Dato: Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V

Transkript

1 Dato: Konkurrencestyrelsen Nyropsgade København V Byrådet Rødevej 3 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: viborg@viborg.dk Sag 4/ / BTP Klage over Viborg Kommunes indgåelse af aftale med VIBORGegnens Erhvervsråd uden forudgående udbud Idet vi henviser til Konkurrencestyrelsens brev af 10. juni 2010, skal vi hermed kommentere klagen. Dato: 4. august 2010 Sagsnr.: 2010/36722 Sagsbehandler: tno Direkte tlf.: Direkte Tidligere klagesag Vi vil indledningsvis henlede opmærksomheden på, at Konkurrencestyrelsen tidligere har behandlet en sag om Viborg Kommunes støtte til VIBORGegnens Erhvervsråd (VER) sag 4/ I den pågældende sag skrev Konkurrencestyrelsen den 9. oktober 2008 til Viborg Kommune, at Kommunens støtte er lovlig, at betingelsen i konkurrenceloven 11 a, stk. 2, nr. 2, ikke er opfyldt, og at Styrelsen på denne baggrund ikke agter at foretage sig yderligere i sagen. Selvom den pågældende afgørelse ikke specifikt drejer sig om udbud, er det Kommunens opfattelse, at afgørelsen indeholder en generel godkendelse af Kommunens støtte ikke mindst da afgørelsen indgik i en sag ved Statsforvaltning Midtjylland om en mere generel klage over Kommunens tilskud. Det ville have været oplagt, at Konkurrencestyrelsen ved samme lejlighed havde taget spørgsmålet om udbud op, hvis det kunne have udgjort et problem. Erhvervsfremmeloven Det er i øvrigt Kommunens opfattelse, at der er hjemmel i erhvervsfremmeloven 12, stk. 3, til at indgå aftale med VER uden udbud. Bestemmelsen siger, at Kommunerne kan drive erhvervsservice i regi af selvstændige juridiske enheder, og VER er organiseret som en forening. Der er i erhvervsfremmeloven ingen henvisninger til udbudsregler, hvilket ville have været oplagt i forbindelse med 12, stk. 3, hvis det skulle have været gældende. Det giver ingen mening at læse bestemmelsen som en tilladelse til, at Kommunen efter udbud kan indgå aftale med en selvstændig juridisk enhed, da det også er muligt uden den pågældende bestemmelse, og bestemmelsen i så fald ville være overflødig. Tværtimod lægger bestemmelsen nærmest sprogligt op til, at der kan indgås aftale uden udbud.

2 KL s og DEF s aftaleskabelon Vi vil også henlede opmærksomheden på, at KL i dialog med interesseorganisationen for erhvervsfremmeaktører, Dansk Erhvervsfremme (DEF), i marts 2008 har udarbejdet en aftaleskabelon til inspiration for kommunernes styring af den lokale erhvervsfremmeindsats. Aftaleskabelonen vedlægges. Denne aftaleskabelon med tilhørende bemærkninger bygger helt klart på, at der kan laves aftaler uden offentligt udbud typisk ved aftaler med erhvervsråd. Selvom aftaleskabelonen ikke kan påberåbes som hjemmel, har den betydning, idet den viser KL s og DEF s fælles forståelse af reglerne på dette område. (Det er i øvrigt vor opfattelse, at alle andre kommuner deler vores forståelse af retsstillingen). In-house Det er endvidere Viborg Kommunes opfattelse, at opgavevaretagelsen kan karakteriseres som in-house. Med baggrund i Konkurrencestyrelsens notat af 2. februar 2010 In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner, vil vi redegøre nærmere for kriterierne i foreningen VIBORGegnens Erhvervsråd. Virksomhedskriteriet De opgaver, som Kommunen får udført hos VER, er grundlæggende de kommunale erhvervsfremmeopgaver, som er det oprindelige historiske grundlag for oprettelsen af erhvervsråd. Der er en udpræget kommunal interesse i udførelsen af de pågældende opgaver, hvilket også er godkendt af Statsforvaltning Midtjylland, som det fremgår ovenfor. Der er ikke nogen indtjening forbundet med VER s udførelse af opgaverne, og der er således heller ikke noget konkurrerende privat marked for disse opgaver det er ikke markedsorienterede opgaver. Viborg Kommune har indgået en flerårig partnerskabsaftale med VER (vedlagt), og indgår herudover årlige mere specificerede aftaler med VER (aftalen for 2010 vedlagt). Herudover er der indgået aftale mellem Viborg Kommune, VER og Væksthus Midtjylland (vedlagt). I 2010 er det aftalt, at Viborg Kommune køber ydelser for/yder tilskud på ca. 4 mio. kr. til VER. VER s aktiviteter omfatter også en række erhvervsfremmende aktiviteter, der igangsættes af nationale og regionale myndigheder. Disse opgaver (bilag vedlagt) udføres efter samme principper som med Viborg Kommune, d.v.s. at de enkelte projekter er underlagt kontrol af nationale eller regionale myndigheder. Finansieringen tilvejebringes som en kombination af bidrag fra de pågældende myndigheder og Viborg Kommune og er således heller ikke i nogen konkurrence med det private marked, idet de enkelte projekter forudsætter en gratis screening af en større gruppe virksomheder i Viborg Kommune m.h.p. at identificere deltagere i de enkelte projekter.

3 VER har ingen sideaktivitet i forhold til opgaverne, som udføres for Kommunen, ud over udlejning af evt. ledige lokaler i Erhvervenes Hus. For denne aktivitet fører Erhvervsrådet særskilt regnskab. Kontrolkriteriet Vi vedlægger VER s vedtægter, og vil særligt henvise til - 2, hvoraf bl.a. fremgår, at VER s geografiske interesseområde er Viborg Kommune. - 5, hvoraf fremgår, at Viborg Kommunes kommunaldirektør er fast medlem af repræsentantskabet. - 6, hvoraf fremgår, at Viborg Kommunes kommunaldirektør er medlem af bestyrelsen. - 10, hvoraf fremgår, at vedtægtsændringer skal godkendes af Viborg Kommune. VER er et non-profit foretagende. Dette kan bl.a. udledes af formålsbestemmelsen i vedtægternes 2 samt vedtægternes 11 om formuens anvendelse ved opløsning af foreningen. VER indsender årligt sin virksomhedsplan og budget til Kommunen, og der afholdes årligt møde med Kommunens Økonomiudvalg og Erhvervs- og Udviklingsudvalg, således at disse udvalg kan holde sig særligt orienteret om VER s udførelse af opgaverne. Det lægger sammen med kravet om kommunal godkendelse af vedtægtsændringer (ikke mindst formålsbestemmelsen) - en overordnet kommunal binding på VER i det følgende år, og det tjener direkte som beslutningsgrundlag for tildeling af tilskud for det følgende år. Det bemærkes, at vedtægternes 8 fastsætter, hvorledes midler til driften kan skaffes. Bestemmelsens formulering herunder at den modsætningsvis udelukker lånefinansiering sammenholdt med formålsbestemmelsen betyder, at der er en effektiv budgetmæssig binding af VER. VER indsender årligt sit regnskab til Kommunen. Dette indgår også i Kommunens grundlag for at styre aktiviteterne i VER ligesom det naturligvis er en forudsætning for, at Kommunen kan leve op til de lovmæssige krav, som det statslige tilsyn påser overholdt. Kommunaldirektørens deltagelse i repræsentantskab og bestyrelse sikrer en løbende indflydelse på de væsentligste beslutninger i VER (herunder evt. ansættelse og afskedigelse af erhvervsdirektøren), selvom Kommunen ikke dermed formelt har flertallet til at bestemme. Endvidere afholdes der to gange månedligt koordinations- og opfølgningsmøder mellem Viborg Kommunes udviklingschef og erhvervsdirektøren. Dette skal imidlertid sammenholdes med de nedennævnte faktiske omstændigheder. VER s eksistens og eksistensberettigelse er bundet op på samarbejdet med og støtten fra Kommunen. Kommunen kan og vil afbryde samarbejdet og støtten, såfremt Kommunen bliver utilfreds med opgavevaretagelsen eller mister tilliden til erhvervsdirektøren. Dette betyder, at Kommunen reelt har den bestemmende indflydelse i VER, og dette er det afgørende i forhold til kontrolkriteriet. (Vi kan til orientering oplyse, at der ikke har været eksempler på tilfælde, hvor kommunaldirektøren er kommet i mindretal i bestyrelsen, men Kommunens reelle indflydelse kan og vil blive gjort gældende, hvis det skønnes nødvendigt).

4 Samtidig har VER ikke nogen reel mulighed for selv at bestemme, at foreningen vil afbryde samarbejdet med Kommunen, idet det vil efterlade en forening uden aktiviteter og uden reel eksistens. I Viborg Kommune har vi som i mange andre kommuner valgt at lægge de erhvervsfremmende opgaver i et erhvervsråd, fordi det giver den bedste kontakt til de borgere og virksomheder, vi ønsker at nå. Vi har dermed også valgt at lægge vor viden og erfaring på området i en institution, som vi har et langvarigt og tæt samarbejde med. Det ville være særdeles uheldigt, hvis denne opbyggede viden og erfaring skulle risikere at gå tabt via et påtvunget udbud. Vi kan til orientering oplyse, at vi på grund af den vidererækkende og principielle betydning også har forelagt sagen for KL. Såfremt det efter inddragelse af ovennævnte forhold umiddelbart måtte være Konkurrencestyrelsens opfattelse, at den omhandlede opgave er udbudspligtig, vil vi bede om at få lejlighed til at kommentere Styrelsens argumentation, inden der træffes endelig afgørelse. Hvis der er behov for yderligere oplysninger, står vi naturligvis til rådighed. Med venlig hilsen Søren Pape Poulsen borgmester Lasse Jacobsen kommunaldirektør Bilag: Aftaleskabelon KL DEF Partnerskabsaftale Viborg Kommune VER Aftale, 2010 Viborg Kommune VER Aftale Viborg Kommune VER Væksthus Midtjylland Opgaver VER Vedtægter VER

5 Marts 2008 Skabelon for aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats

6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Forudsætninger for indgåelse af aftale om løsning af den lokale erhvervsfremmeindsats Lov om erhvervsfremme Erhvervspolitiske fokusområder inspiration til indgåelse af aftale om udvalgte indsatsområder Skabelon for aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats mellem kommune og erhvervsoperatør Målepunkter inspiration til konkrete mål og resultatkrav...16 Inspirationskatalog...18 Bilag 1: Eksempel på et årshjul over tilbagevendende aktiviteter i kontraktperioden

7 1. Indledning Flere kommuner efterspørger inspiration til udvikling af nye styringsredskaber for erhvervsindsatsen, der sikrer et tilfredsstillende udbud af og kvalitet i den lokale erhvervsfremmeindsats. Mange kommuner arbejder allerede aktivt med at sikre en bedre målstyring på området samt udvikle hhv. kontrakter, samarbejdsaftaler og partnerskabsaftaler mellem kommune og erhvervsoperatør. KL har i dialog med interesseorganisationen for erhvervsfremmeaktører, Dansk Erhvervsfremme (DEF) udarbejdet en aftaleskabelon til inspiration for kommunernes styring af den lokale erhvervsfremmeindsats. Aftaleskabelonen suppleres af et inspirationskatalog til mål og resultatkrav. 3

8 2. Forudsætninger for indgåelse af aftale om løsning af den lokale erhvervsfremmeindsats Inden indgåelse af en aftale mellem kommunen og den valgte erhvervsoperatør er det væsentligt at være opmærksom på, hvilke erhvervsfremmeopgaver kommunerne kan vælge at gennemføre og finansiere jf. erhvervsfremmeloven. Kommunerne har således frihed til selv at prioritere de kommunale midler til erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og kommunalfuldmagtsreglerne. En aftale om løsning af den lokale erhvervsfremmeindsats skal ligeledes tage afsæt i lokale vilkår og de retningsliner, som kommunen politisk har vedtaget i forhold til en lokal erhvervsstrategi. I det følgende belyses de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger i den kommunale erhvervsfremmeindsats. 2.1 Lov om erhvervsfremme Kommunernes adgang til at gennemføre og finansiere henholdsvis erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter findes i lov om erhvervsfremme, 12 og 13. Kommunerne kan vælge at løse opgaven som enten en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder, jf. 12, stk. 3 og 13 stk. 2. I dag løser kommunerne typisk erhvervsopgaven udenfor forvaltningen i et selvstændigt erhvervsråd, hvortil der typisk er knyttet et erhvervskontor. Erhvervskontorerne udenfor den kommunale forvaltning er delt kommunalt og delt medlemsfinansieret. Kommunerne betaler i gennemsnit 70 pct. af udgifterne, jf. en KL undersøgelse fra Erhvervsserviceaktiviteter Kommunen kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder, jf. erhvervsfremmeloven 12. De ydelser som leveres som led i den kommunale erhvervsservice, kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Som led i kommunalreformen overtog kommunerne pr. 1. januar 2007 det samlede ansvar for erhvervsserviceaktiviteter. Dermed overtog kommunerne ansvaret for den regionale erhvervsservice, der tidligere blev løst i 15 regionale (primært amtslige) erhvervsservicecentre. Kommunerne har i dag ansvaret for både den generelle og den specialiserede erhvervsservice, og er dermed den eneste offentlige aktør, der kan gen- 4

9 nemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Det fremgår af bemærkningerne til lov om erhvervsfremme, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsordninger for erhvervsserviceopgaven. I forbindelse med overdragelsen af den samlede erhvervsserviceopgave til kommunerne, er der således etableret en overgangsordning, der skal sikre, at de statsligt medfinansierede erhvervsserviceaktiviteter kan fortsætte både finansielt og organisatorisk i en overgangsperiode på fire år frem til udgangen af KL og regeringen har udmøntet overgangsordningen i en aftale af den 25. april 2006 om fem fælleskommunalt ejede væksthuse, som varetager den specialiserede erhvervsservice. Den generelle erhvervsservice varetages i kommunerne. I overgangsperioden frem til 2011 har staten det finansielle ansvar for væksthusene. Erhvervsudviklingsaktiviteter Ligeledes kan kommunerne i henhold til erhvervsfremmeloven 13 iværksætte bredere erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for innovation, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, vækst og udvikling i turisterhvervet samt udvikling i yderområderne. Rammerne for at gennemføre kommunal erhvervsudvikling er de samme som gælder for den regionale erhvervsudvikling, der koordineres og finansieres via de regionale vækstfora. Eksempler på konkrete erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter fremgår senere i afsnittet. Det er endvidere tydeliggjort i erhvervsfremmeloven, at ydelserne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Med lovgivningen har kommunerne således mulighed for aktivt at medvirke til at skabe beskæftigelse og vækst, og til på generel basis at understøtte de enkelte geografiske områders særlige udviklingsmuligheder. 5

10 Eksempler på erhvervsrettede myndighedsopgaver, erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter: Erhvervsrettede myndighedsopgaver: byggesagsbehandling skattesagsbehandling miljøtilladelser miljøtilsyn affaldshåndtering procedurer ifm. udlicitering erhvervsarealer (udvikling/salg) trafikplanlægning forsyningsvirksomhed (el, gas, vand og varme) procedurer ifm. indkøb. Erhvervsserviceaktiviteter, lov om erhvervsfremme 12 : gratis individuel rådgivning om støttemuligheder information om regler og love formidling af finansieringskilder gratis problemafklaring udarbejdelse af forretningsplaner start og registrering af virksomhed regnskab og skat momsregler etablering af netværk tilknytning til mentorer henvisningsaktiviteter til fx private rådgivere, vidensinstitutioner, anden offentlig myndighed kursusaktiviteter, fx iværksætterkurser, temamøder. Erhvervsudviklingsaktiviteter, lov om erhvervsfremme 13: innovation klyngeudvikling iværksætter- og udviklingsparker markedsføring samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om fx kompetenceudvikling og praktikordninger initiativer vedr. investerings- og eksportfremme ledelses- og organisationsudviklingsprojekter projekter vedr. digital infrastruktur turismeudviklingsselskaber 6

11 3. Erhvervspolitiske fokusområder inspiration til indgåelse af aftale om udvalgte indsatsområder Afstanden til resten af verden er blevet mindre, også når det lokalt handler om at udarbejde en erhvervsfremmeindsats i kommunerne, som tager højde for de nære muligheder for at skabe vækst og velstand. Derfor indgår temaer som rekruttering af arbejdskraft, klyngeudvikling, infrastruktur, internationalisering også i stigende omfang i en lokal erhvervspolitisk indsats. En erhvervspolitiske indsats skal bl.a. tage hånd om de lokale strukturelle og geografiske forudsætninger samt forskellige politiske prioriteringer i den lokale erhvervsfremmeindsats. Den lokale vægtning og kombination kan variere fra kommune til kommune. Mange steder i dag arbejder kommunerne sammen på tværs af kommunegrænser om at fremme et områdes generelle erhvervsudviklingsvilkår. Dette afsnit sætter fokus på nogle fælles strategiske fokusområder i en lokal erhvervsindsats. En kommunal erhvervspolitik bygger typisk på disse fem hovedområder; iværksætteri, virksomhedstiltrækning, virksomhedskonsolidering, bosætning og arbejdskraftudvikling. Tilsammen danner de fem områder den overordnede ramme for arbejdet med at fremme den generelle erhvervsservice og erhvervsudvikling lokalt. 1. Iværksætteri Iværksætteri er med til at skabe dynamik i erhvervsudviklingen og bidrage til økonomisk vækst. Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Iværksættere medvirker således til at skabe nye arbejdspladser i lokalområdet og fremtidssikre kommunens indtægtsgrundlag. Det har samtidig længe været nationalt højt prioriteret at skabe flere vækstiværksættere. De fleste kommuner arbejder allerede i dag aktivt med at sikre en målrettet service og vejledning til iværksættere. En service, der kan fremme etablering af nye virksomheder og medvirke til at sikre nye virksomheders overlevelse, vækst og udvikling. 2. Virksomhedstiltrækning Virksomhedstiltrækning handler om at tilskynde virksomheder til en ny geografisk placering enten af hele virksomheden eller af særlige filialer, fx en forsknings- og udviklingsafdeling. Virksomhederne kan have en nuværende placering i udlandet eller i en anden landsdel indenrigs i Danmark. Lykkedes det at tiltrække virksomheder udefra til kommunen kan det have stor positiv betydning for den lokale økonomiske udvikling. Nye virksomheder skaber nye arbejdspladser lokalt og øger tilflytningen til området. 7

12 Succesfuld virksomhedstiltrækning kræver imidlertid et grundigt forarbejde og en effektiv salgsorganisation på tværs af offentlige og private aktører. 3. Virksomhedskonsolidering En god erhvervspolitik fokuserer også på at sikre et gunstigt erhvervsklima for eksisterende virksomheder. Virksomhedskonsolidering handler således om at understøtte virksomhedens udvikling og fastholde arbejdspladser i kommunen. En vigtig udfordring for eksisterende virksomheder er at sikre innovation og arbejdskraftudvikling for at skabe fremgang og fornyelse i virksomhederne. Indsatsen for eksisterende virksomheder vedrører primært rådgivning og information om erhvervsrettede myndighedsopgaver, herunder byggesagsbehandling, miljøtilladelser, affaldshåndtering, trafikplanlægning m.v. samt generel erhvervsservice, kurser, netværksdannelse, klyngeudvikling etc. 4. Bosætning En bosætningsstrategi kan medvirke til at sikre et tilstrækkeligt arbejdskraftudbud i lokalområdet. En attraktiv bosætningspolitik fungerer også som et væsentlig konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække nye virksomheder og arbejdskraft til området. Kommunens evne til at tiltrække virksomheder og borgere er afhængig af, om kommunen har et godt image hos såvel nuværende som kommende virksomheder og borgere. Ligeledes afhænger det af om kommunen er i stand til at tilbyde tilflyttere attraktive børne-, fritids- og skoletilbud. Det er lige så væsentligt, at kommunen også er kendt for gode oplevelser som kan skabe rammerne for et attraktivt familie- og fritidsliv, som blandt andet knytter sig til indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter, særlige begivenheder og kulturelle aktiviteter. I mange tilfælde kræver en vellykket bosætningsindsats, at kommunen går sammen med en række andre aktører, fx virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.fl. om at tilrettelægge et fælles fremstød i lokalområdet. Det er naturligt, at den lokale erhvervsoperatør også inddrages i et bosætningsfremstød. 5. Arbejdskraftudvikling Den altafgørende forudsætning for, at eksisterende virksomheder kan udvikles og nye tiltrækkes, er, at virksomhederne til stadighed kan tiltrække den fornødne arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Indsatsen for at sikre arbejdskraft og opkvalificere arbejdsstyrken i forhold til virksomhedernes behov er derfor et af de vigtigste erhvervspolitiske fokusområder. Ansvaret for, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for afhænger af en bred beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervspolitisk indsats. Indsatsen lader sig ikke alene isolere til erhvervspolitiske initiativer. Alligevel er flere kommuner og erhvervsoperatører begyndt at tænke i rekrutteringsstrategier, som rækker ud over både 8

13 kommune- og regionsgrænsen, og som skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft til området. 9

14 4. Skabelon for aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats mellem kommune og erhvervsoperatør I det afsnit præsenteres et forslag til en aftaleramme, der kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af en aftale mellem kommunen og den valgte erhvervsoperatør om løsning af den lokale erhvervsindsats. Aftale vedr. [overskrift for opgaven] 1. Parterne Mellem [XX] Kommune Adresse: [indsættes] EAN-nr.: [indsættes] Telefon: [indsættes] [indsættes] i det følgende kaldet kommunen og [Operatør indsættes] Adresse: [indsættes] CVR-nr.: [indsættes] Bankoplysninger: [indsættes] Telefon: [indsættes] [indsættes] i det følgende kaldet erhvervsoperatøren indgåes følgende aftale. Bemærkninger til 1: Under dette punkt anføres de juridisk ansvarlige parter for kontrakten. Det er især vigtigt, at der er præcise oplysninger om operatørens juridiske identitet. Hvis kommunen accepterer brugen af underleverandører, bør det præciseres i aftalen, at erhvervsoperatøren har ansvaret for underleverandørernes ydelser. Det er ligeledes vigtigt, at kommunen tager stilling til, hvilken tavshedspligt og fortrolighed, der skal opretholdes i forbindelse med løsning af erhvervsopgaven i en selvstændig juridisk enhed. 10

15 2. Aftaleperiode Aftalen træder i kraft den [xx.xx.xxxx] og fortsætter frem til den [xx.xx.xxxx]. Bemærkninger til 2: Det bør klart fremgå af aftalen, hvornår samarbejdet udløber. Der bør også være klare regler og frister for opsigelse, forlængelse og genforhandling. Det kan aftales, at genforhandling eller justering af aftalen kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå aftalen er indgået, og i øvrigt når parterne er enige herom. KL anbefaler, at aftalen i udgangspunktet gælder for en valgperiode, dvs. at aftalen er gældende for en 4-årig periode. Dette af hensyn til at skabe stabilitet og kontinuitet i opgaveløsningen og medarbejderstaben. Væsentlige ændringer kan eksempelvis være: ændret lovgivning ændret økonomisk tilskud fra kommunen ændret politisk målsætning for den lokale erhvervsindsats Såfremt der ved genforhandling ikke opnås enighed, bør aftalen ophøre. 3. Formål Aftalen har til formål at [regulere forholdet mellem aftalens parter vedrørende den kommunale erhvervsserviceopgave, der ydes i henhold til 12 og 13 i lov om erhvervsfremme]. Bemærkninger til 3: Her beskrives det overordnede formål, som aftalen skal bidrage til. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at referere til kommunens erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan samt erhvervsoperatørens gældende vedtægter. Vedtægter for erhvervsoperatøren bør bilægges kontrakten. De hovedindsatsområder, som parterne ønsker prioriteret i aftaleperioden kan beskrives i dette afsnit. 4. Præsentation af [erhvervsoperatøren] - - Bemærkninger til 4: 11

16 Erhvervsoperatørens organisation beskrives, herunder kort præsentation af organisering, bemanding etc..centrale dokumenter kan evt. vedhæftes aftalen og fremgå af en bilagsoversigt, fx: Vedtægter for erhvervsoperatøren Organisationsdiagram for erhvervsoperatøren Budget for erhvervsoperatøren. 5. Ydelses- og kravspecifikation Erhvervsoperatøren leverer følgende ydelser og påtager sig at nå følgende mål og resultater: Ydelserne leveres/mål og resultater skal være nået på følgende tidspunkt[er]: - - Bemærkninger til 5: Her beskrives den opgave, erhvervsoperatøren skal løse. Formuleringen er afgørende, når man skal vurdere, om operatøren har opfyldt kontrakten. Det kan være hensigtsmæssigt, at kravene til de ydelser, mål og resultater, som erhvervsoperatøren skal løse, specificeres så præcist som muligt. Landsskatteretten har i januar 2008 afgjort en sag om, hvorvidt det tilskud kommuner efter lov om erhvervsfremme, kan yde til fx erhvervsråd, er omfattet af reglerne i skattelovgivningen, og dermed skal beskattes. Landsskatteretten har udtalt, at aktiviteter omfattet af lov om erhvervsfremme ikke er erhverv i skattemæssig forstand. Kommunale tilskud ydet direkte til disse aktiviteter er som følge heraf ikke skattepligtige. Imidlertid vil en del af de øvrige aktiviteter, som erhvervsrådene typisk udøver, kunne karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed, og er derfor ikke omfattet af generel skattefritagelse. Afgørelsen betyder, at kommuner og erhvervsråd fremover skal være mere præcise og tydelige omkring, hvilke aktiviteter det kommunale tilskud faktisk finansierer. Disse aktiviteter skal entydigt ligge inden for lov om erhvervsfremme, hvis tilskuddet ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det anbefales på den baggrund, at en aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats bliver præcis i forhold til, hvilke opgaver, der løses for det kommunale tilskud. 12

17 Elementer som ydelsens aktiviteter, produkter, omfang, kvalitet og levering bør indgå i overvejelser i forbindelse med etablering af en aftale mellem kommunen og erhvervsoperatør. Det er vigtigt, at erhvervsoperatøren informerer kommunen, hvis de aftalte ydelser alligevel ikke kan leveres. Kommunen og erhvervsoperatøren kan med fordel opstille konkrete mål og resultatkrav for samarbejdet. Tydelige mål for samarbejder gør det lettere at vurdere og dokumentere værdien af indsatsen. Eksempler på inspiration til konkrete målepunkter fremgår af afsnit Samarbejdet med de regionale væksthuse [Der indsættes et målepunkt om samarbejdet mellem erhvervsoperatøren og væksthuset] Bemærkning til 6: Væksthusene er udgangspunkt for det fælleskommunale samarbejde om erhvervsservice og erhvervsvejledning. Den lokale erhvervsservice skal løse standardbasis erhvervsserviceydelser af generel karakter, mens den regionale erhvervsservice skal varetage den specialiserede erhvervsservice. Efter overgangsordningen på fire år skal der være etableret en klar arbejdsdeling mellem den lokale erhvervsservice og den specialiserede erhvervsservice i væksthusene. Målet er at skabe et enstrenget erhvervsfremmesystem, der opleves som sammenhængende og koordineret for iværksættere og virksomheder. 7. Samarbejdet med andre aktører [Der indsættes et målepunkt om samarbejdet mellem erhvervsoperatøren og andre aktører] Bemærkninger til 7: Det er vigtigt at sætte fokus på samarbejdet med andre aktører. En vellykket erhvervsfremmeindsats afhænger af et tæt samspil mellem erhvervsliv, uddannelses- og videninstitutioner og kommunalpolitikere. Det er ligeledes vigtigt at tænke samspillet med private rådgivere ind i løsningen af erhvervsfremmeindsatsen lokalt. Erhvervsoperatørens erhvervsmæssige aktiviteter må således ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning, der tilbydes af private rådgivere. 13

18 8. Rapportering og opfølgning Erhvervsoperatøren leverer følgende oplysninger til kommunen: [Indsæt specifikation over, hvilke oplysninger, rapporter, møder mm, der ønskes hvornår]. Samarbejdet mellem kontraktens parter sker løbende ved møder mellem NN og NN. Bemærkninger til 8: En kombination af skriftlig og mundtlig rapportering vil ofte være mest hensigtsmæssig for at følge indhold og fremdrift i samarbejdet. Det kan aftales, at erhvervsoperatøren afrapporterer om de opnåede resultater eksempelvis via halvårlige statusrapporter, samt at der en gang årligt samles op på målopfyldelsen i forhold til aftalens fokusområder i en beretning, som forelægges til politisk behandling. Beretningen, som afgives årligt hen over aftaleperioden, kan danne grundlag for en drøftelse af den samlede resultatopnåelse i aftaleperioden. Opfølgning Det kan eksempelvis præciseres, hvilke parter der mødes politiske/administrative parter og med hvilken frekvens møderne skal afvikles, fx: to årlige møder mellem borgmester, politisk udvalg, kommunaldirektør og erhvervsoperatøren løbende dialogmøder med kommunens erhvervssektion Aftalen kan med fordel indeholde en oversigt (årshjul) over aktiviteter, som er tilbagevendende hvert år i kontraktperioden mellem kommune og erhvervsoperatør (bilag 1). 9. Økonomi Den samlede kommunale bevilling til erhvervsoperatøren er [XX] kr., der udbetales således: [Indsæt terminer og udbetalingsvilkår]. 14

19 Bemærkninger til 9: Under dette punkt præciseres de økonomiske forhold i samarbejdet, herunder principper for, hvordan vederlaget beregnes, betales og prisreguleres. Hvis der indgår en bonusordning, skal dette også fremgå. [Sted, dato] [Sted, dato] [Underskrift for kommune] [Underskrift for erhvervsoperatør] Forslag til tilhørende bilag, fx: Vedtægter for erhvervsoperatør Organisationsdiagram for erhvervsoperatør Budget for erhvervsoperatør. 15

20 5. Målepunkter inspiration til konkrete mål og resultatkrav Når kommunerne iværksætter en erhvervsfremmende indsats er det en væsentlig politisk interesse at kunne vurdere værdien af indsatsen. Der er primært to hensyn. Det ene er at kunne dokumentere indsatsens resultater og effekter. Det andet er at kunne drage lære af hidtidige erfaringer, og derigennem sikre en løbende udvikling og tilpasning af indsatsen. Det er KL s forventning, at kommunerne fremover, på samme måde som på andre serviceområder, vil blive mødt med stigende krav om at kunne dokumentere deres erhvervspolitiske indsats. Når kommunerne indgår en kontrakt, en partnerskabs- eller en samarbejdsaftale med en erhvervsoperatør, kan parterne med fordel overveje, hvordan der skal følges op og måles på indsatsens merværdi og resultater. Det er begrænset, hvad der findes af litteratur, der opstiller metoder til måling af merværdien og effekten af erhvervsfremmende tiltag. De målemetoder, der findes, er alle behæftet med en vis usikkerhed. Det er der flere årsager til. Enkelte af dem er for det første, at der ofte er tale om, at effekterne kan være langsigtede. Det stemmer ikke altid overens med de politiske ønsker om hurtige målbare resultater, fx inden for en kontraktperiode. For det andet er det ofte alene muligt at måle på brugeroplevet kvalitet. Den oplevede kvalitet hænger sammen med brugerens forventning til den givne erhvervspolitiske serviceydelse. Forventningsafstemningen kan derfor have stor indflydelse på brugertilfredsheden. For det tredje er det vanskeligt at måle, om en given erhvervspolitisk indsats har haft en konkret samfundsøkonomisk effekt på fx beskæftigelsesvæksten. Det er vanskeligt at udelukke, at andre faktorer kan have spillet ind på resultaterne. Målingerne kan også være meget ressourcekrævende at gennemføre, og kommunen bør derfor vurdere, hvor ofte hvilke målinger skal gennemføres. Mens nogle kan gennemføres kvartalsvis, halvårlig, eller helårligt kan andre fx gennemføres en gang i aftaleperioden. Enkelte indsatser vil have endnu længere horisonter. Det ses derfor også ofte, at de målepunkter, der typisk opstilles er på aktiviteter, fx antal vejledninger, kurser og arrangementer for iværksættere og virksomhedskontakter, der skal gennemføres det næste år. Med disse forbehold præsenterer dette afsnit forslag til en række konkrete mål og resultatkrav inden for de fem fokusområder, som er beskrevet i afsnit 3. For hvert må- 16

21 lepunkt opstilles forslag til resultatmål og mulig målemetode, hvortil usikkerhedselementerne kort nævnes. Det er tanken, at skemaet skal fungere som et inspirationskatalog til konkrete mål og resultatkrav, som endeligt fastlægges i dialogen mellem kommunen og erhvervsoperatøren lokalt. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der til flere af målepunkterne lægges op til, at de måles via et spørgeskema. Disse målepunkter kan derfor med fordel samles i et spørgeskema. Det er de ansvarlige for erhvervsfremmeindsatsen i kommunerne, der selv tilrettelægger og fastsætter de endelige mål for de lokale erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter i samarbejde med erhvervsoperatøren inden for gældende lovgivning og budgetramme. 17

22 Inspirationskatalog Målepunkt Resultatmål Målemetode I Erhvervsservice i form af Iværksætter- og virksomhedsvejledning Overlevelsesraten blandt vejledte iværksættere og smv ere Overlevelsesraten for iværksættere og smv ere er i kontraktperioden øget med x pct. eller x pct. af de vejledte iværksætter og smv ere overlever mindst to år. Vejledte virksomheder registreres i forbindelse med vejledning og en gang årligt opgøres, hvor mange iværksættere og smv ere, der fortsat eksisterer. Målingen på overlevelse foretages en gang i løbet af kontraktperioden. x pct. af de vejledte iværksætter og smv ere overlever mindst fem år. Der er en usikkerhed forbundet med denne måling, der består i, at det er usikkert, om det er erhvervsvejledningens skyld alene, at en virksomhed overlever, eller om andre fx gode markedsvilkår har haft betydning. Brugertilfredshed blandt vejledte iværksættere og virksomheder. Der måles på, hvor tilfredse brugerne er med den vejledning, de har modtaget. x pct. af de iværksættere og virksomheder, som har modtaget vejledning fra erhvervsoperatøren, tilkendegiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med den ydelse, de har modtaget. x pct. af de vejledte iværksættere og virksomheder vurderer, at den vejledning de fik var præcis ift. deres behov. Målingen kan derfor evt. verificeres ved at sammenligne overlevelsesraten for en kontrolgruppe af hhv. iværksættere og virksomheder, der ikke har modtaget vejledning. Dette er dog relativt ressourcekrævende. Efter endt vejledning besvarer brugeren et elektronisk spørgeskema. Usikkerheden i denne type måling er, at graden af tilfredshed vil afhænge af virksomhedens forventning til serviceniveau. Der kan også være en bias mod et positivt resultat, da ydelsen typisk er gratis, og derfor formentlig 18

23 Vejlederens diagnose af virksomhedens problem var korrekt. x pct. af de vejledte iværksættere og virksomheder vurderer, at de blev henvist til den rigtige private rådgiver første gang. ikke udsættes for en alt for kritisk vurdering. Hertil kan der opstå problemer ift. besvarelsesprocenten, om brugerne ønsker at besvare spørgsmålene. Brugerevaluering af iværksætteres og virksomheders; profit, salg, eksport, produktivitet, konkurrenceevne, produktudvikling, innovation, markedsandele o. lign. x pct. af de vejledte iværksættere og virksomheder vurderer, at den vejledning de fik var helt opdateret og baseret på den nyeste viden på området. x pct. af de vejledte iværksættere og virksomheder oplever, at vejlederen holder aftaler og leverer korrekt information inden for den aftalte tidsramme. x pct. af de iværksættere og virksomheder, der har modtaget vejledning fra erhvervsoperatøren, vurderer, at vejledningen har øget deres profit, salg, eksport, produktivitet, konkurrenceevne, markedsandele o. lign. x pct. af vejledte iværksættere og virksomheder har konkret opnået øget: profit, salg, eksport, produktivitet, konkurrenceevne, markedsandele o. lign. En gang årligt sendes et elektronisk spørgeskema ud til brugeren. Der er en usikkerhed forbundet med denne måling, der for det første består i om og i hvilken grad en virksomhed vil anerkende, at vejledningen har været afgørende for dens succes. For det andet om, virksomheden vil opgive konkrete før og efter tal på deres profit mm. 19

24 Kundepleje x pct. af de vejledte iværksættere og virksomheder vender tilbage til erhvervsoperatøren, når der er behov for ny vejledning. x pct. af de vejledte iværksættere og virksomheder henviser andre til erhvervsoperatøren. Der føres en løbende statistik over erhvervsoperatørens kunder, hvor det gøres op, hvor ofte en kunde henvender sig med en ny problemstilling. Når en ny kunde henvender sig, spørges der ind til, hvor pågældende kender erhvervsoperatøren fra. Risikovillig kapital Netværket af lokale business angels øges med x pct. i perioden fra år 20xx til år 20xx. En gang årligt optælles antallet af personer i business angels netværket manuelt. Tiltrækning af investeringer og kapital Der oprettes et bredt netværk og en bred kontakt til investorer og kapitalfonde. Af netværkskontakterne har x pct. kendskab til fx investeringsprojekter, ledige arealer og bygninger. x pct. af de virksomheder og iværksættere, der er blevet vejledt ift. kapitalformidling oplever, at erhvervsoperatøren har gjort en forskel som bindeled mellem virksomhed, idé og kapital. Der udarbejdes elektroniske spørgeskema både ift. investorerne om deres kendskab til gode investeringsmuligheder i kommunen, og til virksomheder og iværksættere om deres vurdering af kapitalformidlingen. II Virksomhedstiltrækning Handlingsplan for virksomhedstiltrækning Markedsføring/branding Erhvervsoperatøren vil have færdiggjort en handleplan for virksomhedstiltrækning inden udgangen af x. kvartal 20xx. Erhvervsoperatøren bidrager til udviklingen og udmøntningen af en markedsføringsog brandingstrategi for virksomhedstiltrækning. Der foreligger en handlingsplan med klare mål for indsatsen vedrørende virksomhedstiltrækning. Der foreligger en handlingsplan med klare mål for indsatsen vedrørende markedsføring og branding. 20

25 Tilflytterpakke Erhvervsoperatøren udvikler en grundpakke for rådgivning af tilflyttervirksomheder. Pakken kan fx indeholde bistand ift. at finde egnede lokaler, grundstykke, kontakt til relevante myndigheder og relevante leverandører og private rådgivere. III Virksomhedskonsolidering Mentornetværk Der etableres et netværk af mentorer / erfarne virksomhedsledere, der understøtter iværksættere og virksomheder med sparring ift. virksomhedsdrift og udvikling. Netværket øges med x antal mentorer hvert år. Der måles på, om der er etableret et netværk og deltagerfrekvensen blandt netværksmedlemmer. Antallet af mentorer opgøres manuelt en gang årligt. Netværks etablering og facilitering Virksomhedspanel som temperaturmåler på den erhvervspolitiske indsats. Brobygning mellem virksomheder og videninstitutioner Erhvervsoperatøren etablerer og faciliterer netværk for virksomheder og iværksættere. x pct. af netværksdeltagerne deltager i x antal netværksmøder årligt. Der etableres et webbaseret virksomhedspanel, som en gang årligt eller halvårligt høres om fx behov for nye tiltag i den erhvervspolitiske indsats. Panelet kan også være en hurtig uformel kontakt til kommunen, hvis en virksomhed står mellem valget at bygge ud i kommunen eller flytte arbejdspladser til udlandet. Der etableres samarbejdsaftaler med relevante videninstitutioner om at give sparring Der afholdes x antal netværksmøder årligt. Deltagerne registreres, og det gøres op, hvor mange der deltager i netværket i løbet af et år. Der følges op på, om alle i virksomhedspanelet responderer efter aftale, og om informationerne har en væsentlig nytteværdi. En gang årligt måles på, hvor mange videninstitutioner, der stiller deres viden til rådig- 21

26 tioner til virksomheder ift. at afprøve og videreudvikle deres innovative produkt eller forretningskoncept. x antal videninstitutioner indgår i samarbejdet. x antal virksomheder benytter muligheden. hed, og hvor mange virksomheder, der benytter muligheden. Specialiseret vejledning i de regionale væksthuse Henvisning til privat rådgivning x pct. oplever, at det var rigtigt at henvise dem videre til væksthusene. x pct. oplever, at de har fået den rigtige private rådgivning. Der udarbejdes et kort elektronisk spørgeskema om brugerens oplevelse af merværdien ved at blive henvist til væksthuset. Der udarbejdes et kort elektronisk spørgeskema, om brugerens oplevelse af merværdien ved at blive henvist til privat rådgivning. IV Bosætning Markedsføring/ branding Erhvervsoperatøren udvikler og udmønter i samarbejde med kommunen en markedsførings og brandingstrategi for at øge antallet af tilflyttere. V Arbejdskraftudvikling Rekruttering Kendskab til kompetenceudviklingsbehov. Erhvervsoperatøren indgår en samarbejdsaftale med det lokale jobcenter inden udgangen af x. kvartal 20xx. Erhvervsoperatøren har et indgående kendskab til virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov, som videreformidles til jobcenter, relevante videninstitutioner og fagforbund. En gang årligt gennemføres evt. i samarbejde med jobcentret eller beskæftigelsesregionen en vurdering af rekrutteringssituationen. Der udvikles et spørgeskema, der sendes til hhv. samarbejdspartnere og virksomheder, om deres vurdering af indsatsen. 22

27 x pct. af samarbejdsparterne vurderer, at erhvervsoperatøren har et væsentligt overblik over kompetenceudviklingsbehovene. x pct. af de vejledte virksomheder og iværksættere oplever, at kontakten til erhvervsoperatøren har lettet adgangen til den rette kompetenceudvikling. VI Samarbejdet med væksthuset Samarbejde og arbejdsdeling mellem væksthuse og erhversoperatører Erhvervsoperatøren skal sikre, at kommunen ikke betaler for den samme ydelse to steder, og at den lokale virksomhed oplever at få den bedst mulige vejledning uanset, hvor den henvender sig. Arbejdsdelingen er tydelig for kommunen. Kommunen vurderer en gang årligt arbejdsdelingen. Professionalisering af den lokale erhvervsservice Erhvervsoperatøren deltager i kompetenceudviklingsforløb for vejledere. x af de lokale vejledere har været på kursus i år. VII Samarbejdet med andre/private aktører Rådgivernetværk Erhvervsoperatøren etablerer et bredt netværk af private rådgivere, der kan henvises videre til. 23

28 Bilag 1: Eksempel på et årshjul over tilbagevendende aktiviteter i kontraktperioden Aftalen kan med fordel indeholde et årshjul, som indeholder en oversigt over de tilbagevendende aktiviteter i kontraktperioden mellem kommunen og erhvervsoperatøren. Nedenfor er oplistet eksempler på aktiviteter. November Opfølgningsmøde ml. forvaltning og erhvervsoperatør December Januar Septembe r Strategimøde ml. Kommunalbestyrelse og erhvervsrådet Oktobe r Februar Marts Opfølgningsmøde ml. forvaltning og erhvervsoperatør Genforhandling af kontrakt April Udsendelse af årsrapport August Opfølgningsmøde ml. forvaltning og erhvervsoperatør Juli Juni Maj præsentation af årsrapport kommunalbestyrelsen/ fagudvalg 24

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43 Marts 2008 Skabelon for aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats

44 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Forudsætninger for indgåelse af aftale om løsning af den lokale erhvervsfremmeindsats Lov om erhvervsfremme Erhvervspolitiske fokusområder inspiration til indgåelse af aftale om udvalgte indsatsområder Skabelon for aftale om løsning af den kommunale erhvervsfremmeindsats mellem kommune og erhvervsoperatør Målepunkter inspiration til konkrete mål og resultatkrav...16 Inspirationskatalog...18 Bilag 1: Eksempel på et årshjul over tilbagevendende aktiviteter i kontraktperioden

45 1. Indledning Flere kommuner efterspørger inspiration til udvikling af nye styringsredskaber for erhvervsindsatsen, der sikrer et tilfredsstillende udbud af og kvalitet i den lokale erhvervsfremmeindsats. Mange kommuner arbejder allerede aktivt med at sikre en bedre målstyring på området samt udvikle hhv. kontrakter, samarbejdsaftaler og partnerskabsaftaler mellem kommune og erhvervsoperatør. KL har i dialog med interesseorganisationen for erhvervsfremmeaktører, Dansk Erhvervsfremme (DEF) udarbejdet en aftaleskabelon til inspiration for kommunernes styring af den lokale erhvervsfremmeindsats. Aftaleskabelonen suppleres af et inspirationskatalog til mål og resultatkrav. 3

46 2. Forudsætninger for indgåelse af aftale om løsning af den lokale erhvervsfremmeindsats Inden indgåelse af en aftale mellem kommunen og den valgte erhvervsoperatør er det væsentligt at være opmærksom på, hvilke erhvervsfremmeopgaver kommunerne kan vælge at gennemføre og finansiere jf. erhvervsfremmeloven. Kommunerne har således frihed til selv at prioritere de kommunale midler til erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og kommunalfuldmagtsreglerne. En aftale om løsning af den lokale erhvervsfremmeindsats skal ligeledes tage afsæt i lokale vilkår og de retningsliner, som kommunen politisk har vedtaget i forhold til en lokal erhvervsstrategi. I det følgende belyses de lovgivningsmæssige muligheder og begrænsninger i den kommunale erhvervsfremmeindsats. 2.1 Lov om erhvervsfremme Kommunernes adgang til at gennemføre og finansiere henholdsvis erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter findes i lov om erhvervsfremme, 12 og 13. Kommunerne kan vælge at løse opgaven som enten en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder, jf. 12, stk. 3 og 13 stk. 2. I dag løser kommunerne typisk erhvervsopgaven udenfor forvaltningen i et selvstændigt erhvervsråd, hvortil der typisk er knyttet et erhvervskontor. Erhvervskontorerne udenfor den kommunale forvaltning er delt kommunalt og delt medlemsfinansieret. Kommunerne betaler i gennemsnit 70 pct. af udgifterne, jf. en KL undersøgelse fra Erhvervsserviceaktiviteter Kommunen kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder, jf. erhvervsfremmeloven 12. De ydelser som leveres som led i den kommunale erhvervsservice, kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Som led i kommunalreformen overtog kommunerne pr. 1. januar 2007 det samlede ansvar for erhvervsserviceaktiviteter. Dermed overtog kommunerne ansvaret for den regionale erhvervsservice, der tidligere blev løst i 15 regionale (primært amtslige) erhvervsservicecentre. Kommunerne har i dag ansvaret for både den generelle og den specialiserede erhvervsservice, og er dermed den eneste offentlige aktør, der kan gen- 4

47 nemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Det fremgår af bemærkningerne til lov om erhvervsfremme, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte særlige overgangsordninger for erhvervsserviceopgaven. I forbindelse med overdragelsen af den samlede erhvervsserviceopgave til kommunerne, er der således etableret en overgangsordning, der skal sikre, at de statsligt medfinansierede erhvervsserviceaktiviteter kan fortsætte både finansielt og organisatorisk i en overgangsperiode på fire år frem til udgangen af KL og regeringen har udmøntet overgangsordningen i en aftale af den 25. april 2006 om fem fælleskommunalt ejede væksthuse, som varetager den specialiserede erhvervsservice. Den generelle erhvervsservice varetages i kommunerne. I overgangsperioden frem til 2011 har staten det finansielle ansvar for væksthusene. Erhvervsudviklingsaktiviteter Ligeledes kan kommunerne i henhold til erhvervsfremmeloven 13 iværksætte bredere erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for innovation, anvendelse af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, vækst og udvikling i turisterhvervet samt udvikling i yderområderne. Rammerne for at gennemføre kommunal erhvervsudvikling er de samme som gælder for den regionale erhvervsudvikling, der koordineres og finansieres via de regionale vækstfora. Eksempler på konkrete erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter fremgår senere i afsnittet. Det er endvidere tydeliggjort i erhvervsfremmeloven, at ydelserne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Med lovgivningen har kommunerne således mulighed for aktivt at medvirke til at skabe beskæftigelse og vækst, og til på generel basis at understøtte de enkelte geografiske områders særlige udviklingsmuligheder. 5

48 Eksempler på erhvervsrettede myndighedsopgaver, erhvervsservice- og erhvervsudviklingsaktiviteter: Erhvervsrettede myndighedsopgaver: byggesagsbehandling skattesagsbehandling miljøtilladelser miljøtilsyn affaldshåndtering procedurer ifm. udlicitering erhvervsarealer (udvikling/salg) trafikplanlægning forsyningsvirksomhed (el, gas, vand og varme) procedurer ifm. indkøb. Erhvervsserviceaktiviteter, lov om erhvervsfremme 12 : gratis individuel rådgivning om støttemuligheder information om regler og love formidling af finansieringskilder gratis problemafklaring udarbejdelse af forretningsplaner start og registrering af virksomhed regnskab og skat momsregler etablering af netværk tilknytning til mentorer henvisningsaktiviteter til fx private rådgivere, vidensinstitutioner, anden offentlig myndighed kursusaktiviteter, fx iværksætterkurser, temamøder. Erhvervsudviklingsaktiviteter, lov om erhvervsfremme 13: innovation klyngeudvikling iværksætter- og udviklingsparker markedsføring samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner om fx kompetenceudvikling og praktikordninger initiativer vedr. investerings- og eksportfremme ledelses- og organisationsudviklingsprojekter projekter vedr. digital infrastruktur turismeudviklingsselskaber 6

49 3. Erhvervspolitiske fokusområder inspiration til indgåelse af aftale om udvalgte indsatsområder Afstanden til resten af verden er blevet mindre, også når det lokalt handler om at udarbejde en erhvervsfremmeindsats i kommunerne, som tager højde for de nære muligheder for at skabe vækst og velstand. Derfor indgår temaer som rekruttering af arbejdskraft, klyngeudvikling, infrastruktur, internationalisering også i stigende omfang i en lokal erhvervspolitisk indsats. En erhvervspolitiske indsats skal bl.a. tage hånd om de lokale strukturelle og geografiske forudsætninger samt forskellige politiske prioriteringer i den lokale erhvervsfremmeindsats. Den lokale vægtning og kombination kan variere fra kommune til kommune. Mange steder i dag arbejder kommunerne sammen på tværs af kommunegrænser om at fremme et områdes generelle erhvervsudviklingsvilkår. Dette afsnit sætter fokus på nogle fælles strategiske fokusområder i en lokal erhvervsindsats. En kommunal erhvervspolitik bygger typisk på disse fem hovedområder; iværksætteri, virksomhedstiltrækning, virksomhedskonsolidering, bosætning og arbejdskraftudvikling. Tilsammen danner de fem områder den overordnede ramme for arbejdet med at fremme den generelle erhvervsservice og erhvervsudvikling lokalt. 1. Iværksætteri Iværksætteri er med til at skabe dynamik i erhvervsudviklingen og bidrage til økonomisk vækst. Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Iværksættere medvirker således til at skabe nye arbejdspladser i lokalområdet og fremtidssikre kommunens indtægtsgrundlag. Det har samtidig længe været nationalt højt prioriteret at skabe flere vækstiværksættere. De fleste kommuner arbejder allerede i dag aktivt med at sikre en målrettet service og vejledning til iværksættere. En service, der kan fremme etablering af nye virksomheder og medvirke til at sikre nye virksomheders overlevelse, vækst og udvikling. 2. Virksomhedstiltrækning Virksomhedstiltrækning handler om at tilskynde virksomheder til en ny geografisk placering enten af hele virksomheden eller af særlige filialer, fx en forsknings- og udviklingsafdeling. Virksomhederne kan have en nuværende placering i udlandet eller i en anden landsdel indenrigs i Danmark. Lykkedes det at tiltrække virksomheder udefra til kommunen kan det have stor positiv betydning for den lokale økonomiske udvikling. Nye virksomheder skaber nye arbejdspladser lokalt og øger tilflytningen til området. 7