Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden
|
|
- Pernille Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Adams ribben og kvinders rettigheder: Religiøsitet og kønsroller på tværs af kloden Jeanet Sinding Bentzen og Hans-Joachim Voth Københavns Universitet og Zurich Universitet Nationaløkonomisk Forening
2 Motivation Der er fortsat stor ulighed mellem kønnene globalt. 43% af verdens befolkning mener at mænd har mere ret til et job end kvinder. Stor variation: Fra 2% i Sverige og Danmark til 96% i Ægypten. Ligeledes varierer kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse som andel af mænds i samme lande fra 95% til 17%. Noget afholder kønsrollemønstre fra at udlignes i nogle lande. Hvad? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
3 Motivation Religion påvirker individers handlemuligheds område. Stærk korrelation mellem ulighed mellem kønnene og religiøsitet på tværs af lande idag: Men more right to a job than a woman X CHN SVK KOR IRQ TUN MEX TTO MDAARM ROU GHA JPN GBR IRNAUT UZB GEO MLI KAZ CHL CZEURY DNK IND JOR AUS BGR MAR BLR BFAHUNUKR FIN VEN LTU AZE ZAFITA EST VNM CAN DEU RUS DZA TWN NOR LVA BEL MKD RWAPAK PRT GRC ISL POL LBY ARG ALBCHE USA ZMB BGD UGA IDN IRL LUX YEM NZL FRA SAU TUR HRV DOM CYP BRA ZWE SWE SVN GTM ECU LBN NLD THA KGZESP BIH SGP PER AND BHR EGY TZA ETH MYS NGA COL PHL QAT MLT Labour force gender gap X CHN CZE VNM NZL BFA SLV IND IRQ YEMETH IRN ZMB KOR ESP MEX CHL PHL JOR TUR ZAF MLI JPNLD EST FRA DEU SVN LUX BEL NOR HUNCHE ARG PER PRT ITA ARM IRL GRC COL DNK GBR RWA AUTUZB HRV UGA URY SWE TWN ALB SVK AUS BGRRUS BLR SAU SGP LVAUKR FIN TTOVEN ZWE ISL ROU ECU NGA BRA GEO CYPPOL GTM USA CAN MKD LTU MDA KAZ AND TZA THA DOM LBN GHA IDN MYS LBY BIH DZA TUN ISR KGZ AZE BHRMAR EGY PAK BGD MLT QAT Importance of God in your life X coef = , (robust) se = , t = Importance of God in your life X coef = , (robust) se = , t = 4.34 Værdier Arbejdsmarkedsdeltagelse Veletableret i literaturen (f.eks., Inglehart og Norris 2003, Guiso m fl 2003). Vi undersøger en kausal kanal: Religiøsitet = ulighed mellem kønnene? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
4 Dagsorden 1 Hypotesen: Hvorfor religiøsitet = ulighed mellem kønnene 2 Empirisk test Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
5 HYPOTESEN Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
6 Hypotese Hypotesen: En konsekvens af religion er en fastholdelse af traditionelle værdier. De store religioner opstod for år siden på et tidspunkt i historien, hvor hierarkier var normen; også hierarkier mellem kønnene (Young 1987, Barnes 1987) Denne norm blev reflekteret i de spirende religioner (f.eks., Groothuis 1997, Grenz 1995, Jewett 1980). Utænkeligt med en kvindelig Messias i jødisk kultur, anno 100 AD. Religiøse skrifter og institutioner (i de store religioner) rummer alle en vis grad af ulighed mellem kønnene (Sharma 1987, King 2005, Guiso et al 2003). Nogle religioner forbedrede kvinders status dengang (f.eks. islamiske arvelove, Brahmanisme, Jesus) Men ikke sammenlignet med sekulære instutioner idag (sløret, Gud er hankøn, kvinden lavet af Adams ribben) Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
7 Hypotese Ideen: Religiøse regler og institutioner er mere persistente end deres sekulære modparter. Som resultat skete modernisering af kønsroller langsommere i religiøse samfund end i sekulære. Er der empirisk belæg for denne hypotese? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
8 EMPIRISK TEST Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
9 Data for kønsroller og religiøsitet World Values Survey og European Values Study Interviews om kulturelle værdier og demografi for individer i 109 lande Værdier: Fem mål for kønsrolle mønstre og seks mål for religiøsitet (Inglehart and Norris, 2013) Bl.a. "Hvor vigtig er Gud i dit liv?" og "Hvor enig er du i udsagnet "Når jobs er knappe har mænd mere ret til et job end kvinder"?" Faktisk udfald: Forskelle blandt mænd og kvinder i arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
10 Analyse Vi estimerer følgende ligning: køns_ulighed idct = β 0 + β 1 religiøsitet idct + λ t + γ d + αx idct + ε idct for individ i, bosiddende i subnational region d i land c, interviewet på tidspunkt t. Kontrol variable: Regions og års FE, alder, alder kvadreret, mand, gift, antal børn, religions type FE, uddannelses type FE, indkomst gruppe FE Resultat: Religiøse individer foretrækker mere ulighed mellem kønnene og kvinderne har lavere arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
11 Kausalitet Ide: Isoler den del af variationen i religiøsitet, der skyldes naturkatastrofer Religious coping teorien: individer har en tendens til at bruge deres religion, når de møder modgang og udforudsigelighed (f.eks., Pargament 2001). Bentzen (2017) bekræfter denne hypotese ved brug af jordskælv. Ide: Anvend risiko for jordskælv som instrument for religiøsitet: Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
12 Identifikations strategi IV strategi 1: Anvend jordskælv risiko som instrument for religiøsitet Udeladelsesrestriktionen: Instrumentet virker ikke hvis det påvirker ulighed mellem kønnene gennem kanaler, der ikke er kontrolleret for Udnytter at effekten er psykologisk kan kontrollere for faktiske nylige jordskælv, kan fjerne regioner, der er direkte ramte Kontrollerer for manuelt arbejde, indkomst Brug også tsunami risiko Hansen test. IV strategi 2: Udnyt data for efterkommere af indvandrere. Udeladelsesrestriktionen: Her fjernes fuldstændig den fysiske effekt. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
13 Opsummering Resultaterne: Religiøsitet ulighed mellem kønnene både værdier for kønsroller og faktisk arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse Forklaringsmodellen: Religion fastholder traditionelle værdier, deriblandt traditionelle kønsroller Årsag: Følgere af religion handler under traditionelle rammer, i form af religiøse skrifter eller institutioner. Medfører: Religiøse samfund var dermed langsommere til at modernisere kønsroller. Et tjek: Hvis denne forklaring er sand, skal det gælde at 1 Modernisering af kønsroller skete langsommere i mere religiøse samfund 2 Religion må have en stærkere effekt i samfund, der initialt var mere ulige (dermed mere ulighed i de religiøse skrifter og institutioner) Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
14 Konklusion Ulighed mellem kønnene og religiøsitet følges ad. Religiøse samfund har mere traditionelle kønsrolle mønstre end sekulære ditto Tendensen er stærkere i samfund, der initialt var mere ulige Samfund, der har sekulariseret mere over det sidste halve århundrede har også moderniseret kønsroller hurtigere. Det ser ud til at effekten er kausal: Religiøsitet mere traditionelle kønsroller. En mulig årsag: Religion fastholder traditionelle værdier i form af religiøse skrifter og institutioner. Implikation: Religion som en forklaring på persistens i indkomstforskelle? Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
15 Gender roles in religious scripture Judaism: Woman created from Adams rib, A woman was the property of her father or her husband, could be stoned if not virgin at marriage (Carmody 1987), God is male Christianity: Ditto + Paul s letters ("Women should be veiled in church", "Women should remain silent in churches") Islam: Men are a step above women (Quran, 2:228), men are the protectors of women, because God has given the priority of one over the other and because men provide support for women (4:34), the veil, Allah is male, Hadiths (Smith 1987, Inglehart and Norris 2003) Hinduism: One has to be a couple in order to have Gods - makes women important, but husband was head of the household; Goddesses mainly wives, rarely received offerings, minor importance, beauty, dancing (Rg-Vedas, Brahmanism, Young 1987) Buddhism: Scripture rather equal. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
16 Gender roles in institutions Buddhism: Eight Chief Rules: every nunn should treat every monk as her senior and superior, nuns seremonies should be carried out under the guidance or in the presence of monks samgha, monks could teach nuns, but not the reverse (Barnes 1987) All: Most priests were male = incentives to maintain existing separation of the sexes to stay in power. Why more unequal scripture and institutions in religion? Both emerged in accordance with the surrounding environment Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
17 Resultater: Korrelationer Table 1. OLS of Gender inequality and religiosity (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) Dep. var.: Men have more right to a job than women Importance of God 0.291*** 0.105*** 0.111*** 0.108*** 0.084*** 0.073*** 0.060*** (0.040) (0.015) (0.014) (0.012) (0.014) (0.013) (0.015) Observations 368, , , , , , ,172 R-squared Country FE N Y Y Y N N N Year FE N N Y Y Y Y Y Individual controls N N N Y Y Y Y District FE N N N N Y Y Y Education FE N N N N N Y N Denomination FE N N N N N N Y Countries Standard errors clustered at the country level. Importance of God: 0-1 variabel Gennemsnit af afh variabel: 0.48 Standardiserede betaer: korrelationen er halvt så stor som svar-forskellen mellem mænd og kvinder. Tilsvarende: religiøse kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse er lavere. Bentzen og Voth (Københavns Universitet og Zurich Universitet) Adams ribben Nationaløkonomisk Forening
Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi?
Hvorfor er nogle lande mere religiøse end andre og hvad betyder det for deres økonomi? Økonomisk Institut, Københavns Universitet 16. september 2016 Mig Adjunkt ved Økonomisk Institut = forsker og underviser
Læs mereFÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE
FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE Revised 22 August 2018 - time Finals 36 th FIG RHYTHMIC GYMNASTICS WORLD CHAMPIONSHIPS SOFIA (BUL) 10 16 SEPTEMBER 2018 QUALIFICATIONS Gymnasts Drawing of Lots
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereDet højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt
Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereHealth survey overgang til output approach
Health survey overgang til output approach Kontaktudvalg om Prisindeks PPP, København april 2013 Baggrund Inden for rammerne af ECP programmet beregnes PPP for hospitalsvæsen ved anvendelse af input-metoden.
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereCPR Landenavn. ISO num3. CPR Myndighedskode. ISO alfa3. ISO alfa2
e og landekoder i. Der anvendes med enkelte undtagelser dansk oversættelse af 3166 short name lower case. Eksempelvis anvendes navnet USA fremfor Amerikas Forenede Stater. e på mere end 20 tegn er forkortet.
Læs mereOversigt over lande og landekoder
Oversigt over lande og landekoder Afghanistan 5404 AF AFG 004 Afrika 5299 XX XXX 999 Albanien 5122 AL ALB 008 Algeriet 5202 DZ DZA 012 Andorra 5124 AD AND 020 Angola 5204 AO AGO 024 Antigua og Barbuda
Læs mereOversigt over lande og landekoder
Oversigt over lande og landekoder Afghanistan 5404 AF AFG 004 Afrika 5299 XX XXX 999 Albanien 5122 AL ALB 008 Algeriet 5202 DZ DZA 012 Andorra 5124 AN AND 020 Angola 5204 AO AGO 024 Antigua og Barbuda
Læs mere13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010
13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen
Læs mereReported measles cases and incidence rates by WHO Member States 2013, 2014 as of 20 January 2015
Number of by confirmation rate AFR Algeria DZA 49 0 0.00 0.13 0 0.00 0.22 AFR Angola AGO 12300 12035 546 11173 316 59.31 1.31 6558 30.54 1.20 AFR Benin BEN 899 762 418 285 59 7.84 1.41 757 7.33 2.24 AFR
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereDanmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018
Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug
Læs mereIndvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser. Februar 2018
Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser Februar 218 Introduktion Finansministeriet har opdateret sidste års analyse om indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i
Læs mereHvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion
Hvordan skaber vi et attraktivt, digitalt vækstmiljø? Anne-Lise Høg Lejre, direktør, Produktion Digitalt Vækstpanels vision og målsætninger Indsatser Digitale kompetencer til alle Attraktivt digitalt vækstmiljø
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK GLOBALE VÆRDIKÆDER BETYDNING FOR DANSK EKSPORT OG BESKÆFTIGELSE Karoline Garm Nissen, Lidt baggrund Publikationer fra Nationalbanken Global Value Chains, Working Paper No. 102, december
Læs mereDØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning.
VERSION: d. 28.09.2015 Jesper Gregers Linaa (DØRS) DØR s, regeringens og OECD s mellemfristede fremskrivninger. En sammenligning. Dette notat sammenligner den mellemfristede 2025-fremskrivning i Dansk
Læs mere12. april Reformpakken 2020
12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14
Læs mere11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009
11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks
Læs mereDen danske model og den mentale globalisering
Den danske model og den mentale globalisering Bestyrelseskonference for højskolernes bestyrelsesmedlemmer Brandbjerg Højskole, 5. februar 2011 Martin Marcussen Professor mso Københavns Universitet Dronningens
Læs mereEr vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut
Er vi gode nok i Danmark hvad skal der til? Anne-Lise Høg Lejre, Direktør for Produktion, Teknologisk Institut Outline Danmarks digitale position Industry 4.0 implementering i danske SMV er Vi Kommissorium
Læs mereMøde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009
N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,
Læs mereVi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen
Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den
Læs mereProduktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa
Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den
Læs mereEU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser
EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig
Læs mere24. februar Konvergensprogram 2009
4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen
Læs mereERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025
ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025 Erhvervskonference i Thisted 21. november 2016 Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 DANMARK ER UDFORDRET
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning 5 24. september 2004 Chapter 5
DEN GENERELLE SOLOWMODEL (SOLOW-MODELLEN) Slides til Makro 2, Forelæsning 5 24 september 2004 Chapter 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen September 20, 2004 Tilbage til lukket økonomi Basal Solowmodel: Ingen
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereSkatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016
Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december
Læs mereØkonomisk Redegørelse Maj 2012
Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko
Læs mereXX. En mere heterogen befolkning
XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i
Læs mereStigende markedsandele for dansk eksport
Stigende markedsandele for dansk eksport Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, dvs. løn korrigeret for produktivitet og valutakurs. Denne analyse kigger
Læs mereDe vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften. Lars Nørby Johansen. Formand for Danmarks Vækstråd
De vigtigste udfordringer for fremtidens infrastruktur fem skud fra hoften Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd Statuskonference for de strategiske analyser d. 12. april 2010 Udfordringer
Læs mereUdenlandske erfaringer fælles udfordringer?
Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark
Læs mereDigitalisering en strategisk rejse. Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen
Digitalisering en strategisk rejse Betina Hagerup direktør, Erhvervsstyrelsen Emner : 1. Digitaliseringen i dansk erhvervsliv 2. Erhvervsstyrelsens egen digitale rejse 3. Hvad gør vi for at understøtte
Læs mereFå kvindelige chefer i Danmark
Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mere4. Erhvervsinvesteringer
4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereØkonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst Torben M. Andersen Produktivitet og vækst Levestandard og vækst Indkomst pr indbygger = flid x dygtighed Flid = gns. arbejdstid
Læs mereModerate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien
Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien Indtægterne fra tobaksafgifterne har udgjort en faldende andel af BNP de senere år. Det afspejler blandt andet, at der gennem
Læs merePeter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 4 på pressemøde den 17. december 2013 Produktivitet, gns.
Læs mereKonkurrence, forbrugerforhold og regulering
14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre
Læs mere5. Vækst og udvikling i hele Danmark
5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring
Læs mereFærre danskere er på offentlig forsørgelse
Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,
Læs mereProduktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard
Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede
Læs mereSelskabsskat i Danmark
Selskabsskat i Danmark I løbet af de seneste år er selskabsskattesatsen i Danmark blevet mere end halveret fra 5 pct. i 1989 til 22 pct. i dag. Parallelt med satsnedsættelserne er selskabsskattebasen blevet
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereUdviklingen i indkomstforskelle
PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE
ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt
Læs mereGrækenland kan ikke spare sig ud af krisen
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereFaktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt
oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til
Læs mereHVAD SKAL DANMARK LEVE AF?
HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Læs mereKONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD
VELFUNGERENDE MARKEDER 24 218 KONKURRENCEN OM DANSKE EU-UDBUD Offentlige udbud modtager i snit 3,6 tilbud. Der er dog en betydelig andel af udbuddene, der har modtaget ét eller to tilbud. Få tilbud kan
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereThe Urban Turn i en dansk kontekst. Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU
The Urban Turn i en dansk kontekst Høgni Kalsø Hansen Institut for geografi & geologi, KU hh@geo.ku.dk Hansen, H.K & Winther, L. (2012) The Urban Turn Cities, talent and knowledge in Denmark Aarhus University
Læs mereØkonomisk analyse Produktivitet og velstand
Økonomisk analyse Produktivitet og velstand april 215 KRAGHINVEST.DK Indholdsfortegnelse 1 Produktivitet og velstand... 1 1.1 Forskellige produktivitetsmål... 1 1.2 Sammenhæng mellem produktivitet og velstand...
Læs mereDanmark er mester i at få folk i job
Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.
Læs mereAnalyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier
Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken
Læs mereProduktivitetsproblemet i den danske servicesektor
Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De
Læs mereHusstande og familier
Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med
Læs mereProduktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet 2017
d... Produktivitetsudviklingen Baggrundsnotat til kapitel II i Produktivitet Notatet indeholder supplerende materiale til kapitel II Produktivitetsudviklingen i rapporten Produktivitet. Indhold International
Læs mereHusstande og familier. Households and families
Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereDANMARK I VÆKST. Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring. Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september 2016
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt DANMARK I VÆKST Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalgs høring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark? 7. september
Læs mereBeskæftigelsen i OECDområdet. finansielle krise hvad har vi lært og hvad er udfordringerne? Jørgen Elmeskov, OECD
Beskæftigelsen i OECDområdet siden den finansielle krise hvad har vi lært og hvad er udfordringerne? Indlæg ved SFI konference 1. december 211 Jørgen Elmeskov, OECD 2 ½ hovedpunkter 1. Effekter af krisen
Læs mereMarkant færre overførselsmodtagere
Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,
Læs mereFinansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt
Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter
Læs mereVelfærdskommissionen. Sekretariatet
Velfærdskommissionen Torben M. Andersen (formand), professor, Aarhus Universitet. Stine Bosse, koncernchef, Tryg Vesta Gruppen. Jørgen Elmeskov, deputy director, OECD. Bente Hyldahl Fogh, direktør, Praktiserende
Læs mere2. Marts Konvergensprogram, 2009
. Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab
Læs mereVelfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet
Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed
Læs mereVelstand og produktivitet Maj 2017
Velstand og produktivitet Maj 7 Siden 97 erne er danskernes velstand vokset betydeligt, og danskernes levestandard er i dag næsten dobbelt så høj som for år siden. Udviklingen har betydet, at Danmark i
Læs mereKvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.
Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner
Læs mereHøj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010
. oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede
Læs mereI denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:
BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en
Læs mereStor andel af danskerne er i job
I Danmark går næsten tre ud af fire voksne danskere på arbejde. Det er en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i Europa, og før krisen lå vi med en beskæftigelsesgrad på 78 pct., faktisk på en 1. plads
Læs mereDet danske arbejdsmarked er. er sundere end det tyske.
Det danske arbejdsmarked er sundere end det tyske Arbejdsmarkedsreformer og produktivitetsanbefalinger har fyldt meget de senere år, og rundt om hjørnet venter en reform af beskæftigelsesområdet. I Tyskland
Læs mereBefolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4
Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den
Læs mereDanmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012
Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mere5 millioner europæere har opgivet håbet om et job
millioner europæere har opgivet håbet om et job Arbejdsløsheden i EU er fortsat meget høj, og samtidig er ca. halvdelen af de arbejdsløse i EU fanget i langtidsledighed og har været uden arbejde i et år
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereRåd til emnevalg ved empiriske BA projekter
Råd til emnevalg ved empiriske BA projekter Med fokus på vækst og udvikling Jeanet Sinding Bentzen 2017 Jeanet Sinding Bentzen (2017) Empiriske BA projekter 1 / 13 Hvordan vælger jeg et emne? Basér din
Læs mereDansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006
Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,
Læs mereDen aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene
Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt
Læs mereErhvervsfremmeakademiet
Erhvervsfremmeakademiet Mandag d. 26. april 2010 Sigmund Lubanski Økonomi- og Erhvervsministeriet Erhvervsfremmeakademiet 3 overordnede udviklingstræk: Behov for at genskabe balancen i den offentlige økonomi
Læs mereOversigt. 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt. 2 Korrelation. 3 Regressionsanalyse (kap 11) 4 Mindste kvadraters metode
Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 11: Kapitel 11: Regressionsanalyse Oversigt 1 Gennemgående eksempel: Højde og vægt 2 Korrelation 3 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse
Læs mereBRUGERVEJLEDNING. Plantronics DA45 TM D261N TM
BRUGERVEJLEDNING Plantronics DA45 TM D261N TM Stereo/da45 bundle D261n-usb Stereo 0 0 0 VELKOMMEN Velkommen til Plantronics familie af headsetprodukter. Plantronics tilbyder en lang række produkter - fra
Læs mere