LEKTIECAFÉ LEDERMAPPE

Transkript

1 LEKTIECAFÉ LEDERMAPPE

2

3 Mappen Kære aktivitetsansvarlige Først og fremmest tusinde tak for det store arbejde, du lægger i lektiecaféarbejdet, og den forskel du er med til at gøre for udsatte børn og unge i Danmark. I Lektiecaféstyregruppen arbejder vi på at gøre lektiecaféarbejdet så nemt som muligt ved at yde støtte og rådgivning til de lektiecaféansvarlige. Vi arbejder på at udvikle retningslinjer og konkrete redskaber til både opstart og daglig drift. Desuden arbejder vi på at udvikle lektiecafékonceptet, således at vi rammer flest mulige brugere med forskelligartede behov. Det er vores erfaring, at det som aktivitetsansvarlig i en lektiecafé kan være svært at finde rundt i hjemmesider, kontaktpersoner, konsulenter, LUR, styregruppe og andre informationskilder. Vi har derfor udviklet denne Ledermappe, som indeholder de vigtigste papirer og oplysninger, samt en oversigt over, hvem der kan kontaktes, når der opstår udfordringer i lektiecaféarbejdet. God arbejdslyst! Bedste hilsner, Styregruppen for lektiecaféer i Ungdommens Røde Kors

4

5 Indhold i mappen Hvad er mine opgaver som aktivitetsansvarlig?...1 Hvem kontakter jeg, når?... 2 Overblik over hjemmesiden Børneattester - Udfyldt eksempel Hvor kommer pengene fra?... 3 Refusionsseddel - Udfyldt eksempel Skafferbrev Sikre vindere, inspiration til sociale arrangementer Kurser og sparring... 4 Hvordan skaffer jeg brugere?... 5 Skabelon til samarbejdsaftale - skoler Skabelon til samarbejdsaftale - udenfor skoler.5.2 Hvordan skaffer jeg frivillige?... 6 Modtagelse af nye Frivillige... 7 Frivilligaftale Udtalelser... 8 Skabelon til anbefaling Folkeskolereformen og Lektiecaféerne 9 Bilag 1 - Børneattest Bilag 2 Samværspolitik Bilag 3 - Refusionsseddel Bilag 4 Folder til samarbejdsfoldere Bilag 5 - Folder til frivillige Bilag 6 - Mangfoldig hvervning Bilag 7 Eksempel på brev til nye frivillige Bilag 8 - Indmeldingsseddel Bilag 9 Strategi Bilag 10 Skabeloner til Forældretilladelser

6

7 Hvad er mine opgaver som aktivitetsansvarlig? En oversigt over dine udfordrende og spændende opgaver. at have løbende kontakt med styregruppen om lektiecaféens generelle trivsel og drift o din kontaktperson skal underrettes mindst hver 2. måned pr. mail eller telefon at lave retningslinjer for aktiviteten sammen med de andre frivillige (f.eks. antal vagter om måneden, regler for afbud til en vagt eller lignende). Dette kan evt. skrives i en frivilligkontrakt (ex se side 7.1) o at sikre, at der bliver lavet en vagtplan for de frivillige i lektiecaféen o at holde jævnlige møder i frivilliggruppen (minimum hver anden måned), som sikrer koordination og samvær mellem de frivillige at der bliver rekrutteret nye frivillige, når det er nødvendigt (her kan LURen eller sekretariatet evt. hjælpe) o at sikre, at nye frivillige bliver klædt godt på til arbejdet i lektiecaféen, inden de starter (se side 7) o at sikre, at de frivillige kender Ungdommens Røde Kors samværspolitik, o at sørge for, at alle frivillige i lektiecaféen deltager på styregruppens introkursus, og at lektiecafeen er repræsenteret på årsmødet og kursusdagen o at indhente børneattester på alle frivillige sende dem til sekretariatet (Se bilag 1) at holde jævnlige møder med lektiecaféens samarbejdspartner(e) for at sikre det bedste mulige samarbejde at der løbende arbejdes på at rekruttere brugere til caféen i samarbejde med de lokale samarbejdspartnere (Se side 5) at videregive al relevant information fra lektiecaféens samarbejdspartner, sekretariatet, LURen eller styregruppen til de frivillige på lektiecaféen at sørge for økonomien, bl.a. ved at refusionssedler bliver indsendt til sekretariatet regelmæssigt (Se bilag 3) at sikre, at en ny frivillig tager over, hvis du stopper herunder overdrage al relevant viden til vedkommende (herunder ledermappen) og sikre at kontakten gives videre til lektiecaféens samarbejdspartner og sekretariatet 1

8

9 Hvem kontakter jeg, når? Det vigtigste udpluk af Ungdommens Røde Kors organisationsstruktur Det kan være en udfordring at finde rundt i de forskellige organisatoriske instanser i Ungdommens Røde Kors. Herunder er korte beskrivelser af lektiecaféens relation til resten af organisationen. Der er flere funktioner i Ungdommens Røde Kors struktur, men det er højst sandsynligt kun de tre nedenstående du kommer i kontakt med. Teksten nedenunder er så at sige en lektiecaféoversættelse af Ungdommens Røde Kors s officielle organisationsbeskrivelse. Generelt skal man som aktivitetsansvarlig aldrig tøve med at tage kontakt til andre dele af organisationen det værste, der kan ske er, at man sendes videre. Relation til lektiecaféstyregruppen Styregruppen kan hjælpe med det fagspecifikke og specifikt lektiecaférelaterede. Din kontaktperson i styregruppen kan du altid ringe til er du i tvivl om noget så kom til os! Vi er klar til at hjælpe med både små hverdagsspørgsmål, omkring det at drive en lektiecafé og store beslutninger. Det kan f.eks. være faglige spørgsmål, viden om aktivitetens målgruppe, viden om rekruttering og modtagelse af frivillige og brugere, kompetenceudvikling af frivillige, intern organisering samt vidensdeling. Har du fået nye frivillige, så tag kontakt din kontaktperson, som vil holde introkursus for dem. Din kontaktperson vil holde dig opdateret omkring Ungdommens Røde Kors arrangementer, såsom årsmøder. I udgangspunktet vil vi gerne holdes opdateret på alt der sker i caféen. Så selvom du f.eks. kontakter LUR omkring rekruttering, må du meget gerne skrive til os / sætte os cc på mail en, så vi er opdateret. Relation til det lokale udviklingsråd (LUR) LUR kan hjælpe med det praktiske og lokalkendskabet Vejledning og praktisk hjælp til at skaffe frivillige, brugere, lokaler og lokale kontakter kan du få fra LUR, da de ofte har særligt kendskab til området som din kontaktperson måske ikke besidder. LURen kan muligvis efter aftale hjælpe jer med at holde sociale arrangementer internt i gruppen eller med andre frivilliggrupper i området (Husk dog at kontakte dem, inden I kommer for langt i planlægningen) 2

10 Relation til sekretariatet Sekretariatet kan hjælpe med det overordnede eller hjælpe dig videre til LUR eller Styregruppe Konkrete driftsspørgsmål, herunder økonomistyring, retningslinjer og rådgivning kan du modtage fra sekretariatet. Børneattester for samtlige frivillige indsender du som aktivitetsansvarlig til sekretariatet, der underskriver og videresender attesterne til Rigspolitiet. Hvis du holder op og overdrager ansvaret til en ny aktivitetsansvarlig skal du altid orientere sekretariatet eller styregruppen. 2

11 !!!!! Organisationsdiagram - Ungdommens Røde Kors!

12 !

13 !

14

15

16

17 Hvor kommer pengene fra? - Om budgetter, udlæg og refusioner Du har som aktivitetsansvarlig ansvar for lektiecaféens økonomi. Da der er stor forskel på antal af brugere og åbningsdage fra café til café, foreligger der ikke en fast budgetramme. I stedet er der rammer for, hvad pengene må bruges til. Refusion af udlagte beløb sker ved indsendelse af en refusionsseddel (se næste side) til sekretariatet sammen med kvitteringen fra jeres køb. Brug altid din sunde fornuft og spørg inden du bruger penge, hvis du er i tvivl din kontaktperson fra styregruppen vil kunne guide dig. Køb på over 200 kr. skal vendes med konsulenten fra lektiecaféområdet først! Materialer til lektiecaféen Materialer til caféen indkøbes efter behov. Der kan være tale om alt fra ordbøger og lommeregnere til vinkelmålere og ternet papir. Det er naturligvis vigtigt, at forudsætningerne for, at brugerne kan lave deres lektier, er i orden. Forplejning i lektiecaféen I er velkomne til at købe eftermiddags-snacks til både frivillige og brugere i lektiecaféerne i form af frugt, boller, kiks, saft, te (- og kaffe til hjælperne) el.lign. Hygge og sociale arrangementer betales af LUR. Så vil i ud og bowle eller noget andet for at ryste holdet af frivillige sammen er det her pengene kommer fra. Husk at snakke med dem først; de smider ikke penge efter hvad som helst. Specielt ikke alkohol. Sommerafslutning og juleafslutning Ungdommens Røde Kors kan generelt ikke betale for sociale arrangementer og ture ud af huset i lektiecaféerne. Dog er der plads til, at lektiecaféerne arrangerer jule- og sommerafslutninger (- eller fejrer andre højtider som Eid og påske et par gange om året). Dette kan være i form af eftermiddage med julebingo, juleklip, æbleskiver og varm kakao; eller det kan være sommerudgaven med snobrød, pølser og sodavand eller skattejagt. Se side 3.3 Sikre Vindere for inspiration til gratis (- eller næsten gratis) aktiviteter. Skaf tingene i stedet Det er altid en god idé at overveje, om man kan skaffe ting til sin lektiecafé. Dette gælder alt fra spil over museumsbilletter til linealer. Især lokale butikker, organisationer m.fl. er ofte interesserede i at støtte projektet. På side 3.2 finder du et skafferbrev til potentielle donorer, som kan bruges i denne forbindelse. Skafferbrevet fungerer egentlig som en sikring for donorerne, så de ikke tror, I beholder tingene selv. 3

18 Penge til frivilligpleje Der er vedtaget en række retningslinjer for forbrug til frivilligpleje i Ungdommens Røde Kors. Retningslinjerne er gældende for alle aktiviteter i hele organisationen og findes på bagsiden af refusionssedlen på næste side. Generelt refunderer Ungdommen Røde Kors transportudgifter til kurser og møder, men det er en god idé at være økonomisk ansvarlig tag de billige togbilletter, kør flere i en bil, etc. Og hvis I afholder sociale arrangementer for de frivillige, kan I prøve at høre LURen, om de har mulighed for at dække jeres omkostninger, da lektiecaféen ikke kan finansiere dette. Andre udgifter I er altid velkomne til at kontakte sekretariatet, hvis I er i tvivl om, hvorvidt en udgift vil kunne dækkes, eller hvis I synes, der er behov for noget særligt i jeres lektiecafé. 3

19

20

21 Kære potentielle doner Personen, der står over for dig er frivillig i Ungdommens Røde Kors og arbejder i én af vores mange lektiecaféer. I Ungdommens Røde Kors ved vi, at nederlag i skoletiden er en alvorlig udfordring; derfor arbejder vi for at styrke børnene i lektiecaféerne fagligt og socialt. Eleverne kommer først og fremmest for at få hjælp og støtte til deres skolegang, men caféerne er ikke bare en fortsættelse af skoledagen: De er et frirum, hvor motivation og positivt samvær er det vigtigste! Dette er det vigtigste i Ungdommens Røde Kors lektiecaféarbejde, og det er dét arbejde, den frivillige foran dig beder om din hjælp til! Lektiecaféarbejdet er et vigtigt og velfungerende projekt. Lektiecaféerne er 100% drevet af engagerede frivillige, som forsøger at gøre en forskel for udsatte børn og unge. Vi er meget taknemmelige for alle de bidrag, vi kan få. I lektiecaféerne bruges der alt fra ordbøger til fodbolde, saftevand og perleplader afhængigt af brugergruppen. Hvis du vil vide mere om Ungdommens Røde Kors lektiecaféarbejde kan du besøge vores hjemmeside eller kontakte vores sekretariat på tlf På forhånd TAK for din hjælp! De bedste hilsner Formanden for Lektiecaféstyregruppen i Ungdommens Røde Kors Mail: [email protected] UNGDOMMENS RØDE KORS Hejrevej 30, 2. sal 2400 København NV [email protected] 3.2

22

23 Sikre vindere - Inspiration til gratis (- eller næsten gratis) sociale aktiviteter De sociale relationer er meget vigtige for at skabe en god dynamik og kultur i lektiecaféen. Her er nogle idéer til arrangementer, men brug gerne jeres fantasi og tilpas dem jeres egen café, brugere og omgivelser. Sekretariatet har materialer til underholdning. Der er en Grejbank med sports- og legeudstyr, du kan få sendt med posten. Der er en Oplevelsesbank, du kan blive tilmeldt, så du er opdateret omkring gratis begivenheder. I København er der en Projektor, som kan lave din lektiecafé om til en biograf for en aften. Juleafslutning - Julebingo (køb lidt gaver fra Tiger eller slik fra netto som præmier) - Kagebagning/pyntning - Køb nogle æbleskiver og varm kakao - Lav (eller find på google) en julequiz - Gæt og grimasser med juleting - Den klassiske sang-quiz, hvor én har høretelefoner på og skal nynne (julesange) - resten gætter. - Syng julesange - Klippe/klistre - Julefilm-aften - Find en bakke og kælk (- hvis vejret byder det) Sommerafslutning - Lav bål og snobrød, skumfiduser el.lign. - Tag en tur i parken, skoven eller lign og få frivillige og brugere til at medbringe havespil - Arranger en skattejagt - Lav et stjerne/lagkageløb (brug fantasien og opgaver fra diverse rusarrangementer og idrætsdage) - Lav quiz-aften (lad brugerne være aktive og konkurrere imod hinanden) - Gæt og grimasser - Medbring guitaren og syng nogle sange - Drageflyvning (- og evt. bygning) - Lav billige slikposer, giv en sodavand el.lign. - Arranger en fodboldkamp, rundboldkamp, høvdingeboldkamp (evt. brugere mod hjælpere) NB! Alle aktiviteter, hvor brugerne skal ud af huset, kræver underskrevet forældretilladelse. Skabelon ved bilag 10 I er selvfølgelig mere end velkomne til at arrangere gratis sociale arrangementer i løbet af året i jeres lektiecaféer. 3.3

24

25 Kurser og sparring - Om URK Academy og styregruppens arbejde De frivillige i Ungdommens Røde Kors kan meget vi vil have dem til at kunne endnu mere! Derfor arrangerer Ungdommens Røde Kors jævnligt kurser for både aktivitetsansvarlige, andre ansvarspersoner og almindelige frivillige. Introduktionskurser for nye frivillige Styregruppen har udarbejdet et introduktionskursus for nye frivillige i lektiecaféerne. Vi forventer, at lektiehjælperne deltager i et sådant kursus i løbet af deres første tid i lektiecaféen. Det behøver ikke ske lige med det samme den frivillige er begyndt, da vi ikke kan køre kurserne individuelt, men koordinér med din konktaktperson i styregruppen det kan være, at der kan samles frivillige fra flere caféer i området. Når du så har en håndfuld nye frivillige, skriver du til styregruppen, som hurtigst muligt arrangerer et introduktionskursus i jeres nærområde. Skriv følgende oplysninger til [email protected] - Navn på lektiecafé - Antal deltagere - Evt. særlige udfordringer i lektiecaféen Det er vigtigt for os, at kurserne forbliver relevante og kompetenceudviklende; derfor har vi i høj grad brug for jeres inputs! Skriv endelig (!) til styregruppen, hvis du/i har ønsker til specifikke kurser eller arrangementer! Styregruppen, kurser og sparring I lektiecaféstyregruppen arrangerer vi kurser og workshops, som specifikt er rettet mod frivillige i lektiecaféerne. Nogle kurser er rettet mod aktivitetsansvarlige, mens andre rettes mod lektiehjælperne. Til disse arrangementer vil der altid blive sat tid af til erfaringsudveksling og anden form for sparring. De to årlige arrangementer er Årsmødet, som ligger i efteråret og Kursusdagen, som ligger i foråret. Det er vigtigt at deltage i disse, da der er stort potentiale for læring gennem eksterne foredragsholdere og sparring med de andre frivillige. Derudover er det også hyggelige begivenheder, hvor du møder mange dejlige mennesker, som deler dine interesser og tanker. Desuden har I som aktivitetsansvarlige mulighed for at deltage i de gratis kurser, som bliver udbudt af Center for Frivilligt Socialt arbejde. 4

26 URK Academy Som aktivitetsansvarlig er det din opgave at sørge for, at de frivillige tilbydes de relevante kurser, der udbydes i Ungdommens Røde Kors. Kursusudbuddet finder du på hjemmesiden under URK Academy (se side 2.1). Udgifter i forbindelse med kurser Nogle kurser afholdes af URK, mens andre afholdes af eksterne parter. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors kan man få refunderet udgifterne til transport til Ungdommens Røde Kors egne kurser. 4

27 Hvordan skaffer jeg brugere? - Gode råd, inspiration og redskaber Hvervning er en kontinuerlig proces, der hele tiden skal passes o Der kan være udsving i brugere fortvivl ikke! o For at fastholde brugerne er den gode relation vigtig o Folkeskolereformen i 2014 kan også have bidraget til fald i antallet af brugere. Du kan læse mere om, hvordan du kan håndtere dette på side 9. Overvej samspillet mellem placering, åbningstid og målgruppe: hvem kan og vil komme til din lektiecafé? Brug lokalområdet! Boligsocialt arbejde og fritidsaktiviteter er fantastiske samarbejdspartnere. o Find nøglepersonen der har fingeren på pulsen i dit område. Målret din indsats efter hvem du skal nå, hvad de skal vide, og hvordan du får det ud til dem. Sælg lektiecaféen gerne gennem de brugere i har i forvejen. Vær kreativ og opsøgende. Du kan altid søge hjælp fra Ungdommens Røde Kors! Hvor er børnene, og hvor ligger jeres lektiecafé? Udgangspunktet for en vellykket brugerhvervning er at kende lokalområdet. Hvis børnene skal komme hen til jer, er det vigtigt, at I er synlige og integrerede i lokalområdet. Ungdommens Røde Kors lektiecaféer ligger forskellige steder overvej, hvad der er styrken ved jeres placering i forhold til hvervning af brugere. Hvor har børnene deres daglige gang? Hvad er afstanden til lektiecaféen? Er lektiecaféen synlig og let tilgængelig? Hvordan skal børnene vide, at I har en lektiecafé? Har børn og forældre deres daglige gang, hvor jeres café ligger? Udeluk ikke, at det måske er smartere at rykke et andet sted hen tættere på børnenes hverdag, eller hvor I er mere synlige. Derudover er det vigtigt at overveje om målgruppen er rigtig? Hvis man fokuserer på en smal målgruppe, og der ikke kommer nogen, kan det være, man skal åbne op, så man eksempelvis ikke kun har fra 10. klasse og op. Lokalt samarbejde: Andre tilbud og aktører I forbindelse med at lære lektiecaféns lokalområde at kende, så tænk også på, hvad der ellers ligger i nærheden. Vær ikke bange for at kigge uden for Ungdommens Røde Kors, når I søger 5

28 hjælp til hvervningen. I stedet for at se andre aktiviteter som konkurrenter, så tænk på, hvordan I kan udnytte, at børnene kommer her, når I vil hverve. Andre frivillige kræfter i lokalområdet kan være en stor hjælp ved hvervning, fordi de kan være med til at gøre opmærksom på jeres aktivitet. Gå i dialog med dem om samarbejde og find ud af, hvordan I kan supplere hinanden, når det gælder tidspunkt og målgruppe. Hvis de har åbent mandag og onsdag, kunne I have tirsdag og torsdag. Andre aktiviteter kunne være: Fritidsklubber Sportsaktiviteter Ungdomsskole Andre lektiecaféer også skolernes egne Andre fritidstilbud En god smutvej til gode lokale kontakter er desuden at finde lokalområdets nøglepersoner personer med et godt lokalkendskab og overblik over, hvem, der styrer hvad. Biblioteker har ofte en kulturmedarbejder, skoler har en trivselsperson og ofte engagerede lærere, kommunen har projektmedarbejdere, og boligsociale områder har udover beboerforeningens bestyrelse en boligsocial medarbejder tilknyttet området. Tænk på, hvilke kanaler nøglepersonerne har til at sprede budskabet videre jeres præsentation af lektiecaféen skal gerne kunne formidles direkte. Når I tager fat i nøglepersonerne, så overvej, hvordan I vil præsentere jer selv, og målret jeres budskaber om lektiecaféen til målgruppen. Disse nøglepersoner kan, hvis I allerede har et samarbejde, ligeledes give inputs til at finde andre relevante aktører. Det vigtigste, for en vellykket kontakt med eksterne aktører, er at virke ydmyg og professionel. Drop fordommene og respektér, at der er nogen, der har mere erfaring i lokalområdet, end I har. Husk at præsentere jer, så de får et klart indtryk af Ungdommens Røde Kors værdigrundlag, og hvor seje I er! Identificer Nøglepersoner! Hvervning af brugere kræver, at man sætter handling bag ordene. Igen bliver jeres hvervningsmetoder mere effektive, når I målretter dem. Ikke kun i forhold til målgruppen, men også hvis I tager udgangspunkt i, hvor jeres lektiecafé ligger. Nøglepersoner har ofte allerede en kontakt med børnene og kan derfor være med til at sikre at hvervning, bliver mere succesfuld. Først får du 5 gode råd til samarbejdet med nøglepersoner: 1. Afdæk relevante lokale samarbejdspartnere, evt. som en brainstorm til et frivilligmøde 2. Tag kontakt: Mød fx op til møder, del foldere ud og deltag i deres arrangementer 3. Afstem forventninger og ansvarsområder og indgå kontrakt hvis muligt (se bagerst). Husk at få Sekretariatet til at hjælpe med at udfylde kontrakten. Den underskrevne kontrakt skal sendes i kopi til Sekretariatet, så den kan arkiveres. 4. Hold samarbejdet ved lige - hold halvårlige møder eller send nyhedsbreve 5

29 5. Spørg jeres samarbejdspartnere, hvem der ellers kunne være relevante at tage kontakt til Ud over det, så har vi udarbejdet en folder til samarbejdspartnere, som er vedlagt i bilag 4. I denne kan du finde inspiration til, hvad du kan sælge din lektiecafé på til en potentiel samarbejdspartner. Målrettede kampagner: Tænk i målgrupper Når I vil i kontakt med børnene, er der flere veje til Rom børn bliver påvirket af, hvad de selv oplever, hvad deres forældre fortæller dem, og hvad de får af vide, når de er i andre sociale sammenhænge. Hvis jeres kampagne skal være effektiv, er det vigtigt at målrette den, så den bliver vedkommende for dem, I henvender jer til. I denne guide til brugerhvervningskampagner har vi tænkt i tre forskellige målgrupper: børnene selv, forældre og eksterne aktører. Børn Tænk som barnet gør det nemt for barnet at komme. Skab en identitet for jeres lektiecafé giv børnene lyst til at bruge deres eftermiddage på at lave lektier sammen med jer! Eksterne aktører Husk du taler med fagprofessionelle, respekter deres viden og vær ydmyg over for dem. Forældre Børn er forskellige, og det er forældre også hvad karakteriserer forældrene til de børn, I gerne vil i kontakt med taler de fx et andet sprog end dansk? 5

30 Sælg jer selv! Den bedste metode til at få flere børn i caféen er mund-til-mund anbefalingen, uanset om det er via børn, forældre eller fagpersoner. Derfor er det godt at tænke i nøglepersoner, som kan sprede information om lektiecaféen: børn med en vis gennemslagskraft i venskabsgruppen, forældrerepræsentanter, lærere, centrale personer i lokalområdet eller frivillige i lokale foreningstilbud for børn, idrætsklubber etc. Derfor er det en god idé, når man skal tage kontakt til disse nøglepersoner at tænke over, hvordan I vil sælge jer selv, i forhold til hvem I står overfor. Nedenfor er samlet en række argumenter til inspiration målrettet de tre målgrupper. Børn Forældre Eksterne aktører De fire s er: I er søde, I er sociale, I vil gerne snakke og I har saftevand! Det er hyggeligt I er der for deres skyld Fremhæv lektiecaféen som et sted, man skal komme for at blive bedre ikke fordi man er dårlig Læringsmiljø uden for skolekonteksten Åbent og fordomsfrit rum Afslappede omgivelser Frivillige engagerede unge mennesker Der er ingen offentligt ansatte til stede. Uforpligtende aktivitet Uformel stemning Det er mere end bare lektielæsning, I er også gode rollemodeller og styrker børnenes selvværd og selvtillid Tid til det enkelte barns behov Der er mere end bare lektielæsning, I er også gode rollemodeller og styrker børnenes selvværd og selvtillid I sørger for at finde frivillige I er pålidelige og engagerede I er en del af Ungdommens Røde Kors og har et nedskrevet værdigrundlag (Se Strategi bilag 8) En lektiecafé kan være med til at brande lokalområdet I er ikke en konkurrent, men et supplerende tilbud også når det gælder skolens lektiecaféer Tænk kreativt! Lektiecaféen har den fordel at den er et frirum og en uformel måde at komme i kontakt og dialog med børn såvel som forældre. Husk at forældre i mange tilfælde kan være vigtige for, at børnene kommer. Her er nogle metoder andre aktivitetsansvarlige har brugt: 5

31 Børn Generelt Inviter til arrangementer og ture ud af huset Skab hygge med frugt og saft Lav en Facebook-side hvor de ældre børn kan holde sig orienteret om, hvad der sker i lektiecaféen. Lav følgeordninger. Lav rundvisninger et kvarter før lektiecaféen åbner. Skole Vær synlige i skolegården efter skole og tal med børnene. At sjippe bue eller spille en fodboldkamp kan gøre, at børnene får sat ansigt på jer. Komme ud i klasserne og fortæl børnene om jer selv. Bibliotek Kobl jer på bibliotekets allerede planlagte arrangementer for børn. Lav foldere med åbningstider, børnene kan bruge som bogmærker. Boligområde Vær synlige der hvor børnene leger: at sjippebue eller spille en fodboldkamp kan gøre, at børnene får sat ansigt på jer. Forældre Generelt Byd forældrene indenfor. Arranger evt. et særligt informationsmøde for forældre. Få en annonce eller artikel i lokalavisen Mød forældrene, hvor de henter deres børn f.eks. i fritidsklubber. Skole Præsenter jer selv på forældremøder, eller få en lærer til at nævne jer til skole-hjemsamtaler. Få jeres billede i skolebladet. Indlæg til skolens hjemmeside eller fysisk opslagstavle Bibliotek Kobl jer på bibliotekets allerede planlagte arrangementer henvendt til voksne. Bliv en fast del af nyhedsbrevet eller bibliotekets arrangementskatalog. Boligområde Tænk over, hvor forældrene færdes lokalt og mød op! Det kan være til møder i beboerforeninger, til lokale arrangementer, ved lokale indkøbsmuligheder. 5

32 Når det driller: Hjælp at hente i URK Rekruttering af brugere kan være en stor udfordring, og sommetider kan det føles umuligt. Inden du giver op, skal du altid kontakte URK: LUR faciliterer, støtter og etablerer konkrete aktiviteter til gavn for udsatte børn og unge i udviklingsrådets geografiske område. Kontakt derfor LUR, hvis i mangler børn, så kan i sammen stable hvervning på benene. Styregruppe: Først og fremmest kan du bestille hvervemateriale hos lektiecaféstyregruppen (plakater og foldere på både arabisk og dansk), der også vil give dig gode bruger-hvervningsråd. Desuden kan Styregruppen sætte dig i kontakt med andre caféer i nærområdet, der kan hjælpe med gode råd til hvervningen. Sekretariatet kan hjælpe med at give et overblik over, om der i området er projekter, som lektiecaféen kan tilknyttes fx kommunale projekter med fokus på integration. Den aktivitetsansvarlige, styregruppen, formanden i det lokale udviklingsråd og sekretariatet kan sammen drøfte lektiecaféens fremtid: Måske er det slet ikke en lektiecafé, der er brug for i det pågældende område. I dette tilfælde kan der være mulighed for samarbejde med andre lokale lektiecaféer, eller opstart af en helt anden aktivitet. Nyttige links Best practice for lektiecaféer 2%20Leg%20laering%20og%20lektier.ashx Evaluering af en række boligsociale lektiecafeer Information om det boligsociale område, herunder lokale medarbejdere, aktuelle projekter mm. Evalueringer af og gode råd til lektiecaféer på biblioteker og skoler 5

33 m 5

34 Eksterne(samarbejdspartnere( Se på mulighederne i dit lokalområde! SSP Sportsklubber og idrætsforeninger Helhedsplaner, boligsociale medarbejdere og projekter Foreningsguiderne.dk Ungdomsskoler og fritidsklubber Kulturcentre Ungerådgivning Skoler Kommuner Folkebiblioteker Netværksgrupper Lokalaviser Frivillige organisationer og frivilligcentre Nydanske foreninger Kvindekrisecentre 5

35 Hvordan skaffer jeg frivillige? - Gode råd, inspiration og redskaber Hvervning af frivillige er en stor del af arbejdet i aktivitetsgruppen. Der er som regel relativ stor udskiftning i frivilliggruppen. Oftest skyldes dette, at de frivillige flytter, starter studier, tager sabbatår el.lign. For at lektiecaféen kan køre stabilt, er det derfor vigtigt at være på forkant med frivillig-hvervningen. Frivilligkoordinator I udgangspunktet er det den aktivitetsansvarliges ansvar, at der er frivillige nok i lektiecaféen. Men frivilligkoordination kan være en stor opgave, og især i de større lektiecaféer kan det være en god idé at vælge en frivilligkoordinator. En frivilligkoordinator kan have ansvar for hvervning, modtagelse (se mere på siden om modtagelse), vagtplanlægning eller hvad der giver mening. Hvem kan være frivillig? I udgangspunktet er frivillighed for alle, men der er alligevel overvejelser, du bør gøre dig: Hvor tit skal den frivillige være til rådighed? En gang om ugen? To gange i måneden? Hvilken aldersgruppe søger jeg? Gymnasie-elever? Universitetsstuderende? o Deres skema skal også passe til lektiecaféens. Hvad er tidsperspektivet? Hvor længe skal / kan den frivillige være tilknyttet caféen? En kvalificeret kandidat Når du har fundet frem til ansøgere, er det vigtigt du tager dig tid til at snakke med dem og eventuelt vise dem rundt i caféen. Selv til et frivilligt job er der en jobsamtale du vil jo gerne sikre dig at få gode frivillige fra start (Se side 7). Det kan selvfølgelig være svært at vurdere folk, men se det som en øvelse i dømmekraft du kan komme til at stå i lignende situation senere i din karriere. Hvorfor vil personen være frivillig? Det er okay at gøre det for CV ets skyld, så længe der stadig bliver leveret en indsats. Er det en pålidelig person, der vil dedikere sig til projektet? Det er frustrerende at have frivillige, som kun er halvt engagerede. Find dem, der virkelig vil fra start. Husk det er frivilligt arbejde, med tryk på begge ord. Det er noget man gør af lyst, men det er noget, man gør ordenligt og ikke kun, når det er belejligt. Det er okay, hvis du mener, at en ansøger ikke vil passe som frivillig i din café. Det kan virke underligt at sige til folk, de ikke må komme og gøre noget gratis for dig, men det hænder, at nogle ikke er egnede ansøgere. Ungdommens Røde Kors er inkluderende, men ikke alle kan rumme at være frivillig. HJÆLP! I perioder kan det være svært og meget ressourcekrævende at skaffe frivillige. Her er det en stor fordel at trække på resten af organisationen! Jeres lokale udviklingsråd (LUR) har blandt andet til opgave at lave lokale hvervekampagner, så dem kan I kontakte, hvis I har brug for praktisk hjælp til hvervningen. Og måske har de allerede kommende PR-arrangementer, I kan deltage i, eller de kan nævne behovet til lokale informationsaftener. I de store universitetsbyer findes der også HR-udvalg, som afholder jævnlige introkurser for potentielle frivillige, hvor I kan møde op, for at fortælle om jeres lektiecafé. I styregruppen vil vi også meget gerne hjælpe jer med idéer til hvervning samt hvervemateriale (plakater, foldere mv.). 6

36 I kan også få konsulenten for lektiecaféområdet fra sekretariatet til at hjælpe med indrykning af annoncer på hjemmesiden frivilligjob.dk, eller I kan få konsulenten ud og hjælpe med hvervning på uddannelsesinstitutioner el.lign. HUSK, at vi er der for at hjælpe Mangfoldig frivillighvervning I Ungdommens Røde Kors ser vi det som en styrke at have en mangfoldig frivilliggruppe. Vi tror nemlig på, at vi kan gøre mere, gøre det bedre og nå længere i vores arbejder, hvis frivillige kan byde ind med forskellige kompetencer. URK har i samarbejde med firmaet Navigent udviklet et workshop-forløb til aktivitetsgruppen, som kan gennemføres, når der skal hverves frivillige. Det eneste du som aktivitetsansvarlig skal gøre er at: 1. Invitere dine frivillige 2. Kigge slideshowet igennem 3. Printe øvelser 4. Gøre lokalet klar Vejledningen finder du her i mappen ved bilag 6. Slideshows og øvelsesprint ligger i værktøjskassen på hjemmesiden: ( -> værktøjskassen -> Mangfoldighed) 6

37 Modtagelse af nye Frivillige - En varm og oplysende velkomst Som aktivitetsansvarlig er det din opgave at velkomme nye frivillige, og sørge for, at de bliver så godt klædt på til arbejdet i lektiecaféen, som muligt. At give sin nye frivillige lidt ekstra opmærksomhed i begyndelsen giver stort udbytte i det lange løb. Så tag dig tid til at modtage de nye godt. Når du får en ny frivillig skal du huske: Børneattester Først og fremmest skal der indsendes børneattester * på den ny frivillige, inden vedkommende begynder sit arbejde i lektiecaféen. Børneattester sendes til sekretariatet, som underskriver og videresender attesterne til Rigspolitiet. Du kan finde et eksemplar vedlagt i mappen. Oplysning om Ungdommens Røde Kors Som aktivitetsansvarlig bør du opfordre dine frivillige til at blive medlem af Ungdommens Røde Kors. Den ny frivillige skal sættes ind i URK s værdier, samt frivilligheds- og samværspolitik * og oplyses om eventuelle kursusmuligheder. Introduktion til det frivillige arbejde og Introkursus Det er vigtigt, at alle frivillige når at gennemføre et introkursus som nævnt under Kurser & Sparring. Styregruppen arbejder på at kunne nå ud til så mange som muligt, men den enkelte frivillige når nok ikke kurset inden sin første dag i lektiecaféen. Derfor skal du som aktivitetsleder selv sørge for, at de nye frivillige er klædt på til opgaven, indtil denne kan komme til et introkursus. Emner der kan fortælles om er: Hvordan den frivillige kan hjælpe med lektier og læring. Her understreges vigtigheden i at lade brugeren komme frem til et svar selv med støtte fra den frivillige. o Det er okay som frivillig ikke altid at kunne finde ud af opgaven på forhånd det giver godt samvær at finde frem til en løsning i fællesskab. o Den frivillige bør spørge ind til forståelse af ord og kontekst når der læses eller skrives tekster det er sundt at blive udfordret omkring dette. o Det er vigtigt ikke at modarbejde skolelærernes arbejde. I klasse bruges børnestavning, se eksempelvis Hvis der er nogle brugere med særlige behov eller vanskeligheder, og hvordan de kan imødekommes. Hvordan man løser konflikter. Du har sikkert nogle gode erfaringer i forhold til dette. o Det kan f.eks. være nødvendigt at sende brugere hjem, hvis konflikten ikke løses. Det er vigtigt at følge op på konflikten ved selv at tale med de involverede brugere næste gang og/eller informere de andre frivillige om forløbet. Jeres politik ift. leg, larm, osv. o Skal man have lektier, hvis man vil være i caféen? o Har I tid til at spille / lege med brugere, som er kørt død i lektierne? *Du finder børneattesten på næste side i mappen, og den kan hentes i værktøjskassen på *Du finder et eksemplar af folderen Frivillighedspolitik i URK i mappen. Disse kan bestilles gennem styregruppen. Alternativt kan frivilligpolitikken læses og printes på hjemmesiden: URK.dk -> Værktøjskassen -> Frivillighedspolitik 7

38 Styregruppens anbefalinger Det er en god idé at have en fast modtagelsesprocedure i den enkelte lektiecafé. Derudover er det en god idé at få talt godt igennem om forventninger samt at uddelegere noget af sit ansvar. I den forbindelse har Styregruppen lavet en skabelon til et modtagelsesbrev, som man kan give til nye frivillige, når de har første gang i lektiecaféen. Skabelonen findes ved Bilag 7 Frivillig aftale Et godt redskab kan være at lave en Frivilligaftale. Formålet med en frivilligaftale er at tydeliggøre de ansvarsområder, man indvilliger i at tage del i, når man vælger at blive frivillig i lektiecaféen. Frivilligaftalen fungerer som en forventningsafstemning mellem den frivillige og den lektiecaféansvarlige og som evt. tavshedspligtserklæring * for frivillige i lektiecaféen. Et forslag til en frivilligaftale finder du på næste side, eller du kan også få den tilsendt fra styregruppen elektronisk. Denne skal selvfølgelig tilpasses den enkelte lektiecafé, men kan bruges som inspiration. Frivilligsamtale Mange vælger at afholde en frivilligsamtale efter den ny frivilliges første vagt. Her får den ny frivillige mulighed for at fortælle om sin oplevelse af arbejdet i lektiecaféen: Levede det op til forventningerne? Hvad var udfordrende? Hvad fungerede? Har den frivillige nogle særlige ønsker i fremtiden? Uddelegering af ansvar Frivillige kan godt lide at føle sig betydningsfulde, og du som aktivitetsansvarlig skal også passe på ikke at bære for tung en byrde. Derfor er det en god idé at finde ting der kan uddelegeres til frivillige. Det er motiverende for dem og lettende for dig. Eksempelvis kan du have én ansvarlig for vagtplanen, én der står for sociale arrangementer, en facebook ansvarlig osv. *Sørg for at de frivillige sættes grundigt ind i hvad både tavshedspligt og indberetningspligt er, hvis I vælger dette. Se vedlagte samværspolitik for mere info. 7

39 Frivilligaftale Frivillige i [indsæt lektiecaféens navn] har ansvar for At kende til [indsæt lektiecaféens navn] regler og værdier, og handle efter dem At sætte sig ind i Ungdommens Røde Kors samværspolitik At udføre det frivillige arbejde i overensstemmelse med Ungdommens Røde Kors principper og regler At have to vagter om måneden At deltage i møder og arbejdsdage At agere ansvarsfuldt over for indgåede aftaler At være ærlig om egne evner og formåen, og sætte grænser for sig selv At holde sin tavshedspligt om brugere og kollegaer under og efter sit virke i i [indsæt lektiecaféens navn]. Denne tavshedspligt ophører ikke ved opsigelse, afskedigelse eller ophør af tilknytningen. At deltage så vidt muligt i Styregruppens kurser to gange årligt At meddele den aktivitetsansvarlige, i god tid, om evt. planer om at stoppe Den aktivitetsansvarlige har overfor de frivillige i lektiecaféen ansvar for At informere om [indsæt lektiecaféens navn] s og Ungdommens Røde Kors regler og værdier At i [indsæt lektiecaféens navn] som organisation lever op til Ungdommens Røde Kors og egne værdier At organisere den daglige drift af [indsæt lektiecaféens navn] herunder i god tid, at tildele vagter At evaluere og løbende forbedre forholdene for de frivillige At invitere de frivillige med i det sociale fællesskab, som i [indsæt lektiecaféens navn] og Ungdommens Røde Kors udgør At videreformidle invitationer omkring Styregruppens kursusdage, årsmøder mv. 7

40 At sikre et tilstrækkeligt antal frivillige i lektiecaféen i samarbejde med de andre frivillige!!!! Aktivitetsansvarlig! Dato! Frivillig! 7

41 Udtalelser - Giv dine frivillige et godt ord med på vejen Mange frivillige vil gerne have udtalelser, når de har været på aktiviteten i noget tid. Men hvem er det lige, der skriver dem? Udtalelseskæden Udtalelser til frivillige på aktiviteten: Skrives af den aktivitetsansvarlige, evt. i samarbejde med LUR. Udtalelser til aktivitetsansvarlige: Skrives af et styregruppemedlem eller en konsulent på sekretariatet med ansvar for det pågældende lokalområde. Skrivelsen kan evt. udarbejdes i samarbejde med LUR. En standardudtalelse findes på næste side, og kan tilpasses den enkelte frivillige. Skabelonen kan også tilsendes elektronisk fra styregruppen. 8

42

43 ! Anbefaling til Navn Navn har været frivillig i navn på "gruppe" under Ungdommens Røde Kors fra den xx. måned xxxx til den xx. måned xxxx. 2-3 linjer med nærmere beskrivelse af "gruppen" den frivillige har været frivillig i. Navn har været med til at beskriv konstruktivt, hvad den frivillige har lavet.. Navn er her kommer selve anbefalingen med passende tillægsord. Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Navn Titel Ungdommens Røde Kors er landets største humanitære ungdomsorganisation med mere end 3000 frivillige. Vi arbejder for et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Læs mere om vores mange aktiviteter for udsatte børn og unge på UNGDOMMENS!RØDE!KORS! Hejrevej!30,!2.!sal! 2400!København!NV!! +45!35!37!25!55! [email protected]!!!!!!! 8.1!

44

45 Hvad betyder folkeskolereformen for lektiecaféerne? Da folkeskolereformen trådte i kraft efter sommeren 2014, blev det et krav, at skolerne skulle tilbyde minimum to timers lektiecafé om ugen. Der har været meget usikkerhed omkring, hvad det ville betyde for Ungdommens Røde Kors lektiecaféer men alting tyder på, at der i høj grad stadigvæk er behov for os. Hvad er forskellen mellem vores lektiecaféer og skolernes? Vores lektiecaféer er nemlig noget helt andet end skolens lektiecaféer. Som frivillig har man ikke den faglighed og didaktik, som lærerne har, men frivilligheden er en ressource i sig selv. De børn og unge, som kommer i vores lektiecaféer oplever, at de frivillige har tid til dem og deres behov, og at de er der, fordi de har lyst. På den måde bliver vores lektiecaféer et frirum, hvor lektierne er rammen for aktiviteten, men det skal ikke være en fortsættelse af skoledagen. Det er derfor vigtigt, at der også er plads til at hygge sig, lave sjov, fortælle historier, være frustreret og holde pauser. Lektiecaféerne kan fungere som et alternativt læringsrum, hvor børn og unge kan komme, både for at udvikle sig fagligt, men også socialt og personligt. I skolernes lektiecaféer er der typisk én lærer i et lokale med omkring 30 børn, hvorimod vi efterstræber, at der altid er én frivillig per to-tre børn. Denne fordeling betyder, at der er tid til at opbygge en relation, og give børnene voksenkontakt, som nogen af dem kan være i underskud af. Det betyder også, at I som frivillige har tid til at forklare svære opgaver på forskellige måder og fungere som moralsk opbakning, for de børn, der måtte have behov for det. Hvad betyder folkeskolereformen for jeres lektiecafé? Folkeskolereformen har haft meget forskellig betydning fra lektiecafé til lektiecafé. Nogle steder har de oplevet, at der lige pludseligt er langt større efterspørgsel, mens de andre steder har oplevet et klart dyk i brugerne. Flere steder kommer børnene og de unge med færre lektier end tidligere og efterspørger i højere grad læringsbaserede aktiviteter. Hvis jeres lektiecafé er en af dem, som oplever en stigning i brugere, så er det jo rigtig godt! Det kan dog betyde, at I får behov for flere frivillige. Enten kan I rekruttere flere frivillige igennem jeres egne netværk, I kan få hjælp af jeres Lokale Udviklingsråd (LUR), eller I kan kontakte sekretariatet, som kan lægge et opslag op på frivilligjob. Hvis I derimod har oplevet et dyk i brugere, så kan det være en løsning at kontakte den skole, hvor de fleste af børnene og de unge kommer fra. I kan være i den situation, at skolen afholder lektiecafé på samme tidspunkt som jer, at skolen har valgt at holde lektiecafé hver dag, så børnene ikke kan overskue mere eller noget helt tredje. Igen kan jeres LUR være til stor hjælp da de ofte har fingeren på pulsen i området og ved hvordan de kan hjælpe jer med at få børn og unge ned i caféen. Gennem en snak med skolen kan I få afklaret behovet i nærområdet, og I kan høre om, det giver mere mening, hvis lektiecaféen ligger på et andet tidspunkt. Hvis I kontakter skolen, kan I snakke om, hvorvidt skolen kunne være interesserede i at samarbejde. Et samarbejde kan bestå i, at I får en kontaktperson på skolen, som kan hjælpe med at sende elever fra skolen med et særlig behov over til jer, reklamere for jer og det kan tilmed

46 være, at jeres kontaktperson kan fortælle om, hvad klasserne i øjeblikket sætter fokus på fagligt. Et sådan samarbejde kan være svært at få op at køre, og det kræver en del tålmodighed fra jeres side, fordi skolerne lige nu har rigtig meget at se til. Det vil dog på sigt være meget positivt for lektiecaféen. Sekretariatet og Styregruppen for lektiecaféer kan hjælpe jer med, hvordan I kan kontakte skolen, eller hvordan man holder et møde med dem, hvis I har behov for det. Hvis I oplever, at børnene kommer uden eller med færre lektier, så kan det være vanskeligt at blive ved med at finde på sjove aktiviteter, som passer til børnenes niveau. Styregruppen er netop nu i gang med at samle en række aktivitetsforslag, som bliver tilgængelig på hjemmesiden inden 2015, hvor I kan finde inspiration. Ikke mindst kan internettet virkelig være en god hjælper. Der findes masser af gode hjemmesider med spil, grammatikregler, hverdagslæring og andre aktiviteter, som med en smule kreativitet kan tilpasses til lektiecaféen. Afslutningsvis kan det understreges, at hvis I på nogen måde oplever ændringer, som I er bekymrede over, hvilke konsekvenser får så tag fat i Styregruppen. De kan guide jer til, hvordan I kan håndtere situationen, inden det er for sent.

47 Børneattest Rekvisition af særlige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister (Bemærk vejledning bagerst) Sendes til: Ungdommens Røde Kors, H. Hejrevej C. Ørstedsvej 30, 2. sal, 47, sal, København 1879 Frederiksberg NV C Hvor i Ungdommens Røde Kors er du aktiv? Rigspolitiet - Center for Almen Jura Kriminalregisteret Børneattester, Polititorvet København V Dit telefonnummer Din mailadresse Hvor har du hørt om Ungdommens Røde Kors? Hermed anmodes om børneattest for: Efternavn Fornavn(e) Personnummer Gade/vej Nr. Sal Side Postnr. By Skal oplysningerne anvendes til brug for ansættelse eller beskæftigelse, der indebærer direkte kontakt med børn og unge under 15 år? X Ja Nej Med venlig hilsen Dato Den rekvirerende myndigheds/forenings underskrift Samtykkeerklæringen nedenfor SKAL udfyldes af den pågældende Samtykkeerklæring Undertegnede giver herved (myndighed/institution/forening) Ungdommens Røde Kors tilladelse til at indhente oplysninger jf. 36 i bekendtgørelse for Det Centrale Kriminalregister. Jeg er tillige blevet bekendt gjort med indholdet af 36 i den nævnte bekendtgørelse. Jeg er indforstået med, at eventuelle oplysninger om strafbare forhold videregives til (stilling/navn): Dato underskrift Print Returneres til (fuldstændig adresse) Ungdommens Røde Kors H. Hejrevej C. Ørstedsvej 30, 2. sal 47, 4. sal Frederiksberg København NVC Udfyldes af Rigspolitiet Klip her Dato Rigspolitiet Center for Almen Jura Kriminalregisteret underskrift Børneattesten vedrører (udfyldes af rekvirerende myndighed/forening) Efternavn Fornavn(e) P274 (03/10)

48 Udleveres til den person, der indhentes oplysninger på (SKAL IKKE MEDSENDES TIL RIGSPOLITIET) Uddrag af bekendtgørelse for Det Centrale Kriminalregister

49 Vejledning til udfyldelse Vejledning til opbevaring

50

54

58 !

59 SAMVÆRSPOLITIK Del I retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Del II retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Hvad er overgreb? Hvad er fysiske og psykiske overgreb? Hvad er seksuelle overgreb? Hvad gør du, hvis mistanken opstår? Hvad gør du, hvis det sker? Hvad siger loven? Hvad skal du som frivillig tilstræbe, overveje og undgå? Hvad er formålet med denne folder?

60 Samværspolitikken indeholder Ungdommens Røde Kors retningslinjer til forebyggelse af overgreb på børn/unge. Du kan finde de konkrete retningslinjer på side 6-7 og Retningslinjerne er udarbejdet med inspiration fra følgende publikationer: Den gennemsigtige praksis og Når mistanken opstår (BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund, 1999), Børn er et fælles ansvar og Når legen går over stregen (Dansk Ungdoms Fællesråd, 2000 og 2001), Faktablad om seksuel misbrug af børn (Det Danske Spejderkorps, 2002), Overgreb mod børn. Ser du det? Gør du noget? (Det Kriminalpræventive Råd, 1999) og Det sker da ikke hos os (KFUM og KFUK, 2002). 2

61 Baggrund Ungdommens Røde Kors ønsker at forebygge og minimere risikoen for overgreb på børn/unge. Formål Samværspolitikken skal beskytte de børn/unge, vi har ansvaret for. Samtidig skal den beskytte dig som frivillig, så du ikke bliver misforstået i dine handlinger. Du skal følge samværspolitikken i alle situationer, hvor du arbejder med børn/unge i Ungdommens Røde Kors-regi. Samværspolitikken angiver en række forhold, du skal være opmærksom på, så vi sammen forebygger overgreb på børn/ unge. Samtidig fortæller den, hvad du skal gøre, hvis du får mistanke om, at der alligevel sker overgreb på børn/unge. Alle frivillige skal som udgangspunkt have samværspolitikken, og den skal være gennemgået på alle aktiviteter. Husk at indholdet i denne folder er en politik, som udstikker nogle retningslinjer. I praksis er det vigtigste sund fornuft. 3

62

63 SAMVÆRSPOLITIK DEL 1 Retningslinjer til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. 5

64 Hvad er overgreb på børn/unge? Overgreb på børn/unge er et begreb, der dækker over vidt forskellige grader af og former for krænkelser. Bemærk: Overgreb af seksuel karakter behandles på side 11 i denne folder og er derfor udeladt her. Fysiske overgreb Fysiske overgreb er handlinger, hvor børn/unge lider fysisk overlast. Eksempelvis er slag, spark, rusk, kvælningsforsøg eller påføring af andre kropslige skader udtryk for fysiske overgreb. Psykiske overgreb Psykiske overgreb er af psykisk karakter eller et resultat af en anden form for overgreb. Psykiske overgreb er eksempelvis indespærring, isolation, trusler, verbale angreb, ignorering eller ligegyldig og nedværdigende behandling. Vanrøgt fysisk og psykisk Vanrøgt er manglende handlinger og forsømmelse i omsorgen for og plejen af børn/unge. Eksempelvis er det vanrøgt, hvis børn/unge afholdes fra at spise og drikke, få rent tøj, få sygdomsundersøgelse eller få opfyldt behovet for følelsesmæssig kontakt. 6

65 Retningslinjer Hovedreglen i arbejdet med børn/unge er, at samværet skal foregå på deres præmisser. Som frivillig skal du derfor være opmærksom på de signaler, børnene/de unge sender. Som frivillig skal du være opmærksom på: dit ordvalg og din brug af stemmeleje. Ords betydning og måden de bliver sagt på kan have stor effekt og tolkes vidt forskelligt af forskellige mennesker. Vær opmærksom på at ironi, sarkasme og sort humor kan være svært at forstå og forholde sig til for børn/unge. Generelt gælder det, at du skal være klar og entydig i din kommunikation. den fysiske omgang med børn/unge. Fysisk berøring som for eksempel tjatten i leg eller hårde tag kan opfattes anderledes af børn/unge og andre frivillige end det, der var hensigten med berøringen. at fysisk berøring i sig selv kan være grænseoverskrid-ende også selvom berøringen ikke har voldelig karakter. at det er vigtigt at tale tingene igennem og ikke bære eller vise nag. det er vigtigt, at din kommunikation er inkluderende. at det i arbejdet med børn og unge er legalt at få opbrugt sin tolerance. Når du mærker det, skal du være ærlig over-for dig selv og dine medfrivillige. Det er en sag mellem hjælpere og aktivitetsledere at få frustrationer bearbejdet i et børnefrit forum. 7

66 Som frivillig skal du undgå: at være alene med børn/unge. Du må selvfølgelig gerne tale alene med børn/unge, der har behov for det, men det skal helst ske et sted, hvor andre kan se jer. at der er låste døre, når du er sammen med børn/unge. Dette er for at beskytte børnene/de unge mod overgreb bag låste døre og for at beskytte dig som frivillig. En låst dør kan let føre til rygter om, at der foregår noget forkert bag døren også når det ikke er tilfældet. at give privat telefonnummer, adresse og til børn/unge og at omgås børnene/de unge privat. Som frivillig skal du tilstræbe: at være åben omkring emnet overgreb. Dialog er et vigtigt element i forebyggelsen. Tag aktivitetslederen med på råd og lad eventuelt ham/hende styre dialogen. at diskutere omgangsformer med dine medfrivillige og børnene/de unge. Gennemsigtighed i måden, I er sammen på, giver færre misforståelser og mindsker risikoen for ubevidste overgreb. Sådan finder du for eksempel ud af om tjatten i leg og et knus i ny og næ er i orden. at anvende og tage stilling til denne folder. På den måde er du allerede i gang med at forebygge overgreb på børn/unge i Ungdommens Røde Kors. Husk altid at snakke sammen og vær sikker på at hverken dine egne, dine medfrivilliges eller børnenes/de unges grænser overskrides. 8

67 Hvad gør du, hvis det sker i Ungdomens Røde Kors? Som frivillig har du pligt til at reagere, hvis du oplever et overgreb på børn/unge på en aktivitet. I den konkrete situation skal du gribe ind og så vidt muligt stoppe overgrebet. I nogle tilfælde vil du ikke direkte opleve overgrebet ske, men blot få mistanke om et overgreb, for eksempel via noget børn/unge har betroet dig, noget du har observeret eller et rygte, der er kommet dig for øre. I alle tilfælde skal du: kontakte din aktivitetsleder og fortælle, hvad der er sket. Det er derefter din og aktivitetslederens opgave at kontakte sekretariatet i Ungdommens Røde Kors, som herefter har ansvaret. Ungdommens Røde Kors har telefonnummer

68 Underretningspligt Overgreb på børn/unge kan ske i forbindelse med aktiviteter i Ungdommens Røde Kors, men overgreb kan også ske i fami-lien. Udover at du som frivillig har pligt til at reagere på overgreb i Ungdommens Røde Kors-regi, har alle, der beskæftiger sig med børn og unge underretningspligt, hvis de oplever tegn på overgreb. Loven om social service siger, at du har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung er udsat for vanrøgt, vold eller mishandling fra forældre eller anden opdragers side. Frivillige i Ungdommens Røde Kors er i dette tilfælde anden opdrager. I alle tilfælde skal du: nedskrive konkrete og detaljerede iagttagelser af problem-erne. kontakte din aktivitetsleder og fortælle, hvad du har iagttaget. Det er derefter din og aktiviteslederens opgave at melde overgrebet til kommunen og herefter orientere sekretariatet i Ungdommens Røde Kors. 10

69 SAMVÆRSPOLITIK DEL 2 Retningslinjer til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn/ unge i Ungdommens Røde Kors. 11

70 Hvad er seksuelle overgreb på børn/unge? Overordnet kan seksuelle overgreb på børn/unge defineres som alle handlinger eller situationer, hvor en ældre, jævn-aldrende eller yngre person udnytter børn/unge ved at inddrage dem i seksuelle handlinger. Verbal krænkelse En verbal krænkelse er eksempelvis, når en pige i puberteten får omtalt sine bryster som store patter eller udsættes for lignende udtalelser om sin krop. Psykisk krænkelse En psykisk krænkelse kan eksempelvis være en situation, hvor børn/ unge presses til at deltage i en leg eller et spil, hvor de gradvist skal tage tøjet af for til sidst at sidde helt eller halvt klædt af foran andre. Fysisk krænkelse Dækker over alt fra at tvinge sig ret til at røre ved børn/unge til at have egentlig seksuelt samkvem. Andet Et overgreb kan også være at tage pornografiske billeder af børn/ unge til eget brug eller til distribuering. 12

71 Loven om seksuelle overgreb på børn/unge Ifølge straffeloven er det strafbart at: have samleje med eller anden kønslig omgang med børn/unge under 15 år. have samleje eller anden kønslig omgang med en person under 18 år, hvis personen er betroet én til opdragelse, eller hvis det seksuelle forhold skyldes groft misbrug af alder og erfaring. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors er du betroet til opdragelse. blufærdighedskrænke børn/unge. Ud over disse regler har alle voksne pligt til at overholde den generelle underretningspligt i loven om social service. Det vil sige at: alle, der opdager, at børn/unge under 18 år udsættes for en uacceptabel behandling, skal reagere ved at henvende sig til socialforvaltningen i den kommune, hvor børnene/de unge bor. 13

72 Hvor og hvordan sker krænkelserne? Indsatsen mod overgreb ville være lettere, hvis det var muligt at udpege krænkere som en bestemt type personer. Det kan man dog ikke, da krænkere ikke har fælles karakteristika, der gør dem lette at genkende. Langt de fleste overgreb begås dog af personer, som børn/unge kender og har tillid til; det vil sige familie, lærere, pædagoger, familiens venner og fritidsledere, men også andre børn/unge. De fleste overgreb foregår i familien. Forhold indledes ofte langsomt, og ved at misbrugeren opbygger et tillidsforhold til børn/unge og omgivelserne, hvilket kan tage uger eller måneder. Selvom overgreb oftest sker under ovenstående forhold, findes der ikke omstændigheder eller miljøer, som er risikofrie. Hvem krænkes? Børn/unge, som lider under manglende opmærksomhed og omsorg fra de nærmeste voksne, er i en større risikogruppe for seksuelle overgreb. Dette er fordi, de ganske simpelt har øget brug for at få opmærksomhed fra en voksen. 14

73 Retningslinjer Hovedreglen i arbejdet med børn/unge er, at samværet skal foregå på deres præmisser. Som frivillig skal du derfor være opmærksom på de signaler, børn/unge sender. Snak sammen og vær sikker på, at hverken dine egne, dine medfrivilliges eller børnenes/de unges grænser overskrides. Gør det til en vane at snakke sammen efter hver aktivitet. Som frivillig i Ungdommens Røde Kors må du altid tale med de andre frivillige på aktiviteten eller din aktivitetsleder om det, der foregår på aktiviteten. Indbyrdes med de andre frivillige vil du altså aldrig være underlagt en tavshedspligt hverken formelt eller eller uformelt. Som frivillig skal du være opmærksom på: at knus kan opfattes forskelligt. Det er svært at definere, men der er forskel på bekræftende knus og kærlige knus. at fysisk berøring i sig selv kan være grænseoverskrid-ende også selvom berøringen ikke har seksuel karakter. 15

74 Som frivillig skal du undgå: favorisering af børn/unge på en upassende eller overdre-ven måde. upassende fysisk kontakt med børn/unge. at være alene med børn/unge. Du må selvfølgelig gerne tale alene med børn/unge, der har behov for det, men det skal helst ske et sted, hvor andre kan se jer. at der er låste døre, når du er sammen med børn/unge. Dette er for at beskytte børnene/de unge mod overgreb bag låste døre og for at beskytte dig som frivillig. En låst dør kan let føre til rygter om, at der foregår noget forkert bag døren også når det ikke er tilfældet. at give privat telefonnummer, adresse og til børn/unge og at omgås børnene/de unge privat. Som frivillig skal vi tilstræbe: at det ikke altid er den samme frivillige, der hjælper børn/unge i intime situationer, for eksempel ved hjælp til toiletbesøg, bad og lignende. altid at være åbne omkring emnet overgreb. Dialog er et vigtigt element i forebyggelsen. Det gælder såvel den dialog, der er frivillige imellem, som den dialog, der er mellem frivillige og børn/unge. 16

75 Overgreb børn/unge imellem Du skal være opmærksom på, at der også kan forekomme seksuelt misbrug børn/unge imellem. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende: Magtrelationen mellem børn/unge. Seksuelle overgreb mellem børn/unge indebærer ofte, at børn/unge i en mere magtfuld position udnytter svagere børn/unge. Graden af magtanvendelse og trusler fra børn/unge, der krænker et andre børn/unge kan indikere, om der er tale om et overgreb. Hemmeligheder. Disse er en naturlig del af børns/unges lege, men hemmeligheder kan dække over, at børn/unge er tvunget til at deltage i seksuelle lege gennem trusler og magtanvendelse, og at hemmeligholdelsen er bestemt af de krænkende børn/unge. 17

76 Hvad gør du, hvis mistanken opstår? Som frivillig har du pligt til at reagere, hvis du opdager, at børn/unge bliver misbrugt. Mistanken kan være opstået på grundlag af noget, du har observeret eller noget, som børnene/de unge har betroet dig. Dette handler både om forholdet mellem frivillig-børn/unge og mellem børn/unge-børn/unge. Hvis du får mistanke, skal du: omgående kontakte din aktivitetsleder og fortælle, hvad du har observeret. Det er derefter din og aktiviteslederens opgave omgående at kontakte sekretariatet i Ungdommens Røde Kors, som herefter har ansvaret. Undlad at: udspørge den frivillige. lægge ord i børnenes/de unge mund, da det kan ødelæg-ge politiets muligheder for senere at efterforske sagen. Husk altid at lytte til børnene/de unge og giv dig god tid til at høre, hvad de har på hjerte. 18

77 Dilemmaspørgsmål til debat Du er frivillig på en lektiecafé. Da et barn tager sin trøje af, ryger t-shirten med, og du ser røde og blå mærker på ryg og bryst. Hvordan reagerer du? Du er instruktør i Unge på Flugt. Du hører rygter om, at en ny frivillig er tidligere straffet for pædofili. Hvad gør du? Du er frivillig på en ferielejr. En 7-årig dreng slår sig under leg og kommer hen til dig. Han trækker bukserne ned, mens han græder og siger pust på tissemanden. Hvad gør du? Du er frivillig i Solskinsunge. En af drengene i 9. klasse, har spillet op til en af de unge kvindelige frivillige. Inden I forlader skolen giver den frivillige drengen sit private telefonnummer. Hvordan reagerer du? Du er hjælper på en ferielejr. En 13-årig lettere kraftig dreng bliver en aften på ferielejren meget hidsig over en konflikt med et andet barn. Han slår, sparker og spytter efter det andet barn og efter dig som hjælper, da du går ind for at stoppe konflikten. Det ender med, at du holder den 13-årige fast i flere minutter. Efterfølgende udtaler den 13-årige, at han følte sig uretfærdigt behandlet. Hvordan skal du og lejrledelsen takle dette? Du er frivillig i en lektiecafé. Et af børnene mobber og tromler de andre børn, der gerne vil lave lektier. Du forsøger at sætte grænser og sige stop, men barnet overskrider gang på gang disse grænser. Du føler dig mere og mere hjælpeløs og frustreret. Hvad gør du? Du er ferielejrleder. På din ferielejr er der en 14-årig pige, som har behov for meget kontakt. En frivillig fyr på 19 år etablerer en god kontakt og pigen udtrykker, at hun er glad for det. I løbet af ferielejren bliver deres kontakt tættere og de holder sig om muligt alene. De siger begge, at det er tæt kontakt og fortrolige samtaler, pigen har brug for. Hvad gør du? Du er frivillig i en drengeklub. Drengene synes, det er sjovt at bryde for sjov, lege slåskamp og få vilde svingture af en anden frivillig Bent. Du har dog lagt mærke til, at et af børnene spænder i hele kroppen og ser skræmt ud, når Bent nærmere sig. Bent bliver dog ved, selvom drengen synes at være skræmt. Hvad gør du? Dette er alene spørgsmål til debat blandt de frivillige. Der findes ingen entydige svar på dilemmaerne. 19

78 Ungdommens Røde Kors H. C. Hejrevej Ørstedsvej 30, 2. 47, sal 4. sal Frederiksberg København NVC Tlf.: Mail:

79 UNGDOMMENS RØDE KORS REFUSIONSSEDDEL Kontaktinformation (udfyldes af den frivillige) Navn: Adresse: Telefon: Fødselsdag: Postnr. By: Reg.nr: Kontonr.: Udlæg (udfyldes af den frivillige) Aktivitet By/sted Specifikation Dato Beløb Ex. Lektiecafé, klubber, asyl Ex. Odense, Tarup Ex. mad til styregruppemøde Ex Ex. 20,- Total Transportudgifter ved kørsel i egen bil (udfyldes af den frivillige) Aktivitet By/sted Specifikation Dato Beløb Kørt i bil km á 2,10 kr. (må ikke overstige pris med bus/tog) Rejst fra: Rejst til: Navne på eventuelle medpassagerer i bilen: Dato og underskrift (udfyldes af den frivillige) Udfyldes af sekretariatet Beløbet er udbetalt kontant den Beløbet skal overføres til bankkonto Program Konto Formål Udgift Tekst Bilag Total Total Dato og underskrift (udfyldes af sekretariatet)

80 UNGDOMMENS RØDE KORS FORBRUGSSATSER Transport Alle frivillige rejser med offentlig transport på standard. Der gøres i så høj grad som muligt brug af rabatordninger som orange-billetter osv. Personer under 26 år eller på SU køber DSB ungdomsrabatkort, hvis dette medfører en samlet besparelse på rejseomkostningerne. Kun transportudgifter, der udgør minimum 50 kr. pr. møde/aktivitet dækkes. Transport i egen bil dækkes efter særlig URK-takst på 2,10 kr. pr. kørt kilometer. Der refunderes dog ikke et større beløb end prisen på en standard togbillet for den samme rejse pr. person i bilen. Overnatning i Danmark sker privat. Såfremt dette ikke er muligt, kan der betales for overnatning på vandrehjem eller lignende. Deltagere i kurser, møder og lignende får dækket transporten inklusiv siddeplads eller kørselsgodtgørelse efter ovennævnte retningslinjer. Udgifter til overnatning og forplejning dækkes som hovedregel ikke. Eneste undtagelse kan være deltagelse i arrangementer i udlandet. Forplejning Der kan refunderes udgifter til forplejning til møder/aktiviteter, såfremt dette er budgetteret. Til møder/aktiviteter på mindst tre timer kan der købes forplejning for højst 50 kr. per person. Til heldagsmøder/-aktiviteter på mindst syv timer kan der købes forplejning for højst 150 kr. pr. person. Forplejning til sociale aktiviteter uden fagligt indhold bliver som udgangspunkt ikke refunderet. Der gøres i så høj grad som muligt brug af økologiske fødevarer. Kurser Transport og forplejning følger de ovenstående retningslinjer. Oplægsholdere må højst koste 150 kr. per dag per deltager. Kontorhold må højst koste 50 kr. per dag per deltager. Indkvartering foregår typisk på skoler. Prisen for indkvartering må maksimalt være 170 kr. per person per overnatning. Deltagergebyr Røde Kors-kurser er der ikke deltagergebyr på. Værktøjskurser, forårskursus og landsmøde koster 150 kr. per deltager. Lederkurser har et deltagergebyr på minimum 150 kr., da disse kurser oftest er dyrere at afholde. Prisen bliver fastlagt af det relevante udvalg eller styringsgruppe. Deltagergebyret for alle arrangementer skal være 100 kr. højere for ikke-medlemmer end for medlemmer. Aktiviteter og udvalg er velkomne til at dække deltagergebyret for deres frivillige, hvis de har budgetteret midler til det. Indsendelse af refusionsseddel Refusionssedlen og kvitteringer sendes til sekretariatet på Hejrevej 30, 2. sal, 2400 København NV eller lægges i refusionsbakken i forkontoret på sekretariatet. For nationale aktiviteter, styregrupper og temaudvalg Refusionssedlen og kvitteringer sendes til sekretariatet hurtigst muligt, og senest to uger efter mødets/aktivitetens afholdelse. Såfremt dette ikke er muligt, skal sekretariatet informeres. For lokale aktiviteter Refusionssedlen og kvitteringer sendes til den økonomiansvarlige på aktiviteten eller udviklingsrådet hurtigst muligt, og senest to uger efter mødets/aktivitetens afholdelse. Såfremt dette ikke er muligt, skal den økonomiansvarlige informeres. Dispensation Man kan til enhver tid ansøge landsstyrelsen om dispensation fra disse retningslinjer.

87 VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

88 Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors jeres lokale udviklingsråd og projekter. Du skal regne med at bruge cirka en time i alt på at forberede dig, printe øvelser ud og gøre klar til undervisning. Selve undervisningen består af et slideshow, der trin for trin fører jer gennem et møde på cirka to timer med øvelser, oplæg og sjov undervejs. Målet er at få en god dialog om, hvad I kan gøre for at tiltrække flere forskellige frivillige til Ungdommens Røde Kors. Når mødet slutter, har I lagt en plan over, hvem der gør hvad for at det lykkes. Du skal: Invitere deltagere (se skabelon bagerst i vejledningen) Kigge slideshowet igennem Printe øvelser Gøre lokalet klart. I denne vejledning finder du: En tjekliste (hvad skal jeg huske?) Typiske spørgsmål og svar (hvordan underviser jeg?) Ekstra materiale. Tjekliste Kan du sætte X ved alle punkter, har du alt, hvad du skal bruge til at gennemføre en både sjov, aktiv og lærerig undervisning. Du skal printe: Dagsordnen én til hver Opvarmning et styk pr. 2 personer Øvelse 1 et styk Øvelse 2 én til hver Opslaget Hvem gør hvad? et styk Alt er i A4 størrelse. Print gerne i farver. Øvelse 1 hænges op på væggen før brug og kan evt. printes i flere eksemplarer, så der er plads til flere Post-its. Du skal medbringe: Øvelser og vejledning Kuglepenne til alle Tape (til at hænge plancherne på væggen) En pakke gule Post-it sedler til hver deltager Sakse Et ur Bærbar computer Projektor Forlængerledning Oplæg på USB-stik Har du ikke en projektor? Så vis slideshowet på en bærbar computer eller hold en printet version frem ved bordet. Der er sidetal, så du kan læse dem højt i den rigtige rækkefølge. 2

89 Spørgsmål og svar Skal jeg have undervisningserfaring? Nej, det er ikke nødvendigt, for det hele ligger klar til dig. Men det er vigtigt, at du kigger slideshowet igennem. Kan jeg undervise sammen med nogen? Ja, undervisningen kan varetages af en eller flere undervisere, der deler slideshow og øvelser mellem sig. Hvordan er undervisningen bygget op? Undervisningsformen er en vekselvirkning mellem korte oplæg og længerevarende øvelser, der er klar til brug. Målet er at få en god dialog om emnet. Hvor meget skal jeg sige? Ikke ret meget. Underviseren bliver guidet igennem indhold og øvelserne ved hjælp af hjælpetekster i slideshowet. Øvelserne fylder mest og foregår i fællesskab også med underviseren som deltager. Hvad er min rolle som underviser? Betragt dig selv som én, der skal skabe en god dialog blandt deltagerne om emnet. Derfor skal du sætte dig ned ved bordet sammen med de andre og deltage i øvelserne, når du ikke lige læser op fra slideshowet. Hvor foregår det? Undervisningen kan fx foregå i udviklingsrådets lokaler og varer cirka 2 timer. Det er bedst, hvis I kan sidde samlet omkring et bord, så alle kan se hinanden. Læg en dagsorden på hver plads og læg kuglepenne og Post-it sedler på bordet. Tilslut computer og projektor eller læg en papir version frem på bordet så er du klar! Hvor mange deltagere kan jeg invitere? Du kan invitere fra 5 til 25 deltagere. Hvis I er 5, kan alle øvelserne laves i fællesskab. Hvis I derimod er 25 tager øvelserne lidt længere tid end angivet. Hvad bruger jeg slideshowet til? Det sætter du på ved mødets start. På hver side i slideshowet står, hvad I skal gøre og hvor lang tid, det tager. Der er i alt 15 sider, der trin for trin fører jer gennem øvelser, dialog og input. I top og bund på hver side er en lille tekst, du læser højt, som fører jer til det næste. Hvad er dagsordnen for noget? På side to i slideshowet står, hvad der er på dagsordnen. Der er tre punkter: 1. Hvem vil vi rekruttere? 2. Hvad kan vi gøre? 3. Hvem gør hvad? Dagsorden 1. Hvem vil vi rekruttere? Disse målgrupper vil vi fokusere på at rekruttere: Hvordan gør vi? Forslag til hvordan vi kan sætte rekrutteringen i gang: Du har på forhånd printet en dagsorden ud til hver deltager med plads til noter. Her skriver I hver især de vigtigste pointer fra hvert punkt ned. Så kan I huske, hvad I har talt om. 3. Hvem gør hvad? Nævn en ting, du synes, vi straks skal sætte i værk Nævn en ting, du gerne vil arbejde videre med Nævn en ting du vil gøre allerede i morgen Bilag og øvelser: Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors 1 3

90 5 Hvad skal jeg med øvelserne? Øvelserne fylder det meste af din undervisning. Når I kommer til en øvelse, står der præcist, hvad I skal gøre. Du kan selv vælge, om du vil læse det højt eller deltagerne selv læser. På den måde ved alle, hvad der skal ske, og du kan deltage i øvelsen sammen med de andre. Husk bare at holde øje med tiden! Hvordan slutter undervisningen? I den sidste øvelse laver I et opslag, hvor I skriver, hvem der gør hvad fremover. I kan skrive i hånden på det printede opslag eller skrive tekst direkte ind på computeren og printe det ud senere. På sidste side i slideshowet aftaler I, hvordan I vil følge op, og om der er andre emner, I vil tage op. Bilag og øvelser: Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Tiltag Hvem? Hvornår? Øvelse 3 Hvem gør hvad? Vil du følge op på undervisningen? Du kan indkalde til et opfølgningsmøde, hvor udgangspunktet er opslaget Hvem gør hvad? og de dagsordner med noter, som I skrev sidst. Af dagsordnen og opslaget fremgår det, hvilke ønsker, udfordringer og handlinger I har fokus på fremover. I kan også vælge at gå videre med undervisningen. Der findes følgende emner, som kan downloades på Lav en mappe til deltagerne Ekstra materiale Du kan indsætte: Slideshowet printet som uddelingskopier med plads til noter Deltagerens dagsorden med noter 4

91 Invitation Kære Kan vi i Ungdommens Røde Kors blive bedre til at modtage nye frivillige? Har du lyst til at finde ud af, hvad der skal til? Er du interesseret i inspirerende input? Kan du bruge et par timer på det? Så kom og diskutér emnet får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors. Hvor: Hvornår: Du skal forvente aktiv deltagelse med masser af øvelser, snak og inspiration. Ses vi? Giv besked om du kommer til senest 5

92 !

93 Eksempel på brev til nye frivillige Kære (indsæt navn) Velkommen i Bispebjerg Bakke og tak fordi du vil være med! Her vil du komme til at lære vores søde børnegruppe på ca. 15 børn at kende, og du bliver en uundværlig del af vores frivilliggruppe på ca. 10 personer. Vi har alle faste vagter i henholdsvis lige og ulige uger. Bispebjerg Bakke lektiecafe startede i januar 2014 og er et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors og den somaliske kvindeforening Iftin. Forkvinde for foreningen er X, og hende vil du helt sikkert komme til at se i huset de fleste tirsdage sammen med flere af de andre mødre til lektiecafeens dejlige unger. Mødrene laver sammen med en gruppe piger lækker mad til os hver tirsdag kl , og det fælles måltid er en hyggelig måde at runde lektiecafeen af på. Vi holder til i foreningen Faktis lokaler. I løbet af dagen kommer her flygtninge- og indvandrerkvinder, som bl.a. får danskundervisning. Du vil også kunne møde X, som er leder af Fakti og som har været så sød at låne os huset hver tirsdag. Vi skal passe godt på lokalerne og efterlade dem i samme stand som vi modtager dem, når vi har været her om tirsdagen. Vi har vores egen grønne kasse, hvor alt materiale til lektiecafeen hører til blyanter, papir, linealer og ikke mindst det populære UNO spil - og bruger derfor ikke de ting, som Fakti har stående. Hvis der er ting, du synes vi mangler i lektiecafeen, skal du tage fat i X, der er indkøbsansvarlig. Al fælles kommunikation blandt de frivillige i lektiecafeen foregår i vores Facebook-gruppe, som du også er blevet en del af. Hvis du bliver forhindret i at komme en tirsdag, er det derinde du skal skrive og bytte din vagt væk i så god tid som overhovedet muligt. Vi lægger stor vægt på, at man kommer på sin tirsdag og ellers er det ens eget ansvar at få den byttet væk i frivilliggruppen. Vi holder frivilligmøde hver anden måned, og det er en del af dit frivillige job at komme til disse møder. Det er altid hyggeligt og en god måde lige at få vendt eventuelle problematikker, man har oplevet i lektiecafeen, med de andre frivillige. Derudover tager vi på tur ud af huset mindst en gang i semestret vi har bl.a. holdt kæmpe picnic og været på Arbejdermuseet. Som frivillig i Bispebjerg Bakke bliver du også en del af et større fællesskab af frivillige i Ungdommens Røde Kors i daglig tale bare URK. Du har fx mulighed for at komme med til det årlige landsmøde i oktober, og til fællesspisning med andre lektiecafeer i København. Du har også mulighed for at komme på gratis kurser, bl.a. igennem Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig Mange hilsner X, Aktivitetsansvarlig for Bispebjerg Bakke lektiecafé Tlf.:

94 !

95 Kære Velkommen som frivillig i Ungdommens Røde Kors og tak fordi du vil være med! Du kommer til at gøre en stor forskel for udsatte børn og unge her i området. [Indsæt info om lektiecafeen f.eks. hvor mange børn, hvilke børn, hvor mange frivillige, vagtplan, facebookgruppe, møder osv.] Ungdommens Røde Kors lektiecafeer er anderledes end de lektiecafeer, der er kommet i folkeskolen. De børn og unge, der kommer her, oplever, at de frivillige har tid og lyst til dem, så det er i høj grad lysten, der driver værket. På den måde bliver vores lektiecaféer et frirum, hvor lektierne danner rammen for aktiviteten, men hvor det ikke skal være en fortsættelse af skoledagen. Det er derfor vigtigt, at der også er plads til at hygge, fortælle historier, være frustreret og holde pauser. Du vil få udleveret en Samværspolitik, der er en folder fra Ungdommens Røde Kors omkring retningslinjer for samvær med børn. Folderen er lavet for at beskytte de frivillige mod misforståelser i deres handlinger og børnene mod eventuelle overgreb. Alle frivillige skal som udgangspunkt have samværspolitikken, og du bedes derfor læse den igennem. Hovedreglen er, at man skal være sammen med børnene på deres præmisser. Derudover skal man f.eks. undgå at være alene med børn bag en lukket dør og undgå at give sit telefonnummer, facebook osv. til dem. Som frivillig her i lektiecafeen bliver du en del af et større fællesskab i Ungdommens Røde Kors i daglig tale URK. Du har f.eks. mulighed for at komme med til årsmødet hvert år i september, den årlig kursusdag i marts og til det årlige landsmøde for hele URK i oktober. Derudover er der andre aktiviteter som f.eks. fællesspisning og introkursus for frivillige. Du kan læse mere om lektiecafeer i URK på vores hjemmeside: Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig. Mange hilsner [Aktivitetsansvarlig] [Telefon nummer]

96 !

97 STØT UDSATTE BØRN OG UNGE som medlem af Ungdommens Røde Kors Det koster kun 100 kroner per kalenderår at være foreningsmedlem af Ungdommens Røde Kors, men dit medlemskab er meget mere værd. For hvert medlem under 30 år får vi nemlig flere hundrede kroner i støtte fra tipsmidlerne via Dansk Ungdoms Fællesråd. Du kan også blive støttemedlem og støtte med et valgfrit beløb om måneden. Som medlem er du med til at sikre, at vi kan hjælpe børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Frivillige i hele landet udgør kernen i vores arbejde. Navn Adresse Postnr./by Telefon/mobil Fødselsdato CPR-nummer på betaler* Bank reg.nr. Bank kontonummer * ) Ifølge vores tilskudsregler tager vi kun imod betaling af medlemskab fra medlemmet selv, forældre, værge eller stedforældre. Jeg ønsker følgende medlemskab (sæt X): Støttemedlem, 90 kroner om måneden Støttemedlem, 150 kroner om måneden Støttemedlem, 250 kroner om måneden Støttemedlem, indtast månedligt beløb, minimum 50 kroner: Foreningsmedlem, 100 kroner om året Når du støtter Ungdommens Røde Kors med et fast beløb om måneden, skal du betale mindre i skat. Hvis du for eksempel støtter med 90 kroner om måneden, skal du betale cirka 26 kroner mindre i skat. Du kommer derfor reelt kun til at betale cirka 64 kroner selv. Din skat bliver ændret automatisk af Ungdommens Røde Kors og Skat. Dato Underskrift Send din indmeldingsblanket til Ungdommens Røde Kors, Hejrevej 30, 2. sal, 2400 København NV Telefon: Husk at du også kan tilmelde dig online på

98

100

102

103 TILLADELSE TIL FOTOGRAFERING Kære forælder/værge Ungdommens Røde Kors vil gerne fotografere dit barn/dine børn, mens han/hun deltager i vores aktivitet. Billederne vil blive arkiveret og måske blive brugt på vores hjemmeside ( fotoarkiv ( sociale medier og publikationer. Derudover vil billedet/billederne måske blive brugt til at illustrere artikler i dagblade eller lignende. For at Ungdommens Røde Kors aktiviteter kan forsætte, er det vigtigt, at vi er i stand til at dokumentere dem ordentligt. Derfor vil vi bede dig om tilladelse til at tage og bruge billeder af dit barn/ dine børn. Med venlig hilsen Ungdommens Røde Kors Med min underskrift giver jeg Ungdommens Røde Kors tilladelse til at tage og bruge billeder af mit barn/mine børn, ligesom det er beskrevet herover. Navn (barn): Navn (forælder/værger): Telefon/mobil: / / Dato/Måned/År Underskrift (forældre/værge)

104

106

108

109 !! 3.!november!2014! Tilladelse Til at Ungdommens Røde Kors tager dit barn med på tur Kære forældre/værge. I Aktivitetens!navn! har vi arrangeret en tur til turens!destination! d. XX/XX9201X, som vi gerne vil invitere dit barn med til. På turen vil vi Brskrivelsen!af!turen/aktiviteten!9!må!godt!være!lidt!lang Vi tager af sted fra kl. XX:XX og regner med at være hjemme igen kl. XX:XX. De ansvarlige på turen er Ansvarliges!navn og du kan kontakte dem på tlf. XX!XX!XX!XX eller mail: [email protected]. For at Ungdommens Røde Kors må tage dit barn med på denne tur, skal vi have din/jeres tilladelse. Derfor bedes du/i udfylde nedenstående blanket og give den til Den aktivitetsansvarlige. Med venlig hilsen Ungdommens Røde Kors Evt.!ansvarliges!navn Med min underskrift giver jeg aktivitet!i"ungdommens Røde Kors tilladelse til at tage mit barn med på turen, som beskrevet ovenfor Navn (barn) Navn (forældre/værge) Telefon/mobil / Dato/måned/år Underskrift (forældre/værge) Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og væresteder. Sammen giver vi udsatte børn og unge en ny fremtid. Læs mere på

110

112

114

Vis mere