Arbejdsmarkedet som en del af recovery-processen hos psykisk sårbare

Arbejdsmarkedet som en del af recovery-processen hos psykisk sårbare Lisa Korsbek seniorforsker, mag.art., ph.d. Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Region Hovedstadens Psykiatri

Stigmatisering, psykisk sårbarhed og arbejdsmarkedet Hvad ved vi om psykisk sårbarhed, recovery og arbejdsmarkedet? Hvilke udfordringer - møder mennesker med psykisk sårbarhed på arbejdsmarkedet? Hvordan undgår vi diskrimination og stigmatisering? Hvad skal vi fokusere på? - når vi skal understøtte psykisk sårbares forankring på arbejdsmarkedet mv. Evidensbaserede interventioner i relation til psykisk sårbarhed og arbejdsmarkedet Eksempler på mennesker med psykisk sårbarhed på arbejdsmarkedet

Hvad er recovery? En dybt personlig og unik proces der muliggør det at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger der er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og et nyt formål i ens liv, mens man vokser ud over den psykiske sygdoms katastrofale følger. William A. Anthony 1993: Recovery from Mental Illness: The Guiding Vision of the Mental Health Service System in the 1990s, Psychosocial Rehabilitation Journal, 1993, 16(4), 11 23

Vi ved At mennesker med psykisk sårbarhed har de samme ønsker til og mål med livet som de fleste andre Herunder at deltage i samfundet på lige vilkår - med bl.a. arbejde (Amerikanske) undersøgelser angiver, at det gælder langt de fleste mennesker med psykisk sygdom, at de ønsker at arbejde Nogle undersøgelser angiver, at det drejer sig om op mod 90% Boardman, Jed: Work, employment and psychiatric disability. Advances in Psychiatric Treatment, 2003: 9: 327-334 Marwaha, Steven and Johnson, Sonia: Views and Experiences of Employment among People with Psychosis: A Qualitative Descriptive Study. Int J Soc Psychiatry, 2005: 51 (4): 302-316

Og vi ved At en stor andel af personer med psykisk sårbarhed gerne vil deltage på det ordinære arbejdsmarked At for mange mennesker med psykisk sårbarhed er arbejde en vigtig coping strategi og kan understøtte recovery-processen

Men vi ved også At den psykiske sårbarhed kan være en afgørende hindring for at blive ansat grundet bl.a. negative forventninger hos de, der skal ansætte At ansættelsen indebærer specifikke udfordringer Diskrimination Mentalisme: Sygeliggørelse af adfærd Spørgsmålet om disclosure: Skal man fortælle? Hvor meget, hvornår og hvorfor egentlig?

Nogle tal I dele af Europa er arbejdsløsheden hos psykisk sårbare med en diagnose som skizofreni på op til 90 % (Boardman, J., Grove, B., Perkins, R., and Shepherd, G., Work and Employment for People with Psychiatric Disabilities, British Journal of Psychiatry 2003: 182) I 5 europæiske storbyer (bl.a. Amsterdam, København, London) var der i 2004 f.eks. kun 17 % i arbejde (af 404 undersøgte personer med en diagnose inden for skizofreni-spektret). I København var tallet 15 % (The EPSILON Study Group Thornicroft et al, 2004) Litteraturen viser samtidig Udfordringen i lige så høj grad består i at fastholde arbejdet - at ansættelserne derfor ofte er kortvarige Det, der spiller ind er dels sociale forhold, dels kognitive vanskeligheder og dels manglende støtte på arbejdspladsen og eller i ens netværk

Arbejde som coping-strategi Den kvalitative forskningslitteratur viser, at mennesker med psykisk sårbarhed ser arbejde som en vigtig del af recovery-processen o For nogle er arbejdet det berømte vendepunkt o Working vs engulfment Den kvantitative litteratur bekræfter det: Does competitive employment improve nonvocational outcomes for people with severe mental illness? Bond, Gary R et al: Journal of Consulting and Clinical Psychology, Vol 69(3), Jun 2001, Svaret er ja! Viser effekt på: Symptomer, livskvalitet og selvværd. Meningsfuldt arbejde: Ofte at arbejde med at hjælpe andre (i f.eks. recovery-processen) eller bare gøre en forskel (for andre mennesker): At ændre rolle fra helpee til helper.

Hvad er det, der virker. Arbejdet.. an sich Eller pengene.

Hvad virker på recovery. Forbundethed Håb Mening Empowerment Identitet

Når arbejde virker, skyldes det bl.a. At arbejde giver struktur, mening og indkomst på samme måde som arbejde generelt gør det/bidrager til den mentale sundhed i befolkningen generelt At arbejde bidrager til forbedringer in non-vocational areas, such as self-esteem, friendships, and symptom control Blustein, David L. :The role of work in psychological health and well-being: A conceptual, historical, and public policy perspective. American Psychologist, Vol 63 (2008), 228-240 P. Butterworth et al: The psychosocial quality of work determines whether employment has benefits for mental health: results from a longitudinal national household panel survey. Occup. Environ. Med., 68 (2011), pp. 806 812 K.T. Mueser et al.: Work and nonvocational domains of functioning in persons with severe mental illness: a longitudinal analysis. J. Nerv. Ment. Dis., 185 (1997), 419 426 T. Burns, J. Catty, S. White, T. Becker, M. Koletsi, A. Fioritti, W. Rössler, T. Tomov, J. van Busschbach, D. Wiersma, C. Lauber: The impact of supported employment and working on clinical and social functioning: results of an international study of Individual Placement and Support. Schizophr. Bull., 35 (2009), pp. 949 958

Diskrimination Koser, Matsuyama, Kopelman: Comparison of a physical and mental disability in employee selection, North American Journal of Psychology, 1 (2), 1999

Socialstyrelsen 2013

Udfordringer: Mentalisme en særlig form for stigmatisering Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com Til bogen: Deborah Anderson & Patricia Deegan. Barrierer for brugerinddragelse Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, 2011

The existence of my medical history, now more than 20 years old, simply overwhelms all of the accumulated evidence of my professional life preceding the illness and the nearly two decades of accomplishments since then. Elaine Ralph Brooks, Mental Health advocate. The politics of diagnostic identity. Psychiatric Services, 1995 46(10), 1013 1014.

Disclosure your experiences with mental illness is a journey, just like any important life decision Patrick Corrigan Don t call me nuts, coping with stigma of mental illness, 2001

Grunde til non-disclsoure Hvorfor man ikke fortæller argumenter ifølge litteraturen: Forventninger om ikke at blive ansat, hvis man fortæller om sin psykiske sårbarhed (identificeret i 8 ud af 14 studier) Forventninger om forskelsbehandling i negativ favør Sladder og afvisning Psykisk sårbarhed en privat sag Elaine Brohan et al: Systematic review of beliefs, behaviours and influencing factors associated with disclosure of a mental health problem in the worksplace, BMC Psychiatry 2012, 12:11

Grunde til disclosure Ønske om at være rollemodel for andre Ønske om arbejdspladsens tilpasning til sårbarheden Ønske om at få den nødvendige støtte Ønske om at være ærlig Oplevelser af non-disclosure som stressende Elaine Brohan et al: Systematic review of beliefs, behaviours and influencing factors associated with disclosure of a mental health problem in the worksplace, BMC Psychiatry 2012, 12:11

At møde borgeren med psykisk sårbarhed

Håndtere.

Hvad skal vi fokusere på? At mennesker med psykisk sårbarhed er lige så forskellige som alle andre At mennesker med psykisk sårbarhed skal behandles ligesom alle andre At det handler om at møde mennesket frem for diagnosen At kemi og god relation er afgørende ligesom i alle andre møder mellem mennesker

We don t want what you give us. We want what you got!

Hvad giver vi? En rehabiliterende indsats. Der (ideelt set) er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk Med det formål, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation Og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

Shared decision making/ fælles beslutningstagning Beslutningsmodellen i et recoveryorienteret perspektiv: Mødet mellem to eksperter: Borgeren er ekspert i sit eget liv Fokus: Metoder til empowerment og ejerskab i rehabiliteringsarbejdet Udvikling af decision aids..gerne teknologiske

Evidensbaserede interventioner

2 danske systematiske reviews i nyere tid af arbejdsmarkedsrettede interventioner

Beskæftigelsesindsatser svær psykisk sygdom Ingen evidens for, at psykiatrisk, medicinsk eller psykologisk behandling i sig selv øger beskæftigelsen hos mennesker med skizofreni Ingen evidens for at Pre-Vocational training skaber større tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, dvs. bl.a. lange optræningsforløb i beskyttede miljøer har kun begrænset effekt Til gengæld evidens for, at tidligere arbejdsevne, social og kognitivt funktionsniveau samt mestringsevner hos den enkelte kan have indflydelsen på effekten af arbejdsmarkedsrettede interventioner IPS (individuelt placement and support) er den intervention, der i den internationale litteratur viser størst effekt på beskæftigelsen hos mennesker med skizofreni Aktuelt afprøves IPS i et randomiseret studie i Region Hovedstaden og Region Syddanmark

Beskæftigelsesindsatser bipolare lidelser, angst og depression Ingen evidens for, at psykiatrisk, medicinsk eller psykologisk behandling i sig selv øger beskæftigelsen hos mennesker med angst og depression Evidens for, at den behandlingsmæssige indsats mest hensigtsmæssigt kombineres med en individuel arbejdsmarkedsrettet indsats med fokus på borgerens mål og præferencer Evidens for at sociale, kognitive etc. faktorer spiller ind i forhold til muligheder for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet Evidens for at uddannelse har betydning for mennesker med bipolar lidelse i forhold til at arbejdsevne og mulighed for at vende tilbage efter fraværsperiode/sygemelding etc.

Christian