Identificering af populationerne samt status på indhentning af data til opgørelse af indikatorer for almen praksis, hospital og kommuner
|
|
- Lene Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS) Identificering af populationerne samt status på indhentning af data til opgørelse af indikatorer for almen praksis, hospital og kommuner CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet
2 Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS) Identificering af populationerne samt status på indhentning af data til opgørelse af indikatorer for almen praksis, hospital og kommuner
3 Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS) Sammenfatning af statusrapport 1, 2, 3: Identificering af populationer samt opgørelse af indikatorer for almen praksis, hospital og kommuner. Emneord: Kronisk sygdom, diabetes, type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, hjertekarsygdom, AKS, monitorering, datakilder, kommune, hospital, almen praksis Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 1. april 2015 Udgivet af: CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret, Forskning og udvikling, Region Midtjylland Forsidefoto: Poul Blaabjerg Udgave: 1. udgave Forfattere: Hanne Søndergaard Charlotte Ibsen Anne Marie Schak Jensen Marie Louise Overgaard Svendsen Lone Kærsvang Tina Veje Andersen Denne publikation citeres således: Forfattere: Søndergaard H, Ibsen C, Jensen AMS, Svendsen MLO, Kærsvang LK, Andersen TV Titel: Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS). Sammenfatning af statusrapport 1, 2, 3: Identificering af populationer samt opgørelse af indikatorer for almen praksis, hospital og kommuner. For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling MarselisborgCentret P.P. Ørums Gade 11, Bygning 1 B 8000 Aarhus C Tlf.: Inger.Hornbech@stab.rm.dk Hjemmeside: eller
4 Forord I Region Midtjylland er der udarbejdet fem forløbsprogrammer, som beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats til borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertekarsygdom, lænderygsmerter og depression. De første sygdomsgrupper, der blev udarbejdet forløbsprogrammer for, var type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og hjertekarsygdom (akut koronart syndrom (AKS)). Disse blev udviklet i et samarbejde mellem almen praksis, hospitaler og kommuner. I perioden 2010 til 2012 blev arbejdet med implementering af disse påbegyndt i de tre sektorer. Med henblik på at følge implementeringen er der truffet beslutning om, at der løbende og systematisk skal monitoreres på anbefalinger i forløbsprogrammerne. Denne rapport sammenfatter tre delrapporter, der hver beskriver væsentlige trin i opbygningen af et tværsektorielt monitoreringssystem. Den første rapport beskriver, hvorvidt data fra allerede eksisterende registre og algoritmer kan anvendes til at identificere den samlede population af borgere med type 2 diabetes, KOL og AKS i Region Midtjylland. Den anden rapport beskriver status på opgørelse af indikatorer udviklet til almen praksis og hospitaler, og den tredje rapport beskriver status på opgørelse af indikatorer udviklet til kommuner i Region Midtjylland. En præmis i indikatoropgørelsen er, at der skal anvendes eksisterende data. Udarbejdelse af nærværende rapport er foretaget i et samarbejde mellem MarselisborgCentret, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland. Rapportens målgruppe er det administrative- og ledelsesmæssige niveau i Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region samt sundhedsfaglige planlæggere i regioner og kommuner. Desuden vil rapporten kunne være af interesse for medarbejdere, der arbejder med lignende monitoreringsprojekter i de øvrige regioner og kommuner. Rapporten bidrager med viden om eksisterende datas anvendelse til monitorering af de udvalgte indikatorer og dermed til det videre monitoreringsarbejde for forløbsprogrammer i Region Midtjylland. Aarhus, april 2015 Med venlig hilsen Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, ph.d. Jens Bejer Damgaard Kontorchef, ph.d. Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering MarselisborgCentret CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Strategi og Planlægning Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland
5 Indholdsfortegnelse 1. 0 Baggrund Formål Fremgangsmåde Delundersøgelse Delundersøgelse Delundersøgelse Resultater Identificering af populationerne for årene 2010, 2011 og Opgørelse af indikatorer udviklet til almen praksis og hospitaler Opgørelse af indikatorer udviklet til kommuner Konklusion og anbefalinger Konklusion Anbefalinger...9 Referencer Bilagsoversigt Bilag 1. Oversigt over de udpegede tværsektorielle indikatorer Bilag 2. Dannelse af populationer Bilag 3. Status på indikatoropgørelse pr. 1. marts
6 1. 0 Baggrund For at øge kvaliteten af indsatser overfor borgere med kronisk sygdom er der udarbejdet og efterfølgende påbegyndt implementering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertekarsygdom (akut koronart syndrom (AKS)), lænderygsmerter og depression. Med henblik på at følge implementeringen af forløbsprogrammerne har Region Midtjylland besluttet, at der løbende og systematisk skal monitoreres på indikatorer med udgangspunkt i evidensbaserede anbefalinger i forløbsprogrammerne. Fagfolk fra almen praksis, hospitaler og kommuner har udpeget tværsektorielle indikatorer for type 2 diabetes, KOL og AKS, som primo 2012 blev godkendt af Sundhedsstyregruppens Kontaktudvalg i Region Midtjylland (Bilag 1). En væstentlig præmis for monitoreringen er, at der skal anvendes allerede eksisterende data. 2.0 Formål Formålet med denne rapport er at give en samlet status på arbejdet med at opbygge et tværsektorielt monitoreringssystem for forløbsprogrammerne for type 2 diabetes, KOL og AKS. Udgangspunktet er tre delundersøgelser, hvis formål var: 1) at identificere den samlede population af borgere med hver af de tre sygdomme 2) at beskrive status på indhentning af data med henblik på opgørelse af indikatorer udviklet til almen praksis og hospitaler 3) med baggrund i to testkommuner at undersøge potentialer og barrierer for indhentning af data med henblik på opgørelse af indikatorer udviklet til kommuner 3.0 Fremgangsmåde 3.1 Delundersøgelse 1 Første delundersøgelse var baseret på en tværsnitsundersøgelse (1). Data blev indhentet for årene 2010, 2011 og 2012 fra nationale og regionale registre. Type 2 diabetes og KOLpopulationerne blev dannet ud fra algoritmer udarbejdet ved Almen Medicin ved Aarhus Universitet, mens AKS populationen blev dannet på baggrund af dataudtræk af hospitalsindlæggelser med AKS diagnosen (ustabil angina pectoris og akut myocardieinfarkt) (Bilag 2). De tre populationer inkluderede borgere med folkeregisteradresse i Region Midtjylland. For type 2 diabetes- og AKS-populationerne indgik borgere fra 18 år og derover, og for KOL-populationen indgik borgere fra 35 år og derover. 3.2 Delundersøgelse 2 Anden delundersøgelse foregik i perioden 1. maj 2013 til den 1. juni 2014 og var baseret på kortlægning og efterfølgende kvalitativ vurdering af, om data i eksisterende datakilder kunne anvendes til indikatoropgørelse for almen praksis og hospitaler (2). På baggrund af den viden, der blev indsamlet i perioden, blev der foretaget en samlet status på datakilder til indikatorernes tæller og nævner. Den samlede status omfattede en opdeling af indikatorerne for almen praksis og hospital i tre kategorier: - 5 -
7 1. Klar til indikatoropgørelse: Indikatorer, hvor der blev fundet en valid datakilde til anvendelse i både tæller og nævner. 2. Afventer yderligere arbejde: Indikatorer, hvor der var behov for at arbejde videre med datakilderne, inden de var valide til anvendelse i tæller og/eller nævner. 3. Udgår: Indikatorer, der af forskellige årsager blev vurderet uegnet til monitorering. 3.3 Delundersøgelse 3 Tredje delundersøgelse foregik i perioden 1. september 2013 til den 31. august 2014 (3). Den var baseret på kortlægning i to testkommuner, Sundhedshuset i Silkeborg Kommune og Folkesundhed i Aarhus Kommune, samt indhentning af konkrete data om de kommunale indikatorer i de to kommuner. Desuden blev der foretaget kortlægning blandt de otte kommuner i Region Midtjylland, der ikke anvendte Monitorerings- og evalueringsværktøjet MoEva Resultater 4.1 Identificering af populationerne for årene 2010, 2011 og 2012 Diabetes Der var stor stigning i antallet af identificerede borgere med diabetes i perioden 2010 til Nye kliniske retningslinjer fra 2012 for diagnosticering af borgere med diabetes medførte ændringer i de diagnostiske kriterier, som kan have bevirket, at algoritmen identificerede flere borgere end dem, der reelt har læge-diagnosticeret diabetes. På baggrund heraf blev det vurderet, at den nuværende diabetes-algoritme ikke kunne anvendes i det tværsektorielle monitoreringssystem, idet den ikke med sikkerhed kunne identificere borgere med type 2 diabetes. Der er behov for validering samt efterfølgende justering af algoritmen, før den kan anvendes til monitorering. KOL Det blev vurderet, at KOL-algoritmen kunne identificere KOL-populationen med det forbehold, at den ud over borgere med KOL også identificerer borgere med astma. Algoritmen identificerede mellem 30 og 70 % af borgere med KOL i aldersgruppen år. For aldersgruppen år identificeredes 69 % og for aldersgruppen fra 65 år identificeredes mellem 83 og 97 %. Det blev endvidere vurderet, at den kunne anvendes til nærmere karakteristik af populationen og til opgørelsen af de udvalgte indikatorer. AKS Dataudtræk af antal borgere indlagt med AKS diagnosen, kunne anvendes til identificering af AKS-populationen, og derfor også til nærmere karakteristik og opgørelse af de udvalgte indikatorer. 1 MoEva er et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser og sundhedstilbud i kommuner og på hospitaler. MoEva er udviklet af CFK - Folkesundhed og kvalitetsudvikling i samarbejde med ni kommuner og Hospitalsenheden Vest. 6
8 4.2 Opgørelse af indikatorer udviklet til almen praksis og hospitaler For almen praksis og hospitaler blev der i alt udviklet 37 indikatorer: 11 indikatorer for type 2 diabetes, 10 indikatorer for KOL og 16 indikatorer for AKS (Bilag 1). For at kunne opgøre ovennævnte indikatorer kræver det, at der kan identificeres både en tæller og en nævner. Nævneren udgøres af de populationer, der blev identificeret i første delundersøgelse. Her fremgik det, at der ikke kunne identificeres en diabetes population, hvorfor der ikke kan opgøres indikatorer for sygdomsgruppen diabetes, før algoritmen er valideret og evt. justeret. KOL og AKS populationerne kunne identificeres, og der var således en nævner til opgørelse af indikatorer for de to sygdomsgrupper. Resultaterne vedrørende identificering af datakilder til indikatorernes tæller viste, at der var flere relevante datakilder. Disse var Sygesikringens ydelsesregister, Henvisningshotellet RefHost, Dansk Voksen Diabetes Database, Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, Det Patientadministrative System og EDI-data. Der var problemer med datakilderne Henvisningshotellet RefHost, Det patientadministrative system og EDI-data, hvorfor der skal arbejdes videre med disse, inden de kan anvendes til indikatoropgørelse. For Henvisningshotellet RefHost og Det Patientadministrative System var de primære problemer stor variation og manglende stringens i registreringspraksis, mens de primære problemer for EDI-data var af teknisk karakter. Af de 11 indikatorer for type 2 diabetes måtte fire indikatorer udgå. De resterende syv indikatorer kunne ikke opgøres, idet der ikke eksisterer en valid algoritme til at identificere populationen (nævneren). Med en valid algoritme kan tre indikatorer umiddelbart opgøres, mens de resterende fire kræver yderligere arbejde (Bilag 3). Af de 10 indikatorer for sygdomsgruppen KOL måtte tre indikatorer udgå, fire indikatorer krævede yderligere arbejde, tre indikatorer var klar til indikatoropgørelse, og under kortlægningen af praksis kom der yderligere to relevante indikatorer til (Bilag 3). Samlet set kan der aktuelt opgøres fem procesindikatorer for KOL, som fremgår af nedenstående tabel 1. Der er endnu ikke fastlagt standarder for indikatorerne. Tabel 1. Indikatorer for sygdomsgruppen KOL for almen praksis og hospital Indikatornavn Andelen af patienter identificeret med KOL/astma, der får foretaget årskontrol i almen praksis året efter identifikationsåret. Andelen af patienter med KOL/astma der i forbindelse med indlæggelse med akut eksercabation henvises via specialiseret genoptræningsplan til KOL-rehabilitering på hospital. Andelen af patienter med KOL/astma der i forbindelse med indlæggelse med akut eksercabation henvises via almen genoptræningsplan til genoptræning i kommunen Andelen af patienter med KOL/astma der i forbindelse med indlæggelse med akut eksercabation får udarbejdet en specialiseret genoptræningsplan og efter udskrivelsen påbegynder KOL-rehabilitering på hospital Andelen af patienter med KOL/astma der i forbindelse med indlæggelse med akut eksercabation får udarbejdet en specialiseret genoptræningsplan og efter udskrivelsen gennemfører KOL-rehabilitering på hospital. Af de 16 indikatorer for sygdomsgruppen AKS måtte to indikatorer udgå, otte indikatorer afventer, at Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase sættes i drift, tre indikatorer afventer yderligere arbejde. Tre indikatorer var klar til indikatoropgørelse og under kortlægningen kom yderligere to relevante indikatorer til (Bilag 3). Samlet set kan der aktuelt opgøres fem procesindikatorer for AKS, som fremgår af nedenstående tabel 2. Der er endnu ikke fastlagt standarder for indikatorerne. 7
9 Tabel 2. Indikatorer for sygdomsgruppen AKS for almen praksis og hospital Indikatornavn Andelen af patienter indlagt med aktionsdiagnosen AKS, der får foretaget årskontrol i almen praksis året efter indlæggelsen. Andelen af patienter der i forbindelse med indlæggelse med aktionsdiagnosen AKS henvises via specialiseret genoptræningsplan til hjerterehabilitering på hospital (fase 2) Andelen af patienter der i forbindelse indlæggelse med aktionsdiagnosen AKS henvises via almen genoptræningsplan til genoptræning i kommunen Andelen af patienter med aktionsdiagnosen AKS der får udarbejdet en specialiseret genoptræningsplan og efter udskrivelse påbegynder hjerterehabilitering på hospital (fase 2) Andelen af patienter med aktionsdiagnosen AKS der får udarbejdet en specialiseret genoptræningsplan og efter udskrivelsen gennemfører hjerterehabilitering på hospital (fase 2) 4.3 Opgørelse af indikatorer udviklet til kommuner I kortlægningen af borgerforløbene i de to testkommuner, Sundhedshuset i Silkeborg Kommune og Folkesundhed i Aarhus Kommune, fremgik det, at de to enheder ikke anvendte samme registreringssystemer. Sundhedshuset Silkeborg anvendte KMD Care og Monitoreringsog evalueringsværktøjet MoEva, og Folkesundhed Aarhus anvendte CSC Vitae Suite og Rambøll Results. Derudover fremgik det, at borgerforløbene var tilrettelagt forskelligt, og at indsatsernes frekvens og varighed varierede. Der var desuden forskel på typen af anvendte spørgeskemaer og måleredskaber til måling af fysisk funktionsevne. Begge enheder målte ved start og slut helbredsrelateret livskvalitet (SF12) og 6 minutters gangtest. For kommunerne i Region Midtjylland blev der i alt udviklet 6 generiske indikatorer for hvert af de tre sygdomsområder og tilført yderligere 2 generiske indikatorer i arbejdsprocessen, som vedrørte anvendelse af fysiske tests ved start og afslutning af 119 rehabilitering, i alt 24 indikatorer (Bilag 3). Datakvaliteten i konkrete dataudtræk fra de to kommuner blev vurderet med henblik på opgørelse af de kommunale indikatorer. For Sundhedshuset Silkeborg kunne der umiddelbart foretages indikatoropgørelse for følgende tre indikatorer: deltager i indledende samtale, gennemfører 119-rehabilitering og deltager i opfølgende samtale efter afsluttet 119-rehabilitering. For to indikatorer om forbedring i helbredsrelateret livskvalitet (SF12) og forbedring i mestringsevnen (HeiQ) blev der identificeret data, men der er behov for yderligere databearbejdning, inden indikatorerne kan opgøres. Indikatoren afsendelse af statusmeddelelser til almen praksis kunne ikke opgøres, da der ikke blev identificeret data. De to indikatorer vedrørende fysiske tests før og efter rehabilitering kunne ikke opgøres, da de blev registreret i fritekst. For Folkesundhed Aarhus kunne der umiddelbart foretages indikatoropgørelse for to indikatorer: deltager i indledende samtale og gennemfører 119-rehabilitering. For de tre indikatorer deltager i opfølgende samtale efter afsluttet 119-rehabilitering, forbedring i mestringsevnen (HeiQ) og afsendelse af statusmeddelelser til almen praksis blev der ikke identificeret data i de to datakilder, hvorfor indikatorerne ikke kunne opgøres. Der blev identificeret data i datakilden for indikatoren forbedring i helbredsrelateret livskvalitet (SF12), men der var behov for yderligere databearbejdning, inden data kunne anvendes til indikatoropgørelse. Der blev ligeledes identificeret data vedrørende fysiske tests før og efter rehabilitering, men data blev vurderet ikke godkendt, idet de ikke blev registreret systematisk og entydig. 8
10 Af de fire identificerede datakilder var MoEva den datakilde, der kunne anvendes til opgørelse af flest indikatorer, idet det potentielt er muligt at opgøre syv af de i alt otte indikatorer (Bilag 3). Endvidere viste kortlægningen, at MoEva for nuværende anvendes af 11 kommuner i Region Midtjylland. Kortlægningen i de otte kommuner i Region Midtjylland, der ikke anvendte MoEva, viste stor variation i tilrettelæggelse af borgerforløb, indsatser og opfølgningstidspunkt. Desuden blev der anvendt forskellige redskaber til måling af fysisk funktionsevne, og der blev dokumenteret i tre forskellige registreringssystemer. De væsentligste årsager, de syv kommuner angav til ikke at anvende MoEva, var, at det anses for at være omfattende, det tager lang tid at udfylde, og der er for nogle borgere behov for hjælp til udfyldelse. 5.0 Konklusion og anbefalinger 5.1 Konklusion Den samlede status på arbejdet med at opbygge et tværsektorielt monitoreringssystem for forløbsprogrammerne for type 2 diabetes, KOL og AKS i Region Midtjylland med udgangspunkt i anvendelse af eksisterende data er, at der aktuelt kan opgøres indikatorer for sygdomsområderne KOL og AKS, mens der for type 2 diabetes kræves justering af diabetesalgoritmen, før der kan opgøres indikatorer. Der kan aktuelt opgøres i alt 5 procesindikatorer for KOL og 5 procesindikatorer for AKS. Samlet set er præmissen om anvendelse af eksisterende data fra alle 19 kommuner i Region Midtjylland til monitorering af de kommunale indikatorer ikke mulig for nuværende på grund af utilstrækkelig datakvalitet, manglende datakilder, flere forskellige registreringssystemer samt ringe mulighed for at samkøre data. Det vil umiddelbart være muligt at foretage monitorering på de 11 kommuner, der anvender MoEva, under forudsætning af, at der indgås en dataaftale mellem Region Midtjylland og de implicerede kommuner. Det blev forsøgt at indhente data, der kunne monitorere effektindikatorer for den sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet relateret til forløbsprogrammerne. Det har ikke været muligt, idet der i praksis blev anvendt uens måleredskaber. Derudover var borgerforløb, indsatser samt opfølgningstidspunkter tilrettelagt forskelligt. Disse forhold umuliggør sammenligning af effektindikatorer på tværs af enheder og sektorer. Præmissen om anvendelse af eksisterende data bevirkede, at indikatorerne blev tilpasset gammel praksis og gav dermed ikke de ønskede og reelle oplysninger om den nye praksis, som implementering af forløbsprogrammerne indebærer. Desuden var en del eksisterende datakilder ikke modne til at kunne blive anvendt til monitorering. For at kunne bidrage til monitoreringen kræves der yderligere arbejde med disse datakilder. Endvidere findes der væsentlige eksisterende datakilder, f.eks. DAMD (Dansk Almen Medicinsk Database), hvorfra der ikke kan anvendes data til monitorering grundet manglende tilladelse til indhentning af disse. 5.2 Anbefalinger De tre delundersøgelser har bidraget til at afklare hvilke af de udpegede indikatorer, der kan indhentes data om samt konkretiseret nogle af de udfordringer, der er forbundet med indikatoropgørelserne. På baggrund af undersøgelsernes resultater kan det fremadrettet anbefales at fokusere på følgende: 9
11 Eksisterende data Første trin er at igangsætte rapportering af de ti indikatorer for AKS og KOL, der umiddelbart kan opgøres. Sideløbende hermed bør der fokuseres på de datakilder, der kræver yderligere arbejde for at kunne anvendes til indikatoropgørelse. For diabetes udarbejdes en optælling for fire indikatorer. Andet trin kunne være at monitorere for de 11 kommuner, der anvender MoEva, under forudsætning af, at der indgås en dataaftale mellem Region Midtjylland og de implicerede kommuner. Dette kunne evt. iværksættes som et pilotprojekt, hvor de syv mulige indikatorer følges over en fastsat tidsperiode. For at klarlægge det fremadrettede perspektiv for samkøring af data for de otte kommuner, der ikke anvender MoEva, kræves der bistand fra fagfolk med ekspertise inden for it-, registrerings- og dokumentationssystemer. Nogle indikatorer måtte udgå, fordi der ikke kunne indhentes eksisterende data for disse. Det var blandt andet indikatorerne vedrørende stratificering og gennemførelse af rehabilitering. Der skal tages stilling til om og/eller hvordan, der skal monitoreres på disse indikatorer. Identificering af populationerne For at kunne opgøre indikatorer for diabetespopulationen skal der opnås tilladelse til at indhente laboratoriedata (fx fra datakilden LABKA) samt foretages justering og evt. efterfølgende validering af diabetesalgoritmen. Borgerforløb For at kunne sammenligne opgørelse af de enkelte indikatorer i monitoreringen på et validt grundlag, er det væsentligt at fokusere på, at 119-rehabilitering i de midtjyske kommuner i højere grad ensrettes med hensyn til frekvens, varighed, intensitet og opfølgnings-tidspunkt. For at kunne sammenligne effekter af de tilbudte indsatser, er det væsentligt, at der på baggrund af den foreliggende evidens opnås enighed i kommunerne om hvilke redskaber, der skal anvendes til måling af effekten. Registreringspraksis og registreringssystemer For at sikre tilstrækkelig datakvalitet til indikatoropgørelse, er det væsentligt, at: o prioritere kvantitativ, systematisk og stringent dokumentation o den regionale registreringsmanual anvendes konsekvent på hospitalerne i Region Midtjylland for derved at ensrette registreringen For at kunne følge resultaterne af monitoreringen regelmæssigt og kunne rapportere til relevante målgrupper er sikring af let adgang til dataudtræk væsentligt. For at opnå komplette data er det væsentligt at fagfolk, der foretager den daglige dokumentation, kender formålet hermed, og har det indlagt som en naturlig del af den daglige arbejdsrutine. Det er en ledelsesopgave at formidle og organisere disse rutiner såvel som at sørge for, at de nødvendige ressourcer er til stede. Kvalitetssikring For at kunne sikre kvaliteten, skal målet for det ønskede kvalitetsniveau fastsættes i form af standarder for god klinisk praksis. Hertil skal der inddrages fagfolk med indgående kendskab til de givne sygdomsområder. Endvidere kan det være relevant at supplere indikatormonitoreringen med patient-/borgertracere eller audits. 10
12 Referencer 1. Søndergaard H, Ibsen C, Kærsvang LK et al. Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS). Statusrapport 1: identificering og karakteristik af populationerne i perioden Region Midtjylland, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret; Ibsen C, Søndergaard H, Kærsvang LK. Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS). Statusrapport 2: Indikatorer udviklet til kommuner. Region Midtjylland, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret; Søndergaard H, Ibsen C. Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS). Statusrapport 3: Indikatorer udviklet til kommuner. Region Midtjylland, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, MarselisborgCentret;
13 Bilagsoversigt Bilag 1 Oversigt over de udpegede tværsektorielle indikatorer for type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og akut koronart syndrom (AKS) Bilag 2 Dannelse af populationer Bilag 3 Status på indikatoropgørelse for type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og akut koronart syndrom (AKS) pr. 1. marts
14 Bilag 1. Oversigt over de udpegede tværsektorielle indikatorer for type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og akut koronart syndrom (AKS) Sektor Almen praksis Hospital Kommune Type 2 diabetes KOL AKS Andelen af borgere med type 2 Andelen af borgere med KOL Andelen af borgere med AKS diabetes der der der.. stratificeres.. stratificeres.. får foretaget årskontrol.. får foretaget årskontrol.. får foretaget årskontrol.. henvises til diabetesambulatorium.. henvises til diabetesskole på hospital.. henvises til KOL-rehabilitering på hospital.. henvises til 119 rehabilitering i kommunen.. henvises til 119 rehabilitering i kommunen.. stratificeres.. stratificeres.. får foretaget årskontrol.. får foretaget årskontrol Gennemsnitlige antal måneder før borgeren afsluttes fra diabetesambulatorium.. henvises til KOL-rehabilitering på hospital.. gennemfører diabetesskole.. gennemfører KOLrehabilitering.. henvises til 119 rehabilitering i kommunen.. efter diabetesskole får fremsendt en statusmeddelelse til almen praksis.. henvises til 119 rehabilitering i kommunen.. efter KOL-rehabilitering får fremsendt en statusmeddelelse til almen praksis.. henvises til 119 rehabilitering i kommunen (fase 3).. henvises til hjerterehabilitering på hospital (fase 2) Gennemsnitligt antal dage fra udskrivelse til hjerterehabilitering påbegyndes.. deltager i udvidet rehabiliteringstilbud (fase 2).. gennemfører fysisk træning (fase 2).. gennemfører patientundervisning (fase 2).. gennemfører diætbehandling ved klinisk diætist (fase 2).. får foretaget registrering af rygerstatus (fase 2).. gennemfører rygestoptilbud (fase 2).. screenes for depression (fase 2) Resultat af screening for depression (fase 2).. henvises til hjerterehabilitering i kommunen (fase 2).. henvises til 119 rehabilitering i kommunen (fase 3).. efter indlæggelse får fremsendt status-meddelelse til almen praksis (fase 1).. efter hjerterehabilitering for fremsendt statusmeddelelse til almen praksis (fase 2).. deltager i indledende afklarende samtale.. gennemfører 119 rehabilitering.. deltager i opfølgende samtale efter afsluttet 119 rehabilitering.. oplever forbedring i helbredsrelateret livskvalitet (SF12) efter afsluttet 119 rehabilitering.. oplever forbedring i mestringsevnen (HeiQ) efter afsluttet 119 rehabilitering.. afsendes statusmeddelelse til almen praksis efter afsluttet 119 rehabilitering 13
15 Bilag 2. Dannelse af populationer Dannelse af type 2 diabetes-populationen Målgruppen i Forløbsprogram for type 2 diabetes omfatter borgere med type 2 diabetes (6). Borgere med type 2 diabetes blev identificeret efter en algoritme, der er udviklet ved Sektion for Almen Medicin ved Aarhus Universitet (1,2). Algoritmen identificerer både borgere med type 1 og type 2 diabetes, og kan ikke skelne mellem de to diabetestyper. I vejledning om diagnosticering af diabetes fra Dansk Selskab for Almen Medicin estimeres, at ca. 85 % af danske patienter med diabetes har type 2 diabetes (3). Til dannelse af type 2 diabetes-populationen for årene 2010, 2011, 2012 indgik borgere, der opfyldte mindst et af følgende inklusionskriterier (1,2): Fra Sygesikringsregistret: 1. Receptindløsninger på apoteker i RM Borgere registreret med mindst en indløst recept på antidiabetika med ATC-kode A10A* (insulin) og/eller A10B* (perorale antidiabetika) inden for de sidste 12 måneder. ATC-kode A10BA02*- Metformin tages ikke med, såfremt borgeren er en kvinde i aldersgruppen 20 til 40 år. Fra laboratoriesystemet LABKA: 2. Antal HbA1c analyser. Borgere registreret med mindst 3 HbA1c analyser inden for de sidste 12 måneder. 3. HbA1c over eller lig med 6,4 %. Borgere med mindst én HbA1c-måling over eller lig 6,4 % (ikke datoafgrænset) Dannelse af KOL-populationen Målgruppen i Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungelidelse omfatter borgere med KOL. Den algoritme, der blev anvendt, er udviklet ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet (1,4). Den inkluderer ud over borgere med KOL også borgere med astma. Resultater i et dansk studie fra 2012 viser, at algoritmen identificerer mellem 30 og 37 % af borgere med KOL i aldersgruppen år. For aldersgruppen år identificeres 69 % og for aldersgruppen over 65 år identificeres mellem 83 og 97 % (4). Til dannelse af KOL-populationen for årene 2010, 2011, 2012 indgik borgere, der opfyldte mindst et af følgende inklusionskriterier (1,4): Fra Landspatientregistret: 1. Borgere der har haft kontakt med hospital i form af indlæggelse eller ambulant besøg mindst én gang i de seneste 5 år med en eller flere af følgende ICD10 aktionsdiagnoser: DJ40, DJ409, DJ41 DJ410, DJ411, DJ418, DJ42, DJ429, DJ429A, DJ429B, DJ43, DJ430, DJ430A, DJ431, DJ431A, DJ432, DJ438, DJ439, DJ439A, DJ44, DJ440, DJ441, DJ448, DJ448A, DJ448B, DJ449, DJ47, DJ479, DJ96,DJ960, DJ961, DJ969 (Bilag 2) Fra ordinationsregister for indløste recepter på offentlige apoteker i Region Midtjylland 2. Borgere, der inden for de seneste 12 måneder fra tidspunktet for udtrækket har indløst mindst to recepter på forskellige datoer med et eller flere af ATC-koderne:R03AC, R03AK, R03BA, R03BB, R03CC, R03DA, R03DC, V03AN01. Fra sygesikringsregistret: 3. Borgere, der inden for de seneste 12 måneder fra tidspunktet for udtrækket, har fået foretaget mindst to spirometri undersøgelser (ydelserne 7113 eller 7121) hos almen praktiserende læge på forskellige datoer. Dannelse af AKS-populationen Målgruppen i Forløbsprogram for hjertekarsygdom omfatter borgere med AKS. AKS populationen blev identificeret via ICD10 diagnosekoder. Til dannelse af AKS-populationen for årene 2010, 2011, 2012 indgik borgere, der havde været indlagt på hospital med AKSdiagnose, efter følgende inklusionskriterium: Fra Landspatientregistret: 1. Udtræk af alle indlæggelser på hospitaler i Region Midtjylland i 2010, 2011 og 2012 med følgende ICD10 aktionsdiagnoser: DI200 (ustabil angina pectoris) eller DI21* (akut myokardieinfarkt (AMI)). For borgere, der i samme kalenderår har haft flere indlæggelser inden for samme diagnosegruppe (DI200, DI21*), medregnes kun den første indlæggelse. Eksklusionskriterier 14
16 For de akkumulerede diabetes- og KOL-populationer blev borgere, der på tidspunktet for dataudtrækket opfyldte mindst et af nedenstående tre kriterier, ekskluderet: var død havde folkeregisteradresse udenfor Region Midtjylland var under 18 år for diabetespopulationen og under 35 år for KOL-populationen Borgere, der blev indlagt med AKS-diagnosen i det pågældende kalenderår, blev ekskluderet, hvis de opfyldte et af følgende to kriterier: havde folkeregisteradresse udenfor Region Midtjylland var under 18 år Referencer: 1. Kronikerkompasset. Evalueringsrapport. Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet; Kristensen JK, Drivsholm TB, Carstensen B et al. Validering af metoder til identifikation af erkendt diabetes på basis af administrative sundhedsregistre. Ugeskr læger 2007;169: Type 2 diabetes. Hvordan stilles diagnosen? Dansk Selskab for Almen Medicin. Hentet 14. april Smidth M, Sokolowski I, Kærsvang L et al. Developing an algoritm to identify people with chronic obstructive pulmonary disease (COPD) using administrative data. BMC Medical Informatics and Decision Making 2012;12:38. 15
17 Bilag 3. Status på indikatoropgørelse for type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og akut koronart syndrom (AKS) pr. 1. marts 2015 Sektor Almen praksis Hospital Kommune De 11 kommuner, der anvender MoEva Type 2 diabetes (T2DM) KOL AKS Andelen af borgere med type 2 Andelen af borgere med KOL Andelen af borgere med AKS diabetes der der der.. stratificeres.. stratificeres.. får foretaget årskontrol.. får foretaget årskontrol.. får foretaget årskontrol.. henvises til diabetesambulatorium.. henvises til diabetesskole på hospital.. henvises til KOL-rehabilitering på hospital.. henvises til 119- rehabilitering i kommunen.. henvises til 119- rehabilitering i kommunen.. stratificeres.. stratificeres.. får foretaget årskontrol.. får foretaget årskontrol Gennemsnitlige antal måneder før borgeren afsluttes fra diabetesambulatorium.. henvises til KOL-rehabilitering på hospital.. henvises til KOLrehabilitering i kommune..påbegynder KOLrehabilitering på hospital.. gennemfører diabetesskole.. gennemfører KOLrehabilitering på hospital.. henvises til 119- rehabilitering i kommunen.. efter diabetesskole får fremsendt en statusmeddelelse til almen praksis.. henvises til 119- rehabilitering i kommunen.. efter KOL-rehabilitering får fremsendt en statusmeddelelse til almen praksis.. henvises til 119- rehabilitering i kommunen (fase 3).. henvises til hjerterehabilitering på hospital (fase 2)..påbegynder hjerterehabilitering på hospital (fase 2)..gennemfører hjerterehabilitering på hospital (fase 2) Gennemsnitligt antal dage fra udskrivelse til hjerterehabilitering påbegyndes *.. deltager i udvidet rehabiliteringstilbud (fase 2) *.. gennemfører fysisk træning (fase 2) *.. gennemfører patientundervisning (fase 2) *.. gennemfører diætbehandling ved klinisk diætist (fase 2) *.. får foretaget registrering af rygerstatus (fase 2) *.. gennemfører rygestoptilbud (fase 2) *.. screenes for depression (fase 2) *Resultat af screening for depression (fase 2).. henvises til hjerterehabilitering i kommunen (fase 2).. henvises til 119- rehabilitering i kommunen (fase 3).. efter indlæggelse får fremsendt status-meddelelse til almen praksis (fase 1).. efter hjerterehabilitering for fremsendt statusmeddelelse til almen praksis (fase 2).. deltager i indledende afklarende samtale.. gennemfører 119 rehabilitering.. deltager i opfølgende samtale efter afsluttet 119 rehabilitering.. oplever forbedring i helbredsrelateret livskvalitet (SF12) efter afsluttet 119 rehabilitering.. oplever forbedring i mestringsevnen (HeiQ) efter afsluttet 119 rehabilitering.. får fremsendt statusmeddelelse til almen praksis efter afsluttet 119 rehabilitering.. får foretaget fysiske tests ved start af 119-rehabilitering.. får foretaget fysiske tests ved afslutning af 119-rehabilitering Grøn: indikatorer, der er klar til indikatoropgørelse; Gul: indikatorer, der afventer yderligere arbejde; Rød: indikatorer, der er udgået; Blå: indikator, der kræver yderligere kortlægning af praksis Indikator, der kom til under arbejdsprocessen; * Data findes i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase 16
18
Statusrapport 3 Indikatorer udviklet til kommuner
Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS) Statusrapport 3 Indikatorer udviklet til kommuner CFK Folkesundhed
Læs mereRapportering af indikatorer for årene
Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med hjertesygdom (AKS), kronisk obstruktiv lungesygdom og type 2 diabetes Rapportering af indikatorer for årene 2010-2013 August 2015
Læs mereStatusrapport 2 Indikatorer udviklet til almen praksis og hospitaler
Monitorering af forløbsprogrammer i Region Midtjylland for borgere med type 2 diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertekarsygdom (AKS) Statusrapport 2 Indikatorer udviklet til almen praksis og
Læs mereViden, dokumentation og effekt i rehabilitering - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden
Viden, dokumentation og effekt i rehabilitering - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden Monitorering af forløb på tværs af sektorgrænser Kvalitative data og rehabiliteringspraksis Beskrivelse
Læs mereTemagruppen om forebyggelse. Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen om forebyggelse DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden til møde i Temagruppen om forebyggelse Tid: Fredag
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereStatus for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj 2015
Status for arbejdet med mål i sundhedsplanen, maj Mål i sundhedsplanen Status på målopfyldelse: Afrapportering 1. 70% af de akutte patienter udskrives direkte fra FAM 2. Alle akutte patienter til indlæggelse
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereBilag. Bilag 1: Afgrænsning
Bilag Bilag 1: Afgrænsning Ved sammenligning af denne rapports resultater med resultater fra pilotprojektet er det et opmærksomhedspunkt, at antallet af uger er blevet ændret fra det daværende 8-12 uger
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereHvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?
Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs merePatienternes perspektiv på kronisk sygdom
Patienternes perspektiv på kronisk sygdom Bilag Maj 2012 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Patienternes perspektiv på kronisk sygdom - oplevelser på tværs af sundhedsvæsenet
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereSådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL
Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereImplementering af forløbsprogram for lænderygsmerter
Implementering af forløbsprogram for lænderygsmerter v. Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Nære Sundhedstilbud www.regionmidtjylland.dk Disposition Kort oprids af grundlaget for det tværsektorielle samarbejde
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereTemagruppen om forebyggelse. Referat af møde i Temagruppen om forebyggelse
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Temagruppen om forebyggelse DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af møde i Temagruppen om forebyggelse Tid: Fredag d.
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereSundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Læs mereSkriftlig orientering
Region Midtjylland Sundhed 3. april 2019 /SUSSOR Skriftlig orientering til Sundhedsstyregruppen 3. april 2019 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Skriftlig orientering til Sundhedsstyregruppen 1 1 1-01-72-30-17
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereNotat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereAktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,
Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereStatus på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011
April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereOrganisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012
Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat
Region Midtjylland Sundhed 13. maj 2015 /helroe Refer til møde i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 27. april 2015 kl. 15:00 i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, mødelokale F1, stuen - ring 2112
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereIMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer
IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereBeregningsregler for indikatorer i DrKOL
1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereAGENDA. 1) Baggrund hvorfor fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne?
AGENDA 1) Baggrund hvorfor fase 2 hjerterehabilitering i kommunerne? 2) HjerteKomMidt en kommunal database 3) Fase 2 hjerterehabilitering i kommunen konkrete erfaringer fra Randers Kommune 07-10-2019 1
Læs mereHvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012
Socialudvalget 2012-13 (Omtryk - 14/12/2012 - Ekstra talepapir vedlagt) SOU alm. del Bilag 107 Offentligt Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Referat. til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7
Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 4. december 2014 /helroe Referat til mødet i Forløbsprogramgruppen for hjertekarsygdom 5. november 2014 kl. 15:30 i F7 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Velkomst
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereTriple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde
Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune
Læs mere3.2 Patient population 2: Receptpopulation
1 Beregningsregler for indikatorer i Database for Astma i Danmark Opgørelsesåret: 1. juli til 30. juni OBS: Til afgrænsning af populationen benyttes perioden 1. januar til 31. december. Opgørelsesåret
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereOversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale
Oversigt over igangværende udviklingsinitiativer i regi af sundhedsaftalen/nationale initiativer (opdateret 3.10.) Afsnit i sundhedsaftalen Beskrivelse af indsats Status Forankring Slutrapportering Vision
Læs mereFællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereEvaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.
Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom. Trin 1 - et pilotprojekt vedr. metode til systematisk dataindsamling for sundhedsmæssige effekter af rehabilitering af kronisk
Læs mere1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mere