11. mødedag, fredag den 10. oktober 2008. Dagsordenens punkt 101

11. mødedag, fredag den 10. oktober 2008. Dagsordenens punkt 101 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejder for at forhøje underholdsbidraget til børn (alimentationsbidraget). (Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Første behandling. Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejder for at forhøje underholdsbidraget til børn (alimentationsbidraget). Forslagsstilleren, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit fremlægger sagen. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Begrundelsen for at Landstyret ikke ville godkende det indeværende forslag fra mig under Landstingets vintersamling i 2006 var, at forskellige udregninger var nødvendige. Udregningerne er nu sket, ligesom landsstyret i sin redegørelse om forskellige bidrag også har meddelt, at blandt andet alimentationsbidraget ikke er ændret siden 1995. Landsstyret har forhøjet børnebidraget hos familier med lave indkomster, dette er i sig selv i orden. Men hvis grænsen for børnebidrag overskrides blandt enlige forsørgere/bidragspligtige er der ingen bidrag, at hente. 1

Forskellige og en række redegørelser viser, hvor omkostningstungt det er at være børneforsørger, og børneunderholdsbidraget er ikke ændret i løbet af de sidste 10 år, og med hensyn til prisudviklingen i dag, mener jeg underholdsbidraget til børn bør forhøjes. Landsstyret har ikke længere grund til at nøle med at godkende dette forhold, derfor inviterer jeg Landstinget til at pålægge Landsstyret til at bedre enlige forsørgeres vilkår. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Landsstyremedlem for Familie og Sundhed. Derefter Otto Jeremiassen, Siumuts talsmand. Arkaluk Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Jeg vil gerne takke landstingsmedlem, Agathe Fontain, fra Inuit Ataqatigiit for at fremføre et fornuftigt og rimeligt forslag, der fortjener et udredende svar. Landsstyret er enigt i, at underholdsbidraget til børn har ligget på et for lavt niveau de seneste år, og har på den baggrund foreslået i forslag til Finansloven 2009 at hæve taksten fra 758 kroner til 1000 kroner i måneden fra og med 1. januar 2009. Det er Landsstyret magtpåliggende, at alle børn skal føle sig velkomne i livet og vokse op under kærlige og omsorgfulde forhold. Det gælder ikke mindst for børn, der er født i familier med vanskelige kår. Derfor skal forældre med forsørger- og omsorgspligt have den fornødne støtte til at leve op til deres ansvar. En afgørende forudsætning for, at en familie kan varetage omsorgen for et barn, er, at familiens økonomi hænger sammen. I den forbindelse har Landsstyret fundet det nødvendigt at se nærmere på en række ydelser på børne - og ungeområdet i Redegørelse om støtte og tilskud på børne- og ungeområdet, der blev afleveret på forårssamlingen i 2008. Heri konstateres det, at værdien af en række ydelser på børne - og ungeområdet langsomt og utilsigtet er blevet udhulet på grund af manglende reguleringer. For at modvirke denne tendens og forbedre levevilkårene for landets børnefamilier, har Landsstyret hævet taksterne til det almindelige plejevederlag og børnetilskud gældende fra 1. juli 2008. Næste skridt en hævelse af underholdsbidraget til børn - vil have den afledte effekt, at børnetillægget til 2

alders og førtidspensionister samt studerende også bliver hævet, samtidig med at tilskuddet til kost til børn i familiepleje vil få et tiltrængt løft. Med disse initiativer er det Landsstyrets holdning, at der er taget en række positive skridt i retning af at forbedre levevilkårene for landets børnefamilier generelt og i særdeleshed de svagest stillede børnefamilier. Da forslaget allerede indgår i Landstyrets forslag til finanslov for 2009 indstilles forslaget til forkastelse, idet emnet kan behandles i forbindelse med finanslovsdebatten. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Første partitalsmand, Otto Jeremiassen, Siumut. Derefter Esmar Bergstrøm, Inuit ataqatigiit. Otto Jeremiassen, Siumuts ordfører. Til Landstingsmedlem Agathe Fontain Inuit Ataqatigiit skal Siumut komme med følegnde kommentarer. Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit fremkommer med et forslag som man ikke kan lade være med at være enig i, for det kan nemlig ses, at børnebidraget (alimentationsbidraget) har været for lille det sidste mange år og med baggrund i dette er det blevet foreslået i Landstingets Finanslov, at bidraget forhøjes fra kr. 758 til kr. 1000 med virkning fra 1. januar 2009. Siumut bemærker, at forslaget prioriteres hos Landsstyret. Siumut har bemærket, at på dette punkt har det fra Landsstyret været påtrængende, at kigge nærmere på børne og unge bidraget. Dette kan også ses i Redegørelse om støtte og tilskud på børne og unge området der blev afleveret i foråret 2008. Det kan nemlig herfra udledes, at på grund af flere bidragsformer til børn og unge ikke er blevet tilpasset i flere år, så er værdien af disse nærmest devalueret. 3

For at modvirke og forebygge denne tendens og for at forbedre forholdene for familier med børn, så har Landsstyret forhøjet taksterne til det almindelige plejevederlag og børnetilskud med virkning fra 1. juli 2008. Med disse udspil er det Landsstyrets holdning, at der er taget en linje faktiske skridt i kurs mod at forbedre forholdene for landets børnefamilier almengyldigt og i særdeleshed de svagest stillede børnefamilier. Forhøjelse af underholdsbidrag indgår i forvejen i Landsstyrets forslag til finanslov for 2009, også for at tilpasse området til det Nordiske landes forhold. Derfor tager vi landsstyrets svar til efterretning. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Esmar Bergstrøm, Inuit ataqatigiit. Derefter Knud Kristiansen, Atassut. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiits landstingsmedlem Agathe Fontain stiller igen et forslag om forhøjelse af A- bidraget, vi har diskuteret emnet flere gange her i salen. Alle indrømmer at det er på tide der sker noget på dette område, der har desværre manglet en vilje når vi skulle realisere forslaget. Jeg har selv stillet forslag om forhøjelse af A-bidraget tidligere, dengang prøvede jeg at få en aftale i stand med forskellige partier, der var flere der sagde ja dengang men, selv om man var medunderskriver så stemte man imod, dengang var en af mine væsentligste årsager at det var næsten 12 år siden at der var sket en regulering, nu er der gået næsten 14 år, der er stadig ikke sket noget. En af begrundelserne for afslaget var at der var for meget gæld på området, den er ikke blevet mindre, selv om man har centraliseret gældsinddrivelsen. Inuit Ataqatigiit vil gerne spørge 4

Landsstyret hvornår de forventer, at centraliseringen af inkassoområdet vil give den forventede effekt. Inuit Ataqatigiit mener at det er på tide og mindst fem år for sent for, at der sker en forhøjelse af A- bidraget. Alle undersøgelser er færdige, der er ikke flere undskyldninger for ikke at godkende forslaget. Landsstyrets undskyldning for ikke at godkende forslaget er, at de har sat det som en bemærkning til konto 20.11.70, at der er afsat penge til formålet, men det er kun et forslag, forslaget er ikke vedtaget endnu, så længe det ikke er vedtaget, at det skal stige til 1000 kr. om måneden, så er dette forslag meget relevant. Landsstyret foreslår at, A-bidraget sættes til 1000 kr. om måneden, dette anser Inuit Ataqatigiit for at være en god start. Der skal også udarbejdes retningslinjer for hvordan det skal reguleres i fremtiden, således at vi ikke skal spørge landsstyret eller landstinget hver gang der skal ske en ændring. Frem til 1995 havde man en dyrtidsregulering på alimentationsbidraget, det kunne man genindføre, eller man kunne lade det regulere efter Pris og løn indexet efter det offentliggjorte pris og løn index fra Grønlands Statistik. Inuit Ataqatigiit mener at udgangspunktet for fastsættelse af prisen for alimentationsbidraget skal sættes efter en nordisk standard, som er højere end i Grønland. Siden man sidst lavede en regulering i 1995, er det blevet væsentligt dyrere at købe tøj, huslejen er steget, mad er blevet dyrt, dagpleje af forskellig slags er steget flere gange siden. Inuit Ataqatigiit indstiller forslaget til behandling i finansudvalget og i familieudvalget. Tak Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. 5

Knud Kristiansen, Atassut. Derefter Anemarie Schmidt Hansen, Demokraterne. Knud Kristiansen, Atassuts ordfører. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til nærværende Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at forhøje underholdsbidraget til børn, fremsat af Landstingsmedlem Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit: Den forælder der ikke lever sammen med et eller flere børn under opvæksten kan blive forpligtiget til at betale det såkaldte underholdsbidrag. Som det forholder sig i dag er den årlige betaling 9.096 kr. pr. barn, og med mindre der er aftalt andet bliver disse penge udbetalt hver halve år, og det gennemsnitlige betaling pr. barn ligger således på omkring 25 kr. pr. barn pr. døgn. Derudover er der i forbindelse med den sidste del af graviditeten og tiden efter fødslen betaling på 1.815 kr. i alt, og i forbindelsen med barnets fødsel, barnedåb og konfirmation er der 4.974 kr. i engangsbetalinger. Den gennemsnitlige betaling for et barn som i dag er på 758 kr. og Landsstyret foreslår igennem finanslovsforslaget at denne skal forhøjes med 242 kr., dette svarer til en stigning på 32 procent. Selvom det er ønskeligt at børnepengene bliver forhøjet er der desværre en bagside af dette, der kræver opmærksomhed, nemlig det store efterslæb og restancer i forbindelse med børnepengene. Vi mener i ATASSUT at såfremt børnepengene skal forhøjes må dette modsvares med at der bliver iværksat intensivt arbejde for at formindske restancerne på området. Restancerne på området er i dag på omring 210 mio. kr., og såfremt man ikke laver tiltag for at få det reduceret, er der grund til at være foruroliget for at restancepuklen på området vil stige. Derfor skal vi fra ATASSUT, i forbindelse med arbejdet for at forhøje børnepengene, kraftigt opfordre Landsstyret til at arbejde målrettet for en intensiveret indsats for at reducere restancerne på området. 6

Med denne opfordring til Landsstyret, og med henvisning til at arbejdet for at forhøje underholdsbidraget allerede er igangsat, skal vi fra ATASSUT indstille nærværende forslag til forkastelse og dermed sendt til andenbehandling i dens nuværende form. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu kommer Anemarie Schmidt Hansen, Demokraterne. Derefter Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anemarie Schmidt Hansen, Demokraternes ordfører. At sætte børn i verden er et stort ansvar. Dette gælder begge forældre. Det er en kendsgerning, at børn fylder en del på et budget. Der er mange omkostninger forbundet med det at have børn. Der skal både afsættes penge til tøj, bolig, daginstitution og lommepenge m.v. Selv om den ene af forældrene er alene med et barn, fritager det ikke den anden forælder ansvaret for barnets underhold. Således har man en pligt til at bidrage til barnets opvækst. I øjeblikket er alimentationsbidraget på 4.548,00 kr. pr. barn pr. halvår. Et beløb, der er beskedent i forhold til de samlede omkostninger, der er forbundet med at have barn. Som eksempel kan det langt fra dække omkostningen til en dagsinstitutionsplads. Alimentationsbidraget er ikke blevet reguleret siden 1994, selvom lønninger, mad, tøj - for slet at tale om - priserne i daginstitutionerne er forhøjet mange gange siden 1994. Derfor støtter Demokraterne, at bidraget bliver forhøjet For enlige, der kæmper for at have en sammenhæng i økonomien, vil en forhøjelse muligvis kunne skabe mere tid til at være sammen med sit barn, hvilket kun kan være godt for barnet. Tilskud til adoption bør på lige fod med alimentationsbidraget hæves og pristalsreguleres, således dette også svarer til dagens mønt. Demokraterne støtter forslaget og beder Landstinget om at sende det til behandling i familieudvalget inden anden behandlingen. 7

Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Anemarie Schmidt Hansen, Demokraterne. Næste taler Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Vær så god. Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem Agathe Fontain s beslutningsforslag således: Kattusseqatigiit Parti har vist og givet stort støtte for hver gang underholdsbidraget til børn (alimentationsbidraget) kommer på tale. Ikke mindst når forbedringer til børnenes vilkår fremlægges, hvorfor Kattusseqatigiit Parti atter vil udtrykke et ønske om stort støtte til forslaget. På grundlag af følgende, strengere levevilkår i løbet af ti år pga. prisstigninger på uundværlige dagligvarer. Kontingenter til børnehaver er hævet markant i løbet af ti år, ligeledes priserne for husleje, vand og varme. Det samme med livsnødvendige og uundværlige frugter, ikke mindst bleer og andre undværlige ting til opvoksende spædbørn. Heri er det tydeligt at enlige forældre rammes hårdt ved vilkårene, idet de må anstrenge sig for at følge med. Vi ved at dette kræver mange kræfter for forsørgerne og endvidere er vi klar over at der findes mange enlige forældre, der ønsker det bedste for deres barn, men må anstrenge sig for at følge med. Der findes mange enlige forældre, der passer godt på deres børn og byder dem gode kår, hvor de ønsket er at føre et liv med mål. 8

Dog kan det ses udfra kontinuerlige forringelse af levevilkår, hvor dagligvarepriserne er skudt op i vejret og der ikke er foretaget lønreguleringer mens inflationen hærger, at der er konstante forhindringer. Jeg vil give forslagsstilleren ret i at Landsstyret ikke længere har grund til at give afslag, idet ti år er nok og der er ikke grundlag for yderligere udsættelser. Der er konkrete grundlag. Der må derfor vurderes og irettesættes ved underholdsbidraget for børn (alimentationsbidraget) snarest muligt. Med disse korte bemærkninger støtter Kattusseqatigiit Parti beslutningsforslaget fuldt ud. Med indstilling til behandling i udvalg inden anden behandling. Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Loritha Hendriksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Næste taler forslagsstilleren, Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Vær så god. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Tak. Der er enighed over hele linien og derfor kan det ikke undgås at underholdsbidraget bliver forhøjet. Når vi først ser på landsstyrets besvarelse, så sagde de, at for børnefamilierne er pasningsbidrag og børnetilskud er blevet forhøjet fra 1. juli. Vi skal huske på at disse forhøjelser kun gælder for familier med under 180.000 kr. i årlig indtægt. De næste, fra 180 til 380, og kun dem. Hvis du har indtægt på 381.000 kr. får du ingenting, uanset om du så er enlig mor. 9

Derfor bør landsstyret i deres svar have sagt: for nogle. Nogle af børnefamilierne. Da kun nogle af dem kan få disse tilskud. Derefter foreslår landsstyret at forslaget skal afvises, da de allerede har taget med i den foreslåede finanslov. Men landsstyret, kan de ikke være sikre på at bare fordi den er med i forslaget, at forslaget kommer igennem. Når vi kommer til partiernes bemærkninger, så er Siumut fuldstændig enig i at det er strengt nødvendigt. De henviser landsstyrets besvarelse, partiet var imod men henviser til finanslovsforslaget. Siumut, I har heller ikke sikret den, da finansloven endnu ikke er vedtaget. Atassut har også god forståelse for sagen og støtter forslaget. Der vil jeg også takke Atassut da de ved siden af månedlig tilskud har noteret rettigherne. Det er meget godt også det giver en god information en del andre ting. Men også Atassut, efter de har godtaget forslaget, indstiller de til landsstyret at forslaget under sin nuværende form skal til andenbehandling. Det vil igen sige, at man sikrer sig ikke resultatet, før finansloven eventuelt bliver vedtaget. Atassut henstiller også i deres svar, at man skal skele lidt på stadigt stigende gæld. Det er måske ikke så mærkeligt gælden er jo til stadighed i vores baghoved. Efter min mening ligger problemet ikke der. Problemet er på et andet sted, nemlig i ens personlige gæld. Her i mit forslag er barnet i centrum, ikke hvad der eventuelt er i samfundet, men der er barnet der er her tale om. I Inuit Ataqatigiits svar er også tydeligt, at sagen har været fremme i landstinget adskillige gange tidligere. Jeg selv har haft den fremme, også Esmar Bergstrøm, Inuit ataqatigiit, har haft den fremme. 10

Nu kan vi, langt om længe sige, at de beregningsrelaterede hindringer, der altid dukker op, er blevet overvundet. Derfor understreger jeg endnu engang at der er god grund til at vedtage forslaget. Demokraterne har også udtrykt god forståelse og indstiller at man vedtager forslaget. Kattusseqatigiit Partiiat er også enig og indstiller også at sagen skal i. Med Siumuts og Atassuts manglende indstilling til sagen skal i udvalgsbehandling betyder det at man ikke kan gå ind for et forslag samtidig med at anbefale at der laves en betænkning og så stemme om det. Vi har endnu ikke sikret vedtagelse. Uanset hvor enige vi udtrykker os, kan vi ikke satse arbejdet kobles til en finanslov, som endnu ikke er i behandling og dermed meget usikker, hvordan udfaldet bliver. Derfor er det en god ting, hvis sagen overføres til udvalgsbehandling og derfra kan man sikre at forslaget sættes ind i finanslovforslaget. Jeg håber I tænker lidt over det. Her kan vi måske sige, at landsstyret lov er at den skal i finanslovsforslaget. Alle partier har accepteret forslaget som sådan. Derfor må den accept fra alle partier udmønte sig i at vi af alle kræfter sørger for at den kommer i vores prioritering i finansloven. Det vil være allerbedst, hvis vi kan sikre allerede i dag. Derfor vil jeg anbefale, I genovervejer at bruge jeres mulighed for at indstille til udvalgsbehandling en gang til. Hvis det bliver accepteret vil jeg takke mange gange på vegne af enlige forsørgere, da de nu vil få at få flere penge, som i mange år har haft uændrede. Selv og andre forslag med betydning for børn kan få bedre forhold er blevet afvist indtil nu, håber jeg inderligt at dette forslag bliver vedtaget. Tak. 11

Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Ja, det var forslagsstilleren Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Næste er landsstyremedlem for Familie og Sundhed. Vær så god. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Tak. Forslagsstilleren har ret, da hun sagde, at vi alle er enige om at det skal sættes op. Jeg har også under forårssamlingen udtalt at de første kommer forbedringer træder i kraft fra 1. juli; det skete jo også. Jeg sagde også, at vi har planer om at til finansloven, der træder i kraft fra 1. januar medtage alimentationsbidragets forhøjelse. Det gjorde vi også. Derfor regner jeg fuldstændig med, at finansudvalget og Landstinget vil støtte dette forslag, som landsstyret har placeret i finanslovsforslaget. Dvs. stigning på 1000 kroner. Selvfølgelig har Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, ret at man ikke kan sikre sig, bare forslaget er i fonanslovsforslaget. Det sidste ord vil komme fra landstingsmedlemerne, da det er dem, der skal vedtage loven. Men da alle partierne støtter forslaget om stigning af alimentationsbidraget kan vi være helt sikre på, at landstinget vedtager det punkt landsstyret har sat i finansloven. Ladnsstyret er fast besluttet på at det skal se, og vi ændrer ikke vores beslutning. Tak. Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var landsstyremedlem for Familie og Sundhed. Næste taler er Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit. Vær så god. Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiits ordfører. Vi er meget glade for, at Siumut er enig i den ændring. 12

Lad os udarbejde betænkning i udvalget, det er sikkert at der kommer mange ting op, når vi begynder at forhandle os om besparelsespunkter under finansloven. Så kan vi måske sikre forslaget om forhøjelse på 1000 kr. pr. måned komme igennem. Så får vi flere muligheder at spare på. Indtægterne er også markant gået ned i løbet af de to sidste år. Der er vist gået 14 år. Siden man har reguleret sidste gang. Hvis vi ikke reguler dem op, kan der går 14 år igen, før der bliver regulering med 50 kr. pr. dag. Det behøver ikke at være sådan. Dette beløb er bare et underholdsbidrag, 758 kroner pr. måned er ikke mange penge. Det er udgifterne til barnets ophold i daginstitutionen. Dertil skal man huske på barnet skal have tøj, mad noget at bo i osv. Uanset om vi sætter bidraget 32 % op, så er bidraget stadig lille i forhold til andre nødvendige udgifter for en enlig forsørger. Det skal nok have været man skal tænke på, at det er et par man tænker på med det bidrag. Man skal jo også tænke på at man skal være med udgifterne til et barns opvækst. Lad Siumut sige ja til udvalgsbehandling. Når vi når dertil, så kan vi forhandle os om betingelserne. Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vær så god. Per Berthelsen, Landsstyremdlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Siumut. Jeg kom til talerstolen bl.a. fordi Esmar Bergstrøm efterlyser centralt inkassomyndighed, som allerede er oprettet, og spurgte hvornår den får effekt. Jeg kan meddele at central inkassofunktion er indført fra 1. april 2008. Man har jo brugt masser af kræfter til at skaffe dokumentation for at sikre sig, at grundlaget er helt i orden. Hertil kan jeg også sige, at dette arbejde ikke har stoppet arbejdet med at kræve skyldige penge ind. I løbet af de første fire, inkasso har fungeret blev der inddrevet over 10 mio. kr. 13

Nu arbejdes der for fuldt drøn og nu planlægges en henvendelse til kommunerne om at igangsætte fælles informations arbejde om at fremtidig gældsætning. Med hensyn til alimentationsgæld kan jeg sige at dokumenteret gæld på over 700 mio. kr. udgør alimentationsgælden over 200 mio. kr. Der er problemet at gælden gennem mange år har hobet så meget op, at det har nået astronomiske højder. Nu undersøger man disse minutiøst og registrerer dem, og vurdering foregår også om noget af gælden kan afskrives som uerholdeligt. Der registreres også hvem som anses for at have råd til at betale, så inkasso forretningen kan fortsætte for at opdrive gælden. Her kan det godt siges, at arbejdet, som al andet nyt er svært i starten og kræver en masse tid. Men inkassoarbejdet fortsætter ufortrødent videre. Samtidig planlægges samarbejde med kommunerne, så ved information kan lette en del af vanskelighederne. Det er det svar, jeg kan give på nuværende tidspunkt. Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender. Forslagsstilleren Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit ønsker at sige noget igen. Vær så god. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Her vil jeg lige gøre det klart, alimentanten ofte er faderen, men der er enkelte mødre i mellem, og afdragene på denne gæld kan trækkes i selvangivelsen. Så deres gæld er ikke de omtalte 700 mio. Når man tager indbetalte afdrag med, så er gælden endnu mindre. Den kan også hjælpe at bidraget er inden for faste tilskudrammer og når man trækker de faste fradrag, kan ratevis afbetaling hjælpe i selvangivelsen. 14

Og det er ikke en mulighed fædre eller mødre, der har barnet, har. Sådan er det, dem der betaler deres gæld får fradragsmuligheden. Husk lige det. Tak. Ane Hansen, suppleant til 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var forslagsstilleren Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Nu er der ikke flere, der vil have ordet i forbindelse med dagsordenspunkt 101 og debatten stopper her. Siumut afviser forslaget. Inuit Ataqatigiit er for forslaget, eller støtter forslaget. Atassut afviser forslaget. Demokraterne er positive for forslaget og Kattusseqatigiit Partiiat støtter forslaget.. Da flertallet afviser forslaget går forslaget ikke videre til udvalgsbehandling og skal andenbehandles i den nuværende form. Nu kommer vi til dagsordenspunkt 15. 15