Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015
|
|
|
- Troels Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS
2 Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet med statistik og analyse Arbejdet som embedsfolk (UvM og Århus kommune) Siden 2014 NordicMetrics APS Jakob Wandall, Epinion og Brøndum & Fliess
3 Historien bag beregneren
4 Årets leder 2012 Skoleleder: Det er da irriterende, at folk nu tror, at det er en dårlig skole, fordi vi har dårlige resultater i 9. klasse
5 Spørgsmål fra Rådmandsgade skole (Vicer, Martin Wåhlin): Når en elev får 45 i 4. klasse og 34 i 6. klasse er han så blevet dårligere til at læse?
6
7 Hvad vi skal rundt om DNT, deres formål og anvendelse Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Stor faglig spredning i almindelige en klasse Hvorfor nu det med de frivillige test? Formidling af faglig udvikling Indhold af kompetenceudviklingsforløb
8 DNT, deres formål og anvendelse DNT = Adaptive test Adaptiv = Tilpasser sig til eleven, - Rigtige svar Sværere spørgsmål - Forkerte svar Lettere spørgsmål Adaptivitet Tilpas svære opgave Effektivitet i testningen Forudsætning: Rasch-godkendte opgaver Dygtighed og sværhed måles på samme skala Fire skalaer: Rasch-logits, 5-trin-skalaen (norm), 6-trin-skala (kriterie) og 100-skalaen (percentil)
9 DNT, deres formål og anvendelse 3. Elevresultater, tabel
10 DNT, deres formål og anvendelse 5. Detaljer i elevforløb
11 DNT, deres formål og anvendelse DNT bruges ikke pædagogisk Enighed blandt eksperter (Rambøll, EVA, DPU mv.) og praktikere. Men hvad skal der til? Resultaterne skal være fortolkelige Brugerne skal kunne fortolke resultater Brugerne skal kunne anvende den erhvervede viden
12 DNT, deres formål og anvendelse Kommunale læsekonsulenter:
13 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) To skala-typer Ordinal-skalaer: De nationale test og FSA Norm- el. kriteriescorer 5-trins norm, 6-trins kriterie, Percentil- & Karakter-skala Interval-skalaer: Videnskabelige målingen Progressionsscorer Logit, PISA, PIRLS, Lexile
14 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Fordele ved begge typer Ordinal skalaer - fx percentil scorer: Sammenlignelige med landsgennemsnit, lette at forstå (ligner karakterer), Egnede til formidling fx til forældre Interval skalaer fx Progressions scorer : At følge elevernes udbytte af undervisningen Egnede til at 1. Sætte konkrete mål for elevernes udvikling/læring 2. Identificere hvor der går godt (god praksis) og galt (early warning)
15 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Baggrund for projektet Rådmandsgade skole: Når en elev får 45 i 4. klasse og 34 i 6. klasse er han så blevet dårligere til at læse?
16 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Lineal
17 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Lineal Tommestok
18 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Termometer:
19 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Termometer: Skalaer med forskellige nulpunkter
20 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Ordinal- & Interval-skalaer (Percentil/Logits)
21 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? DNT Som det ser ud for læreren
22 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? DNT Som det ser ud for læreren DNT Som det i virkeligheden er
23 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10?
24 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10? - Sofie, der er gået fra 30 til 70?
25 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Hvem har lært mest: - Anders, der er gået fra 1 til 10? - Sofie, der er gået fra 30 til 70? fra 1 til 10 fra 30 til 70
26 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Raschskala ikke til at formidle
27 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Raschskala ikke til at formidle Ny fælles skala, hvilken? Mange muligheder: NAEP, PIRLS, PISA, Lexiles, SAT?
28 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Ny Skala: Fra Normal fremgang er ca. 100 om året Inspiration: Lexile skalaen Den mest udbredte US-skala (50%) Bruges til at opgøre elevdygtighed og teksteres sværhed. Udviklingsskala
29 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Hvor meget betyder skalaen? Ny Skala: Fra Normal fremgang er ca. 100 om året Ny Skala: Kan bruges på tværs af klassetrin
30 Fra fagligt niveau (ordinalskala) til faglig progression (intervalskala) Beregneren af omsætning To udgaver: Standardudgave og særlige udgave til Skole-hjem-samarbejdet Instruktionsvideo på nettet Videovejledning til Beregneren Materiale vedr. med kriteriescorer beregner-med-kriteriescore/
31
32 Den faglige spredning i en almindelig klasse Den faglige spredning i en klasse Hattie, 2003 Haertel, 2013
33 Den faglige spredning i en almindelig klasse Amerikansk progression Progression og spredning blandt amerikanske elevers læsescorer, NAEP 2009
34 Dansk progression Den faglige spredning i en almindelig klasse Percentiler (normbaseret) Tre skalaer: S-Skala = Sprogforståelse A-Skala = Afkodning T-Skala = Tekstforståelse Fælles for de tre skalaer er: Normalområdet er Normalprogression er ca. 100 pr. år.
35 Dansk progression Den faglige spredning i en almindelig klasse De nye kriteriescorer Tre skalaer: S-Skala = Sprogforståelse A-Skala = Afkodning T-Skala = Tekstforståelse Fælles for de tre skalaer er: Normalområdet er Normalprogression er ca. 100 pr. år.
36
37 Den faglige spredning i en almindelig klasse Gns. én elev i hver 2. klasse:
38 Hvorfor nu det med de frivillige test? Hvorfor nu det med de frivillige test?
39 Hvorfor nu det med de frivillige test? Hvorfor nu det med de frivillige test?
40 Hvorfor nu det med de frivillige test? Hvorfor nu det med de frivillige test?
41 Læsningens to komponenter: Hvorfor nu det med de frivillige test? Ideologisk krig mellem Læsefolk: Helhedslæsning eller Skriftens lydprincipper Intuition eller videnskab? Hoover & Gough (1990): A simple view of Reading Den mulitiplikative model: Læsning= Afkodning X Sprogforståelse. Implikationer for undervisningen: Hvis A eller S er 0 bliver L=0 Fokus på den mindste af A og S.
42 Hvorfor nu det med de frivillige test? Læseudviklingen i Danmark Ingen fremgang i PISA-målingerne i læsning Udviklingen siden læsechokket i 1994 Indsatsen blev rettet mod indskolingen Massiv succes i indskolingen Men udviklingen slår ikke igennem for de ældre elever
43 Hvorfor nu det med de frivillige test? Fokus på læsning i DK og USA... Men forskelligt hovedfokus: DK: Tidlig læsning (afkodning), førskole til 3. klasse USA: læseforståelse fra klasse Generelt accepterede erfaringer: Afkodning: Lydmetoden (at forbinde bogstaver / ord med lyde) har vist sig at være den mest effektive strategi ved skolestart / tidlig læsning. Læseforståelse: Læsetræning er dokumenteret som langt den mest (eneste?) effektive strategi for udvikling af læseforståelse.
44 Alder, uddannelse og faser ved normal læseudvikling 1. Udvikling af basal sprogforståelse 2. Udvikling af afkodningsfærdigheder 3. Automatisering af afkodningen, fokus på læseforståelse 4. Videreudvikling af læseforståelse Andel af de opnåelige kundskaber/færdigheder 100 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase Sprogforståelse Afkodning 25 0 Førskole Folkeskolen Ungdoms-/videreudd Elevens alder Må gengives med kildeangivelse, Jakob Wandall, 2011 & NordicMetrics, 2015
45 Hvorfor nu det med de frivillige test? Sammenhængen mellem alder, uddannelse og læsning ved normal læseudvikling Klasse Alder Afkodning Sprogforståelse Sproglig Førskole udvikling ved lytning 4-7 Bogstaverne & deres lyde Folkeskolen s Indskoling Mellemtrin & overbygning Ungdomsuddannelse 6-8 Enkle ord Læsekoden knækkes Gradvis automatisering 15- Automatiseret Sproglig udvikling ved lytning og begyndende læsning Sprogudvikling ved at lytte og læse Sprogudvikling mest ved læsning Fase/Fokus i læseudvikling F1: Fokus på basal sprogforståelse F2: Fokus på afkodningen F3:Træning af afkodning, udvikling af sprogforståelse F4: Fokus på læseforståelse Må gengives med kildeangivelse, Jakob Wandall, 2011 & NordicMetrics, 2015
46 Hvorfor nu det med de frivillige test?
47 Hvorfor nu det med de frivillige test?
48 Formidling af faglig udvikling Formidling af faglig udvikling
49 Formidling af faglig udvikling Formidling af faglig udvikling
50 Formidling af faglig udvikling Test score for samme klasse 2, 4 & 6 læsetesten Formidling af faglig udvikling Det er hvad man kan se I dag: 3 percentiltabeller
51 Formidling af faglig udvikling Test score for samme klasse 2, 4 & 6 læsetesten Skole-hjem-beregneren til presentation af elevens progression på den nye skala Det er hvad man kan se I dag: 3 percentiltabeller
52 Formidling af faglig udvikling Ledernes vurdering af behov
53 Indhold af kompetenceudviklingsforløb Kompetenceudviklingsforløb (7.-8. & april 15) 8.30 Velkommen og Introduktion til beregneren 9.10 Øvelse 1: Prøv på egne elever Casegennemgang Øvelse 2: Undersøgelse af overraskelser Formidling af testresultater Øvelse 3: Prøv Skole-hjem-udgaven på egne elever Opsamling og spørgsmål Tak for i dag
54 Indhold af kompetenceudviklingsforløb Spørgeskema til vores forberedelse Der kommer link på nettet som der sendes til jer med mail. Der er i alt 17 spørgsmål med en del underspørgsmål. Det tager mellem 10 og 20 minutter. Svar venligst senest fredag den 20. marts 15
55 Sammenhæng mellem Fagligt niveau og progression
56 Tak for i dag! Jakob Wandall jw@nordicmetrics.com
57
58
59 Beregneren af omsætning Tre faneblade: Omsætning, Resultater og Gennemsnitlig progression Progression-Resultater:
60 Eksempel 1: Problematisk måling
61 Eksempel 1: Problematisk måling
62 Eksempel 1: Problematisk måling
63
64
65
66
67
68
69
70 Målt progression fordelt på skoler
71 Sammenhæng mellem Fagligt niveau og progression
Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS
Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik
DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST
DES ÅRSKONFERENCE 2014 SESSION 1C FREDAG 12. SEPTEMBER SYNLIG LÆRING - VED HJÆLP AF DE NATIONALE TEST v/ Martin Kronika Fliess & Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Kort om os Vi er en nyetableret virksomhed
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression. Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics
Kick-off på Måling af elevernes faglige progression Aarhus d. 12. april 2016 v/jakob Wandall, NordicMetrics Baggrund Samfundsvidenskab Arbejde med forskning, statistik og analyse UvM og konsulentvirksomhed
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - Tillæg til vejledning til brug af Beregneren med kriteriescorer Introduktion Denne vejledning skal ses som et tillæg til i Vejledningen til Beregneren i standardudgaven.
Appendiks 2: Progression i de nationale test og Beregneren
: Progression i de nationale test og Beregneren Følgende appendiks indeholder en sammenligning af testsystemets og Beregnerens progression-visninger. Formålet er at give et indblik i de forskellige måder,
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet
- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet giver baggrunden for projektet Øget pædagogisk anvendelighed
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling
Beregneren Skole-Hjem-udgaven - vejledning til brug af beregner af matematik- og læseudvikling Introduktion Den basale funktionalitet er denne udgave af beregneren er den samme som i Beregneren Standardudgaven
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af Beregneren af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af Beregneren af læseudvikling Læsevejledning og svar på praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning som
Beregneren Standardudgaven - Vejledning til brug af Beregneren - matematik- og læseudvikling
Beregneren Standardudgaven - Vejledning til brug af Beregneren - matematik- og læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. Indledning: Side 2-4 Baggrunden for
De nationale tests måleegenskaber
De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.
Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen
Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,
Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
National reference for de nationale test
National reference for de nationale test Der er tre principielt forskellige repræsentative kvantitative opgørelse af læring i grundskolen i Danmark: De internationale undersøgelser (ILSA 1 ), Folkeskolens
De nationale test foråret National præstationsprofil
De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...
Danmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
National præstationsprofil dansk, læsning
National præstationsprofil dansk, læsning sammenklip af National præstationsprofil 2012/13 fra Undervisningsministeriets hjemmeside Den nationale præstationsprofil viser, hvordan alle elever i folkeskolen
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
TESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Center for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Dato 06-07-2018 j./sagsnr. 17.05.00-A00-2-18 Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der
Forside. Vejledning om de nationale test. til kommuner. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til kommuner Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 De nationale test er et supplement 6 Fag og klassetrin for obligatoriske test
Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik. Måling af progression i de nationale til i matematik
Vejledning for anvendelse af Beregneren til Matematik Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledningen indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet beskriver baggrunden for projektet Øget pædagogisk
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE
PIRLS 2016 I 3. OG 4. KLASSE Jan Mejding, Katja Neubert og Randi Larsen GENERELT OM PIRLS PIRLS undersøger læsekompetence Målgruppen er elever, der har modtaget fire års læse- /skriveundervisning (eller
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation
05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,
Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015
Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering
Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
READ SAMMEN OM LÆSNING
INDHOLD 1. Præsentation 2. Kort introduktion til READ 3. Hvilke elementer består READ af? 3. Resultaterne af forskningsprojekterne READ 2014 og 2017 4. Implementering og forankring af READ READ SAMMEN
Opsamling af erfaringer og overvejelser om fremtidig brug af de nationale test i Aalborg Kommune
29.juli 2015 Opsamling af erfaringer og overvejelser om fremtidig brug af de nationale test i Aalborg Kommune Dette notat er udarbejdet til brug for Nordicmetrics egen dokumentation af udviklingsforløbet.
Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver
Rudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Handleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater
05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls. Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider
Hjemmeside: Edu.au.dk/pirls Materiale som fx frigivne testhæfter og Link til internationale hjemmesider 1 Der er gennemført mange undersøgelser i de seneste 30 år men de internationale undersøgelser kommer
Læsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Obligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Forslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej
Frederiksberg Kommune Marts 2018 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej Hermed indgives høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 for Skolen på Grundtvigsvej. Høringssvaret er
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Fremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Fokuspunkter i oplæg
Data i folkeskolen Fokuspunkter i oplæg Sammenhængen til kick-off konferencen Dataforståelser Nationale test Progressionsmåling Nye visninger og funktionalitet Anbefalinger fra forskning Læringskonsulenternes
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.
FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014. 1 Disse slides blev brugt til orienteringsmødet om skolereformen på Løsning skole den 3.6.2014. Disse slides kan nok ikke stå
Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen
Hvordan løfter vi elevernes læselyst? Trine Risom-Andersen Program Skab læselyst Struktur i læsebåndet Læseaktiviteter Læsning og PLC Bøger, der skaber læselyst Danske børn og unge læser for lidt for langsomt
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Data i folkeskolen.
Data i folkeskolen https://padlet.com/rasmusuj1/temadag2018 Data i spil Øge læring og trivsel Generere data Kvalificere beslutninger Analysere og fortolke Monitorerende og handleanvisende data Monitorerende
Et to-delt fokus. Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen?
Nyt fra ministeriet Et to-delt fokus Læringskonsulenterne i matematik hvem, hvad, hvorfor? Nationale test hvordan, hvornår, hvor hen? Læringskonsulenterne 80 konsulenter fordelt over landet (2 i matematik
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem
Test, og hvad enhver læseunderviser bør vide om dem MADS POULSEN, LEKTOR, CENTER FOR LÆSEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG CARSTEN ELBRO, PROFESSOR, CENTER FOR LÆSEFORSKNING, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Internationale læseundersøgelser og PIRLS. Programme for International Student Assessment
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for g International Student Assessment 1 Hvad undersøges: 2000 / 2009 2003 / 2012 2006 / 2015 Læsning Matematik
Udviklingsprojektet Læseprofiler
Udviklingsprojektet Læseprofiler Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Effektmål for projekt Læseprofiler Skolen ved Bülowsvej Projektleder: Pernille Frost Projektdeltagere: 2 læsevejledere
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/ : Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene
Test, prøver og evaluering i grundskolen - MONA-konference. 27/10 2010: Evaluering af kundskaber og færdigheder i matematik og naturfagene Ved Jakob Wandall Hvad lægger vi i begreberne? Evaluering af kompetencer
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af
KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni
HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu
Forside. Vejledning om de nationale test. til skoleledere. Januar Titel 1
Forside Vejledning om de nationale test til skoleledere Januar 2017 Titel 1 Indhold Læsevejledning 5 Bag om de nationale test 6 Formålet med de nationale test 6 Disse områder tester de nationale test 6
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Det vil jeg fortælle jer om i dag
Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund
TØNDER DISTRIKTSSKOLE
Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse
PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study
PIRLS 2006 Progress in International Reading Literacy Study PROGRAM Baggrund for undersøgelsen Eksempler fra læsetesten Resultater: PIRLS 2006 Danske elever i en international sammenligning Resultater:
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Trivselsanalyse 2016/17 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 14-09-2017 Sagsbeh.: Søren Dissing Jensen Sagsnr.:17.01.0 0-A00-9-17 Alle folkeskoler skal
Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5