Drejebog for projekt: Fra nydansker til nyt job

Transkript

1 Drejebog for projekt: Fra nydansker til nyt job

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume af projektet 2. Initiativ 2.1. Informationssøgning 3. Kommunikation 3.1. Relevante etniske netværk for målgruppen 4. Aktiviteter 4.1. Kurser 5. Erfaringer og anbefalinger 6. Casehistorier 1. Resume af projektet Formålet: at nydanske studerende skal fastholdes på studiet bl.a. via karriererådgivning praktikpladser m.m. samt give dem et bredt kendskab og kontakt til danske virksomheder og et job efter endt uddannelse. Hovedaktiviteterne: at Karrierecentret (KC) skal give de studerende forskellige karriererelaterede kurser såsom ansøgnings- og kompetenceafklaringskurser, mentorordning, kontakt til virksomheder, studiejob m.m. Forventede resultater: Problematisk at så få nydanske stud. deltager i KCs eksisterende tilbud. Initiativet skal sikre, at der skabes kontakt til de nydanske stud., og de i højere grad benytter sig af eksisterende tilbud og deltager i projektets brede vifte af nye aktiviteter. Med dette initiativ vil de i højere grad blive fastholdt på studiet og gennemføre på normeret tid. Efter uddannelsen er målet endvidere, at de er mere fokuseret på jobperspektivet i uddannelsen, hvorved søgetiden til 1. job mindskes markant. Succesfulde erfaringer implementeres herefter Drejebogen er opbygget efter inspiration fra CABI center for aktiv beskæftigelsesindsats 2. Initiativ Da Karrierecentret på AAU ikke tidligere har haft fokus på de nydanske studerende og dimittender, er det et helt nyt fokusområde og interessenter, der skal undersøges og afgrænses. Før projektet gik i gang udsendte Karrierecentret en undersøgelse til alle de studerende på AAU for at spørge til interessen for et projekt af denne type og for at få et indblik i antallet af nydanske studerende. Definitionen af nydanskere valgte projektledelsen at karakterisere som studerende fra alle lande undtagen de skandinaviske lande, som har boet i DK i flere år, og som taler dansk altså en bred meget definition for

3 at inkludere de fleste, der måtte have ønske om at bruge den ekstra hjælp fra Karrierecentret. Målgruppen kan stadig have sproglige udfordringer, men de internationale studerende, der blot læser ét eller flere semestre, er ikke målgruppen. Ca. 5 % af AAUs studerende kunne betegnes som målgruppen, hvilket svarer til ca. 600 studerende. Ca. 40 studerende tilkendegav, at de havde en interesse i at høre mere om et initiativ for nydanske studerende. Da projektet blev bevilget af Integrationsministeriet, kontaktede Karrierecentret atter disse studerende for at tilbyde dem deltagelse i projektet. Blot 3 tilmeldte sig. Øvrige tilmeldinger er kommet via de forsk. formidlingskanaler (se afsnittet kommunikation) Informationssøgning Både før og i begyndelsen af projektet søgte projektledelsen oplysninger om målgruppens forventede udfordringer hos: På lokalt plan hos Sprogcentret i Aalborg, undervisere på AAU, der kører dansk undervisning (viste sig kun at være basal dansk for internationale studerende - ikke udvidede kurser for nydanskere med behov for at træne deres dansk) og øvrige undervisere inden for området. AMID - Akademiet for Migrationsstudier i Danmark med base på AAU, hvis primære mål er at forske i problemstillinger på migrations-området, for bedre at være i stand til at håndtere sociale, kulturelle og politiske problemer i forbindelse med integration, eksklusion og medborgerskab Integrationsrådet ved Aalborg kommune, havde møde for at blive informeret om diverse initiativer. Rådet beskæftiger sig primært med initiativer for de socialt lavere stillede, Aalborg Øst projekter, kvindeintegrationsprojekter m.m. Jobcenter Aalborg Integration forsøgte at komme med i netværket Virksom.nu, der er et netværk bestående af forsk. virksomheder i Aalborg, Dansk Industri, Integrationsrådet, Jobcenter Aalborg Integration m.fl., men netværket kørte ikke længere, og behovet/tiden grundet den finansielle krise blev ikke prioriteret for virksomhederne. Aalborg Erhvervscenter -forsøgte også at få adgang til erhvervsdatabasen hos Erhvervscentret med ønsket om at kunne se, hvilke lande de forsk. virksomheder samarbejder med, da det vil være yderst anvendeligt for de studerende, når de søger job/projektsamarbejde og hermed kan bruge deres kulturelle baggrund. Dette var dog ikke muligt grundet systemet og en begrænset åbenhed. På nationalt plan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Foreningen Nydanskere,

4 CABI (konsulentbureau), Kvinfo (center for kvindeforskning og med et velfungerende mentornetværk), NOVUM (netværk for højtuddannede nydanskere), Akademikernes A-kasse (har mange års erfaring med integrationsområdet og kørte også et projekt med fokus på øget indsats for ledige nydanskere) Ovennævnte foreninger, personer har givet inspiration og information til mentordelen i projektet, blandt andet gode råd til, hvad skal man tænke på, spørge om m.m. i rollen som enten mentee eller mentor. 3. Kommunikation Projektledelsen har opsøgt forskellige interessenter, både personlig kontakt og via mail/brochurer da projektet var igangsat. Eksternt: Integrationsrådet ved Aalborg kommune jobcenter Aalborg Integration Nordic Career Network Conference NCNC, hvor karrierevejledere fra hele norden deltog. Projektledelsen holdt oplæg og workshop, hvor der blandt deltagerne blev diskuteret, hvordan man markedsfører projektet, uden at få målgruppen til at føle sig udstillet/diskrimineret Til erhvervschefer/virksomheder i Nordjylland. Når Karrierecentret er på virksomhedsbesøg, fortæller de om alle studerende og deres fagligheder Arbejder stadig på at få en afsluttende artikel i Djøf bladet, Dansk Magisterforening og i Nordjyske Internt: Ledelsen Centrale og decentrale studievejledning via brochure og mail Studievalg Nordjylland Artikel i AAUs newsletter til studerende og undervisere Mail og brochurer til studieledere og sekretærer Hjemmeside, studiestartspræsentationer, info skærme i kantiner, brochurer i kantiner Rådgivning til en specialestuderede på AAU, der skrev om Analyse af anvendelse af netværk i jobsøgningen - hvordan folk udnytter deres netværk i jobsøgningens til stadighed mere indviklede processer med fokus på personer med en minoritets eller anden etnisk baggrund. Viste blandt andet at brug af netværk også afhænger meget af personligheden f.eks. udadvendthed. Mange er under studiet ikke bevidste om vigtighed af at skabe sig netværk og bruge dem.

5 3.1. Relevante etniske netværk for målgruppen Projektledelsen har også fundet frem til forskellige netværk, der kan være yderst anvendelige for målgruppen, og som er blevet henvist til: NOVUM (netværk for højtuddannede nydanskere) studerende skal informeres og ikke kun færdiguddannede, om at de kan melde sig ind. NOVUM vil gerne optage studerende, og foreningen håber med tiden, at nogle har lyst til at starte en afdeling op i Aalborg. Foreningen Nydansker netværk oprettet af HR chefer med fokus på at nedbryde barriererne mellem nydanskerne og arbejdsmarkedet. Her kan også findes relevante netværk, oplægsholdere og inspirationskilder Kvinfo - videnscenter og et forskningsbibliotek for køn, ligestilling og etnicitet med et meget velfungerende mentornetværk og relevante oplægsholdere og inspirationskilder Derudover informerer projektledelsen også om vigtigheden af øvrige netværk, både af personlig og faglig karakter. Erfaringen viser, at der ofte skal skabes en bevidstgørelse om hvilke netværk, man har, og at det helt ok at bruge de kontakter, man har. Mangel på netværk er den største barriere, 87 % hos målgruppe og blindgruppe! 4. Aktiviteter Individuelle vejledninger af forskellige slags: både vejledninger, hvor der har været fokus på at øve sproget til forberedelse til eksamen, adskillige vejledninger på jobansøgninger og CV, og mere uformelle, hvor der blev drøftet jobmuligheder, motivation, ironi brugt i en jobsamtale m.m. Det er specielt de individuelle vejledninger, som deltagerne har fået noget ud af, men det er også den personlige og direkte relation, hvor man kan komme i dybden med nogle emner. Kendskabet til den vejledningssøgende bliver også større, og på denne måde husker man også bedre profilen ift., når virksomheder efterspørger specifikke profiler gennem Karrierecentret. Generelle kurser: Deltagerne blev opfordret til at deltage i Karrierecentrets generelle kurser, hvoraf nogle også deltog. Heraf blandt andet: jobsøgningskurser, kompetenceafklaringskurser, Karrieremessen, hvor ca virksomheder deltager. Virksomhedskontakt: f.eks. solution camps (hvor studerende med forskellige faglige profiler arbejder sammen med en virksomhed om at udvikle nye produkter og processer. En meget kreativ oplevelse, der styrker de studerendes oplevelse af deres kunnen og ikke mindst styrker kendskab til virksomheder), virksomhedsbesøg (enten arrangeret af KC eller via mentor). Det har også været vigtigt at udbrede kendskabet til forskellige aktiviteter, der enten forgår på universitetet eller udenfor i virksomheder. De studerende er meget kraftigt blevet opfordret til at besøge virksomheder, da dette giver dem en god indsigt i virksomhedskulturen og behov hos virksomheder.

6 Mentor: Deltagerne har fået tilbud om at få en mentor, der som udgangspunkt er en kandidat fra Aalborg Universitet. Det er forsøgt at finde en mentor, der matcher den faglige profil fra mentee. Mentor relationen har hos de fleste fungeret rigtigt godt. Som forventet er det meget forskelligt, hvad mentee har brug for. Nogle er meget selvkørende, mens andre har konkrete behov ift. ansøgning. I enkelt tilfælde følte mentor, at det er decideret sprogundervisning, der var behov for sammen med mentorrelationen. Specielt mentors relations til netværk ift. jobmuligheder og kontakt til virksomheder er vigtige for mentees. Dette match er sket individuelt, men der er i mellemtiden blevet udviklet en elektronisk database, hvorved studerende selv finder en mentor. Der er blevet udviklet et dokument både til mentor og mentee, der beskriver roller, forventninger og gode råd i samarbejdet. En forventningsafstemning, måske endda skriftlig, er MEGET vigtig på det første møde ml. mentor og mentee. Mentorer er blevet spurgt til barrierer for nydanskere. Mentorer mener, at nydanskere i højere grad: har problemer med at sælge sig selv til jobsamtaler, at arbejdsgiver mangler accept af nydanskeres uddannelse, og i nogen grad har nydanskere svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet pga. udenlandsk klingende navn og udenlandsk udseende Kurser i projektet Den 27. Oktober Cafe du ve blev aflyst pga. for få tilmeldinger! Tema: Opstartsmøde kun for mentorerne og projektgruppen Baggrund for projektet Mentorrollen forventningsafstemning Hvilke udfordringer står studerende (målgruppen er både efterkommere, flygtninge m.fl. der læser på AAU) overfor, når de tager en uddannelse her tænkes på blandt andet på sociale forhold, der kan påvirke dem Forventninger fra familie og venner - til sig selv Eventuelle gode råd til erhvervslivet, som kan viderebringes Oplægsholder er blandt andet Engin Yigen, ansat hos Integrationsrådet ved Aalborg Kommune Den 5. November kl cafe du vé Tema: Nyt opstartsmøde Målgruppe: deltagerne og evt. mentorkorps

7 Dagsorden: Baggrund for projektet Formålet er at lave et netværk hvor alle uformelt kan snakke om egne erfaringer ved at være nydansk studerende, er der nogle ting, der er sværere f.eks. egne forventninger, relevante netværk m.m. Oplægsholder: rollemodel omkring at være dansker med anden etnisk baggrund hvordan sælger du dig selv bedst styrker og svagheder Oplægsholdere: Delair Salih, Integrationsmedarbejder/socialrådgiver ved Københavns Kommune/Nørrebro Bibliotek Studerende: Cem Arslan, egne erfaringer med job, netværk Konklusion på kurset: oplægsholder Delair Salih var ikke relevant for målgruppen. Snakkede meget om at det er vigtigt at have et arbejde, alle vores studerende tager det som en selvfølge, at de skal ud at arbejde og ønsker det. Oplægsholder beskæftiger sig med andre grupper af jobsøgende. Deltagerne havde dog en god diskussion om deres møde omkring diskrimination, ændring af efternavn til et dansk klingende, samt vi fik sat ansigt på hinanden Den 17. November Lokale Cafe du ve Tema: Dansk virksomhedskultur Målgruppe: deltagerne og evt. mentorkorps Dagsorden: Få indsigt i dansk virksomhedskultur m. blandt andet oplæg fra dansk virksomhed, der har ansatte med forskellige nationaliteter. Ydermere oplæg fra Jeanne Strunck (flere informationer om Jeanne fra Institut for Sprog og Kultur omkring dansk virksomhedskultur, ledertyper, virksomhedskommunikation, uskrevne regler. Der lægges op til diskussion og gruppearbejde, hvor der blandt andet diskuteres, hvordan man antages at arbejde i bestemte virksomhedskulturer med forsk. ledertyper. Dette giver nogle konkrete redskaber til hvordan man kan gribe en jobsamtale an, for at virke som en interesseret ansøger/medarbejder. Konklusion: Det vil være en god idé at få virksomhedsrepræsentant på banen til at fortælle om deres virksomhedskultur. Mere praktisk orienteret. Deltagerne fik mulighed for at diskutere egne syn på Danmark contra hjemland/kultur. Var glade for indsigt i de forsk. kulturer, og hvordan man skal agere i disse, vil ens egen personlighed passe ind i dette

8 Tidspunkt: Den 17. marts kl Tema: Drag nytte af din etniske baggrund! Målgruppe: studerende med anden etnisk baggrund end dansk. Tilknyttede mentorer Mangfoldighedsledelse er positivt på virksomheders bundlinje. Hvad er mangfoldighedsledelse, og hvad betyder det for dig i din jobsøgning? På dette kursus skal vi forstå, hvilke fordele men også udfordringer en mangfoldig medarbejderstab bringer med sig. Via enkelte øvelser skal deltagerne blive opmærksom på hver deres individuelle ikke-faglige kvalifikationer, som med fordel kan nævnes i en jobansøgning til en stilling i en virksomhed, som påskønner mangfoldighed. Du får en masse argumenter serveret på et sølvfad, hvorved du både kan slå på dine akademiske og etniske kompetencer i en ansøgning. Derudover vil en konsulent fra en virksomhed dele sit syn på mangfoldighedsledelse, egne erfaringer og gode råd. Også her vil der blive arbejdet meget konkret ift. et stillingsopslag personlige og akademiske kompetencer skal tænkes ind i jobbet. Oplægsholdere: Heidrun Knorr, cand.mag i Kultur, Kommunikation og Globalisering Virksomheds konsulent: Nefer Türkoglu, LAK - Landsforeningen for Kommunikation aflyste i sidste øjeblik. Konklusion: Deltagerne fik hver især et stillingsopslag, der matchede deres faglige profil. Skulle herefter tænke deres faglige, personlige og kulturelle kompetencer ind i jobbet. Det var meget nyttigt for deltagerne at få denne øvelse, da de fleste havde svært ved at tænke deres kulturelle og personlige kompetencer ind i jobbet. Også at høre hinandens syn på hvordan en ansøgning skal opbygges var lærerigt Tidspunkt: Den 20. april kl Lokale: Fibigerstræde 16, lok Tema: Hvordan motiverer du dig selv både under og efter studiet til en storslået karriere? Målgruppe: Studerende med anden etnisk baggrund end dansk. 3 timers arrangement om motivation. En udviklingskonsulent fra Act2Learn vil komme og give gode råd og værktøjer, som du kan bruge til at motivere dig selv i forbindelse med studiet og i din jobsøgning. En motivation der vil hjælpe godt på vej og som vil skinne igennem hos dig og i din ansøgning. En tidligere studerende vil også fortælle om sin motivation og gejst i søgningen på det fede job, og hvordan karrieren blev tænkt ind under studiet. Oplægsholder: Signe Skov Andersen fra act2learn Konklusion: Der blev kritisk spurgt til, hvorfor kurset primært henvendte sig til nydanske studerende mente vi, at nydanskerne ikke var lige så motiverede. Projektledelsen forklarede, at dette kursus er noget,

9 der er godt for alle studerende, men via projektet har vi mulighed for at give dem dette kursus. Pga. få deltagere fik deltagerne en næsten individuel coaching omkring deres individuelle udfordringer og hvad de skulle sigte mod. En af deltagerne skulle til jobsamtale den efterfølgende dag, og han udtalte, at kurset virkelig havde givet ham ekstra motivation og idéer til, hvordan han kunne gribe samtalen an. Tidspunkt: Den 2. december kl Lokale: Fibigerstræde 15 Afsluttende seminar blev aflyst pga manglende tilmeldinger, men der blev i stedet for afholdt meget informativt vidensdelingsmøde med AAK. Har mange dimittender, som vi sender videre til AAK regi og derfor relevant med sparringspartner, da vi deler mange af de samme udfordringer. Vi har løbende i projektet brugt hinanden og vil også gøre brug af vores fælles viden fremover. AAK s vigtigste erfaringer og anbefalinger med dimittender er at: 1. de bedst markedsføres som enhver anden af vores rekrutteringsteam og de klarer sig godt når de først kommer til jobsamtale. Da de er født og opvokset i DK føler kun få, at de har behov for hjælp 2. store virksomheder er ligeglade med hvor kandidaten kommer fra, mens små- og mellemstore virksomheder er skeptiske lige indtil de ser giraffen til en samtale 3. Problemerne er størst for 1. generations-danskerne. Især dem der har klaret uddannelsen på engelsk og ikke taler dansk 5. Erfaringer og anbefalinger Definition af ordet nydansker : Karrierecentret har erfaret, at man bevæger sig på en lidt usikker og følelsesmæssig grund, når man definerer nogle grupper noget og laver noget specifikt for en gruppe. Der vil altid være nogle, der ikke bryder sig om at blive automatisk kategoriseret som en del af en gruppe. Ordet nydansker har vi haft et par diskussioner af: hvad hedder det, hvem indgår i den gruppe (en finne, tysker, spanier, iraker?). Bedst at være åben omkring det og sige, at det kan være vanskeligt at vælge det korrekte ord, da der er forsk. præferencer. Pas på med at tro at alle nydanskere har brug for ekstra hjælp: Når studerende i målgruppen henvender sig ved informationsskranken for at få vejledning og informationer, ligger der en brochure, hvor der står Nydansk studerende - få styrket dine kompetencer og kontakter til arbejdsmarkedet. Så må den studerende/dimittend selv tage informationsmaterialet, hvis han/hun føler, det er nødvendigt, eller også kan karrierevejlederne i en individuel vejledningssituation spørge direkte til udfordringer ift. etnicitet. Brochure uddyber nogle af vejledningsmulighederne og relevante netværk. Oplægsholdere på kurser: Når der holdes oplæg for målgruppen, er det yderst vigtigt, at oplægsholder tænker på, at de studerende er i gang med en højere videregående uddannelse. De studerende mangler ikke motivationen til at få et job, men mangler gode netværk og tip til, hvordan man får et fedt job.

10 Vigtigheden af virksomhedskontakt: Det kan ikke understreges tydeligt nok for studerende, hvor vigtig virksomhedskontakt er og gerne under studiet. Budskabet skal sælges til dem flere gange, da de er så opslugt af studiet, at de enten ikke hører budskabet eller ikke prioriterer det. Definition af en mentor og mentee: Nogle studerende er ikke klar over, hvad det vil sige, og det er derfor nødvendigt med både en skriftlig og mundtlig definition af mentor og mentee: f.eks. ens rolle, hvordan bruger man hinanden, forventningsafstemning. Informationsmøde for mentorer: For at sikre at mentorer er klædt på til rollen, er det nødvendigt med et informationsmøde, hvor de kan møde andre mentorer og høre om deres erfaringer. Deltagere på meget forskellige niveauer: Der skal være plads til, at deltagerne har forskellige behov. Nogle har sproglige udfordringer, andre søger studiejob og har ikke prøvet jobsøgningen, andre har brug for ekstra kærligt motivationsskub til at komme ud i erhvervslivet, og nogle er meget selvkørende og har blot brug for jobsøgning og CV vejledningssamtale.

11 6. Casehistorier fra fire unge nydanskere

12

13

14