Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)
|
|
- Camilla Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets kommentarer) Dato: 11. juni 2008 Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Bilag: Resumé: Første fase af evalueringen af Paris-erklæringens gennemførelse nærmer sig sin afslutning. Synteserapporten vil blive offentliggjort i forbindelse med det internationale højniveau-møde (HLF III) i Accra i september 2008, men vil forinden blive gjort offentligt tilgængelig på OECD/DACs hjemmeside. Det danske delstudie er færdiggjort og konkluderer, at Danmark er godt på vej til at gennemføre Paris-erklæringens hovedprincipper, men at det tager tid og ressourcer. Evalueringen fremhæver behovet for øget risikovillighed ved en mere systematisk anvendelse af samarbejdslandenes egne forvaltningssystemer, og at gennemførelsen af Pariserklæringen stiller nye og øgede krav til de ansatte i Udenrigsministeriet. Specielt på repræsentationerne er der behov for at sikre, at kompetenceudviklingen (også blandt lokalt ansatte) og incitamentsstrukturen modsvarer de nye krav, der følger i kølvandet på Paris-erklæringen. Udenrigsministeriets overordnede kommentarer til evalueringen: Evalueringen kommer på et godt tidspunkt, nemlig tre år efter vedtagelsen af Paris-erklæringen og lige før det tredje højniveaumøde i Accra i 2008, der skal diskutere yderligere tiltag til forbedring af bistands-effektiviteten. Processen med at føre principperne i Paris-erklæringen ud i livet har ikke været i gang så længe, og Danmarks og de øvrige donorers fremskridt skal selvfølgelig bedømmes på den baggrund. I det lys er det Udenrigsministeriets opfattelse, at evalueringen vil yde et værdifuldt bidrag til diskussionerne i Accra. Paris-erklæringen bringer et afgørende skift i den måde, bistandssamarbejdet tilrettelægges på. Erklæringen handler i høj grad om ændrede holdninger til, hvordan god og bæredygtig bistand ydes. Både den overordnede evaluering og det danske delstudie er baseret på undersøgelser af holdninger, og supplerer på den måde fint den mere kvantitative undersøgelse af Paris-erklæringen (2008 Survey on Monitoring), der ligeledes vil blive offentliggjort før HLF III. Det danske studie afspejler såvel de væsentlige fremskridt, Danmark har gjort i forhold til at gennemføre Pariserklæringens principper, som nogle af de udfordringer, der fortsat er til stede. Danmark har siden 2005 arbejdet målrettet på at gennemføre Paris-erklæringens principper i dansk bistand og vil også fremover yde sit bidrag hertil.
2 2 Baggrund Første fase af evalueringen af Paris-erklæringen gennemførelse afsluttes med fremlæggelse af en evalueringsrapport på HLF III i Accra d september Danmark har dels været koordinator for hovedevalueringen, dels bidraget med et studie af det danske bidrag til implementeringen af Paris-erklæringen. Synteserapporten bygger på i alt 8 landeevalueringer og 11 evalueringer af forskellige bistandsorganisationer. USA, Japan, Verdensbanken og EU har af forskellige årsager ikke ønsket at bidrage med delstudier til evalueringen, men har fulgt arbejdet bl.a. via regelmæssige orienteringer i OECD/DACs evalueringsnetværk, deltagelse i workshops m.v. Den overordnede evaluering/synteserapporten Synteserapporten fokuserer på tre spørgsmål: a) Hvilke betydningsfulde tendenser er der i denne tidlige fase af gennemførelsen af Paris-erklæringen? b) Hvilke hovedfaktorer øver indflydelse på samarbejdslandenes og donorernes adfærd i forbindelse med gennemførelsen af erklæringen? c) Fører igangværende processer hen imod en opfyldelse af Paris-erklæringens målsætninger om øget ejerskab, tilpasning og harmonisering af bistanden, resultatorientering og fælles ansvarlighed? Alle evalueringshold blev bedt om at fokusere på tre faktorer, der anses for specielt væsentlige, hvis Paris-erklæringen skal blive til virkelighed nemlig graden af engagement i og opbakning til erklæringen, kapaciteten til at føre erklæringens principper ud i livet samt tilskyndelserne (incitamenterne) til at arbejde for en gennemførelse af erklæringens principper. Synteserapporten peger på, at det kræver politisk vilje at ændre den måde bistanden forvaltes på såvel hos donorerne som i samarbejdslandene. Blandt donorerne kræver det mod og vilje til at gå i dialog med offentligheden og parlamenterne om vanskelige spørgsmål såsom graden af synlighed i bistanden, viljen til at løbe kalkulerede risici ved f.eks. at bruge nationale systemer mod til at gengæld at opnå større ejerskab, viljen til at sikre større forudsigelighed i bistanden og endelig mulighederne for at håndtere politiske problemer i samarbejdslandene på en måde, der ikke underminerer det nationale ejerskab. De fleste samarbejdslande bør ifølge evalueringen arbejde på at sikre a) mere politisk engagement og lederskab i forhold til effektiv koordination og tilpasning af bistanden og b) en højere grad af fælles ansvar for udvikling og brug af bistanden i samarbejde med alle dele af statsapparatet, parlamenterne og civilsamfundet samt den private sektor i de respektive lande. Evalueringen påpeger, at en af de væsentligste forhindringer for gennemførelsen af Pariserklæringen er den manglende kapacitet og svagheder i systemerne i samarbejdslandene. Dette til trods for at de lande, der er omfattet af evalueringen, hører til i den bedste ende af spektret. Evalueringen rejser spørgsmålet, om der i virkeligheden er tale om en form for vanetænkning hos donorerne, hvor man reelt godt kunne gå længere i forhold til at anvende de
3 3 nationale systemer baseret på de forbedringer, der er sket i forvaltningen af udviklingsbistanden i landene. Fortolkningen af Paris-erklæringen varierer ifølge evalueringen meget. Erklæringen opfattes af nogle som en løs hensigtserklæring. Af andre som et bindende dokument. Specielt blandt samarbejdslandene er der en opfattelse af, at erklæringen er for uforpligtigende for donorerne, mens den stiller meget specifikke krav til, hvad samarbejdslandene skal gøre. Der er, ifølge evalueringen, behov for mere klarhed om, hvordan Paris-erklæringen kan bruges i forskellige sammenhænge. Med andre ord må brugen af Paris-erklæringen tilpasses lokale forhold, uden at man taber de kollektive mål om forbedret bistandseffektivitet af syne. Evalueringen understreger, at en alt for rigid fokusering på de udvalgte tolv indikatorer for fremskridt i gennemførelsen af Paris-erklæringen er uhensigtsmæssig og allerede har haft utilsigtede konsekvenser. En ensidig fokusering på enkelte indikatorer begrænser debatten om øget bistandseffektivitet. Det er vigtigt at arbejde på mange forskellige fronter og se på Pariserklæringen i sin helhed. Vedrørende principperne i erklæringen finder evalueringen, at der er en række væsentlige muligheder for synergi, men også elementer af konflikt og spændinger mellem de forskellige principper. Samarbejdslandene finder for eksempel, at donorharmoniseringen bør ledes af landene selv og bør understøtte tilpasningen til landenes egne systemer og det nationale ejerskab. Heroverfor synes donorerne at lægge mere vægt på resultatorientering, harmonisering og fælles ansvarlighed overfor udviklingsprocessen. Endelig peger evalueringen på, at der er store udfordringer omkring håndtering af transaktionsomkostningerne ved at yde bistand. Donorstudierne peger på, at omlægningen af bistanden i overensstemmelse med Paris-erklæringens principper er tids- og ressourcekrævende, og at eventuelle rationaliseringsgevinster endnu ikke har indfundet sig. Evalueringen noterer sig, at dette muligvis er et overgangsfænomen, og at der er brug for at følge udviklingen nøje på dette punkt. Landeevalueringerne indeholder ikke meget om udviklingen i transaktionsomkostningerne. Paris-erklæringen er ifølge landeevalueringerne relevant for en række væsentlige forhold vedrørende effektiv og strategisk bistand, men den giver ingen skræddersyede svar på de mest presserende udviklingsspørgsmål, herunder spørgsmålet om decentralisering, kapacitetsudvikling, bæredygtighed, ligestilling, miljø m.v. Med andre ord ses Paris-erklæringen som relevant for dens særlige område (bistandseffektivitet), men ikke som et universalmiddel til løsning af landenes udviklingsmæssige udfordringer. Spørgsmålet om, hvorvidt engagementet, den politiske vilje, kapaciteten og incitamenterne til at gennemføre Paris-erklæringen er på plads, besvares med et både-og. Nogle lande er klart kommet længere end andre, og nogle donorer har taget Paris-erklæringen langt mere til sig end
4 4 andre. Der er også donorlande, hvor andre politikhensyn, kommercielle interesser og inerti i bistandsforvaltningerne står i vejen for en hurtig og effektiv gennemførelse af Pariserklæringens principper i praksis. De vigtigste lessons learned fra evalueringen kan sammenfattes som følger: 1. Der er behov for en revitalisering og fastholdelse af det politiske engagement bag Parisevalueringen. 2. En succesfuld gennemførelse af Paris-erklæringens principper er mere sandsynlig i lande, hvor der er en bred (folkelig og politisk) forståelse for behovet for effektivisering af bistanden. 3. Der er behov for, at nationale champions stiller sig i spidsen for de forandringer, der er nødvendige i samarbejdslandene, og at donorerne sikrer tilstrækkelig beslutningskapacitet og ressourcer på deres repræsentationer ude i samarbejdslandene. 4. Styrkelsen af de nationale systemer og kapaciteten til forvaltning af bistanden samt anerkendelse af de fremskridt, der er sket, er afgørende for yderligere fremskridt i gennemførelsen af Paris-erklæringens principper. Den bedste måde, donorerne kan hjælpe på, er ved i højere grad at anvende de nationale systemer med de risici, det nødvendigvis indebærer. Derved kan kapaciteten i de nationale systemer gradvist bygges op. 5. Paris-erklæringens indre sammenhæng og balancen mellem de forskellige principper skal fastholdes. Derudover skal det såkaldte Monitoring Survey og specifikke indikatorer bruges med stor omtanke. 6. Det er vigtigt, at der sker en tilpasning af principperne i Paris-erklæringen til den lokale kontekst. Evalueringen rummer på denne baggrund en række strategisk vigtige anbefalinger til såvel donorer som samarbejdslande og endelig til den planlagte anden fase af evalueringen af Pariserklæringens gennemførelse ( ). Samarbejdslandene bør definere prioriterede indsatser til fremme af bedre lederskab og koordination af bistanden og give klare retningslinjer til donorerne for, hvilken støtte de har brug for. De bør også sikre en gennemskuelig ramme for bred folkelig deltagelse i bistandsforvaltningen og reformer heraf. Endelig bør de udvikle passende systemer for resultatbaseret styring af bistanden, som både understøtter de nationale procedurer for planlægning, forvaltning og rapportering og samtidig udgør et tilstrækkeligt grundlag for at tiltrække donorerne. Donorerne anbefales at informere deres parlamenter og befolkninger om fremskridt vedrørende reformer til fremme af bistandseffektiviteten og understrege behov og planer for yderligere skridt til fremme af nationalt ejerskab og øget harmonisering af bistanden. De bør offentliggøre deres planer for øget decentralisering af beslutningskompetencer og allokering af tilstrækkelige ressourcer til repræsentationer i samarbejdslandene med henblik på fuld deltagelse
5 5 i tilrettelæggelsen af en mere tilpasset og harmoniseret bistand under ledelse af samarbejdslandene. Donorerne bør forbedre deres planer for rapportering og planlægning af fremtidig bistand, så information herom kan indgå i samarbejdslandenes planlægning, budgettering og afrapporteringscyklus. Flerårige tilsagn er essentielle i den sammenhæng. Der bør i en overgangsperiode afsættes ressourcer til ekstra personale og kompetenceudvikling, således at den ekstra arbejdsbelastning ved overgangen til nye bistandsformer dækkes. Endelig bør der afsættes flere ressourcer til at støtte samarbejdslandene i at opbygge kapacitet til mere effektiv håndtering af udviklingsbistanden. Det danske studie Det danske delstudie fokuserer på tre forhold: graden af dansk forpligtigelse og engagement i implementeringen af erklæringen, kapaciteten i dansk bistand til at håndtere Paris-erklæringens udfordringer og endelig de incitamenter og barrierer der eksisterer for medarbejderne til konstruktivt at bidrage til gennemførelse af erklæringens fem hovedprincipper. Hovedkonklusionen i det danske delstudie er, at Danmark er godt i gang med at føre den internationale dagsorden om øget bistandseffektivitet ud i livet. Men evalueringen konkluderer også, at det ikke er alle principperne i erklæringen, der har fået lige stor vægt. Øverst på den danske dagsorden har stået tilpasningen af bistanden til samarbejdslandenes egne prioriteringer og harmonisering af den danske indsats med de andre donorer. Principperne om ejerskab, resultatorientering og gensidig ansvarlighed for udviklingsprocessen har fået mindre opmærksomhed. Men det er også på disse områder, der hersker størst usikkerhed om, hvad Paris-erklæringen egentlig indebærer. Og helt som forventet har alle de praktiske elementer af bistanden det, der populært sagt, foregår i maskinrummet fået den største opmærksomhed. Det handler om procedurer, regler, rapporter og nye måder at arbejde sammen på. En anden hovedkonklusion er, at det tager tid og ressourcer at omlægge bistanden, og at det stiller nye krav til personalet ude på de danske ambassader og repræsentationer, der beskæftiger sig med bistand. Omlægningen har således ikke på det korte sigt gjort det lettere eller mindre ressourcekrævende at forvalte bistanden, men det forventes dog, specielt fra ledelsens side, at omlægningen på længere sigt vil reducere ressourcekravene. I den sammenhæng spiller det også ind, at der fra dansk side har været en vis tøven overfor at gå over til en gennemført brug af nationale systemer grundet usikkerhed om de nationale systemers effektivitet, risikoen for korruption m.v. Evalueringen fremhæver her, at der er brug for en større grad af risikovillighed, hvis Danmark skal leve op til intentionerne i Paris-erklæringen på dette område. Ansatte i Udenrigsministeriet, der beskæftiger sig med udviklingsbistanden både hjemme og ude, betragter generelt Paris-erklæringen som både relevant og brugbar. Informationsniveauet om erklæringen er højt, og Udenrigsministeriets retningslinjer vurderes på mange måder at afspejle Paris-erklæringens intentioner. For eksempel er der indenfor de seneste år udarbejdet fælles retningslinjer i Nordic+ regi vedrørende fælles finansiering af bistandsindsatser og fælles retningslinjer for indkøb. Ambassaderne savner dog bedre retningslinjer for, hvordan man tackler de dilemmaer, der også opstår og for, hvordan man omsætter Paris-erklæringens
6 6 principper til praksis. Som centrale dilemmaer fremhæves dilemmaet omkring ejerskab og opbygning af national kapacitet versus behovet for (hurtige) resultater samt dilemmaet mellem nationalt ejerskab og særlige danske prioritetsområder i bistanden. UDV & EVAL
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mere8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. april 2017 (OR. en) 8461/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. april 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 7875/17
Læs mere7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. april 2017 (OR. en) 7875/17 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: 15792/2016 Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereUdenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning
Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om udviklingsbistanden til Bhutan
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereDEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris
DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mere2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28
Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mere15571/17 ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15571/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2004 RN A204/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets forvaltning af tilskud til multilaterale organisationer
Læs mereRegeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs merePreview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.
Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereDA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015
Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereEuropaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereVelkommen til Workshop 2
Velkommen til Workshop 2 Kvalitet i ressourceforløb hvad skal der til? Direktør Niels Kristoffersen, mploy a/s Afdelingschef Dorte Jarratt, Lyngby-Taarbæk Kommune Beskæftigelsestræf 2014 KVALITET I ARBEJDET
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereUdviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan
Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania. Januar 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks bistand til Tanzania Januar 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistand til Tanzania (beretning nr. 12/2009) 10.
Læs mereStrategi for implementering af frivilligpolitikken
Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog
Læs mereFN og verdenssamfundet står overfor store globale udfordringer. Gennem. de senere år er antallet af flygtninge og fordrevne vokset, så vi i dag står
Udenrigsudvalget 2016-17 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 103 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål J: Reformer i FN Åbent Samråd i Udenrigsudvalget den 7. februar 2017 Taletid: 10-12 minutter Samrådsspørgsmål:
Læs mereFor discussion. Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A
For discussion Nye overordnede retningslinjer for budgetstøtte samt kriterier i Danmarks udviklingssamarbejde N/A Danmarks udviklingssamarbejde skal fremme resultater, styrke landenes ejerskab og styrke
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereGOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE
GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd
Læs mereSkitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policynotat
Skitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policnotat 31. august 2007 En fremtidig model for kvalitetsudvikling i den kommunale sektor Indledning De kommunale servicedelser er under løbende forandring.
Læs mereDIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel
DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING
DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereUdenrigsministeriet Ligestillingsafdelingen Asiatisk plads København K. Att.: og
Udenrigsministeriet Ligestillingsafdelingen Asiatisk plads 2 1448 København K Att.: lige@um.dk og emmhol@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereLigestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet
Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets
Læs mere9895/19 clf 1 ECOMP.2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juni 2019 (OR. en) 9895/19 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9101/19 + COR 1 Komm. dok. nr.:
Læs mereOpsamling på workshops
S i d e 1 Opsamling på workshops Formål Idrætsgruppen under FOU i København har gennem 2 workshops med udvalgte repræsentanter fra idrætten i København ønsket at diskutere følgende spørgsmål: Hvordan kan
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05
RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B101/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning nr.
Læs mereEFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner
Læs mereTeams 7 bevidsthedsniveauer
Teams 7 bevidsthedsniveauer Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Teams vækster og udvikler sig ved at mestre de syv niveauer af team bevidsthed. De syv forskellige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereFødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010
Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mere7586/10 la/ub/bh/la/fh/an 1 DG G LIMITE DA
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. marts 2010 (17.03) (OR. en) 7586/10 ECOFIN 166 COMPET 94 ENV 177 EDUC 49 RECH 95 SOC 198 POLGEN 36 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til:
Læs mereMetaperspektivet På Sociale Investeringer. Karsten Bjerre
Metaperspektivet På Sociale Investeringer Dagsorden Hvad er sociale investeringer? Forskellige varianter af sociale investeringer Hvorfor har vi (næsten) kun fokus på Social Impact Bonds? Hvad er erfaringerne
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereNORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030
NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN Programbeskrivelse 2017-2020 Generation 2030 Viljedeklaration fra de nordiske samarbejdsministre om gennemførelse af 2030-agendaen i Norden Vi, de nordiske samarbejdsministre
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereStudenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.
Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mererække forsinkelser i IT-systemerne på toldområdet: Hvad gik der galt?"
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. februar 2019 (OR. en) 6752/19 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet UD 69 FIN 164 ECOFIN
Læs mereGodkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder
DJØF PRIVAT Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts 2018 Djøf Privats fokusområder 2018-2020 Danmark oplever i disse år en markant vækst, og der er stor efterspørgsel efter akademisk arbejdskraft
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mere6147/16 ams/la/bh 1 DG B 3A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. februar 2016 (OR. en) 6147/16 SOC 63 EMPL 38 ECOFIN 102 EDUC 25 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Det europæiske
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse
Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse Ansøgningsfrist: Onsdag den 28. november 2018 på mailadresse Indsatsteam@socialstyrelsen.dk Hvem kan ansøge? 1. Botilbud (
Læs mereEuropaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereFælles studieadministration
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fælles studieadministration Informationsmøde 1. oktober 2013 UNIVERSITY COLLEGE Historien Skabelsen af stabe i forbindelse med fusionen i 2008. Campusdannelsen sætter ny dagsorden,
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereNotat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006
Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne
Læs mereIndhold side. Formål... 3
God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om
Rigsrevisionens notat om beretning om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia December 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia (beretning
Læs mereKommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S)
Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 126 Offentligt Talepapir J.nr. 09/02011 Kommunaludvalget samrådsspørgsmål stillet af Rasmus Prehn (S) Svar på spørgsmål O Hvad er ministerens holdning
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereHøringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har
Læs mere