RATIONALE FOR AT FREMRYKKE OFFENTLIGE INVESTERINGER
|
|
- Niels Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 19. december 28 af Frederik I. Pedersen og Martin Madsen tlf Resumé: RATIONALE FOR AT FREMRYKKE OFFENTLIGE INVESTERINGER AE anbefaler med de nuværende økonomiske udsigter at fremrykke offentlige investeringer til andet halvår af 29. Dette papir forklarer det bagvedliggende økonomiske rationale. Rationalet for en fremrykning af offentlige investeringer er kort opridset: 1. Dystre ledigheds- og vækstudsigter: Finansministeriets skøn for BNPvæksten i 29 er i den optimistiske ende. Vækstudsigterne for 29 i Det Økonomiske Råds efterårsrapport er mere dystre. Det er ikke usandsynligt, at DØR får ret. Det taler isoleret set for en mere lempelig finanspolitik. 2. Strukturel ledighed er pejlemærket trods usikkerhed om niveau: Finanspolitikken styres i høj grad efter den såkaldte strukturelle ledighed, som dels er behæftet med betydelig usikkerhed dels er påvirket af andet end reformer. Den strukturelle ledighed er faldet med over det dobbelte af, hvad reformer kan forklare. Konjunkturerne og presset på arbejdsmarkedet har på linje med reformer bidraget til at reducere den strukturelle ledighed. AE vurderer, at Finansministeriets skøn for den strukturelle ledighed er overvurderet, hvilket ligeledes taler for en mere lempelig finanspolitik end Finansministeriet. 3. Investeringer er mere effektive end skattelettelser: Offentlige investeringer øger beskæftigelsen på kort sigt med fem gange så mange, som hvis skatten reduceres for et tilsvarende beløb. 4. Offentlige investeringer har også langsigtede struktureffekter: Uddannelses- og infrastrukturinvesteringer påvirker lige som skattelettelser både beskæftigelse og produktivitet på sigt. 5. Vedligeholdelsesefterslæb: Uanset konjunktursituationen udestår der vedligehold af infrastruktur samt offentlige bygninger. En ny rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører angiver, at bl.a. jernbaner er så nedslidte, at de ikke kan varetage deres funktion uden kraftige investeringer. VKregeringen har dog sænket investeringsambitionen trods dystre vækstudsigter og vedligeholdelsesefterslæb 6. Hænderne begynder nu at være til rådighed: Ledigheden er fortsat lav, men stigende. Inden for bygge- og anlægssektoren er ledigheden næsten fordoblet de seneste fire måneder. 7. Lang reaktionstid fra beslutning til skovlen sættes i jorden: Reaktionstiden fra en beslutning tages til, at investeringerne er i gang, kan være lang. Så hvis investeringer skal i gang i anden halvdel af 29, bør man pga. denne reaktionstid allerede nu få de rentable og nødvendige investeringsprojekter op på tegnebrættet. 8. Investeringer er karakteriseret ved at være en engangsudgift.
2 2 Dystre vækstudsigter reducerer outputgabet Når økonomer i disse dage udtaler sig, om finanspolitikken skal stimuleres eller ej, er det oftest med udgangspunkt i forskellen mellem den faktiske ledighed og den skønnede strukturelle ledighed. Et lidt mere raffineret mål er forskellen mellem faktiske produktion (BNP) og den skønnede strukturelle produktion også kaldet outputgabet, da man herved også ser på arbejdsstyrke, produktivitet. Finansministeriet skriver i sit kasseeftersyn Den økonomiske situation fra den 2. oktober 28 på side 6: Tilrettelæggelsen af den økonomiske politik på 1-2 års sigt beror blandt andet på en vurdering af, hvor dansk økonomi befinder sig i konjunkturforløbet. Det kan anskueliggøres med det såkaldte outputgab, som angiver forskellen mellem produktionsniveauet og den potentielle produktion, som er forenelig med stabil inflation (eller normal kapacitetsudnyttelse). Finanspolitikken skal naturligvis ikke udelukkende fastlægges ud fra ét tal, nemlig outputgabet. Outputgabet er behæftet med betydelig usikkerhed både med hensyn til vurderingen af strukturel ledighed, strukturel arbejdsstyrke, strukturel produktivitetsvækst samt de skønnede BNP-vækstrater i år og næste år, som indgår i beregningen af outputgabet. Finansministeriet skønner outputgabet til,6 pct. i 29. Men givet usikkerhedsbåndet omkring Finansministeriets (FMs) outputgab på +/-,9 pct. af BNP i 29, kan det ikke afvises, at outputgabet faktisk er -,3 pct. i 29, når man ser på den nedre grænse. Outputgabet størrelse afhænger af de skønnede vækstudsigter. Finansministeriets beregning er baseret på en BNP-vækst i 28 og 29 på hhv.,2 pct. og -,2 pct.. Væksten i 29 er mere optimistisk end hvad Det Økonomiske Råd (DØR) forventer. Anvendes DØR s vækstskøn på -,5 pct. i 29, er outputgabets nedre grænse på -,6 pct. Det fremgår af tabel 1.
3 3 Tabel 1. Outputgab i 29 ved forskellige vækstforudsætninger, procent BNP-vækst Output gab i Middelret skøn Nedre skøn FM -,2,6 -,3 DØR -,5,3 -,6 Anm.: Baseret på Finansministeriets beregning af den potentielle BNP-vækst. Kilde: AE pba. Finansministeriet tal i Den økonomiske situation (2. oktober 28) og Det Økonomiske Råds efterårsrapport 28 (27. november 28) og AE s oktoberprognose 28. I tabel 1 er der tale om et gennemsnit af outputgabet over året. Outputgabet er mere negativt i anden halvdel af 29 og i 21. I anden halvdel af 29, hvor AE anbefaler at sætte gang i offentlige investeringer, er outputgabets nedre grænse med DØRs 29-vækstskøn på -1 pct. Det fremgår af figur 1. Figur 1 viser også, at Finansministeriet har revideret deres opfattelse fra i august at skønne, at presset på dansk økonomi skulle stige fra 27 til 28 til i december at skønne, at presset på økonomien aftager fra 27 til 28. Figur 1. Outputgabet ved forskellige vækstantagelser FM outputgab, aug Pct. 1 1 Pct FM outputgab, dec. 8 FM nedre grænse FM nedre, DØR-vækst Kilde: AE pba. Finansministeriets beregninger for outputgab i kasseeftersyn oktober 28, Økonomiske Redegørelse december 29 og Det Økonomiske Råd 29 vækstrate i Dansk Økonomi efterår 28. At man bør vente til anden halvdel af 29 skal ses i lyset af, at ledigheden er rekord lav og der kun en måned er set stigende ledighed. Ingen har fremadrettet interesse i uholdbare løn- og prisstigninger. Med de aktuelle økonomiske udsigter samt en finanskrise ender vi dog næppe i en sådan situation, eftersom vi nu oplever faldende priser på fødevare- og energi, bolig og
4 4 aktier. Samfundet har imidlertid en klar interesse i, at presset på arbejdsmarkedet fastholdes, fordi det giver plads til, at svage grupper kommer og fastholdes i beskæftigelse. Udfordringen de kommende to til tre år bliver mangel på job nærmere end mangel på arbejdskraft, hvorfor fremrykning af offentlige investeringer kan øge efterspørgslen på kort sigt og produktionspotentialet op længere sigt. Strukturel ledighed påvirkes ikke kun af reformer AE anerkender begrebet strukturel ledighed som teoretisk begreb, men mener dog, at man skal være varsom med at fortolke hårdt på selve niveauet for den strukturelle ledighed og derved på forskellen mellem den faktiske og strukturelle ledighed. Den strukturelle ledighed er faldet med over det dobbelte af, hvad reformer synes at kunne forklare. Det viser, at konjunkturudviklingen med pres på arbejdsmarkedet på linje med reformer har bidraget til at reducere den strukturelle ledighed. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Strukturel ledighed og gennemførte strukturinitiativer, 2-7 Personer 1. Strukturelt ledighedsfald Reformers bidrag til strukturelt ledighedsfald a. Flere i arbejde, b. Forårspakken 24 1) 3.5 2c. Integrationspakke, Ny chance til alle, 25 2) 3. 2d. Velfærdsaftale 26 3) Reformers forklaringsbidrag til strukturelt ledighedsfald 44% 1) Svarer til deltagelseseffekten. 2) Integrationspakken Ny chance til alle er kun nået halvt i mål i forhold til den forventede effekt på 6. personer viser beregning af AE 3) Finansministeriet vurderer, at velfærdsaftalen løfter beskæftigelsen med 25. personer frem mod 215, hvoraf halvdelen er ordinær beskæftigelse. Med en jævn indfasning er løftet fra 26 til 27 på 3. personer. En hurtigere indfasning vil øget bidraget fra 26 til 27, men modsat trækker, at bl.a. vedtagelsen om fremrykningen af aktiveringen fra 12 til 9 måneder ikke er blevet opfyldt. Anm.: VK-regeringens skatteaftale fra 27 og jobplan 28 har først virkning fra 28 og fremgår derfor ikke af tabellen. Kilde: AE pba. Finansministeriets opgørelser i diverse publikationer (Finansredegørelse 24, Danmarks nationale reformprogram 25, Konvergensprogram for Danmark 27, Mod nye mål Danmark 215 samt den tilhørende tekniske baggrundsrapport 27, Den økonomiske situation 28). Vismændene vurderer nu, at den strukturelle ledighed er 1. personer. Det er 16. personer mindre end det, som Finansministeriet regner med i kasseeftersynet fra oktober (svarende til 215-planen korrigeret for Danmarks Statistiks ledighedsrevision).
5 5 I forhold til vismandsrapporten fra foråret 28 er der tale om, at Vismændene har nedjusteret den strukturelle ledighed med 25. personer. Det er et fald, som ikke kan forklares med reformer. Det fremgår af tabel 3. Usikkerheden i beregningerne af den strukturelle ledighed er imidlertid stor. DØR vurderer usikkerheden i beregningerne så stor som +/-1 pct., hvilket svarer til ca. +/- 3. personer. Det kan med andre ord ikke udelukkes, at den strukturelle ledighed er så lav som 7. personer. Tabel 3. Strukturel ledighed i 28 i diverse publikationer Antal Finansministeriets kasseeftersyn, okt Vismandsrapport, forår Vismandsrapport, efterår Kilde: AE pba. Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Konjunkturerne påvirker strukturerne i økonomien. Konjunkturer og strukturer opfattes traditionelt som to adskilte ting i forhold til den økonomiske udvikling, hvor strukturerne bestemmer økonomiens varige tilstand, som økonomien vender tilbage til, når de midlertidige konjunktursvingninger over tid netter ud. Der kan imidlertid være mekanismer i økonomien, der binder de to ting sammen, således at den midlertidige konjunktursituationen kan få en vedvarede effekt på økonomien og altså påvirke strukturerne. Eksempelvis er de ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet påvirket af konjunkturerne. Det særlige problem ved, at dårlige konjunkturer øger tilbagetrækningen blandt de ældre, er, at personer, der går på førtidig tilbagetrækning, sjældent kommer tilbage i arbejdsstyrken igen, også selvom konjunkturerne forbedres. De er typisk tabt for arbejdsmarkedet for altid. Der er derfor stor risiko for, at dårlige konjunkturer, og deraf afledt stigende ledighed og langtidsledighed, aflejrer sig i en permanent reduktion af arbejdsstyrken. Ligeledes er der et gradvist tab af uddannelses- og arbejdsmæssige kompetencer ved længerevarende ledighed, som gør det vanskeligt at finde et job og komme tilbage i beskæftigelse. Herved kan midlertidige forhold få varige effekter.
6 6 Globaliseringen har gjort arbejdsmarkedet mere fleksibelt På trods af faldende ledighedsprocent har lønstigningstakten ligget rimeligt stabilt de seneste 15 år, dvs. Phillipskurven har været stort set flad, hvilket delvist skyldes, at bl.a. globaliseringen har bidraget til, at arbejdsmarkedet er mere fleksibelt. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Sammenhæng mellem nominelle lønstigninger og ledighedsprocent Lønstigningstakt, pct AE-skøn Ledighedsprocent Perioden Perioden Lønstigningstakt, pct. Kilde: ADAMs databank og AE. Der er således i modelberegningerne ikke taget højde for arbejdskraftens større bevægelighed med bl.a. Østaftalen fra maj 28, hvor folk fra de nye EU-lande ikke længere stilles samme krav til arbejds- og opholdstilladelse for at kunne arbejde i Danmark, åbningen af Øresundsbroen, som har tidoblet den arbejdsrelaterede pendling over Øresund samt løntilbageholdenhed af frygt for outsourcing af job. Det er effekter, som endnu ikke er indbygget i de makroøkonomiske modeller bl.a. fordi, data på nuværende tidspunkt gør det svært at fastlægge effekten af sådanne sammenhænge. Pres på arbejdsmarkedet har givet plads til svagere grupper Ingen har interesse i uholdbare løn- og prisstigninger, men samtidig har samfundet en klar interesse i, at presset på arbejdsmarkedet fastholdes, fordi det giver plads til, at svage grupper kommer/forbliver i beskæftigelse. Den rekord lave ledighed har givet plads på arbejdsmarkedet til personer, som traditionelt har stået meget langt nede i køen til job og det i en grad, som de færreste økonomer troede muligt. Det gælder ældre arbejdsløse, langtidsledige og arbejdsløse indvandrere og efterkommere. Ligeledes har det været et
7 7 udbredt synspunkt, at arbejdsstyrken ikke kunne øges yderligere uden større reformer på grund af det pres, som en aldrende befolkning lægger på arbejdsstyrken. Når det i de seneste år er lykkedes at øge arbejdsstyrken på trods af det nedadgående befolkningsbestemte pres på arbejdsstyrken, skyldes det i høj grad, at kontanthjælpsmodtagere er kommet i arbejde, en mindre tilgang til førtidspension og efterløn og øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft. Tabel 4 viser udviklingen i antallet af overførselsmodtagere uden for arbejdsstyrken sammenholdt med, hvad befolkningsudviklingen skulle tilsige. Tabellen viser en markant stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for overførselsmodtagere svarende til knap 45. personer fra 24 til 27. Det dækker over et befolkningsbestemt opadgående pres på overførselsgrupperne på 3. personer og et faktisk fald i antallet af overførselsmodtagere udenfor arbejdsstyrken på 15. personer. Tabel 4. Faktisk og befolkningsbestemt udvikling for overførselsmodtagere i de arbejdsdygtige aldre uden for arbejdsstyrken 24-7 Ændring i 1. personer Befolkningsbestemt udvikling i alt 3 Faktisk udvikling -15 = Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse 45 Heraf Kontanthjælp ekskl. AF-tilmeldte Befolkningsbestemt udvikling 1 Faktisk udvikling -28 = Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse 29 Efterløn og overgangsydelse Befolkningsbestemt udvikling 23 Faktisk udvikling 11 = Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse 12 Førtidspension Befolkningsbestemt udvikling 6 Faktisk udvikling 4 = Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse 2 Sygedagpenge, orlov og barsel Befolkningsbestemt udvikling Faktisk udvikling 9 = Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse -9 Øvrig uden for arbejdsstyrken 1) Befolkningsbestemt udvikling -1 Faktisk udvikling -11 = Ændret arbejdsmarkedsdeltagelse 1 1) Dækker over revalidering og ledighedsydelse samt øvrige aktiverede uden for arbejdsstyrken. Kilde: AErådet pba. Danmarks Statistik, Finansministeriet og DREAM-modellens befolkningsfremskrivning 26.
8 8 Investeringer er fem gange mere effektive end skattelettelser Ifølge modelberegninger vil et løft i det offentlige investeringsniveau på 5 mia.kr. i 29 og 21 øge den samlede beskæftigelse med godt 4.5 personer i 29 og godt 6. personer i 21. Det viser tabel 5. Samtidig vil BNP blive løftet med,3 pct. i begge år. Hvis man alternativt anvender 5 mia.kr. på at lette indkomstskatten, øges beskæftigelsen med 1. personer i 29 og knap 3. personer i 21. BNP-niveauet øges i 29 med,1 pct. og i 21 med,2 pct. Skattelettelser er et langt mindre effektivt og langsomt instrument til at skubbe gang i den økonomiske vækst og beskæftigelse. Årsagen til forskellen er, at offentlige investeringer er en direkte indsprøjtning i det samfundsøkonomiske kredsløb, mens skattelettelser først skal forbi husholdningsbudgettet, før de rammer samfundsøkonomien. Ved en skattelettelse vil husholdningerne vælge at spare en del af beløbet op. Tabel 5. Beskæftigelseseffekt af hhv. øget offentlige investeringer og en reduktion af indkomstskatten begge med 5 mia. kr Personer Offentlige investeringer øges 5 mia. kr Indkomstskat reduceres på 5 mia. kr Kilde: AE pba. ADAM. I en situation med stor usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske udvikling (finanskrise, udsigt til stigende arbejdsløshed, faldende aktiekruser og faldende boligpriser) kan forsigtigheden med at forbruge af en skattelettelser være endnu større end det, modelberegningerne tilsiger. Endelig vil en langt større del af skattelettelsen gå til øget import via en stigning i det private forbrug, mens offentlige investeringer i langt højere grad stimulerer den indenlandske aktivitet. Det skal bemærkes, at der er tale om kortsigtede efterspørgselseffekter. Offentlige investeringer har langsigtede struktureffekter At offentlige investeringer på linje med skat bidrag til at øge beskæftigelse og produktivitet er belyst i AE s Økonomiske Tendenser 28. Her fremgår det bl.a., at investeringer i infrastruktur, der reducerer trængsel på veje og togforsinkelser, kan også øge beskæftigelsen. I 26 kostede dårlig fungerende infrastruktur over 4. tabte arbejdsår i bilkøer og forsinkede toge.
9 9 Det Økonomiske Råds skriver også i deres efterårsrapport 28, at investeringer i uddannelse eller bedre infrastruktur naturligvis vil øge produktiviteten. Regeringens reducerer investeringsambitionen Regeringen lagde med sin kvalitetsfond (lige før valget) op til at øge de offentlige investeringer realt fra 29 med 2,4 mia. kr. med begrundelsen, at det bl.a. skulle være slut med uhumske toiletter i folkeskolen. Vækstudsigterne var dengang mere positive end i dag og arbejdskraftmanglen toppede. I finanslovsaftalen for 29 har regeringen imidlertid skruet ned for den reale offentlige investeringsvækst til blot,4 mia. kr. med henvisning til det aktuelle kapacitetspres i økonomien på trods af, at der dels er skruet ned for vækstudsigterne og dels, at arbejdskraftmanglen i den private sektor ifølge Danmarks Statistik er aflyst samt at der stadig er uhumske toiletter. Det fremgår af tabel 6, som er baseret på Finansministeriets egne tal. Det aktuelle kapacitetspres var altså større før valget, da regeringen lancerede sin investeringsplan, end det er nu, hvilket også ses af Finansministeriets nedjustering af outputgabet, der tidligere steg fra 27 til 28, men i deres seneste vurdering er vendt til et fald. Der synes at være rod i regeringens argumentation for at reducere de offentlige investeringer. Tabel 6. Regeringens investeringsambitioner før og efter valget, Mia. kr. (28-priser) plan, august 27 3,5 32,9 2,4 Økonomisk Redegørelse, december 28 32, 32,4,4 Kilde: AErådet pba. Økonomisk Redegørelse, december 28 og Finansministeriets endelige svar på Finansudvalgets spørgsmål hhv. nr. 74 af 29. august 27 og nr. 74 af 19. september 28. Hænderne begynder nu at være til rådighed Den samlede arbejdsløshed steg med 1.8 personer i september 28. Men inden for bygge og anlæg har arbejdsløsheden været stigende de seneste fire måneder og er næsten fordoblet siden juni. Ledighedsprocenten inden for bygge-a-kasserne er nu godt 2,8 pct. mod godt 1,5 pct. i juni måned, svarende til næsten en fordobling af ledigheden på 4 måneder. Det svarer til en ledighedsstigning på knap 1. personer og der er ingen tegn på, at stigningstakten bliver mindre den kommende tid.
10 1 Det fremgår af figur 3. Danmarks Statistiks tal viser også, at arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren nu er aflyst. Det fremgår af figur 4. Figur 3. Bygge-ledighed viser eksplosiv stigning og vidner om mangel på job Figur 4. Arbejdskraftmangel i bygge- og anlægssektoren er definitivt aflyst for denne omgang 3,5 3,5 5 5 Procent. 3, 2,5 2, 3, 2,5 2, Procent. Procent Procent. 1,5 1,5 28M1 28M7 28M4 28M1 27M1 27M7 27M4 27M1 26M1 26M7 26M4 26M1 28M1 28M7 28M4 28M1 27M1 27M7 27M4 27M1 26M1 26M7 26M4 26M1 Anm.: Omfatter Træ-Industri-Byg, El-faget og Byggefagenes a-kasse. Sæsonkorrigerede tal. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Anm.: Andel af virksomhederne i konjunkturbarometret, der svarer, de har fået begrænset produktionen sfa. arbejdskraftmangel. AEs sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og AE Investeringer er karakteriseret ved at være en engangsudgift Vismændene argumenter for at finanspolitikken bør lempes i 21 og 211. Her ser Vismændene en indledende underfinansieret skattereform som et mere effektivt instrument end offentlige udgifter, som ifølge Vismændene indebærer en varig svækkelse af de offentlige finanser. Men netop offentlige investeringer er karakteriseret ved i høj grad at være en engangsudgift. Der er ikke efterfølgende driftsudgifter ved at investere i de meget omtalte uhumske folkeskoletoiletter og energirenovering af offentlige bygninger. Tværtimod er formålet med mere energieffektive offentlige bygninger at nedbringe driftsudgifterne.
ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN
26. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen tlf. 33 55 77 18 / 20 95 64 05 ØKONOMISK KRISE: OFFENTLIGE INVESTERINGER ER DEN BEDSTE MEDICIN Udsigterne til stigende ledighed og negativ vækst i år og
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereKVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER
19. november 28 KVALITETSFOND LØFTER IKKE DE OFFENTLIGE INVESTERINGER Regeringen lagde med sin kvalitetsfond op et megaløft i de offentlige investeringer, som den daværende finansminister Thor Pedersens
Læs mereARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET
29. januar 9 Af Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen tlf. 33 55 77 12 eller 28 42 42 72 Resumé: 1. ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET Dagens tal for december 8 viste en stigning på næsten
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereGod samfundsøkonomi i vækstpakke
God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereSTIGENDE ARBEJDSLØSHED I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN
30. oktober 2008 Af Erik Bjørsted (tlf. 3355 7715) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: STIGENDE ARBEJDSLØSHED I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN VARSLER NYE TIDER Dagens tal for september viste overraskende
Læs mere1. december Resumé:
1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereSTIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR
8. januar 2009 Af Erik Bjørsted (tlf. 3355 7715) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: STIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR Dagens tal for november viste stigende arbejdsløshed og
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december 2017
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereSÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET
2. oktober 2008 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 Resumé: SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens arbejdsløshedstal for august 2008 viste en uændret arbejdsløshed. Det er første gang
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereVÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING
22. januar 2009 af chefanalytiker Martin Madsen direkte tlf. 33 55 77 18 mobil tlf. 20 95 64 05 VÆKSTPAKKE KAN TAGE TOPPEN AF LEDIGHEDSSTIGNING Den nuværende udvikling i dansk økonomi er så alvorlig, at
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereDanmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt
Danmarks offentlige investeringer ligger lavt internationalt Ifølge OECDs tal ligger Danmarks offentlige investeringer lavt i forhold til sammenlignelige lande som Sverige, Norge, Finland og Holland. Danmark
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked
Læs mereStatus på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug
Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den
Læs mereSTOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007
28. november 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007 Både BNP og beskæftigelsen steg kraftigt i 3. kvartal 2007. Alt tyder på, at vi i 2007 får den
Læs mereKONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE
3. juni af Louise A. Hansen og Martin Madsen (tlf. 3355771) KONJUNKTURUDSVINGS LÆNGDE OG STYRKE Konjunkturerne er toppet, og vi kan med stor sandsynlighed se frem til minimum to års lavkonjunktur, hvilket
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereFORTSAT STORT FALD I ARBEJDSLØSHEDEN I APRIL 2008
9. maj 8 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 77 FORTSAT STORT FALD I ARBEJDSLØSHEDEN I APRIL 8 Resumé: Arbejdsløsheden falder fortsat kraftigt. Alene fra marts til april 8 med. personer. Der er nu under.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereFinanspolitikken på kort og langt sigt
Finanspolitikken er på papiret holdbar, men er i virkeligheden ikke økonomisk ansvarlig. Der gives ufinansierede skattelettelser, mens kapacitetspresset er højt med henvisning til, at der er råderum. En
Læs mereArbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser
1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereFordobling af langtidsledige koster dyrt på de offentlige finanser
Fordobling af langtidsledige koster dyrt på de offentlige finanser Flere arbejdsløse risikerer at blive fanget i langtidsledighed med stigende strukturel ledighed til følge. Dermed går flere års gevinster
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen
Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er
Læs mereYderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.
Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.
Læs mereBalance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser
Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereNATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK
16. januar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB:BESKÆFTIGELSES-REKORDEN DER BLEV VÆK Det reviderede nationalregnskab for 3. kvartal 2007 indeholdt på den ene side en lille
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereKrisen kan hæve den strukturelle ledighed med
Krisen kan hæve den strukturelle ledighed med 25. Omkring 2/3 af stigningen i langtidsledigheden risikerer at blive til strukturel ledighed. AE s beregninger viser, at langtidsledigheden kan stige med
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Nye prognoser: Regeringen og Vismændene forventer langsom økonomisk genopretning i 13 og 1 Ugens Analyse Mindre stigning i ledigheden i april 13 Tendens
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs merePejlemærker for dansk økonomi, juni 2018
Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2018 - Opsvinget er i gang pæn lønudvikling de kommende år Den 12. juni 2018 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2018-14513 bv/mab Der er tydelige tegn på, at opsvinget nu
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereSTIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID
12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereGode muligheder for job til alle
LO s økonomiske prognose Maj 2018 Gode muligheder for job til alle Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct. Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereGenopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser
Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereDanmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige
vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat
Læs mereINDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN ARBEJDSMARKEDET. 18. juni Resumé:
1. juni af Louise Hansen og Martin Madsen (33771) Resumé: INDIKATORER PÅ KONJUNKTURSITUATIONEN Konjunkturerne er toppet, selvom ledigheden fortsat falder. Tendenserne er særligt tydelige på boligmarkedet
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereDanmark er dårligt rustet til en ny krise
Kirstine Flarup Tofthøj og Peter N. H. Vaporakis kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2019 Danmark er dårligt rustet til en ny krise Da finanskrisen brød ud i 2008, blev økonomien understøttet af et stort rentefald
Læs mereTilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job
Ledighedstal januar 010 Tilsandet arbejdsmarked: Knap 9 arbejdsløse per ledigt job Selvom arbejdsløsheden lå stort set uændret fra december 009 til januar 010, tyder intet endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens analyse Ugens tema Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi Danmark ud af krisen regningen betalt 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mere