I seneste nummer af dette nyhedsbrev berettede regionsmedlem Kirsten Rask om fordelene ved Region Sjællands internationale samarbejde på sundhedsområdet. Jeg læste indlægget med stor interesse, da aktiv aldring og samarbejde mellem EU's regioner netop er et af de emner, som jeg også beskæftiger mig med var udnævnt til EU s år for aktiv aldring, og i den forbindelse blev der iværksat en række initiativer og samarbejder. Ansvaret for sundheds, beskæftigelses- og uddannelsespolitik ligger egentlig i medlemslandene og aldring er derfor ikke et EU-anliggende. Men Kommissionen har alligevel valgt at sætte fokus på emnet, fordi det er en af de allerstørste udfordringer, Europa står overfor. EU-Kommissionen har været med til at koordinere udveksling af erfaringer og opsætte målsætninger på tværs af medlemslandene. Samarbejdet mellem regionerne er blevet styrket gevaldigt, og nye strategier og politikker er blevet udviklet i fællesskab. Dette arbejde er primært sket gennem EU's strukturfonde, som Region Sjælland også nyder godt af. Sjælland med helt fremme I Region Sjælland har det blandt andet udmøntet sig i ENGAGED-projektet, som Kirsten Rask også nævner. Jeg har især været glad for at se, at Region Sjælland er med helt fremme, når det gælder om at tænke nye tanker og udvikle nye løsninger indenfor ældre og sundhed. I EU ventes den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder (15-64) at falde med 20,8 millioner fra 2005 til Det har enorme indvirkninger på fremtidens jobmarked og bæredygtigheden i social- og sundhedssystemer. Samtidig stiger antallet af ældre hurtigt. Vi lever længere og længere, og frem mod 2030 vil antallet af personer over 80 år stige med mere end 50 procent (12,6 mio. mennesker). I Danmark fordobles antallet af borgere over 80 år frem mod år Vi lever længere og bedre Det er alt sammen fint og godt, men jeg savner i EU's arbejde en forståelse for, at vi grundlæggende snakker om en meget positiv tendens. Den demografiske udvikling bliver ofte betragtet som et problem, men vi skal huske på, at dette 'problem' er, at vi lever længere og bedre. Nye undersøgelser viser, at 65-årige EU-borgere i gennemsnit kan forvente at få yderligere ni år ved godt helbred. Danmark ligger faktisk helt i toppen med henholdsvis 11,8 og 12,8 år til danske mænd og kvinder med god funktionsevne, når vi først har rundet de 65 år. Det er jo fremragende nyheder, men desværre drukner de ofte i bekymringer for samfundets hospitalsregninger. side 9

10 Det er også vigtigt at se på, hvad de ældre selv mener. En nylig undersøgelse viste faktisk, at én ud af tre europæere er villige til at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. Dog ikke nødvendigvis på fuld tid. Problemet er snarere, at de af en række årsager ikke får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet Vi mangler viden Vi skal også være opmærksomme på, at mange ældre betragter overgangen til seniorkarrieren - når fuldtidsarbejdet erstattes med deltid eller frivilligt arbejde - som unødigt stressende og fuld af tvivl. En nylig undersøgelse fra USA viser, at næsten halvdelen af adspurgte seniorer fandt overgangen til pensionisttilværelsen den vanskeligste i deres liv - foran andre store forandringer såsom det første job, at blive gift, at få børn eller at blive skilt. Vi har ingen tilsvarende undersøgelser fra Danmark eller EU, og det er en stor del af problemet. Vi ved faktisk ikke særligt meget om, hvad seniorer tænker om deres fremtid, når de skal på pension. Det betyder ganske enkelt, at vi taber en masse mennesker på gulvet. Mennesker, som ellers kunne bidrage til at styrke vores samfund. Naturlig socialdemokratisk politik EU's år for aktiv aldring har været et stort skridt på vejen for en større forståelse af den udfordring, vi står overfor. Men arbejdet med at omstille vores samfund er kun lige begyndt. For os socialdemokrater er det kun naturligt at beskæftige sig med emner som aktiv aldring, senkarriere, sundhed og udvikling af nye teknologier, der gør livet lettere. Vores velfærdssamfund står overfor store forandringer, men hvis vi fokuserer og vælger de rigtige løsninger, har vi mulighed for at styrke fællesskabet og vores borgeres velstand - både psykisk og fysisk. Jeg er stolt af at repræsentere en region, der i den grad har taget udfordringen op og allerede har oprettet et samarbejde med andre innovative regioner i EU. Jeg fortæller tit mine udenlandske kollegaer i Europa-Parlamentet om Region Sjællands mange spændende initiativer og muligheder, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle endnu flere sammen med jer i de kommende år. Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet side 10

11 Vil du have succes hos vælgerne? Af Knud Henning Nielsen, uddannelsesansvarlig Er du med på en ekstra indsats for et godt valg? Så deltag i de 3 kampagneworkshops, som afholdes på disse lørdage: 2. februar, 2. marts og 13. april. Hvis du er kandidat eller kampagneleder til valget i november, kan du få nogle tricks til at give de andre partier baghjul. Vi har mange emner på programmet her er nogle eksempler: 1. Sådan får du vælgernes opmærksomhed, så de husker dig også når de ser dit navn på stemmesedlen. 2. Sådan udformer du gode politiske budskaber for netop de socialdemokratiske vælgere i dit område. 3. Sådan får du lokalavisen til at trykke gode historier om dig og de lokale socialdemokrater. De 3 workshops omfatter både præsentationer og praktiske øvelser i grupper. Du kommer til at arbejde sammen med ligesindede fra andre områder i regionen, og der bliver mulighed for sparring både under og efter hver workshop. Målgruppen er: Kandidater til byråd og regionsråd i Region Sjælland samt kampagneledere og øvrige aktive i hele regionen. Workshopleder Folketingskandidat Kaare Dybvad leder de 3 workshops. Desuden medvirker bl.a. kampagneansvarlige og politikere, f.eks.: Workshop 1: Steen Bach Nielsen, regionsrådsformand og tidligere borgmester Workshop 2: Thomas Adelskov, borgmester og tidligere folketingsmedlem Workshop 3: Endnu ikke fastlagt Tilmelding Tilmeld dig hurtigst muligt, der er begrænset antal pladser. Hvis du ikke allerede har invitationen, så få den hos din kredsformand eller din partiforeningsformand. side 11