MARIOLOGI OG ROBOTPSYKOLOGI <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Kære læser. De fleste mennesker i verden aner ikke hvad mariologi og robotpsykologi er for noget, så forholdet mellem disse to ubekendte størrelser, må forekomme endnu mere kryptisk. Hvad er mariologi? Og hvad er robotpsykologi? Lad os starte med mariologien. Mariologi er den ideologi og den spiritualitet, som kommer af studiet af den historiske Jomfru Maria, som vi alle kender fra de nytestamentlige fortællinger, som værende Jesu Mor. Kirkerne har skændtes i århundreder om Marias egenskaber, om hun var jomfru, hvor mange børn hun havde og om hun var præget af arvesynden. Men disse metafysiske diskussioner interesserer os ikke, for Maria er - for os - først og fremmest et menneskeligt ideal, som vi alle kan bruge som inspirationskilde i vores egen personlige udvikling. Ikke fordi at vi skal være som Maria, men fordi at vi gerne vil udvikle de samme egenskaber, som hun havde. De egenskaber, som Maria havde, og som vi kan læse om i de hellige tekster og se afbildet i kunsten og ikonografien, er først og fremmest fire, nemlig hendes helt unikke og særlige form for Viden, Vilje, Etik og Spiritualitet. Det handler ikke om at hun på nogen af disse områder var "mere" eller "bedre" end andre mennesker, men det handler om at hun - når hendes egenskaber ses i en helhed - var perfekt. Lige så perfekt som ethvert andet menneske også kan blive, hvis det har viljen til at efterfølge hende. Personlig udvikling drejer sig altså om at forædle sine egenskaber på netop disse fire områder. Det gælder om at finde den viden, som man har brug for, at vise den vilje, som fører til resultater, at følge sin samvittighed, som tilsiger en at gøre det etisk rigtige og at koble alt dette sammen med en tro på at de mål der tilstræbes har en højere værdi. Man lever og handler ikke kun for sig selv, men for at opnå et højere mål. Det handler om kald og om spiritualitet, som er to meget vigtige begreber i mariologien, og som - i den ene eller anden form - spiller en rolle i alle succesfulde mennesker liv. Når mariologien overhovedet eksisterer, så er det naturligvis fordi dette menneskebillede og disse idealer adskiller sig fra det menneskebillede og de idealer, som vi omgiver os med i anden sammenhæng. Allerede i antikken og i middelalderen gjorde de kristne kirker hvad de kunne for at udbrede de mariologiske idealer, hvilket skete gennem den religiøse kunst og gennem præsternes prædiken og den religiøse undervisning. Hvor stor en indflydelse denne undervisning har haft, er svært at sige, men der er grund til at formode, at almindelige mennesker i nogen grad har troet på de mariologiske idealer og forsøgt at praktisere dem. Trangen til at forøge sin Viden har givet sig udtryk i ønsket om at kunne læse og at modtage undervisning, ønsket om at træne sin Vilje viste sig i traditionen med at gå på pilgrimsrejser, idealet om Etik - at fremme det gode - har vist sig i borgernes ønske om at skrifte deres synder (og købe aflad) og behovet for Spiritualitet har vist sig i den almindelige interesse for kirken og den udbredte tro på trolde, hekse, ånder og spirituelle væsener.
De dominerende ideologier i tiden op til reformationen har været kristendommen og forskellige former for naturreligion, så kirkens præster har formentlig set mariologien som en del af det kristne budskab, og dermed som en lære, som stod i modsætning til hedenskaben og de "enfoldige" naturreligioner med tro på skovens ånder etc. Men tingene har forandret sig. I dag er den almindelige folkelige bevidsthed nutidens selvbillede i de skandinaviske lande, præget af mange forskellige ideologier og trosformer, hvoraf de mest væsentlige er den lutherske kristendom og psykologien. Og mariologien står i modsætning til begge disse ideologier, som - med forskellig begrundelse - kan karakteriseres som værende deterministiske. Psykologien tror på at menneskets vilje og skæbne er et resultat af arv og miljø. Den frie vilje og det personlige ansvar prises ofte af psykologer, men i den psykologiske teori spiller de ingen rolle. Her er det arv og miljø, som er de dominerende årsagsfaktorer bag enhver form for livsstil, og de interventioner, som de professionelle psykologer foreslår bygger derfor også som regel på en ændring af den ene eller anden miljøfaktor. Det som kaldes psykologisk terapi er i sig selv et forsøg på at ændre patientens miljøfaktorer, idet psykologien - som pr. definition regnes som værende repræsentant for sundheden - indgår i samtale med patienten over en kort eller lang periode. Jo sværere sygdommen er, jo længere tid vil det - iflg. psykologien - vare at ændre patientens miljøfaktorer gennem psykoterapi. Men mariologiens menneskebillede adskiller sig fra psykologien, som vi kalder for robotpsykologi, fordi den har som sit udgangspunkt, at mennesket ikke har en fri vilje. Ganske vist snakker man om en fri vilje og man priser den frie vilje, men denne frie vilje eksisterer ikke i det menneskebillede, som man har konstrueret. Derfor må konklusionen være, at enten er det psykologiske menneskebillede forkert eller også er mennesket at sammenligne med en robot. I det sidste tilfælde er konsekvensen den, at al form for moral er uden mening, da moral forudsætter en fri vilje. Robotpsykologiens menneskebillede står i glimrende harmoni med den i Skandinavien dominerende form for kristendom - lutheranismen - som har sit udgangspunkt i troen på at mennesket har en "trælbunden" vilje og at alle menneskelige handlinger er onde. Denne lære er grundlaget for den lutherske teologi og findes udpenslet i mindste detalje i Luthers vigtigste bog: "De servo arbitrio" ("Den trælbundne vilje", Aros, 1983). Psykologi og lutheranisme hænger altså godt sammen. Den ene menneskeopfattelse mener at mennesket ikke har en fri vilje fordi at dets handlinger er styret af arv og miljø, medens den anden mener at denne vilje ikke eksisterer fordi at mennesket er præget af arvesynden og sin indre dæmoniske natur. Begrundelserne er forskellige, men konklusionen er den samme. Mennesket har ikke selv ansvar for sine handlinger, og mulighederne for at ændre et menneskes skæbne og adfærd er derfor begrænsede. Efter psykologiens lære kan det kun ske gennem intervention udefra og ændring af miljøet og efter den lutherske lære er det ganske enkelt umuligt. Eventuelle ændringer vil kun føre til noget, som er lige så ondt, som det hidtidige, og derfor er det spild af tid at forsøge. - 2 -
Men mariologien har en helt anden måde at se på mennesket. Marias vilje var fri, det ved vi fordi at hun ellers ikke ville have optjent moralsk ære ved sine handlinger, og det er alle kristne og muslimer enige om at hun gjorde. Hvis ikke Marias vilje var fri, så er al kristen teologi forkert og de sidste to tusinde års europæisk kunst og kulturudvikling misforstået. Det mener vi ikke er tilfældet. Det er ud fra Marias forbillede, at mariologiens tilhængere ser på mennesket, for Maria er ikke blot en historisk person, men også en ikon og et ideal. Men dette ideal er ikke uopnåeligt, for alle har vi evnen til at udvikle de samme egenskaber som Maria havde. Vi har nemlig alle en fri vilje og dermed evnen til at ændre vores handlinger og livsstil, og det vi gør klogt i at forholde os til, når vi søger at finde retning i livet, er de mariologiske egenskaber, viden, vilje, etik og spiritualitet. Ethvert problem i vores liv kan og bør ses i dette perspektiv, som værende udtryk for en utilstrækkelig viden, en svag vilje, en dårlig etik og en manglende spiritualitet. Men disse egenskaber står naturligvis ikke alene, de betinger og beriger indbyrdes hinanden. Uden viden har vilje ingen mening, uden spiritualitet har etikken ingen holdbarhed og uden vilje har etikken ingen drivkraft. Mariologien er, som nævnt, ikke den dominerende ideologi i vor tid, tværtimod står den mariologiske lære i modsætning til den almindelige tankegang i de fleste europæiske lande. Derfor er det desværre - for mange mennesker - en fast overbevisning, at de ikke selv har ansvaret for de problemer, som de oplever. Kriminalitet, arbejdsløshed, rygning og overvægt er - efter robotpsykologiens lære - resultater af dårligt miljø, forkerte gener eller samfundets skadelige påvirkning og da ingen af disse ting kan laves om med tilbagevirkende kraft, så er forandring i praksis umulig. Til gengæld er det ikke individets egen skyld, at han er havnet i den triste situation han befinder sig i, og det giver derfor ingen mening at anvende negative sanktioner. Medlidenhed er den eneste relevante reaktion. Nu er det ikke min hensigt at forsøge at bilde læseren af denne artikel ind, at hvis samfundet havde taget mariologien til sig som dominerende ideologi, så ville alt have været bedre. Jeg tror stadig at arbejdsløshed, kriminalitet og overvægt ville have eksisteret, men der ville have været en forskel i den måde, som samfundet havde forholdt sig til disse fænomener. Arbejdsløshed ville i højere grad blive set som et personligt problem, som den enkelte selv må takle ved aktiv jobsøgning, ved at starte som selvstændig eller ved at tegne private forsikringer. Det ville ikke være samfundets opgave at finansiere a-kassernes udbetaling, lige så lidt som det i dag anses for at være samfundets opgave at finansiere folks individuelle tyveri- eller ansvarsforsikringer. Sådanne forsikringsordninger skal betales af mennesker selv, hvilket giver dem den bedste mulighed for at det enkelte menneske selv kan bestemme, hvor lang tid og hvor meget han/hun ønsker i - 3 -
understøttelse. Det højner den personlige ansvarlighed og den personlige vilje til at forandre situationen til det bedre. Kriminalitet vil, i det mariologiske samfund, blive opfattet som udtryk for frie viljesbeslutninger hos de kriminelle aktører, og dermed som værende resultatet af en rationel vurdering af hvad der giver det bedste økonomiske og trivselsmæssige resultat, arbejde eller kriminalitet. Kriminaliteten påfører som regel andre samfundsborgere tab eller lidelse, og derfor har den også et etisk aspekt, og det indtænker den kriminelle naturligvis også i sine overvejelser. Han ser selv sine handlinger som udtryk for nødvendighed og som resultatet af et valg, hvor han gør skade mod nogle mennesker med det formål at hjælpe nogle andre (hans familie og venner). Hvis de gavnlige virkninger af hans handlinger - efter hans mening - er større end de skadelige, er der ikke noget moralsk problem i at leve som han gør. Set fra en mariologisk synsvinkel er den kriminelle adfærd altså udtryk for en fri viljesbeslutning og den pålægger dermed det kriminelle menneske et personligt moralsk ansvar, som må indgå i overvejelserne, når hans straf skal udmåles. Den i Danmark dominerende positivistiske retsfilosofi (Alf Ross), som hævder at ret ikke har noget med moral at gøre, er derfor helt i modstrid med det mariologiske livssyn. I det mariologiske samfund vil straffesystemet ikke blot havde til formål at helbrede eller at resocialisere de kriminelle, det vil også have som sit mål at give dem en reel straf. Altså at indgå i den kriminelles fremtidige adfærdskalkuler og at gøre det mindre attraktivt at fortsætte sin kriminalitet. Udsigterne til at mariologien kommer til at erstatte den dominerende blanding af lutheranisme og robotpsykologi er desværre ikke alt for gode. Den igangværende internationalisering af dansk kultur og tankegang skaber grobund for en bevægelse i den rigtige retning, men det går langsomt. Mariologien var den dominerende ideologi før reformationen, altså for 500 år siden, men så kom lutheranismen med dens forkastelse af det moralske og senere de forskellige former for robotpsykologi (freudianisme, behaviorisme, behovspsykologi, NLP etc.), som alle har det til fælles, at mennesket er styret af sin arv og sit miljø. Ikke af sin frie vilje. Lidt forandring sker der dog. Grundtvig og K.E. Løgstrup ("Den etiske fordring") har hver på sin måde lavet et opgør med den rene lutheranisme og det er derfor en sjældenhed i folkekirkelig sammenhæng at møde den klassiske lutherske dæmonisme. Men den lutherske grundtanke, at mennesket ikke kan gøre sig nogen fortjeneste gennem gode gerninger, står stadig stærkt. Man må derfor søge frelsen "gennem tro alene", som de lutherske præster sædvanligvis formulerer det. Som det fremgår af det ovenstående er der - også i dag - en betydelig forskel mellem mariologien og de herskende ideologier. I kampen mellem lutheranismen og robotpsykologien på den ene side og mariologien på den anden, har mariologien - 4 -
imidlertid den fordel, at den stemmer overens med almindelige menneskers praktiske erfaringer. Det gør hverken Lutheranismen eller robotpsykologien. To eksempler på dette: - Selv om lutheranismen hævder, at alt menneskeligt er ondt, så oplever de fleste mennesker alligevel, at de selv, deres familie og deres børn er gode, og denne konstatering kan lede videre til den opfattelse, at det samme nok gælder for andre familier og dermed - i sidste ende - for alle mennesker. Lutheranismens påstand om at alle mennesker er onde, må dermed være forkert. - Selv om robotpsykologien hævder, at mennesket er styret af arv og miljø, og at det dermed ikke har en fri vilje, så oplever mennesker alligevel, at de selv kan vælge mellem forskellige handlemuligheder. Ingen føler selv, at de er robotter, og de fleste håber og mener at de kan vælge klogt, når det drejer sig om uddannelse, job og ægtefælle. Man oplever at man har en fri vilje, og at ens handlinger ikke er forudbestemte af ens "behov" eller af uforanderlige ting som fortidens arv og miljø. Så hvis de personlige erfaringer er rigtige, må robotpsykologien være forkert. Når jeg slår til lyd for mariologien er det ikke for at frelse ofrene for de deterministiske ideologier, for sandheden er, at disse ideologier kun har en begrænset indflydelse i praksis, da de - heldigvis - står i skarp kontrast til menneskers egen oplevelse. Lutheranisme og robotpsykologi er falske repræsentationer af menneskets liv og af dets muligheder. Mennesket oplever sig selv som værende, frit, godt og med masser af handlemuligheder og sådan er virkeligheden også. På trods af at de deterministiske ideologier har haft mange år til at præge menneskene i de skandinaviske lande, så har deres indflydelse været begrænset, når vi ser bort fra det strafferetslige område. Tilhængerne af de deterministiske ideologier har gennem mange år haft kontrol med medier og skolevæsen i vort land, men den faktiske grad af deterministisk mindcontrol er alligevel begrænset. Formålet med at agitere for mariologien er derfor ikke så meget at give mennesker troen på den frie vilje tilbage, for den har de hele tiden haft. Det handler om at introducere et system, som giver en rigtig beskrivelse af mennesket, sådan som det rent faktisk er. Lutheranisme og robotpsykologi er falske menneskeopfattelser, forstået på den måde, at de siger noget om mennesket, som ikke passer og som langt de fleste almindelige mennesker ikke tror på. Derfor kunne man måske tænke, at man bare skulle ignorere disse falske ideologier. Men det er svært at ignorere en teori, hvis man ikke har en anden og bedre teori at erstatte den med, og det er her at mariologien kommer ind i billedet. Da vi ved at al sund forandring lettest føres ud i livet, hvis man har en god teori som forudsætning, så tilbyder vi hermed denne gode teori. Ikke sådan forstået, at mariologien kan erstatte al psykologi og religion, men sådan forstået at den kan skabe et bedre og mere sandt teoretisk grundlag for både psykologien og religionen, nemlig et ikkedeterministisk grundlag. - 5 -
Mariologien er altså ikke kun et alternativ til den dominerende lutheranisme og robotpsykologi, den kan også tjene som et supplement eller er korrektiv til disse - som udgangspunkt - falske ideologier. Mariologien har et andet menneskesyn og den svarer i højere grad til de opfattelser, som mennesker i forvejen har af deres egne egenskaber og muligheder. Man kan derfor godt sige, at de fleste mennesker - uden at vide det - er spontane mariologer. Men alligevel er det ikke helt simpelt at udbrede mariologien, og det skyldes, at lutheranismens og robotpsykologiens tilhængere, de danske præster og psykologer, har gjort de nævnte ideologier til deres levevej, og enhver kritik af disse menneskers trosgrundlag opfatter de som et angreb mod deres faglige identitet og dermed på deres pengepung. I sidste ende drejer det sig, for disse mennesker, om at forsvare deres job, og da dette job er bundet op på en falsk ideologi, er det ikke svært at forstå at de kæmper imod. Som tilhænger af mariologien skal man derfor ikke bliver overrasket over at blive mødt med en storm af propaganda, som i reglen hævder at mariologien er "en form for religion" eller "en form for katolicisme". Begge disse anklager rammer hårdt, for psykologien har gennem de sidste 50 år haft stor succes med at bilde folk ind, at religion er noget dårligt og at religion står i modsætning til psykologien selv, som man hævder er "videnskab". Tilsvarende har de lutherske præster i den danske folkekirke ikke studeret reformationen i 1500-tallet forgæves, for de ved i hvert fald én ting, og det er at den danske kristendom, som er nævnt i landets grundlov, ikke er katolsk. Og når kristendommen her i landet ikke er katolsk, så må man naturligvis forholde sig meget forsigtigt til alt, hvad der kan medvirke til at mariologien bliver udbredt, da Jomfru Maria jo er katolikkernes helgen nummer et. Men hverken psykologerne eller præsterne har ret i deres kritik af mariologien. Ikke fordi at mariologien ikke kan tåle kritik, for det kan den i høj grad, men fordi deres grundlæggende påstande om mariologien er forkerte. Det passer ikke at mariologien er en religion, for mariologien er ikke noget, som man skal tro på. Det er et sæt idealer og en antropologisk model, som angiver den mest dækkende og indsigtsgivende måde at forstå et menneske på. Men man bliver hverken frelst eller kommer i himlen af at anvende mariologien. Det eneste man bliver er klogere. Det passer heller ikke at mariologien er en form for katolicisme, for mariologien er ikke nogen religion, den har ingen trosbekendelse, ingen bibel, ingen sakramenter, ingen præster og ingen pave. Lighederne med katolicismen er altså meget små. Men sandt er det, at mariologien anvender katolikkernes største helgen, Jomfru Maria, som sit forbillede og at denne kvinde er udgangspunktet for mariologiens fire dynamikker. Men lad os huske, at katolikkerne ikke er alene om at beundre Jomfru Maria, det gør muslimerne og de ortodokse kristne også og det gjorde Martin Luther i meget høj grad. Når mariologien anvender Maria som ideal og hendes egenskaber som reference, så er det ikke fordi vi ønsker at deltage i den teologiske debat om Marias jomfruelighed og himmelske status. Det handler om at vi har brug for en ikon at forholde os til, og vi har - 6 -
ganske enkelt ikke været i stand til at finde nogen bedre repræsentant for det gode i mennesket end netop den skønne og hellige Jomfru Maria. Og så lægger vi vægt på, at det marianske ideal er internationalt og har vist sin gyldighed alene i kraft af at have været brugt i verdens største religioner gennem to tusinde år. Det samme kan ikke siges om robotpsykologiens fædre. Jeg tror ikke at mange mennesker vil huske Freud, Skinner, Maslow og Bandler om hundrede år og om tusind år vil de sandsynligvis end ikke kunne findes i historiebøger. Men Maria og mariologien vil stadig være levende og de mariologiske idealer - formentlig - være de samme, som de er i dag og som de altid har været. Den tid vi lever i har givet os nye muligheder på grund af globalisering og ny teknologi. Det er derfor meget lettere at studere fremmede ideologier i dag, end det var for 100 år siden, og vi må desværre indrømme, at mariologien - for de fleste danskere - er en fremmed ideologi. Men i takt med at vi bliver klogere, og i højere grad bliver i stand til at se os selv og vores forestillinger som resultat af en historisk udvikling, vil vi også lettere kunne se, at både lutheranisme og robotpsykologi er historisk og geografisk afgrænsede ideologer. Og det er tiden at bevæge sig ud over disse ideologier, for selv om de måske engang tjente et formål ved at give en ny og alternativ tilgang til det at være menneske, så tjener de i dag ikke mere fremskridtet. Det er og forbliver en løgn, at mennesket er en robot og at dets vilje er træbundet og dæmonisk. Tværtimod er vi unikke og levende væsener, og vi har en fri vilje til at gøre det gode for os selv og andre og selv om vi ikke altid handler klogt og rigtigt, så er det grundlæggende motiv i vores adfærd ikke at dræbe og ødelægge, men at gøre det gode. Og før disse grundlæggende fakta er sat på plads, vil et menneske, eller et samfund, ikke have nogen mulighed for at skabe positiv forandring. Man håber på frelsen i livet efter dette, men i livet før døden vil ens muligheder være lige så ringe, som den teori man tror på forudsiger. Derfor er spørgsmålet om mariologi ikke kun et spørgsmål om den ene holdning frem for den anden, det handler om livet selv. Der er kun et menneske, som kan forandre din tilværelse og det er dig selv. Lutheranister og robotpsykologer vil gerne bilde dig ind, at det er løgn, og hvis du tror på dem, så får de ret. Men husk altid, at der er et alternativ. Nemlig Marias lære, som altid har eksisteret og som altid vil eksistere. En klog mand ved navn Jesus - Marias barn - brugte tre ord om denne lære, nemlig "sandheden, vejen og livet". <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Jakob Munck 7/2-2013/1.3K - 7 -