Biogas til tung transport et renere og billigere alternativ med stort potentiale
|
|
- August Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fremsyn
2 Fremsyn har udarbejdet en serie på tre baggrundsrapporter for E.ON, HMN Naturgas, Nature Energy og DGD. Rapporterne undersøger forskellige aspekter ved udvikling af bionaturgas til transport i Danmark. Emissioner fra tung transport en sammenligning af bionaturgas og biodiesel. Bionaturgas til transport i 2020 potentiale for udrulning af bionaturgas til tung transport. Avancerede biobrændstoffer til tung transport økonomiske konsekvenser ved målopfyldelse fra bionaturgas, bioethanol og biodiesel. Denne rapport opsummerer baggrunden og de vigtigste konklusioner af arbejdet. Rapporten er udarbejdet for E.ON Danmark A/S Dirch Passers Allé Frederiksberg Tel HMN Naturgas I/S Gladsaxe Ringvej Søborg Tel NGF Nature Energy A/S Ørbækvej Odense SØ Tel Dansk Gas Distribution A/S Tonne Kjærsvej Fredericia Tel Af FREMSYN IVS Diplomvej Kgs. Lyngby Tel Fremsyn
3 Biogas til tung transport Fremsyn har undersøgt potentialet for omstilling til biogas i den tunge transportsektor. I samme forbindelse er der foretaget en analyse over, hvilken effekt det vil have på transportsektorens emissioner og på samfundsøkonomien. Konklusionerne er tydelige: Der er masser af potentiale i biogas, det vil sænke udledningen af drivhusgasser og NO X og forbedre samfundsøkonomien. En enkelt biogasbus kan spare klimaet for omkring 2000 tons CO2-ækvivalent drivhusgasudledning og 5 tons NOX i dens levetid, i forhold til en dieselbus. Biogas forårsager lettere forhøjede partikel og svovlemissioner primært pga. emissioner forbundet med elforbruget på biogasanlægget. Forhandlingsudkastet til efterfølgeren til VE-direktivet (RED II) fastlægger minimumsgrænser for iblanding af 2G- og avancerede biobrændstoffer i perioden 2021 til I 2030 skal avancerede biobrændstoffer ifølge forhandlingsudkastet udgøre 3,6 % af det samlede brændstofsalg. Opfyldelse af iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer som specificeret i Ren Energipakkens forhandlingsudkast til det nye VE-direktiv, RED II, vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 1448 mio. DKK frem mod 2030 ved opfyldelse med biogas. Der er især samfundsøkonomiske gevinster forbundet med nedsatte emissioner, forbedret gødningskvalitet og brændstofbesparelser. Til gengæld er gaskøretøjer dyrere. Opfyldelse med avanceret bioethanol eller avanceret biodiesel vil derimod medføre samfundsøkonomiske omkostninger på hhv. 731 mio. DKK og 1189 mio. DKK. Der er et stort bionaturgaspotentiale i offentlige udbud af busruter i 2018 og 2019, på knap 60 mio. Nm 3 sammenlagt. Der er et samlet bionaturgaspotentiale i den tunge vejtransport på 405 mio. Nm 3 per år i 2030, og mere end rigelig produktion til at dække potentialet. Fremsyn 1
4 m3 Biogas til tung transport et renere og billigere alternativ med stort potentiale Introduktion Biogas har et stort potentiale som drivmiddel i transportsektoren som erstatning for førstegenerationsbiobrændstoffer, som anvendes i dag. Førstegenerationsbiobrændstoffer har vist sig potentielt at have større klimapåvirkning end de fossile alternativer, som de erstatter, mens teknologien for produktion af avancerede flydende biobrændstoffer stadig er på et tidligt stadie. Dette efterlader biogas som det billigste og mest tilgængelige avancerede biobrændstof på markedet i dag. Baggrund Det danske forbrug af biobrændstoffer til iblanding af diesel og benzin dækkes i dag primært af afgrødebaserede biobrændstoffer, også kendt som førstegenerationsbiobrændstoffer (Figur 1). Danmark har et iblandingskrav for biobrændstoffer på 5,75 %, som opfyldes ved iblanding af 5 % bioethanol i benzin og 7 % biodiesel i diesel, samt en lille del biogas. Det danske Folketing vedtog i efteråret 2016 en opdatering af Biobrændstofloven 1, som indeholder en målsætning om, at danske leverandører af brændstoffer til vej- og banetransport skal supplere deres nuværende iblanding af biobrændstoffer med en iblanding af 0,9 % avancerede biobrændstoffer fra Biogas sælges til transport som ren bionaturgas og består dermed af 100 % biobrændstof. Da 2G- og avancerede biobrændstoffer har dobbelttælling ift. det samlede iblandingskrav på 5,75 %, betyder det, at biogas til transport leverer 200 % målopfyldelse. Den overskydende målopfyldelse ift. iblandingskravet på 5,75 % kan sælges videre til olieselskaber i form af biotickets. Dermed kan olieselskaberne skrue ned for deres iblanding af f.eks. biodiesel. Dette giver en besparelse for olieselskaberne og en gevinst til gasselskaberne, og det bidrager til en effektiv opfyldelse af iblandingsmålene. Et øget forbrug af biogas i transportsektoren vil dermed sænke forbruget af førstegenerationsbiobrændstoffer til gavn for klimaet Biobrændstoffer i Danmark Biodiesel Ethanol Palmeolie (1G) Rapsolie (1G) Canola (1G) Korn (1G) Sukker (1G ) Andet Animalsk fedt (2G) Figur 1. Opgørelse af solgte biobrændstoffer i Danmark. Beregninger af Fremsyn på baggrund af tal opgjort af EOF. 1 Biobrændstofloven (2009): Lov nr. 468 af 12. juni Lov om bæredygtige biobrændstoffer. Link. Fremsyn 2
5 Avancerede biobrændstoffer er en underkategori af 2G-biobrændstoffer, som er fremstillet af husdyrgødning, affald, restprodukter og celluloseholdige nonfoodmaterialer. Biobrændstoffer produceret af f.eks. halm og husdyrgødning tæller som avanceret biobrændstof, og størstedelen af den danske biogasproduktion ville dermed falde ind under denne definition, såfremt den blev afsat til transportsektoren. EU-Kommissionen udkom i efteråret 2016 med deres Ren Energi-pakke, som bl.a. indeholder et forhandlingsudkast til et nyt VE-direktiv. Vedtages udkastet, træder det i kraft fra 1. januar 2021 ved udløb af det eksisterende VE-direktiv. I udkastet indføres et loft over anvendelsen af 1G-biobrændstoffer baseret på fødevarer, mens der ikke kræves nogen minimum iblanding af disse biobrændstoffer. Denne ændring skyldes erkendelsen af, at 1G-biobrændstoffer har ringe klimapræstation og negativ miljøpåvirkning på biodiversitet og jordbunds- og luftkvalitet. Dermed udgår det samlede iblandingskrav for biobrændstoffer, som har optrådt i Biobrændstofdirektivet og VE-direktivet, som i stedet erstattes af iblandingskrav for 2Gog avancerede biobrændstoffer. Dette betyder endvidere, at dobbelttællingen for 2G- og avancerede biobrændstoffer udgår i det nuværende forhandlingsudkast til RED II. Ligeledes udgår femdobbelttællingen for vedvarende el til vejtransport og 2,5-dobbelttællingen for vedvarende el til jernbanetransport. Vedtages udkastet, vil iblandingskravene for avancerede biobrændstoffer stige fra det danske iblandingskrav på 0,9 % i 2020 til 3,6 % i Da produktionen af avanceret bioethanol og biodiesel er yderst begrænset og dyr, stiller det biogas i en gunstig position til opfyldelse af dette iblandingskrav. Tabel 1. Overblik over iblandingskrav fra forhandlingsudspillet til RED II frem mod G (maksimum) Afgrødebaserede biobrændstoffer 2G (minimum) Electricitet, non-biologisk fornybart, affald fra ILUC appendix IX B, fossil affald Avanceret (minimum) Affaldstyper defineret i ILUC appendix IX A % 1,5 % 0,5 % ,7 % 1,85 % 0,7 % ,4 % 2,2 % 0,9 % ,1 % 2,55 % 1,1 % ,8 % 2,9 % 1,3 % ,4 % 3,6 % 1,75 % ,0 % 4,4 % 2,2 % ,6 % 5,2 % 2,65 % ,2 % 6,0 % 3,1 % ,8 % 6,8 % 3,6 % 2 Europa-Kommissionen og Rådet (2016): Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the promotion of the use of energy from renewable sources (recast). Link. Fremsyn 3
6 Emissioner fra biogas til tung transport For at vurdere klima- og miljøpåvirkningen, som biogas til transport vil have, er en række emissionstyper analyseret for biogas, samt for de brændstoffer, som biogas har potentiale til at erstatte, navnlig diesel og 1G-biodiesel. Der er taget højde for både opstrømsemissioner fra produktionen af brændstoffer og køretøjer, samt køretøjsemissioner ved afbrænding af brændstofferne i køretøjer. De undersøgte emissioner er: Drivhusgasserne kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Miljøforurenende emissioner inkluderer NOX, SO2 og partikler mindre end 2,5 µm. Hovedkonklusionerne fra analysen er følgende: Tunge køretøjer, der bruger biogas som drivmiddel, har markant lavere udledninger af CO2 end køretøjer på diesel og 1G-biodiesel. Særligt biodiesel fra palmeolie har store opstrømsemissioner af CO2. Gasbusser har det største potentiale til reduktion af emissioner, da busser generelt bruger mere brændstof og har en længere levetid end de øvrige undersøgte køretøjer. Tunge køretøjer på biogas udleder mindre NOX end tilsvarende køretøjer på diesel og biodiesel. Opstrømsemissioner for NOX-udledning er desuden lavest for biogas. Dermed kan biogas medvirke til en kraftig samlet reduktion af NOX-udledningen, som forårsages af transportsektoren. Eksternalitetsværdien af emissioner der undgås ved at overgå fra biodiesel til biogas er mellem og nutids-dkk over en typisk levetid for en bus. Emissionerne er opdelt i tre forskellige kategorier: Opstrøms-, køretøjs- og produktionsemissioner (Figur 2). Opstrøms- og produktionsemissioner er baseret på Alternative Drivmidler 3.03 (AD 3.0) fra Energistyrelsen, mens køretøjsemissioner er baseret på GREET-modellen fra Argonne National Laboratory 4. Figur 2. Illustration af afgrænsning af opstrøms emissioner, køretøjsemissioner og emissioner fra produktion og bortskaffelse af køretøj. 3 Alternative Drivmidler 3.0. Alternative Drivmidler 3.0 er udviklet af Energistyrelsen. Seneste version er fra januar Link 4 GREET Model. The Greenhouse gases, Regulated Emissions, and Energy use in Transportation Model. Udviklet af Argonne National Laboratory i Chicago og sponsoreret af U.S. Department of Energy's Office of Energy Efficiency and Renewable Energy (EERE). Seneste opdatering er fra oktober Link. Fremsyn 4
7 Modellerne er opdaterede på enkelte områder, så de er samtidssvarende i forhold til produktion, opgradering og brug af biogas i den tunge transportsektor i Danmark. Emissioner fra el- og biogasproduktion er f.eks. justeret for at afspejle nye tal fra Energistyrelsen på området. Klimaeffektiv biogas Biogas er et klimavenligt brændstof med en dobbelt klimaeffekt, forstået på den måde at det både fortrænger fossil naturgas i forbrugsleddet, og som på samme tid nedsætter emissionerne af opstrømsklimagasser i værdikæden. De stærke positive opstrømsklimaeffekter er blandt andet et resultat af, at biogas produceres ved afgasning af husdyrgødning. Hvis husdyrgødningen anvendes ubehandlet, afgasser husdyrgødningen metan og andre klimagasser til atmosfæren. Ved at behandle gyllen i biogasanlæg afgasses de i stedet i reaktorerne, hvor metan opfanges, renses og fødes ind i naturgasnettet på lige fod med fossil naturgas fra Nordsøen. Nettoresultatet er, at der spares store udledninger af metan, som er en stærk klimagas, samtidig med at der produceres energi, der er velegnet til brug i transportsektoren. Udover de positive opstrømseffekter ved at anvende biogas udleder gaskøretøjer færre køretøjsemissioner. Det skyldes, at gas har en renere forbrænding i forbrændingsmotorer end diesel og biodiesel, og det resulterer blandt andet i en bedre luftkvalitet i byerne. Alle danske aktører, der sælger biogas til transport, kan bruge ren 2G-biogas, som tæller dobbelt i forhold til målopfyldelse. 2G-biogas leveret til transport er derfor en særdeles effektiv metode til at opnå målopfyldelse, og selskaberne med gastankstationer har derfor mulighed for at opnå en markant overopfyldelse af deres individuelle transportmål. Det kan sælges til de traditionelle olieselskaber, hvor det forventes at fortrænge de biobrændstoffer, der er dyrest i forhold til den målopfyldelse, som de opnår. 1G-vegetabilsk biodiesel fra rapsolie (RME) og palmeolie (PME) er dyrest i markedet, og derfor vil forventes det være disse brændstoffer, som fortrænges. Størrelsen og eksternalitetsværdierne af CO2, metan (CH4), lattergas (N2O), SO2, NOX og partikler estimeres i de væsentligste kategorier i en livscyklusanalyse. Opstrømsudledninger spores gennem værdikæden fra marken og frem til brændstofferne ligger i tanken på køretøjerne i en well-to-tank-betragtning. Køretøjsemissioner, det vil sige udledninger fra brugen af brændstofferne i køretøjerne, undersøges i en tank-to-wheel-betragtning. Emissionerne fra produktionen af køretøjerne estimeres. Hovedkilderne til baggrundsrapporten er GREET- og AD 3.0-modellerne, men arbejdet læner sig også op ad frit tilgængelige oplysninger fra danske, europæiske og amerikanske myndigheder, herunder Energistyrelsen, Transportministeriet, DTU Transport, Europa Kommissionen og EPA. Andre kilder er i forskellige sammenhænge bragt ind til at perspektivere oplysningerne. Fremsyn 5
8 Resultater Resultaterne viser, at der kan opnås massive drivhusgasreduktioner ved at skifte fra biodiesel til biogas: For en enkelt bus, kan der potentielt spares mellem 1663 og 2410 tons CO2-ækvivalent drivhusgasudledning i hele bussens levetid. For renovationskøretøjer vil besparelsen være mellem 484 og 712 tons CO2-ækvivalent. En biogas lastbil kan spare klimaet for mellem 524 og 765 tons CO2-ækvivalent drivhusgasudledning. Ligeledes vil der kunne opnås massive reduktioner af NOx-udledning ved at skifte til biogaskøretøjer: For en biogasbus vil denne reduktion være på mellem 3,8 og 4,9 tons NOX. Et renovationskøretøj på biogas kan reducere NOX-udledningen med mellem 1,2 og 1,5 tons. For en lastbil kan reduktionen være mellem 1,247 og 1,612 tons NOX. Til gengæld vil man se en lettere øget svovludledning fra et biogaskøretøj: For en bus vil denne stigning være 35 kg SO2. For et renovationskøretøj vil stigningen udgøre 11 kg SO2. For en lastbil vil stigningen udgøre 12 kg SO2. Det er en signifikant forøgelse, men dog væsentligt mindre, end hvad man sparer i drivhusgas- og NOXudledning, også når omkostningerne for emissionerne tages i betragtning. Partikeludledningen vil også stige en anelse ved at skifte til biogaskøretøjer dog primært pga. opstrømseffekter, som for denne emissionstype ikke har så stor effekt som køretøjsemissionerne, der til dels foregår inde i byerne. Forskellen er desuden ikke så markant som for hverken drivhusgasser, NOx eller svovl. Forskellen mellem biogas og biodiesel er: For en biogasbus vil partikeludledningen være 2,1 kg større. For et biogasrenovationskøretøj vil partikeludledningen være 0,7 kg større. For en biogaslastbil vil partikeludledningen være 0,6 kg større. Ved vurdering af de omkostninger, som emissionerne forårsager det omkringliggende samfund, skelnes der mellem, om emissionerne foregår i byen eller på landet, da visse emissionstyper gør større skade, jo højere befolkningstætheden er. Det gælder især for partikler, men ikke for NOX- og drivhusgasudledning, da disse har større geografisk udbredelse efter udledningen. Samlet set er det CO2- og NOX-udledningen, som bidrager til de største omkostninger forbundet med brugen af brændstoffer. Fremsyn 6
9 DKK pr. bus Biogas til tung transport et renere og billigere alternativ med stort potentiale Livscyklusemissionsomkostninger for busser (bidrag fra emissionstyper) Partikler NOx SO Fossil B7 RME PME Scenarie 1 Scenarie 3 Diesel Diesel Biodiesel Biodiesel BionaturgasBionaturgas N2O CH4 CO2 Figur 3: Bidrag fra emissionstyper i livscyklusemissionsomkostningerne for busser. Fremsyn 7
10 Økonomiske konsekvenser ved målopfyldelse med biogas Fremsyn har undersøgt de samfundsøkonomiske konsekvenser ved øget anvendelse af bionaturgas i transportsektoren. Af de parametre som er undersøgt, er konsekvenserne følgende Brændstofforbruget vil stige ved øget anvendelse af bionaturgas, da gaskøretøjer bruger mere energi for at udføre samme transportarbejde. Omkostninger til køretøjer vil stige, da gaskøretøjer er dyrere i indkøb end tilsvarende dieselkøretøjer. Eksternalitetsomkostningerne vil falde, da bionaturgas bidrager til bedre luftkvalitet, mindre drivhusgasudledning, formindsket næringsstofudvaskning og forbedret gødningskvalitet. Brændstofomkostninger vil falde for samfundet, da bionaturgas er billigere end de biobrændstoffer, som de erstatter. Grænsehandel med diesel vil stige, da standerpriserne på diesel vil blive sænkes. Det skyldes, at bionaturgas sænker iblanding af biodiesel i diesel grundet bioticket-systemet, hvilket gør den endelige blanding billigere. Udbygning af tankstationer vil være nødvendig ved øget forbrug af bionaturgas for at imødekomme et større antal forbrugere. Skatteforvridningsgevinsten vil stige for alle de undersøgte avancerede biobrændstoffer da statsprovenuet øges i alle scenarier. Biogas scenariet er det scenarie hvor statsprovenuet stiger mest. Fra 2023, hvor bionaturgas til transport ikke længere kan modtage opgraderingsstøtte, vil der især være en stor skatteforvridningsgevinst ved øget anvendelse af biogas, da afgiftsniveauet er højere for biogas end for diesel. Bionaturgas til effektiv opfyldelse af fremtidige iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer Fra år 2020 skal danske leverandører af brændstoffer blande 0,9 % avanceret biobrændstof i det brændstof der sælges til vej- og banetransport. Avancerede biobrændstoffer kan blandt andet produceres af restprodukter fra landbruget og er tilgængeligt på markedet i form af bionaturgas, ethanol eller biodiesel. Fremsyn har analyseret de økonomiske konsekvenser ved at implementere iblandingskravene for avancerede biobrændstoffer fra Ren Energi-pakkens forhandlingsudkast til et nyt VE-direktiv II, hvor iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer stiger gradvist til 3,6 % frem mod Konsekvenserne vises i forhold til et basisscenarie, hvor Biobrændstofloven fortsætter uændret indtil I basisscenariet vil en meget lille del af den samlede avancerede biobrændstofiblanding på 0,9 % opnås med bionaturgas, jf. Energistyrelsens forventninger. Det forudsættes, at resten af de 0,9 % avanceret biobrændstof vil blive iblandet diesel og benzin, således at andelen af avancerede biobrændstoffer er ens i både diesel og benzin. Konsekvenserne vises i tre scenarier, hvor hele målopfyldelsen nås via henholdsvis biogas, avanceret biodiesel og avanceret bioethanol. Analysen bygger så vidt muligt på Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Det er antaget, at biogas vil erstatte 1G-biodiesel pga. indretningen af bioticket-systemet. 5 Energistyrelsen (2017): Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for Energipriser og Emissioner. Link. Fremsyn 8
11 Det er antaget, at brændstofprisen ikke påvirker forbruget og omvendt. Således stiger biogaspriserne ikke, selvom der er øget efterspørgsel i biogasscenariet, og de modellerede ændringer i diesel- og gasprisen pga. ændret bioticket-produktion fører ikke til ændret brændstofforbrug. Resultater Samlet set vil der være en samfundsøkonomisk gevinst på knap over en milliard DKK ved at implementere kravene fra RED II og opfylde dem med biogas ift. at fortsætte med den nuværende Biobrændstoflov. Ved opfyldelse af kravene med avanceret bioethanol eller biodiesel vil der til gengæld være samfundsøkonomiske omkostninger på omkring en milliard DKK. Det er især eksternalitetsgevinster og besparelser i brændstofomkostninger, som giver et positivt resultat for biogas til transport. Biogasscenariet er desuden det scenarie, som giver det største statsprovenu. Tabel 1: Samfundsøkonomiske konsekvenser ved iblanding af avancerede biobrændstoffer. Samfundsøkonomiske konsekvenser ved tre adskilte scenarier for tvungen iblanding af Advanced Biofuels fra 0,9 % i 2020 til 3,6 % i 2030 (EU: Ren Energi-pakken) Samfundsøkonomisk nutidsværdi i mio. kr. for perioden (- = omkostning, + = gevinst) Bionaturgas Bioethanol Biodiesel Brændstofgevinst Infrastrukturomkostninger Meromkostninger for gaskøretøjer Eksternalitetsgevinster Grænsehandel Skatteforvridning Totale samfundsøkonomiske gevinster Samlet statsprovenu, nutidsværdi mio. kr Tabel 2: Øvrige konsekvenser ved iblanding af avancerede biobrændstoffer. Øvrige konsekvenser ved tre adskilte scenarier for tvungen iblanding af Advanced Biofuels Bionaturgas Bioethanol Biodiesel Årligt bionaturgassalg til transport (mio. Nm 3 ) 2 -> > 7 2 -> 7 Forudsat samlet værdi af bioticket-salg fra biogas (mio. DKK) CO2-ækv reduktion (mio. tons) Statsfinansiel gevinst ved at skifte dieselbusser ud med biogas busser (DKK / km) +0, Fremsyn 9
12 Potentiale for biogas frem mod 2030 Anvendelsen af biogas i transportsektoren er stadig meget beskeden. Fremsyn har derfor analyseret potentialet for udrulningen af biogas til transportsektoren og identificeret tre områder med særligt potentiale Busser i kollektiv trafik. Renovation. City-transport. Fælles for de tre områder er, at de opererer over begrænsede afstande og samtidig hovedsageligt inden for de større byer, hvor en tilstrækkelig veludbygget infrastruktur eksisterer. Den kollektive busdrift udbydes af kommuner og regioner via trafikselskaberne med kontrakter på mellem fire og 10 års varighed. Det giver gode muligheder for fornyelse af køretøjerne, ikke mindst i forhold til implementering af biogasbusser. Driften af dagrenovation udbydes af kommunerne via affalds- og forsyningsselskaber med kontrakter på mellem to og otte år. Inden for city-transport ligger en større udfordring i at få implementeret køretøjer, der kører på alternative drivmidler såsom biogas. Her er der ikke den samme vilje til at betale det ekstra, som grønne løsninger kan koste. På trods af at investeringer i f.eks. gaslastbiler på længere sigt kan betale sig, er man ikke villig til at betale den ekstra anskaffelsesomkostning. I det offentlige er der generelt større villighed og mod til at investere i grønne løsninger og alternative drivmidler. Det offentlige spiller en vigtig rolle som foregangsbillede for satsning af bæredygtig udvikling, og politiske prioriteter gør i mange tilfælde, at man fra det offentliges side kan vælge de grønne løsninger, på trods af at de ikke altid er de billigste. Derfor er kollektiv trafik og renovation oplagte for gas. Potentialet for biogas i transportsektoren er stort Inden for de næste 10 år er der samlet set potentiale til at opnå et samlet årligt biogasforbrug på 300 mio. m 3 til anvendelse i busser, renovationsbiler og city-transport. Inden for de næste par år vil en stor del af den kollektive bustrafik komme i udbud, og her vil det være oplagt at forsøge at introducere gas. På lidt længere sigt vil man desuden kunne afsætte en stor mængde biogas inden for lastbilstransport, såfremt man får udbygget infrastrukturen og forbedret incitamenterne til at skifte fra diesel til gas. Frem til 2026 vil der ske følgende: 7,7 mio. køreplanstimer kommer i udbud i den kollektive bustrafik, svarende til ca busser og et biogaspotentiale på 90 mio. Nm 3 i renovationsbiler vil potentielt kunne udskiftes med biogas, svarende til et årligt biogasforbrug på 13,2 mio. Nm 3 i Potentiale til at omlægge city-transport til biogas på op mod 440 mio. transport-km årligt, svarende til et årligt biogasforbrug i 2026 på 203 mio. Nm 3. For at dette er realiserbart, vil det dog kræve en udbygning af infrastrukturen for tankning af gas. Hvor mange tankstationer der er behov for, er ikke klarlagt i denne rapport, men med de opsatte kriterier for bussers relevans for gas, vil der som minimum være behov for tankstationer i Århus, Randers og Esbjerg. Fremsyn 10
13 Potentielt årligt gasforbrug [mio. m3] Biogas til tung transport et renere og billigere alternativ med stort potentiale Resultater Med fokus på busser i kollektiv trafik, renovation og city-transport vurderes det, at der inden for de næste 10 år er et potentiale for at udbrede biogas i den tunge transport, således at der kan anvendes omkring 405 mio. Nm 3 bionaturgas i Potentialet for lastbiler kan dog være endnu større. Således kan gasforbruget blive helt op mod 747 mio. m 3, hvis øvrig lastbilstransport udover city-transport medregnes Bus Renovation City-transport Øvrig lastbilstransport Figur 4: Den potentielle udvikling i årlige biogasforbrug i Danmark indenfor renovation, busser i den kollektive trafik og city-transport. Samlet set er det største potentiale blandt lastbiler, især city-transport (figur 5). Potentialet i de offentlige udbud af busruter er dog også stort og vil alene kunne dække hele kravet for avanceret iblanding fra RED II i Fremsyn 11
14 Fremsyn Diplomvej Kgs. Lyngby Tel CVR Fremsyn 12
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"
Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO
Læs mereBiogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide. Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017
Biogas til tung transport - her er hvad kommunerne skal vide Gastekniske dage Knud Boesgaard, FREMSYN, 24. maj 2017 Interessefællesskabet for biogas til transport Udredningsarbejde om muligheder og barrierer
Læs mereUndersøgelse af afledte effekter ved biogas- produktion og anvendelse
Undersøgelse af afledte effekter ved biogas- produktion og anvendelse Udarbejdet af: Frank Rosager, Martin Therkildsen, Niels Thomas Hviid og Torben Ravn Pedersen, alle HMN Naturgas I/S Kontrolleret af:
Læs mereBiogas som drivmiddel i den tunge transport
Biogas som drivmiddel i den tunge transport September 2018 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence. Please contact: DAMVAD
Læs mereRapporten er udarbejdet for. E.ON Danmark A/S Dirch Passers Allé Frederiksberg Tel
Fremsyn har udarbejdet en serie på tre baggrundsrapporter for de danske leverandører af bionaturgas til transport. Rapporterne undersøger forskellige aspekter ved udvikling af bionaturgas til transport
Læs mereNATURE ENERGY
NATURE ENERGY 29-05-2017 1 NATURE ENERGY KONCERNEN Nature Energy koncernen er ejet af de fynske kommuner og har ca. 135 ansatte FORRETNINGS- OMRÅDER Distribution af gas på Fyn Salg af og handel med naturgas,
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereRapporten er udarbejdet for. E.ON Danmark A/S Dirch Passers Allé Frederiksberg Tel
Fremsyn har udarbejdet en serie på tre baggrundsrapporter for de danske leverandører af bionaturgas til transport. Rapporterne undersøger forskellige aspekter ved udvikling af bionaturgas til transport
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereÉn ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i
Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i brændværdi En ko kan drive en gasbus 1020 km (v. 3 km/l) Busser
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereBiogas til tunge køretøjer. Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder
Biogas til tunge køretøjer Aalborg Trafikdage 2015 Christian Ege, sekretariatsleder Støttede projekter Trafikstyrelsen har støttet: Projekt i Københavns kommune: 4 skraldebiler og en tankstation Det Økologiske
Læs mereDriving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling
Driving Green Biogas til transport 28. august 2014 Frank Rosager Chef for planlægning og udvikling 28. august 2014 1 150 mio. Nm3 Gas til transport i Sverige Der er 152 offentlige tankstationer i april
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereConcito. Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN
Concito Gas til det danske transportmarked E.ON / NATURGAS FYN Mulighed for at øge Danmarks selvforsyning på energiområdet Permanente danske grønne arbejdspladser Danske virksomheder har ekspertise og
Læs mereGrontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek
1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereHvordan får vi endnu bedre rammevilkår for biogas til transport?
Natural gas Bionatural gas Max 94,25 % Min 5,75 % Hvordan får vi endnu bedre rammevilkår for biogas til transport? Gastekniske Dage 2016, 4. april Knud Boesgaard, FREMSYN Status på biogas til transport
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereTEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk
TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereHTK Going Green. Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport
HTK Going Green Workshop, 03-10-2014 E.ON Danmark A/S, Derya Topcu Markedschef, Gas til Transport Hvordan sikrer vi udrulning af en landsdækkende tankningsinfrastruktur i Danmark? E.ON s første gastanksstationen
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereVejen frem for biogas i transport. Gastekniske dage, Billund, 22. maj 2019 Knud Boesgaard, Fremsyn
Vejen frem for biogas i transport Gastekniske dage, Billund, 22. maj 2019 Knud Boesgaard, Fremsyn Status på gas til transport LNG/LBG varmer op til noget virkeligt stort Potentielt årligt gasforbrug [mio.
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereCO2-udslip fra biodiesel, biogas og el - hvorfor varierer opgørelserne? Andreas Moltesen Energistyrelsen
CO2-udslip fra biodiesel, biogas og el - hvorfor varierer opgørelserne? Andreas Moltesen Energistyrelsen Page 1 Den grønne omstilling af transportsektoren Målsætninger København klimaneutral i 2025 Reduktion
Læs mereBionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager
Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereMed klimaet på første række
Med klimaet på første række vejen mod miljøvenlig kollektiv trafik Miljøbetragtninger fra Infrastrukturkommissionen Fokus er på CO 2 udledningen Fokus på CO 2 udledningen trafikken på hele det danske vejnet
Læs mereAnvendelse af gas i transportsektoren
Anvendelse af gas i transportsektoren Gasstationer i Danmark Gasbusser i Danmark Hvad koster det at få opsat en gasstation? HMN Naturgas oplyser, at en gasstation i runde tal koster 6 mio. kr. at det ikke
Læs mereKlimaplan Fremme af gas til transportsektoren gennem tilskud til gaskøretøjer.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 3. juni 2013 Klimaplan Fremme af gas til transportsektoren
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereEL OG GAS TIL TRANSPORT. Analyse af fremtidens drivmidler September 2017
EL OG GAS TIL TRANSPORT Analyse af fremtidens drivmidler September 217 2 BAGGRUND INDHOLDSFORTEGNELSE Forbrug af el og gas til transport er vigtig viden for Energinet 3 Stort potentiale for anvendelse
Læs mereGreen Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU
Green Mobility: The Future of Transportation in Denmark and in the EU Grøn Mobilitet: Fremtidens Transport i Danmark og EU Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, 7760 Hurup Thy, Danmark VE II and the
Læs mereDen delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereAlternative drivmidler
Alternative drivmidler 1 Nyborg Strand 16. april 2013 Alternative Drivmidler 2 De mest relevante alternative drivmidler for renovationsbiler i et kortsigtet tidsperspektiv Komprimeret gas Bioethanol Biodiesel
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs mereNye muligheder og begrænsninger
Økonomiseminar Vingsted 10. december Nye muligheder og begrænsninger Klima, økologi, cirkulær økonomi Bruno Sander Nielsen Regeringens principper for klima- og lufttiltag. 10. december 10. december Klima-
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereForsøgsordning med biodiesel
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereSKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1
SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereBudgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen BILAG 2 Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne BUDGETNOTAT Borgerrepræsentationen besluttede 12. oktober 2017 at pålægge Økonomiforvaltningen, med inddragelse
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereForsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport
Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille et mål for andelen af biobrændstof
Læs merePARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO
PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereDen tunge transports grønne omstilling drøner forbi Danmark
Side 1 af 5 Den tunge transports grønne omstilling drøner forbi Danmark 7. februar 019 08:9 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie Billeder Sverige har nu ca. 10
Læs mereBæredygtigheds - certificering af biogas til transport
Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport Billund 13. maj 2015 Frank Rosager Planlægnings- og udviklingschef, HMN Naturgas I/S 18-05-2015 1 Content : 1.. 2. From biomasses to biogas. 3. From
Læs mereNaturgaskøretøjer i Danmark
Naturgaskøretøjer i Danmark "Biogas i trafikken - muligt i Sverige, muligt også i Danmark?" BiogasØresund, 1. februar 2007 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk DONG Energy aktiviteter DONG Energy
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereAlternative drivmidler
NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereBudgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik
Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereGasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012
Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:
Læs mereUndersøgelse af afledte effekter ved biogas- produktion og anvendelse
Undersøgelse af afledte effekter ved biogas- produktion og anvendelse Udarbejdet af: Frank Rosager, Martin Therkildsen, Niels Thomas Hviid og Torben Ravn Pedersen, alle HMN Naturgas I/S Kontrolleret af:
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereSammen om en grønnere transport
Sammen om en grønnere transport OK og E.ON sammen om den grønne vej i transportsektoren Den tunge transport skal være grønnere. Derfor er energiselskaberne E.ON og OK gået sammen om at tilbyde biogas som
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereProvenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren
Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereGasselskabernes Rolle
Gasselskabernes Rolle Hvorfor skal Biogassen ind i naturgasnettet og Hvad bør kommuner og region gøre? 16 september 2014 Frank Rosager 23-09-2014 1 Indhold : 1.Hvorledes leveres biogas ud gennem naturgasnettet
Læs mereI tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.
Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning
Læs mereInformation til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport
Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region
Læs mereDansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:
Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mere