UDKAST Praksisplan 2014-2017 (1. del)

UDKAST Praksisplan 2014-2017 (1. del) Almen Praksis i samarbejde med det regionale og kommunale sundhedsvæsen Udarbejdet af Praksisplanudvalget

In dh o ldsforte gn e lse Fo ro rd... 2 Kapite l 1: In dledn in g... 3 Høringsprocedurer... 3 Praksisplanudvalget... 3 Praksisudvalgets tids- og aktivitetsplan... 4 Kapite l 2 : Be fo lkn in g o g ge o grafi... 5 Geografi... 5 Befolkning... 5 Demografisk udvikling i befolkningen... 6 Forsørgerbyrde... 6 Kapite l 3: Alm e n praksis i tal o g fakta sam t i de n n æ re fre m tid... 9 Antal af ydernumre og læger... 9 Køn og alder... 10 Praksisformer... 11 Almen praksis opgaver og rolle i sundhedsvæsenet... 12 Antal ydelser til sikrede... 14 Kapite l 4 : Re gio n Sjællan d i de n nære fre m tid... 15 Sygehusplan for Region Sjælland... 15 Akutstruktur i Region Sjælland... 16 Samarbejdspartnere... 17 Kapite l 5: Ko m m unern e i de n n æ re fre m tid... 18 Formaliseret samarbejde mellem kommune og almen praksis... 19 Kapite l 6 : Læ ge dæ kn in g i Re gio n Sjæ llan d... 2 2 Lægedækningshøring vedrørende 2014... 22 Geografisk fordeling af ydernumre... 23 Kapite l 7: Re krutte rin g o g fasth o lde lse... 2 5 Yngre læger under uddannelse til speciallæge i almen medicin... 25 Rekrutteringsstrategi... 26 Rekrutteringsstrategiens tre målgrupper... 26 Kapite l 8 : Opsam lin g o g yde rlige re in dsatse r i planpe rio de n... 2 8 Bilag:... 2 9 1

Fo ro rd Praksisplanen er et helt centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis. Planen vil, når den er fuldt udbygget, beskrive, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt indeholde overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Første del af planen udgør det konkrete vidensmæssige grundlag om regionens borgere, om aktivitet, kapacitet og rekruttering i almen praksis, og om snitflader og samarbejdsrelationer med de øvrige samarbejdsparter på sundhedsområdet. Planen udgør en fælles platform for Praksisplanudvalgets videre arbejde i forhold til konkretisering og udmøntning af fælles initiativer. Men praksisplanen står ikke alene. Den er til sin tid også en del af et samlet aftalekoncept, der rummer sundhedsaftalen 2015 2018, den regionale sundhedsplan samt den nye Overenskomst for Almen Praksis. Det offentlige sundhedstilbud til borgerne leveres af kommuner og regioner. Kommunernes sundhedsopgaver er hovedsageligt de m eget borgernære tilbud herunder forebyggelse og pleje, m e- dens regionerne varetager de alm ene og de m ere specialiserede opgaver i forhold til diagnosticering, behandling og forebyggelse. Almen praksis er en del af regionernes sundhedstilbud. Den praktiserende læge har en særlig rolle i sundhedsvæsenet, idet den praktiserende læge er geografisk tæt på borgerne og fungerer som borgerens primære kontakt og faste holdepunkt i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet er imidlertid i rivende udvikling. Det gælder både i forhold til kvalitet og service, men ikke mindst i forhold til samarbejdet mellem sundhedsvæsenets parter. Med den nye Sundhedslov understreges, at alm en praksis skal udvikle sig i takt m ed det øvrige sundhedsvæsen og at den enkelte læge fortsat føler ejerskab og engagem ent i forhold til at bidrage til den fortsatte udvikling af sektoren i et stærkt fælles sundhedsvæsen. Borgerne har således en forventning om et godt og nært sundhedstilbud, der er tilgængeligt og som leverer et serviceorienteret, sufficient og ligeværdigt behandlingstilbud. Opgaven er at sikre en harmonisk udvikling af det samlede offentlige sundhedstilbud, så borgeren oplever sammenhæng og tryghed. Praksisplanen er et centralt bidrag hertil. 2

Kapite l 1: Indledn in g Ved ændringslov af 4. juli 2013 til Sundhedsloven varsledes visse ændringer af reguleringen af almen praksis, bl.a. blev det besluttet, at der i hver region skulle nedsættes et praksisplanudvalg med deltagelse af kommuner, almen praksis og region. Praksisplanudvalget skal i hver valgperiode udarbejde en praksisplan vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan. Praksisplanudvalget er et stående udvalg og skal derfor fungerer og arbejde i hele valgperioden. Praksisplanen (del 1), der skal foreligge den 1. maj 2014, udgør det fælles vidensgrundlag for udvalget og danner basis for de områder og indsatser, der skal arbejdes videre med i planperioden. Hermed tilgodeses også Sundhedslovens krav om, at der skal være en tæt samm enhæng m ellem Praksisplanen og den Sundhedsaftale, der først vil foreligge ved 20 15 s begyndelse. H ø rin gspro ce du re r Loven fastlægger høringsprocedurer, der sikrer, at den enkelte praktiserende læge og den enkelt kommune kan byde ind med egne planer, forventninger og behov ligesom loven sikrer, at brugerne af sundhedsvæsenet bliver inddraget via samarbejde med et nyt Patientinddragelsesudvalg. Herudover skal der være en tæt sammenhæng mellem Sundhedsaftalen og Praksisplanen. Det sikres gennem samarbejde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget. Endelig skal Sundhedsstyrelsens rådgivning indhentes før den endelige planlægning. Sundhedslovens regler er suppleret med Bekendtgørelse om praksisplanudvalg, Bekendtgørelse om Patientinddragelsesudvalg og Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedslovens regler om praksisplanlægning samt tilhørende bekendtgørelser har ikrafttræden den 15. marts 2014. Sundhedsloven bestemmer eksplicit, at første praksisplan skal foreligge den 1. maj 2014. Praksisplan udvalge t Praksisplanudvalget består af: Udpeget af kom m unalbestyrelserne: Borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune (V) Borgmester J ohn Brædder, Guldborgsund Kommune (L) Borgmester Mogens Haugaard, Stevns Kommune (V) 2. viceborgmester Lis Tribler, Slagelse Kommune (A) Byrådsmedlem Lene Hatt, Guldborgsund Kommune (F) Udpeget af PLO-Sjælland: Formand for PLO-Sjælland, praktiserende læge Ulrik Hesislev, Haslev Praktiserende læge Johan Ludvig Renventlow, Slagelse Praktiserende læge Helle Iversen, Gørlev Udpeget af Regionsrådet: Regionsrådsmedlem Egon Bo (I) Formand for udvalget 3

Regionsrådsmedlem Kai Nielsen (V) Næstformand for udvalget Regionsrådsmedlem Annemarie Knigge (A) Regionsrådet varetager formandskab og sekretariatsforpligtelse i forhold til Praksisplanudvalget. Praksisudvalge ts tids- o g aktivite tsplan Udvalget konstituerede sig i sit første møde den 19. februar 2014 og har i alt holdt 5 møder inklusive dialogmøde med Patientinddragelsesudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Praksisplanudvalget sendte planudkastet i høring hos kommuner, praktiserende læger, Patientinddragelsesudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget den 13. marts 2014 med frist for høringssvar den 11. april 2014. Samtidig sendtes planudkastet til Sundhedsstyrelsen med henblik på styrelsens rådgivning. Forinden høringsfristens udløb afholdtes den 2. april 20 14 dialogmøde m ellem Praksisplanudvalget, Patientinddragelsesudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget. Mødet havde to formål: at foretage den forventningsafstemning, som Bekendtgørelsen om Patientinddragelsesudvalget fordrer at drøfte det foreliggende planudkast mellem tre udvalg, før udløbet af høringsfristen Praksisplanudvalget godkendte den 29. april 2014 nærværende udkast til Praksisplan for Almen Praksis. Planudkastet vil blive behandlet af Forretningsrådet og Regionsrådet den 2. og 19. juni 2014. 4

Kapite l 2 : Be fo lkn in g o g ge o grafi Væsentlige elem enter i forhold til praksisplanlægningen er regionens geografi og befolkning. Formålet med dette kapitel er derfor at give et overblik over vilkårene i Region Sjælland, når det gælder disse emner. Geografi er givet, men kan være udfordrende for lægedækningen når det bla. gælder rekruttering og fastholdelse af almen praktiserende læger. Befolkningens sammensætning er ligeledes et parameter, der skal tages i betragtning ved beslutninger omkring lægedækningen. Det er statistisk bevist, at nogle borgere bruger almen praksis mere end andre. Det er derfor vigtigt at have kendskab til demografien på såvel kort som langt sigt, når lægedækningen skal sikres. Ge o grafi Region Sjælland dækker den største del af Sjælland fra Nykøbing Sjælland i nord til Gedser i syd, og fra Stevns i øst til Kalundborg i vest, hvilket udgør et samlet areal på 7.273 km 2 Region Sjællands geografiske område omfatter 17 kommuner. Der er stor variant i kommunernes størrelse både hvad angår geografisk størrelse og antallet af indbyggere. Arealmæssigt er Guldborgsund den største kommune med 903 km 2, og mindst er Solrød kommune med 40 km 2. Be fo lkn in g Region Sjælland s sam lede befolkning er på 816.359 personer (pr. 1. januar 20 13). Ud af den samlede befolkning i Danmark svarer dette til knap 14,6 procent. Regionens to største byer målt i antallet af borgere er Roskilde og Næstved med henholdsvis 83.554 og 81.163 borgere og mindst er kommunerne Solrød og Stevns med henholdsvis 21.145 og 21.818 borgere. Bo rgern e i Regio n Sjæ llan d fo rdelt på ko m m uner pr. 1. januar 2013 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 21.145 21.818 26.901 29.288 32.452 33.217 35.123 44.436 45.465 47.980 48.294 57.771 61.322 69.263 77.167 81.163 83.554 5

De m o grafisk udviklin g i be fo lkn in ge n Ifølge befolkningsprognosen for Region Sjælland frem til 2025 vil befolkningstallet falde med knap 22.262 borgere, svarende til et fald på 2,9 procent. Befolkningen i hele landet formodes derimod at stige med 224.783 borgere, hvilket svarer til en stigning i befolkningen på 3,9 procent. Antallet af borgere i den erhvervsaktive alder (20 64 år) er procentuelt lavere i Region Sjælland sammenlignet med resten af landet. Derudover udgør den yngste del af befolkningen (0-19 år) i Region Sjælland 17 procent af befolkningen, mens gruppen på landsplan udgør 24 procent. Den ældre del af befolkningen (+ 65 år) i Region Sjælland udgør 20 procent, hvor den på landsplan udgør 18 procent. Konklusionen er derfor, at sammenlignet med landet generelt bliver der i Region Sjælland en større andel af ældre og en mindre andel af unge samt borgere i den erhvervsaktive alder. Be fo lknin gsudviklin g Ko m m une 2 0 13 2 0 2 5 0-19 år 2 0-6 4 år + 6 5 år 0-19 år 2 0-6 4 år + 6 5 år Faxe 24% 56% 19% 20% 53% 27% Greve 26% 55% 19% 23% 52% 24% Guldborgsund 21% 55% 24% 19% 52% 30% Holbæk 25% 57% 18% 22% 54% 24% Kalundborg 24% 55% 21% 20% 52% 28% Køge 26% 56% 18% 22% 55% 23% Lejre 27% 54% 19% 23% 51% 26% Lolland 20% 54% 26% 17% 50% 33% Næstved 24% 57% 19% 21% 54% 24% Odsherred 20% 54% 26% 16% 49% 35% Ringsted 24% 55% 21% 21% 53% 26% Roskilde 25% 57% 18% 23% 55% 22% Slagelse 24% 57% 19% 21% 55% 24% Solrød 27% 55% 18% 24% 52% 24% Sorø 25% 56% 19% 22% 53% 25% Stevns 23% 55% 22% 20% 52% 28% Vordingborg 21% 58% 21% 18% 54% 28% Re gio n Sjæ llan d 2 4 % 56 % 2 0 % 2 1% 53% 2 6 % Fo rsø rge rbyrde I et socio-økonomisk perspektiv kan der være en tendens til et øget pres på sundhedsområdet fra gruppen af ikke-erhvervsaktive. Beregning af forsørgerbyrden er derfor væsentligt element i forhold til vurdering af den fremtidige brug af sundhedsydelserne. 6

Beregning af forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0 19 årige samt 65+) og antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, hvilket i dette tilfælde defineres som borgere i alderen 20-64 år. Den dem ografiske forskel m ellem Region Sjælland og landsgennem snittet har betydning for beregningen af forsørgerbyrden. Forsørgerbyrden er for hele landet opgjort til 71, mens den for Region Sjælland er 79. Det vil sige, at der for hver 100 borgere i den erhvervsaktive alder er 79 unge og ældre, der (potentielt) skal forsørges af de erhvervsaktive. I 2013 var Vordingborg den kommune i Region Sjælland der havde den mindste forsørgerbyrde, på 73, hvorimod Odsherred havde den største, på 86. Det forventes, at Region Sjællands forsørgerbyrden frem til år 2025 vil stige til 88, mens den på landsplan forventes at stige til 77. I 2025 forventes Roskilde Kommune at have regionens mindste forsørgerbyrde, på 80, mens det forventes at Stevns kommune vil have den største forsørgerbyrde, på 105. Stigningen i forsørgerbyrden for Region Sjælland hænger blandt andet sammen med, at andelen af borgere i den erhvervsaktive alder forventes at falde fra 56 procent i 2013 til 53 procent i 2025, mens andelen af ældre øges. 120 100 Fo rs ø rgerbyrde - Regio n Sjæ llan d 80 60 40 20 0 2013 2025 Ovenstående graf er opstillet efter prognosen for forsørgerbyrden i 2025. Til venstre de kommuner m ed den m indste forventede forsørgerbyrde og til højre dem m ed den største forventede forsørgerbyrde. Greve, Køge, Solrød og Lejre kommuner har i 2013 alle en forholdsvis større andel af unge og tilsvarende en lavere andel af ældre, sammenlignet med de øvrige kommuner i regionen. 7

Omvendt har Odsherred, Lolland og Gulborgsund flere ældre og færre unge. Billedet er det samme i 2025, hvor det forventes, at Greve, Køge, Solrød og Lejre kommuner stadigvæk er de kom muner, hvor der procentuelt er flest unge og færrest ældre, m ens Odsherred, Lolland og Gulborgsund er de kommuner med flest ældre og færrest unge. Sammenligner man forsørgerbyrden i 2013 med den forventede forsørgerbyrde i 2025, så er det Stevns, Vordingborg, Slagelse og Kalundborg kommuner, der procentuelt har de største stigninger. Det er altså de kommuner, der har det største skred i forhold til antallet af unge og ældre kontra erhvervsaktive. Afsluttende kan det tilføjes at ovenstående ikke kan stå alene, men skal sammenholdes med den kommende sundhedsprofil, som vil skitsere sundhedstilstanden hos borgerne i Region Sjælland. Sundhedsprofilen vil derfor være endnu et element der skal inddrages, når der skal tages beslutning om lægedækning og praksisplanlægning. 8

Kapite l 3: Alm en praksis i tal o g fakta sam t i de n n æ re fre m tid Dette kapitel har til formål at give et billede af almen praksis i Region Sjælland både hvad angår lægernes køn og alder, men også i forhold til de opgaver de udfører og antallet af ydelser de leverer. Almen praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende, der er såvel fagligt som økonomisk ansvarlige for deres praksis. Alm en praksis er underlagt Sundhedsloven m ed tilhørende vejledn in ger og bekendtgørelser og de alment praktiserende læger, som varetager betjeningen af de gruppe 1 sikrede borgere er ligeledes underlagt Overenskom st om alm en praksis (herefter kaldet overenskomsten). An tal af yde rn um re o g læ ge r Ved udgangen af 2013 var der udstedt ydernummer til 505 læger i Region Sjælland. Lægerne fordeler sig på 28 1 lægepraksis og betjener 8 0 4.177 sikrede, svarende til et gennemsnit på 1.592 sikrede pr. ydernummer. Roskilde er kommunen med flest læger, og Stevns er kommunen med færrest, hvilket er forventeligt taget kommunernes befolkningsstørrelse i betragtning. 60 Fo rdelin g af læ ger o g an tal praks is på ko m m uner 50 40 30 20 10 0 23 10 12 3 14 4 16 8 17 19 19 26 19 12 10 8 26 21 28 24 30 37 38 47 49 20 22 21 20 20 50 54 28 32 Antal læger Antal praksis 9

Kø n o g alde r I Region Sjælland er kønsfordelingen for de almen praktiserende læger 60/ 40, hvor de 60% er mænd. På kommuneniveau er der dog meget store forskelle på lægernes kønsfordeling f.eks. i Ringsted kommune, hvor 82% af de praktiserende læger er mænd. 100% Kø n s fo rdelin g fo r praktis eren de læ ger i Regio n Sjæ llan d 50% 15 12 21 29 19 18 6 19 25 14 14 23 31 10 9 8 20 293 0% 8 16 15 20 7 19 10 6 22 5 3 31 19 4 10 4 10 209 Kvinder Mænd Gennemsnitsalderen for regionens praktiserende læger er opgjort til 54,3 år, og er sammensat af et tal for de kvindelige læger på 51,1 år, og et tal for de mandlige læger på 56,6 år. Den opgjorte gennemsnitsalder dækker over et meget stort aldersspænd lægerne imellem - den yngste læge er således 35 år, mens den ældste læge er 72 år. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Læ gern s aldersfo rdelin g 18 0 159 14 7 130 10 7 8 8 70 12 9 12 5 12 8 12 8 132 130 136 10 9 10 6 10 5 10 4 10 6 10 3 10 3 12 6 14 3 14 4 170 179 2 0 1 2 0 4 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 54 år eller yngre 55-59 60-64 65+ Som vist ovenfor har regionens læger en relativ høj alder, men andelen af læger der er 54 år eller yngre er stigende. 10

I 2007 udgjorde andelen af læger på 54 år eller derunder 23 procent af de praktiserende læger i Region Sjælland, men i 2013 var andelen vokset til 40 procent. Denne udvikling forventes at fortsætte, idet de nye læger der kommer til fortrinsvis er unge, mens lægerne der stopper er ældre. Alders fo rdelin g fo r praktis eren de læ ger fo rdelt på ko m m uner 100% 50% 0% 1 3 3 7 6 4 10 8 12 6 6 10 12 12 2 10 14 10 17 9 7 3 5 4 2 10 11 4 6 17 6 5 6 3 3 5 7 2 2 8 10 4 14 3 5 10 8 2 8 4 10 4 3 24 10 30 5 19 5 10 3 2 2 5 2 12 5 8 70 12 5 10 6 20 4 54 år eller yngre 55-59 60-64 65+ Der er stor forskel på aldersfordelingen for de praktiserende læger i kommunerne. Andelen af læger der er 54 år eller yngre er f.eks. betydelig lavere i kommuner som Lolland, Guldborgsund og Odsherred sammenlignet med kommuner som Roskilde og Greve. Praksisfo rm e r Der er store forskelle i måden, hvorpå lægerne har valgt at organisere sig på. Nedenstående graf viser, at den mest udbredte organiseringsform er enkeltmandspraksis, der udgør 57 procent af alle praksis i regionen. Derefter kommer kompagniskab med 35 procent, delepraksis med 7 procent, og Regionsklinikkerne med 1 procent. 35 30 25 20 15 10 5 0 Praks is fo rm i ko m m unern e 1 2 1 1 8 4 5 4 11 11 21 13 5 4 12 2 14 6 5 8 5 15 8 4 7 1 2 2 1 1 1 1 1 11 9 4 13 15 18 6 3 4 4 3 2 2 Delepraksis Enkeltmand Kompagniskab Regionsklinik 11

Sammenligner man organiseringsformen i 2007 med organiseringsformen i 2013, så er den procentuelle fordeling mellem de forskellige organiseringsformer stort set uændret. Antallet af enkeltmandspraksis er dog faldet med 15, men modsvares af, at det samlede antal praksis også er faldet, hvorved den procentuelle ændring minimeres. Organ is erin gs fo rm 2 0 0 7 6% Organ is erin gs fo rm 2 0 13 1% 7% 35% 58% 35% 57% Enkeltmand Kompagniskab Delepraksis Regionsklinik Den mest udbredte organiseringsform for Almen Praksis i region Sjælland er således enkeltmandspraksis, men når man tæller antal læger arbejder størstedelen af de praktiserende læger dog i et kompagniskab med andre læger, hvilket betyder at selvom enkeltmandspraksis er den typiske organisering, så arbejder flertallet af lægerne i en flerlægepraksis. Ifølge Vejledning og principper for udarbejdelse af praksisplaner for almen praksis fremgår det, at det er vigtigt med en udvikling af organisationen, hvor faglige fællesskaber er en forudsætning for at attraktive arbejdspladser. Størrelsen af kompagniskaberne varierer fra 2 til 8 læger, og hvor gennemsnittet for 2013 er lidt over 3 praktiserende læger pr. kompagniskab. Alm e n praksis o pgave r o g ro lle i sundhedsvæ senet Den praktiserende læges rolle er bygget op omkring følgende hovedfunktioner, som er beskrevet i Overenskomsten for almen praksis.: Frontlinielæge Almen praksis er borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet. Den praktiserende læge er den medicinske ekspert, der som frontlinielæge diagnosticerer og behandler hovedparten af sygdommene i befolkningen. Den praktiserende læge er ansvarlig for alle sine tilmeldte patienter i en uselekteret patientpopulation og håndterer ethvert problem, patienten opfatter som et sundhedsproblem uanset personens alder, køn, eller andre karakteristika. Generalist Den alment praktiserende læge er ikke subspecialiseret, men kan med sine alment medicinske generalistkompetencer tage sig af alle sundhedsproblemer fra banale til komplekse. I almen praksis vurderes patienten som en helhed og almen praksis er uddannet til at se, at symptomer kan komme af mange årsager, både medicinske, sociale, kulturelle og psykologiske. Gatekeeper I mødet med patienten afgør den praktiserende læge, om der er et medicinsk behov for, at patienten henvises til andre dele af det primære sundhedsvæsen eller til det sekundære sundhedsvæsen. Lægen udnytter sin viden om sundhedsvæsenets organisation, opgavefordeling og ud- 12

bud til at sikre, at de patienter, der har et medicinsk behov, og som vil få et helbredsmæssigt udbytte deraf, henvises til det øvrige sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet er indrettet efter princippet om behandling på lavest mulige effektive omsorgsniveau. Gennem visitationsfunktionen bidrager almen praksis til at sikre en effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Tovholder Et komplekst sundhedsvæsen nødvendiggør betydelig koordination og styring, og almen praksis har opgaven som koordinator, vejleder og tovholder for patienten. Som tovholder er almen praksis ansvarlig for at sikre overblik og kontinuitet i patientforløbet defineret ud fra patientens behov. Tovholderfunktionen betyder, at almen praksis med sit kendskab til patienten og historikken i patientens forskellige helbredsproblemer samler trådene og sikrer, at der er en logisk sammenhæng i de tilbudte undersøgelser og behandlinger, så behandlingen forbliver relevant i forhold til patientens helbredsproblem. Herunder udøver almen praksis vejledning, når en patient behøver en sundhedsfaglig vurdering af aktuel og fremtidig status. Sam arbejder m ed det øvrige sundhedsvæsen Som en integreret del af sundhedsvæsenet indgår almen praksis generelt i forpligtende samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, og bidrager til at sikre sammenhængende patientforløb. I samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen indgår opgaver for en række patientgrupper, der ofte har komplekse og sammensatte behov for tilbud. Samarbejdet omfatter bl.a. det socialmedicinske samarbejde med kommunerne, opsporing af psykiske lidelser og den palliative indsats for dødende borgere. Ud over hovedfunktionerne varetager almen praksis en lang række samfundsnødvendige opgaver, for eksempel i forhold til helbredsattestationer til brug for myndigheder og andre vedrørende sociale ydelser, forsikringsforhold, kørekort osv. osv. For at alle borgere har lige og let adgang til en alment praktiserende læge er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med praktiserende læger til antallet af borgere i kommunen og samtidig er det vigtigt også at vurdere borgernes sygdomsbillede, for at afgøre om der skal nedsættes ekstra kapacitet for at leve op til kravene om let og lige adgang for alle regionens borgere. Som beskrevet i kapitel 3 vil der de næste år blive flere ældre borgere og statistikken viser, at jo ældre vi bliver, jo mere har vi brug for sundhedsvæsenets ydelser herunder de alment praktiserende læger. Almen praksis er en basal del af i det samlede sundhedsvæsen. Almen praktiserende læger er gatekeeper i forhold til det øvrige sundhedsvæsen. Medmindre det er akut er det hos den alment praktiserende læge, at borgere henvender sig første gang med et opstået symptom eller en mistanke om sygdom. Det er derfor afgørende, at de praktiserende læger er korrekt dimensioneret og geografisk fordelt, så borgerne kan få adgang til lægen i forhold til de krav der er opstillet i overenskomsten. Der er blandt andet krav om, at borgerne skal kunne vælge en læge indenfor en afstand af 15 kilometer fra deres bolig og sædvanligvis skal kunne få konsultation senest 5. hverdag efter tidsbestillingen. 13

An tal ydelser til sikrede Antallet af ydelser pr. sikrede er højt de 2 første leveår, hvorefter tallet falder markant. Tallet begynder først at stige svagt fra 19-års alderen til og med udgangen af 40-års alderen. Herefter er stigningen mere markant og ved 70+, så er der tale om meget markante stigninger, hvilket nedenstående graf også viser. 400 300 An tal ydels er pr. sikre de fo rde lt på alde r 4 16 200 2 4 7 100 0 157 58 8 0 9 5 9 5 9 7 115 156 12 5 Der er altså stor forskel på, hvordan de forskellige aldersgrupper forbruger antallet af ydelser, og hvor nedenstående graf er med til at illustrere denne forskel. Sam m e n hæng m e lle m an tal yde lse r o g an tal sikre de 4,0 % 7,5% 3,1% 7,0 % 10,0 % 11,7% 13,2% 15,8 % 14,1% 13,3% 3,2% 16,3% 4,9 % 9,2% 13,2% 15,1% 14,3% 12,7% 7,2% 4,0 % 0 0-0 2 år 0 3-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 4 0-4 9 år 50-59 år 6 0-6 9 år 70-79 år 8 0-12 0 år Pro ce n tan de l af an tal s ike re de Pro ce n tde l af an tal yde ls e r Det graferne viser er, at procentandelen af antal sikrede, er større end procentandelen af antal ydelser, og at denne udvikling er konstant indtil den sikrede bliver 60, hvis man da ser bort fra de to første leveår. Forskellen formindskes dog i takt med, at de sikrede ældes, og forholdet vendes på hovedet, når de sikrede bliver 60+. Ændringen i befolkningsdemografien frem til 2025 (se kapitel 2) betyder, at antallet af ældre vil stige markant i Region Sjælland, samt at udviklingen i antallet af ældre overstiger udviklingen i resten af landet. Ovenstående grafer viser, at antallet af ydelser pr. sikrede stiger med alderen, og det må derfor forventes, at antallet af ydelser pr sikrede i Region Sjælland stiger markant, idet gennemsnitsborgeren bliver ældre. 14

Kapite l 4 : Region Sjæ lland i den n æ re frem tid Syge h usplan fo r Re gio n Sjæ llan d Regionsrådet vedtog den 16. marts 2010 en ny sygehusplan Fremtidens sygehuse i Region Sjælland, som betyder, at Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge sygehuse bliver akutsygehuse. Køge Sygehus bliver sam tidig universitetssygehus og Næstved og Roskilde sygehuse bliver specialsygehuse. Gennem førelsen af sygehusplanen m edfører, at der i disse år sker en lang række ændringer, herunder flytning/ samling af specialer og funktioner. Sygehusplanen implementeres gradvist, men forventes at være fuldt gennemført i 2020. 15

Akutsygehusene i Slagelse, Nykøbing F., Holbæk og Køge Akutsygehusene m odtager akutte patienter fra de pågældende optageom råder, hvilket forudsætter, at følgende specialer og funktioner er til stede døgn et rundt; m edicin ske specialer, kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik, pædiatri, anæstesi, radiologi (billeddiagnostik) samt klinisk biokemi. Med disse specialer og funktioner kan akutsygehusene håndtere ca. 90% af al sygehusbehandling for områdets borgere. Universitetssygehuset i Køge Region Sjællands universitetssygehus i Køge vil i lighed m ed de øvrige akutsygehuse fungere som akutsygehus for et større lokalom råde, m en vil tillige fungere som regionen s traum ecenter, hvor m ere kom plicerede traum er og sværere sygdom stilfælde m odtages og behandles. Herudover vil universitetssygehuset modtage akutte patienter fra hele regionen inden for de specialer, der kun er placeret på dette sygehus. Specialsygehusene i Næstved og Roskilde Specialsygehusene skal være specialiserede i at varetage am bulant og planlagt behandling/ kontrol inden for de mest almindelige medicinske sygdomme og have ekspertisen til at foretage planlagte kirurgiske indgreb. Specialsygehusene skal endvidere have skadestue/ skadeklinik funktion. Med ambulant/ elektiv kapacitet vil specialsygehusene kunne overtage en stor del af den ambulante og planlagte aktivitet på regionens øvrige sygehuse. Akutstru ktur i Re gio n Sjæ llan d Nedenstående er en kort beskrivelse af den nuværende organisering af akutområdet, hvor de praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dagtiden og vagttiden. Samlet set består det akutte område af en lang række forskellige delsystemer, som til sammen og i samspil udøver akut hjælp. Ved akut sygdom og tilskadekomst har borgerne mulighed for at kontakte: Den praktiserende læge o i dagtiden Lægevagten o i tidsrummet fra kl. 16 til 8.00 i hverdage samt hele døgnet i week-ends og på helligdage Skadestue/ Skadeklinik o hele døgnet ved tilskadekomst Alarm centralen 112 o ved større skader eller alvorlig sygdom 16

Sam arbe jdspartn e re De praktiserende læger kan henvise til en lang række behandlinger og forløb både i og uden for sygehusvæsenet. Ud over samarbejdet med regionens sygehuse er det væsentligt at fremhæve følgende samarbejdspartnere: Kommuner Speciallæger Psykologer Fysioterapi Fodterapi I kraft de praktiserende lægers rolle som tovholder har de et ansvar for, at henvise borgerne til de rette tilbud. Ved behov for yderligere udredning eller specialistbehandling skal de praktiserende læger derfor kunne henvise patienterne til relevant sted. Udviklingen går i retning af øget samarbejde på tværs af fagområder og sundhedsaktører. Almen praksis har en central rolle i denne sammenhæng og dette stiller store krav til både det primære og sekundere sundhedsvæsen om samarbejde og afgrænsning af snitflader og roller i forhold til borgeren. Kommunerne, regionen og praksissektoren skal derfor tidligt inddrage hinanden som samarbejdsparter i relation til den planlægning, der har betydning for den tværsektorielle opgaveløsning. Herved opnås, at der allerede i planlægningen inddrages viden og erfaring fra hele sundhedsområdet, og at den efterfølgende implementering er godt forankret hos parterne. Almen praksis, sygehuse og kommuner indgår i et ligeværdigt og forpligtende samarbejde om den eksisterende og fremtidige sundhedsindsats. Udarbejdelsen af sundhedsaftalen er grundlaget for ovennævnte og det er væsentligt, at dialogen omkring disse forhold løbende tages i de fora, der er etableret til formålet. 17

Kapite l 5: Ko m m un e rn e i den n ære fre m tid Prim ærsektoren kom m er som følge af såvel den organisatoriske, strukturelle og m edicinsk-/ teknologiske udvikling til at løfte endnu flere sundhedsopgaver end i dag. Sygehusene specialiserer sig, erstatter indlæggelse med dagbehandling og udskriver borgerne til kommunal behandling/ opfølgning. Kommunerne opruster i forhold til bl.a. genoptræning og forebyggelse. Almen praksis funktion som tovholder bliver endnu vigtigere i fremtiden. Almen praksis skal sikre patienternes vej gennem sundhedsvæsenet, så patienterne oplever kontinuitet i behandlingen m ellem sundhedsvæsnets sektorer. En væsentlig opgave er, at borgerne ikke oplever et tomrum mellem sygehusbehandling, kommunal behandling/ opfølgning almen praksis og eget hjem. Der er behov for sundhedstilbud tæt på borgerne. Tilbud, der tager hånd om de opgaver, som ikke skal varetages af sygehusene. Disse tilbud løftes i den del af sundhedsvæsenet, som både ligger i kommunerne og i almen praksis. Det er med udgangspunkt i borgeren, dennes behov og kapacitet, at kommuner, almen praksis og sygehuse skal samarbejde. Almen praksis Borgeren Sygehus Kommuner Udviklingen i sygehusvæsenet forudsætter, at den kommunale del af sundhedsvæsenet og almen praksis arbejder tættere sammen. Hvordan arbejder vi bedst med tidlig opsporing af sygdom, forebyggelse af indlæggelse og opfølgning på indlæggelse? Hvordan sikrer vi, at patienter med kroniske lidelser og ældre medicinske patienter får de rette tilbud i alle dele af et patientforløb? Generelt er der behov for at opprioritere samarbejdet vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering og den opfølgende indsats. Det gælder i forhold til folkesygdomme og kroniske 18

sygdomme og i forhold til de borgere, der sendes hjem efter sygehusbehandling. Specifikt bør der være et særligt fokus på disse grupper: Den ældre medicinske patient Kronisk syge, herunder multisyge Børn Sygemeldte og marginaliserede borgere Almen praksis kendskab til patienterne sammen med kommunernes tilsvarende tætte kontakt til de borgere, som har behov for hjælp, gør et samarbejde mellem almen praksis og kommunerne til en helt nødvendig og stærk alliance, når den enkelte borger skal have det nødvendige sundhedstilbud. Fo rm alise re t s am arbe jde m e lle m ko m m un e o g alm e n praks is Med overenskomsten fra 2011 blev det fastlagt at alle kommuner i samarbejde med kommunens læger skal nedsætte et kommunalt lægeligt udvalg bestående af to lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen. Udvalget behandler emner af fælles interesse, med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen: følge op på indgåelse og udmøntning af sundhedsaftaler information om lokale sundhedspolitiske initiativer drøftelse af lægedækningen opfølgning i forhold til den elektroniske komm unikation m ellem alm en praksis og kom munen Alle kommuner har nedsat et kommunalt lægeligt udvalg. Praksiskonsulenter Lokal anvendelse af praksiskonsulenter har vist sig at være en effektiv måde at udvikle samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. En del kommuner har ansat en praksiskonsulent. I en del kommuner er samarbejdet i øvrigt udviklet yderligere med afholdelse af fyraftensmøder og udsendelse af specifikke nyhedsbreve. Sundhedsaftale Den nuværende sundhedsaftale er 2. generations sundhedsaftale og gældende for perioden 20 10-2014. Den nuværende sundhedsaftale omfatter nedenstående 6 obligatoriske områder: Indlæggelses- og udskrivningsforløb Mennesker med sindslidelser Træningsområdet Hjælpemidler og behandlingsredskaber Forebyggelse og sundhedsfremme herunder brugerrettet forebyggelse Opfølgning på utilsigtede hændelser 19

3. generations sundhedsaftale - for perioden 2015-2018. I vejledningen er der bl.a. fokus på patienter/ borgere med samtidige forløb i flere sektorer, ligestilling mellem somatik og psykiatri samt på inddragelse af borgere/ patienter. Der stilles skærpede krav om dokumentation og kvalitetsudviklingstiltag, samt implementering og opfølgning. Den nye sundhedsaftale skal beskrive samarbejdet inden for følgende obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Rehabilitering, herunder træning Sundheds-it og digitale arbejdsgange Elektronisk kom m unikation En udbygget elektronisk kommunikation mellem almen praksis og kommunerne er en forudsætning for et hensigtsmæssigt samarbejde. Der er vedtaget fælles rammeaftaler, der dækker e-kommunikation mellem læge og plejepersonale, der handler på vegne af en borger, udveksling af LÆ- blanketter og lægehenvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Kommunernes udvikling af de elektroniske kommunikationsmuligheder er fortsat på et meget forskelligt stade. 20

21

Kapite l 6 : Læ gedæ kn in g i Re gio n Sjæ llan d Regionen har det overordnede ansvar for at sikre lægedækningen til alle borgere i regionen. Praksisplanen skal udmønte grundlaget herfor, og i dette kapitel behandles den aktuelle lægedækning og planlægningen af den fremtidige lægedækning herunder rekrutteringsmæssige indsatser for at sikre lægedækningen i hele regionen. Et af formålene med praksisplanen er at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet i almen praksis i hele regionen. Nærværende kapitel har til hensigt at synliggøre, hvor i regionen der kan blive udfordringer i forhold til lægedækningen. Til identificere disse områder er der taget udgangspunkt i den seneste lægedækningshøring. Lægedækningsberegningen er den, der mest præcist kan pege på, om der på kort sigt er en kapacitetsudfordring, idet lægerne selv indrapporterer, hvor mange borgere de ønsker tilmeldt i praksis. Det antages, at lægerne tager højde for de faktorer, der påvirker deres mulighed for at have flere eller færre borgere tilmeldt. Den årlige lægedækningshøring siger imidlertid ikke noget om lægedækningen på længere sigt og om den enkelte praksis også i fremtiden vil kunne dække det givne område. For at vurdere lægedækningen på længere sigt må der i stedet tages udgangspunkt i beregninger og prognoser, som bla. beskrevet i kapitel 3 og kapitel 4. Læ ge dæ kn in gshø rin g ve drø re n de 2 0 14 Den seneste høring af alle praksis i Region Sjælland blev foretaget oktober/ november 2013 ved en spørgeskemaundersøgelse. Der blev spurgt til hvor mange patienter praksis højest ønsker tilmeldt i 2014 samt fremtidige tanker og ønsker for praksis med hensyn til udvidelse, flytning og/ eller sammenlægning med anden praksis samt eventuelt ophør i 2014. I alt besvarede 91,4 % af praksis spørgeskemaet. Der blev ikke udsendt spørgeskema til ø-læger og regionsklinikkerne. Alle praksis incl. kapaciteten i regionsklinikker i Region Sjælland blev medtaget i analysen. Resultatet af høringen blev sammenholdt med det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter samt andre relevante forhold. I nedenstående tabel ses den samlede kapacitet i 2014 i Region Sjælland baseret på de indkomne svar fra høringen. Kapaciteterne i de regionsdrevne klinikker er medtaget i tabellen. Ko m m un er 2 0 14 An tal sikre de Øn ske de an tal sikre de Diffe re n ce Faxe 35.976 38.403 2.427 Gre ve 45.055 46.159 1.104 Guldbo rgs un d 59.963 60.376 413 22

H o lbæ k 75.486 78.460 2.974 Kalun dbo rg 41.728 44.230 2.502 Kø ge 61.600 65.112 3.512 Lejre 22.668 25.250 2.582 Lo llan d 42.176 42.576 400 Næ s tved 79.162 85.056 5.894 Ods h erred 28.443 32.000 3.557 Rin gs ted 31.681 33.950 2.269 Ro skilde 84.875 88.488 3.613 Slagelse 75.697 77.733 2.036 So lrø d 23.562 25.900 2.338 So rø 29.275 32.901 3.626 Stevn s 19.30 6 19.900 594 Vo rdin gbo rg 46.668 49.556 2.888 Dæ kn in g - i alt 8 0 3.321 8 4 6.0 50 4 2.729 I alt er der opgjort ekstra kapacitet i eksisterende praksis svarende til 42.729 patienter. Dog må det konstateres, at trods det faktum at alle 17 kommuner samlet set kan optage flere patienter, så er der enkelte kommunerne, hvor den ekstra kapacitet er minimal. Ge o grafis k fo rde lin g af læ ge kapacite te r Et andet vigtigt element i vurderingen af lægedækningen er antallet af lægekapaciteter og især den geografiske fordeling af disse. Det er vigtigt at være opmærksom på de områder, hvor der er ledige ydernumre (lægekapaciteter), da det kan sige noget rekrutteringsmulighederne/ -vanskelighederne. Nedenstående viser antallet af lægekapaciteter i Region Sjællands sam t deres fordeling på regionens kommuner. Ko m m un er I brug in cl. dis po n erede Ledige Kapacitete r i alt Faxe 23 0 23 Gre ve 26 0 26 Guldbo rgs un d 38 3 41 H o lbæ k 47 0 47 Kalun dbo rg 28 4 32 Kø ge 38 0 38 Lejre 15 0 15 Lo llan d 26 1 27 Næ s tved 48 0 48 Ods h erred 19 0 19 23

Rin gs ted 19 0 19 Ro skilde 51 0 51 Slagelse 47 0 47 So lrø d 14 0 14 So rø 19 0 19 Stevn s 12 0 12 Vo rdin gbo rg 27 0 27 I alt 497 8 505 Som det ses er der i alt 9 ledige lægekapaciteter, som er fordelt på kommunerne Guldborgsund, Kalundborg og Lolland. Sammenfattende kan det konkluderes, at der er ledig kapacitet for den samlede region, men at kapaciteten er ulig fordelt på regionens 17 kommuner. 24

Kapite l 7: Rekrutte rin g o g fasth o lde lse Antallet af praktiserende læger er støt faldende og procentuelt falder antallet af læger hurtigere end befolkningsantallet. I 200 7 var der 527 læger i Region Sjælland, m ens tallet for 20 13 er 505. Andelen af læger under 55 år har de seneste år været stigende og gennemsnitsalderen status quo, for den samlede lægegruppe, men der skal forsat gøres en række indsatser, for at sikre borgerne i Region Sjælland det tilstrækkelige antal praktiserende læger. Yn gre læ ge r un de r uddan n e lse til speciallæ ge i alm e n m edicin Antallet af læger, der er under uddannelse til speciallæge i almen medicin er en indikator på, hvor mange læger, der er potentielle praktiserende læger i regionen. De yngre lægers uddannelse er opdelt i basisuddannelse, introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb. Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelse Øst opslår en række stillinger i hver af de to sjællandske regioner med ansættelse i almen praksis. Når den yngre læge har gennemført en introduktionsstilling i Almen Medicin kan lægen søge et Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Hoveduddannelsesforløbet varer i 4 ½ år og består af perioder hos henholdsvis en praktiserende læge og på forskellige sygehusafdelinger. An tal uddan n else sstillin ge r i 20 13 Re gio n In tro duktio n sstillin ge r H o ve duddan n e lse sstillin ge r Sjællan d 64 46 H o ve dstade n 72 58 I forhold til søgningen af stillingerne, har det i perioder har været vanskeligt at besætte stillinger i nogle områder af Region Sjælland. Sammenlignet med tidligere uddannes der nu i Region Sjælland 6-8 flere læger i almen praksis, og der planlægges endvidere at udvide antallet af stillinger m ed yderligere to i den sydlige del af regionen. For de færdiguddannede læger med praksis/ ansættelse i regionen er afgangen større end tilgangen. Differencen er dog på under 10 læger årligt. Læ gers n e tto tilgan g Re gio n Sjæ llan d År 2 0 0 7 2 0 0 8 2 0 0 9 2 0 10 2 0 11 2 0 12 2 0 13 2 0 0 7-20 13 Tilgan g 23 29 16 33 19 37 20 177 Afgan g 31 32 25 32 29 42 30 221 Netto tilgan g/ afgan g -8-3 -9 1-10 -5-10 -44 Hvis udviklingen i tilgang/ afgang fortsætter de kommende år, som den har været fra 2007 til 2013 kan det betyde, at der i dele af regionen kan opstå udfordringer, hvis det falder sammen med de samme områder som også har demografiske udfordringer og dermed et større behov for ydelser i almen praksis. 25

Et element der kan trække i den anden retning er imidlertid, at det forventes, at lægerne fremover nedsætter sig i en yngre alder end tidligere, hvilket skyldes, at lægerne kommer hurtigere igennem speciallægeuddannelsen, men der foreligger endnu ikke data, der viser denne ændring. Re krutte rin gsstrate gi Der arbejdes med rekruttering til almen praksis på såvel regionalt og kommunalt niveau samt i regi af almen praksis. Rekruttering vil også være et kerneområde for Praksisplanudvalget. Regionsrådet har valgt at iværksætte et arbejde omkring en rekrutteringsstrategi for almen praksis. Rekrutteringsstrategien skal udarbejdes i samarbejde med øvrige aktører på området, men i første omgang er der indledt samarbejde med PLO. I dag har alle regionens borgere adgang til egen læge, men der er i dele af regionen udfordringer med at sikre lægedækningen. Der har længe været arbejdet med rekruttering i almen praksis, men det har ofte været med løsninger, der har været individorienterede, bundet op i overenskomstsystemet og mere ad hoc prægede. Med rekrutteringsstrategien er der mulighed for at tænke mere langsigtet, proaktivt og med bredere og mere generelle indsatser. Det er foreløbig planlagt, at der arbejdes med: At rekruttere flere yngre læger til almen praksis til Region Sjælland At støtte tiltag, der gør det mere attraktivt at arbejde i almen praksis At gennemføre særlige tiltag for afgrænsede geografiske områder Det er en indsats, som kun kan lade sig gøre ved at samarbejde med aktørerne i almen praksis, kommunerne, sygehusene og de øvrige regioner. (Der er flere initiativer i gang på såvel kort som lang sigt her indsættes bla initiativer fra projektet Broen til bedre sundhed ). Re krutte rin gsstrate gie n s tre m ålgrupper For at kunne rekruttere yngre læger til regionen og gøre det mere attraktivt at arbejde i almen praksis målrettes rekrutteringsstrategien på indsatser for tre målgrupper. Fra undersøgelser vides det, hvad yngre læger prioriterer og hvad der fik dem til at vælge et givent område, en given praksisform eller hvad de savnede af bistand, da de startede egen praksis. Det handler om kontinuerligt at følge med i, hvad der rører sig i denne gruppe af læger. Der skal ikke meget til før historier om dårlige uddannelsesforløb, boligforhold eller samarbejdet mellem region, kommuner og praktiserende læger påvirker lysten til at søge et område. Den ene m ålgruppe er de læger, som er på vej i uddannelsesforløbet og som ikke endnu har etableret sig så fast med familie og bolig. Dette er ofte en overset målgruppe i en rekrutteringssammenhæng, men her er indsatsen blandt andet at forbedre og formidle de muligheder, der er i Region Sjælland både under uddannelsen og når de er færdige med specialuddannelsen i almen medicin. 26

Den anden m ålgruppe er de læger, som er færdiguddannede og på vej til at enten nedsætte sig i egen praksis, indgå i kompagniskab med andre læger eller ønsker ansættelse i en etableret klinik eller regionsklinik. Det er en gruppe, som viser interesse for at etablere sig i Region Sjælland, men som ofte har brug for støtte de første år i deres virke som praktiserende læge. Den tredje m ålgruppe er de læger, som er ved at planlægge eller allerede er på vej på pension. For denne gruppe er der mulighed for at tilrettelægge et forløb op til pensionen og salg af praksis, som både er til gavn for den ældre læge og som giver den yngre læge en god start. Desværre er der også nogle af de ældre læger, som ikke har mulighed for at planlægge en optimal overdragelse og salg af praksis og medfølgende patienter. Her vil der være behov for at kunne trække på støtte i den proces. Det planlægges at arbejde med følgende områder: Fleksibilitet om praksisformer (både ved køb og salg af praksis) Bistand til at opstarte egen praksis (papirarbejdet, leje af lokaler og apparatur) Formidling af viden om Region Sjælland fortælle yngre læger om regionens bymiljøer, kultur, transport, pasning og skole Støtte fællesskaber/ netværk både de faglige og de sociale Formidle job til partner/ ægtefælle Det er indsatser, som kun kan lade sig gøre ved at etablere partnerskaber med aktørerne på praksisområdet, kommuner og sygehuse. 27

Kapite l 8 : Ops am lin g o g yde rlige re in dsatser i plan pe rio den Praksisplanen vedrørende almen praksis er et centralt samarbejds- og planlægningsværktøj mellem region, kommune og almen praksis, der beskriver, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, snitflader til det øvrige sundhedsvæsen samt indeholder overvejelser om kapacitet og fysisk placering af ydernumre. Nærværende plan sætter rammerne for praksisudvalgets arbejde. De politiske visioner for almen praksis vil herefter løbende blive formuleret i planperioden og konkretiseret i takt med indgåelse af ny sundhedsaftale, ny overenskomst for almen praksis og andre lokale initiativer. I praksisplanen er Region Sjællands geografi og demografiske udvikling er beskrevet. Almen praksis i Region Sjælland er beskrevet i forhold til såvel en sammenfattende beskrivelse af de læger der pt. har praksis og den måde de har valgt at organisere sig. Samtidig er der lavet en beskrivelse af deres opgaver og ydelser. Det er beskrevet hvordan samarbejdsrelationerne er til de kommunale som de øvrige regionale sundhedsaktører. Slutteligt er det beskrevet, hvordan lægedækningen ser ud både pt. og kort nævnt hvordan fremtiden kan se ud i forhold til lægedækning, uddannelse og rekruttering. Praksisplanudvalgets arbejde skal samtidig ses i sammenhæng med andre lignende projekter og indsatser i regionalt, kommunalt og almen praksis regi. Det er vigtigt, at der er tæt forbindelse mellem indsatser og projekter på tværs af sektorer og organisationer. Praksisplanudvalget har besluttet, at udvalget i planperioden skal arbejde videre med beskrivelse og konkretisering af følgende indsatser: Planlægning af lægedækningen Kapacitet og rekruttering Tilgængelig til almen praksis Almen praksis rolle og opgaver i det regionale sundhedsvæsen Almen praksis rolle og opgaver i relation til det tværsektorielle samarbejde - Sundhedsaftalen 28

Bilag: 29

A