Center for Børn & Undervisning
|
|
- Oscar Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Børn & Undervisning Dato j./sagsnr A Notat udarbejdet af: Pernille Sørensen Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning, august 2018 Der foreligger nu resultat af den kommunale læseundersøgelse, som er gennemført på 0.-2.årgang i perioden marts-maj 2018 med indberetning 1. juni. Undersøgelsen er en del af Faxe Kommunes indsats på sprog og literacy område, hvis målsætning for indskolingen går i tråd med de nationale mål for folkeskolens udvikling, hvori det præciseres at: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I nærværende læseundersøgelse redegøres for status på den første læsning på baggrund af testresultater indsamlet i juni Ydermere tilbydes en fortolkning af resultatet indsat i en forståelsesramme med klangbund i forskning på området, samtidig med at der peges på fremadrettede handlemuligheder. Resultater og interventionsmuligheder er ultimo juni forelagt og drøftet på Kvartalsmøde om sprog og læsning på de enkelte skoleafdelinger. Til kvartalsmøderne er skoleafdelingens læsevejleder, afdelingsleder og kommunens sprog- og læsekonsulent til stede. Mødereferater, inklusiv analyse og fortolkning af afdelingens testresultat, er efterfølgende udsendt til kommunens tre skoleledere. Pernille Sørensen Sprog- og Læsekonsulent Side 1 af 9
2 Forståelsesramme - Hvad er læsning? Der er forskningsmæssig enighed om, at læsning omfatter to centrale komponenter, nemlig sprogforståelse og ordafkodning. I testsammenhæng er det nødvendig viden, idet ikke alle læsetest undersøger begge komponenter. I Faxe Kommune dækker prøverne på 0.årgang de to komponenter, og et samlet blik på resultatet af testningen kan derfor give os indblik i elevernes forudsætninger for at påbegynde egentlig læsning samtidig med at udpege andelen af elever i risiko for at ende i skriftsproglige vanskeligheder. På 1. og 2. årgang anvendes en ordlæseprøve, som tester elevernes afkodningsfærdighed. Testen giver således ikke viden om læsning, men om funktionaliteten af den ene komponent, nemlig sikkerhed og hastighed i afkodning af enkeltord. Kritiske forudsætninger Forskningen udpeger følgende kritiske forudsætninger for senere læseudvikling. De kritiske forudsætninger skal ses som områder, der bør have en særlig opmærksomhed i alt arbejde med sprog og læsning og som indikatorer, der i en testsammenhæng kan forudsige senere læseudvikling. De kritiske forudsætninger omhandler: 1. Bogstavkendskab 2. Fonologisk opmærksomhed 3. Ordkendskab 4. Lytteforståelse De enkelte områder peger hver især både fremad og bagud og er således hinandens gensidige forudsætninger og udviklingspotentialer. Herved fortæller en afdækning af områderne både noget Side 2 af 9
3 om den forudsætningsmæssige forskellighed, som er til stede i mødet med 1.klasse, samtidig med at der peges på mulige interventionsområder. Kritiske forudsætninger for læseudvikling er taget med som et evaluerings- og vurderings parameter for at kvalificere fortolkningen af de anvendte test i 0.klasse. *Forældre og professionelles forventninger til barnets læsestart og læseudvikling. Forventninger hænger sammen med prioritering og betydningstillæggelse. Sammenfatning af hovedpunkter i læseundersøgelsen 0.årgang: 68% af eleverne på 0.årgang er parate til læseundervisningen i 1.klasse 32% er i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder 1.årgang: Der ses en nedgang i andelen af Sikker og hurtig afkodning set i forhold til skoleåret Tilsvarende ses en stigning i andelen af Usikker afkodning 2.årgang: Der ses en nedgang i andelen af Sikker og hurtig afkodning set i forhold til skoleåret Tilsvarende ses en stigning i andelen af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og Usikker afkodning Sammenfatning i forhold til kommunale og nationale målsætninger på læseområdet: Andelen af hurtige og sikre læsere øges ikke tilstrækkeligt Andelen af elever i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder er stigende Polarisering: Der kan konstateres stor områdevis forskellighed, som viser tendens til begyndende polarisering med Vestskolen i den gode ende og Østskolen i den lave ende Side 3 af 9
4 Opgørelse af prøver taget i 0.klasse Ved udgangen af 0.klasse tages en palet af test, som det er muligt at koble med og behandle i forhold til de kritiske forudsætninger for læsestart og senere læseudvikling: Bogstavkendskab (delprøve Alle bogstaver ) Fonologisk opmærksomhed (delprøver Konsonanter, Forlyd og rimdel ) Ordkendskab (delprøve Find billedet ) Lytteforståelse (delprøve fra IL-basis) Vurdering af kritiske forudsætninger for læsestart og senere læseudvikling *UP=uproblematisk, OP=opmærksomhedskrævende Samlet oversigt over forudsætninger for læsestart og udpegning af sårbarhed Konklusion På kommuneniveau viser testningen, at 68% af eleverne på 0.årgang er parate til egentlig læseundervisningen i 1.klasse, mens 32% er i potentiel risiko for at udvikle senere læsevanskeligheder. Der kan konstateres et fald i parathed og en stigning i potentiel risiko. Andelen af elever med sårbarhed er uændret. På skoleniveau ses en markant forskellighed i Bogstavkendskab, Fonologisk opmærksomhed og Ordkendskab. Forskelligheden viser den polariseringstendens, hvis tilstedeværelse i nogen grad er kendt, og hvis udvikling synes at tage fart. Kun Vestskolen udvikler sig i inden for den nationale målsætning. I Midtskolen ses en et fald i andelen af parate elever og en tilsvarende stigning i andelen af elever med sårbarhed og i potentiel risiko. I østområdet ses et markant fald på stort set alle parametre. Side 4 af 9
5 Opgørelse af ordstillelæseprøve i 1.klasse OS64 (ordstillelæseprøve) måler sikkerhed og hastighed i afkodning af enkeltord. Fordelt på skoler ser resultatet af testningen således ud: Indikerer stigning eller fald i procentpoint Fordeling af elever ud fra funktionalitet i afkodningsfærdighed på 1.klasse niveau Indikerer stigning eller fald i procentpoint Konklusion Den samlede fordeling af elever i Faxe Kommune ligger lidt under landsnormen for Set i forhold til skoleåret er der tale om en svag stigning i andelen af Usikker afkodning og et tilsvarende samlet fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning. Der ses en positiv forskydning af elever i denne sidste gruppe, hvor 5% flere elever læser med god hastighed. På skoleniveau kan der konstateres god fremgang i Vestskolens resultat. På Midtskolen ses en positiv forskydning inden for gruppen af elever med Sikker og hurtig afkodning 3% flere elever læser med Side 5 af 9
6 god hastighed. Samtidig ses en betydelig stigning i andelen af elever med Usikker afkodning, og et tilsvarende fald af elever i mellemgruppen. På Østskolen ses et markant fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning og en tilsvarende stigning i Sikker, men ressourcekrævende afkodning. Elever med langsom læsehastighed er i risiko for at udvikle forståelsesproblematikker senere i skoleforløbet. Østskolens andel af elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder er således bekymrende. Den forskellighed, der på skoleniveau kan konstateres, understreger en tendens til stigende polarisering i kommunen. Opgørelse af ordstillelæseprøve i 2.klasse OS120 (ordstillelæseprøve) måler sikkerhed og hastighed i afkodning af enkeltord. Fordelt på skoler ser resultatet af testningen således ud: Indikerer stigning eller fald i procentpoint Fordeling af elever ud fra funktionalitet i afkodningsfærdighed på 2.klasse niveau Indikerer stigning eller fald i procentpoint Side 6 af 9
7 Konklusion Den samlede fordeling af elever i Faxe Kommune ligger noget under landsnormen for Set i forhold til skoleåret er der tale om en stigning i andelen af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og Usikker afkodning, og et tilsvarende fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning. Særligt andelen af de helt dygtigste læsere er faldet ( Automatiseret afkodning ). På skoleniveau kan der konstateres en bevægelse mod højre for Vestskolens vedkommende. Her kan konstateres et fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning og en tilsvarende stigning i andelen af Usikker afkodning. På Midtskolen ses en markant stigning af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og et tilsvarende fald i andelen af Sikker og hurtig afkodning og Usikker afkodning. På Østskolen ses en stigning i andelen af Sikker og hurtig afkodning og Usikker afkodning og et tilsvarende fald i midtergruppen. På skoleniveau ligger Vestskolen over landsnormen, mens Midt- og Østskolen ligger under. Særlig andelen af Sikker, men ressourcekrævende afkodning og Usikker afkodning er markant højere på de to skoler. Elever med ressourcekrævende afkodning har en langsom læsehastighed, og elever med lav læsehastighed er i risiko for at udvikle forståelsesproblematikker. Den forskellighed, der på skoleniveau kan konstateres, understreger en tendens til stigende polarisering i kommunen. Vurdering af forudsætninger for fortsat god læseudvikling og udpegning af sårbarhed i 1. og 2 klasse Fordeling af elever ud fra funktionalitet i afkodningsfærdighed Et samlet blik på resultaterne fra 1. og 2. klasse betragtet i et stræk fra skoleåret 2016/17 til skoleåret 2017/18 viser en tendens til bevægelse mod højre. Set i et fremadskuende perspektiv vil 25% af eleverne i kommunens kommende 2.klasser være i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder. For kommende 3.klasses vedkommende handler det om 33%, hvoraf 16% læser med en hastighed, som kan påvirke deres læseforståelse på sigt, og 17% allerede nu udviser vanskeligheder med afkodningsfærdigheden. Hvis vi sammenholder kommende 3.klasses resultat med PIRLS 2016, er der tydelig overensstemmelse mellem den internationale læseundersøgelses resultat og Faxe Kommunens. I PIRLS konkluderede man, at 1/3 af eleverne på 3. klassetrin havde så dårlige læsefærdigheder, at de ville få svært ved at klare sig, hvis ikke udviklingen blev vendt. Samlet konklusion og anbefalinger Sammenfattende kan det - i relation til de nationale målsætninger på området konstateres, at andelen af hurtige og sikre læsere ikke øges tilstrækkeligt, og at andelen af elever i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder er stigende. Vi ser en bevægelse mod højre, hvor det vi ønsker er en bevægelse fra højre mod venstre - altså en bevægelse hen mod, at vi i Faxe Kommune øger andelen af sikre læsere. Side 7 af 9
8 Et samlet blik på resultatet hen over indskolingsårene viser, at de indikatorer der kan udpeges i 0.klasse, ikke i tilstrækkeligt omfang udjævnes i skolens første år. En ændring af udviklingen vil kræve et samlet blik på det (skrift)sproglige arbejde i et stræk fra barnet første leveår til mødet med skolen. Resultatet giver således anledning til at rette en særlig opmærksomhed mod tre forhold: 1. Sammenhængskraften i arbejde med sprog og literacy på 0-18 års området Set i dette perspektiv kan følgende anbefalinger udpeges: Tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde på 0-18 års området: Fra 2019 får vi en samlet strategi for arbejdet med sprog og literacy i kommunen. Strategien udstikker en ramme, inden for hvilken vi kan bevæge os i fælles retning med øje for de særlige forhold, der netop udgør den pædagogiske virkelighed, vi hver især er en del af. I det fremadrettede arbejde med at omsætte strategien til praksis, ligger et stort potentiale for udvikling, som løftes i arbejdet med udarbejdelse af lokale handleplaner for arbejdet med sprog og literacy i alle dagtilbud og skoleafdelinger. Anbefaling: Det anbefales at der udpeges en tovholder for arbejdet med handleplaner. For skolernes vedkommende anbefales det, at denne tovholder er den enkelte afdelings læsevejleder. Evalueringsplan for sprog og literacy: Som en del af den ovenfornævnte strategi, har vi allerede nu fået en ny evalueringsplan, som udstikker en fælles ramme, inden for hvilken arbejdet med at analysere, evaluere, dokumentere, justere og intervenere i den pædagogiske praksis skal finde sted. Anbefaling: Det anbefales, at der udvikles en fælle kultur for dette arbejde, hvilket kan rummes inden for rammerne af en ensartet definition og beskrive af læsekonferencen som evaluerings- og interventionsgreb. Overgange: Netværk for tidlig literacy, Sprogkonferencer i 0.klasse og Kvartalsmøder om sprog og læsning understøtter det tværprofessionelle samarbejde til gavn for sårbare sproglige udfordringer og overgange i barnets liv. Anbefaling: Det anbefales, at der tænkes i fælles kommunale løsninger, som kan understøtte tidlig opsporing og sikre kontinuitet i sproglige indsatser. Fælles kommunale aftaler og løsninger: Der er i kommunen stor forskellighed i håndtering af grundlæggende forhold af betydning for de potentialer for mulig udvikling, vi lægger frem for børn og elever. På sprog og literacy området eksisterer der kun få fælles kommunale aftaler og indsatser, hvorfor forskelligheden i kommunen er stor. I læseprøveresultatet kan vi konstatere en begyndende områdevis polarisering, som forhindrer en ligestilling af elevernes mulighed for skriftsproglig udvikling, og som igen modarbejder nationale målsætninger på området. Anbefaling: Der anbefales en harmonisering af fælleskommunale indsatser på sprog og literacy området. 2. Grundlæggende elementer i den første læseundervisning Set i dette perspektiv kan følgende anbefalinger udpeges: Balanceret tilgang: Undervisningen bør tage sit udgangspunkt i en balanceret tilgang med øje for de fra forskningens side udpegede områder af særlig betydning for læseudvikling. Det betyder, at der skal arbejdes med både ordafkodning og sprogforståelse fra begyndelsen, og at undervisningen i områderne skal afspejle forskningen på området. Når vi ser et knæk i andelen af hurtige og sikre læsere allerede i 2.klasse, skal vi interessere os for, om den undervisning, der er gået forud, har været balanceret med fokus på de fra forskningen udpegede elementer. Anbefaling: Det anbefales, at undervisningens indhold drøftes som en fast del af skoleafdelingernes konferencer på baggrund af læse- og stavetest. Forskning: Der er tidligere udsendt en sammenfatning af resultaterne fra PIRLS 2016, hvori det konkluderes, at fokus skal rettes mod indholdssiden af undervisningen og mod det opfølgende arbejde, der efterfølgende pågår. Forskningen fortæller os, at vi skal interessere os for undervisningens hvad, hvorfor og hvordan og for på hvilken måde den tid, der er afsat til undervisning, møder, vejledning mm. anvendes. Side 8 af 9
9 Anbefaling: Det anbefales, at vi harmoniserer anvendelsen af den tid, der er afsat til undervisning, møder, vejledning mm. med afsæt i forskningens forskrifter. 3. Læsevejlederens rolle Set i dette perspektiv kan følgende anbefalinger udpeges: Systematisk og databaseret tilgang til arbejdet med analyse, fortolkning og efterfølgende iværksættelser af relevante initiativer: Der er i kommunen stor variation i forhold til, hvordan resultatet på baggrund af den testning eleverne udsættes for, behandles. Nogle skoler drøfter læseresultatet som en del af klassekonferencen. Andre har indtil udgangen af dette skoleår afholdt særskilte læsekonferencer. Det har en betydning, i hvilket omfang tiden til disse drøftelser prioriteres. Der er ligeledes stor variation i forhold til, på hvilken måde resultaterne behandles, hvilke initiativer der iværksættes og hvorledes der efterfølgende følges op. En ensartning på området vil understøtte sammenhængskraften til gavn for alle børn i kommunen. Anbefaling: Der anbefales en harmonisering på området med udgangspunkt i en systematisk og databaseret tilgang til arbejdet med analyse, fortolkning og efterfølgende iværksættelse af relevante initiativer. Anbefaling: Det anbefales, at der afholdes særskilte læsekonferencer en gang årligt, og at arbejdet med analyse og fortolkning af testresultater rammesættes af en fælles kommunal Status & Handleplaner, som dokumenterer og fastholder de aftaler, der indgås på læsekonferencerne. Anbefaling: Det anbefales endvidere, at læsevejlederens opgaver beskrives, så de modsvarer denne tilgang og at den databaserede tilgang afspejles i skolernes kommende handleplaner for arbejdet med sprog og literacy. Læsevejlederens kerneopgaver: Der er stor forskel på, hvad der vægtlægges og prioriteres som kerneopgaver på de enkelte skoleafdelinger. Der er forskel på, hvor meget vejledningsdelen fylder og på hvilken måde den forvaltes. Der er således også stor forskel på, hvor meget læsevejlederne går med ud i klasseværelserne og understøtte en ny praksis på baggrund af de drøftede testresultater. Skemamæssige bindinger kan udgøre en forhindring i den henseende. Anbefaling: Det anbefales, at læsevejlederens kerneopgave drøftes og beskrives med udgangspunkt i forskningens anbefalinger på den ene side og i Faxe kommunes behov og målsætning på den anden. Anbefaling: Det anbefales, at den databaserede tilgang lægges til grund for arbejdet med evaluering, og at læsevejlederen som co-teacher prioriteres som en væsentlig del af vejlederrollen. Anbefaling: Det anbefales at der sikres mulighed for fleksibel opgaveløsning. Anbefaling: Der anbefales en harmonisering af skolernes lokale funktions- og opgavebeskrivelser for læsevejledernes arbejde. En fælles kommunal funktions- og opgavebeskrivelse for kommunens læsevejledere vil understøtte sammenhængskraften og vilkårene for kommunens børn og unge. Side 9 af 9
Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune Status på den første læsning - Hovedkonklusioner & Anbefalinger
Kommunal læseundersøgelse i Faxe Kommune 2018 - Status på den første læsning - Hovedkonklusioner & Anbefalinger Rammesætning Status på den første læsning er en del af Faxe Kommunes årlige evaluering på
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2016 Læseresultater 2016 Kolding Kommune Evalueringsrapporten omhandler resultater fra de kommunale klasselæseprøver i Kolding Kommune. Den belyser elevernes sproglige
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLæsevejlederens funktioner
Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282778 mbo30@helsingor.dk Dato 28.09.2016 Sagsbeh. Merete Bonke Notat vedr. læseresultater for skoleårene,
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereLæseundersøgelse 2009
Læseundersøgelse 2009 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center August 2009 1 Grundlaget for undersøgelsen: Vi har i år for tredje gang lavet
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereHandleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereLæseundersøgelsen 2013
Læseundersøgelsen 2013 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2013 1 Grundlaget for undersøgelsen: For syvende gang har vi lavet en
Læs mereTESTHANDLEPLAN 2014-2015
TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereEvalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereHandleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereEvalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Læs mereNotat vedr. læseresultater for skoleårene 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 09.01.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. læseresultater for skoleårene
Læs mereLæseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Læs mereGadstrup Skoles læsehandleplan
Gadstrup Skoles læsehandleplan Indledning Gadstrup Skoles læsehandleplan er udarbejdet på baggrund af Roskilde Kommunes Læsehandleplan 2016-2020. Handleplanen beskriver skolens nuværende og kommende indsats
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING
EVALUERINGS- RAPPORT, SPROG OG LÆSNING 2014-2015 Kolding Kommunes læseresultater 2014-2015 Evalueringsrapporten analyserer elevernes sproglige kompetencer ved skolestart og elevernes læseresultater på
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereEVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER
EVALUERINGS- RAPPORT KLASSELÆSEPRØVER 2013-2014 Kolding Kommunes læseresultater 2013-2014 Evalueringsrapporten analyserer elevernes læseresultater i Kolding Kommune. Analysen viser, at der er behov for
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereOrdblinderisikotesten
Ordblinderisikotesten - Kommunal strategi for tidlig indsats i Roskilde Kommune Roskilde Kommunes 2020 perspektiver Læringsgrundlag Handleplan for læsning Implementering Program Baggrund for Ordblinderisikotesten
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereSprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014
Sprog- og læsesyn test og indsatser Dagtilbud, TCBU og U&L Vejle Kommune 2014 Oktober 2014. Baggrund Lokale politikker, og strategier (herunder Sprog- og Læsestrategi 0-18 år) Central lovgivning Forskning
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereLæse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereTjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereHøringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej
Frederiksberg Kommune Marts 2018 Høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 Skolen på Grundtvigsvej Hermed indgives høringssvar vedr. Kvalitetsrapporten 2018 for Skolen på Grundtvigsvej. Høringssvaret er
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereCenter for Børn og Undervisning
Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereLæse-skrivehandleplan
Tønder, 30. maj 2018 Læse-skrivehandleplan 2018-20 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse,
Læs mereLolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.
Notat Version 3 03.07-2014 Lolland Kommunes læse- og skriftsprogsstrategi 2014 Vision Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereSprog- og Læsestrategi 2015-2019
RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereKommunal testplan for dansk
Lejre Kommune Center for Skoletilbud Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 13. august 2015 Skolekonsulent Louise Elmquist Kommunal testplan for dansk Lejre Kommune Formål
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereEn strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler,
Læs mereBørne og Skoleudvalget mål for 2018
Børne og Skoleudvalget mål for 2018 BSU-01 Langsigtet mål Børn, unge og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt, således at, højst 9 % af de bornholmske børn i alderen 0-18 år har en myndighedssag
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereProcesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål
Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør
Læs mereHandleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole
Skole: Hanssted Skole, Rødbyvej 2, 2500 Valby Periode: 2018-2019 Hvordan forstår vi ordblindhed? Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved
Læs mereLæseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereFakta om Ordblindetesten:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 5. juli 2019 Notat Følgende notat har til hensigt at præsentere Ballerup Kommunes progressionen i sprog og skriftsprogsindsatsen på 0-16 års området, særligt i forhold
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mere