Danske venturefinansierede virksomheder Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse

Danske venturefinansierede virksomheder Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse

Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret over 4.500 danske virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret siden 2001, og som stadig var aktive ved udgangen af 2012, havde ca. 20.000 ansatte. Heraf havde de virksomheder, vi medfinansierede i 2012, ca. 4.200 medarbejdere og en omsætning på knap 4 mia. kr.

Danske venturefinansierede virksomheder (2013) Fokus på omsætning, eksport og jobskabelse Vækstfonden Strandvejen 104 A 2900 Hellerup Telefon + 45 35 29 86 00 www.vf.dk vf@vf.dk

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 1 AF 31 SAMMENFATNING Vækstfonden har gennemført en analyse af danske venturefinansierede virksomheder med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Vi har således kunne kortlægge, hvordan de venturefinansierede virksomheder har udviklet sig i tidsperioden fra 1999 til 2010. RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER: Færre forvaltere og færre investeringer kombineret med en voksende mængde kapital under forvaltning indikerer, at forvalterne reserverer mere kapital end tidligere til fremtidige finansieringsrunder. Tendensen er således, at færre nye virksomheder får tilført venturekapital, men at forvalterne har mulighed for at tilføre mere kapital end førhen til de virksomheder, som når igennem nåleøjet og bliver venturefinansieret. Den typiske venturefinansierede virksomhed havde knap tre ansatte og en omsætning på 3,4 mio. kr. på investeringstidspunktet i 2008-2010. Udviklingen er gået i retning af, at investorerne investerer i virksomhederne på tidligere stadier end førhen. Overlevelsesraterne blandt de venturefinansierede virksomheder har været stigende gennem 00 erne ligesom de årlige vækstrater i omsætning, eksport og antal ansatte blandt de overlevende virksomheder. Det indikerer, at investorerne er blevet bedre til at screene, udvælge og udvikle perspektivrige virksomheder. Samtidig er de danske venturefonde blevet bedre til at skabe værdi i porteføljevirksomhederne. De foreløbige tal viser dog også, at der samlet set endnu ikke er skabt et positivt afkast til investorerne. Ca. hver tiende porteføljevirksomhed gennemgår et vækstforløb med årlige gennemsnitlige vækstrater på 50 pct. eller mere over fem år. 10 pct. af virksomhederne har således potentiale til at blive high-flyers målt på omsætningsvækst. Det skal bemærkes, at vi i opgørelsen ikke fanger de succesfulde virksomheder, der bliver solgt på teknologi alene. I 2010 var der samlet set 385 aktive venturefinansierede virksomheder med en omsætning på 20 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP, en eksport på 12 mia. kr. svarende til 2,2 pct. af den danske eksport i 2010, og med 11.000 beskæftigede svarende til 0,5 pct. af den private beskæftigelse. Virksomhedernes eksport udgjorde knap 60 pct. af omsætningen, hvilket bekræfter, at de venturefinansierede virksomheder i høj grad er baseret på forretningsmodeller, som er skalerbare også uden for landets grænser.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 2 AF 31 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. DET DANSKE VENTUREMARKED... 5 2.1 MARKEDET OP GENNEM 00 ERNE... 5 2.2 UDVIKLINGEN i VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDERS PERFORMANCE... 8 2.3 VOKSER PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNE TILSTRÆKKELIGT?... 14 3. DET SAMFUNDSØKONOMISKE AFTRYK... 20 3.1 UDENLANDSKE STUDIER... 20 3.2 DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER... 21 3.3 DE ANSATTES UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND... 23 LITTERATURLISTE... 25 APPENDIKS A - METODE... 26 A.1 VÆKSTFONDENS VENTUREDATABASE... 26 A.2 DANMARKS STATISTIKS FORSKNINGSSERVICE... 26 A.3 POPULATIONEN AF VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER... 28 APPENDIKS B... 29 B.1 FORDELINGEN AF VENTURESELSKABER I DANMARK, 2012... 29 B.2 NYINVESTERINGER FORETAGET AF DANSKE & AMERIKANSKE INVESTORER. 29 B.3 BESKÆFTIGELSE OG ANTAL ÅRSVÆRK FORDELT PÅ ÅRGANGE... 30

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 3 AF 31 1. INDLEDNING Danmark har siden 2008 været ramt af den internationale økonomiske krise. Det stiller den danske økonomi over for en række udfordringer, som skal løses, hvis Danmark skal tilbage på vækstsporet og bevare sin økonomiske position og velstand. I den forbindelse står vækstvirksomheder højt på den politiske dagsorden, fordi disse virksomheder skaber et betydeligt bidrag til den danske økonomi. Forskellige undersøgelser har dokumenteret, at vækstvirksomheder på trods af deres begrænsede antal står for en væsentlig del af værdiskabelsen og beskæftigelsen i Danmark. Fx viser en analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2008, at vækstvirksomheder i perioden 2002 til 2005 skabte 35.000 arbejdspladser, hvilket var dobbelt så mange som de moderat voksende virksomheder. Dette til trods for at der i perioden var mere end fire gange så mange moderat voksende virksomheder i forhold til vækstvirksomheder. 1 Venturefinansierede virksomheder er en lille, men væsentlig undergruppe af vækstvirksomhederne i Danmark. De er kendetegnet ved, at væksten finansieres af eksterne investorer, som tilvejebringer både kapital og viden, erfaring og netværk samt tager et aktivt ejerskab i virksomheden. Læs mere om venturekapitalens karakteristika i faktaboks 1.1. Målet med denne analyse er tredelt. For det første gør vi status over det danske venturemarked i 00 erne og tegner et billede af udviklingen i antal investorer, kapital under forvaltning og investeringsaktiviteten. For det andet analyserer vi enkelte investeringsårgange for at vise, hvordan fonde og porteføljeselskaber har udviklet sig op gennem 00 erne, og for at se om vi med udgangspunkt i data om porteføljeselskabernes udvikling kan få en indikation af, om forudsætningerne for venturemodellen holder. For det tredje opgør vi det samfundsøkonomiske aftryk, som danske venturefinansierede virksomheder har sat på den danske økonomi op gennem 00 erne. Her vil vi fokusere på udviklingen i porteføljeselskabernes omsætning, beskæftigelse og eksport. Rapporten er baseret på datamateriale fra to kilder. For det første anvendes data fra Vækstfondens venturedatabase, som omfatter investeringer i porteføljeselskaber fra indenlandske ventureinvestorer. Venturedatabasen benyttes til at identificere virksomheder, der har modtaget venturefinansiering. For det andet anvendes data fra Danmarks Statistik til at opgøre aktivitetsniveauet i de venturefinansierede virksomheder. Danmarks Statistiks registre gør det muligt at følge populationen af venture- 1 Erhvervs- og byggestyrelsen (2008): Iværksætterindeks 2008 vilkår for iværksættere i Danmark.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 4 AF 31 finansierede virksomheder over tid. Styrken ved denne tilgang er, at det er muligt at lave en præcis opgørelse af det direkte samfundsøkonomiske aftryk, som venturefinansierede virksomheder sætter på den danske økonomi. Opgørelsesmetoden fanger dog ikke de indirekte effekter som fx øget omsætning hos underleverandører og den generelle effekt af mere FoU i økonomien, som kan være betydelige. Metoden er beskrevet i flere detaljer i appendiks A. Analysemetoden bevirker, at vi med et fyldestgørende og konsistent datagrundlag kan kortlægge, hvordan de venturefinansierede virksomheder har udviklet sig over en længere tidsperiode fra 1999 til 2010. 2 Vi har tidligere gennemført lignende undersøgelser af det danske venturemarked i 2006 og 2009, men denne analyse adskiller sig fra de forrige ved at være baseret på data fra Danmarks Statistik, hvilket har muliggjort mere præcise og mere omfangsrige opgørelser end tidligere. FAKTABOKS 1.1: HVAD ER VENTUREKAPITAL? Venturekapital er en finansieringsform, som primært omfatter egenkapital til innovative små og mellemstore virksomheder (SMV er) med stort vækstpotentiale. Virksomhederne er ofte forholdsvist nyetablerede og forretningsstrategierne er typisk forbundet med høj risiko og stor kompleksitet. Venturekapital er en form for virksomhedsfinansiering, hvor investorerne deltager aktivt i udviklingen af virksomhedernes strategi med råd, vejledning, netværk og viden. Venturekapital er målrettet de tidlige stadier i virksomhedernes udvikling seed, startup og ekspansion. Kapitalen, der ligger til grund for ventureinvesteringer, tilvejebringes typisk af institutionelle investorer såsom banker, pensions- og forsikringsselskaber. Andre kapitalkilder udgøres af etablerede virksomheder, private individer og offentlige myndigheder. Alle typer af investorer benævnes Limited Partners (LP), mens forvalterne af kapitalen kaldes General Partners (GP). En venturefond har typisk en levetid på 10-12 år, hvoraf de fire første år benyttes til at identificere investeringer. Herefter udvikles de eksisterende porteføljeselskaber frem til et muligt exit. For at sikre et konstant deal flow og muligheden for hele tiden at kunne foretage nye investeringer, vil forvalterne rejse en ny fond, når den tidligere fond ikke har mulighed for at foretage flere nyinvesteringer. Det betyder, at GP ere ofte forvalter flere fonde. 2 Analyseperioden fra 1999 til 2010 er valgt, da Danmarks Statistik siden 1999 har opgjort den generelle firmastatistik på en ensartet måde, samt at de senest tilgængelige data er fra 2010.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 5 AF 31 2. DET DANSKE VENTUREMARKED Siden det danske venturemarkeds start i midt 1980 erne og frem til i dag har markedet gennemgået en betydelig udvikling. Fondene er i højere grad blevet tidsbegrænsede, og investorerne er blevet mere fokuserede på udvalgte brancher. Særligt er fokus rettet mod it og life sciences. It-boblens brist i 2000 samt den finansielle krise har begge sat deres præg på udviklingen. Det er blevet sværere at skabe vækst i porteføljevirksomhederne, som derfor skal holdes længere i porteføljerne. Exitmulighederne og -multiplerne er generelt forringet, og det er blevet vanskeligere at rejse kapital både for ventureinvestorerne og for porteføljeselskaberne. 2.1 MARKEDET OP GENNEM 00 ERNE Antallet af investorer på det danske marked har ændret sig markant siden 2000. Efter at have været oppe på 44 forvaltere i 2001/2002 er antallet faldet frem til i dag, hvor der kun er 21, jf. figur 2.1. Det svarer til mere end en halvering. De 21 forvaltere er en bred gruppe af aktører, der adskiller sig på, hvor tidligt de investerer, investeringsstrategi, geografisk fokus og ejerskabsstruktur. Se fordelingen af de forskellige forvaltere i appendiks B. FIGUR 2.1: ANTAL FONDSFORVALTERE (GP ERE) I DANMARK 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Vækstfonden Det danske marked for venturekapital 2012. Anm.: Opgørelsen af GP ere inkluderer ventureselskaber, regionale venturefonde, investeringsselskaber og corporate ventureselskaber. Det høje antal forvaltere i 2001/2002 var drevet af en stor optimisme på baggrund af høje afkast på det amerikanske venturemarked i 1999 og 2000. Positive danske exitter som fx SimCorp, Genmab og Giga i samme periode gav også indikationer på, at venturemarkedet kunne generere høje afkast i Danmark. Faldet i forvalterantallet efter 2002 kan i en vis udstrækning forklares ved efterdønningerne af it-boblens brist. Værdien af mange porteføljer blev nedskrevet samtidig med, at det blev svæ-

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 6 AF 31 rere at afhænde virksomhederne i den efterfølgende periode. Det betød, at mange fonde leverede dårlige resultater, og en række forvaltere var derfor ikke i stand til at rejse kapital til nye fonde. Mange LP ere trak sig helt fra markedet, da troen på hurtige exitter forsvandt. Derudover oplevede en række forvaltere, at deres fonde var etableret med et så smalt kapitalgrundlag, at de ikke havde mulighed for at føre deres porteføljevirksomheder helt frem til exit. Mens antallet af forvaltere er faldet, er den samlede kapital under forvaltning steget støt gennem perioden, jf. figur 2.2. Således havde danske forvaltere i 2012 samlet set mere end 22 mia. kr. under forvaltning, hvilket svarer til en fordobling i forhold til 2000. Kombinationen af færre forvaltere og en stigende mængde kapital under forvaltning har bevirket, at den gennemsnitlige kapital under forvaltning pr. GP er steget betydeligt over perioden. FIGUR 2.2: REJST KAPITAL OG KAPITAL UNDER FORVALTNING HOS DANSKE GP ERE, MIA. KR. 25 4,0 3,5 20 3,0 15 2,5 2,0 10 1,5 5 1,0 0,5 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 0,0 Kapital under forvaltning (venstre akse) Rejst kapital (højre akse) Kilde: Vækstfonden Det danske marked for venturekapital 2012. Anm.: Opgørelsen inkluderer ventureselskaber, regionale venturefonde, investeringsselskaber og corporate ventureselskaber. Kapitalrejsningerne har bevæget sig procyklisk i forhold til de økonomiske konjunkturer op gennem 00 erne. Specielt i 2000 og 2001 blev der rejst meget kapital, hvilket skyldtes en stor optimisme i markedet efter en række succesfulde danske exitter i 1999 og 2000. Samtidig var afkastene på det amerikanske venturemarked høje disse år, hvilket yderligere forstærkede troen på gunstige fremtidige afkast. Til trods for at it-boblen brast i 2000, var optimismen fortsat stor i Danmark i 2001. Således var 2001 det år, hvor der til dato er rejst mest venturekapital med knap 3,5 mia. kr., jf. figur 2.2. I årene efter 2001 forplantede effekterne af boblens brist sig i Danmark, og afkastene aftog, hvilket afspejles i nogle år med mindre kapitalrejsninger. Den

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 7 AF 31 økonomiske opblomstring i perioden fra 2004 til 2007 gav igen spirende optimisme på markedet, hvilket også gav sig udslag i nogle år med pæne kapitalrejsninger. I 2009 blev der slet ikke rejst kapital til nye venturefonde. Det ændrede sig i 2010, hvilket i høj grad kan tilskrives Erhvervspakken, der blev vedtaget i efteråret 2009. Erhvervspakken var medvirkende til, at SEED Capital og NorthCap Partners kunne rejse fonde på samlet set mere end 900 mio. kr. i 2010 og starten af 2011. Efterfølgende har danske pensionsselskaber via Dansk Vækstkapital foranlediget, at danske venturefonde har kunnet rejse yderligere 1,5 mia. kr. i 2011/2012. Forvaltere af venturefonde har typisk 10-12 år til at investere kapitalen, hvilket betyder, at der er en tidsforskydning fra kapitalen er rejst til, at den investeres. Det betyder også, at udsvingene i investeringsvolumen er mindre end udsvingene i rejst kapital. I starten af det nye årtusinde var investeringsaktiviteten høj, og i 2001 toppede investeringerne med 2,9 mia. kr., jf. figur 2.3. Aktiviteten dalede imidlertid kraftigt i 2002 som følge af den usikkerhed, it-boblens brist i 2000 og terrorangrebene 11. september 2001 skabte i markedet. I perioden frem til 2008 steg investerings- og kapitalrejsningsaktiviteten gradvist i takt med, at de økonomiske konjunkturer forbedredes. Investeringsaktiviteten tog et dyk efter 2008, men holdt sig i årene 2009 til 2011 på et nogenlunde stabilt niveau omkring 1,6 mia. kr. FIGUR 2.3: VENTUREINVESTERINGER, MIO. KR. 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Vækstfonden Det danske marked for venturekapital 2012. Anm.: Figuren angiver det samlede investeringsomfang for danske ventureinvestorer. Ovenstående strukturelle ændringer i markedet bevirkede en markant nedgang i antallet af nyinvesteringer op gennem 00 erne, jf. tabel 2.1. I 2001 blev der foretaget 148 nyinvesteringer, hvilket er det hidtil højeste antal for danske ventureinvestorer. I årene efter 2001 faldt antallet af nyinvesteringer og nåede i 2009 det laveste

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 8 AF 31 niveau i perioden med 17 nyinvesteringer. I 2010 og 2011 stabiliseredes niveauet på omkring 40 nyinvesteringer. I samme periode har antallet af nyinvesteringer foretaget af amerikanske ventureinvestorer gennemgået en lignende udvikling men med den forskel, at antallet faldt markant allerede i 2001. Sammenlignes antallet af nyinvesteringer hos danske og amerikanske ventureinvestorer, ligger Danmark gennem hele perioden over USA, når der korrigeres for befolkningsstørrelse. Se appendiks B for en figur over udviklingen i Danmark og USA. TABEL 2.1: ANTAL NYINVESTERINGER FORDELT PÅ BRANCHER 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Life sciences 36 57 24 28 16 12 19 14 18 7 20 20 It 89 66 23 21 28 25 24 24 11 6 7 12 Andet 13 25 12 15 13 10 13 13 16 4 11 8 I alt 138 148 59 64 57 47 56 51 45 17 38 40 Kilde: Vækstfonden Det danske marked for venturekapital 2012. Anm.: Opgørelsen indeholder nyinvesteringer foretaget af danske ventureinvestorer. I år 2000 og 2001 blev der samlet set investeret i 155 it-virksomheder, mens der kun blev investeret i 93 life science-virksomheder. Mens it-boblens brist lagde en generel dæmper på investeringslysten i årene efter 2001, steg andelen af nyinvesteringer inden for life sciences gradvist. Således udgjorde nyinvesteringer i life sciencevirksomheder ca. halvdelen af alle nyinvesteringer i år 2010 og 2011. Samlet set indikerer det færre antal forvaltere og faldet i de samlede investeringer kombineret med den voksende kapital under forvaltning, at forvalterne har reserveret mere kapital end tidligere til fremtidige finansieringsrunder. Tendensen er således, at færre nye virksomheder får tilført venturekapital, men at forvalterne har mulighed for at tilføre mere kapital end tidligere til de virksomheder, som når igennem nåleøjet. 2.2 UDVIKLINGEN I VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDERS PERFORMANCE Udviklingen i antallet af nyinvesteringer i 00 erne har betydning for, hvor meget de enkelte investeringsårgange bidrager til den samlede beskæftigelse og omsætning i porteføljevirksomhederne. Således fylder årgang 2000 og 2001 meget målt på både beskæftigelse og omsætning. Læs mere om, hvor meget de enkelte investeringsårgange har bidraget til at skabe beskæftigelse og omsætning over tid i appendiks B. I det følgende analyseres de enkelte investeringsårganges performance over tid, når der korrigeres for antallet af virksomheder i de enkelte årgange. Investeringsårgangene vil være grupperet i grupper af tre årgange for at skabe mere robuste resultater, end hvis enkeltårgange var blevet analyseret. Venturekapital er bl.a. karakteriseret ved, at den investeres i virksomheder med et stort udviklingspotentiale, som befinder sig på et forholdsvist tidligt stadie. Denne

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 9 AF 31 karakteristik bekræftes i figur 2.4, hvor det fremgår, at medianvirksomhederne har en forholdsvis beskeden omsætning og antal ansatte ved første investering. Virksomhederne i de tidlige investeringsårgange fra 1999-2001 er kendetegnet ved både at have den højeste omsætning og flest beskæftigede på investeringstidspunktet. Gennem 00 erne falder både omsætningen og antal ansatte, og således havde den typiske venturefinansierede virksomhed i perioden 2008-2010 knap tre ansatte og en omsætning på 3,4 mio. kr. på investeringstidspunktet. Udviklingen indikerer, at investorerne over tid investerer i virksomhederne på et tidligere stadie. FIGUR 2.4: ÅRSVÆRKS- OG OMSÆTNINGSMEDIANER VED FØRSTE INVESTERING 6 5 4 3 2 1 0 Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 Årgang 2008-2010 Omsætning median (mio. kr.) Antal årsværk median Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Overlevelsesraterne blandt de venturefinansierede virksomheder har været stigende gennem 00 erne, jf. figur 2.5. De store investeringsårgange fra 1999-2001 har haft de laveste overlevelsesrater. Således var der tre år efter investeringsåret samlet set 71 pct. af virksomhederne, der var aktive. Årgangene fra 2002-2004 har lidt højere overlevelsesrater med 81 pct., mens de seneste årgange fra 2005-2007 med 91 pct. har de højeste overlevelsesrater.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 10 AF 31 FIGUR 2.5: OVERLEVELSESRATER GRUPPERET EFTER INVESTERINGSÅRGANGE 105% 100% 95% 90% 85% 80% 1999 2001 2002 2004 2005 2007 75% 70% 65% År 0 År 1 År 2 År 3 Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Anm.: År 0 indikerer investeringsåret. De stigende overlevelsesrater blandt porteføljevirksomhederne kan være en indikation på, at forvalterne er blevet bedre til at screene, udvælge og udvikle succesfulde virksomheder. Det er dog ikke en indikator, der kan stå alene, da stigende overlevelsesrater også kan være et udtryk for andre forhold. Stigende overlevelsesrater kan fx også være et udtryk for, at entreprenørerne i perioden er blevet dygtigere til at udvikle og drive opstartsvirksomheder. Vender vi os mod de årlige vækstrater i omsætningen blandt de overlevende virksomheder, er disse også stigende over tid, jf. figur 2.6. Virksomhederne fra de tidlige 1999-2001 årgange har de laveste vækstrater i omsætningen med en gennemsnitlig årlig vækstrate på 7 pct. Virksomhederne, der har modtaget venturefinansiering fra 2002-2004, formår at generere en gennemsnitlig omsætningsvækst på 10 pct. De seneste årgange fra 2005-2007 skiller sig positivt ud ved at levere årlige vækstrater på 20 pct. Samlet set indikerer kombinationen af stigende overlevelsesrater og omsætningsvækstrater, at investorerne op gennem 00 erne er blevet mere succesfulde i forhold til at screene, udvælge og udvikle perspektivrige virksomheder.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 11 AF 31 FIGUR 2.6: OMSÆTNING - GNS. ÅRLIGE VÆKSTRATER TRE ÅR EFTER FØRSTE INVESTERING 25% 20% 20% 15% 10% 7% 10% 5% 0% Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 Gns. årlig vækstrate fra investeringstidspunktet og tre år frem Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. En succesfuld opstartsvirksomhed er ligeledes karakteriseret ved at kunne afsætte sine produkter til de udenlandske markeder. Derfor er det interessant at se, at væksten i eksporten også har været stigende over tid, jf. figur 2.7. Fælles for alle tre grupper er, at væksten i eksporten er højere end væksten i omsætningen. Virksomhederne fra de senere årgange i 2005-2007 formår med 26 pct. at generere den højeste vækst. FIGUR 2.7: EKSPORT - GNS. ÅRLIGE VÆKSTRATER TRE ÅR EFTER FØRSTE INVESTERING 30% 25% 26% 20% 16% 15% 12% 10% 5% 0% Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 Gns. årlig vækstrate fra investeringstidspunktet og tre år frem Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. I opstartsvirksomheder kræver vækst i omsætning og eksport typisk flere ansatte for at kunne imødekomme det højere aktivitetsniveau. Væksten i antal medarbejdere har ligesom omsætningen og eksporten også været stigende gennem 00 erne, jf. figur 2.8.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 12 AF 31 FIGUR 2.8: ÅRSVÆRK - GNS. ÅRLIGE VÆKSTRATER TRE ÅR EFTER FØRSTE INVESTERING 12% 10% 10% 8% 8% 6% 5% 4% 2% 0% Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 Gns. årlig vækstrate fra investeringstidspunktet og tre år frem Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sammenholder vi figur 2.6 med 2.8, fremgår det, at virksomhederne fra årgangene 2005-2007 har været i stand til at skalere omsætningen med et relativt lavere antal medarbejdere end de tidligere årgange. Men i hvor høj grad afspejler den positive udvikling i omsætningsvæksten sig i værdiudviklingen i de danske fondes porteføljer? Værdiudviklingen kan illustreres ved hjælp af Total Value to Paid-In (TVPI), der opgør værdien i dag i forhold til investeret kapital. Læs mere om TVPI i faktaboks 2.1.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 13 AF 31 FIGUR 2.9: TVPI DANSKE FONDE OPDELT PÅ VINTAGE ÅR 1,00 0,94 0,90 0,80 0,70 0,68 0,74 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 Kilde: Rapport Udvalget om risikovillig kapital, juni 2010, ATP og Vækstfonden. Anm.: TVPI er opgjort pr. 31. december 2012 for fonde, som Vækstfonden er medinvestor i. For en række fonde med vintage år 1999-2001 er TVPI opgjort pr. 30. september 2009 i forbindelse med arbejdet i udvalget for risikovillig kapital. Da de sidstnævnte fonde allerede i 2009 havde exittet hovedparten af deres portefølje, vurderes det samlede TVPI alligevel at være retvisende. De foreløbige resultater for de danske venturefonde, som er etableret i årene 99-01, 02-04 og 05-07, indikerer, at de over tid er blevet bedre til at skabe værdi, jf. figur 2.9. De foreløbige tal viser dog også, at ingen af de tre årgange samlet set endnu har været i stand til at levere et positivt afkast til LP erne. FAKTABOKS 2.1: Total Value to Paid-In (TVPI) TVPI er et blandt flere mål, der benyttes til løbende at opgøre afkastet af en investering i en venturefond. TVPI angiver summen af tilbageløbet/udbetalinger fra fonden til LP erne og værdien af den resterende portefølje sat i forhold til den indbetalte kapital fra LP erne. TVPI er dermed et udtryk for værdiskabelsen for investorerne. En TVPI under 1 betyder, at fonden på opgørelsestidspunktet ikke har skabt en værditilvækst, der modsvarer den indbetalte kapital, mens en TVPI over 1 afspejler, at fonden har skabt merværdi til investorerne. Det faktum, at TVPI opgør værdien af en fond på et givent tidspunkt, betyder, at den bogførte værdi af virksomhederne spiller en vigtig rolle, såfremt fonden ikke er helt afviklet. Det bevirker, at TVPI typisk er meget afhængigt af, hvornår i fondens levetid opgørelsen foretages samt fondens generelle regnskabsprincipper. Det faktum, at de danske forvaltere på aggregeret niveau endnu ikke har skabt værditilvækst for sine investorer, vidner om et marked, der fortsat har sine udfordringer. Kombinationen af stigende overlevelsesrater og vækstrater i henholdsvis omsætning

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 14 AF 31 og eksport er imidlertid positive indikationer på, at markedet bevæger sig i den rigtige retning. Vi kan ikke entydigt sige noget om de bagvedliggende årsager til den positive udvikling i TVPI. Én forklaring kan være, at forvalterne gennem perioden har opbygget mere erfaring og har forbedret deres netværk, screeningprocesser og evnen til at tilføre virksomhederne værdi. En anden forklaring kan være, at kvaliteten af deal flowet over perioden er forbedret, samt at entreprenørerne generelt er blevet dygtigere til at udvikle, drive og skalere deres virksomheder. 2.3 VOKSER PORTEFØLJEVIRKSOMHEDERNE TILSTRÆKKELIGT? Givet venturemarkedets struktur med tidsbegrænsede fonde, der skal give afkast til investorer inden for en bestemt tidsperiode, skal porteføljevirksomhederne kunne skalere forholdsvist kraftigt inden for en overskuelig årrække. Det er en væsentlig forudsætning for venturemodellen. Derfor er det relevant at se nærmere på, hvor hurtigt de enkelte virksomheder vokser. I den forbindelse benyttes omsætningen som proxy for værdiudviklingen i virksomhederne, da omsætningen er én af nøgleparametrene, når virksomhederne skal værdisættes i forbindelse med et salg. Det er vigtigt at bemærke, at opgørelsesmetoden ikke fanger de succesfulde virksomheder, der bliver solgt på teknologi alene. Disse virksomheder er også interessante i en afkastmæssig sammenhæng, selvom de ikke fanges i vores analyse setup. Fokus i det følgende er på vækstrater for de enkelte virksomheder og spredningen i disse. Specielt antallet af porteføljevirksomheder med høje årlige vækstrater er interessante, da det typisk er dem, der skal sikre et samlet positivt afkast til LP erne. Læs om venturemodellen i faktaboks 2.2. FAKTABOKS 2.2: VENTUREMODELLEN Tidsbegrænsede venturefonde eksisterer oftest i 10-12 år. De første fire år af fondens levetid benyttes typisk til at identificere og foretage nyinvesteringer. Forvalterne tager typisk et aktivt ejerskab i virksomhederne, som skal være medvirkende til at accelerere værdiskabelsen. Udviklingen skal ske hurtigt enten i form af teknologiudvikling og/eller høje årlige vækstrater i omsætningen. Den hurtige værdiudvikling i virksomhederne skal gøre dem attraktive i forhold til et industrielt salg eller en børsnotering i fondens levetid. Ventureinvestorer søger høje afkast og er derfor også nødt til at acceptere store risici. Højt afkast kommer nemlig kun ved at investere i opstartsvirksomheder med stærkt skalerbare og beskyttede forretningsplaner, hvilket typisk omfatter investeringer i nye teknologier, produkter og markeder. Erfaringen viser, at den høje risiko indebærer, at ca. halvdelen af virksomhederne ikke overlever. Samtidig er der en række virksomheder, som måske overlever, men som ikke formår at vokse ekstraordinært. For at sikre

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 15 AF 31 et samlet positivt afkast til LP erne er der således store krav til værdiskabelsen i de enkelte virksomheder, som lykkes med at skabe en stor succes. For at kunne identificere de mest succesfulde virksomheder har vi opstillet tre kriterier med henblik på at frasortere virksomheder, der aldrig når et kommercielt stadie, samt virksomheder der ikke er aktive fem år efter første investering: I) Virksomheden skal være aktiv minimum fem år efter første investering. II) Virksomheden skal runde 5 mio. kr. i omsætning. III) Virksomheden skal være aktiv i minimum fem år efter, at den har passeret 5 mio. kr. i omsætning. 3 Omsætningstærsklen på 5 mio. er sat ud fra en vurdering af, at det først er på det tidspunkt, at virksomheden har nået et kommercielt modningspunkt. Derudover har tærsklen på 5 mio. kr. også et praktisk formål. Fx vil en virksomhed med en omsætning på 100.000 kr. i år 0 og 4,5 mio. i år 5 have meget høje årlige gennemsnitlige vækstrater i omsætningen, mens dens absolutte vækst ikke er tilstrækkelig attraktiv i et ventureperspektiv. I det følgende ser vi kun på virksomhederne fra investeringsårgangene 1999-2001 og 2002-2004. Det skyldes, at det ikke er muligt at beregne femårige vækstrater for årgangene 2006 og frem, da 2010 er det seneste år, som Danmarks Statistik har datadækket på tidspunktet for opgørelsen. For begge grupper af investeringsårgange lever over halvdelen af virksomhederne ikke op til kriterierne, jf. tabel 2.2. 3 Dette er en teknisk nødvendighed for at kunne beregne de gennemsnitlige årlige vækstrater over en femårig periode.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 16 AF 31 TABEL 2.2: VIRKSOMHEDER, DER IKKE LEVER OP TIL DE TRE KRITERIER Total antal virksomheder i årgan der aldrig runder 5 II: Virksomheder, gene mio. i omsætning, I: Virksomheder, der ikke er aktive fem år efter investeringsåret III: Virksomheder, der runder 5 mio. i omsætning, men men stadig er aktive som ikke efterfølgende er aktive i i minimum fem år efter investeringsåret fem år Total antal virksomheder, der ikke lever op til kriterium I III. Årgang 1999 2001 (antal) Årgang 1999 2001 (andel) Årgang 2002 2004 (antal) 236 110 12 10 132 100 % 47 % 5 % 4 % 56 % 101 33 12 9 54 Årgang 2002 2004 (andel) 100 % 33 % 12 % 9 % 54 % Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Overlevelsesraterne er højere for virksomhederne fra investeringsårgangene 2002-2004 i forhold til de store årgange fra 1999-2001 4, jf. tabel 2.2. Dette er det samme billede, som vi så i afsnit 2.2, hvor det også fremgik, at overlevelsesraterne er stigende over tid. Med udgangspunkt i de virksomheder, der lever op til de tre kriterier, har vi beregnet gennemsnitlige årlige vækstrater over femårige perioder. Vækstraterne fordeler sig relativt ligeligt på de respektive intervaller for de to grupper af investeringsårgange, jf. figur 2.10. Bemærk, at summen af søjlerne i figur 2.10 ikke summerer til 100 pct., da andelen af virksomheder i de enkelte intervaller er beregnet ud fra den samlede population af virksomheder i de to grupper, dvs. inklusiv de virksomheder, der ikke lever op til de tre kriterier. 4 Overlevelsesraten for årgang 1999-2001 = 100 pct. - 47 pct. = 53 pct. og for årgang 2002-2004 = 100 pct. 33 pct. = 67 pct.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 17 AF 31 FIGUR 2.10: FEMÅRIGE GENNEMSNITLIGE OMSÆTNINGSVÆKSTRATER 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Negativ årlig vækst 0-10 % 11-20% 21-50 % 51-100 % + 101 % Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Anm.: Vækstraterne er beregnet således, at omsætningen i året inden virksomhederne passerer 5 mio. kr. i omsætning udgør år 0. Såfremt virksomhederne allerede har en omsætning på over 5 mio. på investeringstidspunktet, vil vækstraten være beregnet fra investeringstidspunktet og fem år frem. Årgang 2002-2004 adskiller sig positivt i forhold til årgang 1999-2001 i relation til andelen af virksomheder med årlige vækstrater på mere end 20 pct. Samlet set gennemgår ca. hver tiende virksomhed ud af den samlede population i de to grupper et forløb, hvor de årlige vækstrater over en periode på fem år er højere end 50 pct. årligt. It- og life science-virksomhederne er bredt repræsenteret i alle vækstrateintervallerne for begge grupper af investeringsårgange, jf. 2.11. Specielt i grupperne af virksomheder med +50 pct. i årlige vækstrater udgør de en stor andel. Dette er imidlertid ikke overraskende set i lyset af, at det også er de brancher, hvor der er investeret mest i perioden 1999-2004. Industrivirksomhederne skiller sig negativt ud ved at udgøre en forholdsvis stor andel af virksomhederne med negative vækstrater blandt begge grupper af investeringsårgange.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 18 AF 31 FIGUR 2.11: FEMÅRIGE GENNEMSNITLIGE OMSÆTNINGSVÆKSTRATER FORDELT PÅ BRANCHER 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% Life sciences It Industri Andet 2% 0% Negativ årlig vækst (99-01) Negativ årlig vækst (02-04) 0-20% (99-01) 0-20% 21-50 % (02-04) (99-01) 21-50 % (02-04) +51 % (99-01) +51% (02-04) Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Virksomhederne med årlige vækstrater på +50 pct. er med stor sandsynlighed dem, som skal sikre, at forvalterne kan levere et konkurrencedygtigt afkast til sine investorer. Fælles for begge grupper af investeringsårgange gælder, at knap 10 pct. af virksomhederne gennemgår et sådant forløb, hvilket i faktiske tal er henholdsvis 21 og 10 virksomheder for årgangene 1999-2001 og 2002-2004. Der er variation i, hvor stor omsætning virksomhederne med vækstrater på +50 pct. havde efter det femårige vækstforløb, jf. figur 2.12. Således havde virksomhederne fra årgangene 1999-2001 en gennemsnitlig omsætning på ca. 52 mio. kr., mens virksomhederne fra årgangene 2002-2004 i gennemsnit omsatte for ca. 43 mio. kr.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 19 AF 31 FIGUR 2.12: GNS. OMSÆTNING I ÅR 5 FOR VIRKSOMHEDERNE MED ÅRLIG VÆKST PÅ +50 PCT. 70.000.000 60.000.000 50.000.000 40.000.000 30.000.000 20.000.000 10.000.000 0 + 51 % 51-100 % +101 % 1999-2001 2002-2004 Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. De mest succesfulde virksomheder med årlige vækstrater på +100 pct. havde i begge grupper af investeringsårgange i gennemsnit en omsætning på mere end 50 mio. kr. Samlet set viser opgørelsen således, at ca. hver tiende porteføljevirksomhed gennemgår et vækstforløb med årlige gennemsnitlige vækstrater på +50 pct. over fem år. I en afkastmæssig sammenhæng er disse virksomheder interessante, da omsætningen i nogen grad kan benyttes som proxy for værdiudviklingen i selskaberne.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 20 AF 31 3. DET SAMFUNDSØKONOMISKE AFTRYK Samfundsøkonomisk har venturemarkedet sat et vist aftryk på den danske økonomi. For at kunne sætte de danske resultater i perspektiv gennemgås indledningsvist en række internationale studier af effekterne af venturefinansierede virksomheder. 3.1 UDENLANDSKE STUDIER Flere internationale studier har vist, at venturekapital har værdifulde effekter på både virksomheder og hele økonomier. Ifølge en undersøgelse af det amerikanske venturemarked, udarbejdet af Global Insight for National Venture Capital Association (NVCA), stod venturefinansierede virksomheder i 2010 for 11 pct. af den private beskæftigelse og 21 pct. af BNP i USA [NVCA, 2011]. I 2000 var der knap 8,7 mio. ansatte i amerikanske venturefinansierede virksomheder, hvilket steg til 12,4 mio. i 2008. Den internationale økonomiske krise bevirkede, at antallet af ansatte faldt til 11,9 mio. i 2010. En anden analyse gennemført af Global Insight i 2009 viser, at mere end 90 pct. af arbejdspladserne i de amerikanske venturefinansierede virksomheder er skabt efter en børsintroduktion [NVCA, 2009]. Her er en vigtig pointe, at de største amerikanske venturesucceser blev børsnoterede for 20-40 år siden. En virksomhed som Intel Corporation, der i dag har mere end 100.000 ansatte, blev børsnoteret i 1970. Apple og Microsoft blev begge børsnoteret tilbage i 1980 erne. Det bekræfter, at det er en langvarig proces at skabe store virksomheder, der kan sætte et signifikant aftryk på økonomien. I Canada og Sverige er der ligeledes gennemført studier, der opgør beskæftigelsen og omsætningen i venturefinansierede virksomheder. I 2011 publicerede Swedish Venture Capital Association (SVCA) et studie, der viser, at der i 2010 var 603 aktive svenske venturefinansierede virksomheder, og at disse virksomheder beskæftigede knap 18.000 personer og omsatte for knap SEK 32 mia. [SVCA, 2011]. Det svarer til 0,7 pct. af den private beskæftigelse og 1,0 pct. af BNP. På samme måde opgjorde Canada s Venture Capital Association (CVCA), at der i 2008 var ca. 64.000 personer beskæftiget i canadiske venturefinansierede virksomheder i Canada, og at de omsatte for mere end CAD 18 mia. [CVCA, 2009]. Det svarer til 0,6 pct. af den private beskæftigelse og 1,1 pct. af BNP. På europæisk plan har European Private Equity & Venture Capital Association (EVCA) i 2005 gennemført et lignende studie. EVCA fandt i deres studie frem til, at europæiske venturefinansierede virksomheder i 2004 samlet set beskæftigede 1 mio. personer, svarende til 0,8 pct. af den private beskæftigelse i EU-25 landene i 2004 [EVCA, 2005]. Endvidere viser studiet, at beskæftigelseseffekten af venturekapital i de 25 lande var på 630.000 nye job skabt af virksomheder med venturekapital i ryggen i perioden 2000-2004. De største drivkræfter bag denne stigning var virksomheder inden for bioteknologi, lægemiddeludvikling og medikoteknologi. Samlet set argu-

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 21 AF 31 menterer EVCA for, at venturefinansierede virksomheder styrker den makroøkonomiske udvikling i Europa gennem jobskabelse. Deutsche Bank offentliggjorde i 2010 et studie, der så nærmere på sammenhængen mellem ventureinvesteringer og vækst i BNP. Analysen estimerer, at ventureinvesteringer på 1 af BNP giver anledning til en real stigning i BNP-væksten på 0,3 procent point [Deutsche Bank, 2010]. Flere studier dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem venturefinansiering, innovation og sandsynligheden for at udtage patenter. Ved at bruge data fra det amerikanske venturemarked i perioden 1965-1992 finder Kortum & Lerner, at venturefinansiering har en positiv effekt på antal patenter, og at venturekapital er en stærkere forklarende faktor end FoU udgifter [Kortum & Lerner, 2000]. Masako & Masayuki følger op på Kortum & Lerners analyse og finder, at den positive sammenhæng også er gældende, når nyere amerikanske data benyttes [Masako & Masayuki, 2008]. 3.2 DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER I Danmark har opbygningen af venturemarkedet også sat et aftryk på økonomien. I det følgende vil dette aftryk blive opgjort ved at følge populationen af aktive danske venturefinansierede virksomheder over tid. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at populationen er dynamisk, idet nye virksomheder løbende kommer til, mens andre går konkurs, bliver likvideret m.v. Den store investeringsaktivitet i 2000 og 2001 betød, at det samlede antal aktive venturefinansierede virksomheder steg fra 220 i 1999 til 414 i 2001, jf. figur 3.1. Stigningen var specielt stor inden for it og life sciences, hvor antallet af virksomheder blev mere end fordoblet. Fra 2001 til 2003 faldt antallet af aktive it-virksomheder, mens antallet af life science-virksomheder fortsat steg. I perioden fra 2003 og frem lå antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher nogenlunde stabilt med undtagelse af it-virksomheder, som i perioden fra 2008 til 2010 faldt med 31 virksomheder. Samlet set var der i 2010 385 aktive venturefinansierede virksomheder.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 22 AF 31 FIGUR 3.1: AKTIVE DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER 1999-2010 450 400 350 300 250 200 150 Andet Industri It Life sciences Total 100 50 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Danske venturefinansierede virksomheder har gennem 00 erne sat et betydeligt aftryk på den danske økonomi målt på beskæftigelse, omsætning, eksport m.v., jf. figur 3.2. FIGUR 3.2: SAMLET AKTIVITET I DANSKE VENTUREFINANSIEREDE VIRKSOMHEDER 25.000 500 450 20.000 400 350 15.000 300 250 10.000 200 150 5.000 100 50 0 0 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Omsætning, mio. kr. (venstre akse) Antal årsværk (venstre akse) Eksport, mio. kr. (venstre akse) Aktive venturefinansierede virksomheder (højre akse) Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. I perioden fra 1999 til 2001, hvor antallet af venturefinansierede virksomheder steg markant, voksede antallet af ansatte, omsætningen og eksporten i takt med tilvæk-

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 23 AF 31 sten i antal virksomheder. Således beskæftigede de venturefinansierede virksomheder knap 14.000 årsværk og omsatte for 16,5 mia. i 2001. Perioden fra 2001 til 2008 var karakteriseret ved et forholdsvist konstant antal venturefinansierede virksomheder. I perioden faldt antallet af ansatte frem til 2005, hvorefter det steg igen og nåede sit højeste punkt i perioden i 2008 med 14.300 ansatte. Både omsætningen og eksporten voksede støt gennem hele perioden. Specielt omsætningen gennemgik en kraftig vækst og nåede et foreløbigt toppunkt med 23,5 mia. kr. i 2008. Perioden fra 2008-2010 var tydeligt påvirket af den finansielle krise, som lagde en dæmper på aktivitetsniveauet i de venturefinansierede virksomheder. Samtidig betød krisen også, at tilgangen af virksomheder ikke kunne opveje afgangen, hvilket bevirkede et fald i antallet af aktive virksomheder. Antallet af beskæftigede faldt i perioden til knap 11.000 i 2010, hvilket svarer til 0,5 pct. af den private beskæftigelse. Omsætningen og eksporten tog et dyk fra 2008 til 2009, hvorefter de steg lidt igen fra 2009 til 2010 og endte på henholdsvis 20 og 12 mia. kr. Omsætningen på 20 mia. kr. svarer til 1,1 pct. af BNP i 2010, mens eksporten på 12 mia. kr. svarer til 2.2 pct. af den danske eksport i 2010. Samtidig blev 2010 det år, hvor eksporten med knap 60 pct. udgjorde den største del af omsætningen. Den høje eksportandel indikerer, at de venturefinansierede virksomheder i høj grad er baseret på forretningsmodeller, som er skalerbare også uden for landets grænser. 3.3 DE ANSATTES UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund giver en indikation af, hvilken type job de venturefinansierede virksomheder har skabt i perioden. Den uddannelsesmæssige baggrund fortæller samtidig også noget om forskningsintensiteten i de venturefinansierede virksomheder. Det er interessant, fordi studier har dokumenteret, at der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau, innovation, FoU og produktivitet. 5 Det er således påvist, at virksomheder med en intensiv anvendelse af arbejdskraft med en lang videregående uddannelse er mere innovative, og at virksomheder med en stærk innovationskraft har en højere produktivitet end virksomheder med en lav innovationskraft. 5 Se fx Junge, M. & Sørensen, A., Innovation og produktivitet, CEBR (2010).

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 24 AF 31 FIGUR 3.4: UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND BLANDT DE ANSATTE 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% Grundskole Almen og erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb samt korte videregående uddannelser Mellemlange videregående og bacheloruddannelser Lange videregående og forskeruddannelser Uoplyst 0% 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Kilde: Vækstfondens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik. Gennem 00 erne er andelen af medarbejdere med en lang videregående uddannelse i de venturefinansierede virksomheder steget markant, samtidig med at andelen med grundskolen som højest gennemførte uddannelse er faldet, jf. figur 3.4. Denne udvikling kan i høj grad tilskrives det skærpede investeringsfokus på it og life sciences. Specielt life science-virksomheder er karakteriseret ved at være afhængige af højt specialiseret arbejdskraft typisk personer med en længere videregående uddannelse. Den ændrede uddannelsesmæssige sammensætning i de aktive venturefinansierede virksomheder betyder, at porteføljen af aktive virksomheder i 2010, alt andet lige, bør være mere produktiv end porteføljen af virksomheder i starten af 00 erne.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 25 AF 31 LITTERATURLISTE CVCA (2009), Why Venture Capital is Essential to the Canadian Economy: The Impact of Venture Capital on the Canadian Economy. Deutsche Bank (2010), Venture capital adds economic spice, Deutsche Bank Research. EVCA (2005), Employment contribution of Private Equity and Venture Capital in Europe, Center for Entrepreneurial and Financial Studies (CEFS), Technische Universität München. Junge, M. & Sørensen, A. (2010), Innovation og produktivitet, Centre for Economics and Business Research. Kortum, S. & Lerner, J. (2000), Assessing the Contribution of Venture Capital to Innovation. RAND Journal of Economics, Vol. 31, No. 4, 2000. Masako, U. & Masayuki, H. (2008), Venture Capital and Industrial Innovation, Centre for Economic Policy Research, London. NVCA (2009), NVCA Yearbook 2009, IHS Global Insight. NVCA (2011), Venture Impact: The Economic Importance of Venture Backed Companies in the U.S. Economy. SVCA (2011), Private Equity Performance Study 2011: A study of Swedish private equity owned portfolio companies 2007-2010. Udvalget for risikovillig kapital (2010): Udvalget om risikovillig kapital.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 26 AF 31 APPENDIKS A - METODE Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to datakilder. Dels anvendes data fra Vækstfondens Venturedatabase en database, som danner grundlag for Vækstfondens årlige analyse Det danske marked for venturekapital, dels fra data rekvireret gennem Danmarks Statistiks forskningsservice. Venturedatabasen benyttes til at identificere, hvem der har modtaget venturefinansiering, mens data fra Danmarks Statistik benyttes til at opgøre aktivitetsniveauet i virksomhederne i perioden fra 1999-2010. Analyseperioden fra 1999 til 2010 er valgt, da Danmarks Statistik siden 1999 har opgjort den generelle firmastatistik på en ensartet måde, samt at de senest tilgængelige data er fra 2010. A.1 VÆKSTFONDENS VENTUREDATABASE Vækstfonden har siden 2001 årligt indsamlet og opdateret en venturedatabase med danske ventureinvestorers investeringer og porteføljevirksomheder. Ventureinvestorer omfatter i opgørelsen ventureselskaber og corporate venture capital-selskaber (CVC), som har været aktive i perioden 1998-2011. CVC-selskaber indgår, såfremt de har valgt at udskille deres investeringsafdeling eller selv har tilkendegivet, at de foretager direkte CVC-investeringer. Venturedatabasen indeholder i udgangspunktet ikke data på innovationsmiljøernes investeringer. Dog indeholder databasen data på de innovationsmiljøvirksomheder, der efterfølgende modtager venturekapital ovenpå de initiale kapitaltilførsler. Det betyder, at analysen kun tager udgangspunkt i de virksomheder, som har modtaget venturekapital gennem et ventureselskab eller et CVC-selskab. A.2 DANMARKS STATISTIKS FORSKNINGSSERVICE Gennem Danmarks Statistiks forskningsservice har vi fået adgang til en række dataregistre via en forskeradgang. Forskeradgangen har gjort det muligt at følge de enkelte virksomheder over tid på en række parametre. Proceduren har været den, at vi har indsendt CVR-numre på de danske virksomheder, der frem til 2010 har modtaget venturefinansiering gennem danske venturefonde. CVR-numrene anonymiseres herefter af Danmarks Statistik, hvilket betyder, at det ikke er muligt at identificere de enkelte virksomheder. Derefter er det muligt at koble de anonymiserede CVR-numre sammen med de enkelte dataregistre. I indeværende analyse har vi trukket data fra følgende registre hos Danmarks Statistik.

VÆKSTFONDEN / 21. JUNI 2013 / SIDE 27 AF 31 TABEL A.1: BENYTTEDE DATAREGISTRE HOS DANMARKS STATISTIK Register Variabel Den generelle firmastatistik (GF) Omsætning (GF_OMS) Den generelle firmastatistik (GF) Antal årsværk (GF_AARSV) Den generelle firmastatistik (GF) Eksport (GF_EKSP) Den generelle firmastatistik (GF) Årets resultat (AARE) Uddannelsesregistret Afsluttende uddannelseskode (AUDD) Generelle firmastatistik Den generelle firmastatistik blev første gang udarbejdet i år 1999 og afløste den hidtidige firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker indeholder oplysninger på firmaniveau, men mens den hidtidige firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Formålet med den generelle firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. Statistikken indeholder data på reelt aktive danske virksomheder. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. EU s standarder sætter to kriterier for, hvornår en virksomhed reelt er aktiv. Enten skal der være bogført løntimer svarende til minimum et halvt årsværk, og/eller skal der være en vis indtjening. Minimums indtjeningen varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk over 500.000 kr., mens den for brancher i industri typisk ligger mellem 150.000-200.000 kr. Uddannelsesregistret Uddannelsesregistret er en fortegnelse over alle de uddannelser, som Danmarks Statistik indsamler oplysninger om, dvs. alle offentlige uddannelser med bekendtgørelser. Siden 2007 er indsamlingen af uddannelse udvidet med uddannelser, som ikke har en bekendtgørelse, men som er SU-berettigede, og disse uddannelser ligger derfor også i registret. Registret blev oprettet i begyndelsen af 70'erne som hjælperegister i forbindelse med den individbaserede uddannelsesstatistik.