Baggrund. Analyse. Til. Børnemad - status og køkkenscenarier 09-02-2009. Sagsnr. 2009-1472. Dokumentnr. 2009-115350. Sagsbehandler Nina Fage



Relaterede dokumenter
Mødesagsfremstilling. Børne- og Skoleudvalget

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Tema: Sund Frokost i Dagtilbud i Horsens Kommune. Institutionsforum 18. Maj 2009

Krav til køkkener i daginstitutioner ifm. obligatorisk madordning 1. jan. 2010

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

Mødesagsfremstilling

I nedenstående tabel ses, hvilke funktionskrav i Funktionsprogram for Daginstitutioner, Rambøll har kapitaliseret som særkrav:

Det er afgørende for kommunerne at få afklaret, hvilke krav Fødevarestyrelsen vil stille, og hvilke gode råd Fødevarestyrelsen har til kommunerne.

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Børn og Læring. Januar

Bilag 1 - Styr på eksekvering

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

TIL- OG FRAVALG AF DEN KOMMUNALE FROKOSTORDNING

September Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn juli 2013

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Madvalgshåndbog. Foto: Lars Nybøll Fælles frokost mere end bare mad

Charlotte Møller præsenterede konceptet for helhedsrenovering (jf. oplæg). Ann Urbrand: Er der en tidsplan for helhedsrenoveringen?

April Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

Børnemad 2010 madmodeller

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Sammenlægning af Centralkøkkenets madproduktion

nordfyns kommune Forslag til køkkenstruktur fra 1. jan

27. februar Sagsnr SUF Konklusionsnotat Dokumentnr

Opfølgning på driftsprojekter og hensigtserklæringer 3. kvartal

ØKONOMIUDVALGET. for mødet den , kl. 15:00 i Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

1. Administrative konsulentydelser og strategisk rådgivning

Frokost i børnehøjde

5. Valg af model for plejecenterkøkkener nu og i fremtiden

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Lars Weiss fra Socialdemokraterne har d. 30. oktober 2017 stillet en række spørgsmål til Københavns Kommunes økonomi.

Nye rammer og regler for. madvalget

Tabel 1: Forventede varige effektiviseringer ved tværgående systemer kr p/l Forudsatte effektiviseringer i Kvantum BC

Det obligatoriske frokostmåltid

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Bilag Notat Evaluering af madordning 2010

Økologi, kvalitet og sortiment Anya Hultberg Københavns Madhus Juni 2011

SU28 Ekstra praktikpladser i 2015

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

Modeller for mad i daginstitutioner - Afrapportering af interviews i 5 kommuner En del af projekt Rekruttering og kompetenceudvikling af medarbejdere

Regeringens kasseeftersyn på itområdet. Juni 2018

Hovedresultater Spørgeskemabesvarelserne er opridset i bilag 1. Hovedresultaterne opdelt for økonomi og praksis vedr. tolke er fremhævet herunder.

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 19. januar kl. 15:00 Lokale D116, Silkeborg Rådhus

Effekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse

Baggrund Til budget 2011 blev det vedtaget at foretage en besparelse på koloni-/lejrskoledrift. I teksten hedder det:

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

Notatet er opdelt i to dele med en beskrivelse af datakilder samt en beskrivelse af beregningsmetode og antagelser.

Bilag 3: Status på mål for den Erhvervsdrivende Fond Københavns Madhus (EFKM)

Struktursammenlægninger daginstitutioner etape 1. Projektbeskrivelse

Frokostmåltid i Skive Kommune Hvad gør sig gældende for, at dit barn kan få serveret et frokostmåltid i sin daginstitution

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

Bilag 1 - Styr på eksekvering

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 1 KØBENHAVNS EJENDOMME KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN. 14. juni 2012

Pasningsgaranti Kun ét scenarie Såfremt bevillingen udskydes til

Liste over scenarievalg og konsekvens ved udsættelse af anlægsønsker til overførselssagen for 2014

Brugertilfredshed i Københavns Ejendomme. Sagsnr

VIBORG KOMMUNE. Scenarier for madtilbuddet i Sundhed og Omsorg. Præsentation af analysens resultater pr. 3. marts 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Yderligere forslag til effektiviseringer

Redegørelse vedr. Europaskolesagens forløb, december 2011

Fleksibel frokostordning i daginstitutioner og børnehaveafsnit i SFO er i Ringsted Kommune

V elkommen Anne-Birgitte Agger, april 2013

Fravalg af kommunal frokostordning

Sundt frokostmåltid til børn

Bilag 1. Noter fra interview med Roskilde kommune

I perioden før 2007 er gennemsnittet af registrerede skader per år væsentligt lavere. Dette skyldes ændring i registreringspraksis og selvrisiko.

Kompetenceprofiler. Sammensætning af køkkenteam

Budget 2019 Anlæg : Investeringsoversigt - Udvidelsesforslag

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET

Mad- og måltidspolitik

Orientering om Lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v.

Budget Det centrale samarbejdsorgan den 26. april 2012 // Bjarne Winge, Økonomiforvaltningen

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud kvalitet og produktion

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Imødekommelse af forældrenes 1. prioritetsønske på 1-2 års området

Orientering til bestyrelser og ledere

Analyserapport af Madordningen på Daginstitutionsområdet

Madordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

23. marts Sagsnr Afdækning af udfordringer ved at opnå 90 % økologi på plejecentre. Dokumentnr.

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Bilag 10. Sociale Forhold og Beskæftigelses bemærkninger til indkomne høringssvar

Personlig pleje og praktiskhjælp (SEL 83)

Budgetoplæg 2016 vuggestuepladser i Naturligvis i Ansager

Fremtidig frokostordning i dagtilbud i Rebild Kommune.

Inspirationsbog. Om kunsten at gøre køkkenarbejde belastende og farligt. Nu til både daginstitutioner og kommunens tekniske afdeling!

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr

Status på skadesudbetalingen fra TRYG i forlængelse af skybruddet i sommeren 2011

Menuplanen et værktøj udviklet til daginstitutioner

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: P

Nr. Udvalg Poltikområde Overskrift Resume Udgiftstype Center

Transkript:

Til Børnemad - status og køkkenscenarier Baggrund Som led i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen for 2009, skal kommunerne pr. 1. januar 2010 tilbyde alle børn i daginstitutioner et sundt frokostmåltid. Alle daginstitutioner skal være forberedt til at producere, anrette eller modtage mad pr. 1. januar 2010. 09-02-2009 Sagsnr. 2009-1472 Dokumentnr. 2009-115350 Sagsbehandler Nina Fage Analyse Analysen omfatter alle daginstitutioner i Københavns Kommune og afdækker, hvilke køkkener der forefindes, hvilken stand de er i, samt i hvilket omfang de kan egenproducere mad. Derudover opstilles 3 forskellige scenarier med fokus på størst mulig maddannelse til børnene baseret på en vægtning af de økonomiske og bygningsmæssige konsekvenser. Således afdækkes hvad der skal til, for at institutioner i størst mulig omfang selv kan producere mad. I efteråret 2008 udarbejdede Bygninger på en række modeller for, hvordan det kunne kortlægges, hvilken køkkenstandard, der var i de enkelte daginstitutioner og hvilke muligheder, der var for køkkenerne. Det blev vurderet, dels om det på daværende tidspunkt indkomne materiale fra KEjd s arealopmåling af alle kommunens daginstitutioner kunne bruges til formålet, dels om en tidligere gennemført spørgeskemaundersøgelse udført i BUF regi kunne bruges. Efterfølgende blev disse tal anvendt i et fælles budgetnotat med ØKF (dok. nr. 2008-485591). Konklusionen blev dog, at disse tal byggede på så spinkelt et grundlag, at de ikke kunne bruges til en seriøs prissætning. Det blev derfor besluttet at anvende en anden igangværende KEjd registrering, hvis formål var at registrere vedligeholdsbehovet i alle kommunens køkkener. KEjd ændrede i den forbindelse fokus, så alle daginstitutionskøkkener prioriteredes først i registreringen. Denne registrering var færdig d. 2.2.2009. Registreringen omfatter billeder af alle køkkener, samt en vurdering af vedligeholdsbehov for såvel lokalet generelt som for inventar og udstyr.! " #$ % &'())() %*+' #$,$, ---())()

Ud fra de indkomne data har Bygninger vurderet, hvilken kategori de enkelte køkkener er i på nuværende tidspunkt. Kategorierne bygger på den nye vejledning fra Fødevarestyrelsen Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner som blev offentliggjort d. 15.1.2009. Der arbejdes med følgende kategorier (kursiv angiver kaldenavne og farverne refererer til diagrammer under afsnittet Status): Modtagekøkken: Der modtages koldt eller varmt mad udefra dagligt. Maden skal spises umiddelbart efter modtagelsen og må ikke ompakkes. Anretterkøkken: Der modtages koldt mad udefra 2 3 gange ugentlig. Maden sættes på køl og kan herefter opvarmes eller spises kold. Køkken med begrænset tilvirkning: Der kan modtages mad udefra som ved anretterkøkkenet. Endvidere må der i køkkenet laves småretter, hvori der ikke indgår rå animalske produkter. Køkken med blandet produktion: Køkkenet er et produktionskøkken, hvor der ikke er kapacitet til at lave egenproduceret varmt mad til alle børn dagligt. Der skal derfor veksles mellem koldt og varmt mad. Produktionskøkken: Der kan laves egenproduceret varmt mad til alle børn dagligt. Efter kategoriseringen af hvert enkelt køkken vurderer Bygninger, hvilke køkkener der med mindre tiltag i 2009 kan hæves i kategori, f.eks. ved at opstille et ekstra køleskab. Fokus for denne vurdering er, at flest mulige børn får mest muligt egenproduceret mad med mindst mulig investering i køkkenet, og at det er muligt for alle børn at få et sundt frokostmåltid pr. 1.1.2010. Herefter vurderes hvert enkelt køkken op mod Køkkenscenarie 1, 2 og 3, som er beskrevet nedenfor. I hvert scenarie estimeres en økonomi og tidspunkt for udførelse. For nogle institutioner kan der blive tale om med mindre indgreb at etablere forhold, der som minimum sikrer et sundt frokostmåltid. Dette udelukker ikke, at der på et senere tidspunkt, når den fornødne økonomiske ramme måtte være til stede, gennemføres en opgradering med henblik på at skabe mulighed for egenproduktion. Side 2 af 8

Køkkenscenarie 1 I dette scenarie er der fokus på at have lavest mulig økonomiforbrug. Scenariet omfatter: o Arbejder der er nødvendige, i de kommende 4 år i forhold til gældende lovgivning, for at opretholde funktionerne af køkkenerne. o Inventar og udstyr, der sikrer, at der som minimum kan modtages mad udefra og at maden kan spises. o Opgradering af de køkkener, hvor der blot kræves minimale ændringer / tilkøb af hårde hvidevarer, for at hæve køkkenet til næste kategori. Køkkenscenarie 2 Dette scenarie indeholder det samme som køkkenscenarie 1. Derudover har dette scenarie fokus at lave mest mulig egenproduceret mad, vægtet ud fra omkostningerne ved at opgradere køkkenerne. Dette indebærer, at der opgraderes, hvis dette er muligt i de eksisterende køkkener, inden for en rimelig økonomisk ramme. Køkkenscenarie 3 Dette scenarie handler om at sikre flest mulige børn egenproduceret varmt mad dagligt. Hvor det er fysisk muligt etableres produktionskøkken. Køkkenscenarie 3 indeholder også det samme som scenarie 1. Side 3 af 8

Status Bygninger har gennemgået, kategoriseret og estimeret økonomien i kommunes daginstitutioner. Analysen viser følgende nuværende fordeling af køkkentyper fordelt på institutionstyper og henholdsvis vuggebørn og børnehavebørn: Børnehavebørn 23% 1 31% 1% 10% 7% 50% 53% 1% 4% 3% 0% 8% 3 91% 57% Modtagekøkken Anretterkøkken Køkken med begrænset tilvirkning Køkken med blandet produktion Produktionskøkken Der blev i 2009 bevilliget 17,3 mio. kr. til anlægsdelen af børnemad. En del af dette beløb er blevet brugt til tidligere omtalte KEjds registrering af køkkener, og det resterende beløb vil gå til mindre tiltag i mange køkkener, så det vil give flest mulige børn forbedrede forhold. Ved udgangen af 2009 forventes fordelingen af køkkentyper fordelt på institutionstyper og henholdsvis vuggebørn og børnehavebørn at være: Side 4 af 8

Børnehavebørn 10% 33% 9% 57% 30% 50% 3% 1% 8% 58% 31% 9 Modtagekøkken Anretterkøkken Køkken med begrænset tilvirkning Køkken med blandet produktion Produktionskøkken Efterfølgende planlægning Herefter udestår en restgruppe af børneinstitutioner, jfr. ovenstående, som endnu ikke har et Produktionskøkken. Disse vil i stor udstrækning blive opklassificeret de efterfølgende år, men omfanget og resultatet vil afhænge af, hvilket Køkkenscenarie (1-2-3), som vælges. Afhængig af denne beslutning, vil fordelingen af køkkentyper med udgangen af 2012 fordele sig som vist på de følgende sider: Side 5 af 8

Køkkenscenarie 1 for børnehavebørn med udgangen af 2012: Børnehavebørn 1% 1% 23% 1% 0% 6% 13% 66% 9% 80% Køkkenscenarie 2 for børnehavebørn med udgangen af 2012: Børnehavebørn 1% 1% 21% 1% 0%4% 4% 73% 90% Køkkenscenarie 3 for børnehavebørn med udgangen af 2012: Børnehavebørn 0% 1 1% 0% 3% 84% 94% Side 6 af 8

Køkkenscenarie 1 for vuggestuebørn med udgangen af 2012: 1%0% 1 98% 8 Køkkenscenarie 2 for vuggestuebørn med udgangen af 2012: 0% 1% 0 % 3 % 3 % 100% 9 3 % Køkkenscenarie 3 for vuggestuebørn med udgangen af 2012: 0% 1% 1% 0 % 2 % 100% 9 6 % Side 7 af 8

Forvaltningen har fremsat ønsker til budgettet for 2010, - 1 stk. for hvert køkkenscenarie, her opstillet i en samlet oversigt: 2010 2011 2012 I alt Køkkenscenarie 1 44.128 44.128 22.065 110.321 Køkkenscenarie 2 50.176 50.176 25.088 125.440 Køkkenscenarie 3 57.624 57.624 28.812 144.060 (tusinde kr.) Som det fremgår af de foranstående diagrammer, afhænger det endelige resultat af, hvilket af de 3 køkkenscenarier, som vælges. Side 8 af 8