Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden"

Transkript

1 Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden Jeanet Sinding Bentzen og Hans-Joachim Voth Københavns Universitet og Zurich Universitet Nationaløkonomisk Forening

2 Motivation Der er fortsat stor ulighed mellem kønnene globalt. 43% af verdens befolkning mener at mænd har mere ret til et job end kvinder. Stor variation: Fra 2% i Sverige og Danmark til 96% i Ægypten. Ligeledes varierer kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse som andel af mænds i samme lande fra 95% til 17%. Noget afholder kønsrollemønstre fra at udlignes i nogle lande. Hvad? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

3 Motivation Religion påvirker individers handlemuligheds område. Stærk korrelation mellem ulighed mellem kønnene og religiøsitet på tværs af lande idag: Men more right to a job than a woman X CHN SVK KOR IRQ TUN MEX TTO MDAARM ROU GHA JPN GBR IRNAUT UZB GEO MLI KAZ CHL CZEURY DNK IND JOR AUS BGR MAR BLR BFAHUNUKR FIN VEN LTU AZE ZAFITA EST VNM CAN DEU RUS DZA TWN NOR LVA BEL MKD RWAPAK PRT GRC ISL POL LBY ARG ALBCHE USA ZMB BGD UGA IDN IRL LUX YEM NZL FRA SAU TUR HRV DOM CYP BRA ZWE SWE SVN GTM ECU LBN NLD THA KGZESP BIH SGP PER AND BHR EGY TZA ETH MYS NGA COL PHL QAT MLT Labour force gender gap X CHN CZE VNM NZL BFA SLV IND IRQ YEMETH IRN ZMB KOR ESP MEX CHL PHL JOR TUR ZAF MLI JPNLD EST FRA DEU SVN LUX BEL NOR HUNCHE ARG PER PRT ITA ARM IRL GRC COL DNK GBR RWA AUTUZB HRV UGA URY SWE TWN ALB SVK AUS BGRRUS BLR SAU SGP LVAUKR FIN TTOVEN ZWE ISL ROU ECU NGA BRA GEO CYPPOL GTM USA CAN MKD LTU MDA KAZ AND TZA THA DOM LBN GHA IDN MYS LBY BIH DZA TUN ISR KGZ AZE BHRMAR EGY PAK BGD MLT QAT Importance of God in your life X coef = , (robust) se = , t = Importance of God in your life X coef = , (robust) se = , t = 4.34 Værdier Arbejdsmarkedsdeltagelse Veletableret i literaturen (f.eks., Inglehart og Norris 2003, Guiso m fl 2003). Vi undersøger en kausal kanal: Religiøsitet = ulighed mellem kønnene? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

4 Dagsorden 1 Hypotesen: Hvorfor religiøsitet = ulighed mellem kønnene 2 Empirisk test Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

5 HYPOTESEN Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

6 Hypotese Hypotesen: En konsekvens af religion er en fastholdelse af traditionelle værdier. De store religioner opstod for år siden på et tidspunkt i historien, hvor hierarkier var normen; også hierarkier mellem kønnene (Young 1987, Barnes 1987) Denne norm blev reflekteret i de spirende religioner (f.eks., Groothuis 1997, Grenz 1995, Jewett 1980). Utænkeligt med en kvindelig Messias i jødisk kultur, anno 100 AD. Religiøse skrifter og institutioner (i de store religioner) rummer alle en vis grad af ulighed mellem kønnene (Sharma 1987, King 2005, Guiso et al 2003). Nogle religioner forbedrede kvinders status dengang (f.eks. islamiske arvelove, Brahmanisme, Jesus) Men ikke sammenlignet med sekulære instutioner idag (sløret, Gud er hankøn, kvinden lavet af Adams ribben) Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

7 Hypotese Ideen: Religiøse regler og institutioner er mere persistente end deres sekulære modparter. Som resultat skete modernisering af kønsroller langsommere i religiøse samfund end i sekulære. Er der empirisk belæg for denne hypotese? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

8 EMPIRISK TEST Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

9 Data for kønsroller og religiøsitet World Values Survey og European Values Study Interviews om kulturelle værdier og demografi for individer i 109 lande Værdier: Fem mål for kønsrolle mønstre og seks mål for religiøsitet (Inglehart and Norris, 2013) Bl.a. "Hvor vigtig er Gud i dit liv?" og "Hvor enig er du i udsagnet "Når jobs er knappe har mænd mere ret til et job end kvinder"?" Faktisk udfald: Forskelle blandt mænd og kvinder i arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

10 Analyse Vi estimerer følgende ligning: køns_ulighed idct = β 0 + β 1 religiøsitet idct + λ t + γ d + αx idct + ε idct for individ i, bosiddende i subnational region d i land c, interviewet på tidspunkt t. Kontrol variable: Regions og års FE, alder, alder kvadreret, mand, gift, antal børn, religions type FE, uddannelses type FE, indkomst gruppe FE Resultat: Religiøse individer foretrækker mere ulighed mellem kønnene og kvinderne har lavere arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

11 Kausalitet Ide: Isoler den del af variationen i religiøsitet, der skyldes naturkatastrofer Religious coping teorien: individer har en tendens til at bruge deres religion, når de møder modgang og udforudsigelighed (f.eks., Pargament 2001). Bentzen (2017) bekræfter denne hypotese ved brug af jordskælv. Ide: Anvend risiko for jordskælv som instrument for religiøsitet: Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

12 Identifikations strategi IV strategi 1: Anvend jordskælv risiko som instrument for religiøsitet Udeladelsesrestriktionen: Instrumentet virker ikke hvis det påvirker ulighed mellem kønnene gennem kanaler, der ikke er kontrolleret for Udnytter at effekten er psykologisk kan kontrollere for faktiske nylige jordskælv, kan fjerne regioner, der er direkte ramte Kontrollerer for manuelt arbejde, indkomst Brug også tsunami risiko Hansen test. IV strategi 2: Udnyt data for efterkommere af indvandrere. Udeladelsesrestriktionen: Her fjernes fuldstændig den fysiske effekt. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

13 Opsummering Resultaterne: Religiøsitet ulighed mellem kønnene både værdier for kønsroller og faktisk arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse Forklaringsmodellen: Religion fastholder traditionelle værdier, deriblandt traditionelle kønsroller Årsag: Følgere af religion handler under traditionelle rammer, i form af religiøse skrifter eller institutioner. Medfører: Religiøse samfund var dermed langsommere til at modernisere kønsroller. Et tjek: Hvis denne forklaring er sand, skal det gælde at 1 Modernisering af kønsroller skete langsommere i mere religiøse samfund 2 Religion må have en stærkere effekt i samfund, der initialt var mere ulige (dermed mere ulighed i de religiøse skrifter og institutioner) Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

14 Konklusion Ulighed mellem kønnene og religiøsitet følges ad. Religiøse samfund har mere traditionelle kønsrolle mønstre end sekulære ditto Tendensen er stærkere i samfund, der initialt var mere ulige Samfund, der har sekulariseret mere over det sidste halve århundrede har også moderniseret kønsroller hurtigere. Det ser ud til at effekten er kausal: Religiøsitet mere traditionelle kønsroller. En mulig årsag: Religion fastholder traditionelle værdier i form af religiøse skrifter og institutioner. Implikation: Religion som en forklaring på persistens i indkomstforskelle? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

15 Gender roles in religious scripture Judaism: Woman created from Adams rib, A woman was the property of her father or her husband, could be stoned if not virgin at marriage (Carmody 1987), God is male Christianity: Ditto + Paul s letters ("Women should be veiled in church", "Women should remain silent in churches") Islam: Men are a step above women (Quran, 2:228), men are the protectors of women, because God has given the priority of one over the other and because men provide support for women (4:34), the veil, Allah is male, Hadiths (Smith 1987, Inglehart and Norris 2003) Hinduism: One has to be a couple in order to have Gods - makes women important, but husband was head of the household; Goddesses mainly wives, rarely received offerings, minor importance, beauty, dancing (Rg-Vedas, Brahmanism, Young 1987) Buddhism: Scripture rather equal. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

16 Gender roles in institutions Buddhism: Eight Chief Rules: every nunn should treat every monk as her senior and superior, nuns seremonies should be carried out under the guidance or in the presence of monks samgha, monks could teach nuns, but not the reverse (Barnes 1987) All: Most priests were male = incentives to maintain existing separation of the sexes to stay in power. Why more unequal scripture and institutions in religion? Both emerged in accordance with the surrounding environment Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

17 Resultater: Korrelationer Table 1. OLS of Gender inequality and religiosity (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Dep. var.: Men have more right to a job than women Importance of God 0.291*** 0.105*** 0.111*** 0.108*** 0.084*** 0.073*** 0.060*** (0.040) (0.015) (0.014) (0.012) (0.014) (0.013) (0.015) Observations 368, , , , , , ,172 R-squared Country FE N Y Y Y N N N Year FE N N Y Y Y Y Y Individual controls N N N Y Y Y Y District FE N N N N Y Y Y Education FE N N N N N Y N Denomination FE N N N N N N Y Countries Standard errors clustered at the country level. Importance of God: 0-1 variabel Gennemsnit af afh variabel: 0.48 Standardiserede betaer: korrelationen er halvt så stor som svar-forskellen mellem mænd og kvinder. Tilsvarende: religiøse kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse er lavere. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening

Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi?

Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi? Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi? Økonomisk Institut, Københavns Universitet 16. september 2016 Mig Adjunkt ved Økonomisk Institut = forsker og underviser

Læs mere

FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE

FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE Revised 22 August 2018 - time Finals 36 th FIG RHYTHMIC GYMNASTICS WORLD CHAMPIONSHIPS SOFIA (BUL) 10 16 SEPTEMBER 2018 QUALIFICATIONS Gymnasts Drawing of Lots

Læs mere

Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018

Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Health survey overgang til output approach

Health survey overgang til output approach Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

CPR Landenavn. ISO num3. CPR Myndighedskode. ISO alfa3. ISO alfa2

CPR Landenavn. ISO num3. CPR Myndighedskode. ISO alfa3. ISO alfa2 e og landekoder i. Der anvendes med enkelte undtagelser dansk oversættelse af 3166 short name lower case. Eksempelvis anvendes navnet USA fremfor Amerikas Forenede Stater. e på mere end 20 tegn er forkortet.

Læs mere

Oversigt over lande og landekoder

Oversigt over lande og landekoder Oversigt over lande og landekoder Afghanistan 5404 AF AFG 004 Afrika 5299 XX XXX 999 Albanien 5122 AL ALB 008 Algeriet 5202 DZ DZA 012 Andorra 5124 AD AND 020 Angola 5204 AO AGO 024 Antigua og Barbuda

Læs mere

Oversigt over lande og landekoder

Oversigt over lande og landekoder Oversigt over lande og landekoder Afghanistan 5404 AF AFG 004 Afrika 5299 XX XXX 999 Albanien 5122 AL ALB 008 Algeriet 5202 DZ DZA 012 Andorra 5124 AN AND 020 Angola 5204 AO AGO 024 Antigua og Barbuda

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Reported measles cases and incidence rates by WHO Member States 2013, 2014 as of 20 January 2015

Reported measles cases and incidence rates by WHO Member States 2013, 2014 as of 20 January 2015 Number of by confirmation rate AFR Algeria DZA 49 0 0.00 0.13 0 0.00 0.22 AFR Angola AGO 12300 12035 546 11173 316 59.31 1.31 6558 30.54 1.20 AFR Benin BEN 899 762 418 285 59 7.84 1.41 757 7.33 2.24 AFR

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018 Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug

Læs mere

Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018

Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018 Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i

Læs mere

Hvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion

Hvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion Hvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion Digitalt Vækstpanels vision og målsætninger Indsatser Digitale kompetencer til alle Attraktivt digitalt vækstmiljø

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december

Læs mere

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.

DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009 11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks

Læs mere

Den danske model og den mentale globalisering

Den danske model og den mentale globalisering Den danske model og den mentale globalisering Bestyrelseskonference for højskolernes bestyrelsesmedlemmer Brandbjerg Højskole, 5. februar 2011 Martin Marcussen Professor mso Københavns Universitet Dronningens

Læs mere

Er vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut

Er vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut Er vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut Outline Danmarks digitale position Industry 4.0 implementering i danske SMV er Vi Kommissorium

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den

Læs mere

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

24. februar Konvergensprogram 2009

24. februar Konvergensprogram 2009 4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen

Læs mere

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring

Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5

Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5 DEN GENERELLE SOLOWMODEL (SOLOW-MODELLEN) Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24 september 2004 Chapter 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 20, 2004 Tilbage til lukket økonomi Basal Solowmodel: Ingen

Læs mere

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

XX. En mere heterogen befolkning

XX. En mere heterogen befolkning XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i

Læs mere

Stigende markedsandele for dansk eksport

Stigende markedsandele for dansk eksport Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger

Læs mere

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd

De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Digitalisering en strategisk rejse. Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen

Digitalisering en strategisk rejse. Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen Digitalisering en strategisk rejse Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen Emner : 1. Digitaliseringen i dansk erhvervsliv 2. Erhvervsstyrelsens egen digitale rejse 3. Hvad gør vi for at understøtte

Læs mere

Få kvindelige chefer i Danmark

Få kvindelige chefer i Danmark Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst

Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid

Læs mere

Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien

Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien Indtægterne fra tobaksafgifterne har udgjort en faldende andel af BNP de senere år. Det afspejler blandt andet, at der gennem

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 4 på pressemøde den 17. december 2013 Produktivitet, gns.

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede

Læs mere

Selskabsskat i Danmark

Selskabsskat i Danmark Selskabsskat i Danmark I løbet af de seneste år er selskabsskattesatsen i Danmark blevet mere end halveret fra 5 pct. i 1989 til 22 pct. i dag. Parallelt med satsnedsættelserne er selskabsskattebasen blevet

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Udviklingen i indkomstforskelle

Udviklingen i indkomstforskelle PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

KONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD

KONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD VELFUNGERENDE MARKEDER 24 218 KONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD Offentlige udbud modtager i snit 3,6 tilbud. Der er dog en betydelig andel af udbuddene, der har modtaget ét eller to tilbud. Få tilbud kan

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU

The Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University

Læs mere

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand

Økonomisk analyse Produktivitet og velstand Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017

Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017 d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Oversigt over resuméer

Oversigt over resuméer Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk

Læs mere

DANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016

DANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt DANMARK I VÆKST Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september

Læs mere

Beskæftigelsen i OECDområdet. finansielle krise hvad har vi lært og hvad er udfordringerne? Jørgen Elmeskov, OECD

Beskæftigelsen i OECDområdet. finansielle krise hvad har vi lært og hvad er udfordringerne? Jørgen Elmeskov, OECD Beskæftigelsen i OECDområdet siden den finansielle krise hvad har vi lært og hvad er udfordringerne? Indlæg ved SFI konference 1. december 211 Jørgen Elmeskov, OECD 2 ½ hovedpunkter 1. Effekter af krisen

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Velfærdskommissionen. Sekretariatet

Velfærdskommissionen. Sekretariatet Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (formand), professor, Aarhus Universitet. Stine Bosse, koncernchef, Tryg Vesta Gruppen. Jørgen Elmeskov, deputy director, OECD. Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed

Læs mere

Velstand og produktivitet Maj 2017

Velstand og produktivitet Maj 2017 Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Stor andel af danskerne er i job

Stor andel af danskerne er i job I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.

Det danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske. Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

Basic statistics for experimental medical researchers

Basic statistics for experimental medical researchers Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:

Læs mere

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

Råd til emnevalg ved empiriske BA projekter

Råd til emnevalg ved empiriske BA projekter Råd til emnevalg ved empiriske BA projekter Med fokus på vækst og udvikling Jeanet Sinding Bentzen 2017 Jeanet Sinding Bentzen (2017) Empiriske BA projekter 1 / 13 Hvordan vælger jeg et emne? Basér din

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Erhvervsfremmeakademiet

Erhvervsfremmeakademiet Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi

Læs mere

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode

Oversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING. Plantronics DA45 TM D261N TM

BRUGERVEJLEDNING. Plantronics DA45 TM D261N TM BRUGERVEJLEDNING Plantronics DA45 TM D261N TM Stereo/da45 bundle D261n-usb Stereo 0 0 0 VELKOMMEN Velkommen til Plantronics familie af headsetprodukter. Plantronics tilbyder en lang række produkter - fra

Læs mere