Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Holstebro Kommune Marts 2010

Transkript

1 Del 1: Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Holstebro Kommune Marts 2010

2 VVM Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket i Holstebro Kommune Forfatter: Dong Energy i samarbejde med Miljøcenter Århus Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Århus i samarbejde med Dong Energy Forsidefoto: Måbjergværket Udgivet marts 2010 af Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon post@aar.mim.dk Kun Internetudgave ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Offentlig fremlæggelse...4 Klagevejledning...4 Indledning...5 Baggrund og formål...5 Forholdet til anden planlægning...7 Varmeforsyningsloven...7 VVM...7 Natura Kystnærhedszonen...8 Holstebro Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 3 til Holstebro Kommuneplan Rammeområde 02.E.01 Erhvervsområde...9 Miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer...10 Sundhed...11 Overvågning

4 Offentlig fremlæggelse Miljøcenter Århus offentliggør hermed: Kommuneplantillæg med miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, VVM redegørelse Miljøgodken delse Da anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding er opført på bilag 3 til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal kommuneplantillæg nr. 3 som udgangspunkt miljøvurderes, selv om planen i øvrigt ikke skønnes at få væsentlig indvirkning på miljøet eller bryder med kommuneplanens eksisterende rammer for lokalplanlægning. VVM-redegørelsen indeholder først et ikke-teknisk resumé. Herefter beskrives alternativerne til det ansøgte projekt og 0-alternativet. Dernæst bliver miljøkonsekvenserne beskrevet og vurderet. Til sidst gives en beskrivelse af, hvilke foranstaltninger der påtænkes etableret for at mindske miljøbelastningerne. Tillægget med bilag har været i offentlig høring i 8 uger. Miljøcenter Århus har modtaget én indsigelse omkring det udsendte materiale. Miljøcentret har udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der indeholder en vurdering af indsigelsen og et udkast til afgørelse med begrundelse for afgørelsen. Den sammenfattende redegørelse har været i høring i Holstebro Kommune. Holstebro Kommune har meddelt, at kommunen ikke har bemærkninger til udkastet til sammenfattende redegørelse eller indvendinger imod miljøcentrets påtænkte udstedelse af kommuneplantillægget. På den baggrund har Miljøcenter Århus afgjort, at det endelige kommuneplantillæg med VVM-redegørelse kan udstedes sammen med miljøgodkendelse af, at farligt affald kan forbrændes på Måbjergværket. Klagevejledning Kommuneplantillægget kan påklages til Naturklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, jf. planlovens 58 og 59. Kommuneplantillægget kan kun påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Den offentlige bekendtgørelse vil finde sted den 29. marts

5 Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen dvs. den 26. april Klager skal sendes direkte til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV eller som e-post til nkn@nkn.dk. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelse af klagen sende en opkrævning til klageren på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke begynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold. Vejledning om klageregler og gebyrordning kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside Miljøcentrets afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelsen. Indledning Baggrund og formål Dong Energy A/S, Måbjergværket, forbrænder husholdningsaffald, diverse andre typer af affald og spildevandsslam i 2 affaldsfyrede ovne. I værkets biomassekedel fyres med halm, flis og andre biobrændsler. Naturgas anvendes som støttebrændsel. Værket dækker hovedparten af varmebehovet i Holstebro og Struer kommuner. Med udstedelsen af dette kommuneplantillæg meddeles samtidigt miljøgodkendelse til forbrænding af farligt affald. Måbjergværket er endvidere godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven ved miljøgodkendelse fra 3. november 2005 og vilkårsændring af 6. november I afgørelserne reguleres blandt andet værkets indretning og dets påvirkning af omgivelserne. DONG Energy A/S ønsker godkendelse til at forbrænde mindre mængder af udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald, på den del af anlægget, som i forvejen er godkendt til forbrænding af affald. Der er søgt om mulighed for at forbrænde følgende affaldstyper: Affaldstype Borespåner fra olie- og gasboringer og geotermiboringer Ethanolopløsning Kreosotholdigt træ Brugt aktivt kul fra røggasrensning m.v. Malingsrester Emballageaffald med små rester af farligt affald Olierester og olieholdige produkter Tunge destillationsrester Forventet årlig mængde tons tons tons tons tons tons tons tons 5

6 Trykfarver og fotokemikalier Opløsningsmidler Brændbare dele af shredderfraktion fra mekanisk behandling af skrottede biler tons tons tons Dog må der maksimalt medforbrændes tons farligt affald pr. år. Der er ikke tale om håndtering af farligt affald, som det for eksempel foregår på modtagestationer, men kun transport af affaldet i containere og lignende direkte frem til affaldssiloen, så der ikke vil være behov for egentligt oplag på værket. Der kan dog for en enkelt type affald, de såkaldte borespåner, kunne forekomme et kortvarigt behov for mellemlagring i få containere. Der forudsættes ikke fysiske ændringer af værket som følge af ændringen, da forbrænding af de nye affaldstyper kan foregå på det eksisterende anlæg uden væsentlige tekniske eller bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Beskrivelse af projektet Måbjergværket er en del af DONG Energy A/S, og er et multibrændselsfyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en halm-/flislinje. På værkets to affaldslinjer forbrændes der i dag erhvervs- og husholdningsaffald, spildevandsslam og naturgas, mens halm, flis og andre biobrændsler forbrændes på halm-/flislinjen. I supplement til ovenstående ønsker DONG Energy at kunne modtage, håndtere og forbrænde udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald. Forbrændingen vil alene foregå på den del af anlægget, der i dag er godkendt til forbrænding af affald. Der er ikke tale om modtagelse og håndtering, som det sker på f.eks. modtagestationer, men alene de få og simple aktiviteter der skal til for at få affaldet frem til Måbjergværkets eksisterende affaldsovne. Måbjergværket har udført forsøg med forbrænding af boremudder indeholdende olie, som er en affaldsfraktion der er klassificeret som farligt affald. For øvrige fraktioner af farligt affald, hvor der ikke er foretaget konkrete forsøg med indfyring på Måbjergværket, er der foretaget en vurdering af de forventede miljøpåvirkninger ud fra konkrete erfaringer om affaldsforbrænding på Måbjergværket suppleret med undersøgelser af indhold og sammensætning i de nye affaldsfraktioner og andres erfaring med forbrænding af affaldstypen. På baggrund af de konkrete forsøg og undersøgelser vurderes det, at det vil være muligt at tilrettelægge forbrændingen, så der ikke vil være problemer med overholdelse af miljøkrav, når der fremover også forbrændes udvalgte typer farligt affald. I Måbjergværkets miljøgodkendelse er der allerede i dag myndighedskrav for 6

7 luftkvalitet, støv, lugt og støj i omgivelserne og for spildevand er der krav om maksimalt indhold af diverse indholdsstoffer. Forholdet til anden planlægning Varmeforsyningsloven Holstebro Kommune har meddelt, at afbrændingen af farligt affald ikke betragtes som en ændring af energiformen. Derfor skal der ikke udarbejdes projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Kommunen har vurderet, at projektet kan rummes indenfor de tons affald, som Måbjergværket har tilladelse til at afbrænde. Der vil ikke ske en fortrængning af andre brændselstyper. Endvidere fremgår det, at der ikke foretages tekniske eller bygningsmæssige ændringer. VVM Miljøcenter Århus har afgjort, at den ønskede udvidelse af de affaldstyper, virksomheden må forbrænde, er omfattet af VVM-pligt, da anlæg til bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering er omfattet VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 9, som anlægget hidtil ikke har været omfattet af. Projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres, før der er udarbejdet retningslinjer for dem i kommuneplanen. Af planlovens 11 g fremgår, at såfremt et projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det planmyndigheden at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Forbrænding af farligt affald kræver desuden en miljøgodkendelse i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. På den baggrund har Miljøcenter Århus i den konkrete sag overtaget kommunalbestyrelsens VVMmæssige opgave og beføjelser vedrørende projektet, fordi godkendelseskompetencen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 40 er henlagt til miljøcentret. På denne baggrund er det Miljøcenter Århus, der som planmyndighed udarbejder og udsteder nærværende kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Miljøcenter Århus har gennemgået VVM-redegørelsen og finder, at den udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, om projektet påvirker miljøet væsentligt. 7

8 Det er miljøcenterets vurdering, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger ved projektet, at det ikke bør gennemføres. Der er derfor udstedt kommuneplantillæg og meddelt tillæg til miljøgodkendelse, der giver mulighed for, at der på affaldsforbrændingsanlægget Måbjergværket kan ske forbrænding af farligt affald. I overensstemmelse med virksomhedens aktuelle miljøgodkendelse kan der forbrændes dagrenovation og dagrenovationslignende affald. I tillægget til miljøgodkendelsen fastlægges, hvilke typer farligt affald, og hvilke mængder virksomheden må modtage og forbrænde, samt hvilke kontrolforanstaltninger virksomheden skal foretage og rapportere til godkendelsesmyndigheden. Projektet er omfattet af både VVM-bekendtgørelsen og af godkendelsesbekendtgørelsen i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området. Kommuneplantillægget er desuden ledsaget af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommuneplantillægget og en sammenfattende redegørelse kan ses på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: / Natura 2000 Nærmeste NATURA 2000 område ligger ca. 10 km fra Måbjergværket. Virksomhedens fysiske anlæg ændres ikke som følge af afbrændingen af farligt affald. Evt. fysiske ændringer af anlægget af andre årsager vil være reguleret af den gældende lokalplan nr Miljøgodkendelsen af den ændrede aktivitet i virksomheden åbner ikke mulighed for at ændre eller forhøje virksomhedens emissionsgrænser. På denne baggrund vurderes det, at den ændring af virksomheden, som muliggøres gennem kommuneplantillægget, generelt ikke kan påvirke integritet eller udpegningsgrundlag for NATURA 2000 områder. Kystnærhedszonen Området ligger uden for kystnærhedszonen. Holstebro Kommuneplan

9 Måbjergværket er beliggende i rammeområde 02.E.01, for hvilket der er fastlagt retningslinjer for Måbjerg Biogasanlæg samt rammebestemmelser, som regulerer bebyggelsens anvendelse og omfang indenfor hele rammeområdet. Nærværende kommuneplantillæg ændrer ikke ved de eksisterende retningslinjer eller rammer for lokalplanlægning for rammeområde 02.E.01, men tilføjer en retningslinje for anvendelsen af Måbjergværkets anlæg til affaldsforbrænding, herunder til forbrænding af farligt affald. Kommuneplantillæggets nye retningslinje giver virksomheden mulighed for at kunne opnå tilladelse efter bekendtgørelse nr af 6. december 2006, 9 til forbrænding af farligt affald på nærmere vilkår. Tilladelsen meddeles af Miljøcenter Århus. Udstedelsen af kommuneplantillægget sker i henhold til reglerne for VVM-pligtige anlæg i lov nr af 20. oktober 2008 om planlægnings 11g, h samt 11 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Lokalplan nr. 249 Måbjergværket er placeret i et område, der er omfattet af Lokalplan nr. 249 for et område nord for Energivej, Holstebro Måbjerg. Området er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav som følge af støj- og luftforurening i form af kraftvarmeværk med tilhørende halm- og flislagre, affaldssilo, skorsten, administrationsbygning og lignende bygningsanlæg. Den ønskede ændring i typen af affald, som kan forbrændes på Måbjergværket er ikke i strid med den gældende lokalplan. Typen og mængden af affald, der kan forbrændes på Måbjergværket samt værkets drift og emissionsgrænser, reguleres i virksomhedens miljøgodkendelse. Forslag til tillæg nr. 3 til Holstebro Kommuneplan 2009 Rammeområde 02.E.01 Erhvervsområde Med udstedelsen af kommuneplantillæg nr. 3 til Holstebro Kommuneplan 2009 tilføjes følgende retningslinje for Måbjergværket, som er beliggende i kommuneplanens rammeområde 02.E.01: A) Kommuneplantillægget m uliggør in dustri med sæ rlige beliggenhedskrav he runder VVM-pli gtige a nlæg i henhold til planlovens 11g. 9

10 Miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Planlovens VVM-regler er affødt af et EU direktiv fra 1985, der vedrører miljøvurdering af konkrete projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne trådte i kraft efter en ændring af lov om planlægning i Herudover findes der et andet EU-direktiv om miljøvurdering af planer og programmer fra 2001, der trådte i kraft i 2004 ved vedtagelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). Miljøvurderingsloven vedrører planer og programmer, hvorimod VVM-processen vedrører konkrete anlægsprojekter. I henhold til miljøvurderingsloven kan der være tale om, at det kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med et VVM-pligtigt anlæg, i sig selv som en plan, skal underkastes en særlig miljøvurdering, der følger lidt andre procedureregler end VVMprocessen. Det vil være tilfældet, hvis kommuneplantillægget ændrer noget i den eksisterende kommuneplan, som kan siges at åbne op for en påvirkning af miljøet. Det kan f.eks. være, hvis kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen ændres, således at nye typer af bygninger, 10

11 anlæg, aktiviteter eller virksomheder kan placeres på steder, hvor de ikke kunne etableres i henhold til de tidligere gældende rammer. Dette kommuneplantillæg ændrer ikke på rammerne for lokalplanlægningen eller kommunens planlægning i øvrigt. Kommuneplantillægget er alene udarbejdet på grundlag af VVMredegørelsen. Den vurdering af indvirkningen på miljøet, der fremgår af VVM-redegørelsen er derfor ikke blot dækkende for projektets, men også for planens miljøkonsekvenser. VVM-redegørelsen er ligeledes i høj grad dækkende for de krav til miljørapport, der er fastlagt i miljøvurderingslovens bilag 1. Der er dog nogle særlige krav til indholdet i en miljørapport i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer: Miljørapporten skal forholde sig til planen eller programmets evt. indvirkning på menneskers sundhed, hvilket ikke nødvendigvis kræves af en VVM-redegørelse. Desuden skal der udarbejdes et særskilt program for, hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Som et led i miljøvurderingen er der herunder redegjort for emnerne sundhed og overvågning, og der henvises i øvrigt til det ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelsen. Sundhed Vurderingen af forholdet til menneskers sundhed er et krav til en miljøvurdering af planer og programmer, som ikke kræves særskilt behandlet i en VVM-redegørelse. I forhold til de aktuelle ønsker om at kunne forbrænde mindre mængder farligt affald på Måbjergværket, ville en påvirkning af menneskers sundhed hovedsagelig stamme fra eventuelle emissioner fra forbrændingen. Emissionskonsekvenserne er imidlertid særlig grundigt belyst i VVM-redegørelsen for forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. I forhold til miljøpåvirkninger af omgivelserne vil forbrænding af de nye affaldsfraktioner blive tilrettelagt og foretaget således, at de vilkår i Måbjergværkets miljøgodkendelse, der regulerer luft, støv, lugt og støj i omgivelserne, også i fremtiden vil være overholdt. Måbjergværket udleder desuden spildevand til kloak. Holstebro Kommune regulerer denne udledning gennem Måbjergværkets tilslutningstilladelse til offentlig kloak. Indretning og drift tilrettelægges så eksisterende krav og eventuelle fremtidige krav i tilslutningstilladelsen overholdes. Overvågning Overvågning er et krav i forbindelse med miljøvurdering af planer og programmer. På dette område er VVM-redegørelsen for forbrænding af farligt affald på Måbjergværket imidlertid fyldestgørende, 11

12 idet Miljøcenter Århus har fastlagt følgende overvågningsprincipper, som i henhold til miljøvurderingsloven er en forudsætning for udstedelsen af kommuneplantillægget. Disse principper vil også indgå i virksomhedens tillæg til miljøgodkendelse: Virksomheden kontrollerer de modtagne typer og mængder af farligt affald. Virksomheden fører løbende kontrol med de luftformige emissioner, jævnfør miljøgodkendelsens vilkår. Virksomheden indberetter den foretagne kontrol til Miljøcenter Århus. 12

13 Sammenfattende redegørelse forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens 9, stk. 2, og omhandler: Kommuneplantillæg nr. 3 til Holstebro Kommunes Kommuneplan 2009 med tilhørende VVM-redegørelse forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Telefax: CVR EAN post@aar.mim.dk

14 Indledning DONG Energy A/S, Måbjergværket ønsker godkendelse til at forbrænde mindre mængder af udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald, på den del af anlægget, som i forvejen er godkendt til forbrænding af affald. Bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding medfører, at projektet skal behandles efter reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen og VVMbekendtgørelsen. Offentlig høring Miljøcenter Århus har i perioden 28. december februar 2010 afholdt en offentlig høring om et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse af forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. I den offentlige høring indkom der én indsigelse, som er vedlagt i bilag 1. Forventet afgørelse På baggrund af det offentliggjorte planforslag med VVM redegørelse og udkastet til miljøgodkendelse forventer Miljøcenter Århus at kunne træffe afgørelse om udstedelse af et tillæg til Holstebro Kommuneplan og miljøgodkendelse af forbrænding af farligt affald. Kommuneplantillægget vil afklare de kommuneplanmæssige forhold omkring anlægget, mens miljøgodkendelsen vil give DONG Energy, Måbjergværket mulighed for at forbrænde farligt affald på nærmere angivne vilkår. Forslag til tillæg nr. 3 til Holstebro Kommuneplan 2009 Rammeområde 02.E.01 Erhvervsområde Med udstedelsen af kommuneplantillæg nr. 3 til Holstebro Kommuneplan 2009 tilføjes følgende retningslinje for Måbjergværket, som er beliggende i kommuneplanens rammeområde 02.E.01: A) Kommuneplantillægget muliggø r indu stri med særli ge beligg enhedskrav heru nder VVM-pligtige anlæg i henhold til planlovens 11g. 2

15 Begrundelser og betragtninger Der forekommer ikke ændringer af værket som følge af farligt affald, da forbrænding af de nye affaldstyper kan foregå på det eksisterende anlæg uden væsentlige tekniske eller bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Farligt affald transporteres i containere og lignende direkte frem til affaldssiloen. Der ikke vil være behov for egentligt oplag på værket. En enkelt fraktion kan evt. mellemlagres kortvarigt i containere. Miljøpåvirkningerne som følge af forbrænding af farligt affald behandles i virksomhedens eksisterende rensningsanlæg for røggassen. Der er modtaget en indsigelse mod projektet, som handler om, at projektet - sammenholdt med det kommende Maabjerg Bioenergy kan påvirke naboer til værket. Miljøcenter Århus har i bilag 2 kommenteret indsigelsen og vurderer, at VVM-redegørelsen og miljøvurderingen viser, at projektet ikke forventes at medføre væsentligt ændrede miljøpåvirkninger af omgivelser og herunder naboer i forhold til de nuværende forhold. Dette omfatter de påvirkninger, som projektet kan medvirke til sammenholdt med etablering af Maabjerg Bioenergy. 3

16 Begrænsning af eventuelle skadelige virkninger Det er vurderet, at der ikke i forslaget til kommuneplantillæg er behov for retningslinjer om foranstaltninger til at undgå, nedbringe eller om mulig neutralisere de værste skadelige virkninger. I forhold til miljøpåvirkninger af omgivelserne vil forbrænding af de nye affaldsfraktioner blive tilrettelagt og foretaget således, at de vilkår i Måbjergværkets miljøgodkendelse, der regulerer luft, støv, lugt og støj i omgivelserne, også i fremtiden vil være overholdt. Måbjergværket udleder desuden spildevand til kloak. Holstebro Kommune regulerer denne udledning gennem Måbjergværkets tilslutningstilladelse til offentlig kloak. Indretning og drift tilrettelægges så eksisterende krav og eventuelle fremtidige krav i tilslutningstilladelsen overholdes. Overvågning Overvågning er et krav i forbindelse med miljøvurdering af planer og programmer. På dette område er VVM-redegørelsen for forbrænding af farligt affald på Måbjergværket imidlertid fyldestgørende, idet Miljøcenter Århus har fastlagt følgende overvågningsprincipper, som i henhold til miljøvurderingsloven er en forudsætning for udstedelsen af kommuneplantillægget. Disse principper vil også indgå i virksomhedens miljøgodkendelse: Virksomheden kontrollerer de modtagne typer og mængder af farligt affald. Virksomheden fører løbende kontrol med de luftformige emissioner, jævnfør miljøgodkendelsens vilkår. Virksomheden indberetter den foretagne kontrol til Miljøcenter Århus. Konklusion Det vurderes på baggrund af ovenstående, samt det offentliggjorte planforslag med VVM redegørelse og udkastet til miljøgodkendelse, at Miljøcenter Århus kan træffe afgørelse om, at tillægget til Holstebro Kommuneplan meddeles uændret i forhold til det offentliggjorte forslag. 4

17 BILAG 1 5

18 Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg. Holstebro, den 25. januar 2010 Vedr.: - jr.nr. AAR (indsigelse) I forbindelse med planerne om årligt at forbrænde tons farligt affald på Måbjergværket i Holstebro, vil jeg hermed som nærmeste nabo til værket gøre følgende indsigelser. I det omfattende materiale (130 sider) er det gennemgående tema, at det ifølge miljøcentrets VURDERING at der ikke vil blive VÆSENTLIGE miljøpåvirkninger på dyre- eller plantelivet i området omkring værket. Det er ligeledes miljøcentrets VURDERING, at der ikke vil være VÆ- SENTLIGE gener fra det den ny type røggas fra værkets skorsten, der vil ikke være VÆSENTLIGE lugtgener, der vil ikke være VÆSENTLIGE problemer med den øgede affaldsmængde, ligesom det er miljøcentrets VUR- DERING, at afbrændingen af farligt affald på Måbjergværket ikke vil skade drikkevandsbeholdningen i området. Når man så medtager, den øgende mængde lastbiler, der vil komme til at køre i området, kan det virke meget underlig, at man ikke nævner den virkning projektet eventuelt vil have på de MENNESKER, der vil blive/ er nabo til værket. Det burde det være disse mennesker man tog de største hensyn til. I forvejen er der planlagt for Måbjerg Bioenergy i området og dette lagt sammen med det nye projekt omkring afbrændingen af farligt affald på det nuværende Måbjergværk, kan nok få mange til at tvivle på alle VURDRIN- GERNE og få mange til at stille spørgsmål ved, hvor stor de ikke VÆ- SENTLIGE gener vil blive. Jeg skal hermed foreslå, at der ikke gives tilladelse til at gennemføre projektet, da vi allerede har problemer nok med de eksisterende projekter for området. Med venlig hilsen 6

19 Stinne Pedersen Asmosevej Holstebro 7

20 BILAG 2 8

21 Måbjergværket Byer J.nr. AAR Ref. marip/kabje Den 28. februar 2010 Indsigelse mod forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Der er modtaget en indsigelse mod projektet, som handler om, at projektet - sammenholdt med det kommende Måbjerg Bioenergy kan påvirke naboer til værket. Miljøcenter Århus har i dette notat vurderet og kommenteret indsigelsen. Vurderingen af forholdet til menneskers sundhed er et krav til en miljøvurdering af planer og programmer, som ikke kræves særskilt behandlet i en VVM-redegørelse. I forhold til de aktuelle ønsker om at kunne forbrænde mindre mængder farligt affald på Måbjergværket, ville en påvirkning af menneskers sundhed hovedsagelig stamme fra eventuelle emissioner fra forbrændingen. Emissionskonsekvenserne er imidlertid særlig grundigt belyst i VVM-redegørelsen for forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. I samme område, som Måbjergværket ligger, findes frøfabrikken Hunsballe frø, nomi a/s Affaldsterminal Måbjerg samt Nupark, der primært indeholder kontor- og administrationsbygninger. Endvidere har Holstebro netop vedtaget et kommuneplantillæg, der omfatter det kommende Maabjerg Bioenergy. Det er et krav i forhold til VVM-bekendtgørelsen af de kumulative effekter ved projektet sammenholdt med andre projekter skal vurderes. I VVM-redegørelsen er de øvrige kumulative effekter af forbrænding af farligt affald på Måbjergværket sammenholdt med de nuværende anlæg samt det kommende Maabjerg Bioenergy vurderet herunder trafikbelastning. Miljøcenter Århus vurderer, at de kumulative effekter som følge af projektet med forbrænding af farligt affald er beskedne sammenlignet med de nuværende påvirkninger. Sammenholdt med de påvirkninger, der kan forventes at opstå i forbindelse med det kommende Måbjerg Bioenergy, vurderer Miljøcenter Århus, at forbrænding af farligt affald på Måbjergværket er af mindre betydning. 9

22 By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf.: post@aar.mim.dk

23 Del 2: VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Marts 2010

24

25 VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Marts

26 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. december Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund i en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan f.eks. være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlig vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen og en sammenfattende redegørelse. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket i Holstebro Kommune Forfatter Dong Energy i samarbejde med Miljøcenter Århus Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Århus i samarbejde med Dong Energy Forsidefoto: Måbjergværket Udgivet marts 2010 af Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon post@aar.mim.dk Kun Internetudgave 2

27 ISBN Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING BAGGRUND OFFENTLIG HØRING LÆSEVEJLEDNING IKKE TEKNISK RESUMÉ BESKRIVELSE AF ALTERNATIVER MILJØKONSEKVENSER Udledning af røggas via skorstenen Støj fra anlæg samt til og frakørsel Trafik Udledning af spildevand til kloak og recipient Produktion af restprodukter Lugtgener Grundvand Sammenfatning af miljøkonsekvenser OVERSIGT OVER MANGLER MYNDIGHEDSFORHOLD MILJØGODKENDELSE RISIKOBEKENDTGØRELSEN VARMEFORSYNINGSLOVEN LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER Lovmæssig baggrund HABITATBEKENDTGØRELSEN PROJEKTBESKRIVELSE BAGGRUND ANLÆGSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF OMRÅDET BESKRIVELSE AF ALTERNATIVER MILJØPÅVIRKNINGER PÅVIRKNING AF OVERFLADE OG GRUNDVANDSSYSTEMER LUFTFORURENING STØJBELASTNING TRAFIK ANVENDELSE AF NATURLIGE RÅSTOFFER AFFALD ANVENDTE METODER TIL FORUDBEREGNING AF VIRKNINGERNE PÅ MILJØET FORANSTALTNINGER TIL AT UNDGÅ SKADEVIRKNINGER OG GENER Forebyggelse af påvirkning af overflade og grundvandssystemer Forebyggelse af luftforurening Forebyggelse af støjbelastning

28 6.8.4 Minimering af råvareforbrug Forebyggelse af emissioner og affald Forebyggelse af påvirkning af menneskers sundhed Program for overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger BILAGSOVERSIGT...35 REFERENCELISTE

29 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 1 Indledning 1.1 Baggrund DONG Energy A/S ønsker tilladelse til at forbrænde mindre mængder af forskellige typer farligt affald på Måbjergværket ved Holstebro, således som det også gøres på en række andre forbrændingsanlæg i Danmark. Miljøcenter Århus har afgjort, at en ændring af det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg til også at omfatte forbrænding farligt affald, er omfattet af VVM-pligt. Som grundlag for de tilladelser, som Miljøcenter Århus har meddelt er der udarbejdet en redegørelse om Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM). VVM-redegørelsen er et led i kommuneplanlægningen. Formålet med redegørelsen er at sikre, at projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for blandt andet naboer, natur og landskab bliver belyst, før der tages endelig stilling til projektet. Ifølge VVM-bekendtgørelsen er det i dette tilfælde Miljøcenter Århus, der står for planlægningen. Miljøcentret har efter to offentlige høringer og en vurdering af de samlede miljømæssige konsekvenser afgjort, at forbrænding af farligt affald på Måbjergværket vil kunne gennemføres under hensyn til det omgivende miljø på betingelse af, at vilkårene i tillægget til den miljøgodkendelse, der meddeles samtidigt med kommuneplantillægget, overholdes. 1.2 Offentlig høring Miljøcenter Århus har forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget med VVMredegørelse indkaldt ideer og forslag til planlægningen. Hovedformålet med den første offentlige høring er at danne grundlag for fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold. VVM-redegørelsen tager dels udgangspunkt i lovgivningens krav til planlægningen og dels i de indkomne ideer og forslag for at sikre, at alle relevante og nødvendige problemstillinger bliver behandlet. Første fase i VVM-proceduren omfattede et debatoplæg, som har været i offentlig høring i 3 uger. I denne første offentlighedsfase har alle interesserede parter, f.eks. naboer og interesseorganisationer, haft mulighed for at fremsætte synspunkter og komme med alternative forslag og ideer, så flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. I denne første offentlighedsfase har Miljøcenter Århus modtaget én henvendelse på det Side 5 af 35

30 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket udsendte debatoplæg. Kommentarer til denne henvendelse findes i VVM-redegørelsens afsnit 6.8.5: Tiltag til mimimering af støv og lugt Anden fase i VVM-proceduren omfattede offentlig høring af tillægget til Holstebro Kommunes kommuneplan 2009 med tilhørende VVM-redegørelse og udkast til miljøgodkendelse. Tillægget med bilag har været i offentlig høring i 8 uger. I den anden offentlighedsfase har Miljøcenter Århus modtaget én indsigelse omkring det udsendte materiale. Miljøcentret har udarbejdet en sammenfattende redegørelse, der indeholder en vurdering af indsigelsen og et udkast til afgørelse med begrundelse for afgørelsen. Den sammenfattende redegørelse har været i høring i Holstebro Kommune. Holstebro Kommune har meddelt, at kommunen ikke har bemærkninger til udkastet til sammenfattende redegørelse eller indvendinger imod miljøcentrets påtænkte udstedelse af kommuneplantillægget. På den baggrund har Miljøcenter Århus afgjort, at det endelige kommuneplantillæg med VVM-redegørelse kan udstedes sammen med tillægget til miljøgodkendelse af, at farligt affald kan forbrændes på Måbjergværket Læsevejledning Denne VVM-redegørelse og miljøvurdering indeholder først et ikke-teknisk resumé. Det er her den sammenfattende vurdering af miljøkonsekvenserne skal læses. VVM-redegørelsen og tillægget til miljøgodkendelse bygger på de oplysninger, DONG Energy Power A/S har tilvejebragt i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse. VVM-redegørelsen har en bredere tilgang til miljøbegrebet end miljøgodkendelsen. Miljøgodkendelsen er derimod mere detaljeret end VVM-redegørelsen for så vidt angår miljøforhold som støj, luft, spildevand og affald mv. Endvidere stiller miljøgodkendelsen vilkår til driften af anlægget. Ønskes mere detaljerede oplysninger om fx anlæggets indretning og vilkår, kan tillægget til miljøgodkendelse med fordel læses. 2 Ikke teknisk resumé Måbjergværket er en del af DONG Energy A/S og er et multibrændselsfyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en halm-/flislinje. På værkets to Side 6 af 35

31 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket affaldslinjer forbrændes der i dag erhvervs- og husholdningsaffald, spildevandsslam og naturgas, mens halm, flis og andre biobrændsler forbrændes på halm-/flislinjen. I supplement til ovenstående ønsker DONG Energy at kunne modtage, håndtere og forbrænde udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald. Forbrændingen vil alene foregå på den del af anlægget, der i dag er godkendt til forbrænding af affald. Der er ikke tale om modtagelse og håndtering, som det sker på f.eks. modtagestationer, men alene de få og simple aktiviteter der skal til for at få affaldet frem til Måbjergværkets eksisterende affaldsovne. Måbjergværket har udført forsøg med forbrænding af boremudder indeholdende olie, som er en affaldsfraktion, der er klassificeret som farligt affald. For øvrige fraktioner af farligt affald, hvor der ikke er foretaget konkrete forsøg med indfyring på Måbjergværket, er der foretaget en vurdering af de forventede miljøpåvirkninger ud fra konkrete erfaringer om affaldsforbrænding på Måbjergværket suppleret med undersøgelser af indhold og sammensætning i de nye affaldsfraktioner og andres erfaring med forbrænding af affaldstypen. På baggrund af de konkrete forsøg og undersøgelser vurderes det, at det vil være muligt at tilrettelægge forbrændingen, så der ikke vil være problemer med overholdelse af miljøkrav, når der fremover også forbrændes udvalgte typer farligt affald. I Måbjergværkets miljøgodkendelse er der allerede i dag myndighedskrav for luftkvalitet, støv, lugt og støj i omgivelserne, og for spildevand er der krav om maksimalt indhold af diverse indholdsstoffer. 2.1 Beskrivelse af alternativer I kapitel 5 er der diskuteret forskellige alternativer til at behandle farligt affald på Måbjergværket ved at udnytte den ledige kapacitet. Alternative lokaliseringer for placeringer af projektet er ikke vurderet, idet projektet handler om at udnytte et eksisterende miljøgodkendt anlæg til forbrænding af affald uden egentlige ombygninger eller udvidelser. I tilfælde af at forbrænding af de omhandlede affaldsfraktioner ikke iværksættes på Måbjergværket, vil den pågældende mængde affald skulle behandles eller/og deponeres andre steder, det vil typisk sige de steder, hvor behandlingerne finder sted i dag. Det vil betyde, at de miljømæssige fordele ved forbrænding på Måbjergværket ikke kan udnyttes. Måbjergværkets miljøanlæg har allerede i dag udstyr, der lever op til bedste tilgængelige Side 7 af 35

32 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket teknologi for indfyring af de udvalgte fraktioner af farligt affald. Affaldsfraktioner, der stiller yderligere krav til miljøanlæg, modtagefaciliteter eller andet, vil ikke blive modtaget på Måbjergværket. 2.2 Miljøkonsekvenser De væsentligste reelle eller mulige miljøpåvirkninger fra forbrænding af farligt affald på Måbjergværket er udledning af røggas via skorstenen, støj fra de tekniske anlæg og fra transport, produktion af røggasrensningsaffald fra rensning af røggassen inden udledningen og af slagge fra forbrænding, lugtgener fra opbevaring af affald i affaldssiloen samt grundvandstruende aktiviteter fra diverse anlæg. I forbindelse med en miljøgodkendelse til indfyring af farligt affald, vil der i nødvendigt omfang blive fastsat eventuelt supplerende vilkår for overvågning og kontrol af Måbjergværkets miljøpåvirkninger. Fastsættelse af disse vilkår sker ud en konkret vurdering, som Miljøcenter Århus foretager på baggrund af oplysninger i Måbjergsværkets ansøgning om miljøgodkendelse og oplysninger i VVM-redegørelsen. Der henvises herudover til den uddybende behandling af projektets miljøpåvirkning i VVMredegørelsens kapitel Udledning af røggas via skorstenen Der er fastsat grænseværdier for koncentrationen af en række af stoffer i røgen, der kommer ud af skorstenen. Grænseværdierne er maksimale koncentrationsniveauer, og de er fastsat dels ved skorstenen (emission) og dels for det maksimalt tilladelige bidrag til forureningen i luften i anlæggets omgivelser (immission). Grænserne er fastsat efter Miljøministeriets bekendtgørelse om affaldsforbrænding1 og Miljøstyrelsens vejledninger2. Generelt forventer Dong Energy, at emissionsgrænserne kan overholdes for de nye affaldsfraktioner. For hver affaldsfraktion vil der blive foretaget forsøg med forbrænding og/eller overvågning og vurdering af indledende drift som dokumentation Støj fra anlæg samt til- og frakørsel I forhold til Måbjergværkets nuværende aktiviteter med transport og håndtering vil der kun være mindre ændringer i form af mindre forøgelse af lasttransport til og fra værket og fra håndtering af affaldsfraktioner. 1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald 2 Miljøstyrelsens Luftvejledning 2, 2001 og B-værdi vejledning nr. 2, 2002 Side 8 af 35

33 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Trafik Forbrænding af farligt affald kan medføre en øget trafikbelastning i forhold til den nuværende situation. Projektet medfører imidlertid ikke en forøgelse af antallet af transporter i forhold til forudsætningerne i miljøgodkendelsen af 3. november Udledning af spildevand til kloak og recipient Mængden af udledt spildevand til kommunalt kloak øges ikke som følge af forbrænding af farligt affald Produktion af restprodukter Dong Energy forventer ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat nyttiggørelse af affaldslinjernes flyveaske og spildevandsslam i tyske miner og på minen på Langøya i Norge. Forbrænding af enkelte typer af farligt affald vil medføre øgede mængder slagge og flyveaske, svarende til ca. 10 % ift. den almindelige produktion. Øvrige affaldstyper vil ikke medføre ekstra restprodukter Lugtgener De affaldstyper, som er nye i forbrændingsprocessen, forventes ikke at medføre lugtgener Grundvand Risikoen for grundvandsforurening vil være uændret Sammenfatning af miljøkonsekvenser På baggrund af forsøg og undersøgelser vurderes det, at det vil være muligt at tilrettelægge forbrændingen, så der ikke vil være problemer med overholdelse af miljøkrav, når der fremover også forbrændes udvalgte typer farligt affald. I Måbjergværkets miljøgodkendelse er der allerede i dag myndighedskrav for luftkvalitet, støv, lugt og støj i omgivelserne og for spildevand er der krav om maksimalt indhold af diverse indholdsstoffer. Side 9 af 35

34 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 2.3 Oversigt over mangler For affaldsfraktioner, hvor der endnu ikke er udført konkrete forsøg med indfyring på Måbjergværket, er miljøpåvirkningen vurderet ud fra et generelt kendskab til forbrænding af affald på Måbjergværket samt affaldsfraktionernes indhold og de fysisk/kemiske egenskaber og andres erfaring med forbrænding af affaldstypen. For disse affaldsfraktioner vil der blive indsamlet konkrete data i forbindelse med forsøgsindfyring eller indledende drift. 3 Myndighedsforhold 3.1 Miljøgodkendelse Måbjergværket har i dag en samlet godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven ved miljøgodkendelse fra 3. november Der er desuden meddelt tillægsgodkendelse fra 6. november I miljøgodkendelsen reguleres bl.a. værkets indretning og drift, luft- og lugtemissioner samt støjbelastning i omgivelserne. Anlægget er omfattet af listepunktet K106: Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (bekendtgørelse nr. nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed). På grund af det ansøgte projekt om afbrændingen af mindre mængder farligt affald er anlægget tillige omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K102: Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1-D13 som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen 3. Det er Miljøcenter Århus, der er myndighed for miljøgodkendelsen for denne type anlæg. Sammen med kommuneplantillæg og VVM-redegørelse offentliggøres tillægget til miljøgodkendelse for det samlede forbrændingsanlæg. 3.2 Risikobekendtgørelsen Der er ikke aktiviteter og oplag på virksomheden, som medfører, at den er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for uheld med farlige stoffer. 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om affald. Side 10 af 35

35 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 3.3 Varmeforsyningsloven Måbjergværket er omfattet af varmeforsyningsloven, der har til formål at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi ved samproduktion af varme og elektricitet. Holstebro Kommune har som myndighed i forhold til varmeforsyningsloven meddelt, at afbrændingen af farligt affald ikke betragtes som en ændring af energiformen. Derfor skal der ikke udarbejdes projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. Kommunen har vurderet, at projektet kan rummes indenfor de tons affald, som Måbjergværket har tilladelse til at afbrænde. Der vil ikke ske en fortrængning af andre brændselstyper. Endvidere fremgår det, at der ikke foretages tekniske eller bygningsmæssige ændringer. 3.4 Lov om miljøvurdering af planer og programmer Dette kommuneplantillæg med VVM-redegørelse er omfattet af reglerne i loven om miljøvurdering af planer og programmer Lovmæssig baggrund Planlovens VVM-regler er udformet som en konsekvens af EU's VVM-direktiv fra 1985 med senere ændringer. VVM-reglerne gælder for konkrete projekter. EU supplerede i 2001 VVM-reglerne med et direktiv om miljøvurdering af bestemte planer og programmer, som indebærer, at man skal se på planers og programmers mulige indvirkning på miljøet allerede ved udarbejdelsen af overordnede planer, hvis sådanne planer kan siges at fastlægge rammer for projekter, der senere kan vise sig at være VVM-pligtige. Disse regler fremgår i Danmark af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). Loven gælder for planer og programmer inden for en række nærmere fastlagte forvaltningsområder, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes ellers ændres af offentlige myndigheder. Udstedelsen af et kommuneplantillæg for forbrænding af farligt affald på eksisterende forbrændingskapacitet hos Måbjergværket tilvejebringes efter planlovens kommuneplanbestemmelser og er efter Miljøcenter Århus vurdering omfattet af miljøvurderingslovens 3, stk. 1. I henhold til denne bestemmelse skal bl.a. kommuneplantillæg, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til en lang række nærmere angivne projekttyper, ledsages af en særlig miljøvurdering. Det drejer sig nærmere bestemt om projekttyper, der er anført på miljøvurderingslovens bilag 3, punkt 9, der lyder Anlæg til bortskaffelse af ikke farligt affald ved forbrænding eller kemisk Side 11 af 35

36 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF, afsnit D9) med en kapacitet på over 100 t/dag. Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven indeholder regler for tilvejebringelsen af en miljøvurdering. Reglerne er i høj grad sammenfaldende med de krav, der stilles til en VVM-proces, og de er dermed til dels opfyldt, når VVM-processen er gennemført efter reglerne. Der er dog fire punkter, hvor der er særlige miljøvurderingskrav. Det drejer sig om: 1. et krav om høring af andre myndigheder, hvis område berøres af forslaget til plan, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten, 2. et krav om særskilt udarbejdelse af den nævnte miljørapport, der er en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer til projektet, 3. et krav om et særskilt program for, hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. 4. et krav om udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse for hvordan miljøhensyn er integreret i planen og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, samt hvorfor den vedtagne planen er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, For så vidt angår nr. 1, er Holstebro Kommune hørt, blandt andet i forbindelse med VVMprocessens idefase. For så vidt angår nr. 2 er nærværende bilag med nedenstående bemærkninger planforslagets væsentligste miljøpåvirkninger og alternativer udformet med henblik på - sammen med den faglige uddybning i VVM-redegørelsen - at udgøre den nævnte miljørapport. For så vidt angår nr. 3, er der nedenfor angivet et overvågningsprogram. Side 12 af 35

37 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket For så vidt angår nr. 4 er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse efter den offentlige høring om forslaget til Kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. 3.5 Habitatbekendtgørelsen Nærmeste område omfattet af NATURA 2000 er et EF-habitatområde beliggende i en afstand af 10 km i sydvestlig retning. Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentlig, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. I henhold til bekendtgørelsens 11 kan der endvidere ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) 2) ødelægge de plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. I denne VVM-redegørelse foretages der derfor de nødvendige vurderinger jf. bekendtgørelsen. Se afsnit Projektbeskrivelse 4.1 Baggrund Måbjergværket er en del af DONG Energy A/S og er et multibrændselsfyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en kedel til indfyring af biomasse. På værkets to affaldslinjer forbrændes der i dag husholdningsaffald, diverse andre typer af affald, spildevandsslam og naturgas, mens halm, flis og andre biobrændsler forbrændes på biolinjen. Side 13 af 35

38 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket I supplement til ovenstående ønsker DONG Energy at kunne modtage, håndtere og forbrænde udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald. Forbrændingen vil alene foregå på den del af anlægget, der i dag er godkendt til forbrænding af affald. Der er ikke tale om modtagelse og håndtering, som det sker på f.eks. modtagestationer, men alene de få og simple aktiviteter, der skal til for at få affaldet frem til affaldsovnene. De nye affaldsfraktioner vil kunne indfyres og forbrændes på det eksisterende anlæg uden, at der skal foretages væsentlige tekniske eller bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Måbjergværket har en maksimal netto elydelse på 28 MW og en maksimal fjernvarmeydelse på 77 MJ/s. Der blev i 2008 solgt MWh el og TJ fjernvarme, som blev produceret på basis af energiindholdet i ton affald, ton biobrændsler samt 1,9 mio. m3 naturgas. Fjernvarmeproduktionen dækker hovedparten af varmebehovet i Holstebro og Struer kommuner. Værket er beliggende på adressen: Måbjergværket A/S Energivej Holstebro Tlf.: På figur 1 vises Måbjergværkets beliggenhed i forhold til omgivelserne. Side 14 af 35

39 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Måbjergværket Figur 1: Måbjergværket med omgivelser. Målepind i nederste venstre hjørne angiver 500 meter. Måbjergværket er i dag godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven ved miljøgodkendelse fra 3. november I miljøgodkendelsen reguleres bl.a. værkets indretning og drift, luft- og lugtemissioner samt støjbelastning i omgivelserne. Måbjergværket har desuden et certificeret miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Der er 28 ansatte på værket. I forhold til miljøpåvirkninger af omgivelserne vil forbrænding af de nye affaldsfraktioner blive tilrettelagt og foretaget, så de vilkår i Måbjergværkets miljøgodkendelse, der regulerer luft, støv, lugt og støj i omgivelserne, også i fremtiden vil være overholdt. Måbjergværket udleder desuden spildevand kloak. Holstebro Kommune regulerer denne udledning gennem Måbjergværkets tilslutningstilladelse til offentlig kloak. Indretning og drift tilrettelægges, så eksisterende krav og eventuelle fremtidige krav i tilslutningstilladelsen overholdes. Affaldet vil typisk blive leveret i containere og anvendt straks, dvs. at der ikke vil være behov for egentligt oplag af farligt affald på værket. Af logistikmæssige årsager, vil der Side 15 af 35

40 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket dog for en enkelt fast affaldsfraktionen, de såkaldte borespåner, kunne forekomme situationer, hvor der i kort tid vil være behov for mellemlagring i få containere. Forbrænding af de nye affaldsfraktioner vil foregå på det eksisterende anlæg uden, at der foretages væsentlige tekniske eller bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Der vil alene blive tale om rørføring etc. og eventuelt en mindre buffertank i forbindelse med modtagelse af flydende produkter, som skal bruges til at sende disse direkte til ovnene, 1. træk eller de gasfyrede overhedere. Nedenfor ses en liste med de nye affaldsfraktioner som DONG Energy ønsker at kunne indfyre på Måbjergværkets affaldslinjer: Affaldstype/betegnelse EAK-koder Borespåner Fra f.eks. olie- og gasboringer og geotermiboringer Ethanolopløsning Fra f.eks. Novo Nordisk Kreosotholdigt træ F.eks. jernbanesveller Aktivt kul (brugt) Fra f.eks. Cheminova Malingsrester i flydende og fast form Emballageaffald med små rester af farligt affald Side 16 af 35

41 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Olierester og olieholdige produkter f.eks. spildolie, slam fra rensning af olietanke og / oliefiltre / / , undtagen affald under Tunge destillationsrester Trykfarver og fotokemikalier Opløsningsmidler Shredder fraktion Tabel 1: Oversigt over affaldsfraktioner med tilhørende EAK-koder. Listen indeholder diverse typer affald, der af forskellige årsager er klassificeret som farligt affald. Listen indeholder bl.a. såkaldte borespåner fra DONG Energys boringer i Nordsøen, som hovedsageligt består af lersten og kalk, men som er klassificeret som farligt affald på grund af et indhold af olie på ca. 10 %. Andre affaldsfraktioner som f.eks. kan være lokalt produceret affald, vil kunne forbrændes med et minimum af omkostninger til transport. Forbrænding vil desuden være et alternativ til specialbehandling af affaldsfraktioner på andre anlæg. For de nye fraktioner af farligt affald, der ønskes indfyret på Måbjergværket, er der indsamlet relevante oplysninger. For hver enkelt affaldsfraktion er oplysningerne samlet i bilag der indgår i det materiale, som Miljøcenter Århus har lagt til grund for godkendelsen efter miljøbeskyttelsesloven. I samarbejde med Miljøcenter Århus er det aftalt, at hver affaldsfraktion beskrives ud fra følgende punkter: Side 17 af 35

42 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Affaldstype, Navn, EAK-kode Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskriv else Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforb rænding Røggas Spildevand Restprodukt er 4.2 Anlægsbeskrivelse Indfyring af farligt affald sker alene på de to affaldslinjer. Der foretages ikke tekniske eller bygningsmæssige ændringer af anlægget, bortset fra rørføring etc. og eventuelt en mindre buffertank i forbindelse med modtagelse af flydende produkter. Nedenfor gives en beskrivelse af anlægget, som det ser ud i dag og som i hovedtræk indeholder: Modtagelse, forbehandling og forbrænding af affald Røggasrensning Spildevandsrensning Affald fra forbrændingsanlægget Transportbe hov Anlæg til modtagelse, forbehandling og forbrænding af affald Anlægget består af to identiske affaldsforbrændingslinjer og en separat biolinje (halm, flis og andre biobrændsler), der alle leverer damp til den samme turbine. Affaldet vejes, registreres og aflæsses i affaldssiloen. Herfra transporteres det til affaldskedlerne, hvor det tørrer, antændes og udbrænder på kedlernes riste. Side 18 af 35

43 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Varmeenergien fra forbrændingen af affald omsættes i kedlerne til damp ved 412 C. Dampen kan efterfølgende opvarmes til 522 C ved hjælp af naturgas og ledes til turbinen, der trækker generatoren, hvorved der produceres el. Efter turbinen nedkøles dampen til vand og varmeenergien udnyttes til at producere fjernvarme i anlæggets fjernvarmevekslere. Anlæg til rensning af røggasser Den udviklede røggas ledes til kedlens efterforbrændingszone ved en temperatur på ikke under 850 C. Den flydende affaldsfraktion ethanol-opløsning kan dog blive forbrændt ved lavere temperaturer, dvs. ca. 600 C, når den anvendes i de naturgasfyrede overhedere, hvor ethanol-opløsningen på grund af temperaturen antændes og forbrændes. Ethanolopløsningen vil ikke være en kilde til dioxindannelse, hvilket gør at det vil være acceptabelt, at opløsningen ikke udsættes for 850 C i efterforbrændingszonen. Fra efterforbrændingszonen ledes røggassen videre gennem kedlen til et elektrofilter, som udskiller og opsamler flyveasken. Derefter vaskes røggassen med vand og natriumhydroxid i røggasrensningsanlægget, så syredannende bestanddele og tungmetaller udvaskes. Røggasrensningsanlægget er etableret som et 6 trins skrubberanlæg, med specielle fyldlegemer, der optager røggassens indhold af dioxiner. I de sidste skrubbertrin er der mulighed for at optimere dioxinrensningsprocessen ved afkøling og udkondensering af vand fra røggassen. Kondenseringsvarmen udnyttes til supplerende fjernvarmeproduktion. Den rensede røggas udledes til atmosfæren via den 120 meter høje skorsten. I Måbjergværkets miljøgodkendelse er der fastsat øvre grænser for indhold i røggassen af kvælstof-ilter (NO X ), svovldioxid (SO 2 ), klorbrinte (HCl), hydrogenfluorid (HF), kulilte (CO), støvpartikler, tungmetaller og dioxin. Side 19 af 35

44 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Anlæg til rensning af spildevand Det sure og tungmetalholdige spildevand fra affaldslinjernes skrubberanlæg behandles i Måbjergværkets spildevandsrenseanlæg før udledning til det kommunale spildevandssystem. Spildevandsrenseanlægget er fælles for de to affaldslinjer og er udlagt til at behandle op til 8,5 m3 spildevand pr. time. Spildevandsrenseanlægget er opbygget som et fældningsanlæg, hvor der renses for tungmetaller og dioxiner. Efter den kemiske behandling, hvor tungmetaller udfældes, fortsætter spildevandet til en lamelseparator for slamseparering og videre til et posefilter, der forhindrer, at slam udledes med det rensede spildevand i tilfælde af slamflugt fra eller overbelastning af lamelseparatoren. Efter posefilteret passerer spildevandet til et aktivt kulfilter, og ledes derefter til målebrønd for ph-justering og via Måbjergværkets interne kloaksystem til det kommunale kloaksystem og videre til Holstebro Kommunes spildevandsrenseanlæg. En delfraktion af Måbjergværkets spildevand, det sulfatholdige procesvand fra røggasrensningens SO2-trin, udtages via et kulfilter, der fjerner eventuelle dioxin-rester og det sulfatholdige procesvand sendes efterfølgende til kraftværker, hvor det kan genanvendes i afsvovlingsanlægget. Måbjergværket har planer om i 2010 at ændre ovenstående praksis for genanvendelse af det sulfatholdige procesvand. Fremover forventes procesvandet at blive transporteret til Horsens Havn til befugtning af restprodukter. Denne ændring er dog uafhængig af det aktuelle projekt om forbrænding af farligt affald og der vil ske en særskilt myndighedsbehandling af aktiviteten. Restprodukter fra forbrændingsanlægget Røggasrensningen består bl.a. af 2 el-filtre, hvor flyveasken udskilles. Asken ender i askesilo, der har en kapacitet, så der kun skal udmades i normal dagarbejdstid. I 2009 blev det eksisterende udleveringssystem ombygget, så det fremover vil være muligt med separat udlevering af flyveaske og spildevandsslam. En del af flyveasken vil dog endnu i en periode blive brugt til opblanding i spildevandsslammet, som det var praksis før ombygningen. Side 20 af 35

45 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Slaggen udtages i bunden af ovnrummet og opbevares kortvarigt i en slaggesilo, der er placeret indendørs. Herefter transporteres slaggen til modning på det udendørs slaggemellemlager, hvorfra den afhentes til genanvendelse. For at reducere arbejdsmiljøpåvirkningen fra fx phosphiner er der foretaget inddækning af det indendørs område til slaggeopbevaring. Herved bliver den installerede ventilation af slaggesiloen mere effektiv. Kedelaske ledes direkte ned på den våde slagge på rysterenden og blandes på denne måde i slaggen. Transport I forbindelse med udarbejdelse af værkets miljøgodkendelse fra 2005 er der foretaget en konservativ vurdering af trafikintensiteten, dvs. der er taget udgangspunkt i en sjældent forekommende høj trafikintensitet over døgnet. Den maksimale trafikbelastning til og fra værket er opgjort til: Periode Maksimalt Fordeling antal samlede transporter Dag Mandag fredag Kl Jævnt fordelt med Lørdag Søndag Kl Kl transporter pr. time Aften Mandag fredag Kl Max. 8 transporter Lørdag Kl pr. time Søndag Kl Nat Mandag fredag Kl Max. 2 transporter Lørdag Kl pr. ½ time Søndag Kl Tabel 2: Trafikbelastningen fordelt på hhv. dag, aften og natperiode samt ugedage. Modtagelsen af de nye typer affald kan medføre en mindre forøgelse af trafikken til og fra Måbjergværket, fordi transporter med farligt affald ofte medbringer færre tons pr. læs. Da trafikbelastningen, der er lagt til grund for miljøgodkendelsen fra 2005, imidlertid beskriver Side 21 af 35

46 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket en sjældent forekommende høj trafikintensitet, vurderer Dong Energy, at opgørelsen af trafikbelastningen i ovenstående skema giver en dækkende beskrivelse også af den fremtidige situation. Dong Energy oplyser, at den forventede fremtidige maksimale trafikintensitet vil ikke overskride det niveau, der er beskrevet i tabel Beskrivelse af området Måbjergværket er beliggende i Holstebro Kommune. Værket er placeret i et område, der er omfattet af Lokalplan nr. 249 for et område nord for Måbjerg. Området er udlagt for virksomheder med særlige beliggenhedskrav som følge af støj- og luftforurening begrænset til: Kraftvarmeværk med tilhørende halm- og flislagre, affaldssilo, skorsten, administrationsbygning og lignende bygningsanlæg. Rammen for lokalplanområdet er kommuneplan 2009 rammeområde 02.E.01 Erhvervsområde. Der er indenfor en radius af 2 kilometer registreret ét fredet fortidsminde. I en afstand af 1 km fra Måbjergværket er der ét beskyttet vandløb. I en afstand af 250 m fra værket er der 3 mindre søer på hver ca. 40 m i diameter, beliggende hhv. nordvest og sydøst for værket. Området er kategoriseret som et område med særlige drikkevandsinteresser. Nærmeste område omfattet af NATURA 2000 er et EF-habitatområde beliggende i en afstand af 10 km i sydvestlig retning. Nærmeste NATURA 2000 område ligger ca. 10 km fra Måbjergværket. Virksomhedens fysiske anlæg ændres ikke som følge af afbrændingen af farligt affald. Evt. fysiske ændringer af anlægget af andre årsager vil være reguleret af den gældende lokalplan nr Miljøgodkendelsen af den ændrede aktivitet i virksomheden åbner ikke mulighed for at ændre eller forhøje virksomhedens emissionsgrænser. 5 Beskrivelse af alternativer I dette afsnit beskrives alternativer til det ønskede projekt. Beskrivelsen omfatter placeringsmæssige alternativer og alternative tekniske løsninger samt 0-alternativet. Sidstnævnte alternativ er en beskrivelse af konsekvenserne af, at det aktuelle projekt ikke bliver gennemført. Side 22 af 35

47 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Alternative lokaliseringer Projektet handler om at udnytte et eksisterende miljøgodkendt anlæg til forbrænding af affald uden egentlige ombygninger eller udvidelser. Derfor har det ikke været inddraget i undersøgelserne at undersøge alternative lokaliseringer for placeringer. Alternative tekniske løsninger Det aktuelle projektforslag indebærer ingen tekniske ændringer. Måbjergværkets miljøanlæg har allerede i dag udstyr, der lever op til bedste tilgængelige teknologi for indfyring af de udvalgte fraktioner af farligt affald. Affaldsfraktioner, der stiller yderligere krav til miljøanlæg, modtagefaciliteter eller andet, vil ikke blive modtaget på Måbjergværket. En yderligere undersøgelse af alternative tekniske løsninger har derfor ikke været inddraget i undersøgelserne. 0-alternativ I tilfælde af, at forbrænding af de omhandlede affaldsfraktioner ikke iværksættes på Måbjergværket, vil den pågældende mængde affald skulle behandles eller/og deponeres andre steder, det vil typisk sige de steder, hvor behandlingerne finder sted i dag. Det vil betyde, at nedenstående faktorer, som Dong Energy angiver som fordele for enkelte affaldstyper ved forbrænding på Måbjergværket ikke vil kunne inddrages: - Lavere miljø- og trafikbelastning fra transport og lavere omkostninger til denne. Vil gælde for eksempelvis lokalt indsamlede malingsrester, lokalt kreosotholdigt træ, aktivt kul fra Cheminova, lokalt emballageaffald og lokale olierester, som ellers skulle være transporteret længere væk - Lavere omkostninger og miljøbelastning blandt andet fordi forbrænding på almindeligt forbrændingsanlæg ofte vil være mindre omstændeligt og dermed forbundet med lavere driftsomkostninger end ved anden ressourcekrævende specialbehandling. Det gælder eksempelvis affaldsfraktionen borespåner, som i dag bliver sendt til ressourcekrævende olieregenerering som ikke giver en god oliekvalitet. - Undgåelse af deponering. Det gælder eksempelvis affaldsfraktionerne shredder light, som der ikke findes anden anvendelse for. Side 23 af 35

48 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 6 Miljøpåvirkninger Projektets miljøpåvirkninger beskrives i det efterfølgende med udgangspunkt i VVMbekendtgørelsen. Måbjergværket har status som et anlæg, der ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af ). Modtagelse og indfyring af farligt affald ændrer ikke ved denne status. I samme område, som Måbjergværket ligger, findes frøfabrikken Hunsballe frø, der producerer græs og kløverfrø, nomi a/s Affaldsterminal Måbjerg samt Nupark, der primært indeholder kontor- og administrationsbygninger. Endvidere har Holstebro netop vedtaget et kommuneplantillæg, der omfatter det kommende Maabjerg Bioenergy. Anlægget producerer biogas baseret på gylle, slagteriaffald og andet organisk affald og producerer el og varme. 6.1 Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Vandforbrug I perioden 2003 til 2007 har det årlige forbrug af råvand ligget i intervallet m3. Forbruget af sekundavand har i samme periode ligget i intervallet m3. Forbrænding af farligt affald vil i følge Dong Energy ikke øge Måbjergværkets vandforbrug. Drikkevandsinteresser Området er karakteriseret som et område med særlige drikkevandsinteresser. Alle udendørs områder omkring selve produktionsarealet, hvor der foregår industrielle aktiviteter, er asfalterede og alle bygninger har betonterrændæk, så eventuelle spild bliver opsamlet. Der er således allerede i dag foretaget diverse foranstaltninger for at begrænse effekten af en utilsigtet forurening ved nedsivning. Forbrænding af farligt affald vil ifølge Dong Energy ikke øge risikoen for utilsigtet forurening. For alle nye affaldsfraktioner foretager Dong Energy en vurdering af, om der skal udarbejdes instruktioner for modtagelse og håndtering bl.a. med henblik på at minimere risici for spild. For flydende affaldsfraktioner eller fraktioner med flydende delindhold vil Side 24 af 35

49 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Dong Energy foretage konkret vurdering af, om der fx skal etableres supplerende belægninger og øvrige barrierer så et eventuelt spild tilbageholdes. Virksomhedens vurderinger vil ske i samarbejde med tilsynsmyndigheden, og miljøgodkendelsens vilkår vil blive sikret overholdt. Den kumulative effekt for drikkevandsinteresser ved forbrænding af farligt affald vurderes som uvæsentlig i forhold til det nuværende forbrug og udledning af spildevand. Rensning af spildevand Måbjergværkets udledning af spildevand til det kommunale spildevandssystem er reguleret ved følgende tilladelser: A) Udledning af spildevand fra Måbjergværket til det kommunale kloaksystem, tilslutningstilladelse, Holstebro Kommune, marts 1997 B) Tillæg til tilslutningstilladelse Krav til dioxiner i spildevand, Holstebro Kommune, december I disse tilladelser er der fastsat øvre grænser for indhold i spildevandet for tungmetaller, cyanid, phenol samt dioxiner og furaner. 6.2 Luftforurening I Måbjergværkets miljøgodkendelse fra 2005 er der i vilkår fastlagt emissionsgrænser for affaldslinjerne. Af de affaldsfraktioner, der ønskes afbrændt på Måbjergværket, er der på forhånd gennemført forsøg med afbrænding af borespåner. Forsøget indikerer ifølge Dong Energy, at borespåner kan håndteres og indfyres på værkets eksisterende affaldslinjer. Borespåner og almindeligt affald blev ved forsøget blandet med op til 16 % borespåner (vægtbasis). Under en del af forsøget blev der målt forhøjede emissioner af SO2, da det anvendte boremudder indeholdt produktet Soltex, som er et svovlholdigt produkt. Konklusionen på forsøget var, at med optimering af styring og regulering af røggasrensesystemet forventes det, at overskridelser af emissionsgrænsen for SO2 vil Side 25 af 35

50 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket kunne undgås. For øvrige driftsparametre og emissioner blev der ikke registreret nævneværdige ændringer. Generelt for de nye affaldsfraktioner forventer Dong Energy, at emissionsgrænserne kan overholdes. For hver affaldsfraktion vil der blive foretaget forsøg med forbrænding og/eller overvågning og vurdering af indledende drift som dokumentation. Den kumulative effekt af støv ved forbrænding af mindre mængder farligt affald vurderes at være beskeden i forhold til det nuværende bidrag fra frøfabrikken Hunsballe Frø. Det er generelt positivt for CO 2 regnskabet at producere el og varme ud fra affald og farligt affald i forhold til anvendelse af gas (fossilt brændsel). Konkret vil udledningen af CO 2 være afhængig af den specifikke fossile emissionsfaktor (dvs. den udledte mængde CO 2 pr. produceret energimængde) for den givne affaldsfraktion der indfyres. Måbjergværket har ikke konkrete data for disse emissionsfaktorer for de enkelte affaldsfraktioner. Generelt er den fossile emissionsfaktor for forbrændingsegnet affald væsentligt lavere end for naturgas. I rapport fra DTU 4 er den specifikke fossile CO 2 - emissionsfaktor for forbrændingsegnet affald beregnet til 34 kg CO 2 /GJ og for naturgas 57 kg CO 2 /GJ. 6.3 Støjbelastning Måbjergværkets støjbidrag til omgivelserne er i dag reguleret af værkets miljøgodkendelse fra 3. november I forhold til Måbjergværkets nuværende aktiviteter med transport og håndtering vil der kun være mindre ændringer i form af mindre forøgelse af lasttransport til og fra værket og fra håndtering af affaldsfraktioner. Håndtering af affaldsfraktioner vil ske med det eksisterende materiel suppleret med gødningsspreder for borespåner. 4 Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer (2008). Jacob Møller m.fl., DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Side 26 af 35

51 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 6.4 Trafik Som følge af forbrændingen af farligt affald vil der være en forøgelse af lastbiltransporten i forhold til den faktiske belastning, fordi transporter med farligt affald ofte medbringer færre tons pr. læs. I forhold til transporten af den nuværende affaldsmængde, kan transporten af farligt affald medføre en øget trafik på ca. 12 %. I dette regnestykke indgår ikke øvrige transporter med brændsel etc. til og fra Måbjergværket, hvorfor procentdelen som følge af farligt affald vil være væsentligt lavere. Projektet vil desuden ikke medføre en forøgelse i forhold til det samlede antal transporter, der blev lagt til grund for miljøgodkendelsen i Den øgede tilførsel af farligt affald og fraførsel af restprodukter forventes hovedsageligt at finde sted i dagtiden på hverdage. Eksisterende adgang til området sker i dag fra Energivej, der er tilsluttet Struervej i et vigepligtsreguleret kryds, samt fra Hjermvej øst for Måbjergværket og Maabjerg Bioenergianlæg. Fra Struervej ledes i dag renovation m.v. via Nordre Ringvej til Hjermvej. I forbindelse med etablering af Maabjerg Bioenergianlæg er der udarbejdet en VVMredegørelse. Tung trafik til Maabjerg Bioenergi vil indenfor normal arbejdstid anvende adgangen fra Hjermvej, hvorimod personvogne, busser mv. kan anvende Energivej. I henhold til VVM-redegørelsen for bioenergianlægget vil andelen af tung trafik udenfor normal arbejdstid være meget begrænset. I området findes endvidere en genbrugsstation og en frø- produktionsvirksomhed Hunsballe Frø, som også bidrager til trafikken. Den kumulative effekt af projektet forventes at være beskeden sammenlignet med den nuværende trafikintensitet. 6.5 Anvendelse af naturlige råstoffer Ved opstart og nedlukning af affaldslinjerne er der i Måbjergværkets miljøgodkendelse vilkår om, at dette skal ske ved indfyring med biobrændsel. Dong Energy forventer ikke, at indfyring med farligt affald vil øge forbruget af biobrændsel til opstart og nedlukning. Side 27 af 35

52 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Dong Energy forventer, at forbrændingen af farligt affald med den rette planlægning af modtagelsen og af driften ikke at medføre behov for støttefyring. Skulle den situation trods bestræbelserne opstå, vil værket nedsætte den indfyrede mængde, så støttefyring undgås. Der vil ikke være et egentlig vandforbrug til forbehandling af affaldet. På Måbjergværkets miljøanlæg til rensning af røggas og spildevand anvendes i dag diverse hjælpestoffer og kemikalier. Der vil kunne opstå mindre ændringer i mængdeforbruget af hjælpestoffer og kemikalier afhængigt af sammensætning og indhold i de enkelte affaldstyper. Dong Energy har oplyst, at der ikke vil ikke være behov for at anvende nye hjælpestoffer og kemikalier. 6.6 Affald Dong Energy forventer, at de nye affaldsfraktioner ikke vil påvirke kvaliteten af slaggen i en sådan grad, at den nuværende praksis for genanvendelse må ændres. Slaggen anvendes i dag som bl.a. fyldmateriale o. lign. Dong Energy forventer ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat nyttiggørelse af affaldslinjernes flyveaske og spildevandsslam i tyske miner og på minen på Langøya i Norge. Der vil ved afbrænding af borespåner opstå ekstra mængder slagge og flyveaske, idet faststofindholdet i borespånerne er over 70 % og består af lersten, kalk, jord og sand. Dong Energy oplyser, at stigningen i slagge- og flyveaskemængde vil udgøre ca. 10 % ift. den almindelige produktion. For de øvrige affaldstyper vil det typiske billede i henhold til Dong Energys oplysninger være, at der ikke vil blive produceret ekstra restprodukter. Side 28 af 35

53 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 6.7 Anvendte metoder til forudberegning af virkningerne på miljøet Der er ikke foretaget separate beregninger i forbindelse med vurdering af virkningerne på miljøet som følge af projektet. Til grund for vurderingerne ligger Måbjergværkets kontinuerte målinger af emissionerne samt vurderinger, der er foretaget eller skal foretages i forbindelse med de enkelte typer farligt affald, således der foreligger viden om affaldstypernes påvirkninger af emissionerne fra værket, inden der kan iværksættes regelmæssig modtagelse og forbrænding af den enkelte affaldstype. 6.8 Foranstaltninger til at undgå skadevirkninger og gener Forebyggelse af påvirkning af overflade- og grundvandssystemer Tiltag mod spild For modtagelse og håndtering af flydende affaldsfraktioner vil der, som nævnt under pkt. 6.1 i nødvendigt omfang, blive etableret supplerende belægninger og barrierer til begrænsning af spredning af eventuelt spild af flydende affaldsfraktioner. Spildevandsrenseanlæg Processpildevand fra røggasrensningen ledes til intern rensning (tungmetalfældning og dioxinrensning) på Måbjergværkets vandbehandlingsanlæg, før det ledes til offentlig kloak Forebyggelse af luftforurening For at forebygge, at der ikke forbrændes affald med ukendt sammensætning, foretages der modtagekontrol, så Måbjergværket sikrer sig, at der fra start af foreligger tilstrækkelige oplysninger om blandt andet: Affaldets oprindelse Affaldets fysiske og så vidt muligt kemiske sammensætning Affaldets farlige egenskaber Særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet Leverandørerne vil i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af farligt affald blive afkrævet, at de sikrer sig, via blandt andet inspektion og testning, at der for hver eneste leverances vedkommende kun leveres, hvad der er aftalt og tilladt, herunder at affaldet er som oprindelig beskrevet. Leverandøren skal mindst en gang årligt sende Måbjergværket Side 29 af 35

54 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket dokumentation for, hvordan man har sikret sig dette i det forgangne tidsrum. Hver leverance skal følges af et vejekort med minimum EAK-kode og affaldstype/betegnelse i henhold til den tillægsliste for affaldstyper, der må modtages og forbrændes på Måbjergværket. Derudover skal det oplyses, hvilken virksomhed, modtagestation etc. leverancen kommer fra. Til ekstra vurdering af leverandørernes egenkontrol udfører Måbjergværket stikprøvevis visuel kontrol af de leverancer, hvor det fysisk er muligt. Stikprøvekontrollen udføres mindst 12 gange årligt gældende samlet for farligt affald, der tilføres Måbjergværket. Resultatet af kontrollen registreres skriftligt, og der laves opfølgning i den grad det er nødvendigt. Særlig BAT-redegørelse for forbrænding af farligt affald DONG Energy indsendte 20. november 2006 en BAT-redegørelse for Måbjergværket til den daværende miljømyndighed Ringkjøbing Amt. BAT-redegørelsen havde til formål, at beskrive overfanget af overensstemmelse mellem Måbjergværkets faktiske anvendelse af bedste tilgængelige teknologi til minimering af miljøbelastningen og det teknologiske niveau, som kan forventes af et affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Beskrivelsen tog udgangspunkt i BREF-dokumentet Waste Incineration, European Commission, august Ringkjøbing Amt meddelte, at de ingen bemærkninger havde til BAT-redegørelsen. BREF-dokumentet indeholder for anlæg, der forbrænder farligt affald yderligere noter. Noterne er nummeret BAT69 til BAT75 og graden af overensstemmelse med de fremtidige forhold ved forbrænding af farligt affald på Måbjergværket er beskrevet i ansøgningen om miljøgodkendelse til forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. I BAT-redegørelsen konkluderer Dong Energy, at Måbjergværket lever op til de krav, der er opstillet i BAT-dokumentet, og at der derfor anvendes bedste tilgængelige teknologi til minimering af miljøbelastningen også for et anlæg, der forbrænder farligt affald Forebyggelse af støjbelastning Dong Energy forventer, som nævnt i afsnit 6.8.3, kun ganske få nye støjbidrag, i form af lastbiltransport til og fra værket og fra håndtering af affaldsfraktioner. Antallet af lastbiltransporter vil muligvis forøges, da transporter med farligt affald ofte medbringer Side 30 af 35

55 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket færre tons pr. læs. Dong Energy vurderer dog, at den fremtidige trafikbelastning ikke vil overstige, hvad der er lagt til grund ved miljøgodkendelsen fra Håndtering af affaldsfraktioner på Måbjergværkets område vil ske med det eksisterende materiel suppleret med fx gødningsspreder til fordeling af borespåner i affaldsiloen. Dong Energy forventer ikke problemer med støj herunder overholdelse af de gældende støjkrav, og der vil ikke være behov for etablering af yderligere foranstaltninger til forebyggelse af støjgener Minimering af råvareforbrug Råvareforbruget på Måbjergværket forekommer i forbindelse med drift af miljøanlæg til rensning af røggas og spildevand, og der anvendes diverse hjælpestoffer og kemikalier, som alle er omfattet af værkets nuværende miljøgodkendelse. Der vil kunne opstå mindre ændringer af forbruget af disse hjælpestoffer og kemikalier afhængigt af sammensætning og indhold i de enkelte affaldstyper. Dong Energy oplyser, at der dog ikke vil være behov for at anvende nye hjælpestoffer og kemikalier Forebyggelse af emissioner og affald Anlæg til begrænsning af emissioner fra skorsten For at reducere Måbjergværkets påvirkning af luftkvaliteten i omgivelserne, er der installeret anlæg til rensning af røggassen fra forbrændingsprocesserne. Røggasrensningen på Måbjergværket indeholder følgende miljøanlæg: Elektrofilter der udskiller og opsamler flyveaske. DeNOx-anlæg (teknik: SNCR, Selective Non Catalytic Reduction) til fjernelse af kvælstofoxider ved at ammoniakvand reagerer med NO x. Røggasafsvovlingsanlæg (teknik: Vådscrubber) hvor røggassen vaskes med vand og natriumhydroxid, så syredannende bestanddele og tungmetaller udvaskes. Vådscrubberen er forsynet med ekstra rensetrin, så også dioxiner og furaner fjernes. Med disse miljøanlæg lever Måbjergværket op til kravet om, at luftforureningen skal begrænses mest muligt ved at anvende den bedste tilgængelige teknik. Anlægget lever Side 31 af 35

56 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket allerede i dag op til emissionskravene for anlæg, der forbrænder affald, og Dong Energy forventer, at grænseværdierne for luftemissioner vil være overholdt med god margin. I bekendtgørelsen om affaldsforbrænding er der krav om, at røggasserne skal opvarmes til mindst 850 C i mindst 2 sekunder, og dette krav overholdes i dag. Kravet er også tilstrækkeligt for anlæg der forbrænder farligt affald, med mindre affaldet indeholder halogenerede organiske forbindelse i koncentrationer over 1 %, hvilket ikke er tilfældet. For en af de nye affaldsfraktioner, ethanol-opløsningen, vil røggastemperaturen ikke nå op på 850 C i 2 sekunder, når ethanolopløsningen anvendes i de naturgasfyrede overhedere. Temperaturen forventes at være ca. 600 C. Miljøcenter Århus har 3. oktober 2007 meddelt miljøgodkendelse til forsøg med afbrænding af ethanolopløsningen og har i den forbindelse på baggrund af Dong Energys oplysninger vurderet, at der ikke forventes at være problemer med overholdelse af emissionsgrænserne. I godkendelsen er der endvidere fastsat vilkår om, at forsøget skal ophøre, hvis der konstateres overskridelse af emissionsgrænserne. Forsøget har endnu ikke været gennemført, så de endelige driftserfaringer herunder en endelig vurdering af overholdelse af emissionsgrænserne foreligger endnu ikke. Tiltag til minimering af støv og lugt Arla Foods amba, Holstebro Mejeri, har 11. marts 2008 sendt Kommentar til debatoplæg: Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket. Brevet er sendt til Miljøcenter Århus i forbindelse med første offentlighedsperiode af VVM-proceduren. Arla Foods gør opmærksom på, at der forefindes fødevareproduktion i nærheden. I brevet skriver Arlas Foods, at Holstebro Mejeri og Flødeosten har en produktion af produkter, der er særlige modtagelige overfor evt. luftforureninger. Begge Arlas virksomheder er beliggende på Hjermvej i Holstebro i en afstand af ca. 1,3 km fra Måbjergværket. Dong Energy vurderer, at der ikke vil være risiko for fx afsmag i produkterne, dels fordi Måbjergværkets rensning af røggasser sikrer, at de allerede gældende emissionsgrænser overholdes også ved forbrænding af de omhandlede af visse typer farligt affald, dels fordi der endvidere sikres overholdelse af B-værdierne for relevante stoffer på grund af skorstenshøjden og den fortynding af luftmassen, der opnås Side 32 af 35

57 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket mellem Måbjergværket og omgivelserne, herunder i forhold til Arlas virksomheder. Luft fra affaldssiloen, hvor affaldet modtages, trækkes ind på anlægget, og anvendes som forbrændingsluft, hvilket minimerer risikoen for lugtgener i omgivelserne som følge af diffus lugtemission Forebyggelse af påvirkning af menneskers sundhed Overordnet set kan støjpåvirkninger og luftforurening i visse sammenhænge have negative sundhedsmæssige påvirkninger. Dong Energy vurderer dog, at projektet ikke ville have sådanne negative påvirkninger af menneskers sundhed, hvilket der argumenteres for nedenfor. Med hensyn til støjpåvirkning vil Måbjergværket også i fremtiden kunne overholde de støjgrænser, der er fastlagt i værkets miljøgodkendelse. Støjgrænserne er fastlagt på baggrund af anbefalinger fra Miljøstyrelsen om, hvordan miljømyndighederne bør regulere støj fra virksomheder. Anbefalingerne findes i en vejledning, der beskriver hvor meget virksomheder må støje, så det samtidig sikres, at befolkningen beskyttes i forhold i gener og sundhedsmæssige påvirkninger. Miljøstyrelsens anbefalinger er implementeret og overholdt i Måbjergværkets miljøgodkendelse. Dong Energy har tilkendegivet, at støjgrænserne også være overholdt efter en godkendelse af indfyring af farligt affald. Forebyggelse af luftforurening sker dels ved styring og overvågning af driften af kedlerne, dels ved at røggasser fra forbrænding af farligt affald renses i det eksisterende røggasrenseanlæg inden udledning til omgivelserne. Herved sikres overholdelse af de grænseværdier for luftforurening, som er fastlagt i Måbjergværkets miljøgodkendelse. Dette betyder, at stoffer der kan have en sundhedsmæssig påvirkning er begrænset til et niveau, der ligger under Miljøstyrelsens anbefalinger i Luftvejledningen og B- værdivejledningen. Som for støj, er de acceptable niveauer for luftforurening også fastlagt ud fra sundhedsmæssige aspekter. Ifølge Luftvejledningen er B-værdier (bidragsværdi) en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne og anvendes for at beskytte befolkningen mod skadelige effekter/gener fra luftforurening. Forebyggelse af luftforurening sker, ud over rensning af røggassen, også ved, at Måbjergværket kun modtager visse udvalgte fraktioner af farligt affald. Herved sikres, at affaldet ikke indeholder stoffer, som er uønskede i forbrændingsanlægget. Side 33 af 35

58 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Program for overvågning af væsentlige miljøpåvirkninger Måbjergværket er i dag godkendt efter miljøbeskyttelsesloven til affaldsforbrænding, og der er derfor allerede vilkår for overvågning og kontrol af værkets nuværende indretning og drift, herunder vilkår for af grænseværdier for emissioner til luft og maksimal støjpåvirkning af omgivelserne skal overvåges og dokumenteres. I miljøgodkendelsen til indfyring af farligt affald, er der i nødvendigt omfang fastsat eventuelt supplerende vilkår for overvågning og kontrol af Måbjergværkets miljøpåvirkninger. Fastsættelse af disse vilkår er sket ud en konkret vurdering, som Miljøcenter Århus har foretaget på baggrund af oplysninger i Måbjergsværkets ansøgning om miljøgodkendelse og oplysninger i VVM-redegørelsen. Lokaliseringsmæssigt er Måbjergværket placeret i et område der allerede i dag er udlagt for virksomheder med særlige beliggenhedskrav som følge af støj- og luftforurening. I lokalplanen (nr. 249 for et område nord for Måbjerg) er området begrænset til Kraftvarmeværk med tilhørende halm- og flislagre, affaldssilo, skorsten, administrationsbygning og lignende bygningsanlæg. Trafikintensiteten vil kun i begrænset omfang blive påvirket af, at der i fremtiden indfyres farligt affald på Måbjergværket. Dette betyder, at trafikbelastningen på vejnettet omkring Måbjergværket ikke vil overskride det grundlag, der blev lagt til grund ved miljøgodkendelsen i Side 34 af 35

59 VVM-redegørelse - Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket 7 Bilagsoversigt Bilag 1 Tillæg til miljøgodkendelse Referenceliste Bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om affald Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter Bekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 af lov om planlægning Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer European Commission. Integrated Pollution Prevention and Control. Reference Document on Best Available Techniques for Waste Incineration. August Regionplan Ringkøbing Amt. Se: Kommuneplan for Holstebro Kommune Lokalplan 249 for et område nord for Energivej, Holstebro Måbjerg. Revision af miljøgodkendelse af 3. november 2005 for Måbjergværket A/S. Tilladelser fra Holstebro Kommune efter varmeforsyningsloven - uddrag af resumé og basisanalyser for Natura 2000 områder. Side 35 af 35

60 By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf.: post@aar.mim.dk

61 Del 3: Tillæg til Miljøgodkendelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Marts 2010

62

63 Side 0 af 18 DONG Energy Power A/S, Måbjergværket Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. MARIP/KABJE/ULSEE TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE For: Dong Energy A/S, Måbjergværket Energivej 2, 7500 Holstebro Matrikel nr.: 8 g, dele af 7a og 7f, Måbjerg, Holstebro Jorde CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: G 101 og K 106 samt K 101 Godkendelsen omfatter: Forbrænding af visse typer farligt affald Dato: 29. marts 2010 Godkendt: 29. marts 2010 Annonceres den 29. marts 2010 Klagefristen udløber den 26. april 2010 Søgsmålsfristen udløber den 30. september 2010 Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

64 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING AFGØRELSE OG VILKÅR Vilkår for miljøgodkendelsen...3 Generelle forhold...3 Indretning og drift...3 Oplag VURDERING OG BEMÆRKNINGER Begrundelse for afgørelse Miljøteknisk vurdering Generelle forhold Indretning og drift Luftforurening Lugt Spildevand, overfladevand m.v Støj Indberetning/rapportering Bedst tilgængelige teknik Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Udtalelse fra borgere mv FORHOLDET TIL LOVEN Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Listepunkt Revurdering VVM-bekendtgørelsen Øvrige afgørelser Tilsyn med virksomheden Offentliggørelse og klagevejledning...12 Søgsmål Liste over modtagere af kopi af afgørelsen...13 BILAG...14 Bilag A: Ansøgning om miljøgodkendelse. Opdateret ansøgning pr Bilag B: Oversigtsplan i 1:

65 Side 2 af INDLEDNING Dong Energy har søgt om godkendelse til at me dforbrænde mindre mæ ngder af forskellige typer farligt affald på Måbjergværket. Aktiviteten er omfattet af reglerne om udarbejdelse af VVM-redegørelse. Miljøgo dkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området.

66 2. AFGØRELSE OG VILKÅR På grundlag af oplysningerne i bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse, godkender Miljøcenter Århus hermed medforbrænding af visse typer farligt affald på Måbjergværket. Miljøgodkendelsen er et tillæg til anlæggets miljøgodkendelse af 3. november 2005 og meddeles i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven. Godkendelsen gives på følgende vilkår: 2.1 Vilkår for miljøgodkendelsen Generelle forhold 1. Indretning og drift ska l foregå i overensstemmelse med de oplysninger og forudsætninger, der er lagt til grund for godkendelsen, og hvor andet ik ke fremgår af denne afgørelse skal drift ske i overensstemmelse med miljøgodkendelse af 3. november Indretning og drift 1. Vilkår i anlæggets miljøgodkendelse af 3. november 2005 ændres, således at punkt b): affaldet er klassificeret som ikke farligt affald falder væk. 2. Der må ud over de affaldstyper, som er godkendt med afgørelse af 3. november 2005, bilag 17, modtages og indfyres de affaldstyper og -mængder, der fremgår af nedenstående tabel og som er uddybet i vedlagte bilag A, ansøgning om miljøgodkendelse. Det er en forudsætning, at angivelserne i bilag A om indledende forbrændingsforsøg for de enkelte typer forud er gennemført. Det skal ved forsøgene dokumenteres, at forbrændingen af den enkelte affaldstype kan ske under overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår. Ved ønske om modtagelse af affaldstyper, der kan indeholde jod eller brom i betydelige mængder skal tilsynsmyndigheden forud vurdere, om affaldstypen må modtages. Der må ikke modtages farligt affald med mere end 1% halogenerede organiske forb indelser, udtrykt som klor. Der må ikke modtages affald med ingen eller negativ brændværdi. Typer af farligt affald, der under overhol delse af ovenstående forudsæt ninger kan modtages til forbrænding: Affaldstype EAK-kode Maksimal Borespåner fra olie- og gasboringer og geotermiboringer Mængde tilført pr. døgn 40 tons Maksimal årlig mængde tons Ethanolopløsning tons tons Kreosotholdigt træ tons tons Brugt aktivt kul fra røggasrensning m.v tons tons Malingsrester tons tons 3

67 Emballageaffald med små rester af farligt tons tons affald Olierester og olieholdige produkter tons tons / / / , undtagen affald under Tunge destillationsrester tons tons Trykfarver og fotokemikalier tons tons Opløsningsmidler tons tons Brændbare dele af shredderfraktion fra mekanisk behandling af skrottede biler tons tons I alt må der dog maksimalt forbrændes tons farligt affald på værket pr. år. Følgende krav skal ligeledes være overholdt: 1. I forbindelse med modtagelsen af affald skal Dong Energy sikre sig, at der foreligger alle nødvendige oplysninger om affaldet til at vurdere, om det må indgå i den påtænkte forbrændingsproces. 2. Dong Energy skal inden modtagelsen af farligt affald: a) sikre sig, at der foreligger oplysning om affaldets oprindelse, dets fysiske og så vidt muligt dets kemiske sammensætning samt alle andre nødvendige oplysninger til at vurdere, om det er egnet til den påtænkte forbrænding, b) sikre sig, at der foreligger oplysning om affaldets farlige egenskaber, hvilke stoffer det ikke må blandes med samt særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet. c) kontrollere, at det farlige affald er forsynet med fornøden dokumentation i henhold til bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse om import og eksport af affald, Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab og Trafikministeriets bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, samt 4

68 d) så vidt muligt inden aflæsning, udtage repræsentative prøver til kontrol af affaldets sammensætning og de i nr. 1-3 angivne oplysninger. Prøverne skal opbevares på anlægget i mindst en måned efter forbrændingen af den sidste del af det pågældende parti farlige affald. Jf. miljøgodkendelsen af 3. november 2005 skal der udføres stikprøvekontrol udføres mindst 12 gange årligt dette gælder også for farligt affald, der tilføres Måbjergværket. Resultatet af kontrollen registreres skriftligt, og der laves opfølgning i den grad, det er nødvendigt. 2. Forbrænding af ethanol kan udover indfyring i f orbrændingsovnen finde sted ved i ndfyring i værkets overhedere og skal der have en opholdstid på mindst 2 sekunder ved 550 grader. 3. På baggrund af en kon kret ansøgning og vurdering af typer, mængde r og miljøkonsekvenser, kan tilsynsmyndigheden acceptere, at der modt ages andre typer farligt affald end angivet i bilag A. På samme ba ggrund kan tilsynsmyndigheden desuden acceptere en ændring af mængdegrænsen for de enkelte affaldstyper. 4. Der skal ved hver modt agelse af fa rligt affald foretages modtagekontrol, hvor det godtgøres, at affaldstypen må modtages og indfyres på værket. Hvis der ankommer t yper af farligt affald, som ikke er omfattet af miljøgodken delsen, skal de straks afvises. Der skal om fornødent udtages prøver af affaldet til bestemmelse af dets type. Hver type f arligt affald skal vejes separat og registreres med EAK-kode. 5. Indfyring af farligt affald skal ske ved opblandin g i øvrigt aff ald i anlæggets affaldssilo. Andre former for indfyring af farligt a ffald end indfyring via silo skal forud aftales nærmere med tilsynsmyndighe den, og der skal foreligg e dokumentation, der sandsynliggør, at de gældende emissionsgrænser kan overholdes. Ethanolopløsning indfyres ikke via silo. 6. Der må ikke foretages o mlastning, omemballering eller sorte ring af farlig t affald på værkets område udover nødvendig omlastning i forb indelse med tilførsel af affald et til værkets affaldssilo. 7. Forskellige typer af farligt affald må ikke sammenblandes, hverken inden tilførsel til værkets silo eller i siloen, hvis dette kan medføre en fysisk/kemisk reaktion, som kan udgøre en brandmæssig, miljømæssig eller sundhedsmæssig risiko. 8. Transport af farligt affald må kun ske på befæstede arealer. Oplag 9. Eventuelle oplag i forbindelse med modtagelse af farligt affald skal ske under tag og i øvrigt beskyttet mod vejrlig. 10. Oplagsområder skal være indrettet og afmærket, så det enkelte område er tydeligt afgrænset, og så det klart fremgår, hvor de forskellige affaldsarter skal opbevares. 11. Tanke til op lag af flydende affald skal være tætte og i god vedligeholdelsesstand. Tankene skal være forsynet med overfyldningsalarm, der markerer, når tanken er 90 % fyldt. Tankene skal være korrosionsbeskyttede indvendigt eller op bygget af materialer, de r er resistente over for den type affald, som de anvendes til. For tank til ethanolopløsning gælder, at tankens ånderør skal føres t il modtagehallen, så fortrængningsluft føres til forbrænding. Tankene skal males i en maling med strålevarmereflektionskoefficient på mindst 70 %. eller isoleres eller anden foranstaltning, så samme 5

69 effekt opnå s med hensyn til redukt ion af temperaturafhængige emissioner fra tan ken. Oplag og håndtering af ethanol skal udføres i overensstemmelse med ATEX - reglementet. 12. Afstanden mellem oplag af farlige affaldsarter, der ved sammenblanding kan medføre en fysisk/kemisk reaktion, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsrisiko, skal være mindst 10 meter. Tilsvarende må der ikke kunne ske blanding af spild fra d isse affa ldsarter. Hvis spild fra forskellige affaldsarter ledes til det samme opsamlingsområde, skal spildet opsamles hurtigst muligt. 13. Containere skal være forsynet med t æt bund, som er bestandige for de affaldsfrakt ioner, der opbevares i dem. Containere skal stå på et befæstet areal, hvor afløb ledes til afløb med afspærringsventil. 14. Relevante afspærringsventiler i tilkn ytning til op samlingsområder for re gn- og overfladevand skal være lukkede, når der håndteres farligt affald. Journalføring 15. Der skal før es journal o ver modtag ne mængder farligt affald med angivelse af type og mængder samt af indfyringstidspunkt og varighed. 16. Rør til transport af flydende affald skal in spiceres mindst e n gang om ugen for synlig e tæringer. Der skal føres journal med inspektionen. 6

70 3. VURDERING OG BEMÆRKNINGER 3.1 Begrundelse for afgørelse Forbrænding af farligt affald kræver miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens 33. Da projektet desuden er omfattet af reglerne om udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVMredegørelse, har denne miljøgodkendelse også status som bilag til VVM-redegørelsen. Miljøgodkendelsen erstatter VVM-tilladelsen, da der allerede foreligger lokalplan for området. 3.2 Miljøteknisk vurdering Planforhold og beliggenhed Måbjergværket er beliggende i lokalplanområde 249, der er udlagt for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Der udstedes i forbindelse med godkendelsen af forbrænding af farligt affald på værket et tillæg til Holstebro Kommunes kommuneplan. Tillægge t fastlægger det plan lægningsmæssige grundlag for aktiviteten med forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Generelle forhold Miljøcenter Århus forudsætter, at forbrænding af farligt affald finder sted under ove rholdelse af anlæggets i forvejen gældende vilkår for blandt andet, støj, lugt, spildevand og luftformige emissioner, herunder i henhold til de gældende kontrolvilkår. Der suppleres i denne miljøgodkendelse med særlige vilkår omkring far ligt affald, herunder vilkår om hvilke typer farligt affald, der må modtages, og i hvilke mængder affaldet må modtages. Det er en forudsætning, at de nuværende vilkår for emissioner, støj og lugt overholdes. Der foreligger på nuvæ rende tidspunkt ikke ge nnemarbejdet dokumentation for, at alle de an - søgte typer farligt affald kan forbrændes under overholdelse af vilkårene Indretning og drift Der er fastsat vilkår for håndtering og opbevaring af farligt affald. Vilkårene er fast sat med udgangspunkt i standardvilkår for virksomheder, d er håndterer farligt affald, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Vilkårene er endvidere fastsat i overensstemme lse med bilag 2 og 8 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald Der er forbindelse med forbrænding af ethanol f raveget fra kravet om en opholdstid på mindst 2 sekunder ved 850 C i efterforbrændingszonen. Ethanolen vil som udgangspunkt og så vidt muligt blive an vendt som brændsel i affaldslinjernes naturga sfyrede ove rhedere. På den måde spares natu rgas, og de r fortrænges ikke kapa citet fra and et affald. Overhederne er af andre årsager placeret på et sted, hvor ethanolen ikke kan udsættes for 850 C. Der er i stedet fastsat vilkår om, at ethanolen skal udsætte s for 550 C i 2 sekunder. Betingelserne for at fravige kravet om 850 C er, at emissionsgr ænserne fortsat overholdes, og at der ikke dannes flere re stprodukter. De foreløbige vurderinger og de indledende fo rsøg med forbrænding af ethanol på andre forbrændingsanlæg viser, at ethanolen kan forbrændes under overholdelse af disse forudsætninger. 7

71 Jf. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 10, stk. 3 kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår, der fraviger kravet om støttebrænder, når emissionsgrænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 5, 6 og 7 overholdes, og når der ikke bliver skabt flere restprodukter eller restprodukter med større mængder af forurenende stoffer, end hvis reglerne ikke var blevet fraveget. Det skal fremgå af de fastsatte vilkår, for hvilke affaldsfraktioner eller termiske processer fravigelsen gælder. Måbjergværket har ikke installeret støttebrændere, men anvender støttebrændsel i form af flis eller anden biomasse, når temperaturen falder under grænsen. I tilfælde af, at temperaturen er lavere end 850 o C, standses indfyringen af både farligt affald og affald. Drift uden støttebrændere er reguleret af vilkår i miljøgodkendelsen af 3. november Måbjergværket har i visse tilfælde ikke kunne overholde kravet om 850 o C. Derfor har Miljøcenter Århus bedt om en redegørelse for den manglende overholdelse af kravet. Måbjerg værket har oplyst følgende: Hermed som aftalt en redegørelse for stigningen af antallet af overskridelser for EBK 10 min.<850*c. Efter en nærmere gennemgang af månedsrapporterne for 2009 ses, som fremlagt fra Miljøcentrets side til vores møde den 11. december en stigende tendens for antallet af EBK værdier 10 min.<850*c. En ombygning af linje 2 i tidsrummet gjorde, at denne blev udstyret med kølede sidevægge,en ny luftforvarmer og et nyt primærluftsystem. Dette medfører, at vi nu har den nødvendige primærluftmængde til rådighed med en optimeret temperatur, under alle driftsforhold. Linje 1 blev ombygget i tidsrummet analog med linje 2. Denne har dog ikke fået kølede sidevægge, men er ligeledes udstyret med en ny luftforvarmer og nyt primærluftsystem med samme virkning som for linje 2. Ovenstående ombygninger sikrer en fremadrettet mere stabil drift af ovnene. Efterfølgende ombygningerne har der imidlertid været kørt en del last forsøg og pågået en løbende optimering af ovnenes regulering. Her har fokus desværre ikke været skarp nok på EBK temperaturerne. Dette forhold er der omgående sat fokus på. Derudover følges der op på følgende: - Undgå at overskydende slam ifbm. driftsstop tilføres affaldssiloen. - Stoppe eller reducere slam tilsætningen ved problemer med overholdelse af EBK temperaturen. - Særlig opmærksom på tunge affaldsfraktioner i siloen (bedre opblanding). - Forpasselighed ved op og nedkørsel, samt kortvarige driftsstop af ovnene. Miljøcenter Århus vurderer, at DONG Energy Power A/S, Måbjergværket med ovenstående tiltag kan sikre, at, temperaturen fremover kan holdes over 850 o C. Endvidere kan tilsynsmyndigheden jf. vilkår i miljøgodkendelsen af 3. november 2005 stille vilkår om etablering af støttebrændere, hvis der er forhold, der taler for dette. I miljøgodke ndelsens vilkår 3 er oplistet, hvilke typer af farligt affald, so m må forbrændes på Måbjergværket. Vilkår 5 åbner muli ghed for, at tilsynsmyndigheden på baggrund af en konkret ansøgning og vurdering kan acceptere, at der modtages and re typer farligt affald end angivet i 8

72 vilkår 3. Eventuelt nye fraktioner af farligt affald skal overholde vilkår for emissionsgrænser mv. i miljøgodkendelsen af 3. november Luftforurening Der forvent es ikke æn dringer i anlæggets luftf ormige emi ssioner, der vil medføre, at de gældende emissionsgrænser ikke kan overholdes Lugt Der forventes ingen ændringer af lugtemissionerne fra anlægget Spildevand, overfladevand m.v. Det sure og tungmetalholdige spildevand fra affaldslinjernes skrubberanlæg behandles i Måbjergværkets spildevandsrenseanlæg før udledning til det kommunale spildevandssystem. Spildevandsrenseanlægget er fælles for de to affaldslinjer og er udlagt til at behandle op til 8,5 m 3 spildevand pr. time. Spildevandsrenseanlægget er opbygget som et fældningsanlæg, hvor der renses for tungmetaller. Forbrænding af farligt affald forventes ikke at udløse behov for opgradering af renseanlægget. Efter den kemiske behandling fortsætter det rensede spildevand til en lamelseparator for slamseparering og videre til et posefilter, der forhindrer, at slam udledes med det rensede spildevand i tilfælde af slamflugt fra eller overbelastning af lamelseparatoren. Efter posefilteret udledes spildevandet til et aktivt kul-filter, derefter til målebrønd for ph-justering og via Måbjergværkets interne kloaksystem til det kommunale kloaksystem og dermed Holstebro Kommunes spildevandsrenseanlæg. Det tungmetalholdige spildevandsslam opkoncentreres og blandes med flyveasken fra elektrofilteret og bortskaffes til opfyldnings- og understøtningsformål i mineindustrien. En delfraktion af Måbjergværkets spildevand, det sulfatholdige procesvand fra røggasrensningens SO 2 -trin, udtages via et kulfilter, der fjerner eventuelle dioxin-rester og det sulfatholdige procesvand sendes efterfølgende til kraftværker, hvor det kan genanvendes i afsvovlingsanlægget. I perioden 2005 til 2007 er der i gennemsnit produceret ca m 3 sulfatholdigt spildevand årligt til kraftværker, hvor det kan genanvendes i afsvovlingsanlægget. Overordnet for Måbjergværket forventes det, at den nuværende mængde af sulfatholdigt spildevand vil blive forøget med ca. 5 % pga. indfyring af en øget mængde af øvrigt affald, pga. optimering, kølede sidevægge m.m. Indfyring af farligt affald vil øge mængden af sulfatholdigt spildevand for affaldstyperne "borespåner" og "shredderaffald". Forsøg med indfyring af svovlholdige borespåner viser, at der vil dannes ca. 125 m 3 sulfatholdigt spildevand, når der indfyres ca tons borespåner, hvoraf ca. 5 % vil indeholde svovlholdige forbindelser. Fraktionen shredderaffald indeholder op til 0,3 % svovl. Ved modtagelse af tons shredderaffald kan der således dannes op til 750 m 3 sulfatholdigt spildevand. Samlet set forventes det, at mængden af sulfatholdigt spildevand vil ændres fra ca m 3 til 5000 m 3. Tallet er især afhængigt af, hvor meget shredderaffald der modtages. 9

73 3.2.7 Støj Der vil være en forøge lse af lastb iltransporten i forbindelse med forbrænding af farligt affa ld. Der vil dog ikke ske en forøgelse i forhold til det samlede antal transporter, der blev lagt til grund ved miljøgodkendelsen i Der vil således ikke være e n forøgelse af støjen so m følge af lastbiltrafik ud over det niveau, der allerede foreligger miljøgodkendelse af. Måbjergværket forventer at iværksætte aftalte t iltag vedr. støjredu ktion af sug etræksblæser i begyndelsen af Restprodukter Der forvent es ingen ændringer, der kan give p anlæggets restprodukter. roblemer med den nuværende bortskaffelse af Indberetning/rapportering Der skal foretage rapportering af emissioner, indfyrede mængder som det fre mgår af de gæ l- dende miljøgodkendelser for værket. Derudover skal der føres journal over indfyrede mængder af farligt affald Bedst tilgængelige teknik Der er i ansøgningen o m miljøgodkendelse en gennemgang af relevante BAT-noter i relati on til de forskellig e former for farligt affald, der ønsker anvendt på Måbjergværket. Der findes ved gennemgangen ingen modstrid mellem det ansøgte og BREF-anbefalingerne. 3.3 Udtalelser/høringssvar Udtalelse fra andre myndigheder Holstebro Kommune har udtalt følgende vedr. udkastet til miljøgodkendelsen: Holstebro Kommune mangler en beskrivelse af Miljøcenterets vurdering af, at der ikke skal kræves støttebrændere. Holder forudsætninger beskrevet i amtets godkendelse fra 2005? Det beskrives i godkendelsen fra 2005, at der kan forekomme situationer hvor kravet om min. 850 C ikke kan overhold es grundet stort udsving i affaldets brændværdi, tilslagning og tilstopning mv. Disse situationer opstår/opstod dog så sjældent, at der blev givet dispensation for støttebrændere. Vil de nye affaldstyper give anledning til flere af disse situationer, hvor kravet om min 850 C ikke kan overholdes? Enkelte vilkår i eksisterende godkendelse meddelt af Ringkjøbing Amt, dateret den november 2005 er uforenelige med tillægget. Tillægsgodkendelsen bør derfor indeholde en ophævelse af visse eksisterende vilkår. I vilkår 2, skemaet kolonne 3, bruges betegnelsen Maksimal massestrøm pr. døgn. For at undgå misforståelser (luftemissionsbetegnelse) kunne der stå Maksimal tilførsel pr. døgn. Vilkår 4 er for stor en blankocheck/efterlader borgeren/klageren uden holdepunkt. Andre typer af affald bør vel kun accepteres, såfremt det giver anledning til tilsvarende eller mindre miljøbelastning. Ellers bør det vel særskilt miljøgodkendes. Er det forudsat i godkendelsen at alle rørføringer, der skal transportere flydende affald, er overjordiske? 10

74 Sker oplag/håndtering af ethanol på en måde der sikrer, at der ikke kan ske gnistdannelse? Kommunens bemærkninger er beh andlet af Miljøcenter Årh us og i forn ødent omfang indarbejdet i udkastet Udtalelse fra borgere mv. Ansøgningen om godkendelse har været annonceret i Holstebro Onsdag den 20. februar 2008 i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til VVM-proceduren. Der er modtaget en henvendelse vedrørende ansøgningen. Henvendelsen er fra Arla Foods, Holstebro Mejeri, der gør opmærksom på, at man har fødevareproduktion i en afstand af cirka 1,3 km fra Måbjergværket. Fødevareproduktion er særlig modtagelig overfor eventuelle luftforureninger. Miljøcentret vurderer, at der ikke vil være påvirkning af Arlas produkter, dels fordi Måbjergværkets rensning af røggasser sikrer, a t de allerede gældende emissionsgrænser overholdes også ved forbrænding af de omhandlede typer farligt a ffald, dels f ordi der endvidere sikre s overholdelse af B-værdierne f or relevante stoffer, ligesom den hi dtil gælden de grænse for værkets lugtbidrag i omgivelserne fortsat skal overholdes. Lugtgræn sen er på 1 0 LE/m 3 i erhvervs- o g boligområder, og den er på 5 LE/m 3 i boligområder og ved boliger i det åbne land. Luft fra affaldssiloen, hvor affaldet modtages, trækkes ind på anlægget, og anvendes som for - brændingsluft, hvilket minimerer risikoen for lugtgener i omgivelserne som følge af diffus lugtemission. Tanke til modtagelse af flydende affald placere s i tankgård e for at sikr e mod forurening. Fortrængningsluft fra ethanoltanken skal ledes til modtagehallen. Forslag til kommunepla ntillæg med VVM-redeg ørelse og udkast til milj øgodkendelse har være t annonceret i Holstebro Onsdag d. 28. december Der er modtaget én indsigelse mo d kommune plantillægget. Indsigelsen er behandlet i den sammenfattende redegørelse. 11

75 4. FORHOLDET TIL LOVEN 4.1 Lovgrundlag Miljøgodkendelsen Denne godkendelse gives i henhold til 33, stk. 1, i miljøbeskyttelseslo ven og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Godkendelsen gives so m et tillæg til virksomh edens miljø godkendelse af 3.nove mber 2005, som fortsat er gældende, dog med de ændringer, der følger af nærværende godkendelse Listepunkt G 101 (kraftværker m.v. med en sa mlet indfyret effekt over 50 MW) og K 106 (a nlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time) samt K 101 (anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9 som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen med en kapacitet på mere end 10 tons/dag Revurdering Godkendelsen vil blive revurderet i overensstemmelse med gældende regler om, at miljøgodkendelser skal revurderes regelmæssigt. Revurderingen vil ske på det t idspunkt, hvor virksomhedens hovedgodkendelse skal revurderes VVM-bekendtgørelsen Virksomheden er opført på bilag 1 i VVM-beke ndtgørelsen. Det ansøgte projekt er omfattet af VVM-reglerne, og der udarbejdes særskilt kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for pro - jektet. 4.2 Øvrige afgørelser Ud over denne godkendelse gælder følgende godkendelser fortsat: Revision af miljøgodkendelse af 3. november og vilkårsændring af 6. november Måbjergværkets tilledning af spildev and til offen tlig kloak er omfattet er Holstebro Kommunes tilslutningstilladelse af 4. marts 1997 med tillæg af 13. december Tilsyn med virksomheden Miljøcenter Århus er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4.4 Offentliggørelse og klagevejledning Denne miljøgodkendelse er annonceret i Holstebro Onsdag og kan ses på By- og Landsskabsstyrelsens hjemmeside Datoen for annonceringen fremgår af forsiden. Miljøgodkendelsen Den endelige miljøgodkendelse kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald kommunalbestyrelsen 12

76 embedslægeinstitutionen landsdækkende foreninger og orga nisationer i det omfang, de har klageret over de n konkrete afgørelse, jf. miljø beskyttelseslovens 99 og 100 i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100 lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af n atur og miljø eller rekre ative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen En eventuel klage skal være skriftlig og se ndes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg eller post@aar.mim.dk. Klagefristen vil fremgå af den endelige godkendelse. Vi sender derefter klag en videre til Miljøklagen ævnet sammen med miljøgodkendelsen og det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil få besked, hvis vi modtager en klage. Betingelser, mens en klage behandles Virksomheden vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmin dre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er still et i godkendelsen. Udnyttes miljøgodkendelse n indebærer dette dog ingen begrænsning for Miljøklagenævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål o m miljøgodkendelsen skal anlægges ved do mstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. 4.5 Liste over modtagere af kopi af afgørelsen Holstebro Kommune, Miljø og Teknik Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådets kredsformand Embedslægerne Midtjylland Arbejdstilsynet Dong Energy NOAH Arla Foods Stinne Pedersen teknik.miljoe@holstebro.dk dn@dn.dk aij-7600@webspeed.dk midt@sst.dk at@at.dk kajus@dongenergy.dk niehy@dongenergy.dk ovjes@dongenergy.dk noah@noah.dk malj@arlafoods.com arla@arlafoods.com Asmosevej 1, 7500 Holstebro

77 Bilag Bilag A Ansøgning om miljøgodkendelse. Opdateret ansøgning pr

78 Ansøgning om miljøgodkendelse Forbrænding af farligt affald på Måbjergværket Opdateret ansøgning pr

79 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 A. Ansøger og ejerforhold... 4 (a1/a2) Ansøger... 4 (a3) Ejerforhold... 4 (a4) Kontaktperson... 4 B. Virksomhedens art... 5 (b5) Listebetegnelse... 5 (b6) Kort beskrivelse af projektet... 5 (b7) Risikoforhold... 5 (b8) Midlertidige projekter... 6 C. Etablering... 6 (c9) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer... 6 (c10) Start/afslutning på bygge- og anlægsarbejder... 6 D. Virksomhedens beliggenhed... 6 (d11) Beliggenhed og oversigtsplan... 6 (d12) Planforhold... 7 (d13) Driftstid... 8 (d14) Til- og frakørselsforhold... 8 E. Tegninger over anlæggets indretning... 9 (e15) Teknisk tegning... 9 F. Produktion... 9 (f16) Art og forbrug af råvarer og hjælpestoffer... 9 (f17) Procesforløb for nyanlæg og fællesanlæg (f18) Energianlæg (f19) Driftsforstyrrelser eller uheld (f20) Opstart/nedlukning af anlæg G. Valg af bedste tilgængelige teknik (g21) Valg af teknologi H. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger (h22) Luftforurening (h23) Emissioner fra diffuse kilder (h24) Afvigende emissioner (opstart og nedlukning) (h25) Afkasthøjder (h26/h27) Spildevand (h28/h29) Direkte udledning til vandmiljøet (h30/h31/h32) Støj (h33/h34/h35) Restprodukter og affald (h36) Jord og grundvand I. Forslag til vilkår og egenkontrol (i37) Forslag til vilkår og egenkontrol J. Driftsforstyrrelser og uheld (j38/j39/j40) Driftsforstyrrelser, uheld og forebyggelse K. Virksomhedens ophør (k41) Foranstaltninger ved ophør af driften L. Ikke teknisk resume (l42) Ikke teknisk resume Bilagsdel

80 Indledning Måbjergværket er i dag godkendt efter Miljøbeskyttelsesloven til modtagelse, håndtering og forbrænding af ikke-farligt affald. Måbjergværket ansøger hermed om tillægsgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven til modtagelse, håndtering og forbrænding af udvalgte affaldsfraktioner, der er klassificeret som farligt affald. Ansøgningen er udformet i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Måbjergværket er omfattet af flg. miljøgodkendelser: Revision af miljøgodkendelse for Måbjergværket A/S, Ringkjøbing Amt, november Ændring af vilkår i miljøgodkendelse af 3. november Miljøgodkendelse til forbrænding af øget affaldsmængde og øget bortkølingskapacitet. Miljøcenter Århus har oktober 2007 meddelt miljøgodkendelse til forsøg med afbrænding af ethanolopløsning på Måbjergværket. 3

81 A. Ansøger og ejerforhold Måbjergværket ejes og drives af DONG Energy A/S. (a1/a2) Ansøger Værkets (ansøgers) adresse er: Måbjergværket A/S Energivej Holstebro Tlf.: Fax CVR-nummer P-nummer Måbjergværket er beliggende på matrikelnumrene 8g, dele af 7a og 7f, Måbjerg, Holstebro Jorder. (a3) Ejerforhold DONG Energy Power A/S har hovedkontor på adressen: Kraftværksvej Fredericia Tlf. nr (a4) Kontaktperson Kontaktperson vedrørende denne ansøgning: DONG Energy, Miljø & Myndigheder Kasper Justesen A.C. Meyers Vænge København SV Tlf. nr

82 B. Virksomhedens art (b5) Listebetegnelse Måbjergværkets nuværende aktiviteter er godkendt efter følgende listepunkter i bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed: G 101 Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW (i). K106 Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time (i) (s). Miljøcenter Århus er godkendelsesmyndighed for Måbjergværket i forhold til Miljøbeskyttelsesloven. (b6) Kort beskrivelse af projektet Måbjergværket er en del af DONG Energy A/S, og er et multibrændselsfyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en halm- /flislinje. På værkets to affaldslinjer forbrændes der i dag erhvervs- og husholdningsaffald, spildevandsslam og naturgas, mens halm, flis og andre biobrændsler forbrændes på halm-/flislinjen. I supplement til ovenstående ansøger DONG Energy om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til at modtage, håndtere og forbrænde udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald. Forbrændingen vil alene foregå på den del af anlægget der i dag er godkendt til forbrænding af affald. Der er ikke tale om modtagelse og håndtering som det sker på f.eks. modtagestationer, men alene de få og simple aktiviteter der skal til for at få affaldet frem til Måbjergværkets eksisterende affaldsovne. (b7) Risikoforhold Måbjergværket er ikke omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. 5

83 (b8) Midlertidige projekter Projektet er ikke midlertidigt. C. Etablering (c9) Bygningsmæssige udvidelser/ændringer Forbrænding af de nye affaldsfraktioner vil foregå på det eksisterende anlæg uden at der foretages tekniske eller bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Dog vil der blive tale om rørføring etc. og eventuelt en mindre buffertank i forbindelse med modtagelse af flydende produkter, som skal bruges til at sende disse direkte til ovnene, 1. træk eller de gasfyrede overhedere. (c10) Start/afslutning på bygge- og anlægsarbejder Der skal ikke foretages bygge- og anlægsarbejder. D. Virksomhedens beliggenhed (d11) Beliggenhed og oversigtsplan Måbjergværket er beliggende Energivej 2, 7500 Holstebro, på matrikelnumrene 8g, dele af 7a og 7f, Måbjerg, Holstebro Jorder. På figur 1 vises Måbjergværkets beliggenhed i forhold til omgivelserne. 6

84 Måbjergværket Figur 1: Måbjergværket med omgivelser. Målepind i nederste venstre hjørne angiver 500 meter. (d12) Planforhold Kommune- og lokalplanlægning Måbjergværket er beliggende i Holstebro Kommune. Værket er placeret i et område, der er omfattet af Lokalplan nr. 249 for et område nord for Måbjerg. Området er udlagt for virksomheder med særlige beliggenhedskrav som følge af støj- og luftforurening begrænset til: Kraftvarmeværk med tilhørende halm- og flislagre, affaldssilo, skorsten, administrationsbygning og lignende bygningsanlæg. En mindre del i den nordlige ende af Måbjergværkets område vil blive omfattet af lokalplan nr som er under vedtagelse uden at dette giver indskrænkninger for Måbjergværkets drift. Rammen for lokalplanområdet er kommuneplan for Gl. Holstebro Kommune, område 8 Måbjerg. 7

85 (d13) Driftstid Måbjergværkets nye aktiviteter ændrer ikke ved de driftstider der er lagt til grund for værkets miljøgodkendelse af 3. november (d14) Til- og frakørselsforhold Til- og frakørsel sker ad Struer Landevej og Energivej, dvs. på det allerede eksisterende vejnet. I forbindelse med udarbejdelse af Måbjergværkets miljøgodkendelse fra 2005 er der foretaget en konservativ vurdering af trafikintensiteten, dvs. der er taget udgangspunkt i en sjældent forekommende høj trafikintensitet over døgnet. Den maksimale trafikbelastning til og fra værket er opgjort til: Periode Samlet antal transporter Fordeling Dag Mandag fredag Kl Jævnt fordelt Lørdag Søndag Kl Kl med 10 transporter pr. time Aften Mandag fredag Kl Max. 8 transporter Lørdag Kl pr. time Søndag Kl Nat Mandag fredag Kl Max. 2 transporter Lørdag Søndag Kl Kl pr. ½ time Tabel: Trafikbelastningen fordelt på hhv. dag, aften og natperiode samt ugedage. Den nuværende trafikbelastning for en typisk måned med høj trafikintensitet (januar 2008) ses af nedenstående skema: kl kl kl mandag - fredag 65 0,59 1,8 Lørdage 9,3 0 0 Søn- og helligdage 3,5 0,25 1,5 Tabel: Antallet af transporter fordelt på ugedage samt tidspunkt på døgnet 8

86 Modtagelsen af de nye typer affald kan medføre en mindre forøgelse af trafikken til og fra Måbjergværket, fordi visse lasttransporter med farligt affald medbringer færre tons pr. læs. Da trafikbelastningen, der er lagt til grund for miljøgodkendelsen fra 2005, imidlertid beskriver en sjældent forekommende høj trafikintensitet, giver opgørelsen af trafikbelastningen i ovenstående skema en dækkende beskrivelse også af den fremtidige situation. E. Tegninger over anlæggets indretning (e15) Teknisk tegning I forbindelse med senere projektering af rørføring og evt. buffertank til direkte indsprøjtning i ovnene og 1. træk og for ethanolopløsningens vedkommende i overhederne, vil der blive sendt tekniske tegninger til tilsynsmyndighedens godkendelse. F. Produktion Denne ansøgning vedrører modtagelse, håndtering og forbrænding af diverse affaldstyper i begge værkets affaldsfyrede ovnlinjer. (f16) Art og forbrug af råvarer og hjælpestoffer Følgende affaldsfraktioner med tilhørende EAK-koder ønskes omfattet af Måbjergværkets miljøgodkendelse via oplistning i tillægslisten til positivlisten over forbrændingsegnet affald: 9

87 Affaldstype/betegnelse EAK-koder Borespåner Fra f.eks. olie- og gasboringer og geotermiboringer Ethanolopløsning Fra f.eks. Novo Nordisk Kreosotholdigt træ F.eks. jernbanesveller Aktivt kul (brugt) Fra f.eks. Cheminova Malingsrester i flydende og fast form Emballageaffald med små rester af farligt affald Olierester og olieholdige produkter f.eks. spildolie, slam fra rensning af olietanke og / oliefiltre / / , undtagen affald under Tunge destillationsrester

88 Trykfarver og fotokemikalier Opløsningsmidler Shredder fraktion Tabel: Oversigt over affaldsfraktioner med tilhørende EAK-koder For hver af ovenstående affaldsfraktioner, er der samlet oplysninger, der indgår som bilag 1.1 til 1.11 til denne miljøansøgning. Hvert bilag indeholder for den enkelte affaldsfraktion oplysninger om: Affaldstype, Navn, EAK-kode Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding Røggas Spildevand Restprodukter Det generelle billede er, at de tekniske og miljømæssige grænser for hvor meget der kan forbrændes pr. time ikke kendes på forhånd fordi der i de fleste tilfælde endnu ikke er gennemført forsøg eller indledende drift. Under alle omstændigheder vil de eksisterende krav til røggas, spildevand og restprodukterne blive overholdt. Forbrændingen af farligt affald vil kunne rummes indenfor de ton affald/år, som Måbjergværket har miljøgodkendelse til at forbrænde. Massestrømmen for de enkelte affaldsfraktioner vil variere. I bilag 1.1 til 1.11 er de forventede mængder angivet. Den samlede mængde farligt affald forventes ikke at overstige tons årligt. Den maksimalt for- 11

89 ventede massestrøm for de enkelte affaldsfraktioner er angivet i nedenstående skema: Affaldstype/betegnelse Massestrøm (tons pr. år) Massestrøm (tons pr. døgn) Borespåner Fra f.eks. olie- og gasboringer og geotermiboringer Ethanolopløsning Fra f.eks. Novo Nordisk Kreosotholdigt træ F.eks. jernbanesveller Aktivt kul (brugt) Fra f.eks. Cheminova Malingsrester i flydende og fast form Emballageaffald med små rester af farligt affald Olierester og olieholdige produkter f.eks. spildolie, slam fra rensning af olietanke og oliefiltre Tunge destillationsrester Trykfarver og fotokemikalier Opløsningsmidler Shredder fraktion Tabel: Forventede massestrømme for enkeltfraktioner. Der vil blive taget hensyn til den varierende brændværdi via planlægning af modtagelsen og tilførslen, således at kravene til røggas, spildevand og restprodukter overholdes. Generelt set vil afbrændingen af det farlige affald fortrænge ikke-farligt affald; hovedsageligt fordi dets brændværdi forhindrer at der kan forbrændes en uændret mængde ikke-farligt affald, da anlægget kun kan komme af med en vis energimængde. Måbjergværket planlægger dog kun at modtage begrænsede mængder af farligt affald og kun i et omfang der ikke hindrer, at der er tilstrækkelig kapacitet til ikke-farligt affald. 12

90 Energiforbrug Opstart og nedlukning af affaldslinjerne sker ved indfyring med biobrændsel. Der er i miljøgodkendelsen fra 2005 stillet vilkår for drift af affaldskedlerne. De nye affaldsfraktioner giver ikke anledning til, at disse procedurer bør ændres. Forbrændingen af farligt affald forventes med den rette planlægning af modtagelsen og af driften ikke at medføre behov for støttefyring. Skulle den situation trods bestræbelserne opstå, vil værket nedsætte den indfyrede mængde, så støttefyring undgås. Vandforbrug Der vil ikke være et egentligt vandforbrug til forbehandling af affaldsfraktioner. Kølevandsforbrug Der anvendes ikke kølevand. Hjælpestoffer og kemikalier På Måbjergværkets miljøanlæg til rensning af røggas og spildevand anvendes i dag diverse hjælpestoffer og kemikalier. Der vil kunne opstå mindre ændringer af mængdeforbruget af hjælpestoffer og kemikalier afhængigt af sammensætning og indhold i de enkelte affaldstyper. Der vil dog ikke være behov for at anvende nye hjælpestoffer og kemikalier. Additiver Affaldsfraktionen borespåner kan indeholde det svovlholdige produkt Soltex. Op til cirka 5 % at mængden af borespåner, der modtages på Måbjergværket, vil kunne indeholde dette additiv. Ved indfyring vil der være behov for tidligere/hurtigere dosering af NaOH i røggasrensningsanlægget. (f17) Procesforløb for nyanlæg og fællesanlæg Gennemførelse af det ansøgte projekt betyder, at der vil forekomme nye aktiviteter mht. modtagelse og håndtering af de nye affaldsfraktioner. 13

91 For hver affaldsfraktion er der i det tilhørende bilag med oplysninger, som er nærmere beskrevet under punkt f16, oplysninger om modtagelse og håndtering. For hver affaldsfraktion udarbejdes der en instruks for håndtering. Måbjergværket vil som udgangspunkt normalt kun modtage farligt affald 1-2 dage om ugen for at kunne fokusere på det fysiske arbejde og den administration der vil komme. Det vil blive aftalt, at der gives besked til værket i passende tid inden levering af affaldet, så modtagelsen og indfyringen kan styres, f.eks. for at undgå at der kommer for store mængder på en gang. Måbjergværket vil via forsøg og/eller indledende drift fastlægge mængdegrænsen for hvad der kan leveres samlet på en dag af de forskellige typer (herunder samtidigt) og få erfaring med om nogle fraktioner ikke går så godt sammen. Der planlægges ikke drevet egentlig mellemlagring på værket af affaldsfraktionerne, men der vil kunne forekomme situationer, hvor der i kort tid vil være behov for mellemlagring af borespåner i få containere. Der er ikke planlagt ændringer af Måbjergværkets øvrige procesanlæg, herunder indfyringsanlæg og røggasrensning. Dog vil flydende affald blive sprøjtet direkte ind i ovnene, 1. træk eller for ethanolopløsningens vedkommende i de naturgasfyrede overhedere i rørføring evt. koblet på buffertank - som vil skulle etableres. De nuværende anlæg vurderes at have kapacitet til at kunne klare de i tillægslisten listede udvalgte typer af farligt affald. Nedenfor gives en beskrivelse af anlægget som det ser ud i dag og som i hovedtræk indeholder: Modtagelse, forbehandling og forbrænding af affald Røggasrensning Spildevandsrensning 14

92 Affald fra forbrændingsanlægget Anlæg til modtagelse, forbehandling og forbrænding af affald Anlægget består af to identiske affaldsforbrændingslinjer og en separat biolinje (halm, flis og andre biobrændsler), der alle leverer damp til den samme turbine. Affaldet vejes, registreres og aflæsses i affaldssiloen. Herfra transporteres det til affaldskedlerne, hvor det tørrer, antændes og brænder på kedlernes riste. Varmeenergien fra forbrændingen af affald omsættes i kedlerne til damp ved 412 C. Dampen kan efterfølgende opvarmes til 522 C ved hjælp af naturgas og ledes til turbinen, der trækker generatoren, hvorved der produceres el. Efter turbinen nedkøles dampen til vand og varmeenergien udnyttes til at producere fjernvarme i anlæggets fjernvarmevekslere. Anlæg til rensning af røggasser Den udviklede røggas ledes til kedlens efterforbrændingszone ved en temperatur på ikke under 850 C. Ethanolopløsningen forbrændes dog ved lavere temperatur, sandsynligvis ca. 600 C, fordi den anvendes i de naturgasfyrede overhedere. Se afsnit i37, Drift af affaldslinier for flere oplysninger. Herfra ledes røggassen videre gennem kedlen til et elektrofilter, som udskiller og opsamler flyveasken. Derefter vaskes røggassen med vand og natriumhydroxid i røggasrensningsanlægget, så syredannende bestanddele og tungmetaller udvaskes. Røggasrensningsanlægget er etableret som et 6 trins skrubberanlæg, med specielle fyldlegemer, der optager røggassens indhold af dioxin. I de sidste skrubbertrin er der mulighed for at optimere dioxinrensningsprocessen ved afkøling og udkondensering af vand fra røggassen. Kondenseringsvarmen udnyttes til supplerende fjernvarmeproduktion. Til slut udledes den rensede røggas via Måbjergsværkets skorsten til atmosfæren. Det vil ikke være nødvendigt at opgradere anlægget. Anlæg til rensning af spildevand Det sure og tungmetalholdige spildevand fra affaldslinjernes skrubberanlæg behandles i Måbjergværkets spildevandsrenseanlæg før udledning 15

93 til det kommunale spildevandssystem. Spildevandsrenseanlægget er fælles for de to affaldslinjer og er udlagt til at behandle op til 8,5 m 3 spildevand pr. time. Spildevandsrenseanlægget er opbygget som et fældningsanlæg, hvor der renses for tungmetaller. Forbrænding af farligt affald forventes ikke at udløse behov for opgradering af renseanlægget. Efter den kemiske behandling fortsætter det rensede spildevand til en lamelseparator for slamseparering og videre til et posefilter, der forhindrer, at slam udledes med det rensede spildevand i tilfælde af slamflugt fra eller overbelastning af lamelseparatoren. Efter posefilteret udledes spildevandet til et aktivt kul-filter, derefter til målebrønd for ph-justering og via Måbjergværkets interne kloaksystem til det kommunale kloaksystem og dermed Holstebro Kommunes spildevandsrenseanlæg. Det tungmetalholdige spildevandsslam opkoncentreres og blandes med flyveasken fra elektrofilteret og fyldes i big-bags, der bortskaffes til opfyldnings- og understøtningsformål i mineindustrien. I løbet af foråret 2009 vil udleveringssystemet dog være ombygget til separat udlevering af flyveaske og spildevandsslam. En delfraktion af Måbjergværkets spildevand, det sulfatholdige procesvand fra røggasrensningens SO 2 -trin, udtages via et kulfilter, der fjerner eventuelle dioxin-rester og det sulfatholdige procesvand sendes efterfølgende til kraftværker, hvor det kan genanvendes i afsvovlingsanlægget. I perioden 2005 til 2007 er der i gennemsnit produceret ca m3 sulfatholdigt spildevand årligt til kraftværker, hvor det kan genanvendes i afsvovlingsanlægget. Overordnet for Måbjergværket forventes det, at den nuværende mængde af sulfatholdigt spildevand vil blive forøget med ca. 5 % pga. indfyring af en øget mængde af øvrigt affald, pga. optimering, kølede sidevægge m.m. Indfyring af farligt affald vil øge mængden af sulfatholdigt spildevand for affaldstyperne "Borespåner" og "Shredder affald". Forsøg med indfyring af svovlholdige borespåner viser, at der vil dannes ca. 125 m3 sulfatholdigt spildevand, når der indfyres ca tons borespåner, hvoraf ca. 5 16

94 % vil indeholde svovlholdige forbindelser. Fraktionen shredderaffald indeholder op til 0,3 % svovl. Ved modtagelse af 5000 shredderaffald kan der dannes op til 750 m3 sulfatholdigt spildevand. Samlet set forventes det, at mængden af sulfatholdigt spildevand vil ændres fra ca m3 til 5000 m3. Tallet er især afhængigt af hvor meget shredderaffald, der modtages. I løbet af foråret 2010 vil der blive etableret anlæg til gipsfældning af procesvand, således at det ikke længere skal sendes til kraftværker. Ændringen udløses ikke af forbrændingen af farligt affald. Miljøcenter Århus får særskilt ansøgning om denne ændring. Affald fra forbrændingsanlægget Røggasrensningen består bl.a. af 2 el-filtre, hvor flyveasken udskilles. Asken ender i askesilo, der har en kapacitet, så der kun skal udmades i normal dagarbejdstid. Flyveasken udmades dagligt fra askesiloen og blandes i et specielt blandesystem med slam fra spildevandsrensningen, hvorefter det blandede produkt fyldes i bigbags. De fyldte bigbags opmagasineres i telt, således at transporten fra MBV kan ske i hele læs. I løbet af 2009 vil udleveringssystemet dog være ombygget til separat udlevering af flyveaske hhv. spildevandsslam. Den del af den ikke brændbare del af affaldet, slaggen, som udtages i bunden af ovnrummet, transporteres til modning mv. på slaggemellemlager, hvor den slutbehandles, inden den afhentes til genanvendelse. Kedelasken ledes direkte ned på den våde slagge på rysterendesystemet. Kedelasken blandes på denne måde i slaggen. Restprodukterne (slagge, aske og slam) forventes afsat uændret. 17

95 (f18) Energianlæg Der etableres ikke nye energianlæg. (f19) Driftsforstyrrelser eller uheld Det forventes ikke, at der vil være øget risici for driftsforstyrrelser eller uheld ved modtagelse, håndtering og forbrænding af de nye affaldsfraktioner. For modtagelse og håndtering af flydende affaldsfraktioner vil der i nødvendigt omfang blive etableret belægning og barrierer til begrænsning af spredning af eventuelt spild af flydende affaldsfraktioner. For Måbjergværkets aktiviteter generelt vil driftsforstyrrelser kunne forekomme i forbindelse med udfald af forskelligt udstyr, tilstopning af affaldstragt m.v. (f20) Opstart/nedlukning af anlæg Indfyring med de nye affaldsfraktioner giver ikke anledning til ændring af opstarts- og nedlukningsprocedurer for Måbjergværket. G. Valg af bedste tilgængelige teknik (g21) Valg af teknologi Røggasrensning Røggasrensningen på Måbjergværket indeholder følgende miljøanlæg: Elektrofilter der udskiller og opsamler flyveaske. DeNOx-anlæg (teknik: SNCR, Selective Non Catalytic Reduction) til fjernelse af kvælstofoxider ved at ammoniakvand reagerer med NO x. Røggasafsvovlingsanlæg (teknik: Vådscrubber) hvor røggassen vaskes med vand og natriumhydroxid, så syredannende bestanddele og tungmetaller udvaskes. Vådscrubberen er forsynet med ekstra rensetrin, så også dioxiner og furaner fjernes. De anvendte røggasrenseteknikker er yderligere beskrevet i BREFdokumentet om Waste Incineration, European Commission, august

96 Særlig BAT-redegørelse for forbrænding af farligt affald DONG Energy indsendte 20. november 2006 en BAT-redegørelse for Måbjergværket til den daværende miljømyndighed Ringkjøbing Amt, som 27. november 2006 meddelte at de ingen bemærkninger havde. BAT-redegørelsen tog udgangspunkt i BREF-dokumentet Waste Incineration, European Commission, august BREF-dokumentet indeholder for anlæg der forbrænder farligt affald yderligere noter. Noterne er nummeret BAT69 til BAT75 og graden af overensstemmelse med de fremtidige forhold ved forbrænding af farligt affald på Måbjergværket beskrives efterfølgende. BAT69: Mærkning, kontrol, prøveudtagning og testning af farligt affald Værket har tilstrækkeligt kendskab til det indkommende farlige affald, som er sikret via: - udførelse af tests, enten via egentlige forsøg med testindfyring eller under indledende drift. Der er gennemført testindfyring for affaldstypen Borespåner EAK-kode ved indfyring af farligt affald skal der foreligge oplysninger om Affaldets oprindelse Affaldets fysiske og så vidt muligt kemiske sammensætning Affaldets farlige egenskaber Særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet - Leverandører skal foretage egenkontrol og indsende dokumentation for denne egenkontrol til Måbjergværket. Leverance skal følges af et vejekort med minimum EAK-kode og affaldstype/betegnelse i henhold til tillægslisten. Det skal oplyses fra hvilken virksomhed, modtagestation etc. leverancen kommer fra. - Måbjergværket udfører mindst 12 gange årligt stikprøvekontrol for farligt affald. Konklusion: Værket er i overensstemmelse med notens anbefalinger. BAT70 og BAT71: Optimering af affaldets forbrændingsegenskaber 19

97 Optimeringen af det farlige affalds homogenisering, forbrændingsegenskaber og mulighed for udbrænding og undgåelse af CO-spidser er sikret via: - passende dosering af faste og flydende affaldsfraktioner - det faste affaldsfraktioner blandes med det øvrige affald i affaldssiloen - dosering af flydende affald i ovnrum, 1. træk og overhederne stoppes hurtigt, hvis kravene til røggas, spildevand og restprodukter ikke overholdes. Konklusion: Værket er i overensstemmelse med notens anbefalinger. BAT72: Behov for direkte indfødning af visse affaldstyper De flydende affaldstyper sprøjtes direkte i ovnen, 1. træk eller overhederne fra tankbil eller buffertank. Konklusion: Værket er i overensstemmelse med notens anbefalinger. BAT73: Passende design af forbrændingsovnen Design og drift af ovnen sikrer den nødvendige indelukkelse, bevægelse og transport af det farlige affald som tilføres denne, herunder via tilstrækkelig tæt ovn og passende design og bevægelse af ristene. Konklusion: Værket er i overensstemmelse med notens anbefalinger. BAT74: Reducering af energibehovet Det er ikke uden videre muligt at fastslå energibehovet for det farlige affald særskilt, men værkets samlede energibehov for alle de anvendte typer affald er normalt langt under kravet i BAT62. Afbrændingen af farligt affald vurderes ikke at bidrage væsentligt til øgning af energibehovet. Der vil ikke forekomme støttefyring. Konklusion: Værket er i overensstemmelse med notens anbefalinger. BAT75: Røggasrensning ved forbrænding af farligt affald med meget varierende sammensætning og kilder/oprindelse Denne note er relevant hvis der på anlægget forbrændes farligt affald med meget varierende sammensætning og kilder/oprindelse. 20

98 Røggasrensning med vådscrubber svarer til BAT for forbedret kontrol med korttids luftemissioner. Måbjergværket har røggasrensning med vådscrubber på affaldslinjerne. Særlige teknikker til reduktion af emissioner af frit-iod og frit-brom, er ikke relevant på Måbjergværket da der ikke vil blive modtaget affald der indeholder disse stoffer i betydelige koncentrationer. Konklusion: Værket er i overensstemmelse med notens anbefalinger. H. Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger (h22) Luftforurening Emissioner I Måbjergværkets miljøgodkendelse fra 2005 er der i vilkår fastlagt emissionsgrænser for affaldslinjerne. For de affaldsfraktioner der ønskes godkendt til afbrænding på Måbjergværket, er der på forhånd gennemført forsøg med afbrænding af borespåner. Forsøget viste, at borespåner kan håndteres og indfyres på værkets eksisterende affaldslinjer. Borespåner og almindeligt affald blev blandet med op til 16 % borespåner (vægtbasis). Under en del af forsøget blev der målt forhøjede emissioner af SO 2, da det anvendte boremudder indeholdt produktet Soltex, som er et svovlholdigt produkt. Konklusionen på forsøget var, at med optimering af styring og regulering af røggasrensesystemet forventes det, at overskridelser af emissionsgrænsen for SO 2 vil kunne undgås. For øvrige driftsparametre og emissioner blev der ikke registreret nævneværdige ændringer. Generelt for de nye affaldsfraktioner forventes det, at emissionsgrænserne kan overholdes. For hver affaldsfraktion vil der blive foretaget en vurdering af, hvilke stoffer der kan være i affaldet og som kan emitteres ved forbrænding. Forud for modtagelse i større mængder vil der blive gennemført forsøg med forbrænding samt overvågning og vurdering af indledende drift eventuelt suppleret med emissionsmålinger suppleret som dokumentation. 21

99 (h23) Emissioner fra diffuse kilder Til forebyggelse af støvgener ved modtagelse og håndtering af nye affaldsfraktioner foretages en vurdering og der skrives om nødvendigt en instruks for håndtering fra den pågældende affaldsfraktion. (h24) Afvigende emissioner (opstart og nedlukning) Opstarts- og nedlukningsprocedurer er reguleret i vilkår og Der er krav om, at der tændes op og lukkes ned på biobrændsel. Affald må først indfyres når temperaturen har været oppe på 850 C i minimum 10 minutter, hvilket sikrer en effektiv forbrænding inden der indfyres affald. Ved forbrænding af farligt affald vil denne procedure også blive overholdt. Ethanolopløsningen forbrændes ved lavere temperaturer end de 850 C. Det forventes dog ikke, at dette vil give afvigende emissioner, se afsnit i37, Drift af affaldslinier for flere oplysninger. (h25) Afkasthøjder Måbjergværkets skorsten er 120 m og har en indre diameter på 4,2 m. Skorstenen er indrettet med separat skorstensrør for hver af Måbjergværkets tre kedler. Hvert røgrør har en diameter på 1,45 meter. (h26/h27) Spildevand Spildevand fra afsvovlingsanlægget ledes til intern rensning (tungmetalfældning) på Måbjergværkets vandbehandlingsanlæg før det ledes til offentlig kloak. Holstebro Kommune er myndighed for tilslutningstilladelse til offentlig kloak efter Miljøbeskyttelsesloven og Måbjergværket vil rette kontakt til Holstebro Kommune angående spildevandsforholdene. En delfraktion af Måbjergværkets spildevand, det sulfatholdige procesvand, transporteres til kraftværker, hvor det kan genanvendes i afsvovlingsanlægget. (h28/h29) Direkte udledning til vandmiljøet Ikke relevant. 22

100 (h30/h31/h32) Støj Støjgrænser for det samlede Måbjergværk er fastlagt i vilkår i revisionen af miljøgodkendelsen af 3. november Der forventes kun ganske få nye støjbidrag, i form af lasttransport til og fra værket og fra håndtering af affaldsfraktioner. Som beskrevet i punkt d14 kan der forekomme en mindre forøgelse af antallet af lastbiltransporter i forhold til det nuværende niveau, da visse lasttransporter med farligt affald medbringer færre tons pr. læs end lasttransporter med ikke farligt affald. Den nuværende trafikintensitet er som beskrevet i punkt d14 under det niveau, der blev lagt til grund ved miljøgodkendelsen af Måbjergværket i Også den forventede fremtidige maksimale trafikintensitet vil være under dette niveau. Håndtering af affaldsfraktioner vil ske med det eksisterende materiel suppleret med fx gødningsspreder for borespåner. Samlet set forventes der ikke problemer med støj herunder overholdelse af de gældende støjkrav. (h33/h34/h35) Restprodukter og affald For hver affaldstype er der i de vedlagte bilag et punkt om restprodukter, der beskriver de tilgængelige data for affaldsfraktionen og de forventede anvendelsesmuligheder. Det forventes, at de nye affaldsfraktioner ikke vil påvirke kvaliteten af slaggen i en sådan grad, at den nuværende praksis for genanvendelse må ændres. Slaggen anvendes i dag som bl.a. fyldmateriale o. lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldslinjernes flyveaske og spildevandsslam i miner. Der vil ved afbrænding af borespåner opstå ekstra mængder slagge og flyveaske, idet faststofindholdet i borespånerne er over 70 % og består at lersten, kalk, jord og sand. Stigningen i slagge- og flyveaskemængde 23

101 vil udgøre ca. 10 %. Se bilag 1.1 for nærmere detaljer. For de øvrige affaldstyper vil det typiske billede være at der ikke vil blive produceret ekstra restprodukter. (h36) Jord og grundvand For modtagelse og håndtering af flydende affaldsfraktioner vil der i nødvendigt omfang blive etableret belægning og barrierer til begrænsning af spredning af eventuelt spild af flydende affaldsfraktioner. I. Forslag til vilkår og egenkontrol Nedenfor gives forslag til vilkår og egenkontrol modtagelse, håndtering og forbrænding af de nye affaldsfraktioner. (i37) Forslag til vilkår og egenkontrol Affaldsfraktioner Vilkår i Måbjergværkets miljøgodkendelse beskriver sammen med den gældende positivliste og en eventuel tillægsliste til denne, hvilke affaldstyper MBV har miljømæssig godkendelse til at afbrænde. Vilkår foreslås revideret, så de nye affaldsfraktioner, der klassificeres som farligt affald og som er beskrevet i ansøgningens punkt f16, også kan forbrændes. Tillæg til positivlisten ses af bilag 2. Vilkårsteksten foreslås ændret til: I affaldskedler må kun forbrændes affald af de affaldstyper, der fremgår af den gældende af tilsynsmyndigheden godkendte positivliste og tillægsliste til denne. Forbrænding heraf forudsætter dog, at a) affaldet er forbrændingsegnet og har en positiv brændværdi, jf. Bekendtgørelse om affald b) affaldet ikke skal genanvendes, deponeres eller specialbehandles ifølge kommunale affaldsregulativer eller anden lovgivning 24

102 c) affaldet har en sammensætning og konsistens, der ikke influerer negativt på driften, herunder forbrændingsproces, sikkerhed, emissioner og slaggekvalitet d) affaldet er frasorteret tungmetalholdige emner i videst muligt omfang e) affaldet ikke giver anledning til generende lugt i omgivelserne ved modtagelse og håndtering f) affaldet er i overensstemmelse med arbejdstilsynets og andre relevante myndigheders krav Afbrænding af andet affald end det godkendte forudsætter tilsynsmyndighedens accept. Luftforurening Røggassen renses via det eksisterende røggasrensningsanlæg, som beskrevet i punkt g21, som vil sikre at grænseværdierne for luftforurening overholdes med god margin. Vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse foreslås videreført. Drift af affaldslinier I Måbjergværkets miljøgodkendelse, er der i vilkår fastsat vilkår om, at røggassens opholdstid og temperatur i efterforbrændingszonen på ensartet og kontrolleret vis skal være mindst 2 sek. ved min. 850 C. For alle de nye affaldsfraktioner vil der kunne opnås temperaturer på over 850 C, med undtagelse af forbrænding af ethanol-opløsning fordi den anvendes i de naturgasfyrede overhedere. Temperaturen forventes at være ca. 600 C ved afbrænding af ethanol-opløsning. Miljøcenter Århus har 3. oktober 2007 meddelt miljøgodkendelse til forsøg med afbrænding af ethanolopløsning. Forsøget er endnu ikke gennemført, men erfaringer fra forsøgsafbrænding vil danne grundlag for en vurdering af mulighederne for en permanent afbrænding. Miljøcenter Århus, har i miljøgodkendelsen af forsøgsafbrænding af ethanolopløsning vurderet, at der ikke forventes at være problemer med overholdelse af emissionsgrænserne, men fastsat vilkår om, at forsøget skal ophøre, hvis der konstateres overskridelse af emissionsgrænserne. 25

103 Vilkår foreslås ændret, så der gives tilladelse til at ethanolopløsning udsættes for lavere temperaturer end de 850 C. Affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 10, stk.3 åbner mulighed for at give denne dispensation. Kravet til laveste EBK-temperatur foreslås fastlagt og godkendt i forbindelse med, at forsøgsafbrænding af ethanolopløsning afrapporteres til Miljøcenter Århus. Spildevand Holstebro Kommune er myndighed for offentlig kloak og giver tilladelse til udledning hertil efter miljøbeskyttelseslovens regler. Regulering af spildevand behandles derfor ikke yderligere i denne ansøgning. Støj I den eksisterende miljøgodkendelse for Måbjergværket er der støjgrænser for det samlede værk i vilkår Dette vilkår ønskes videreført. Restprodukter og affald Affald opbevares og håndteres i overensstemmelse med gældende vilkår i miljøgodkendelsen og Regulativ For Erhvervsaffald for virksomheder med adresse i Holstebro Kommune. Egenkontrol Generelt ønskes de eksisterende egenkontrolvilkår for værkets drift bibeholdt. Disse vilkår er fastlagt i revisionen af Måbjergværkets miljøgodkendelse fra For de nye affaldsfraktioner foreslås, at der foretages forsøgsafbrænding og/eller testning og vurdering under indledende drift, før affaldsfraktionerne indgår i værkets normale drift. Der vil som minimum ske overvåg- 26

104 ning af de driftsparametre og emissionsforhold som i forvejen overvåges via kontinuerlige målinger Resultater fra forsøgsafbrænding og/eller indledende drift vil blive rapporteret særskilt til godkendelsesmyndigheden for accept af forbrænding i normal driftssituation. Via ovennævnte forsøg og indledende drift og anden indhentning af viden om affaldstypen og håndtering og forbrænding af denne, sikrer Måbjergværket sig, at der fra start af foreligger tilstrækkelige oplysninger om blandt andet: Affaldets oprindelse Affaldets fysiske og så vidt muligt kemiske sammensætning Affaldets farlige egenskaber Særlige forholdsregler ved håndtering af affaldet Leverandørerne vil i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af farligt affald blive afkrævet, at de sikrer sig via blandt andet inspektion og testning, at der for hver eneste leverances vedkommende kun leveres hvad der er aftalt og tilladt via forekomst i den gældende tillægsliste herunder at affaldet er som oprindelig beskrevet. Leverandøren skal mindst en gang årligt sende Måbjergværket dokumentation for hvordan man har sikret sig dette i det forgangne tidsrum. Hver leverance skal følges af et vejekort med minimum EAK-kode og affaldstype/betegnelse i henhold til tillægslisten. Der ud over skal det oplyses fra hvilken virksomhed, modtagestation etc. leverancen kommer fra. Til ekstra vurdering af leverandørernes egenkontrol udfører Måbjergværket stikprøvevis visuel kontrol af de leverancer hvor dette fysisk er muligt. Stikprøvekontrollen udføres mindst 12 gange årligt gældende samlet for farligt affald der tilføres Måbjergværket. Resultatet af kontrollen registreres skriftligt og der laves opfølgning i den grad det er nødvendigt. 27

105 J. Driftsforstyrrelser og uheld (j38/j39/j40) Driftsforstyrrelser, uheld og forebyggelse Som nævnt under punkt f19 vil driftsforstyrrelser generelt kunne forekomme i forbindelse med udfald af forskelligt udstyr, tilstopning af affaldstragt m.v. Driftsforstyrrelser forebygges ved anlæggets design og vedligehold, herunder bl.a. dublering af primære anlægskomponenter, overvågning via SRO, overvågningskameraer etc. samt uddannelse af medarbejder. Måbjergværkets miljø- og arbejdsmiljøledelsesystem beskriver det samlede system og indeholder bl.a. procedurer/instruktioner til håndtering og imødegåelse af driftsforstyrrelser og uheld. Måbjergværket er certificeret efter standarderne ISO og OHSAS for miljø- og arbejdsmiljøledelse. Miljøgodkendelsens vilkår til omhandler unormale driftssituationer på affaldslinjerne og beskriver bl.a. hvordan driften skal begrænses i disse situationer. K. Virksomhedens ophør (k41) Foranstaltninger ved ophør af driften I revision af miljøgodkendelsen af 3. november 2005, er der fastsat vilkår om, at ved endeligt ophør af virksomhedens drift eller enkeltaktiviteter skal den ansvarlige for virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet til en miljømæssigt tilfredsstillende stand. Forslag til foranstaltninger skal tilsendes og godkendes af tilsynsmyndigheden, før driften indstilles. 28

106 L. Ikke teknisk resume (l42) Ikke teknisk resume Måbjergværket er en del af DONG Energy A/S, og er et multibrændselsfyret kraftvarmeanlæg, som består af to affaldskedler og en halm- /flislinje. På værkets to affaldslinjer forbrændes der i dag erhvervs- og husholdningsaffald, spildevandsslam og naturgas, mens halm, flis og andre biobrændsler forbrændes på halm-/flislinjen. I supplement til ovenstående ansøger DONG Energy om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven til at modtage, håndtere og forbrænde udvalgte typer affald, der er klassificeret som farligt affald. Forbrændingen vil alene foregå på den del af anlægget der i dag er godkendt til forbrænding af affald. Måbjergværket har udført forsøg med forbrænding af boremudder indeholdende olie, som er en affaldsfraktion der er klassificeret som farligt affald. For øvrige fraktioner af farligt affald, hvor der ikke er foretaget konkrete forsøg med indfyring på Måbjergværket, er der foretaget en vurdering af de forventede miljøpåvirkninger ud fra konkrete erfaringer om affaldsforbrænding på Måbjergværket suppleret med undersøgelser af indhold og sammensætning i de nye affaldsfraktioner og andres erfaring med forbrænding af affaldstypen. På baggrund af de konkrete forsøg og undersøgelser vurderes det, at forbrændingen kan tilrettelægges så der ikke vil være problemer med overholdelse af miljøkrav, når der fremover også forbrændes udvalgte typer farligt affald. I Måbjergværkets miljøgodkendelse er der allerede i dag myndighedskrav for luftkvalitet, støv, lugt og støj i omgivelserne og for spildevand er der krav om maksimalt indhold af diverse indholdsstoffer. 29

107 Bilagsdel Bilag 1: Affaldsfraktioner der ønskes miljøgodkendt til indfyring på Måbjergværket Bilag 1.1: Borespåner Bilag 1.2: Ethanolopløsning Bilag 1.3: Kreosotholdigt træ Bilag 1.4: Aktivt kul (brugt) Bilag 1.5: Malingsrester Bilag 1.6: Emballageaffald (med små rester af farligt affald) Bilag 1.7: Olierester og olieholdige produkter Bilag 1.8: Tunge destillationsrester Bilag 1.9: Trykfarver og fotokemikalier Bilag 1.10: Opløsningsmidler Bilag 1.11: Shredder fraktion 30

108 Bilag 1.1 Affaldstype / Navn Borespåner fra olie- og gasboringer og geotermiboringer EAK-kode m. betegnelse Boremudder indeholdende olie Fareklassificering Farligt affald pga. af et mindre indhold af olie (ca. 10 %) Brændværdi Ca. 3,5 MJ/kg Oprindelse Udboret materiale fra undergrunden. Blandt andet for at køle, smøre og stabilisere borehullet anvendes i dele af boringen en oliebaseret borevæske, hvoraf en mindre del, som forbliver i forbindelse med det udborede materiale, efter endt brug skal bortskaffes Mængder Vil variere meget efter hyppigheden af boringer. Et godt bud vil være gennemsnitligt ton/år. Max. 16% på daglig mængdebasis. Opnås ved at ca. 40 ton borespåner på de pågældende dage opblandes i ca. 250 tons almindeligt affald. Sammensætning Typisk 70% faststof, 20% vand og 10% olie. Faststoffet består overvejende af udboret undergrund (lersten, kalk, jord og sand) med tilklæbende rester af boremudder. En typisk sammensætning af boremudder fremgår af bilag 1.1a. < 1% halogenerede organiske forbindelser. Beskrivelse Konsistens typisk som ler Ingen lugt- og støvgener Modtagelse og håndtering Borespånerne modtages i tætte lukkede containere indeholdende ca. 8 ton hver. På værket tippes borespånerne via gaffeltruck, som kan vende containerne på hovedet, direkte over på ladet af en gødningsspreder af typen til spredning af fast gødning. Det vil foregå på værkets affaldscontainerplads, hvor overfladevandet bliver opsamlet inden det udledes til kloak og hermed mulighed for at opsamle eventuelt spild ved uheld. Sprederen transporteres herefter til affaldssiloens aftipningskant, hvorfra borespånerne spredes jævnt ud over overfladen af affaldet i affaldssiloen. Der vil blive lavet instruks for håndteringen af borespånerne. Der planlægges ikke drevet egentlig mellemlagring på værket, men der vil eventuelt kunne forekomme situationer, hvor der i kort tid mellemlagres få containere. Arbejdsmiljø Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Indfyring Borespånerne spredes jævnt ud over overfladen af affaldet i affaldssiloen og opblandes dermed i det almindelige affald, som tilføres ovn-/kedelanlægget via affaldstragten. Max. 16% på mængdebasis er blevet testet. Test for minimumsmængde er vurderet til ikke at være relevant for denne affaldstype. Forsøgsforbrænding Måbjergværket har i juni-november 2006 gennemført forsøg med modtagelse, håndtering og afbrænding af borespåner fra Nordsøen. Forsøget er efterfølgende afrapporteret til miljømyndighederne. 31

109 Røggas Det gennemførte forsøg viste, at grænseværdierne for CO, SO 2, NOx, støv, TOC og HCl kan forventes overholdt, selv om doseringen sættes til 16% (ton borespåner/ton almindeligt affald), og at der generelt ikke vil opstå problemer med driften. I forsøget blev der tilsat op til 15,58%. Bekendtgørelsens krav til SO 2 - max. 50 mg/nm 3 - blev under forsøget overskredet i en periode på op til 1 time med op til knap 59 mg/nm 3. Forklaringen er, at der ved forsøget blev anvendt borespåner med en boremudder af typen Paratherm. Dette boremudder, som kun bruges til ca. 5% af boringerne, indeholder det svovlindeho ldende stof Soltex. De øvrige boremuddertyper indeholder ikke Soltex. Måbjergværket vil fremover kunne undgå, at få disse overskridelser via optimeret styring og regulering af røggasrensningsanlægget, som tidligere/hurtigere skal dosere mere NaOH. Under alle omstændigheder måles og kontrolleres parametrene jo løbende via værkets automatisk målende udstyr. Skulle der mod forventning vise sig overskridelser, vil doseringen straks blive sat ned til et niveau, hvor grænseværdierne overholdes. Spildevand Restprodukter Det forventes at også grænseværdierne for HF, Hg, Cd+Tl, Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V og dioxiner/furaner vil kunne overholdes, hvilket vil blive dokumenteret via præstationskontrol ifm. det almindelige program herfor. Det forventes ikke, at afbrændingen af borespåner vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Vi foreslår, at dette gøres de første 2 gange, der afbrændes borespåner. Derefter indgår kontrollen i det almindelige program for analyse af værkets spildevand. I forbindelse med det indledende forsøg blev slagge og flyveaske fra afbrændingen af borespåner sammen med almindeligt affald visuelt bedømt, ligesom der blev udtaget prøver af frisk umodnet slagge og flyveaske med og uden indflydelse af borespåner. Den visuelle bedømmelse viste ingen væsentlig forskel mellem slagge og flyveaske fra borespåne-afbrænding og "normal" slagge og flyveaske. Analyserne af slaggen viste ingen indikationer på, at slagge fra borespåneafbrænding forringes miljømæssigt. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner, når der brændes borespåner. Der vil ved borespåne-afbrænding naturligt nok opstå ekstra mængder slagge og flyveaske, idet faststofindholdet i borespånerne på godt 70% for størstedelens vedkommende består at lersten, kalk, jord og sand. Det antages, at de forventede årlige ca tons borespåner maksimalt vil medføre en merproduktion af flyveaske og slagge på ca ton. Her af vil flyveasken sandsynligvis udgøre ca. 200 ton. Til sammenligning producerede Måbjergværket i 2007 ca ton slagge og ca ton fl yveaske på de to affaldslinier. I de få tilfælde, hvor borespånerne er influeret af det svovlindeholdende Soltex, vil der blive produceret en ekstra mængde sulfatholdigt procesvand (også kaldet sulfatholdigt spildevand). Antages det at 5% af borespånerne vil være influerede, vil der dog opstå en merproduktion på ca. 130 m 3 årligt. Til sammenligning producerede Måbjergværket i 2007 ca m 3 sulfatholdigt procesvand. De ekstra mængder slagge, flyveaske og sulfatholdigt procesvand vil blive anvendt, sådan som det sker for den eksisterende produktion. 32

110 Bilag 1.1a (Leverandørbrugsanvisning i alt 6 sider) 33

111 34

112 35

113 36

114 37

115 38

116 Bilag 1.2 Affaldstype / Navn 30% Ethanolopløsning EAK-kode m. betegnelse Andre organiske opløsningsmidler Fareklassificering Farligt affald pga. at flammepunktet (21-36 grader C) er <55 grader C Brændværdi Ca. 6,5 MJ/kg Oprindelse Fra destillationskolonne hos Novo Nordisk i Kalundborg Mængder Vil variere mellem 0 og ton årligt efter bl.a. Novo Nordisk s behov for levering til DONG Energy ton dagligt hvis godt ton tænkes leveres jævnt over året. Hvis det nuværende mellemlager på ca ton placeret på Skærbækværket skal afbrændes hurtigt via - blandt andet Måbjergværket, kan der sandsynligvis blive tale om op til knapt 60 ton pr. dag antaget 85% ethalopløsning/15% naturgas på begge overhedere. Forsøgsafbrændingen (se nedenfor) vil vise hvad der bliver muligt. Sammensætning 30% sprit/vand opløsning med spor af affaldsstoffer Sammensætning og indhold fremgår af vedhæftede bilag 1.2a:< 1% halogenerede organiske forbindelser. Beskrivelse Tyndtflydende væske Ingen lugt- og støvgener Modtagelse og håndtering Modtages i tankvogn indeholdende ca. 30 ton hver. På værket pumpes ethanolopløsningen over i en modtagetank. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der planlægges ikke drevet mellemlagring på værket Arbejdsmiljø Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Indfyring Fra modtagetanken pumpes opløsningen til de 2 naturgasfyrede overhedere 1 på hver affaldslinie som er placerede øverst i kedlens 2. træk (se vedhæfte bilag). Når opløsningen ønskes indfyret via overhederne isf. tidligere i processen (f.eks. i ovnen), skyldes det bl.a., at der derved spares naturgas og kapaciteten til almindeligt affald sænkes ikke. Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Miljøcenter Århus har 3. oktober 2007 via tillæg til miljøgodkendelsen af værket givet accept af forsøg med ethanolopløsning på de naturgasfyrede overhedere på Måbjerværket. Forsøget er ikke gennemført endnu. Odense Kraftvarmeværk har miljøgodkendelse af oktober 2005 til afbrænding af ethanolopløsningen og har samlet afbrændt knapt ton siden da. På Odense Kraftvarmeværk bliver ethanolopløsningen inddyset ca. halvvejs oppe i 1. træk. Afbrændingen har ikke givet hverken drifts- eller miljøproblemer. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Vil blive eftervist via det ovenfor nævnte forsøg. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Vil blive eftervist via det ovenfor nævnte forsøg. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner Vil blive eftervist via det ovenfor nævnte forsøg. 39

117 Bilag 1.2a Stof: Konc.: Forventet Max. værdi: Grænse for Type af gennemsnit farligt affald farlighed EtOH % W/W % 28 % 45 % 24% * brandfarligt Citronsyre 0,2 0,6% 0,2% 1% - Tris 0,1 0,5% 0,1% 1% - Kaliumchlorid 0,1 1,0% 0,2% 2,5% - Natriumacetat 0,1 1,0% 0,2% 1,4% - Calciumchlorid 0,1 0,4% 0,1% 1% - Natriumsulfat 0,1 1,0% 0,2% 2 % - Ammoniumacetat 0,1 0,5% 0,1% 1,5% - Maleinsyre 0,1 0,2% 0,1% 0,5% 20% lokalirriterende Natriumglutamat 0,1 0,2% 0,1% 0,6% - Natriumhydroxid 0,1 1,0% 0,2% 2% 1% * ætsende Eddikesyre 0,1 0,5% 0,1% 1% 5% * ætsende Saltsyre 0,1 1,0% 0,2% 2% 5% * ætsende N-methyl-2-pyrrolidon (CAS-Nr.: ) 0,1% 0,5 % 20% lokalirriterende Triethylamin (TEA) (CAS-Nr.: ) 0,002% 0,01 % 1% ætsende Benzotriazol (BTA) (CAS-Nr.: ) 0,0002% 0,001% 0,1% mulig kræftfremkaldende Resten er vand. * en væsenlig del af disse syrer og baser er neutraliseret af hinanden og den reelle ætsende koncentration er derfor væsentlig lavere. 40

118 Bilag 1.3 Affaldstype Navn EAK-kode Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Kreosotholdigt træ (neddelt) Træ indeholdende farlige stoffer Farligt affald pga. at indholdet af stoffet kreosot overstiger 0,1 vægt%. Generelt skal imprægneret træ deponeres, men i 36 stk. 7 i affaldsbekendtgørelsen anføres: Neddelt kreosotbehandlet træ kan dog forbrændes Ca MJ/kg som for almindeligt træ Hovedsageligt kasserede jernbanesveller og elmaster Vil variere efter blandt andet Banestyrelsens aktiviteter. Max. 30 ton på daglig mængdebasis. Opnås ved at ca. 30 ton på de pågæ ldende dage opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald, dvs. udgørende ca. 6%. Sammensætning Sammensætning/indhold i jernbanesvelle fremgår af bilag 1.3a < 1% halogenerede organiske forbindelser. Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Konsistens som fast tørt træ (ca. 90% tørstof) Ingen væsentlige lugt- og støvgener Modtages neddelt til max. 5 x 5 x 30 cm på lastbiler med ton hver. På værket tippes træet direkte ned i affaldssiloen, hvor det med affaldsgrab blandes op med det øvrige affald. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive mellemlagret på værket. Der forventes ikke foranstaltninger, der kan påvirke det eksterne miljø Træet blandes sådan i det almindelige affald, at det fordeles jævnt over døgnet og på begge affaldslinier. Affaldstypen er i en årrække blevet forbrændt på en række danske forbrændingsanlæg herunder Odense Kraftvarmeværk. De indledende forsøg i 2003/2004 på Odense Kraftvarmeværk med op til 60 ton neddelte jernbanesveller pr. dag svarende til ca. 6% af det almindelige affald (ca ton/dag) og de efterfølgende års drift har vist, at der ikke opstår hverken drifts-, miljø- eller arbejdsmiljøproblemer. Måbjergværkets og Odense Kraftvarmeværks forbrændingsdel og røggasrensning er i den sammenhæng sammenlignelige. For en sikkerheds skyld vil de 60 ton blive skaleret ned til Måbjergværkets max. ca. 500 ton affald pr. dag; dvs. max. 30 ton/dag. Rapport fra forsøget i 2003/2004 viser blandt andet at PAH-forbindelserne nedbrydes. Det forventes ikke at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Det beror blandt andet på erfaringen fra Odense Kraftvarmeværk. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner 41

119 Bilag 1.3a Sammensætning/indhold i jernbanesvelle: I forbindelse med forsøg i 2003/2004 blev indholdet af tungmetaller og PAH bestemt i en jernbanesvelle leveret af Banestyrelsen i Fredericia. Indhold PAH-forbindelser Indhold Tørstof 88% Fluoranthen mg/kg TS Chrom 0,2 mg/kg TS Benz(bjk)fluoranthen 700 mg/kg TS Kobber 0,5 mg/kg TS Benz[a]pyren 300 mg/kg TS Arsen 2 mg/kg TS Indeno(1,2,3)pyren 71 mg/kg TS Dibenz(a,h)anthracen Karakterisering af jernbanesvelle 27 mg/kg TS 42

120 Bilag 1.4 Affaldstype / Navn EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Brugt aktivt kul fra røggasrensning og fra produktionsprocesser Andre filterkager og brugte absorptionsmidler Farligt affald pga. af indholdet af formaldehyd Typisk MJ/kg Fra røggasrensning og fra produktionsprocesser hos eksempelvis Cheminova. Hos Cheminova opslemmes det friske aktive kul i vand og tilsættes en reaktionsblanding, hvor det indgår som katalysator for en oxidationsproces. Efter brug fjernes kullene fra reaktionsblandingen ved en sedimentationsproces og efterfølgende filtrering og vandvask i en kurvecentrifuge. Kullene skrabes ud af centrifugen og ledes via et transportbånd til en kulcontainer Vil variere. Et godt bud vil være gennemsnitligt 20 ton/uge svarende til ca ton/år. 1 læs på ca. 20 ton leveres ugentligt. Læsset opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald i det pågældende døgn, dvs. udgørende ca. 5%. En typisk sammensætning kan være (Cheminovas brugte kul): Kul: 55-60% Vand: 40% Askerester (gløderest): 0,2% Glyphosat: 0,5-2,5% Formaldehyd: 0,5-1% Total-phosphor: 2300 mg/l Total-N: 2,7% Andre stoffer: 0,5-4,5% < 1% halogenerede organiske forbindelser. Konsistens typisk som let fugtigt pulver Ingen lugt- og støvgener Modtages i container indeholdende ca. 20 ton hver. På værket tippes læsset direkte ned i affaldssiloen, hvorefter det fordeles i denne med affaldsgrabben. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Vil ske via tilførsel med affaldsgrabben efter at det aktive kul er blevet opblandet i det almindelige affald. Forbrændes pt. på Kommunekemi. Forbrændingsforholdene og miljøanlæggene på Måbjergværket vil i denne sammenhæng vil være sammenlignelige og det forventes at forbrændingen ikke vil give problemer. Indledende forsøg for at afklare håndteringsmæssige forhold planlægges gennemført i løbet af sommeren 2008 Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Dette vil blive dokumenteret under første drift med affaldet. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldslinjernes flyveaske i miner. 43

121 Bilag 1.5 Affaldstype / Navn Malingsrester EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Slam fra maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer Vandigt slam indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer Affald fra fjernelse af maling eller lak indeholdende organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer Vandige opslæmninger indeholdende maling eller lak, som indeholder organiske opløsningsmidler eller andre farlige stoffer Affald fra fjernelse af maling eller lak Absorptionsmidler, filtermaterialer, aftørringsklude og beskyttelsesdragter forurenet med farlige stoffer Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser indeholdende farlige stoffer Farligt affald typisk pga. af indhold af opløsningsmidler Brændværdien vil variere meget efter affaldstype, men vil altid være positiv (eksempler: 6 MJ/kg i malingsslam og 16 MJ/kg i pulver) Typisk rester fra produktion af maling, industriel brug af maling, malerfirmaer og fra private indsamlet via genbrugspladser e.l. Mængder Vil variere. Et godt bud vil være gennemsnitligt ton/år baseret på bla ton/år fra private i Holstebro/Struer/Lemvig og ca fra erhverv. Max. 24 ton (2 læs) på de pågældende dage opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald, svarende til ca. 5%. Sammensætning og indhold Vil variere efter affaldstype fra malingsstøv og -slam til mere sammensatte typer som emballager med maling Et eksempel på sammensætning og indhold fremgår af vedhæftede bilag 1.5a: < 1% halogenerede organiske forbindelser. Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding / erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Konsistens vil variere efter affaldstype fra støv/slam til emballager med maling. Lugten vil kunne afvige normal lugt på værket, men d er forventes ingen lugtgener og ej heller støvgener Modtages typisk i containere indeholdende ca. 12 ton hver. På værket tippes containeren direkte ned i affaldssiloen, hvorefter affaldet blandes med det øvrige affald. For slams vedkommende kan det vise sig at være mest hensigtsmæssigt at bruge slamtilførselsanlægget. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive mellemlagret på værket. Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Indfyres opblandet med det øvrige almindelige affald. For slams vedkommende kan det vise sig at være mest hensigtsmæssigt at bruge slamtilførselsanlægget. Reno Nord i Aalborg har afbrændt typerne: , , , , , , , , de seneste år og har ikke haft problemer derved. Vejen Kraftvarmeværk har i flere år forbrændt malingspulver med op til 50 ton/uge og har ikke haft problemer derved. De indledende forsøg i 2003 viste, at værket uden problemer vil kunne forbrænde mindst 400 kg/time svarende til 10-15% af det totale affald pr. time. Det forventes ikke at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Det beror på erfaringen fra Reno Nord og Vejen Kraftvarmeværk. Dette vil blive dokumenteret under første drift med affaldet. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner Bilag 1.5a 44

122 45

123 Bilag 1.6 Affaldstype Navn EAK-kode Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Emballageaffald med små rester af farligt affald Emballage, som indeholder rester af eller er forurenet med farlige stoffer Metalemballage indeholdende et farligt, fast, porøst stof (f.eks.) asbest, herunder tomme trykbeholdere (Bemærkning fra DONG Energy til denne beskrivelse: Der vil IKKE blive forbrændt asbest og trykbeholdere). Farligt affald pga. af indhold af f.eks. opløsningsmidler og olie Ca MJ/kg varierende fra metalemballager i den lave ende til plastemballager i den høje ende. Brændværdien kan dog være højere afhængig af restindholdet i emballagen. Typisk bøtter, dåser og dunke fra erhvervsvirksomheder og fra private via genbrugsstationer o.l. Der vil IKKE blive forbrændt asbest og trykbeholdere. Affaldsleverandørerne vil blive gjort dette klart på tydelig vis Vil variere. På DK-plan vil der sandsynligvis være godt ton/år. Et scenarie kunne være at ca ton vil blive leveret årligt. Max. ca. 25 ton på daglig mængdebasis, som på de pågældende dage opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald, dvs. udgørende ca. 5%. Emballager typisk i plast og jern/metal med restindhold af farligt affald såsom maling, olie, opløsningsmidler, syrer og baser. < 1% halogenerede organiske forbindelser. Konsistens typisk som småemballage (dåser, dunke o.l.) Begrænsede lugtgener afhængig af restindhold af f.eks. opløsningsmidler. Ingen støvgener Modtages i bulk (ladcontainer) indeholdende op til 25 ton pr. levering. På værket tippes affaldet ned i affaldssiloen, hvorefter det blandes op i det almindelige affald via affaldsgrabben. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive mellemlagring på værket Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Via affaldstragten sammen med det almindelige affald Renonord har de seneste år forbrændt emballager med rester af: Olie, maling, lak, trykfarver, fugemasse- og limprodukter uden at det har givet problemer (tilladt via indholds-relaterede EAK-koder). Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Det vil blive dokumenteret under første drift med affaldet. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner 46

124 Bilag 1.7 Affaldstype / Navn EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning og indhold Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Olierester og olieholdige produkter Bundslam fra tanke / Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer / Brugt filterjord (blegejord fra rens af olie med ler) Mineralske ikke chlorerede motor-, gear- og smøreolier Fast affald fra sandfang og olieseparatorer Slam fra olieseparatorer Slam fra olieudskillere Brændselsolie og dieselolie Benzin Andre brændstoffer (herunder blandingsprodukter) Andet affald, ikke andetsteds specificeret / Oliefiltre Olieholdigt affald Olie og fedt, bortset fra affald henhørende under Farligt affald pga. af indhold af olie Brændværdien vil variere meget efter affaldstype, men vil altid være positiv Typisk fra tømning af tanke og slambassiner på raffinaderier, filterkage fra raffinaderier og fra autoværksteder o.l. Vil variere meget; specielt efter hvornår de store tanke tømmes. Et godt bud vil være gennemsnitligt ton/år; heraf ca. 250 ton fra lokale indsamlere fra almindelig indsamling. Max. ca. 60 ton på daglig mængdebasis, som på de pågældende dage vil blive indfyret samtidig med ca. 12%. Vil variere efter affaldstype fra olieslam til mere sammensatte typer som oliefiltre Et eksempel på sammensætning og indhold fremgår af vedhæftede bilag 1.7a: sikkerhedsdatablad for et sammensat olieslamsprodukt. < 1% halogenerede organiske forbindelser. Konsistens vil variere efter affaldstype fra slam til oliefiltre Lugten vil kunne afvige normal lugt på værket, men d er forventes ingen lugtgener og ej heller støvgener Modtages typisk i containere indeholdende ca. 12 ton hver. Tyndt slam dog i biler med ca. 30 ton. På værket tippes containeren direkte ned i affaldssiloen, hvorefter affaldet blandes med det øvrige affald. For slams vedkommende kan det vise sig at være mest hensigtsmæssigt at bruge slamtilførselsanlægget. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive mellemlagret på værket. Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Indfyres opblandet med det øvrige almindelige affald. For slams vedkommende kan det dog vise sig, at være mest hensigtsmæssigt at bruge slamtilførselsanlægget. Reno Nord i Aalborg har afbrændt typerne: , , , , / og de seneste år og har ikke haft problemer derved. Vi vurderer, at vi heller ikke vil få problemer med de øvrige typer/eak-koder som er oplistet under Affaldstype Dette vil blive dokumenteret under første drift med affaldet. Det forventes ikke at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Det beror på erfaringen fra Reno Nord. Dette vil blive dokumenteret under første drift med affaldet. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. 47

125 Restprodukter Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner Bilag 1.7a 48

126 49

127 50

128 51

129 52

130 Bilag 1.8 Affaldstype / Navn EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Tunge destillationsrester Andre destillationsremanenser og reaktionsrester Slam fra spildevandsbehandling på produktionsstedet indeholdende farlige stoffer Farligt affald eksempelvis pga. olieindhold eller syntesiske kemikalier Ca MJ/kg. Stor variation fordi bilaget dækker over et bredt spekter af destillationsrester. Destillationsrester fra eksempelvis creme- og limproduktion Vil variere. Et godt bud vil være gennemsnitligt ton/år. Max. 30 ton på daglig mængdebasis som på de pågældende dage opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald udgørende ca. 6-7%. Vil variere meget efter produkt/type. < 1% halogenerede organiske forbindelser. Vil variere fra flydende til produkter der er stenhårde ved stuetemperatur. Der vil kun blive modtaget produkter som ingen væsentlige lugt- og støvgener giver Modtages typisk i container indeholdende ca ton hver. På værket vil affaldet blive tippet ned i affaldssiloen og derefter opblandet i det almindelige affald med affaldsgrabben. For slam kan det vise sig mest hensigtsmæssigt at bruge slamtilførselsanlægget. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive mellemlagring på værket Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Typisk ind via affaldstragten opblandet i det almindelige affald, men for slam kan det vise sig mest hensigtsmæssigt at bruge slamtilførselsanlægget Vi er ikke bekendt med at almindelige forbrændingsanlæg har forbrændt disse typer. Vurderingen om, at der ikke vil opstå problemer vil skulle dokumenteres ifm. forsøg. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Vil blive dokumenteret via forsøg. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner 53

131 Bilag 1.9 Affaldstype / Navn Trykfarver og fotokemikalier EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Affald fra trykfarver indeholdende farlige stoffer Slam fra trykfarver indeholdende farlige stoffer Fixerbade (fra fremkalderbade) Fotokemikalier Farligt affald pga. af indholdet af bl.a. opløsningsmidler og tungmetaller Fixerbade: Ingen (har derfor kun mening at forbrænde i perioder med bortkøling, dvs. om sommeren) Andet: <=18 MJ/kg Oprindelse Trykkerier og den fotografiske industri Mængder Mængden af fotokemikalier vil sandsynligvis være gennemsnitligt ton/år på DK-plan. Et scenarie vil kunne være at op til ca ton vil blive leveret til Måbjergværket. Mængden af trykfarver indgår i tallet for mængden af emballageaffald. Fixerbade: ca ton/år opstår i DK Max. ca. 35 ton på daglig mængdebasis, som på de pågældende dage opblandes i ca. 450 ton almindeligt affald, dvs. udgørende ca. 6-7% Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Typisk over 50% vand. Resten er salte og organiske komponenter. Indholdet i trykfarver og fotokemikalier vil være under 1% halogenerede organiske forbindelser. Konsistensen kan være både flydende og fast. Ingen lugt- og støvgener Modtages i bulk/tank indeholdende op til 35 ton pr. levering. På værket vil produktet blive sendt direkte via slanger og rørledning til ovnrummene; alternativt via en buffertank for at undgå at lastbilen skal holde for lang tid på værket. Systemet her til vil skulle etableres først; herunder de foranstaltninger der skal til for at minimere risiko for brand og udledning ifm. lækager o.l. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive egentlig mellemlagring på værket Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Via affaldstragten sammen med det almindelige affald Renonord har de seneste forbrændt typerne og uden problemer. Vi forventer, at de beslægtede typer under og heller ikke vil give problemer på Måbjergværket. Dette vil blive eftervist under første drift med typerne. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Det beror på erfaringen fra Renonord og vil blive dokumenteret under første drift. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner 54

132 Bilag 1.10 Affaldstype / Navn EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Opløsningsmidler Opløsningsmidler Farligt affald pga. af indholdet af brandfarlige stoffer >= 18 MJ/kg Eksempler (nedre brændværdier): Ethanol (95%) = 25,3 MJ/kg Benzin = 42,7 MJ/kg Mineralsk Terpentin = 43,5 MJ/kg Indsamling fra husstande (genbrugsplads er). Indsamling fra erhvervsvirksomheder fx medicinalindustrier. Indsamling fra diverse laboratorier (skoler, universiteter og virksomheder). Vil variere. På DK-plan vil der sandsynligvis være godt ton. Et scenarie kunne være at ca ton vil blive leveret til Måbjergværket. Max. 70 ton på daglig mængdebasis, som på de pågældende dage opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald, dvs. udgørende ca. 15%. Typisk mindre end 1% faststof En typist sammensætning fremgår af vedhæftede bilag 1.10a. < 1% halogenerede organiske forbindelser. Konsistens typisk som væske Lugt af opløsningsmidler. Ingen støvgener. Modtages i bulk/tank indeholdende op til 35 ton pr. levering. På værket vil produktet blive sendt direkte via slanger og rørledning til ovnrummene; alternativt via en buffertank for at undgå at lastbilen skal holde for lang tid på værket. Systemet her til vil skulle etableres først; herunder de foranstaltninger der skal til for at minimere risiko for brand og udledning ifm. lækager o.l. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive egentlig mellemlagring på værket Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Indfyres via direkte inddysning i ovnrummene. Odense Kraftvarmeværk har miljøgodkendelse af oktober 2005 til afbrænding af 30% ethanolopløsning og har samlet afbrændt knapt ton siden da. På Odense Kraftvarmeværk bliver ethanolopløsningen inddyset ca. halvvejs oppe i 1. træk. Afbrændingen har ikke givet hverken drifts- eller miljøproblemer. De i dette bilag indgående opløsningsmidler vil typisk at have en noget højere brændværdi end 30% ethanolopløsning. Blandt andet derfor vil der skulle gennemføres indledende forsøg. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Dette vil blive dokumenteret under første drift med affaldet. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld. o.lign. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner 55

133 Bilag 1.10a 56

134 57

135 58

136 Bilag 1.11 Affaldstype / Navn EAK-kode m. betegnelse Fareklassificering Brændværdi Oprindelse Mængder Sammensætning Beskrivelse Modtagelse og håndtering Arbejdsmiljø Indfyring Forsøgsforbrænding/ erfaring fra tidligere Røggas Spildevand Restprodukter Shredderfraktion fra mekanisk behandling af skrottede biler Andet affald (herunder blandinger af materialer) fra mekanisk behandling af affald indeholdende farlige stoffer Farligt affald pga. af indholdet af bl.a. tungmetal, PCB og olie Ca MJ/kg (afhængig af shreddermaterialets sammensætning) Neddeling af de dele af skrottede biler som ikke anvendes eller sendes til specialbehandling. Der bliver kun tale om de shredder-fraktioner som viser sig egnede til forbrænding på Måbjergværket. Vil variere og afhænge meget af hvor mange andre forbrændingsanlæg som vil forbrænde shredderaffald. (På DK-plan er der nok ca ton/år ) og hvor meget plads det almindelige affald levner. Et scenarie kunne være ca ton/år. Max. 50 ton på daglig mængdebasis som på de pågældende dage opblandes i ca. 450 tons almindeligt affald og dermed udgør ca. 10%. Typisk faststof bestående af skumgummi, plast, stofrester, pap, træ osv. En typisk sammensætning fremgår af vedhæftede bilag 1.11a < 1% halogenerede organiske forbindelser. Konsistens typisk som fast affald Ingen lugtgener. Muligvis støvgener i begrænset omfang. Læs til indledende drift vil vise niveauet. Modtages i bulk indeholdende ca. 25 ton pr. levering. På værket vil shredder-affaldet blive tippet ned i affaldssiloen og derefter blandet op i det øvrige affald med affaldsgrabben. Der vil blive lavet instruks for håndteringen. Der vil ikke blive mellemlagring på værket Der forventes ikke foranstaltninger der kan påvirke det eksterne miljø Via affaldstragten sammen med det øvrige affald Der findes så vidt vi ved ikke erfaring der kan overføres mere eller mindre direkte til forholdene som vil gælde for Måbjergværket og de pågældende fraktioner. Der vil derfor under alle omstændigheder skulle gennemføres et indledende forsøg, som kan give information/erfaring. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets røggas. Det vil blive dokumenteret via indledende forsøg og første drift med affaldet. Det forventes ikke, at afbrændingen vil give problemer med at overholde kravene til værkets spildevand. Dette vil blive dokumenteret via analyse af spildevandet. Slaggen vil uændret fortsat kunne anvendes som fyld o.l. Det forventes ikke, at der vil ske påvirkning af mulighederne for fortsat anvendelse af affaldsliniernes flyveaske i miner. 59

137 Bilag 1.11a 60