UDKAST. Skovby Nygaard. Strukturplan for udvikling af område mellem Galten og Skovby. Silkeborgvej 41, baghuset 8000 Århus C

Transkript

1 Skovby Nygaard Skovby Nygaard Strukturplan for udvikling af område mellem Galten og Skovby UDKAST Silkeborgvej 41, baghuset 8000 Århus C

2 Indholdsfortegnelse FORSIDE... INDHODSFORTEGNESE... STRUKTURPAN SKOVBY NYGAARD... OMRÅDET... TRAFIKSTRUKTUR GATEN-SKOVBY... VEJ OG STISYSTEM... FOTO AF OMRÅDET... BEBYGGESES STRUKTUR... VAND & REKREATION... BEBYGGESES RAMMER... NY BEBYGGESE I SKOVBY... SNIT GENNEM BEBYGGESE... BYGGEFET 3 - Rækkehuse... BYGGEFET 3 - Parceller... BYGGEFET 7 - Atriumhuse... BYGGEFET 7 - Pleje/seniorboliger... side 1 side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 16 2

3 Strukturplan Skovby Nygaard Området blev allerede i Kommuneplan 2005 og Regionplan 2005 udpeget som byvækstområde, og i Kommuneplan 2009 udlagt til boligområde. Området vil binde Galten og Skovby yderligere sammen og dermed bidrage til oplevelsen af en sammenhængende by, men også med en grøn landskabskile gennem området sikre en adskillelse og forbindelse fra Klankområdet mod naturområdet yngbygårds Ådal. Strukturplanen laves nu for at sikre, at områdets indretning bliver hensigtsmæssig i forhold til terræn veje, stier, fortætning, etapeopdeling, grønne områder, klima og bæredygtighed. Strukturplanen danner grundlaget for den efterfølgende lokalplanlægning. Området er 50 ha. og afgrænses mod hhv. øst og vest af de eksisterende boligområdet i Galten og Skovby, mod nord af Smedeskovvej og mod syd af Klankskoven og fritidsområde ved Klank hallen Torvet Galten Skole Industri Institution yngbygård Ådal Skov Nyt Byområde Boligområde Cykelsti Boldbaner Skov Institution Boligområde Skole Institution Skovby Midt på området ligger den oprindelige landbrugsejendom Skovby Nygaard der har givet navn til området, og i dag rummer en svineproduktion, der indgår som en del af en større landbrugsejendom. Mod Smedeskovvej ligger en mindre lystejendom, der fleksibelt kan indpasses i den fremtidige udviklingsplan. Områdets terrænforhold med et højdedrag på midten, som skråner mod syd og mere stejlt mod nord, har hidtil virket som en stærk barriere mellem de eksisterende bebyggelser. Nu kan det istedet blive et grønt samlingspunkt for området. Den grønne kile bliver op til 250 meter bred og får et areal på ca kvm. Derudover etableres ca kvm. grønt areal rundt om området. Signaturer: Motorvej Skovby Nygaard vil fuldt udviklet rumme op mod 500 boliger, tæt på skoler, daginstitutioner fritidsaktiviteter og grønne arealer, forbundet af et integreret stisystem. Der lægges op til, at Skovby Nygaard får en blanding af parcelhuse, rækkehuse i 2 etager, seniorboliger og atriumhuse i form af sammenhængende boligrækker med fælles grønne opholdsarealer. Områdeafgrænsning 3

4 Området Åen 3 Udsigten 1 4 Galten Plateauet 5 Skovby Boldbaner Skråningen 2 Skoven Signaturer: Områdeafgrænsning andskabsafgrænsninger Fotovinkel 3. Området, der i dag er landbrugsareal, opleves stort og som en stærk adskillelse mellem Galten og Skovby, samt mellem de to nuværende færdselsårer Smedeskovvej og Østergårdsstien. Dette skyldes i høj grad topografien, idet hele midterområdet danner et højtbeliggende plateau. Ved at friholde en grøn kile fra nord til syd skabes et rekreativt areal, som vil koble de to bydele tættere sammen. andbrugsejendommen der i dag ligger på grunden nedlægges i forbindelse med at produktionen flyttes til andre ejendomme. 4

5 Trafikstruktur Galten-Skovby Vejnet: De primære adgangsveje til området fra det regionale vejnet vil være via Smedeskovvej og Østergårdsvej. Begge veje fungerer i dag som adgangs- og fordelingsveje til både boligområder og industri og erhvervsområder samt landsbyerne nord for yngbygaard Å. Området betjenes fra Smedeskovvej via 2 seperate stamveje, åbne, korte og overskuelige, hvorfra der etableres fredelige, mere slyngede boligveje i de enkelte enklaver. Smedeskovvej vil i forbindelse med udbygningen af området kunne skifte til 50 km. Byzone, hvilket sammen med etableringen af rundkørsler ved stamvejene, vil skabe en markant hastighedsdæmpning på den i dag korte men også uoverskuelige strækning mellem Skovby og Galten. Galten yngbygaard Å Busrute Smedeskovvej Nyt Byområde Boldbaner Busrute Skovby Stinet: Området kobler sig direkte på hovedstiforbindelsen mellem Galten og Skovby, og kan på sigt blive bindeleddet mellem stiforbindelser fra yngbygaards Ådal og stiforbindelser til Storring/Stjær, med Fritidsområdet Klank som centralt knudepunkt. Skole Østergårdsvej Klank Busrute De mange arbejdspladser i de eksisterende erhvervsområder, ligger sammen med de fremtidige i vækstområdet mod motorvejen, indenfor få minutters cykelafstand. Fremtidig Erhvervsområde Kollektiv trafik: Den eksisterende hovedbusrute 113 betjener området fra alle 4 sider med forbindelse til Århus og Silkeborg, og afgange flere gange i timen. Signaturer: Område afgrænsning Regionale veje Trafikveje, gennemfartsveje Trafikveje, fordelingsveje Stamvej Stiforbindelse Galten/Skovby Herning Motorvejen 5

6 Vej og stisystem Fra områdets to stamveje etableres en række lukkede boligveje, så de enkelte boligområder trafikbelastes minimalt. angs stamvejene er reserveret et bælte mod de eksisterende bebyggelser i hhv. Skovby og Galten til evt. udbygning af plantebælter og støjdæmpning. Sammenkobling af stisystemet i området med de eksisterende boligområder i Galten og Skovby prioriteres, så der herfra skabes direkte og hurtig adgang til den grønne kile. Området forventes forbundet med det fremtidige stisystem ved yngbygårds Ådal. Stisystemet vil fremme bevægelsesmulighederne til skole, institution- og fritidsfaciliteter og arbejdspladser mv. Samtidig skabes der, med åbningen af det store nye område, èt centralt stort sammenhængende fritids- og aktivitetsområde med optimale muligheder for motion og bevægelse. Signaturer: Stisystem Veje i bebyggelsen Hoved/ankomstveje Rundkørsel 6

7 Foto af området A. yngbygård Å C. Boldbaner B. Cykelsti mellem Skovby og Galten D. Skoven 7

8 Bebyggelses struktur Bebyggelsen placeres på hver side af den grønne kile, som mindre boligøer i landskabet. Bebyggelsesfelterne afrundes i bløde kurver mod den grønne kile, således at den i dag meget skarpe overgang mellem by og landskab ændres i landskabelig retning. Kilen prioriteres arealmæssigt for at skabe størst muligt sammenhængende område. Mellem boligøerne etableres grønne adgangsforbindelser til kilen. Disse er forholdsvist smalle i starten men åbner sig markant i trompetfacon mod kilen. Eksisterende driftsbygninger på området fjernes, for at sikre en åben visuel forbindelse for hele kilen. Kilen er breddest mod Klankområdet og smallest på den stejle nordside, hvor terrænforholdene skaber fri udsigt. Signaturer: Grøn kile Bebyggelse 8

9 Vand & Rekreation yngbygaard Ådal Regnvandssystemet indgår som et vigtigt element i at skabe et bæredygtigt og klimasikret område. Der arbejdes i det omfang, der kan skabes naturligt flow, med åbne vandløb i den grønne kile, naturligt anlagte søer og bassiner eller wadier der kan oversvømmes. Den deraf kommende naturlige forsinkelse og rensning sikrer en optimal afledning af regnvand til de respektive bække og åer, sammen med en markant øget naturmæssig kvalitet af den grønne korridor. Smedeskoven VSP 1200 Vandskille linie Regnvandssøerne ved Smedeskovvej, Østergårdstien og den store centrale sø mod boldbanerne, bidrager markant til de rekreative kvaliteter og muligheder for aktiviteter i området Det største søbassin etableres i overgangen mellem de friserede boldbaner og den grønne kile. VSP 2400 Det store grønne område vil naturligt kunne rumme mange aktiviteter og oplevelser, hvor interessenter og brugere ikke alene er beboere i det nye Skovby Nygaard område, men hele områdets befolkning, herunder foreninger mv. Eksist. Boldbaner Idrætsanlæg VSP 260 Der må derfor påregnes etableret etablerings- og driftsaftaler vedr. forhold der ikke naturligt vil henhøre under en normal fælles grundejerforening. Klankskoven Skovby mosegård 9

10 Bebyggelses rammer Bebyggelsesenklaverne er vist med varierende boligtyper, men tænkes realiseret fleksibelt i forhold til dette. Dog tænkes de udformet efter et hovedprincip om fortætning indenfor felterne, til fordel for det store rekreative område i den grønne kile. Der påregnes derfor kun udlagt mindre, begrænsede lokale fællesarealer med småbørnslegepladser mv. indenfor byggefelterne. Bebyggelserne og landskabskilen fletter sig sammen i bløde former med landskabelige overgange hvor boligområder og landskab/park glider sammen i varierende grad. Byggeprocenten vil kunne variere indenfor en gennemsnitlig ramme på 40 %. for området som helhed. Det vil være oplagt at udnytte terrænforholdende, så der evt. bygges tættere rækkehuse på skråninger mv. Men der kan med de forholdsvist store enklaver forventes en blandet typologi også indenfor felterne, således at udbygningen kan tilpasses udviklings- og markedsforhold. Området tænkes udbygget i etaper startende fra syd mod Østergårdsstien, herunder de respektive dele af den grønne kile, således at det nye rekreative område vokser ud fra og i Klankområdet, så der skabes sammenhæng med de eksisterende faciliteter. Den eksisterende svineproduktion nedlægges i forbindelse med midteretaperne, og arealet udlægges til grønt område. De funktionelle og sociale bæredygtighedsforhold er i høj grad sikret med bebyggelsesstrukturens basisforhold, i forhold til beliggenhed, bevægelse, kollekttiv trafik, arealforbrug, vandafledning, sociale kontaktmuligheder mv. De kommende bebyggelser skal opføres som lavenergibebyggelser og områdets indretning og tekniske forsyning skal i øvrigt ske med henblik på at sikre en bæredygtig udvikling. Der er mulighed for i stamvejsbæltet at indrette mindre fælles servicefaciliter med let adgang mht. drift, men også naturligt for beboere, evt. incl. de tilstødende bydele, idet gåafstanden er kort. 10

11 A Grøn Kile Ny bebyggelse i Skovby - eksempler Byggefelt 1 81 seniorboliger af ca 110 m² i et plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Samlet bebyggelsesprocent: 37 % 8 Byggefelt 2 57 parcelhusgrunde af m² Bebyggelsesprocent: 30 % VSP Byggefelt 3 70 Rækkehuse af 150 m² fordelt på 1,5 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: kvm Bebyggelsesprocent: 40 % 4 Byggefelt 4 55 Atriumhuse af ca 220 m² fordelt på 2 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Bebyggelsesprocent: 35 % 7 Vandskille linie B Byggefelt 5 28 parcelhusgrunde af m² Bebyggelsesprocent: 30 % 3 B 6 Byggefelt 6 46 rækkehuse af 160 m² i 1 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Bebyggelsesprocent: 32 % 2 VSP 2400 Byggefelt 7 78 Atriumhuse af 220 m² fordelt på 1,5 plan Samlet grundstørrelse (excl. veje): m² Samlet bebyggelse: m² Bebyggelsesprocent: 40 % Eksist. Boldbaner 1 Byggefelt 8 50 Parcelhusgrunde af m² Bebyggelsesprocent 30 % Idrætsforening VSP 260 A småbørnslegeplads/lokal samlingssted 11

12 Snit gennem bebyggelse Vej K K k Snit A-A 1:5000 K K K Snit B-B 1:

13 Byggefelt 3 - Rækkehuse Opførelsen af rækkehuse vil give området en energirigtig boligtype, der vil imødekomme mange børnefamiliers behov. Rækkehusene kunne opføres i 2 etager og fremstå skarptskårne med enkeltsidet eller ingen taghældning. Cykel/gangsti Trafikdæmpet område Eksist. villa kvarter Zone til beplantning/ støjdæmpning. evt. fælles service 13

14 Byggefelt 3 (alt.) - Parceller Den formodet mest populære boligtype for området vil være den traditionelle parcelhusudstykning. Området kunne dog indeholde rammer for en mere modernistisk bebyggelse med flade tage og facader i varierende materialer. Cykel/gangsti Trafikdæmpet område Eksist. villa kvarter Zone til beplantning/ støjdæmpning. evt. fælles service 14

15 Byggefelt 7 - Atriumhuse En mulig boligtype for området kunne være atriumhuse, bestående af sammenhængende boligerækker, med afgrænset udeophold omkring en gårdhave og fælles grønt opholdsareal udenfor husafgrænsningen. Denne boligtype er ideel til både børnefamilier og ældre, og har et let vedligehold. Trafikdæmpet område Eksist. villakvarter Cykel/gangsti Zone til beplantning støjdæmpning og evt. fælles service Cykel/gangsti 15

16 Byggefelt 7 (alt.) - Pleje/Seniorboliger Opdelingen i byggefelter gør det muligt at integrere forskelligartede bebyggelser efter behov. Derfor kan der i bebyggelsen også bygges pleje og seniorboliger med dertilhørende fællesfacliteter. I det viste eksempel er boligerne fordelt omkring et fælles gårdrum, der vil give et trygt nærmiljø og gode sociale rammer. Fællesfaciliteterne er placeret ved ankomsten til området. Cykel/gangsti Eksist. villakvarter Trafikdæmpet område Cykel/gangsti Zone til beplantning støjdæmpning og evt. fælles service Cykel/gangsti 16