Bib forum. Leder: Åbne biblioteker i Aalborg. Åbne biblioteker i Frederikssund. Når mor ikke er hjemme erfaringer fra Brøndby Strand

Transkript

1 Bib forum for bibliotekerne i Region Hovedstaden Leder: Åbne biblioteker i Aalborg Åbne biblioteker i Frederikssund Når mor ikke er hjemme erfaringer fra Brøndby Strand Et bydelsbibliotek i Gentofte Åbent bibliotek i København Bibliotekscruise i Region Hovedstaden Eget valgmøde en vindersag E-bøgerne kommer December 2011

2 Bog-stav (Foto: Leif Bolding)

3 Indhold Leder: Åbne biblioteker i Aalborg... 4 Åbne biblioteker i Frederikssund... 7 Når mor ikke er hjemme erfaringer fra Brøndby Strand... 9 Et bydelsbibliotek i Gentofte Åbent bibliotek i København Bibliotekscruise i Region Hovedstaden Eget valgmøde en vindersag Centralbibliotek.dk en status E-bøgerne kommer... 22

4 Leder: Åbne biblioteker i Aalborg Af Bodil Have, bibliotekschef for Aalborg Bibliotekerne Det første åbne bibliotek i Aalborg blev etableret i maj 2008, og pr skal samtlige 12 lokalbiblioteker være delvist selvbetjente. Det drejer sig om 2008 Vodskov 2009 Haraldslund, Trekanten og Svenstrup 2011 Grønlands Torv, Hasseris, Nørresundby, Haraldslund (igen), Vejgaard og Nibe 2012 Hals og Løvvang 2013 Storvorde Der er tale om lokalbiblioteker af meget forskellig størrelse det største (Hasseris) har ca udlån og besøgende pr. år, det mindste (Hals) har årligt ca udlån og besøgende. Denne masseproduktion af åbne biblioteker skyldes i alle tilfælde besparelser. Det helt store selvbetjente år er 2011, hvor de 5 store lokalbiblioteker i midtbyen er blevet delvist selvbetjente. Aalborg Bibliotekerne skal fra 2011 spare netto 3 mio. kr., og det sker ved at reducere den betjente åbningstid og dermed spare årsværk. Samtidig skal udgifterne i til etablering af selvbetjening, en minibus og et nyt bibliotekstilbud finansieres af driftsbesparelser. Den faglige indstilling til sparepakken var lukning af ca. 5 biblioteker den politiske beslutning blev selvbetjente lokalbiblioteker i fuld målestok. I Aalborg Bibliotekernes ledelse var vi umiddelbart noget rystede over denne beslutning. Én ting er at etablere selvbetjening på udvalgte biblioteker noget helt andet er at smøre selvbetjening ud over samtlige lokalbiblioteker uanset størrelse og beliggenhed. Men vi tog fat på udfordringen og besluttede os hurtigt for at prøve at vende dét, der kunne ligne en langsom død til et nyt bibliotekskoncept. Det har været afgørende for os at tænke anderledes at få brugere, opgaver og bemanding til at passe sammen, at styrke fokus på den direkte og indirekte formidling og at minimere rutine- og håndteringsopgaverne. Man kan ikke bare åbne døren noget mere, bevare det traditionelle lokalbibliotekstilbud eller arbejde på samme måde som før! Vores nye bibliotekskoncept består af 3 elementer profiler, indhold og indretning. Profiler og indhold Der er forskel på profilen på de 5 største lokalbiblioteker i midtbyen og de 7 mindre lokalbiblioteker i udkanten af kommunen. På de 5 største er der kort afstand til nærmeste bibliotek, så her skal det fulde tilbud ikke være til rådighed. Profilen består af en generel del og en særlig profil. Den generelle profil er et ensartet og populært materialetilbud på ca materialer, digital formidling samt møde- og studiefaciliteter. En bærende idé i den generelle profil er et nyt velkomst-område Zonen med helt nye og efterspurgte medier med kort lånetid. Den særlige profil er en lokalt tilpasset samling på ca materialer, som løbende kan tilpasses og ændres studiebiblioteket, det aktive og sunde bibliotek, skønlitteratur, krimier og familiebiblioteket. Der er sket en automatisk kassation af de materialer, der ikke eller kun sjældent blev brugt. Der er ikke ressourcer til udadvendt samarbejde i lokalområdet, og samarbejdet med lokale skoler og børnehaver samt aktivitets- og arrangementsvirksomheden planlægges og tilrettelægges centralt. De 7 mindre lokalbiblioteker følger med enkelte undtagelser kommuneplanlægningens byudvikling og ligger i hovedbyer eller centre for livet i oplandet med langt til nærmeste bibliotek. Her er en bred vifte af materialetyper, emner og genrer, en aktuel zone-samling og i alt ca materialer også her er der sket en kraftig udtyn- 4

5 ding af samlingen. Arrangementer og aktiviteter er en del af den fælles indsats, og der er et aktivt og udadvendt samarbejde med lokalområdet. Indretning Vi har været meget opmærksomme på, at der indretningsmæssigt skulle være tale om en markant forandring. Den ændrede indretning skal være det første tegn på et nyt bibliotekstilbud, det fysiske rum skal være et sted, hvor man har lyst til at komme, hvor man kan finde rundt, og hvor man kan mødes. Materialer og medier skal kunne sælge sig selv, og alt skal fremstå aktuelt, inspirerende, overraskende og overskueligt. Vi arbejder derfor med et indretningskoncept for åbne biblioteker dels for at tydeliggøre, at der er tale om noget nyt, dels for selv at holde stilen. Benyttelsen Det første åbne bibliotek i Vodskov blev etableret efter inspiration fra Gjern (Silkeborg), og bibliotekerne i Svenstrup og Nibe indførte selvbetjening i forbindelse med flytning til nye lokaler. Alle 3 steder er det ændrede bibliotekstilbud blevet en stor succes. I Vodskov er udlåns- og besøgstallet fra steget med henholdsvis 15 og 9 %, og i Svenstrup er udlåns- og besøgstallet fra steget med henholdsvis 17 og 29 %. Der er altså over tid tale om en markant øget benyttelse af bibliotekstilbuddet. Nibe er en historie for sig. Biblioteket flyttede i april 2011, og i de 5 første måneder er udlån og besøg gennemsnitligt steget med 20 og 22 %. Der har kun været selvbetjening på de 5 store lokalbiblioteker i ¾ år, og det er derfor kun muligt at vurdere den kortsigtede benyttelse. Billedet er meget svingende, og der er uden tvivl tale om et nyt brugermønster, hvor man pendler mere mellem bibliotekerne. Brugerne er rigtig glade for den lange åbningstid, men de har skullet vænne sig til det nye indhold. Udviklingen i udlånstallene spænder fra -8 % til +12 % og besøgstallene fra -11 % til +21 %, men det må forventes, at der ligesom på de mindre Den samlede åbningstid er med få undtagelser kl alle ugens 7 dage dvs. 84 timer ugtl. Det er en stigning på %. Den betjente åbningstid er på timer om ugen fordelt på 5 dage. Det er på de mindre biblioteker en reduktion på ca. 1/3 og på de største biblioteker en reduktion på ca. 50 %. Personalenormeringen er 1,3-2,5 årsværk pr. bibliotek alt inklusive. Der er ingen lokalbiblioteker uden betjening. Materialebestanden er på hvert bibliotek blevet reduceret med min. 50 %. biblioteker på længere sigt vil være tale om stabilt stigende udlåns- og besøgstal. Det er en klar fornemmelse alle steder, at der er kommet mange nye brugere. En stikprøve viser, at % af brugerne kommer i den ubetjente åbningstid, der udgør 75 % af den samlede åbningstid. Vi har udarbejdet en statistik over de materialer, der det første halve år er udlånt fra de 5 biblioteker for at belyse konsekvenserne af den reducerede materialebestand. Den viser, at lokalbibliotekernes egen materialebestand stadig har stor tiltrækningskraft, og at der ikke har været noget større træk på mere speciel eller ældre litteratur fra hovedbiblioteket. Men man kan ikke bare lige regne med, at det fungerer! 2 snart 3 af de åbne biblioteker ligger i socialt belastede boligområder, hvor grupper af børn og unge overtager biblioteket i den ubetjente åbningstid, laver uro og hærværk og skræmmer andre biblioteksbrugere væk. Vi har taget mange initiativer for at komme problemerne i forkøbet og forsøger nu bl.a. at sende bolden videre til kommunens familie- og beskæftigelsesforvaltning. Problemfeltet viser, at der bør være skærpet politisk fokus på, at selvbetjening ikke bare kan lade sig gøre alle steder, og at selvbetjening i besparelsessammenhæng betyder, at biblioteket ikke har 5

6 Kold, stiv, vissen og helt i hegnet (Foto: Leif Bolding) ressourcer til at varetage en social funktion. Ændringen af det decentrale bibliotekstilbud har haft store konsekvenser på de indre linjer. Vi har måttet foretage en større organisationsændring og centralisering af arbejdsopgaverne, og vi har endnu ikke fundet den rigtige løsning på, hvordan man f.eks. får styr på håndteringsopgaverne, når der kun er ressourcer til formidlingsopgaverne. Meget har skullet bearbejdes mentalt det nye bibliotekskoncept, den store reduktion af materialesamlingerne, den nye formidlingsrolle, dét at skulle sige nej til at betjene, hvis man er nødt til at være på biblioteket uden for den betjente åbningstid. Stort set alle medarbejdere har været berørt ved enten at blive flyttet eller få nye kolleger, og der har været brug for nye kompetencer. De åbne biblioteker er på kort tid kommet til at se slidte ud. Brugerne tager sig større friheder, når de er alene hjemme. Der sker hærværk i mindre målestok, og inventaret kommer hurtigt til at se slidt ud på grund af den øgede benyttelse, og fordi det bliver behandlet mere hårdhændet. Konsekvenser Erfaringerne, reaktionerne og statistikken viser, at det har været rigtigt at tænke anderledes og gøre de åbne lokalbiblioteker til et helt nyt bibliotekskoncept. Der er kommet mange helt nye biblioteksbrugere, benyttelsen stiger generelt på kort sigt og markant på længere sigt, brugere er begejstrede for den lange åbningstid, og de bruger i højere grad biblioteket som møde- og værested. Derfor er det en succes. Selv om der er undtagelser. Og selv om nogle ud fra en faglig betragtning måske ville ønske, at den var lidt mindre. Fremtidige udviklingsmuligheder For Aalborg Bibliotekerne tegner der sig allerede en række muligheder for at videreudvikle de åbne biblioteker Brugerinddragelse hvad fungerer godt/mindre godt? Brugeriagttagelser hvad bruges biblioteket til, når vi ikke er der? Bedre udnyttelse af de digitale muligheder for formidling (skærme, mobiler, semacodes) Tydelig markering af forskellen på betjent og ubetjent åbningstid (med f.eks. lyd). Så det går vi i gang med om lidt. 6

7 Åbne biblioteker i Frederikssund Af Kirstine Lundsgaard, bibliotekschef på Frederikssund Bibliotekerne Første gang jeg hørte om åbne biblioteker var i 2005, hvor Mogens Larsen fra Silkeborg Bibliotek holdt et inspirerende foredrag om deres vision om det Selvbetjente Bibliotek i Gjern. Det var endnu kun på projektstadiet i 2005, men i 2007 var det første selvbetjente bibliotek en realitet. Ideen bag biblioteket var at give liv til de små landbiblioteker ved at øge tilgængeligheden. Det var ikke et besparelsesforslag, men en ny måde at sikre små bibliotekers fremtid på og give borgerne et nyt og fleksibelt tilbud. I Frederikssund lød de første røster om selvbetjente biblioteker i 2007, så Mogens Larsen blev straks inviteret til et personalemøde, da jeg var meget på linje med hans tanker om at øge tilgængeligheden til biblioteket. Håbet var naturligvis også at få så mange ideer via erfaringerne fra Silkeborg, så vi kunne undgå reduktioner i den bemandede tid. Efter et par års tilløb blev de åbne biblioteker en realitet i Frederikssund, og i april 2011 blev Slangerup indviet som åbent bibliotek efterfulgt af Jægerspris måneden efter. I foråret 2012 kommer turen til Skibby. Virkeligheden er dog anderledes end min oprindelige drøm, da der er blevet reduceret betragtelig i den bemandede tid. Med andre ord: bibliotekerne er blevet til som led i et besparelsesforslag. Vores vision var at nyindrette de to biblioteker, så de blev mere åbne, mere imødekommende, og så man ikke havde en fornemmelse af, at der manglede personale. Begge steder skulle der bygges om, så også af den grund skulle vi nyindrette. Vi havde været igennem en stor kassationsrunde, men vi tog lige en omgang til, og gjorde hermed plads til flere mødeborde, hyggekroge og udstillinger. Vi valgte også at udskifte personalearbejdspladserne, så det blev små fikse skranker, som lånerne kan bruge, når vi ikke er der. Disse borde skal tømmes for alt personligt, tastaturer, papirer mv., når vi forlader rummet, så alle kan bruge bordene. Inden vi går, skal der også ryddes op, fyldes på udstillinger mv. I den forbindelse har vi talt 7

8 meget om at være til stede i rummet, gøre rummet levende, selv om vi ikke er der. Det er en udfordring, der skal arbejdes med, men det er en spændende opgave. Når vi har bemandet, skal vi være på og være opmærksomme endnu mere end tidligere. Vi har reduceret så meget i de bemandede timer, at det er ekstra vigtigt, at vi er nærværende og opsøgende, når vi er der. Da vi ikke vidste på forhånd, hvordan bibliotekerne ville blive brugt, valgte vi at holde vores arrangementer i den ubemandede tid for derved at skabe liv i huset. Det drejer sig om alt lige fra babycafe til it-kurser og forfatterforedrag. Det har vist sig, at vi ikke havde behøvet at være bekymret for brugen af husene: Borgerne har taget de åbne biblioteker til selv i en grad, vi slet ikke havde forestillet os. De kommer meget alle ugens 7 dage. Det er vanskeligt at sige, om det er andre brugere end tidligere, men vi ved, at vi har fået mange indmeldelser, og vi kan f.eks. se, at i Jægerspris, hvor der tidligere ikke kom så mange børn, er udlånet Slangerup Åbent hver dag fra kl Heraf bemandet 20 timer. Tidligere 33 timer Udlånsstigning: 16,3 % april oktober 2011 Ingen besøgstæller tidligere. Etableret august Cirka 1000 besøg om ugen. Jægerspris Åbent hver dag fra kl Heraf bemandet 18 timer. Tidligere 27 timer. Udlånsstigning: 19,7 % maj oktober 2011 Ingen besøgstæller tidligere. Etableret august Cirka 900 besøg om ugen. Eneste låneregel er, at man skal være indmeldt og registreret i bibliotekssystemet. Man logger sig ind via sit sundhedskort/lånerkort og pinkode. Der er ingen aldersbegrænsning. Der er etableret videoovervågning. Optagelserne gemmes i 14 dage. Ved uro/klager tjekkes optagelserne. til børn stigende. Her har det brede tilbud virkeligt udfyldt et hul for mange børn, hvilket er meget glædeligt. Valgfriheden har ganske enkelt givet nye muligheder. Avislæsere og pc-brugere er en anden stabil brugerskare, som kommer fast hver dag og bruger lang tid på biblioteket. Det er kommet bag på os, at udlånet er steget så markant. Vi kendte erfaringerne fra andre biblioteker, men da vores åbningstid ikke var helt ringe tidligere, havde vi ikke forventet så stor stigning. Så bagsiden af succesen er, at det kan knibe med at nå de ekstra opgaver: mere oprydning og især håndtering af flere materialer (sortering, påpladssætning etc.). Og der skal arbejdes videre med, hvordan man arbejder i et rum der er tænkt som ubemandet, når der er brugere. Lidt en udfordring, da alle de praktiske skrankefunktioner er nødt til at blive klaret midt i udlånet grundet bygningsmæssige forhold. Vi har fået utrolig mange positive borgerkommentarer. Dejlig megen ros, og den brugerundersøgelse, vi er i gang med, viser også, at borgerne er meget tilfredse. Så til trods for at de to åbne biblioteker er blevet til i besparelsesøjemed, er de blevet en succes. Når borgerne er så glade for tilbuddet, kan vi være nok så forbeholdne rent fagligt: borgernes reaktion, brugen af bibliotekerne og stigende udlån taler for sig selv. Jeg tror, det betyder meget, at vi fik en god anlægsbevilling, så vi kunne føre nogle af vore ideer og visioner ud i livet og derved skabe nye og mere indbydende rum. I fremtiden vil det være oplagt at arbejde mere med at inddrage borgerne i brugen af rummet: til møderum, til små arrangementer, klubvirksomhed mv. Det er endnu på det lette tegnebræt, men des mere vi får brugt rummene des bedre. Umiddelbart ved jeg ikke om, der er meget, vi ville have gjort anderledes. Vi havde en meget stram og styret planlægning, og det var vigtigt at få startet bibliotekerne hurtigt på grund af reduktion af personalekontoen. Og der var ikke meget, der glippede. 8

9 Når mor ikke er hjemme erfaringer fra Brøndby Strand Af Marie Sørensen, bibliotekar på Brønden, Brøndby Bibliotekerne Når jeg slukker computeren og går hjem efter eftermiddagens vagt, er der stadig lang tid til at kulturhuset Brønden og dermed også biblioteket lukker. Fædrene sidder længe endnu skjult bag avisen, mens ungerne hiver den ene billedbog frem efter den anden. Billedbøger jeg ved, højst sandsynligt skal ryddes op, når jeg møder ind igen. Selv om de utålmodigt venter på det nye Fifa 12, er der lang tid til at drengene har spillet aftenens sidste omgang Fifa 11 i hjørnesofaen foran den beskedne fladskærm. Der er lang tid til at persisk musikforening er færdig med aftenens øvelser og til at den sidste kop kaffe er drukket i cafeen. Der er stadig lang tid til at den hårdtarbejdende studerende lukker bogen, gnider sine øjne og håber at lidt af den nytilegnede anatomi hænger fast, og der er lang tid til, at den nye krimi afhentes af den travle, men spændte låner der har været skrevet op, siden bogen første gang blev anmeldt i Alt for damerne. Selvom ungerne snart skal hjem, er der stadig mange i huset, og spørgsmålene falder lynhurtigt. Selvom det bliver varmere og varmere under huen, svarer jeg og går hjem med tanken om, at de selvfølgelig ikke kan klare sig uden min tilstedeværelse. Det er der nogen, der ikke kan, men der er også rigtig mange, der kan. Brønden i Brøndby Strand er et hus, der rummer bibliotek, værested for ældre, AOF, café, møder, 9

10 foreninger osv. Huset er åbent i hverdagene fra kl. 9 til 21 og lørdag fra 10 til 19 med 4 timers daglig betjent åbningstid, fortrinsvis om eftermiddagen. Det betyder, at der foregår et liv i huset, specielt om aftenen, som jeg som bibliotekar ikke kender specielt meget til. Når jeg kommer om morgenen, kan jeg se de tydelige tegn på, at huset og biblioteket er blevet brugt. Jeg kan rydde op og fylde op, men huset lever gennem brugerne, der tit er uden for min rækkevidde. Min chef taler tit om husets puls, og jeg er en stor del af husets puls, men ikke det hele. Det betyder accept. Accept af at møbler hver morgen står helt anderledes, end dagen i forvejen, eller at pc-skærmene har fået nye baggrundsbilleder nogle gange også af den frække slags, eller at der står tømte slush ice-bægre på hylderne eller fuglefrø i pegebøgerne. Og selv om man ikke accepterer det, kan man bare ikke ændre på at ting bliver ødelagt eller forsvinder. Men der er også søde sedler fra brugerne, og det er helt okay at rydde op, hvis man kan se at fx bøgerne er blevet brugt. Det kræver også brugernes accept af, at vi stiller biblioteket til rådighed, men at de nogle gange må klare sig selv. Hvordan forklarer man, at selvom man er synlig i huset er man ikke nødvendigvis til rådighed? Hos os er det korte svar, at det kan man ikke, og det vil vi nok heller ikke. Vi har brugt lang tid på at tale om emnet og over tid er vi blevet gode til at skelne. Er det store litteratursøgninger eller inkassosager, kan man godt forklare, at det må klares i vagttiden. Men det er svært at forklare en bruger, hvorfor jeg ikke lige kan hjælpe med at printe en jobansøgning ud eller vise hvor Jumbobøgerne står. Jeg disponerer langt fra selv over min tid i huset. Er jeg i udlånet, er jeg til rådighed og på vagt, og det gør dagene ret uforudsigelige. Som regel viser det sig, at der er mindre tid til rådighed end planlagt. Med den lange åbningstid kombineret med det åbne kulturhus oplever vi tit ganske uerfarne biblioteksbrugere. Dem som ikke kender dk5-systemet, biografier og forskellen på romaner og krimier og som måske ikke engang kommer, fordi de skal låne noget med hjem. At kunne målrette udlånet også til de potentielle, men uerfarne lånere i et betjeningsløst bibliotek er en opgave, vi prioriterer højt i en ellers travl hverdag. Senest har vi arbejdet med serier i børneromanerne. Alt, som er skrevet i serie, er placeret i kurve mærket med lamineret serietitel, bogforside og liste over udgivelsesrækkefølgen. Det tydeliggør både, at der er tale om en serie og hvad den næste i serien hedder. Og det er blevet godt modtaget. Nogle gange giver det, der er mest logisk for mig som bibliotekar måske bare ikke den store mening hos brugerne, og er det tilfældet, må man forsøge at gøre det bedre. Det værste, der kan ske er, at vi må lave det om. At arbejde i et åbent bibliotek i Brønden er afgivelse af kontrol og en accept af at biblioteket bliver brugt og lever videre efter at jeg er gået hjem. På godt og ondt. Hvilket heller ikke er så tosset. 10

11 Et bydelsbibliotek i Gentofte Af Peter Strøm, afdelingsleder i Gentofte Bibliotekerne Det første nøglebibliotek i Gentofte Kommune bygger på tillid mellem brugerne og biblioteket. Jægersborg Bibliotek startede efter en periode med renovering og ombygning d. 15. august med udvidet åbningstid fra kl. 8 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Der er stadig personale til stede 37 timer om ugen, men nu har brugerne mulighed for selv at lukke sig ind ved hjælp af deres sundhedskort yderligere 61 timer om ugen. Og det har de med glæde taget imod. Personalet på Jægersborg Bibliotek har gennem en årrække opbygget et nært og særdeles positivt forhold til bibliotekets brugere. Det er et engageret og meget servicebevidst personale, der har givet Jægersborg Bibliotek et særdeles positivt omdømme i lokalområdet med større besøgs- og udlånstal til følge. Hvordan er benyttelsen så efter åbningen d. 15. august? Det har været svært at udtrække statistikker på besøget om morgenen inden den personalebetjente åbning kl. 11, fordi håndværkerne ikke var færdige til tiden og i stort omfang har arbejdet i morgentimerne hele efteråret. Men vi kan se, at der er plads til mange flere besøgende uden for den bemandede åbningstid. Der er dagligt besøgende mellem 18 og 22, men en indkøringsperiode er nok nødvendig for at få gjort endnu flere tidligere ikke-biblioteksbrugere opmærksomme på tilbuddet. Om fredagen mellem 16 og 18, hvor personalet har fri kl. 16, er der rigtig mange, der kombinerer indkøb i den nærliggende Netto med et biblioteksbesøg. Det er bemærkelsesværdigt, at også besøgstallet i den bemandede åbningstid er steget i forhold til Brugerne opfatter Jægersborg som deres bibliotek, og de udtrykker stor loyalitet over for biblioteket. Under ombygningsprocessen blev bibliotekets brugere taget med på råd, og der er i efteråret holdt møder med bibliotekets venneforening. Brugerne er loyale over for biblioteket, og de tager ansvar for, at biblioteket også fungerer, når personalet er taget hjem til familien. Flere benytter aftenturen til at tage en runde ind om biblioteket for at se, om alt er ok. Der har i et par tilfælde været problemer med, at yderdøren ikke kunne lukkes. I disse tilfælde har brugerne trofast ventet til problemet blev løst. Og til vores store glæde er der altid pænt og ordentligt, når personalet møder om morgenen. Mange pc-brugere har opdaget aftenåbningen og bibliotekets trådløse netværk. De kommer med deres bærbare og får lavet deres arbejde eller opgaver i fred og ro; måske væk fra uroen hjemme hos børn og familie. Og avislæserne benytter sig også i høj grad af at kunne komme til aviserne fra morgenstunden. I weekenderne kommer der en del børnefamilier. Antallet kan være svært at aflæse fra den scanner, der lukker folk ind, idet en familie går samlet ind på et kort. Men vi har fået fortalt, at mange benytter søndagen til en familieudflugt til bibliotekets børneafdeling. Der er brugere, der ikke har lyst til at benytte biblioteket, efter personalet er gået. Og det vil den kommende mørke tid formentlig ikke gøre bedre. Hvem kan man risikere at møde, når man har lukket sig ind? Tør man gå forbi mændene på bænken foran biblioteket? Et par piger er blevet hentet af deres far, da de ikke turde gå hjem selv. Det er vigtigt at vi fra bibliotekets side gør alt for, at denne utryghed minimeres, men vi må nok indstille os på, at der fortsat vil være brugere, der kun kommer, når der er personale. Ideen med Jægersborg Bibliotek som åbent bibliotek var ikke bare at give brugerne mulighed for at låne og aflevere materialer, læse aviser og bruge pc er i endnu flere timer i døgnet, men at udvide biblioteksbegrebet ved at fokusere på, at borgerne 11

12 skal bruge biblioteket som møde- og værested uden for den betjente åbningstid. Bliver biblioteket brugt af mange, både enkeltpersoner og grupper, tror vi også, at de utrygge borgere tør komme om aftenen og i weekenden. Vi ønsker, at biblioteket bliver dette levende sted med større muligheder for kreativitet og samvær både blandt ældre, børnefamilier og studerende. Og vi håber, at læseklubber, lokale foreninger og borgergrupper vil tage lokalerne i besiddelse og skabe aktivitet i aftentimerne og i weekenden. Brugerne skal mere på banen, selv arrangere og tage del i aktiviteterne i det åbne rum. Biblioteket forventer så bare, at aktiviteterne er åbne, og at der ikke ryges og nydes alkohol. En brugerdrevet læsegruppe er nyligt startet, og der har været afholdt en børnefødselsdag en søndag formiddag. En weekend i november arrangerede nogle borgere et loppemarked i biblioteksrummet. Men det er en stor udfordring at få brugerne med på at bruge biblioteket på denne anden måde. Når vi har møder i vennegruppen, er flere usikre på, hvilke aktiviteter, det er muligt at iværksætte, når personalet ikke er der. Man vil gerne byde ind med Der er adgang til biblioteket i tidsrummet kl alle ugens dage. Uden for bemandingstiden kommer du ind med dit sundheds- eller lånerkort, ved at benytte dørscanneren. Biblioteket er videoovervåget i de ubemandede timer. Kl lyder en stemme, at biblioteket lukker kl Kl er der ikke længere adgang og lyset slukkes. Bibliotekets bemandingstid er: Mandag-torsdag kl Fredag kl Lørdag kl egne interesser og evner som f.eks. at spille musik for børn eller lede frimærke- eller strikkeklubber, men der er også en forventning om, at bibliotekspersonalet går aktivt ind i planlægningen. Vi vil fra bibliotekets side gerne frem til, at aktiviteterne uden for åbningstiden med personale, i det store og hele bliver styret af brugerne selv. Når nu biblioteket er åbent om aftenen og alle arrangementer skal være åbne for alle, så gælder det jo også bibliotekets arrangementer. Vi har været nødt til at aflyse et allerede planlagt arrangement, da foredragsholderen ikke kunne acceptere uro i lokalet. Så fremover må vi nøje tilpasse vores arrangementsvirksomhed til de nye betingelser. Det er en klar forbedring for lånerne, at der er udvidet åbningstid både morgen og aften. På trods af utryghed i nogle brugergrupper er den store frihed til selv at kunne administrere, hvornår ens biblioteksbesøg skal finde sted, til stor glæde for brugerne det udtrykker de bl.a. i bibliotekets gæstebog og på bibliotekets Facebook-profil, som en af bibliotekets meget aktive brugere er medbestyrer af. Personalet på Jægersborg Bibliotek har set og ser de nye åbningstider som en positiv og spændende udfordring. Forholdet og samarbejdet med brugerne er blevet intensiveret. De trofaste gamle brugere elsker stadig at få vejledning, formidling, god service og smil fra personalet, men ser også muligheder i friheden til at komme tidligt, sent og i weekenden. Og så håber vi, at nye brugergrupper som f.eks. de erhvervsaktive og børnefamilierne også vil strømme til i forøget omfang. 12

13 Åbent bibliotek i København Af Jakob Lærkes, Tage Sørensen og Kirsten Egebo, fra Ørestad og Solvang Biblioteker, København Ørestad bibliotek åbner efter planen midt i 2012 som Københavns Bibliotekers lokalbibliotek i Ørestad. Et lokalbibliotek der er knyttet mange forventninger til. Ud over at give et folkebibliotekstilbud til borgerne i Københavns hurtigst ekspanderende del af byen, skal biblioteket også fungere som læringscenter for Ørestad Skole som ligger i samme bygning og som også er planlagt til at flytte ind i de nye lokaler i de kommende måneder. Funktionen som skolens læringscenter er placeret under Ørestad Biblioteks ledelse og ledelsen af biblioteksfunktionerne er således enstrenget i modsætning til de hidtidigt kendte modeller for samarbejde mellem skole- og folkebibliotek i København. Selvbetjent åbningstid uden personale vil københavnerne også stifte bekendtskab med i det nye bibliotek! Biblioteket er Kommunens bidrag til at skabe en dynamo omkring kulturelle aktiviteter i Ørestad, et up-to-date bibliotekstilbud mht. inddragelse af it i alle facetter og et godt læringscenter, så der er ikke lagt op til at gå på kompromis med varen. Ørestad Biblioteks bemandede åbningstider skal være på et niveau som Københavns øvrige lokalbiblioteker og derudover får det en ekstra dimension af service i form af selvbetjent åbningstid uden personale. Den selvbetjente åbningstid uden personale er et ekstra tilbud til københavnerne som et supplement til det tilbud der skal etableres i de timer hvor man kan trække på personalets hjælp og ekspertise. Et bibliotekstilbud der i Ørestad er født med Ørestad Skoles elever og lærere som centrale aktører herudover skal der selvsagt opdyrkes relationer til det øvrige lokalområde med henblik på at skabe et inkluderende miljø omfattende aktiv formidling, spændende kulturelle arrangementer, undervisning mm. Der er ingen grund til at skjule at der er tale om to forskellige tilbud: Den selvbetjente åbningstid retter sig mod den travle københavner eller mod den bruger, der af en eller anden grund har behov for adgang til bibliotekets samlinger udenfor den betjente åbningstid det er muligt at tilbyde. Det betyder at vi vil indrette Ørestad Bibliotek så det er et attraktivt og brugervenligt også når der ikke er personale til at hjælpe. Wayfinder-systemer vil møde de besøgende, ligesom der vil blive lagt vægt på overskuelighed og zone-inddeling af materialesamlingen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at gå i detaljer med dette, men at Ørestad Bibliotek skal starte med et element af ubetjent åbningstid, giver mulighed for allerede i indretningen at tage højde for f.eks. at indretningen af personalearbejdspladser i bibliotekslokalet skal udformes så fleksibelt, at det også kan fungere når personalet IKKE er til stede. Den indretningsmæssige røde tråd vil være, at når personalet ikke er til stede er biblioteksrummet brugernes. Ambitionerne er således store der skal skabes det bedst tænkelige bibliotekstilbud inkluderende personale, borgere og andre interessenter i lokalområdet. Og så skal der skabes merværdi for borgerne i og med at rammerne og materialesamlingen stilles til rådighed i et eller andet omfang udenfor den bemandede åbningstid. Den positive indfaldsvinkel til trods, er der knyttet mange usikkerhedsmomenter og udfordringer i at give adgang uden bemanding. Langt de fleste erfaringer med at give adgang udenfor de bemandede åbningstider stammer fra mindre lokalsamfund. Storby-erfaringer haves stort set kun fra Aalborg Bibliotekernes lokalbiblioteker og vi mangler endnu at se om disse erfaringer lader sig overføre til København. Ørestad Bibliotek ligger fantastisk placeret i 13

14 forhold til transport, - umiddelbart ved siden af en Metro-station, lige ved siden af Fields og er desuden nabo til Ørestad Gymnasium. I hvor høj grad den ubetjente åbningstid vil tiltrække besøgende fra nær og fjern ved vi ikke men vi ved, at adgangsforholdene gør det relativt let at komme fra en stor del af København. Skeptikere kan frygte at de besøgende vil efterlade biblioteket i rodet tilstand, at enkelte grupper vil udvise en adfærd der ikke er velegnet til at andre besøgende får et godt og trygt biblioteksbesøg! Kort sagt kan hele den spraglede og inhomogene gruppe af borgere i København finde ud af at opføre sig hensigtsmæssigt i et bibliotek uden personale? Ørestad bibliotek vil blive udstyret med teknologi der skal sikre at alle får en positiv biblioteksoplevelse også når personalet ikke er til stede: Indtjek sker på baggrund af legitimation, i biblioteksrummet vil være et antal overvågningskameraer der kan registrere uønsket adfærd og selvsagt mulighed for alarmudkald. Vi ved at disse foranstaltninger giver udgifter såvel til etablering som til løbende drift. Hertil kommer at der også er udgifter forbundet med at give adgang i måske dobbelt så mange timer som en normal bemandet åbningstid: Ekstra energiudgifter til lys og varme, ekstra rengøring, ekstra oprydning. Det er interessant i et moderne bibliotekstilbud at få afprøvet mulighederne for selvbetjening i København. I Ørestaden har vi yderligere muligheden for at afprøve selvbetjeningen i et nybygget bibliotek, hvilket giver projektet en ekstra interessant dimension i forhold til mange forsøg, der bygger på en ombygning af eksisterende bygninger. Om hvorvidt en udvidelse af åbningstiden ved en selvbetjent løsning i Ørestaden giver den positive effekt vi tror og håber på, vil tiden og erfaringerne give svaret på. Rimbog (Foto: Leif Bolding) 14

15 Bibliotekscruise i Region Hovedstaden Af Pia Hansen, bibliotekschef for Gentofte Bibliotekerne Det er tre år siden, at centralbiblioteket sidst var på besøg i regionens biblioteker. Dengang besøgte vi alle bibliotekerne i løbet af et par måneder, men nu har vi ændret det sådan, at vi fremover besøger 6-7 biblioteker hvert år, og i år gik turen til Hørsholm, Allerød, Albertslund, Lyngby, København og Hvidovre. Bibliotekernes størrelse og forskellighed taget i betragtning er det interessant, at der er mange fællesnævnere. I alle biblioteker blev vi mødt med ønsker om kurser til ikke-bibliotekarisk personale. Det er meget, meget få kurser, temadage og FUF er (Faglige Udviklings-Fora), som bliver udbudt til bestemte faggrupper, men det var samstemmende, at der efterspørges kurser specifikt til de ikkebibliotekariske medarbejdere. Dette ønske vil vi indarbejde i kontrakten med Styrelsen for Bibliotek og Medier, og i 2012 vil der blive tilbudt et 3-dages kursusforløb målrettet nye og ikke-bibliotekariske medarbejdere i bibliotekerne. Jeg vil samtidig opfordre alle biblioteker til at kommer med forslag til andre kurser for denne personalegruppe, og flere af de biblioteker, som vi besøgte har allerede lovet at bidrage med diverse forslag. Vi fik desuden flere forslag om konkrete kurser, som vi vil tage med i planlægningen af det kommende års BibLab. Og vedrørende BibLab blev det fra flere sider påpeget, at centralbiblioteket skal stramme op på BibLabkurserne. Indholdsbeskrivelserne og konceptet bag BibLab, hvor kollega underviser kollega, skal være klarere, så der ikke opstår urealistiske forventninger hos deltagerne. Der var flere konkrete spørgsmål, som vi skulle tilbage og undersøge, og alle biblioteker har fået svar på deres spørgsmål. Nogle spørgsmål har afstedkommet nedsættelse af mindre arbejdsgrupper og andre har medført ændrede arbejdsrutiner i centralbiblioteket. Vi er glade for den store tilfredshed med driftsafvikling, læsekredssamlingen, licenser og med materialeoverbygning generelt, samt de positive tilkendegivelser i forbindelse med centralbibliotekets effektuering af køb af de foreslåede titler. Der er dog enkelte biblioteker, der mener, at centralbibliotekets praksis med ikke at købe foreslåede titler, der er mere end to år gamle, bør revurderes. De ønsker, der er kommet til Faglige Udviklings Fora har bibliotekslederne selv viderebragt til Bib lioteksledermødet d. 7. oktober, hvor det kommende års FUF er blev besluttet. Mange af de forslag, som blev nævnt i forbindelse med biblioteksbesøgene bliver nu realiseret som FUF er i Centralbibliotekets formål med besøgene er at få input til hvilke ydelser, bibliotekerne efterspørger hos centralbiblioteket samt at få afdækket, om centralbibliotekets ydelser lever op til bibliotekernes forventninger. Men ud over de gode ideer og de mange spændende faglige diskussioner, der er med til at kvalificere centralbibliotekets ydelser, er der også et egoistisk formål med besøgene. For det er utroligt givende og inspirerende at komme ud at møde alle Jer, der arbejder i bibliotekerne, og ved selvsyn høre om alle de aktiviteter, der foregår i regionens biblioteker og se, hvordan man lokalt indretter sig og arbejder med biblioteksrummet. Det er inspiration, som vi tager med tilbage til Gentofte. 15

16 Eget valgmøde en vindersag Af Anette Thede, kommunikationsmedarbejder på Frederiksberg Bibliotek Tre store artikler i Frederiksberg Bladet samt omtaler i Danmarks Biblioteker, på Bibliotekarforbundets netavis og flere af de politiske partiers hjemmesider. Det var de håndfaste pr-resultater efter Frederiksberg Biblioteks valgmøde den 7. september i år. Fra idé til udførsel gik der 14 dage. Så hurtigt lykkedes det at stable et vælgermøde på benene, hvor alle ni opstillede partier deltog, og hvor journalist og kulturkritiker Klaus Rothstein styrede slaget med vid og frækhed. Der var valgkampsstemning med et valgplakat-udsmykket lokale, øl, sodavand, chips, klapsalver og godt 70 interesserede borgere, som klappede og højlydt kommenterede kandidaterne. Mediesamarbejde Frederiksberg Biblioteks nye vision er at være en drivkraft for kultur og medborgerskab i Frederiksberg Kommune. Det var derfor naturligt, at biblioteket tog initiativ til et vælgermøde og satte dagsordenen. Da kulturpolitikken samtidig var helt fraværende i debatten ved valgets udskrivelse, lå det lige for at sætte fokus på det. Samtidig udbyggede vi det mediesamarbejde med Frederiksberg Bladet, som vi indledte med Mandehørms-kampagnen i januar (se Bib forum 16

17 17

18 fra juni 2011). Avisen var således medarrangør af mødet og lavede på egen hånd opfølgende artikler. Fyraftensmøde Det var nemt at få fat i politikerne, og da vi bevidst lagde mødet som et fyraftensmøde, kom vi ikke i karambolage med andre aftaler i deres kalender. Vi valgte at invitere partierne og lade det være op til dem selv at udpege kandidaten. Det endte med, at det udelukkende var lokale kandidater, der deltog. Det betød, at der var et umiddelbart forhold mellem sal og politikere, og at Frederiksberg-spørgsmål, fx betalingsringen og oversvømmede kloakker, blev vævet ind i diskussionen. Omvendt betød det også, at debatten kun i et vist omfang hævede sig til det nationale niveau, lige som vi nok kunne have fået mere presseomtale, hvis landspolitikerne var dukket op. Lektiehjælp og licenser Da vi var arrangør, forholdt alle politikerne sig til biblioteksforhold. Dermed kom de ind på emner som den uensartede biblioteksbetjening i kommunerne, værdien af lektiehjælp og de dyre licenser. På et spørgsmål fra salen bedyrede samtlige partier, også Laura Lindahl fra Ny Alliance, som ellers ville fjerne al kulturstøtte, at det skal være gratis at gå på biblioteket. Ved enkelte landspolitiske kulturemner var der bemærkelsesværdig svag opbakning fra de lokale kandidater. Fx var både Jan E. Jørgensen (V) og Jette Nøhr (C) uenige med moderpartiet om kulturkanons. Personligt synes jeg ikke, at staten skal gå ind og være smagsdommer, sagde Jan E. Jørgensen. Tilsvarende mente Morten Dreyer (O), at ved multimedieskatten får alle noget, som ingen har ønsket sig. Det fik vi ud af det Biblioteket fik det maksimale ud af vælgermødet. Vi fik vist, at vi handler efter vores vision. Vi fik lejlighed til at knytte de lokale politikere tættere til os. Vi kom stærkt ud i den lokale avis. Vi gav borgerne mulighed for at møde deres lokalt opstillede politikere på neutral grund. Og så var fremmødet tilfredsstillende. Igen til kommunalvalget Vi har nu gjort os nogle erfaringer. Til kommunalvalget i 2013 vil vi slå et større brød op og fra starten af året nedsætte en valggruppe, som kan forestå bibliotekets valgevents og knytte dem sammen med andre aktiviteter i huset. Allerede nu ved vi, at vi vil agere mere proaktivt på de sociale medier, vi vil eksperimentere mere med formen, vi vil også lave valgaktiviteter for børn, og være mere ud af huset. 18

19 en status Af Marie Ulletved Holmgaard, udviklingskonsulent på Gentofte Centralbibliotek Vores fælles centralbiblioteks-site er i høj grad et site i udvikling. Siden jeg overtog ansvaret for knap halvandet år siden, er der sket udvikling stort set non-stop. Vi har fået rettet en masse irriterende fejl, som alene er opdaget fordi vi bruger sitet mere og mere, og vi har i redaktionsgruppen fået rigtig mange gode spørgsmål, som har hjulpet os på vej i udviklingsarbejdet. Kurser I Region Hovedstaden har vi nu i to sæsoner brugt centralbibliotek.dk til kursusadministration, og til det fungerer sitet rigtig godt. Alle har nu mulighed for at se hvor mange resterende pladser der er til et kursus, hvem der er tilmeldt og om de er tilmeldt. Kursusinformationerne bliver liggende til senere brug, så man kan altid gå tilbage og kigge på de kurser man har været på, og genfinde de slideshows der har været brugt på dagen. Vi forsøger at lægge det på, så hurtigt som underviserne sender det til os. Desuden er der nu kommet en tilføjelse til den bekræftelsesmail man får fra centralbibliotek.dk, når man tilmelder sig et arrangement. I mailen er en vedhæftet fil, som er en mødeindkaldelse, og når den accepteres, ligger den sig i den tilmeldtes Outlook-kalender. Det er nu også muligt at lave lidt mere aktivitet 19

20 20

21 i grupperne. Når man som medlem af en gruppe, gerne vil informere sine medlemmer om noget nyt, kan man poste en nyhed. Og disse nyheder kan de andre gruppemedlemmer kommentere på. Vi prøver denne funktion af, da mange har efterspurgt en mulighed for at kreere lidt mere liv i grupperne, og vi håber I vil benytte jer af det. Man kan nu også få mailnotifikationer om ny heder eller nye arrangementer, som vedrører det eller de centralbiblioteker, man har interesse for. Centralbibliotek.dk er jo tænkt som et videndelingssite, og her er en rigtig fin mulighed for at holde sig orienteret omkring hvad også de andre regioner har at byde på. Licenserne Alt indhold fra licensguide.dk er blevet lagt over på centralbibliotek.dk i forsøget på dels at udvikle formidlingen af licenser, dels mindske antallet af bibliotekssites. Indgangen til licenser har fået deres egen dør helt øverst på siden. Og her findes en fin oversigt over hvilke licenser vi i bibliotekerne har tilkøbt, hvilke biblioteker der har hvad, samt en oversigt over hvilke kontaktpersoner, der ude på de enkelte biblioteker har ansvaret for licenserne. Under de enkelte licenser kan man desuden finde relevant markedsføringsmateriale, links til logoer og andre spændende ting. Dog kun under de licenser hvor det rent faktisk findes. I skrivende stund arbejder vi på at udvikle endnu et element til licens-vidensbanken, så man kan dele materialer som ikke er henvendt en enkelt licens, men handler om licenser generelt. Desuden vil vi gøre vidensbanken mere tilgængelig, så det bliver mere gennemskueligt hvad der ligger og hvor. Alle har mulighed for at tilføje materiale til vidensbanken, så hvis I har lavet kurser, lavet prmateriale, holdt interne formidlingsmøder, så del det endelig med resten af sitets brugere. Mere udvikling Vi arbejder tæt med firmaet Wemind, der laver support og teknisk udvikling på sitet. De har hjulpet os med rigtig mange udviklingstiltag, og vi har holdt op til flere møder med dem, alene bare for at forstå hinanden: Det er ikke altid lige let at oversætte bibliotekssprog til teknik-sprog og omvendt. Over den næste tid vil derfor kunne se op til flere ting blive ændret. Hvis man abonnerer på rss-feeds, vil de snart lande i jeres Læser i en ny flot indpakning. Og layoutmæssigt kommer der til at ske nogle småændringer, som generelt vil gøre siden mere indbydende. Skulle der være ønsker til udvikling, eller fejl I ønsker rettet, så send mig en mail, og jeg vil forsøge at løfte opgaven på bedste vis: muh@gentofte.dk. 21

22 E-bøgerne kommer Af Thomas Angermann, vicebibliotekschef på Gentofte Bibliotekerne I 25 af regionens 28 kommuner kan borgerne fremover gratis låne ebøger og læse dem på computer, tablet eller smartphone og hedder e-reolen.dk. Den nye service erstatter tidligere e-bogs-services ebib. dk og ebogsbibliotek.dk. Projektet Projektet bag e-reolen fik i foråret 2011 støtte af Styrelsen for bibliotek og Medier. I projektansøgningen står at projektet skal sikre bibliotekerne et bæredygtigt og holdbart e-bogstilbud et attraktivt, platformsuafhængigt tilbud, som skal kunne integreres i bibliotekernes brugergrænseflader, bygge på open source og på sigt indgå i Danskernes Digitale Bibliotek. Projektet omfatter litteraturformidling, arbejder med nye forretningsmodeller, partnerskab med forlag om formidling, markedsføring, udvikling og evt. andre aktiviteter. Projektet skal bidrage til at sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier, herunder rådgive bibliotekerne i omprioritering fra de fysiske materialer til de digitale. Projektet tegnes af centralbibliotekerne, Århus og København ligesom der er en række tekniske partnere og forlag i projektgruppen. E-reolen er produkt af dette projekt og nuværende forretningsmodel og service gælder fra til I denne periode kommer vi til at lære rigtigt meget om hvordan servicen bruges og ikke mindst hvor meget. Denne fase er endvidere grundlag for nye forsøg, analyser og partnerskaber der skal afprøves i projektets anden fase. Indholdet Indtil nu har omkring 100 forlag meldt sig som indholdsleveradnører og der er flere på vej. Det er frivilligt som forlag at melde sig til biblioteksaftalen, men udgangspunktet for en tilmelding er at alle forlagets e-bogstitler skal være tilgængelige for bibliotekerne. Udover store forlag som Gyldendal 22

23 og Lindhardt & Ringhorf kan også findes forlag som Modtryk, DJØF og Tellerup. E-reolen kan desuden blive en distributionsplatform for den underskov af udgivere og forfattere der har et smallere indholdsmæssigt fokus og prioriterer indholdet over omsætningen. Den type indhold der måske er for smalt til de fysiske hylder, men ikke nødvendigvis for smalt at formidle og låne ud digitalt. Alle med et CVRnummer kan nemlig få sine bøger med i biblioteksaftalen. Der bliver ikke foretaget egentligt materialevalg på e-reolen, men der kan blive tale om fravalg af materiale som f.eks. meget små tekster, som vi ikke vil betale stykpris for, idet der kun betales for det brugerne vælger at låne. Materialevalget foretages centralt. Priserne Gratis for brugerne, ja. Men helt gratis er det jo ikke bibliotekerne. Det koster hver gang en bruger downloader en e-bog. For bøger der er udkommet inden for det sidste år koster det 18,50 kroner per download. For bøger ældre end et år koster det 15 kroner. Endvidere er der i betalingsmodellen aftalt en rabattrappe der løbende sænker prisen. Når alle deltagende biblioteker tilsammen når downloads falder prisen til henholdsvis 16,50 og 13 kroner. Låneregler Hvert enkelt bibliotek har mulighed for at regulere hvordan servicen kan bruges. Bibliotekerne kan sætte loft over antal udlån per låner og over budget per måned for det enkelte biblioteksystem. Med disse låneregler kan biblioteket lave sin egen forretningsmodel og dermed prioritere og opsætte regler præcis som vi har regler og forretningsmodeller for de fysiske udlån. Vi køber ikke 1000 ek -semplarer fordi der er 1000 i kø til bogen og på samme måde bør vi lokalt tænke over på hvilken måde bibliotekernes e-reolen kan sættes op, så vi ikke ender med at blive ruineret. Brugerne bliver nok ikke overraskede. Mere information Besøg projektsitet: Besøg den nye e-bogsservice: 23

24 Bib forum udgives af Gentofte Bibliotekerne. Redaktionsudvalget: Kulturdirektør Lone Gladbo (ansvarshavende redaktør), Gentofte Bibliotekerne Udviklingskonsulent Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Udviklingschef Søren Mørk, Albertslund Bibliotek Konstitueret bibliotekschef Tina Pihl, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Bibliotekschef Hans Peter Rasmussen, Ishøj Bibliotek Næste nummer udkommer marts Layout: boldings.dk Tryk: Nofoprint ISSN