RISIKO- RÅDGIVEREN MAJ 2015 INDHOLD 1 Leder Danske Risikorådgivere under afvikling 2 Borgmesterstafet Pernille Beckmann Greve Kommune 3 Risikostyringsnyt Forsikring og frivillige - referat fra temadagen den 21. maj 6 Markedsnyt Sikker og tryg drift det allervigtigste Er dit byggeri korrekt dækket af forsikringen? Tågekanon sætter stopper for indbrud 11 Selvsagt Risiko for enighed? Foto: Pernille Beckmann, Greve Kommune 12 Opslagstavlen
LEDER DANSKE RISIKORÅDGIVERE UNDER AFVIKLING Det er en hård indledning, men hvis ikke man kan forny sig, så tilhører man ikke fremtiden. 2. juni 2015 Danske Risikorådgivere afholder bestyrelsesmøde 11. - 12. juni 2015 Gjensidige afholder konference 18. juni 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 18. juni 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Sjælland 23. september 2015 Willis offentlige konference Comwell, Korsør 1. oktober 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Midt- og Nordjylland 29. oktober 2015 Danske Risikorådgivere afholder temadag 12. november 2015 Erfa-møde for kommunerne i Region Syddanmark Som ny formand vil jeg gerne være med til at sikre fremtiden for vores enestående forening, der er så fuld af venskaber og samarbejde, opbygget af mange faglige møder og festligheder. Det ønsker jeg at bygge videre på, men jeg ønsker også at sikre, at foreningen fornyer sig og udvikler nye tiltag til gavn for nuværende og nye medlemmer. Vi skal tænke på, hvordan foreningen kan blive en del af fremtiden. Vi bliver ikke yngre og der er brug for at nye unge kræfter kommer til. Spørgsmålet bliver selvfølgelig, hvordan vi skal bære os ad med det - og her er vi nødt til at tage stilling til, hvilke tiltag, der kunne tiltrække de nye generationer, som deler vores begejstring for at arbejde med risici, forebyggelse og tør man nævne rettidig omhu. Vi kunne måske starte med at opbygge et tættere samarbejde med nogle af de uddannelsesinstitutioner, der uddanner de unge, tage ud og møde dem der og skabe en god dialog. Lidt mere oplysning om vores forening og hvilken værdi vi kan tilføre, når man ønsker sig at arbejde med risikostyring ville heller ikke skade. Det kan vi blandt andet gøre gennem vores temadage og andre faglige arrangementer, som jeg gerne ser flere af i fremtiden. Dette er også et stort ønske fra medlemmerne. Men vi skal jo starte et sted og et af de tiltag, der vil komme til at ske i 2015 er foreningens nye hjemmeside, som er under opbygning. Med den ønsker vi at skabe en platform, som giver foreningen en stærkere profil, men som også lever op til tidens krav til navigation og design. I 2015 vil der også blive nedsat en gruppe af eksterne rådgivere, der kan kigge på os udefra og komme med forslag til, hvordan vi kan udvikle os fremadrettet. Ja, du har gættet det: Jeg mener, at Danske Risikorådgivere som har bragt mig så meget godt gennem årene, fortjener en lysende fremtid - og hvis man vil forandre verden, så kan man jo bare hanke op i mulighederne og udnytte dem, hvor de er. Jeg håber, at I deler min begejstring for vores forening og vil støtte mig og vores bestyrelse i at sikre fremtiden, ikke kun for os - men også for de som er på vej. Med venlig hilsen Torben Jacobsen Formand 1
BORGMESTERSTAFETTEN PERNILLE BECKMANN, BORGMESTER, GREVE KOMMUNE Borgmester Pernille Beckmann har overtaget depechen fra Aalborg Kommunes borgmester, Thomas Kastrup-Larsen. Her fortæller hun, hvilke udfordringer Greve Kommune står overfor lige nu og i fremtiden. - Pernille Beckmann, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære risici står Greve Kommune overfor lige nu og i fremtiden, og hvordan håndteres de? De tre risici, jeg vil nævne her er: Pernille Beckmann ønsker at give depechen videre til borgmester Mogens Haugaard Nielsen fra Stevns Kommune. 1. Klima 2. Hærværk 3. Beredskabsplanlægning Klima fylder rigig meget i Greve Kommune, og vi har været hårdt ramt af de seneste års regnmængder. Derfor arbejder vi målrettet med at få lavet miljørigtige indsatser, så vi kan imødegå de næste mange års regnvejrshændelser både af hensyn til vores mange borgere, men også for at bevare vores skønne naturområder. Vi har blandt andet afsat to millioner kroner årligt til dette arbejde. Hvis jeg skal nævne et af de projekter, vi har lavet, vil jeg fremhæve vores vand- og naturprojekt i Karlstrup Mose, som mindsker risikoen for oversvømmelser i de lavtbeliggende boligområder og som samtidig giver borgerne mulighed for at bruge området rekreativt. Vi døjer med en del hærværk på kommunens institutioner og områder. I vores overordnede sikringsplan, har vi derfor afsat midler til begrænsningen af hærværk og indbrud. Vi opdaterer blandt andet vores overvågningssystemer, beskærer træer og buske og rydder områderne omkring skolerne, så vi får et bedre overblik over de enkelte institutioner. Beredskabsplanlægningen vil jeg også nævne som en risiko, da der er mange forskellige serviceniveau og opgaver, der skal planlægges og koordineres med andre kommuner. Greve er med i samarbejdet omkring Østsjællands Beredskab, og vi håber på et godt samarbejde med de øvrige syv kommuner, som er Vallensbæk, Solrød, Køge, Stevns, Høje-Taastrup, Ishøj og Roskilde. Fremtidige risici I Greve Kommune vil klimaforandringerne fortsat være en stor risiko. Der kommer mere og mere vand, vi er nødt til at forholde os til. Derfor fortsætter vores arbejde omkring klimasikring til forebyggelse af oversvømmelser og ødelæggelse af borgerenes og kommunens bygninger og ejendele. Derudover ser jeg en stor risiko i et eventuelt cyberangreb. Vi har for nylig afholdt en dilemmaøvelse på Greve Rådhus, hvor jeg, direktionen og beredskabet skulle arbejde sammen om at informere og aktivere de rette personer. Og der blev vi bevidste om, hvor vigtigt det er fx at have styr på andres telefonnumre, afslutter borgmesteren. 2
RISIKOSTYRINGSNYT FORSIKRING OG FRIVILLIGE - UDDRAG FRA TEMADAGEN DEN 21. MAJ 2015 Næsten 100 personer havde tilmeldt sig Danske Risikorådgiveres temadag om forsikring og frivillige den 21. maj 2015. Dagen bød på ny viden, et spørgelystent publikum og hyggeligt gensyn med kollegaer. Af Jeanne Sneftrup Jensen JS Kommunikation, konsulent for Danske Risikorådgivere Yderligere informationer om frivillige kan findes på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: ask.dk Preben Hansen fra Arbejdsskadestyrelsen fastslog, at alt frivilligt arbejde er sikret gennem arbejdsskadesikringsloven, men at der i hvert tilfælde er en interesseafvejning i forhold til om arbejdet har en nytteværdi. Hvis et stykke arbejde ingen nytteværdi har, er den frivillige ikke sikret og modsat hvis arbejdet har en nytteværdi, er den frivillige sikret under arbejdsskadesikringsloven. Der vil altid foreligge en konkret vurdering af den enkelte arbejdssituation, understregede Preben Hansen. En af deltagerne savnede en beskrivelse af nytteværdibegrebet, da der hersker tvivl om, hvornår de frivillige er dækket af kommunens forsikring. Preben Hansen forklarede, at det er en interesseafvejning om hvorvidt det er den frivillige, der selv har en interesse i at lave et stykke arbejde, eller om det er den anden part (kommunen), der har en interesse i, at arbejdet bliver udført. Nytteværdibegrebet har forandret sig over tid, og der har været forskellige opfattelser af begrebet, og det er derfor, vi går ind og laver en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, forklarede Preben Hansen. Når skaden rammer den frivillige Der er huller i forsikringsdækningen både for den frivillige og den eller det, den frivillige måtte forvolde skade på, indledte Claus Tønnesen fra Forsikring og Pension. Der er en række ting, der er fornuftige for den frivillige at gøre kommunen klart, inden han/ hun påtager sig frivilligt arbejde. Kommunen bør også oplyse den frivillige om, hvordan denne er sikret gennem kommunens ansvarsforsikring. Når den frivillige pludselig bliver ramt af en skade, kan den private ulykkesforsikring i nogle tilfælde gå ind og dække. Men der er mange borgere, der ikke er klar over, at selvom man har tegnet en fritidsulykkesforsikring, så dækker den ikke, hvis man fx hjælper naboen med at lægge tag, og man kommer til skade. Det bliver anset som et stykke arbejde og hører derfor ikke under fritidsulykkesforsikring. Man bør derfor anbefale de frivillige at tegne en heltidsulykkesforsikring, så de altid er dækket. En af deltagerne konstaterede, at det er svært for kommunerne at finde ud af, hvad der er en frivillig indsats og hvad der er et frivilligt arbejde. Derfor ville en forsikring af frivillige løse en del af de problemstillinger, kommunerne kommer i, når det skal afgøres, hvem der er sikringsansvarlig. Advokat Jacob Fenger fra Holst advokater skulle fortælle os lidt om kommunernes risici i forbindelse med brug af frivilligt arbejde. 3
Som udgangspunkt må kommuner ikke begunstige enkeltpersoner eller grupper. Så når kommunerne vil forsikre frivillige, siger Statsforvaltningen at der sker en begunstigelse af disse. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for kommuneren at forsikre den eller de frivillige. Jeg mener dog, at der bør være et krav til kommunerne om at informere de frivillige om loven, da mange fejlagtigt tror, at de er dækket af kommunens forsikring, fortalte Jacob Fenger. Servicelovens 18 siger, at kommunerne skal samarbejde med frivillige og frivillige organisationer. Spørgsmålet er så om forsikring af frivillige kan rummes i 18? Det mener Statsforvaltningen ikke, og de har afgjort at det ikke er lovligt, og at der sker en ikke-lovlig begunstigelse af enkeltpersoner. Det kan være vanskeligt at forstå, hvorfor kommunerne ikke må forsikre frivillige, da de jo yder en kæmpe hjælp til kommunerne, afsluttede Jacob sit første oplæg med inden frokost. Kommunernes ansvar for børn Efter frokost skulle Jacob Fenger holde oplæg om kommunernes ansvar og forsikringsmuligheder for børn i kommunernes varetægt. Folkeskoleloven redegør for, hvordan man skal føre tilsyn med folkeskoleelever. En lærer skal holde opsyn med eleverne 10 min. før undervisningsstart. Som kommune er det godt at have en plan for hvordan man vil føre tilsyn, så er det sværere at blive ifaldet ansvar. De steder hvor der er en forpligtelse, er der skønsmuligheder før man ifalder ansvar. Men hvor går grænsen? spurgte Jacob Fenger retorisk. 4
Blandt deltagerene på temadagen blev der delt mange erfaringer, hvor der er tvivl om kommunens ansvar. Fx hvis et barn har forvoldt skade på en pædagog, går kommunen så ind og dækker? Eller hvis en række børn har smidt sten på personalets biler fra legepladsen. Hvem dækker det? Kommunerne kan ikke ifaldes ansvar så længe tilsynspligten er på plads både når det gælder børn og unge, men også uledsagede børn, afsluttede Jacob Fenger. Dagens sidste oplæg kom fra Contea, hvor Dorthe Albertsen og Karin Hornbøll førte os igennem en række fakta i forhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Erstatningsansvarsloven 23 gælder hvis hverken praktikanten eller arbejdsgiveren har forsikring. Men der hersker tvivl om hvordan loven skal tolkes. Contea tolker loven således, at den der planlægger arbejdet og træner praktikanten bærer ansvaret, fortalte Dorthe Albertsen. Skadeeksempler Det er sjældent, at arbejdstager kommer til at dække for en ulykke, da det er arbejdsstedets ansvar, at man har fået den fornødne træning og introduktion til arbejdet og arbejdsstedet. Det er svært for arbejdsgiveren at få erstatning for skader, der er forvoldt af praktikanter. Man skal huske på, at virksomheden også får noget nytteværdi ud af praktikanten, og derfor også bærer ansvaret, fortsatte Dorthe Albertsen. En deltager foreslår, at kommunerne får lavet en brochure eller vejledning til arbejdsgiverne, så de ved hvordan de er stillet i tilfælde af et uheld. Danske Risikorådgivere vil gerne sige tak for gode oplæg og god spørgelyst fra deltagerne. Også en tak til Odense Kommune, som var vært for dagens arrangement. Alle præsentationer fra dagen ligger på hjemmesiden under Arrangementer Ifølge Arbejdsskadestyrelsen selv beskrives frivillig indsats som en indsats, der ikke har karakter af arbejde i lovens forstand. Arbejde i arbejdsskadelovens forstand forudsætter, at der består et tjeneste-/ antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, og skal tilvejebringe en form for nytteværdi for arbejdsgiveren af enten fysisk eller immateriel karakter. Til afklaring om der er tale om arbejde eller frivillig indsats, skal der foretages en afvejning af følgende: Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige, har arbejdsgiveren en ret til at lede og fordele arbejdet? Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi? Skulle en anden have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført arbejdet? Er der et ansættelseslignende forhold? Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser? 5
MARKEDSNYT SIKKER OG TRYG DRIFT DET ALLERVIGTIGSTE - HER ER LÆKSIKRING UUNDVÆRLIGT Når man siger vandskade, tænker de fleste nok på besværet med udbedring af de materielle skader og den økonomiske udgift, det medfører. Af Beth Werner Journalist FreelanceFyn Kontaktoplysninger Assens Kommune Gitta Ravn Tlf.: 6474 7474 E-mail: gitra@assens.dk DanTaet a/s Tage Laurup Tlf.: 6317 4500 E-mail: dantaet@dantaet.dk Det gør Gitta Ravn, risikokoordinator i Assens Kommune også. Men hun tænker også straks videre. Følgevirkningerne af en vandskade kan nemlig være så store, at vi bliver alvorligt presset på driften. Og det koster virkelig, både i gener for borgerne og i kroner og ører for kommunen. Assens Kommune har gennem årene oplevet vandskader i de kommunale institutioner, bl.a. i en af kommunens børnehaver. Lækagesikring bliver prioriteret efter, hvor en eventuel vandskade vil presse driften, siger Gitta Ravn. Det tog næsten et år at udbedre skaderne. En meget lang periode at skulle genhuse omkring 70 børnehavebørn. Den slags oplevelser vil både brugerne af de kommunale institutioner og kommunen meget gerne være foruden, understreger Gitta Ravn. Risikoen kan og skal styres Vi kan naturligvis ikke eliminere risikoen for vandskader fuldstændigt, men ved at forebygge, kan vi begrænse omfanget af skader og dermed de følgevirkninger, som kan presse den daglige drift ganske voldsomt. Og det sidste er ubetinget det værste, forklarer Gitta Ravn, der har været ansat som risikokoordinator i Assens Kommune i knap syv år. Gitta Ravn kom for øvrigt til en kommune, hvor der både var - og er - politisk vilje og ledelsesmæssig opbakning til risikostyring og som følge heraf også afsat midler til denne indsats. Første læksikringsanlæg installeret for 4 år siden Lækagesikring af vand- og fjernvarmeinstallationer er et af de indsatsområder, der hører under det bredt favnende spekter af kommunens risikostyring og dermed Gitta Ravns ansvarsområde. Indtil videre og i løbet af de sidste fire år har vi fået installeret 21 læksikringsanlæg i en række af kommunens daginstitutioner, sundhedscentre, biblioteker, skoler og rådhuset. Andre steder er der monteret vandfølere og på enkelte mindre matrikler selvstændige vandalarmeringsinstallationer, forklarer Gitta Ravn og tilføjer: Etableringen af lækagesikring sker efter en prioritering over, hvor en eventuel skade vil kunne presse driften. Vil driften blive presset, kan det medføre etablering af lækagesikring. (Foto: Jens Fischer) 6
Læksikringsanlæggene fungerer helt efter hensigten De anlæg, vi indtil videre har installeret, fungerer helt efter hensigten. Det vil sige, vi er blevet alarmeret ved stigende vandforbrug og har kunne tage vores forholdsregler og dermed undgå større lækager og dermed begrænse en eventuel skade i at udvikle sig til en skade. Med andre ord, investeringen i lækagesikring er givet rigtig godt ud. Jeg oplever også positive tilkendegivelser fra personalet på de institutioner, hvor vi har læksikret vand- og fjernevarmeinstallationerne. Blandt andet har vandlækagesikringen afsløret et gigantisk vandforbrug på en af kommunens større skoler. Det giver os nu mulighed for at undersøge årsagen til dette ekstraordinære store forbrug, fortæller Gitta Ravn. Risikostyring er et valg man tager Samtidig med ansættelsen af risikokoordinatoren, etablerede Assens Kommune i 2008 en risikostyringsgruppe samt udarbejdede et kommissorium og en hel risikostyringsstrategi. Gruppen består af direktøren for By-, land- og kultur, der er formand for gruppen, afdelingslederen for Byggeafdelingen samt repræsentanter fra forsikringsområdet, HR-funktionen, Den Centrale Ejendomsadministration samt Beredskabsafdelingen. Assens Kommune satte risikostyring på dagsordenen for syv år siden med bl.a. eget logo. Gitta Ravn fremhæver det økonomiske fundament, som bærer arbejdet med risikostyring. Der er naturligvis ikke ubegrænsede midler, men kommunen har siden 2008 anvendt ca. 9 10 mio. kr. til sikringsforanstaltninger. Her taler vi alle typer af sikringsforanstaltninger, også kurser til pedeller om vedligeholdelse af eksempelvis pumper og låse samt køretekniske kurser til personalet i syge- og hjemmeplejen. Vi er kommet rigtig langt de sidste syv år. Det gælder både de tekniske sikringsforanstaltninger, men sandelig også den påvirkning som kommunens risikostyringsarbejde har på den menneskelige adfærd, slutter Gitta Ravn. 7
MARKEDSNYT ER DIT BYGGERI KORREKT DÆKKET AF FORSIKRINGEN? Af Jonas Gredal Forsikringsmægler Willis Kontaktoplysninger Willis Jonas Gredal E-mail: jgr@willis.dk Særlige risici i forbindelse med byggeriets udførelse I Willis er vi dagligt i kontakt med mange bygherrer, og vi kan konstatere, at mange af dem har et behov for at få afdækket nogle særlige risici i forbindelse med byggerier. Når man står overfor at skulle bygge, uanset om der er tale om nybyggeri eller renovering, skal man som bygherre eller risikorådgiver altid starte med at spørge sig selv: Hvad kan der ske? Der vil være en række af disse risici, som man med fordel enten kan aftale sig ud af i kontrakterne eller kan begrænse effekten af ved at forsikre sig. Man skal samtidig være opmærksom på, hvem der bærer risikoen. Fx er mange af de skader, man oplever ved et byggeri, entreprenørens risiko, da han som udgangspunkt er ansvarlig for entreprisen, indtil den afleveres (jf. AB92 og ABT93). Der er dog også nogle risici, som entreprenøren ikke er ansvarlig for, og som han af den grund ikke vil have incitament til at medtage i forsikringsdækningen. Disse risici vil man derfor ikke få dækket, hvis man overlader til entreprenøren at tegne forsikringen. Det kunne fx være det tab, som bygherre får, hvis byggeriet ikke kan afleveres til tiden, og bygningerne i sagens natur ikke kan lejes ud som aftalt. Eller det kan være det rentetab, bygherre får, fordi byggeriet afleveres for sent, og bygherre derfor ikke kan konvertere det dyre byggelån. Den situation, hvor entreprenøren ikke vil medtage de nævnte tab på sin forsikring - tab som kan være anselige for bygherre, kan fx forekomme, hvor man benytter AB92 og ABT93 som aftalevilkår. Disse aftalevilkår indeholder nemlig en begrænsning af entreprenørens ansvar, når det kommer til de såkaldt indirekte tab. I Willis vil vores fokus altid være på hele byggesagen og alle parters risici. Det nytter ikke noget med et snævert parts-fokus, da udsigten til en retssag, selvom man skulle vinde den, altid vil forsinke byggeriet til gene for sagens parter. Derfor vil vi også altid inddrage de særlige risici, som bygherre kan ifalde, og som ultimativt kan vælte hele byggebudgettet. (Foto: Jens Fischer) 8
Hvad kan give ubalance i økonomien? Som eksempel kan vi nævne en af de sager, der oprindeligt fik os til at rette blikket mod de særlige risici. For nogle år siden skulle et plejecenter renoveres, hvor bygherre var en boligforening. Ganske kort tid før den planlagte færdiggørelse og aflevering brændte plejecenteret ned. Selve udgifterne til genopførelse af bygningerne var dækket af forsikringen, som vi traditionelt ser det, men de forøgede byggelånsrenter, som bygherren måtte betale som følge af den forsinkede aflevering, var ikke dækket. For bygherren betød det en gevaldig økonomisk lussing, som ikke var indkalkuleret i byggebudgettet. Vores erfaring er, at netop udgifter som huslejetab og forøgede byggelånsrenter ofte ikke medtænkes ved forsikringen af et byggeri. Vi erfarer også, at den forøgede forsikringspræmie, for at medtage disse poster, ofte er et ganske lille beløb i forhold til tabet, hvis den store skade sker - som vi så det i den nævnte sag med plejecenteret. Hvad kan der gøres? Det er lykkedes Willis ved flere lejligheder at få forsikringsselskaberne med på at afdække disse risici. Risikoen skal meddækkes på en såkaldt kombineret entrepriseforsikring og på brand/stormforsikringen, uanset om den er en udvidelse til den bestående forsikring (jf. AB92) eller en selvstændig police eller eventuelt medtaget på entrepriseforsikringen. Det kan dog efter vores opfattelse heller ikke udelukkes, at huslejetab og forøgede byggelånsrenter skyldes en rådgiverfejl hos de tekniske rådgivere, arkitekter og ingeniører. Risikoen for tab skal derfor også overvejes i forbindelse med tegning af projektansvarsforsikringen. Her er det i så fald nødvendigt, at man får præciseret overfor forsikringsselskabet, at bygherres tab skal dækkes, selvom der for så vidt er tale om et tab, som rådgiveren ikke er juridisk ansvarlig for, da den tekniske rådgiver juridisk har begrænset sit ansvar, når man benytter aftalestandarden ABR89. Vi anbefaler, at du altid kontakter din forsikringsmægler i god tid inden opstarten af et byggeri, for at få rådgivning omkring korrekt tegning af alle forsikringer. Grafisk illustration af beregningen af forøgede byggelånsrenter 500 mio. kroner Forøget byggelånsomkostning Tab for bygherre Byggestart Byggeslut Skade Aflevering 9
MARKEDSNYT TÅGEKANONER HAR SAT EFFEKTIV STOPPER FOR INDBRUD I GLADSAXE Af Ulrik Mak Salgschef G4S Kontaktoplysninger G4S Ulrik Mak Tlf.: 2169 5837 E-mail: ulrik.mak@dk.g4s.com Indbrudsbølge på skoler I Gladsaxe kommune er nogle af skolebøgerne skiftet ud med pc er og ipads. De lå i aflåste vogne i klasselokalerne om natten, når elever og lærere var gået hjem. Og det havde tyvene desværre fundet ud af. Så en del skoler var ramt af en række alvorlige indbrud, hvor tyvene brød de aflåste vogne op og løb med værdier for over 2 mio. kr. Det fik forsikringsselskabet til at skærpe kravene til sikringen på disse skoler. Indbruddene påvirkede desuden de ansatte psykisk, resulterede i at eleverne stod uden pc er og ipads i to uger, og så var der ødelagte ruder og døre og en masse arbejde. Fuldt sikrede rum med tågekanoner Jan Henriberg, vagtleder, og Brian Petersen, forsikringsansvarlig, fra Gladsaxe kommune var enige om, at der skulle ske noget. De havde tidligere besøgt sikringsmessen i Tappehallerne og havde set en live demo af en tågekanon og var blevet overbevist om dens effekt. I samarbejde med G4S er der nu oprettet fuldt sikrede rum med tågekanoner. Udover tågesikringen er rummene også udstyret med tyverialarmer, gitre, adgangskontrol og videoovervågning. Om aftenen bliver alt af værdi låst ind i disse rum. Bagsværd skole er en af mange skoler, der har stoppet indbrud med tågekanoner Ingen indbrud siden Kombinationen af sikringsrummene og kommunens egen døgnbemandede vagtordning, der kan have en vagt fremme inden for 5 minutter, har afskrækket tyvene effektivt, og der har hverken været indbrud eller indbrudsforsøg i skolernes sikrede rum siden. I Gladsaxe kommune er alle glade for de nye sikringsrum, og som Jan udtaler, så arbejder vi frem mod, at de resterende skoler får indrettet sikringsrum med tågekanoner, alarmer, gitre og overvågning. Brian samtykker og tilføjer, at skolerne på den måde slipper for den psykiske belastning og al bøvlet. (Foto: Jens Fischer) 10
SELVSAGT RISIKO FOR ENIGHED? ANSIGTERNE BAG KLUMMEN SELVSAGT Denne måneds pen: Kender du den her: Vi bliver aldrig enige eller jeg bliver så træt af, at vi ikke er enige. En klog mand sagde engang til mig: Jasigere og rygklappere kan du får nok af. Kunsten er at omgive sig med mennesker, der kan og tør sige nej, og ikke sige ja og mene nej! De fleste mennesker har det instinktivt bedst med at give andre ret og være medløber og dele holdninger og synspunkter, der er ens med andres. Det er der også brug for, og nej er ikke mere rigtigt end ja, men enighed skaber ikke udvikling. Da jeg på et tidspunkt skulle samle flere virksomheder til ét selskab, var der et ret godt argument for, hvorfor direktionen, med mig i spisen, skulle se ud som tegnet. Argumentet var, at direktionen aldrig ville blive enige! Iver Tarp Adm. direktør Glade Chefer Øvrige klummeskribenter: Michael Vindfeldt Advokat (L), partner SIRIUS advokater Vi blev nødt til at skabe os et rum, hvor vi kunne bevare det gode forhold og respekten for hinanden, grine og have det sjovt sammen, selv om vi var højtråbende uenige. Det er helt acceptabelt ikke at være enig. At holde et møde og blive enige om, at vi ikke er enige er også en enighed og noget at komme videre fra. Vi skal som mennesker hele tiden udfordres. Omgivelserne udfordrer os, markedet vi er i udfordrer os, kollegaerne og konkurrenter udfordrer os, bestyrelsen, konen og børnene udfordrer os. Og det er i dag mere vigtig end nogen sinde før, at vi som mennesker, som ledelse og som organisation skaber rum og accept af, at det er helt i orden at være uenige om noget. Ikke det hele og ikke hver gang, men bare en gang imellem. Når jeg til tider sidder med udfordringer eller trælse opgaver, som måske ikke er lige til at løse, så har jeg fundet en vej til åben dialog! jeg starter med at sige, at denne samtale/forhandling/ forklaring godt kan ende med, at det eneste vi er enige om er, at vi ikke er enige. Det lyder måske sjovt, men det virker, og det betyder, at vi fra starten har skabt et tillidsfuldt rum i samtalen, der giver plads til, at vi kan sige og argumentere voldsomt, uden at det bliver personligt. Og for det meste ender det med, at vi bliver enige. Skulle vi ikke være blevet enige, så er vi blevet meget skarpere på, hvad det er vi er uenige om. Kasper skov-mikkelsen Direktør SikkerhedsBranchen Uenighed kvæler ikke glæden på jobbet. Når vi respekterer og giver rum til uenighed, giver vi samtidig plads til, at vi stadig kan have det sjovt og være glade og positive. Er der for stor risiko for, at du altid er enig med dine omgivelser? 11
OPSLAGSTAVELEN TEMADAG OM FORSIKRING OG FRIVILLIGE Se præsentationerne og nyttige links fra dagen på hjemmesiden under Arrangementer. DANSKE RISIKORÅDGIVERE HOLDER BESTYRELSESMØDE DEN 2. JUNI 2015 BILLEDARKIV Du kan læse reportagen og se billeder fra Danske Risikorådgiveres konference den 16. og 17. april på foreningens hjemmeside. 12
DANSKE RISIKORÅDGIVERE - DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige og private virksomheder. Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske velfærdssamfund. Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling, efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer. VI TAKKER FOR STØTTEN FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER: HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE SAMARBEJDSPARTNERE