Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet"

Jonas Andresen
5 år siden
Visninger:

1 Antropocæn menneskets tidsalder. Aarhus Universitet

2 Antropocæn Menneskets tidsalder Afskovning Aluminium Radioaktivitet Kvælstof og fosfor gødning Sod Kulstof Plastik Kyllinger 1950?

3 Geologiske aldre

4 Geologiske tidsperioder Den kaledoniske bjergkæde, Kong Oscars Fjord, NØ Grønland, ca 450 millioner år Foto:

5 Moderne tid holocæn Havniveau -men landets hæver sig også

6 Antropocæn Menneskets tidsalder Afskovning Aluminium Radioaktivitet Kvælstof og fosfor gødning Sod Kulstof Plastik Kyllinger 1950?

7 Bio-geokemi de 6 store! Klimaforandringer Stof Naturlig Menneske- Procent rate skabt stigning rate C - Kulstof % N - Kvælstof % P - Fosfor % S - Svovl % O - Ilt H - Brint Enhed: millioner tons/år Overgødning

8 Kulstof (Carbon, C)

Scripps CO2 Program 400 380 360 CO 2 ppm

9 CO 2 (kuldioxid) i atmosfæren Charles Keeling Mauna Loa, Hawaii, Measured CO 2, Scripps CO2 Program CO 2 ppm Year

11 8 Giga tons kulstof pr. år 121 millioner togvogne ca 48 gange rundt om jorden Eller ca 4 togvogne/sekundet som brændes af Heraf står Danmark for 1 hvert 3 minut

90 8 Aarhus Universitet Det globale kulstofkredsløb Atmosfære 778 Planter + Jord 2200 CO 2 1000 92 Afbræn - ding

12 90 8 Aarhus Universitet Det globale kulstofkredsløb Atmosfære 778 Planter + Jord 2200 CO Afbræn - ding Alger 3 DOM 700 Sedimenter CO Puljer og rater er i GtC/år) CDIAC (Carbon Dioxide Information Analysis Center)

14 Vestgrønland, august 2016 Foto:

15 Foto: Dickson Fjord, NØ Grønland, August 2018 Foto:

16 Havet Det blå planet: Jorden? 71% af verdens overflade 1300 million km 3 Hvis vi tømte den vil det tage år for floderne at fylde op igen Gennemsnit dybde på 4 km

17 NOAA

18 Problemet er irreversible ændringer Foto:

19 Kulstof: globalt problem, hurtig global cirkulation lang tid år før ligevægt

20 Kvælstof (nitrogen, N)

21 Habor-Bosch processen N H 2 2 NH 3 Fritz Habor, 1918 Fosfor

22 Kvælstofoverskud i dansk landbrug x7 midt 80 erne x / = faktor Kyllingsbæk 2008

23 Danske udledninger bestemmer konc.

24 Fosfor tons/år Aarhus Universitet Tilførsler til Limfjorden ved normal nedbør Kvælstof, tons/år År 0

25 Næringsstoffer i Limfjordenfjorden N i org. gødning Kvælstof konc. (µm) Total N 2 µm År

26 Nitrogen: regionalt - lokalt problem, ophobes ikke globalt kompleks cyklus

27 Fosfor (P)

28 Fosforoverskud i dansk landbrug /5.000 = faktor 16 Kyllingsbæk 2008

29 Fosfor Thomsen et al. KU

30 Fosfor Reserverne er udtømt om 100 til 50 år Thomsen et al. KU

31 Fosfor tons/år Aarhus Universitet Tilførsler til Limfjorden ved normal nedbør Kvælstof, tons/år År 0

32 Næringsstoffer i fjorden 3,5 3, VMP I Fosfor i fjorden Fosfor konc. (µm) 2,5 2,0 1,5 1,0 Total P 0,5 0, År

33 Fosfor i vandmiljøet kulstof og kvælstof kulstof, kvælstof og fosfor

34 Fosfor cirkulere ikke

35 Fosfor: regionalt - lokalt problem, vores største ressource problem enkelt ensrettet omsætning

36 Sommermorgen ved Snaptun, Horsens Fjord Aarhus Universitet Pause

37 Antropocæn Menneskets tidsalder Radioaktivitet Afskovning Aluminium Plastik Kvælstof og fosfor gødning Kulstof Sod Kyllinger 1950? Med ansvaret følger også en forpligtigelse, men også en mulighed, for at løse problemerne

38 Er problemet N eller P? N:P-forhold Redfield ratio 16:1 (mol) bæk sø Å sø fjord åbent hav indre farvande

39 Kvælstof eller fosfor i en fjord CO 2 N2 CO 2 Kvælstof

40 Konsekvenser i havet Før,..og 90 erne

41 Globalt problem

42 Mennesker bor ved havet % af jordens befolkning bor ved havet eller en stor flod

43 mere uklart vand Aarhus Universitet Vandets klarhed i Kattegat-Bælthavet 0,34 Lyssvækkelseskoefficient (K d, m -1 ) 0,32 0,30 0,28 0,26 0,24 0,22 0, DK Kvælstoftilførsler Kvælstoftilførsel (Tons (tons år N -1 ) år -1 )

44 Aktuelt TV-avisen i mandags 21:30

45 Mangel på top-down kontrol

46 Mangel på top-down kontrol

47 Volumen Lyssvækkelse og habitat for fisk Kattegat/Bælthavet Feeding habitat for visual predator (percent) Reference, år= m depth Range for annual means 21 m 0 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 0,40 0,45 0,50 0,55 Diffuse attenuation coeff., Kd (m -1 ) Antager at der skal 0.4 µmol photons m -2 sek -1 for at fisk kan jage visuelt (Aksnes and Giske 1993) 95% percentile af observations 13 m

48 Mangel på top-down kontrol

49 Mange torsk Få torsk Larve Larve

50 Aktuelt!

51 Fjordfiskeri efter fisk, Limfjorden Rødspætte 600 Skrubbe Ål Christiansen et al. 2006

52 Konklusion: I et tæt befolket og intensivt dyrket land som Danmark, er muligheden for udledninger af næringsstoffer en begrænset ressource, som derfor må forvaltes.

53 Adam og Eva Environmental Valuation and impact Assesment model Annual Danish Aggregate Model EVAluation of Danish Biogeochemical cycles

54 Hvorfor EVA?

55 Hvad er EVA og hvorfor? Kulstof Kvælstof Fosfor

Reduktionsbehov = rammevilkår På landplan: Fra 61.

56 Reduktionsbehov = rammevilkår På landplan: Fra tons N pr år til tons = 31% i forhold til

Målrettet regulering en udfordring for landbruget og forvaltning Virkemidler for Fam. Jensen: Fam. Hansen Randzoner Vådområder Minivådområder Åbent hav Kr.

57 Målrettet regulering en udfordring for landbruget og forvaltning Virkemidler for Fam. Jensen: Fam. Hansen Randzoner Vådområder Minivådområder Åbent hav Kr.? Skov eller anden udtagning Efterafgrøder Reduceret gødskning Vedvarende græs etc. vælg selv Fam. Jensen Sårbar fjord Havmiljøet er i dag sådan set primært et juridisk/forvaltningsmæssigt problem.ekspropriation?

58 Fjorden som hjælper N, P N, P N, P N, P

000?? 2030: 45.000 2015: 200 kr pr. kg N 35.

59 Fremtidens rammer? Årlig dansk kvælstofudledning 2050: ?? ?? 2030: : 200 kr pr. kg N = 200 mill. pr. år for 2020: tons N = 8 milliarder pr. år

60 Designing Denmark Eksemple vådområder: Fjerner nitrogen Binder fosfor Binder kulstof Kan give biodiversitet Kan give rekreative muligheder Kan oplagre vand

61 EVA er at: - tænke på tværs - tage beslutninger på et oplyst grundlag - forvaltning på et videnskabeligt grundlag - eksport teknologi Udfordringer: - troværdighed, acceptans - forskningspraksis i dag modarbejder tværfaglighed

62 Der er mange dilemmaer i grønne løsninger

63 Landbruget i fremtidens klima - oversvømmelser Lemvigs møde med Egon Foto: Mads Krabbe.nye udfordringer for landbruget omkring fjorden.

64 Løsninger vejen frem?

65 Forandring = konflikt

66 Berlingske Tidende Danmarks BNP er ca 2000 milliarder

67 Det er ofte et spørgsmål om penge

68 Forskningens rolle? Påstand: Aktuel forskning har altid en politisk dimension. derfor er det vigtigt den er uafhængig

69 Proportioner i problemer?

70 Et bud på fremtiden Lokale transport baseret på regionalt produceret strøm Langdistance transport baseret på biobrændsel Ny batteriteknologi Opvarmning og anden energi baseret på regionalt produceret strøm Landbrugsproduktion bliver mere lokal/regional Cirkulær økonomi for fx fosfor Ansvarlig omgang med plastik Ansvarlig omgang med pesticider En jordskat hvor fx 20 % af en ejendom skal være natur En national koblet biogeokemisk økonomisk model

71 Morgendagen er ukendt - heldigvis

Relaterede dokumenter

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2