KLUBBYDELSPLAN for KLUBFÆLLESSKABET YDRE NØRREBRO. perioden april december 2013

Transkript

1 Café NIPS First Floor FUN Hakuna Matata Haraldsgården Lunden Samuelsgården Sct. Stefan i i i i xx xx xx xx i i i i KLUBBYDELSPLAN for KLUBFÆLLESSKABET YDRE NØRREBRO perioden Fritidsklubber (4.+5.kl.) FUN Haraldsgården Lunden Samuelsgården Sct. Stefan Juniorklubber (6.+7.kl.) FUN Haraldsgården Lunden Samuelsgården Sct. Stefan Ungdomsklubber (13 17 år) Café NIPS First Floor FUN Hakuna Matata Lunden Klubber 18 + First Floor Hakuna Matata Lunden

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Side 2 Visioner + pejlemærker 5 Målgruppe 6 Klubfællesskab 6 Budgetmodel 6 Ungebydelsplan 7 Klubbydelsplan 7 Klubbernes målsætning 9 Faktuelle oplysninger 12 Beskrivelse klubberne 15 Indsatsområder 18 Udegående + opsøgende arbejde 20 Udvidet åbningstid for UK 21 Attraktive klubmiljøer 22 Overgange & brobygning 23 Pigearbejde 24 Job & uddannelse 25 Sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer Matrix 28 Aktivitetspuljen 30 Kompetenceplan 32 Evaluering 33 Fremtiden 34 Bilag 1 35 Bilag

3 FORORD Klubfællesskabet på Ydre Nørrebro tilbyder en palet af farver og muligheder og hvor hver af de 8 klubber har deres egen profil og klubkultur. Denne forskellighed kan blive bydelens styrke En styrke, som Klubfællesskabet skal indfange, synliggøre, sætte i spil samt udvikle mod målet at give børn og unge på Ydre Nørrebro et godt børne- og ungdomsliv. Her i vil vi prioritere, at personalegrupperne får viden om og ejerskab for klubbydelsplanen og indsatsområdernes udvikling får kendskab til hinandens klubber og kulturer får udfærdiget matrix på indsatser der både er brugbare og retningssættende får opbygget en vidensbank samt igangsat en kompetenceplan er det år, hvor Københavns Kommune indfører store forandringer på klubområdet. Der indføres ny organiseringsform nye målsætninger ny budgetmodel ny ungebydelsplan samt genindførelse af klubbydelsplanen. 2

4 Processen har været ret så hurtig og har været speciel udfordrende for vores bydel: December 2012 Leder + stedfortræder for Klubfællesskab Ydre Nørrebro udpeges 17.december 2012 Temadag for alle klubber i Københavns Kommune Her igangsættes processen for bydelens 8 klubber Juleferien 2012 Rygte svirrer, om leder af Klubfællesskabet skal stoppe 14.januar Informationsmøde med BUF-Nørrebro Bispebjerg hvor ny leder + stedfortræder udpeges Procesplan udfærdiges Uge 4 Klubfællesskabsleder på planlagt ferie 31.januar 1.møde i Klubfællesskabet 05.februar 2.møde i Klubfællesskabet Uge 7 Vinterferie 25.februar Ansættelsessamtaler ny klubleder 26.februar 3.møde i Klubfællesskabet 27.februar Ansættelsessamtaler ny klubleder 05.marts Klubbydelsplan færdig Den kommende tid vil byde på: 13.marts Fælles temaformiddag for alle 8 personalegrupper Marts Ansættelse af ny klubleder som også skal være stedfortræder i vores Klubfællesskab Marts BUF godkender vores Klubbydelsplan + budget April Matrix udfærdiges og indsatser igangsættes Møder i Klubfællesskabet inkl. evaluering Denne klubbydelsplan dækker perioden og er skrevet af: First Floor, café NIPS, Hakuna Matata og Lunden Sct. Stefans Fritidscenter Samuelsgårdens Fritidscenter FUN 3 klubber under 1 hat Konstitueret leder Martin Schrøder Leder Pia Olsen Leder Carsten Hansen Leder Helle Mortensen God læselyst Helle Mortensen Klubfællesskabsleder Ydre Nørrebro 3

5 VISION MÅLGRUPPE KLUBFÆLLESSKAB BUDGETMODEL UNGEBYDELSPLAN KLUBBYDELSPLAN 4

6 VISIONER + PEJLEMÆRKER Københavns Kommune Visionen med klubbernes arbejde i Københavns kommune er, at byens større børn og unge skal udvikle sig til livsduelige, demokratiske samfundsborgere. BUF Nørrebro-Bispebjerg BUF Nørrebro-Bispebjerg s vision er, at området institutioner og skoler bidrager til at styrke handlekompetencen og dermed livskvaliteten hos alle børn og unge fra barndommen til ungdommen gennem faglighed, kreativitet og fællesskab. Pejlemærker - noder Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i alle daginstitutioner, fritidshjem, KKFO er og klubber i Københavns Kommune: Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. Børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. Muligheder gennem sprog Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. Sammenhæng også i overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. Pædagogisk metode og refleksion Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold. Forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. 5

7 Klubberne skal bidrage til dette ved hjælp af ny struktur med klubfællesskaber ny budgetmodel + en lokal aktivitetspulje nye målsætninger ungebydelsplan + klubbydelsplan MÅLGRUPPE Målgruppen for klubbernes arbejde er alle større børn og unge i et lokalområde, med fokus på de udsatte større børn og unge, som tilbringer en del tid på gader og i offentlige rum i lokalområdet. KLUBFÆLLESSKAB For at understøtte de nye, faglige målsætninger etableres der i hele Københavns Kommune en række klubfællesskaber, der skal udarbejde en klubbydelsplan, som bl.a. indeholder konkrete aktiviteter, der understøtter de faglige målsætninger set i lyset af de udfordringer, det pågældende lokalområde står over for. Udgangspunktet for arbejdet med klubfællesskaber og klubbydelsplaner er Dagtilbudsloven (se bilag 2) og Københavns Kommunes rammer og målsætninger for klubber. BUDGETMODEL Klubbydelsplanens aktiviteter danner grundlag for fordeling af aktivitetspuljen. Det er ikke meningen, at aktivitetspuljen skal finansiere almindelige fritids juniorklubaktiviteter. og 6

8 UNGEBYDELSPLAN I den tværgående ungestrategi for hele Københavns Kommune lægges der vægt på helhedsorientering i arbejdet med unge. Derfor udarbejder Børne- og Ungdomsforvaltningen BUF, under hensyntagen til de lokale forhold og i samarbejde med alle forvaltninger samt andre relevante aktører, en 2-årige ungebydelsplan for hver af kommunens bydele. Den første ungebydelsplan for Ydre Nørrebro skal BUF have klar til politisk godkendelse i efteråret. KLUBBYDELSPLAN Klubbydelsplanen er klubfællesskabets arbejdsgrundlag og skal beskrive hvilke opgaver, der skal løses i bydelen og af hvilke klubber. Den første klubbydelsplan gælder kun for perioden marts december og skal godkendes BUF Nørrebro-Bispebjerg. De fremtidige klubbydelsplaner skal være 2-årige for at sikre kontinuitet i arbejdet. Disse klubbydelsplaner skal politisk godkendes af Børne og Ungdomsudvalget på Københavns Rådhus. Alle klubber tilknyttet i et klubfællesskab skal deltage i udarbejdelsen af klubbydelsplanen. Herudover skal samarbejdet også inkludere fritidsklubberne i lokalområdet, og det forudsættes, at der er en tæt dialog mellem klubfællesskaberne og de enheder/klynger/institutioner, der har års børn således, at aktiviteter for årige udsatte børn inkluderes i klubbydelsplanens handleplaner, her tænkes på områdets aktiviteter udenfor de fysiske rammer, herunder den opsøgende indsats. Det er klubfællesskabslederens opgave at sikre, at klubbydelsplanen bliver udarbejdet. Ansvaret for udførslen af aktiviteterne ligger fortsat hos ledelsen i de enkelte klynger / institutioner. 7

9 KLUBBERNES MÅLSÆTNING 4 NYE MÅLSÆTNINGER 8

10 KLUBBERNES MÅLSÆTNING Målsætningen gælder for kommunale og selvejende fritids, junior- og ungdomsklubber og beskriver de overordnede krav og forventninger, som Københavns Kommune stiller til det pædagogiske arbejde både i og uden for klubberne. Klubberne skal sammen og hver for sig sørge for, at de udfører deres arbejde med udgangspunkt i efterfølgende målsætninger. Klubberne udvikler selv løbende den faglige kvalitet af klubarbejdet og forvaltningen støtter klubberne i dette arbejde. Klubberne har frihed til selv at vælge fagligt begrundede metoder, der fører frem mod opfyldelse af målsætningerne Arbejdet med målsætningerne skal tage hensyn til de større børn og unges alder og modenhed samt deres kultur og normer, der er meget forskellige fra område til område, fra bydel til bydel. Klubberne er delt op i fritidsklub FK ( klasse med pladsgaranti), juniorklub JK ( klasse) og ungdomsklub UK (14 17 år). Arbejdet med målgrupper over 18 år, er generelt ikke en del af ungdomsklubbernes målgruppe, der er dog enkelte klubber der - efter aftale - har unge, der er ældre. Målet er her en udslusning af disse unge indenfor en kortere periode. FK + JK arbejder primært med de større børn, der er indmeldt i klubben, men har ansvar for en opsøgende virksomhed overfor større børn i lokalmiljøet, som ikke er indmeldt i klub, men har behov for en socialpædagogisk indsats. UK arbejder ikke med medlemsbegrebet. De mange ungdomsklubber i den enkelte bydel har tilsammen ansvar for at skabe sig overblik over bydelens ungegrupperinger samt disses ressourcer og udfordringer. Ud fra dette skaber klubberne relevante tilbud til unge, der har lyst til at benytte klubtilbuddet samt målrettede tilbud og indsatser til de unge, der har behov for socialpædagogisk støtte. Klubberne udfører deres arbejde i et tæt samarbejde med forældrene på en måde, der understøtter fastholdelse af forældreansvaret. Klubberne tager aktivt del i SSP-arbejdet Sikker By det boligsociale arbejde Hot Spot 9

11 4 NYE MÅLSÆTNINGER 1) Klubberne er lærings- og udviklingssteder, som ruster større børn og unge til livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer og ved at tilbyde vejledning/rådgivning om personlige forhold og om vej til ungdomsuddannelse + job. Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet: at styrke og udvikle samarbejdet med grundskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsskolen, socialforvaltningen og ungdomsuddannelserne, at etablere samarbejdsrelationer, hvor vejen fra uformel læring til kompetencegivende læring er kort at støtte de unge i at søge og fastholde fritidsjob 2) Klubberne er attraktive møde- og aktivitetssteder for de større børn og unge, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tværs af sociale og etniske forskelligheder. Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet: at skabe samværsformer præget af respekt, tolerance og ansvarlighed at aktivitetstilbud tilrettelægges med fleksibilitet og i direkte dialog med børn og unge at åbne klubben mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud at bryde de bygningsmæssige grænser og lægge aktiviteter uden for klubben at støtte ensomme børn og unge i at blive en del af et socialt fællesskab at klubbens fysiske indretning skaber mulighed for mange forskellige samværsformer 3) Klubberne udvikler modeller for demokratisk inddragelse af de unge på alle niveauer i klubbens daglige liv. Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet: at understøtte større børns og unges sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger at udstikke rammer for indflydelsen, som er så synlige, at de større børn og unge ved, hvad de kan bestemme, så der kan tages fælles beslutninger, uddelegeres opgaver og tages ansvar for egne beslutninger 4) Klubberne giver udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse. Klubberne opfylder denne målsætning ved blandt andet: at udvikle samarbejdet med forældrene med respekt og forståelse for familiens baggrund at klubmedarbejderen har særlig opmærksomhed på de udsatte og truede større børn og unge med fokus på tegn på mistrivsel og manglende udvikling at arbejde tæt sammen med skole og SOF om de enkelte truede og udsatte børn og unge at etablere et opsøgende arbejde på gadeplan at klubberne er aktive i SSP-arbejdet, aktiviteterne i Sikker By samt det boligsociale arbejde Klubberne udfører deres arbejde i et tæt samarbejde med forældrene på en måde, der understøtter fastholdelse af forældreansvaret. 10

12 FAKTUELLE OPLYSNINGER FOR BYDELEN YDRE NØRREBRO 11

13 FAKTUELLE OPLYSNINGER OM YDRE NØRREBRO Nørrebro er Københavns Kommunes største distrikt målt på indbyggere. Distriktet er samtidigt kendetegnet ved at være et distrikt med relativt mange udsatte borgere. Middel-levealder (2011) Kvinder Mænd Nørrebro (kommunens laveste) 76,2 år 70,8 år Gennemsnit Københavns kommune 79,7 år 74,3 år Gennemsnitlig indkomst for skattepligtige personer (2010) Kr. p.a. Nørrebro (kommunens laveste) Gennemsnit Københavns kommune Borgere fordelt på alder og køn Nørrebro og Københavns kommune (2012) Nørrebro Københavns Kommune Alder Mænd Kvinder I alt % Mænd Kvinder I alt % 0-9 år % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % år % % 90- år % % I alt % % 12

14 Gennemførte uddannelse efter herkomst, køn og alder. Nørrebro og Københavns Kommune (2010) Nørrebro København Herkomst Køn Udd Grundskole Dansk M mv % % % 100% 83% 23% Min. Ungdomsudd. Dansk M - 0% 71 24% % 0% 17% 77% Grundskole Dansk K mv % % % 100% 74% 17% Min. Ungdomsudd. Dansk K - 0% % % 0% 26% 83% Indvandrere Grundskole M mv % 58 92% % 100% 92% 81% Indvandrere Min. Ung- M domsudd. - 0% 5 8% % 0% 8% 19% Indvandrere Grundskole K mv % 90 93% % 100% 89% 78% Indvandrere Min. Ung- K domsudd. - 0% 7 7% % 0% 11% 22% Efterkommere Grundskole M mv % % % 100% 90% 53% Efterkommere Min. Ung- M domsudd. - 0% 26 12% % 0% 10% 47% Efterkommere Grundskole K mv % % % 100% 80% 35% Efterkommere Min. Ung- K domsudd. - 0% 44 24% % 0% 20% 65% Indberetninger vedr. kriminalitet af børn og %-vis %-vis unge under 18 år fordeling fordeling Ydre Nørrebro Heraf piger 57 22% 33 18% Heraf Mjølnerparken* 89 35% 59 32% * Der bor ca børn og unge i Mjølnerparken. Det er ca. 14 % af samtlige børn/unge på Ydre Nørrebro. De tegner sig for ca. 32 % af samtlige indberetninger på Ydre Nørrebro. Fremstillinger i dommervagten * * En person alene tegner sig for 5 af fremstillingerne Alle statistikker fra 13

15 BESKRIVELSE AF KLUBBERNE PÅ YDRE NØRREBRO 14

16 BESKRIVELSE AF KLUBBERNE PÅ YDRE NØRREBRO De 8 klubber er her beskrevet ud fra følgende kriterier: Klubtype (FK, JK, UK, 18+, integreret institution) Normering + åbningstid % fordeling (drenge, piger, børn af ikke vestlige forældre, hel/delvis friplads) Skole- og fritidshjemstilknytning (primær og sekundær) Klubberne er præsenteret i alfabetisk rækkefølge. Café NIPS Kommunal institution Adresse: Heimdalsgade 39, 1.th., 2200 N Tlf.: mail@firstfloor.kk.dk Hjemmeside: Leder: vacant Souschef: Martin Schrøder, mobil SSP-repræsentant: Se First Floor Normering: FK = 0 JK = 0 UK = = 10 Procent fordeling: Drenge 0 % Piger 100 % Ikke-vestlige forældre: 100 % Hel el. delvis friplads: Kontingentfrihed Åbningstider: Mandag torsdag kl.14-21; søndag lige uger kl Skole tilknytning: Primær = Rådmandsgades Skole 2 Sekundær = Privatskoler First Floor Kommunal institution Adresse: Heimdalsgade 39,1.tv., 2200 N Tlf. kontor: Tlf. café: mail@firstfloor.kk.dk Hjemmeside: Leder: vacant Souschef: Martin Schrøder, mobil SSP-repræsentant: Mitat Necip Normering: FK = 0 JK = 0 UK = =? Procent fordeling: Drenge 100 % Piger 0 % Ikke-vestlige forældre: 100 % Hel el. delvis friplads: Kontingentfrihed Åbningstider: Mandag søndag kl / lørdag lukket Skole tilknytning: Primær = Rådmandsgades Skole 2 15

17 FUN Selvejende institution ren klub Paraplyorganisation: Børneringen Adresse: Baldersgade 10, 2200 N (for FK + UK) Klublokale i Nørrebrohallen, Bragesgade 5, 2200 N (for JK) Tlf. FK+UK+kontor: Tlf. JK: mail@fun.kk.dk Hjemmeside: Leder: Helle Mortensen, mobil SSP-repræsentant: Kræn Berg Ridder, mobil Normering: FK = 100 JK = 45 UK = = 0 Procent fordeling: FK = Drenge 48 % Piger 52 % JK = Drenge 56 % Piger 44 % UK = Drenge 50 % Piger 50 % Ikke-vestlige forældre: FK = 28 % JK = 45 % UK = 34 % Hel el. delvis friplads: FK = 50 % JK = 50 % UK = Kontingentfrihed Åbningstider: FK = Mandag fredag kl , hver 2.uge en aften til kl JK = Mandag fredag kl ; hver uge en aften til kl.20 UK = tirsdag - torsdag kl ; hver søndag kl Skole tilknytning: Primær = Jagtvejens Skole + Rådmandsgades Skole Sekundær = Lygten + Nørrebro Lilleskole FH tilknytning: Primær = Humlebien + Martahjemmet + Rabalder + Den Grønne Giraf + Børneraketten Sekundær = Haraldsgården Selvejende institution integreret institution Paraplyorganisation: Menighedernes dagsinstitutioner Adresse: Ragnhildsgade 2, 2200 N Tlf. kontor: kontor@haraldsgaarden.dk Hjemmeside: Leder: vacant Afdelingsleder: Rikke SSP-repræsentant: Ingen Normering: FK = 20 JK = 0 UK = = 0 Integreret institution Procent fordeling: FK = Drenge 75 % Piger 25 % Ikke-vestlige forældre: FK = 85 % Hel el. delvis friplads: FK = 60 % Åbningstider: Mandag fredag kl Skole tilknytning: Primær = Iqra Skole Sekundær = FH tilknytning: Primær = Eget fritidshjem Sekundær = 16

18 Hakuna Matata Kommunal institution Adresse: Drejervej 19 Tlf. kontor: Hjemmeside: Leder: vacant Souschef: Martin Schrøder, mobil SSP-repræsentant: Martin Schrøder Normering: FK = 0 JK = 0 UK = = 50 Procent fordeling: Drenge 100 % Ikke-vestlige forældre: 99 % Hel el. delvis friplads: Kontingentfrihed Åbningstider: Skole tilknytning: Primær = Privatskoler Lunden Kommunal institution Adresse: Lundtoftegade 21, 2200 N Tlf. kontor: Hjemmeside: Leder: vacant Souschef: Martin Schrøder, mobil SSP-repræsentant: Martin Schrøder Normering: FK + JK = 30 UK = = 30 Procent fordeling: FK +JK = Drenge 75 % Piger 25 % UK = Drenge 87,5 % Piger 12,5 % 18+ = Drenge 100 % Ikke-vestlige forældre: FK + JK = 98 % UK = 100 % 18+ = 100 % Hel el. delvis friplads: FK + JK =? % UK = Kontingentfrihed Åbningstider: Tirsdag søndag kl / mandag lukket Skole tilknytning: Primær = Nørrebro Park Skole Sekundær = Privatskoler FH tilknytning: Primær = Sekundær = 17

19 Samuelsgården Selvejende institution integreret institution Paraplyorganisation: Menighedernes dagsinstitutioner Adresse: Rådmandsgade 31, 2200 N Tlf. kontor: mail@samuelsgaarden.kk.dk Hjemmeside: Leder: Carsten Hansen, mobil Afdelingsleder: Morten Hansen, mobil SSP-repræsentant: Lisbeth Strandvad, mobil Normering: FK = 25 JK = 15 UK = = 0 Procent fordeling: FK = Drenge 63 % Piger 37 % JK = Drenge 56 % Piger 44 % Ikke-vestlige forældre: FK = 100 % JK = 100 % Hel el. delvis friplads: FK = 100 % JK = 100 % Åbningstider: FK = kl.11-17, månedlig aftenklub 17:00-19:30 JK = kl.11-17, månedlig aftenklub 17:00-19:30 Skole tilknytning: Primær = Rådmandsgades Skole Sekundær = Periodisk privatskoler FH tilknytning: Primær = Eget fritidshjem Sekundær = Den Grønne Giraf, Børneraketten, Rabalder Sct. Stefan Selvejende institution integreret institution Paraplyorganisation: Ingen Adresse: Skodsborggade 6, 2200 N Tlf. kontor: Tlf. klub: sctstefan@hotmail.com Hjemmeside: Leder: Pia Olsen Daglig leder: Kit Storgaard SSP-repræsentant: Stinus Beckmann Normering: FK = 44 JK = 42 UK = = 0 Integreret institution Procent fordeling: FK = Drenge 48 % Piger 52 % JK = Drenge 31 % Piger 69 % Ikke-vestlige forældre: FK = 38 % JK = 46 % Hel el. delvis friplads: FK = 52 % JK = 51 % Åbningstider: FK = mandag fredag kl ; onsdag til kl.18 JK = mandag - fredag kl ; tirsdag til kl.21; onsdag til kl.18 Skole tilknytning: Primær = Nørrebro Park Skole Sekundær = Al Helal skole FH tilknytning: Primær = Eget fritidshjem Sekundær = 18

20 INDSATSOMRÅDER UDEGÅENDE + OPSØGENDE ARBEJDE UDVIDET ÅBNINGSTID I UK ATTRAKTIVE KLUBMILJØER OVERGANGE & BROBY YGNINGG PIGEARBEJDE JOB & UDDANNELSE SOCIALE, KULTURELLE OG UDDANNELSESMÆSSIGE KOMPETENCER 19

21 1) UDEGÅENDE OG OPSØGENDE ARBEJDE Hvad Klubberne har valgt at have et udegående og opsøgende GadeTeam, der via aktiviteter opnår relationer til bydelens børn og unge og der igennem kan hjælpe dem videre til fritidsaktiviteter, uddannelse og arbejde. Hvorfor Klubberne på YN vil være med til at give udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de får et godt ungeliv både hvad angår uddannelse, fritid og arbejde. Teamets synlighed i gadebilledet har desuden en tryghedsskabende effekt i bydelen. Hvordan Møder - hvor aktuelle indsatser koordineres og erfaringer udveksles Vagt hvor det opsøgende arbejde udenfor klubberne sker med udgangspunkt i indhold på møder + logbog samt nyopstået behov og bekymring Logbog hvor indsatser synliggøres, dilemmaer beskrives og sammenhæng mellem vagter skabes Statistik hvor der skabes overblik over indsatser til brug for dokumentation og evaluering Hvem Det er en stor styrke for klubbernes udegående og opsøgende arbejde, at de ansatte gadeplansmedarbejdere har en kobling til vores bydel samt at de udgør en bred vifte af kompetencer, som kan komme i spil med kontakten til bydelens børn og unge. I skrivende stund er 13 personer ansatte i klubbernes GadeTeam YN. 5 af dem er ansat i klubberne First Floor, FUN, Lunden og Samuelsgården. 8 er p.t. honorar-ansat med 4 timer om ugen og hvor 6 af dem har fuldtidsjob i vores bydel på henholdsvis Rådmandsgades Skole, i Nørrebrohallen, på Ungdomsskolen og i UUvejledningen. Akut indsats Klubfællesskabet budgetterer med et beløb til Akut-indsats i bydelen. Dette kan være i form af medarbejdere på gaden, ekstra-åbent i klubberne o.a. 20

22 2) UDVIDET ÅBNINGSTID FOR UK Hvad Ungdomsklubberne i Københavns Kommune får ressourcer til at holde åbent 25 timer om ugen. For nogle unge på Ydre Nørrebro harmonerer denne åbningstid ikke med de unges behov og Klubfællesskabet har derfor valgt at prioritere økonomi fra Aktivitetspuljen til udvidet åbningstid i enkelte ungdomsklubber. Hvorfor En stor gruppe unge på Ydre Nørrebro har brug for, at ungdomsklubberne har åbent både om eftermiddagen og aftenen samt i weekenden. Vi mener, at det er bedre, at vi har dem inde i klubberne, hvor vi kan hjælpe og præge dem frem for, at de går rundt på gaden og eventuelt laver ballade. At klubberne har udvidet åbningstid kan være med til at skabe tryghed i bydelen. Hvordan Udvalgte ungdomsklubber holder udvidet åbent og åbner på hverdage når de unge har fri fra skole og ikke mindst og lige så vigtigt på søndage og helligdage. Sikker By giver økonomisk hjælp til ungdomsklubber i udsatte byområder mht. udvidet åbningstid. På Ydre Nørrebro har First Floor + Hakuna Matata fået tildelt kr. fra Sikker By. 21

23 3) ATTRAKTIVE KLUBMILJØER Hvad Attraktive klubmiljøer defineres af, at være steder, hvor de større børn eller unge, oplever gode voksenkontakter, meningsfulde aktiviteter samt fællesskaber med andre større børn eller unge. Attraktive klubmiljøer er funderet i et samarbejde mellem de forskellige klubber og de aktiviteter, der samlet foregår. Attraktive klubmiljøer retter samtidig blikket mod mulige eksterne samarbejdsparter. Attraktive klubmiljøer har en samværsform, hvor respekt, tolerance og ansvarlighed er udgangspunktet. Hvorfor Klubbernes opgave er at understøtte og udvikle det enkelte barn/ung, således at denne kan indgå i forpligtende fællesskaber samt tage ansvar for eget liv. Vi har et ønske om at tiltrække og fastholde flest mulig større børn og unge, så de igennem vores klubtilbud kan opleve en rummelighed og en stabilitet i hverdagen, hvor deres forskellige behov og interesser bliver anerkendt og at disse varetages gennem demokratiske processer. Ved at fastholde de større børn og unge i meningsfulde relationer og med meningsfulde aktiviteter ønsker vi at opnå en kriminalpræventiv virkning i lokalområdet. Hvordan Vi vil med udgangspunkt i de samlede visioner og målsætninger, vores handleplaner samt vores kompetenceplan arbejde målrettet hen i mod en realisering af vores definition af attraktive klubmiljøer, der matcher de større børns og unges behov. Samtidig vil den fysiske indretning i de forskellige klubber reflektere og understøtte denne realisering. 22

24 4) OVERGANGE & BROBYGNING Hvad Overgange & brobygning skal forstås som et bredt begreb, der dækker over de skift børn og unge foretager, når de overgår fra én institutionstype til en anden (f.eks. fra fritidshjem til fritidsklub) eller når de i løbet af dagen bevæger sig fra en institutionel ramme til en anden (f.eks. fra skole til klub). Hvorfor Skolen og fritidsinstitutionen danner rammen om børnene og de unges liv i mange år. Derfor er det skolens og klubbens fælles ansvar at sikre børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder. Det er derfor naturligt, at de forskellige tilbud til børn og unge i Københavns Kommune arbejder sammen om at sikre børne- og ungemiljøer, der rummer tryghed, udfordringer og udvikling. Via meningsfuld kontinuitet og sammenhæng gennem opvæksten rustes den enkelte unge til at tage ansvar for eget liv samt indgå i de omgivende samfunds demokratiske processer og forpligtelser. Hvordan Klubbernes pædagogiske personale skal samarbejde med lærerne omkring en fælles indsats for at understøtte og følge op på, at børn og unge oplever de forskellige overgange som en god oplevelse. Ifølge Københavns Kommunes politik og handleplan for Stærkt samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber skal klubber og skoler Sikre faste kontaktpersoner og samarbejdspartnere om fælles unge Bidrage til uddannelsesvejledningen af de unge, herunder formidle kontakt til fagpersoner, der har specifik viden om uddannelse og uddannelsesvejledning Koordinere pædagogiske og didaktiske indsatser, så skole- og klubaktiviteter understøtter hinanden fra hvert deres udgangspunkt Tilstræbe afholdelse af fælles aktiviteter for fælles større børn og unge og deres forældre Udslusning UK og 18+ Arbejdet med målgruppen 18+ er generelt ikke en del af ungdomsklubbernes målgruppe. Der er dog enkelte klubber, der efter aftale med BUF har unge, der er ældre. Mange af vores unge over 18 år bruger stadig klubberne som et samlingssted, når de har fri fra skole/job. Klubbernes fokus skal rettes mod at få disse unge udsluset af klubben og videre til relevante aktiviteter og uddannelse. De over 18 årige er egentlig ikke en del af vores målgruppe, men der bruges en del ressourcer på dem i nogle af vores ungdomsklubber. Vi vil gerne frigøre plads og ressourcer til vores egentlige målgruppe, de 13 til 17 årige. 23

25 5) PIGEARBEJDE Hvad På Ydre Nørrebro er der p.t. etableret 2 pigeklubber i henholdsvis café NIPS og i Lunden. Hvorfor Det er vigtigt, at klubberne har tilbud og kontakt til flest mulige børn og unge, der bor i vores bydel. Den socialiserende, integrerende og kriminalitetsforebyggende indsats, der foregår i vores klubber, er med til at præge hele årgange af unge. Mange års erfaring har vist os, at det yderst vanskeligt at få specielt de to-sproget piger til at benytte vores klubber, når der også kommer drenge. Hvordan Det er kun piger, der må besøge disse afdelinger, ligesom der kun er kvindeligt personale ansat. På denne måde har vi mulighed for at arbejde med de piger, der ellers ville sidde hjemme eller hænge ud på gaden. 24

26 6) JOB & UDDANNELSE Hvad De unge skal hjælpes til at træffe hensigtsmæssige valg i forhold til deres fremtid. Det kunne være hjælp til valg af uddannelse, som passer til den unge eller hjælp til at få et fritidsjob. Hvorfor Klubberne er lærings- og udviklingssteder, som skal ruste større børn og unge til at kunne indgå i de forpligtende og demokratiske processer, som de skal blive en del af i deres kommende voksenliv. Københavns Kommune har en målsætning om, at 95% af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi ved, at det har en stor kriminalitetsforebyggende effekt, hvis de unge har fritidsjob og passer deres skolegang. Hvordan Personalet i klubberne Skal have særlig opmærksomhed på de børn og unge, der viser tegn på mistrivsel og manglende udvikling Skal samarbejde med forældre, skole og eventuelt SOF Skal indtænke samarbejdet med UU-vejlederne, Ungdomsskolen, Ny Start, Ung i job og flere andre interessenter Skal åbne op for en dialog med de unge omkring deres fremtid samt valg af uddannelse og job 25

27 7) SOCIALE, KULTURELLE OG UDDANNELSESMÆSSIGE KOMPETENCER Hvad Det er vores vision, at vores klubber er lærings- og udviklingssteder, der ruster større børn og unge til livet ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer. Hvorfor Klubberne ønsker at støtte større børn og unge i udviklingen af deres social, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, for herigennem at sætte dem i stand til at begå sig i ungdomslivet. Klubberne skal arbejde med den almene dannelse, der gennem en uformel tilgang til læring bidrager til at udvikle de sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, der kan hjælpe de større børn og unge til senere at blive i stand til at fuldføre en uddannelse med henblik på en solid tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvordan Det konkrete arbejde tilrettelægges i den enkelte klub ud fra de udfordringer, der eksisterer helt lokalt. Arbejdet kan være om hygiejne, kønsroller, demokrati, identitet, kultur og traditioner, sprog, kommunikation eller kriminalitetsforebyggelse og euforiserende stoffer. 26

28 MATRIX 27

29 HANDLEPLANER MATRIX x 2 Klubfællesskabet Ydre Nørrebro har valgt følgende proces, hvis et projekt skal have økonomisk støtte fra aktivitetspuljen. 1. Mini-matrix udfyldes og afleveres til lederen af klubfællesskabet til godkendelse/afslag. 2. Ved godkendelse udfyldes en mere detaljeret Matrix. 3. Møde mellem projektets deltagere og repr. fra ledergruppen afholdes inden projektets start. Mini-matrix: Hvad: Hvorfor: Hvordan: Matrix: Projektets navn: Startdato: Forventet slutdato: Deltagende klubber: Projekt-ansvarlig: Økonomi-ansvarlig: Kontakt i ledergruppen: Formålet med projektet: Hvorfor dette projekt? Målgruppe: Hvem er projektet rettet mod? Delmål: Hvad vil vi gerne opnå? Sæt delmålene op i punktform og beskriv dem alle. Handlinger: Hvordan vil vi gerne nå vores delmål? Herunder metodevalg + inddragelse af medarbejdere og samarbejdspartnere. Bieffekter: Hvilke positive forudsætninger har vi? Hvilke problemområder/ barrierer kan vi støde på? Succeskriterier: Hvilke mål vil I gerne nå? De skal være målbare. Tidslinie: Deadline for beskrivelse/matrix + forberedelse + selve projektet + evaluering. Ressourcer: Budget (indtægt + udgift i kroner) Personale (timer + kvalifikationer/kompetencer) Materialer (lokale + udstyr + rekvisitter) Evalueringsmetode: Hvordan og hvornår vil vi måle/evaluere vores delmål, handlinger og succeskriterier? 28

30 AKTIVITETSPULJEN 29

31 AKTIVITETSPULJEN Aktivitetspuljen er målrettet klubbernes arbejde med de udsatte større børn og unge, som tilbringer en del tid på gader og i offentlige rum i lokalområdet. Puljen kan også bruges til aktiviteter, der har en forebyggende karakter for medlemmer i fritidsog juniorklubberne. Aktivitetspuljen afløser lokalpuljen og skal dække de aktiviteter, der beskrives i klubbydelsplanen. For at et projekt kan få økonomi fra aktivitetspuljen, skal der udfærdiges en matrix. Ledelsen af Klubfællesskabet har det overordnet ansvar hvad angår fordeling af aktivitetsmidlerne i forhold til opgaveløsningen. TILDELING Tildeling Klubfællesskabet Ydre Nørrebro kr kr kr kr. UDKAST TIL BUDGET Fastlæggelse af det endelige budget for vil ske på Klubfællesskabets møde i marts måned. På dette tidspunkt vil ny leder af klubberne First Floor, café NIPS, Hakuna Matata samt Lunden forhåbentligt været startet. Indsats Beløb Udregning / fordeling Udegående GadeTeam kr. 15 medarbejdere á 4 timer x 39 uger á 250 kr. pr. time + 5 møder á 2 timer + 1 temadag á 6 timer kr. til aktiviteter (baneleje/foredrag o.a.) Akut udegående arbejde kr. 4 medarbejdere på gaden á 5 timer x 5 dage á 250 kr. pr. time + udvidet åbningstid med 3 medarbejdere á 6 timer x 5 dage x 3 forskellige klubber á 250 kr. pr. time Udvidet åbningstid kr. 4 klubber med tilsammen ca. 75 timers udvidet åbningstid Overgange & Brobygning Pigearbejde Job & uddannelse Andre indsatser kr. I alt kr. 30

32 KOMPETENCEPLAN EVALUERING FREMTIDEN 31

33 KOMPETENCEPLAN Hvad Kompetenceplanen skal give et godt overblik over klubbernes fysiske rammer og udstyr samt hvilke kvalifikationer og kompetencer, der findes i klubbernes mange personalegrupper. Hvorfor For at klubberne kan løse de mange opgaver kvalificeret, er det nødvendigt, at der skabes et overblik over personalets kvalifikationer og kompetencer. Derved bliver det også synligt, hvilken viden og kompetencer der bør tilegnes og hvor disse kompetencer kan placeres med bedst mulig udbytte. Kompetenceplanen er redskabet mod det mål, at personalet i klubberne på Ydre Nørrebro er professionelle voksne, der er i fortsat udvikling. Hvordan Gennem mødeaktivitet vil vi i samarbejde med personalegrupperne udfærdige en kompetenceplan, der viser klubbernes specielle, fysiske rammer, udstyr samt medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. Fysiske rammer og udstyr Lokale/sted/udstyr til aktiviteter under leg og bevægelse, kost og sundhed, kreativitet og fantasi, fællesskab og venskaber m.m. F.eks. styrketræningsudstyr, boldbane, musik-redigering, badgemaskine, telte m.m. Kvalifikationer Personalets viden og færdigheder opnået gennem uddannelser og kurser F.eks. pædagogik, mægling, madlavning, dans, svømning, musik, klatring, hobby m.m. Faglige kompetencer Det er den måde, man bruger sine kvalifikationer, som man har fået gennem uddannelse og sit arbejde F.eks. forældresamarbejde, demokrati, brobygning, kriminalpræventiv støtte m.m. Personlige kompetencer De egenskaber, som har indflydelse på, hvordan man tackler og udfører sit arbejde samt hvordan ens evner til at samarbejde og kommunikere er. F.eks. at være anerkendende, lyttende, omstillingsparat, analytisk, team-player m.m. Trin 1 Hvilke kompetencer kræver de opgaver, bydelen skal løse inden for den næste periode? Kan de eksisterende kompetencer bruges? Er der behov for udvikling af nye kompetencer? Trin 2 Hvordan kan efteruddannelse organiseres? Som interne eller eksterne kurser? Hvordan sikrer vi, at den enkeltes nye viden bliver fælles viden i bydelen? Hvordan sikres vidensdeling generelt i bydelen? Trin 3 Kan vi det, vi skal? Er der behov for justeringer? 32

34 EVALUERING Evaluering er redskabet til, at der løbende foregår en vurdering, justering og udvikling af kvaliteten i fritids-, junior- og ungdomsklubberne på Ydre Nørrebro. Evaluering skal være en naturlig del af klubbernes hverdag og kan opfattes som et kompas, der holder os på rette kurs samt et værktøj, der sikrer at vores kvalitetsudvikling bliver synlig og systematisk. Igennem evaluering opbygger vi et fælles sprog i klubberne på Ydre Nørrebro, der skaber dialog og forståelse mellem personalet, medlemmerne, forældrene samt til eksterne samarbejdspartnere både i bydelen og i forvaltningen. Desuden er vores fælles sprog med til at definere, hvad der er god kvalitet samt øge vores professionalitet, samarbejde, engagement og motivation. I vil klublederne debattere og udarbejde en evalueringsplan for Klubfællesskabets indsatser indeholdende både en tidsplan samt redskaber til måling og udvikling. Kompetencebroen Brofag Brofag Brofag B B B B Nusituation r o r o r o r o Fremtiden vision scenarie p p p p i i i i l l l l l l l l e e e e Bropiller = Brofag = Vand = Delmål Handleplaner for delmålene Værdi- og interessekonflikter 33

35 FREMTIDEN I skrivende stund ved vi ikke, hvem der ansættes som klubleder i de 4 klubber First Floor, café NIPS, Hakuna Matata og Lunden. Samtidig har den hurtige proces gjort, at vi ikke har haft tid til at inddrage de mange personalegrupper inkl. gadeplansmedarbejderne i denne klubbydelsplan. Derfor er visioner og tanker for fremtidens klubber på Ydre Nørrebro endnu ikke nedfældet Fremtidens tanker kunne være: Hvad vil bydelens klubber gerne kendes på Hvordan bliver vi Københavns bedste Klubfælleskab 34

36 BILAG 1 KLUBFÆLLESSKABER Lederen af klubfællesskabet er ansvarlig for - i samarbejde med klubfællesskabets øvrige klubledere samt relevante ledere fra fritids og juniorklubber: at klubbydelsplanen udarbejdes at de økonomiske midler i aktivitetspuljen fordeles i forhold til de aktiviteter, der er beskrevet i klubbydelsplanen at følge op på aktiviteterne i klubbydelsplanen For at kunne varetage opgaven som klubfællesskabsleder kan klyngelederen trække på de kompetencer, der måtte findes blandt klyngens personale, fx ved at udpege en stedfortræder i udførelsen af opgaver. Dette fritager dog ikke klubfællesskabslederen for sit overordnede ansvar. Ansvaret for udførelsen af aktiviteterne ligger hos ledelsen i de enkelte klynger / institutioner, der er med idet pågældende klubfællesskab. Hvis en klub ikke handler i overensstemmelse med kommunens målsætninger, bestemmelser ect., vil det blive håndteret på samme måde som i dag. Ledelsesstrengen er uforandret. Klubfællesskabslederen har ingen personalebeføjelser i forhold til de øvrige klubber. Det er det pædagogiske tilsyn der lige som i dag vil sikre, at arbejdet i hver enkelt klub foregår efter de vedtagne retningslinjer, bestemmelser og målsætninger. 35

37 BILAG 2 DAGTILBUDSLOVEN Kapitel 10 Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 65. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Stk. 2. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Stk. 3. Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. Stk. 4. Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf , skal finde anvendelse på visse tilbud. Kapitel 11 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge 66. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer. Stk. 2. Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud. Stk. 3. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende klubtilbud. Reglerne i denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede klubtilbud m.v. Reglerne i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud. Reglerne i denne lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt. 36