Det kommunale Tilsyn tilsynet@statsforvaltning.dk 8. maj 2015 Redegørelse om Silkeborg Kommunes beslutninger og dispositioner i forbindelse med udbud og etablering af nyt torveareal/parkeringskælder i Silkeborg midtby Indhold af redegørelsen Sammenfatning...2 1. Klagetemaer...3 2. Silkeborg Kommunes overordnede redegørelse for de faktiske forhold...3 2.1. Området...3 2.2. Kommuneplanen Planer for Silkeborg midtby, 2009 / 2013...4 2.3. Overvejelser om et citycenter...7 2.4. Lokalplan for Torvet, 2012...8 2.5. Første udbudsrunde, 2013-2014...9 2.6. Anden udbudsrunde, 2014-2015...9 3. Silkeborg Kommunes redegørelse i forhold til klagetemaerne...10 3.1. Udbud ved salg af kommunal ejendom...10 3.2. Kontakt til tilbudsgiver i forbindelse med udbudsprocessen...11 3.3. Dispensationer fra lokalplanen...15 3.4. Nedlæggelse / flytning af parkeringspladser fra parkeringsplads Rådhus Vest...26 3.5. Forholdet til kommunalfuldmagten...30 3.6. Forholdet til styrelsesvedtægten og byrådets forretningsorden...35 3.7. Borgmesterens manglende besvarelse af et åbent brev...37 3.8. Informationsniveauet i forhold til offentligheden...38 3.9. Informationsniveauet i forhold til byrådet...39 Anja Bergman Thuesen (17958) Sagsnr.: EMN-2015-01586 Sagstitel: Tilsynssag om Torvet Silkeborg Kommune Organisation og Personale Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4530329771 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Sammenfatning Det kommunale tilsyn har ved brev af 9. marts 2015 anmodet Silkeborg Kommune om en redegørelse med henblik på Statsforvaltningens overvejelser om, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag i medfør af den kommunale styrelseslov på baggrund af en række klager over Silkeborg Kommunes håndtering af forhold omkring udbud og etablering af en parkeringskælder og et nyt Torv i Silkeborg midtby. Klagerne er: Byrådsmedlemmerne Teresa Jørgensen, Karina Due og Harry E. Madsen (Dansk Folkeparti) samt Morten Høgh (Liberal Alliance) (herefter kaldet klagerne Teresa Jørgensen m.fl. ) Byrådsmedlem Leif Lund (løsgænger) Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune Niels Anton Brændgaard (borger i kommunen) Det er sammenfattende Silkeborg Kommunes opfattelse, at kommunen ikke har overtrådt regler og lovgivning, som påses af det kommunale tilsyn v/statsforvaltningen, i forbindelse med beslutninger og dispositioner i sagen. Det er Silkeborg Kommunes opfattelse, at en del af klagepunkterne bygger på en række forkerte antagelser om faktuelle forhold samt om regler for dispensationer fra lokalplaner. Videre er det Silkeborg Kommunes opfattelse, at en del af klagepunkterne bygger på formodninger om, at kommunen i fremtiden vil overtræde planloven, forvaltningsretlige principper, parkeringsnormen for kommunen osv., hvilket Silkeborg Kommune naturligvis ikke har i sinde at gøre. Der er således tale om klager over formodede beslutninger, som ikke er truffet. Endvidere bygger nogle af klagepunkterne på en uenighed med byrådsvedtagne planer og beslutninger, herunder kommuneplanen for Silkeborg Kommune, lokalplan for området samt byrådsflertallets ønske om at etablere en parkeringskælder under Torvet og byrådets valg af virksomheden A. Enggaard til at opføre parkeringskælderen efter offentligt udbud. Der er her ikke tale om juridiske spørgsmål men om politisk uenighed i byrådsflertallets beslutninger. Denne redegørelse uddyber i detaljer ovenstående sammenfatning. Idet tilsynet ikke har anmodet Silkeborg Byråd om en udtalelse i sagen, men alene har bedt om en redegørelse med henblik på vurdering af, om tilsynet ønsker at rejse en tilsynssag, er sagen blevet behandlet administrativt. Side 2
1. Klagetemaer Silkeborg Kommune har gennemgået alle henvendelserne. Efter kommunens vurdering er der følgende klagetemaer i henvendelserne: 1. Udbud ved salg af kommunal ejendom (Teresa Jørgensen m.fl.) 2. Kontakt til tilbudsgiver i forbindelse med udbudsprocessen (Teresa Jørgensen m.fl. og Niels A. Brændgaard) 3. Dispensationer fra lokalplanen (Teresa Jørgensen m.fl., Leif Lund og Bevaringsforeningen) 4. Nedlæggelse / flytning af parkeringspladser Parkeringsplads Rådhus Vest (Teresa Jørgensen m.fl.) 5. Forholdet til kommunalfuldmagten (Teresa Jørgensen m.fl. og Niels A. Brændgaard) 6. Forholdet til styrelsesvedtægten og byrådets forretningsorden (Teresa Jørgensen m.fl.) 7. Borgmesterens manglende besvarelse af et åbent brev (Teresa Jørgensen m.fl.) 8. Informationsniveauet i forhold til offentligheden (Teresa Jørgensen m.fl.) 9. Informationsniveauet i forhold til byrådet (Teresa Jørgensen m.fl.) Kommunen har lavet en redegørelse for sagen i forhold til disse klagetemaer under pkt. 3 nedenfor. 2. Silkeborg Kommunes overordnede redegørelse for de faktiske forhold Silkeborg Kommune kan redegøre således for de faktiske forhold i sagen: 2.1. Området Sagen handler om etablering af et parkeringsanlæg under Torvet i Silkeborg midtby. Der er medsendt et kort i, som viser hele området. Det nuværende torvecenter og Føtex Syd-øst for Torvet ligger et butikscenter ( Torvecentret - oprindeligt ejet af A/S Bycentret). Dette butikscenter er ikke tidssvarende. Det har tidligere været gået konkurs og blev herefter opkøbt af virksomheden A. Enggaard A/S. I butikscenteret er der i dag kun ganske få åbne butikker. De øvrige butikker er enten lukkede eller har valgt at leje lokaler andre steder. Der er en parkeringskælder under butikscentret. Parkeringskælderen har én indgang, som vender ud mod en af de mest trafikerede veje i byen, Christian d. 8 s Vej. Det tilbud på parkeringsanlæg under Torvet, som kommunen har besluttet at antage, omfatter en gennemkørsel til denne parkeringskælder. Syd for Torvecentret ligger en nedlagt busterminal. Syd for Torvet ligger bl.a. en Føtex. Side 3
Parkeringsplads Rådhus Vest Nord for Torvet ligger en stribe ejendomme med butikker, spisesteder og et hotel, Hotel Dania. På den anden side af disse ejendomme ligger kommunens rådhus og en grund vest for rådhuset, som i dag benyttes som parkeringsplads (parkeringsplads Rådhus Vest). Denne grund ejes af Silkeborg Kommune. Der er i dag etableret 220 offentlige parkeringspladser på parkeringsplads Rådhus Vest. Rådhusgade Nord-vest for Torvet ligger Rådhusgade. Den udbudte parkeringskælder under Torvet omfatter en indkørsel fra Rådhusgade. Der vil således blive to indgange til parkeringskælderen under Torvet; én fra Rådhusgade og én via parkeringskælderen under Torvecentret. 2.2. Kommuneplanen Planer for Silkeborg midtby, 2009 / 2013 I 2013 vedtog kommunen en kommuneplan for 2013 2025, som bl.a. havde fokus på byfortætning og byomdannelse for Silkeborg midtby, herunder etablering af en parkeringskælder under Torvet som et middel til at friholde de sønære arealer og andre arealer i midtbyen for parkeringspladser. Disse tanker i kommuneplanen 2013 var ikke nye. De fandt også udtryk i den kommuneplan, som blev vedtaget af byrådet i 2009. I kommuneplanen 2013 fremgår bl.a. følgende i forhold til Silkeborg midtby: Byfortætning og byomdannelse MÅLSÆTNING Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse. Sikre, at nye byggeprojekter understøtter det sammenhængende bycenter, med liv, oplevelser, bevægelse og kontakt til den omkringliggende natur. Sikre, at der etableres parkering under terræn i forbindelse med fortætningsprojekter i bymidten. HANDLINGER Området omkring Torvecentret, busterminalen og Føtex Området omkring Torvecentret, busterminalen og Føtex kan fortættes i form af en sammenbygning af ejendommene, henover Fredensgade fra Føtex til Torvecentret. Byggeriet skal omfatte et nyt butikscenter, men det er også muligt at opføre et højhusbyggeri med anden anvendelse inden for området. [ ] Søfronten ved rådhuset Det er muligt at omdanne søfronten. En lokalplan fra 2010 giver bl.a. mulighed for fortætning af området omkring rådhuset i form af punkthusbebyggelse i fire-fem etager. Bebyggelsen skal udformes, så der skabes visuel kontakt til vandet. Side 4
[ ] Området ved Torvecentret og Føtex Området ligger i den østligste del af bymidten. Torvecenterbyggeriet danner karrébyens afgrænsning mod Christian 8.s Vej sammen med punkthusene ved kirken. Sammen med Østerportbebyggelsen langs Østergade, må sidstnævnte anses for at have fundet sin form. Derimod virker området omkring Fredensgade med Føtex parkeringshus, den nedlagte busterminal, Torvecentrets og boligbebyggelsens bagside som et uplanlagt område, præget af trafik. HANDLING Kommuneplanens rammer giver mulighed for mere bebyggelse i området. Det kan ske i form af en sammenbygning af ejendommene, henover Fredensgade fra Føtex til Torvecentret, hvor der kan etableres et byggeri i maks. 3 etager, til et nyt butikscenter. P.g.a. den markante terrænforskel vil bebyggelsen fremstå i 5 etager ud til Christian 8.s Vej. I en zone langs Christian 8.s Vej kan der opføres ét højhusbyggeri. Denne del af byggeriet kan rumme offentlige funktioner, serviceerhverv, kontorer og boliger. Højhusbebyggelsen skal, sammen med et muligt højhus ved Søndertorv, ses som en markering af karrébyens grænse mod øst. Den videre planlægning skal baseres på analyse af detailhandel. [ ] Ved opførelse af nyt byggeri skal det sikres, at adgangen mellem Torvet og Havnen bliver mere synlig og attraktiv. Derudover er det en forudsætning, at der etableres flere indgange så der bliver forbindelse mellem det nye butikscenter og byens Torv og gågadesystem. Under bebyggelsen skal den eksisterende p-kælder bibeholdes og udbygges under det nuværende Føtex, og p-kælderen kan bygges sammen med en ny p-kælder under Torvet. På den måde skabes der trafikal forbindelse igennem parkeringsanlæggene både fra Christian 8.s vej og Lille Søgade og dermed en optimal opkopling på byens p- søgering. [ ] Side 5
[Billede 1: Oversigt over område for evt. fremtidigt citycenter og trafikal sammenhæng med parkeringsanlæg under Torvet] [ ] Søfronten ved rådhuset Søfrontens bebyggelse domineres i dag af byggerier, som rådhuset og Jyske Bank. Disse bebyggelser fremstår som en række markante enkeltstående bygninger, uden på karrébyens struktur. Bagved bygningerne, er området præget af baghusbebyggelse til karrébyens bebyggelse langs Vestergade og Torvet. To nye markante boligbyggerier på Rådhusgade og Lille Søgade har dog frontfacaden mod søen. Mellem bebyggelsen og Silkeborg Langsø ligger Søvej som en trafikal barriere. På begge sider af rådhuset ligger der store parkeringsarealer. HANDLINGER En lokalplan giver mulighed for fortætning af området omkring rådhuset. Inden for området kan der opføres punkthusbebyggelse på arealet vest for rådhuset i maks. 4-5 etager. Ved opførelse af byggeri, er der sikret både fysisk og visuel kontakt til Silkeborg Langsø. Den vigtige passage og sigtelinie fra Torvet gennem porten i Hotel Dania er sikret bl.a. ved at begrænse udstrækningen af den nye 7 etages bebyggelse langs Lille Søgade. Parkering både til rådhuset og til nye byggerier skal etableres under terræn. Fra Lille Søgade er der skabt mulighed for vejadgang via en tunnel under Hotel Dania ind til en fremtidig parkeringskælder under Torvet. [ ] En lokalplan for området mellem rådhuset og Østergade giver mulighed for øget byggeri bag rådhuset i op til 5 etager. Bebyggelsen kan indeholde boliger, erhverv samt en enkelt dagligvareforretning. Side 6
Passagen fra Østergade under Søjlehuset fastholdes som offentlig passage med forbindelse til rådhusets hovedindgang og videre til busstoppestedet ved Godthåbsvej. I forbindelse med passagen kan etableres en rådhusplads, som sammenbinder rådhuskomplekset og de omkringliggende bygninger. Vejadgang til området skal ske henholdsvis fra Godthåbsvej og Lille Søgade, og parkering skal etableres under terræn. 2.3. Overvejelser om et citycenter Kommunen opfatter det nuværende butikscenter, Torvecentret, som problematisk for Silkeborg by, da det giver et negativt præg på en central del af bymidten meget tæt på byens torv. Kommunen så derfor gerne, at der i stedet etableres et butikscenter efter moderne standarder. Det vurderes, at nogle af årsagerne til, at det nuværende Torvecenter ikke er rentabelt, er, at det ikke kan rumme en dagligvarebutik, der kan tiltrække kunder, samt at Torvecentret ligger løsrevet fra bymidtens gågadesystem. Et evt. nyt citycenter i stedet for Torvecentret forventes derfor at komme til at rumme det nuværende Føtex. Kommunen forventer endvidere at stille krav til, at centret får indgang fra Torvet og Søndergade for på den måde at skabe sammenhæng med gågadesystemet. Kommunens tanker om et fremtidigt citycenter fremgår af den kommuneplan, som byrådet vedtog i 2013. Det er beskrevet i Kommuneplanramme nr. 10-C-11: Områdets anvendelse Området er udlagt til midtbycenter Særlige bestemmelser for Karré 17, Torvecentret, Silkeborg bymidte Den videre planlægning for et overdækket butikscenter skal ske på baggrund af en aktuel detailhandelsanalyse. Ved opførelse af ny boligbebyggelse eller etablering af bolig ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse skal der sikres lysindfald fra min. 2 sider. Der skal sikres tydelig visuel og fysisk kontakt fra Torvet til Havnepladsen. Bebyggelsens art og anvendelse Der kan opføres bebyggelse til center- og butiksformål, boliger, butikker, kontorer, hotel, restaurant og café, biograf, udstillingslokaler, offentlige funktioner, mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne samt etableres andre funktioner, der med fordel kan placeres i centrale byområder. Stueetagen i handelsgader og ud til handelstorve og pladser skal forbeholdes butikker eller lignende, med kunde- og publikumsorienterede aktiviteter. Butikker kan opføres med et maksimalt bruttoareal på 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker. Området er en del af Bymidten i Silkeborgs centrale butiksområde. For Bymidten som helhed er rammen for det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål på 25.000 m2. Side 7
[ ] Kommunen kan ikke gennemtvinge, at der bliver opført et citycenter. Det forudsætter, at den nuværende ejer eller en anden virksomhed ønsker at opføre og / eller drive et sådant center. Ejeren af det nuværende Torvecenter, A. Enggaard, har de senere år haft nogle foreløbige henvendelser til kommunen i forhold til et eventuelt citycenter. Det er således kommunens indtryk, at A. Enggaard er interesseret i at opføre et citycenter. Hvis A. Enggaard eller en anden investor ønsker at opføre et citycenter, vil det kræve en ny lokalplan for området. Det forudsætter også efter kommuneplanen en aktuel detailhandelsanalyse. Kommunen vil påbegynde en proces med en ny lokalplan, hvis / når A. Enggaard eller en anden investor tilkendegiver, at de ønsker at opføre et citycenter. A. Enggaard har tilkendegivet, at det er af afgørende betydning for etableringen af et kommende citycenter, at der opnås adgangsvej hertil fra Søgade, eksempelvis via Rådhusgade og et parkeringsanlæg under Torvet. Kommunen valgte i forbindelse med anden udbudsrunde for etablering af et parkeringsanlæg under Torvet, at flere af de løsningsmodeller, tilbudsgiverne kunne byde på, var med gennemkørsel til parkeringskælderen under et evt. fremtidigt citycenter. Ved selv at byde med en løsning, som omfatter en gennemkørsel, har A. Enggaard sikret sig denne mulighed. 2.4. Lokalplan for Torvet, 2012 I 2012 vedtog kommunen en lokalplan for Torvet. Lokalplanen kan ses på kommunens hjemmeside på: http://silkeborglokalplaner.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanid=649 Formålet med lokalplanen er følgende: At fastlægge rammerne for et offentligt tilgængeligt underjordisk parkeringsanlæg At parkeringsanlægget udformes, så det bliver lyst, attraktivt og let tilgængeligt At der sikres mulighed for trafikal og visuel sammenhæng med en parkeringskælder under et fremtidigt butikscenter syd for Torvet At anlæg på terræn placeres, så der friholdes mest mulig plads på midten af Torvet At de vigtige sigtelinjer bevares Det bemærkes, at den lokalplan, som tilsynet har sendt til kommunen sammen med klagen fra Teresa Jørgensen m.fl., og som kommunen antager, at tilsynet har modtaget fra Teresa Jørgensen m.fl, ikke er den endelige lokalplan og heller ikke det udkast, som blev sendt i offentlig høring. Det er et internt arbejdsudkast, som klageren Teresa Jørgensen har modtaget i sin egenskab af byrådsmedlem i forbindelse med en anmodning om sagsindsigt efter styrelseslovens 9. I det interne arbejdsudkast var formålet formuleret på en anden måde, men det blev ændret til den nuværende formulering inden den politiske behandling i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget og den efterfølgende beslutning i byrådet om at sende udkastet til lokalplanen i offentlig høring i april-maj 2012. Side 8
2.5. Første udbudsrunde, 2013-2014 I efteråret 2013 gennemførte kommunen et udbud i forhold til Torvet. Den udbudte kontrakt bestod af 2 elementer: 1) En ret og pligt til at projektere, opføre og drive et parkeringsanlæg under Torvet (koncessionsaftale om bygge- og anlægsprojekt), og 2) et salg af en kommunal ejendom, som bestod af en del af Torvet, til opførelsen af parkeringsanlægget, samt en række tilhørende deklarationer, som bl.a. gav kommunen ret til at indrette og benytte overfladen af Torvet. I det første udbudsmateriale var der opstillet en række overordnede krav til parkeringsanlægget, herunder et krav om, at indkørslen til parkeringsanlægget skulle være placeret under Hotel Dania. Den nærmere projektering og indretning skulle køberen forestå ( funktionsudbud ). Ved tilbudsfristens udløb 28. september 2013 var der kun modtaget tilbud fra én tilbudsgiver, A. Enggaard. Tilbuddet bestod af tre forskellige forslag. De var meget dyre for kommunen, bl.a. på grund af kommunens krav om indkørsel under Hotel Dania. Derudover var det kommunens umiddelbare vurdering, at A. Enggaard havde baseret sit tilbud på en meget forsigtig kommerciel vurdering af mulig fortjeneste og risici, og at prisen derfor burde kunne være lavere. Desuden foreslog A. Enggaard i tilbuddet en alternativ indkørsel via Rådhusgade, hvilket der ikke var givet mulighed for i udbudsmaterialet. Der var også en række andre forbehold i tilbuddene. Alle forslag i tilbuddet var ukonditionsmæssige. Der blev herefter afholdt møder med A. Enggaard 21. november 2013, 16. december 2013, 25. februar 2014 og 28. marts 2014, bl.a. for at afklare, om det var muligt at eliminere forbeholdene via forhandling. Referater af møderne medsendes ii iii iv v. Den 7. marts 2014 bad kommunen A. Enggaard om at forlænge vedståelsesfristen med 3 måneder, hvilket de gjorde ved brev af 17. marts 2014. Den 14. maj 2014 sendte A. Enggaard overslagspriser på diverse ændringsforslag med forslag til prisreduktioner. Økonomi- og Erhvervsudvalget konstaterede på et møde 19. maj 2014, at det ikke umiddelbart var muligt at nå frem til et forhandlingsresultat, som var både konditionsmæssigt og prismæssigt acceptabelt for kommunen, og at de indkomne tilbud havde vist en række uhensigtsmæssigheder i det første udbudsmateriale. Udvalget besluttede derfor at genudbyde ud fra nogle ændrede forudsætninger. Dagsordenpunktet medsendes vi. Kommunen meddelte dette til A. Enggaard ved brev af 23. maj 2014. Brevet medsendes vii. 2.6. Anden udbudsrunde, 2014-2015 Det andet udbudsmateriale blev udarbejdet af advokatfirmaet Bech-Bruun i samarbejde med rådgivende ingeniører fra Cowi. Udbudsmaterialet blev godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget Side 9
6. oktober 2014. Sagen blev behandles som et åbent punkt og et lukket punkt. De to dagsordenpunkter medsendes viii. En væsentlig ændring i forhold til det første udbudsmateriale var, at indkørslen skulle ske via Rådhusgade. Der var desuden skitseret 5 forskellige løsningsmuligheder med henholdsvis 1 og 2 etager, med og uden adgang til p-kælderen under nyt butikscenter samt en løsning med indskrænkning af p-kælderen til 130 pladser i 2 etager. De bydende kunne byde på et eller flere af disse løsningsforslag. Kommunen gjorde samtidig en ekstra indsats for at skabe opmærksomhed omkring udbuddet. Ved tilbudsfristens udløb var der imidlertid kun modtaget tilbud fra A. Enggaard. Tilbuddet bestod af 2 forskellige forslag, forslag A og B. Forslag B med en parkeringskælder i 2 etager med 223 parkeringspladser, negativ købesum på 33,4 mio. kr. Der blev holdt et forhandlingsmøde med A. Enggaard 15. januar 2015. Referat af mødet indgår som bilag 19.8 til byrådets dagsorden for mødet 26. januar 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandlede 19. januar 2015 et dagsordenpunkt om godkendelse af forslag B. Dagsordenpunktet inkl. bilag medsendes ix. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede bl.a. at indstille til byrådet, at forslag B godkendtes som grundlag for forhandlinger med tilbudsgiver med henblik på salg af arealet på Torvet til A. Enggaard. Sagen blev herefter videreført til byrådet med samme indhold. Dog blev der tilføjet nogle uddybende bilag. Dagsordenpunktet til byrådsmødet inkl. bilag medsendes x. Mødet blev afholdt 26. januar 2015. Der var en betydelig politisk uenighed på mødet. Desuden fremførte flere byrådsmedlemmer, at de ikke mente at have tilstrækkelige oplysninger til at tage stilling til sagen og / eller, at de havde haft for kort tid til at sætte sig ind i materialet. En videooptagelse af sagens behandling kan ses på kommunens hjemmeside på: http://www.kommunetv.dk/ktv/silkeborg/index.php?idvid=775&lang=dk&idpag=222 se pkt. 19 (bemærk, at forhandlingen tog ca. 3 timer). Et flertal i byrådet traf herefter en beslutning i sagen om at følge Økonomi- og Erhvervsudvalgets indstilling. Under mødet blev stillet en række detaljerede spørgsmål, hvoraf ikke alle kunne besvares i selve mødet. Disse blev herefter formidlet skriftligt til besvarelse i administrationen. Administrationen har besvaret disse spørgsmål efterfølgende heraf de seneste parallelt med afgivelse af denne redegørelse. Spørgsmål og svar medsendes til orientering xi xii. 3. Silkeborg Kommunes redegørelse i forhold til klagetemaerne 3.1. Udbud ved salg af kommunal ejendom Side 10
3.1.1. Klagerne Teresa Jørgensen m.fl. har i deres klage anført, at det bl.a. skal vurderes, om salget af Torvet sker i strid med reglerne i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme. 3.1.2. Kommunens redegørelse Som nævnt ovenfor omfattede den udbudte kontrakt to forskellige elementer: 1) Et salg af en kommunal ejendom, og 2) en koncessionsaftale om et bygge- og anlægsprojekt på en parkeringskælder Ved salg af en kommunal ejendom skal kommunen overholde reglerne i styrelseslovens 68 og bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme 1. Det betyder bl.a., at kommunen skal annoncere i et eller flere alment tilgængelige trykte eller elektroniske medier. Der er ikke krav om, at der skal indhentes et bestemt antal tilbud. Ved førstegangsudbud er der en frist på 14 dage. I forhold til koncessionsaftaler om bygge- og anlægsprojekter skal kommunen overholde reglerne i afsnit III i udbudsdirektivet 2. Efter disse regler skal der offentliggøres en udbudsbekendtgørelse og gennemføres et udbud efter direktivets bestemmelser. Parkeringskælderen har været i offentligt EU-udbud i to omgange med ca. et års mellemrum, og Silkeborg Kommune har dermed også opfyldt de krav om annoncering i alment tilgængelige trykte eller elektroniske medier, som fremgår af bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunale ejendomme. 3.2. Kontakt til tilbudsgiver i forbindelse med udbudsprocessen 3.2.1. Klagerne Teresa Jørgensen m.fl. har anført, at forhandlingerne med A. Enggaard tilsyneladende blev forlænget ind i august måned 2014 eller senere med lange drøftelser mellem Silkeborg Kommune og A. Enggaard. Klagerne henviser til, at det første udbud fra A. Enggaard blev forlænget til 29. juni 2014, og kun A. Enggaard havde kendskab til de ændrede forhold, som fremgik af et notat fra Cowi af 8. august 2014 med en opsummering af alternativer og afklaringer på ændringer af bud. Konsekvensen var efter klagernes opfattelse, at den anden udbudsrunde blev tilrettelagt på en sådan måde, at den var tilpasset A. Enggaards interesser, og at potentielle andre tilbudsgivere derfor havde givet udtryk for, at de opfattede projektet som Enggaards projekt. Desuden henviser klagerne til en mailkorrespondance fra august 2014 mellem kommunens advokat, en jurist i kommunen samt en af kommunens direktører. Korrespondancen vedrørte planer om at afholde et møde med A. Enggaard. 1 Bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter Side 11
Endelig anfører klagerne, at det kun er A. Enggaard A/S, der har haft adgang til beregningsgrundlaget for den negative købesum samt garantier for fremtidig indtjening. Niels A. Brændgaard har anført, at de to udbudsrunder er fiktive, og at kommunen i stedet for at gennemføre to udbudsrunder lige så godt kunne have sagt til Enggaard: Lav en ønskeseddel på, hvad vi skal forære dig. Han har ikke nærmere underbygget sin påstand. 3.2.2. Tilsynets kompetence Ovennævnte klager vil muligvis kunne indbringes for Klagenævnet for Udbud. Udbuddet omfatter ganske vist et salg af en kommunal ejendom, hvilket er reguleret af styrelsesloven og dermed det kommunale tilsyns kompetence. Udbuddet er imidlertid (også) gennemført efter reglerne i udbudsdirektivet. Det kommunale tilsyn vil derfor formentlig kunne henvise klagerne til Klagenævnet for Udbud eller såfremt klagerne ikke har den fornødne retlige interesse i sagen, jf. håndhævelseslovens 3 6, stk. 1 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i givet fald vil kunne indbringe sagen for klagenævnet. For det tilfælde, at tilsynet alligevel beslutter at behandle dette klagetema, har kommunen imidlertid medtaget den redegørelse, der fremgår nedenfor. 3.2.3. Kontakt til tilbudsgiver i første udbudsrunde, 2013-2014 Ingen inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet Kommunen kan klart afvise, at kommunen har forsøgt at udarbejde et udbudsmateriale i første udbudsrunde, som var særligt tilpasset A. Enggaard. Kommunen har udarbejdet materialet ud fra rådgivning fra kommunens advokat samt rådgivende ingeniører fra Rambøll A/S, og A. Enggaard har på ingen måde været involveret i denne proces. Kommunen kan også klart afvise, at A. Enggaard har været informeret om kommunens planer for udbudsmaterialet. Der har herunder ikke været afholdt møder med A. Enggaard for at afklare A. Enggaards eventuelle ønsker til udbudsmaterialet. A. Enggaard blev gjort bekendt med indholdet samtidig med alle andre potentielle tilbudsgivere. Forhandlinger efter modtagelse af tilbud Som nævnt ovenfor kom der ikke nogle konditionsmæssige tilbud ind. I en sådan situation er kommunen berettiget til at overgå til en forhandlingsfase med den eneste tilbudsgiver (A. Enggaard), jf. udbudsdirektivets artikel 31, stk. 2, litra a, jf. artikel 61, stk. 1. Efter disse bestemmelser kan kommunen indgå en offentlig kontrakt ved udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, hvis der i forbindelse med et offentligt udbud af en koncessionsaftale på et bygge- og anlægsprojekt ikke afgives egnede tilbud, forudsat de oprindelige aftalevilkår ikke ændres væsentligt. Efter tilbudsfristen blev der derfor afholdt møder med A. Enggaard 21. november 2013, 16. december 2013, 25. februar 2014 og 28. marts 2014. 3 Lov nr. 492 af 12. maj 2010 om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. Side 12
Mødet 21. november 2013 var et forhandlingsmøde. I mødet deltog direktør A. Enggaard, repræsentanter fra Teknik- og Miljøafdelingen samt kommunens advokat. Formålet med mødet var dels at igangsætte en teknisk afklaring af tilbuddet, og dels en indledende drøftelse af de forbehold, der fremgik af tilbuddet. I mødet 16. december 2013 deltog A. Enggaard v/ Mogens Pedersen, det daværende Økonomiudvalget, medlemmerne af det kommende Økonomi- og Erhvervsudvalg (sidstnævnte tiltrådte pr. 1. januar 2014), repræsentanter for Teknik- og Miljøafdelingen og Ejendomsstaben samt kommunens advokat fra Bech-Bruun. Formålet med mødet var, at udvalgsmedlemmerne kunne få lejlighed til at stille spørgsmål og få en nærmere redegørelse for de fremsatte tilbud fra A. Enggaard, herunder de alternative tilbud om vejadgang fra Rådhusgade. Mødet 25. februar 2014 var et forhandlingsmøde. I mødet deltog direktør A. Enggaard, repræsentanter fra Teknik- og Miljøafdelingen samt kommunens advokater. Formålet med mødet var en fortsat drøftelse af de forbehold, der fremgik af tilbuddet samt om muligt at forhandle prisen ned. Mødet 28. marts 2014 var også et forhandlingsmøde. I mødet deltog direktør A. Enggaard, repræsentanter fra Teknik- og Miljøafdelingen samt kommunens advokater. Formålet med mødet var en afsluttende drøftelse af mulige tidsplaner, forhandling om en lavere pris og drøftelse af forbehold. Det blev aftalt at afholde endnu et møde i uge 16. Dette blev imidlertid ikke afholdt. Sammenfattende kan kommunen således oplyse, at formålet med ovennævnte møder ikke var at afklare, hvordan A. Enggaard ønskede, at det efterfølgende udbudsmateriale skulle udformes. Kommunen kan også klart afvise, at der har været forhandlinger eller aftaler ud over det, der fremgår af referaterne af de fire møder, som er nævnt ovenfor. Forlængelse af vedståelsesfristen Vedståelsesfristen for tilbuddet udløb 28. marts 2014. Da kommunen i starten af marts endnu ikke havde truffet beslutning om den første udbudsrunde, bad kommunen A. Enggaard om at forlænge vedståelsesfristen 3 måneder. I maj 2014 besluttede kommunen imidlertid at gennemføre en ny udbudsrunde, og den forlængede vedståelsesfrist blev herefter uaktuel. Forlængelsen af vedståelsesfristen var altså ikke et udtryk for, at der blev forhandlet efter meddelelsen om, at kommunen ville gennemføre et nyt udbud. 3.2.4. Kontakt til tilbudsgiver i anden udbudsrunde, 2014-2015 Revurdering af udbudsmaterialet Kommunen konstaterede i forbindelse med første udbudsrunde, at det udbudsmateriale, der var udarbejdet, led af en række uhensigtsmæssigheder. Bl.a. stod det kommunen klart, at en indkørsel under Hotel Dania ville være meget dyrere end forudset, og at kravet om et kraftigt dæk også indebar en fordyrelse af projektet. Dette var ikke specifikt et problem for A. Enggaard, det ville også være et problem for andre tilbudsgivere. Kommunen havde kun modtaget ét tilbud, og det var langt dyrere end forventet, og et genudbud med samme indhold ville derfor være både formålsløst og Side 13
økonomisk uansvarligt. Kommunen revurderede derfor kravene til udbudsmaterialet. Der henvises til beslutningerne fra Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde 19. maj 2014. Kommunen kan klart afvise, at kommunen skulle have afstemt udbudsmaterialet, så det særligt passede til A. Enggaard. Kommunen har tvært imod i anden udbudsrunde opstillet 5 forskellige løsningsmodeller, herunder to løsningsmodeller (alternativ A og B), der ikke omfattede en forberedelse af forbindelse med et parkeringsanlæg under et evt. fremtidigt citycenter. Formålet var at gøre udbuddet så fleksibelt og dermed attraktivt som muligt for så mange potentielle tilbudsgivere som muligt. Aflyst møde i august 2014 Det er korrekt, at kommunen havde arrangeret et møde med A. Enggaard i august 2014. Formålet fra kommunens side var imidlertid ikke at drøfte udbuddet. Formålet var at drøfte status på etablering af citycentreret samt orientering om SilkeborgE (erhvervssatsningen Erhvervskorridoren, som ikke har sammenhæng med Torvet). Så snart kommunen blev bekendt med, at det ville kunne opfattes på en anden måde, aflyste kommunen mødet, og det blev således ikke afholdt. Korrespondancen med advokaten samt intern korrespondance medsendes xiii. Cowi-notat fra august 2014 Med hensyn til det Cowi-notat af 8. august 2014, som klagerne Teresa Jørgensen m.fl. nævner, antager kommunen, at de sigter til et referat af et møde afholdt 6. august 2014, hvor repræsentanter for Teknik- og Miljøafdelingen, Cowi og kommunens advokat deltog. Mødet blev afholdt med henblik på forberedelsen af den anden udbudsrunde. Som nævnt ovenfor var A. Enggaard ikke på nogen måde involveret i denne proces. Referatet medsendes xiv. Ingen særlig adgang til kommunens oplysninger Klagerne Teresa Jørgensen m.fl. anfører, at kun A. Enggaard har haft adgang til beregningsgrundlaget for den negative købesum samt garantier for fremtidig indtjening. Det står ikke kommunen helt klart, hvad klagerne Teresa Jørgensen m.fl. mener med denne påstand. Nedenfor har kommunen dog lagt til grund, at de sigter til de oplysninger, som kommunen benyttede for at vurdere, om tilbudsprisen virkede rimelig. Det vil sige oplysninger om belægningsprocenter og timepriser i midtbyen, rapporter fra henholdsvis Niras og Cowi om omkostninger til etablering af parkeringsanlæg samt et notat om estimerede driftsudgifter for parkeringsanlægget udarbejdet af Sadolin & Albæk. Kommunen har ikke givet A. Enggaard en særlig adgang til de oplysninger, som kommunen brugte til at vurdere, om den negative købspris virkede for høj i forhold til forventelige udgifter og indtægter. Oplysninger om belægningsprocenter og timepriser er offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside se Notat om parkeringsforhold i Silkeborg midtby: http://silkeborgkommune.dk/~/media/om%20kommunen/politikker%20planer%20og%20strategier /Byudvikling%20og%20planlaegning/Torvet%20Silkeborg/parkeringsforhold%20Silkeborg%20midtb y.pdf. Endvidere ville en potentiel tilbudsgiver til enhver tid i spørgsmål-svar-fasen kunne udbede sig mere detaljerede / opdaterede oplysninger om belægningsprocenter, såfremt de fandt det nødvendigt for udarbejdelsen af deres tilbud. Side 14
På mødet 28. marts 2014 aftalte parterne, at kommunen skulle undersøge, om det var muligt at sende rapporterne fra Niras og Cowi på omkostninger til etablering af parkeringsanlægget i 2 plan samt oplysninger om estimerede driftsudgifter for p-kælderen udarbejdet af Sadolin & Albæk. Rapporterne blev imidlertid aldrig sendt. 3.3. Dispensationer fra lokalplanen 3.3.1. Klagerne Bevaringsforeningen har anført, at torveprojektet vil medføre så mange og så væsentlige ændringer i forhold til den gældende lokalplan 10-014, at det kræver en ny lokalplan, som også omfatter Rådhusgade. Foreningen nævner i den forbindelse: 1) Statuen af Michael Drewsen. Det er en forglemmelse, at lokalplan 10-014 ikke sikrer placering af statuen af Silkeborg Bys grundlægger, Michael Drewsen, som bør være en integreret del af Torvets kulturmiljø. En ny lokalplan vil kunne sikre dette. 2) Medtagning af Rådhusgade i lokalplanen. Rådhusgade ændrer funktion og kommer til at være en naturlig del af lokalplanen for Torvet. 3) Let dæk. Lokalplanen fastlægger en afstand mellem overkanten af parkeringsanlæggets øverste dæk til Torvets terrændæk på min. 80 cm. for at muliggøre bl.a. beplantning, vandelementer og lign. Desuden skal der være et svagt fald fra nordvest mod sydøst, hvilket er afgørende for, hvordan borgerne opfatter Torvet. Reduktionen til 40 cm. vil være en væsentlig begrænsning for nyindretningen, og beplantning og vandelementer kræver min. 80 cm. 4) Tre trappetårne i stedet for to. Dette vil kunne blive bestemmende for det nye torvs indretning og kan komme til at ødelægge Torvets kulturelle værdier. 5) Udluftningsskorstene. Disse fremgår ikke af lokalplanen. Foreningen frygter, at skorstenene kan blive ødelæggende for Torvets bevaringsværdige kulturmiljø og for luften på Torvet. 6) Vejadgang. Ifølge lokalplanen skal der være vejadgang i kælderniveau 2 via tunnel under Hotel Dania fra Lille Søgade. Det nuværende torveprojekt forudsætter en vejadgang ved rampe fra Rådhusgade, hvilket medfører en væsentlig ændring i lokalplanens forudsætninger og de miljøvurderinger og vejplaner, der bl.a. er en forudsætning for lokalplanen. 7) Afstand til bygninger. Ifølge lokalplanen er der fastlagt en afstand til bl.a. fredede og bevaringsværdige bygninger på 7 m. Indkørslen fra Rådhusgade kommer meget tæt på det fredede gamle rådhus og Torvet 1 med fare for fysiske og æstetiske skader på bygningerne som er væsentlige elementer i Torvets bevaringsværdige kulturmiljø. Bevaringsforeningen anfører generelt, at ikke kun borgere, der er direkte berørt af lokalplanen, bør have mulighed for at blive hørt, da alle borgere i kommunen og turister skal have glæde af Torvet. Endelig anfører Bevaringsforeningen, at der, i det omfang det er muligt, vil blive klager over de meddelte dispensationer, men klagesagerne får ikke nødvendigvis opsættende virkning, hvilket kan betyde, at skaderne sker og ikke kan genoprettes. Derfor klager Bevaringsforeningen til tilsynet over den kommunale beslutningsproces for området som sådan. Side 15
Klagerne Teresa Jørgensen m.fl. har anført, at kommunen i udbudsmaterialet har forpligtet sig til at gennemføre dispensationer fra den vedtagne lokalplan, som vil være i strid med lokalplanens principper, og som derfor vil være i strid med planlovens 19, stk. 1. Dette uden offentlig debat og mulighed for indsigelser. Klagerne nævner i den forbindelse: 1) Vejadgang. Vejadgangen via Rådhusgade i stedet for under Hotel Dania er i strid med lokalplanen. Ændringen vil også betyde byggeri uden for det gældende lokalplanområde. 2) Let dæk. Et let dæk med utilstrækkelig bæreevne umuliggør anvendelsesmuligheder som vedtaget i lokalplanen. Leif Lund har anført, at der er tale om en meget væsentlig afvigelse, der helt klart under hensyntagen til bl.a. retssikkerheden kræver en helt ny lokalplan og end ikke et tillæg til den eksisterende med en begrænset høringsperiode. Han desuden anført, at et større ejerlejlighedskompleks bliver væsentligt ringere stillet, og at ejerne siden den oprindelige lokalplan har handlet i tillid til lokalplanen ved køb af dyre ejerlejligheder. Kommunen risikerer efter Leif Lunds opfattelse derfor at pådrage sig et erstatningsansvar. 3.3.2. Tilsynets kompetence Efter planlovens 19 kan kommunen dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Kommunen har endnu ikke truffet nogle beslutninger om dispensation fra lokalplanen. Derfor er det kommunens opfattelse, at kommunen ikke på nuværende tidspunkt har foretaget sig handlinger i forhold til dispensationerne, som kan indbringes for det kommunale tilsyn. Hvis kommunen senere træffer beslutninger om dispensation, kan beslutningerne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen formoder på den baggrund, at tilsynet ikke vil tage dette klagetema op til behandling. For det tilfælde, at tilsynet på trods af ovenstående beslutter tage dette klagetema op til behandling, vil kommunen give nedenstående redegørelse. 3.3.3. Kommunens redegørelse 3.3.3.1. Statuen af Michael Drewsen Det er ikke en forglemmelse, at Michael Drewsen-statuen ikke er medtaget i lokalplanen, idet placeringen af statuen er en del af detailprojekteringen af Torvet. Kommunen er fuldt ud opmærksom på statuens betydning for Torvet, og statuen skal naturligvis bevares, men det er ikke besluttet om den skal blive på den eksisterende placering. Byrådet har ønsket, at skitseprojektet for et nyt torv skal ske i en særskilt dialogbaseret proces med borgerne, ejere, lejere, butiksdrivende, torvehandlere, cityforening og andre med fokus på indretning, belægning, belysning, udsmykning, inventar osv. I denne fase vil der blive mulighed for bl.a. at drøfte placeringen af statuen. 3.3.3.2. Medtagning af Rådhusgade i lokalplanen for Torvet Side 16
Rådhusgade er en offentlig vej, som ikke er omfattet af lokalplan. Indkørslen til parkeringskælderen skal etableres i den sydøstlige del af Rådhusgade, hvor der er vendeplads i dag. Det er kun denne del af vejen, der bliver fysisk ændret. Nærmeste naboer til denne del af anlægget er det gl. rådhus, som ejes af Silkeborg Kommune, ejendommen Vestergade 2A, som er en lukket forretningsfacade, samt hjørnet af facaden til Torvet 1A, der rummer liberalt erhverv. Den øvrige del af vejen overvejes reetableret med ny belægning, når anlægsarbejdet er færdigt. Billede 2: Oversigt over Rådhusgade og omkringliggende ejendomme Silkeborg Kommune har foretaget detaljerede trafikberegninger. Beregningerne viser, at når p- kælderen er etableret, vil årsdøgnstrafikken i Rådhusgade stige fra 500 til 1.800 biler/døgn. Hvis der efterfølgende etableres et butikscenter, vil trafikken efter beregningerne stige til en årsdøgnstrafik på 1.900 biler/døgn. Silkeborg Kommune vil ud fra disse trafiktal foretage et skøn over den øgede støj- og luftforurening. Det er Silkeborg Kommunes opfattelse, at det vil være muligt at gennemføre de to projekter (p-kælder og vejadgang til og fra Rådhusgade) og samtidig overholde gældende grænseværdier for såvel støj- som luftforurening. Silkeborg Kommune vil vurdere dette i forbindelse med myndighedsbehandlingen, herunder VVM screening, af de to projekter og afgørelserne vil blive offentliggjort. Vejforbindelsen mellem p-kælderen og Rådhusgade sidestilles derfor med et almindeligt vejanlæg, og Silkeborg Kommune vurderer, at det ikke vil medføre en væsentlig ændring af det bestående miljø og derfor ikke er lokalplanpligtigt. Side 17
Afgørelsen om, at vejanlægget ikke er lokalplanpligtigt, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. En forudsætning for at kunne klage er, at afgørelsen berører en planmæssigt relevant interesse hos klager, og at klager har en vis tilknytning, f.eks. geografisk, til det omhandlende forhold. Den nye vejadgang kan etableres i henhold til vejloven efter offentlig høring, hvor naboer kan komme med kommentarer og indsigelser. På baggrund af høringssvarene vil Vej- og Trafikudvalget vurdere, om udvalget kan godkende den ændrede vejadgang. Billede 3: Visualisering af projektet set fra syd Side 18
Billede 4: Visualisering af projektet set fra vest 3.3.3.3. Dispensationer Det udbudte projekt forudsætter en række dispensationer fra lokalplanen for Torvet. Kommunen har vurderet, at det vil være muligt at opnå disse dispensationer. Se redegørelsen for de enkelte elementer nedenfor. Dækket I lokalplanens 6.4 står der, at overkant på p-kælderens øverste dæk skal ligge min. 80 cm. under Torvets eksisterende terræn bl.a. for at sikre mulighed for niveaubearbejdning og indretning af Torvets overflade. Projektets principsnit viser en opbygning på 40 cm. og vil derfor kræve en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Der vil over hele Torvet være minimum 40 cm fra top af p-kælder til terræn. Da Torvet hælder, vil der på store dele af Torvet være større afstand. Det vil være muligt at etablere grønne elementer, eksempelvis blomstrende bede og træer i kummer eller andet. Der vil også fortsat kunne rejses et stort juletræ på Torvet. Dækelementerne vil endvidere få en styrke, der f.eks. fortsat vil kunne bære vægten af brandbiler. Side 19
Parkeringskælderens bæreevne svarer således teknisk til den stærkeste model, som Cowi har beskrevet, og vil derfor ikke give begrænsninger i forhold til de aktiviteter, som har været på Torvet de seneste 10 20 år. Tykkelsen af dækket er ikke en del af formålsbestemmelsen i lokalplanen. Det vil derfor være muligt at beslutte at give dispensation. Trappetårne Lokalplanen fastsætter, at der skabes en underjordisk flugtvej med en placering i tilknytning til en tunnel under Hotel Dania. Tunnelen påtænkes erstattet af en vejadgang fra Rådhusgade. Af brandsikkerhedsmæssige årsager skal der være tre flugtveje fra p-kælderen til det fri med en maks. afstand på 50 m. Derfor er det nødvendigt at etablere en ekstra trappeopgang til Torvet med en omtrentlig placering foran Hotel Dania. Trappeopgangen, og dennes placering, vil forudsætte dispensation fra lokalplanen, men er ikke i strid med lokalplanens formål om, at anlæg på terræn placeres, så der friholdes mest mulig plads på midten af Torvet, samt at de vigtige sigtelinjer bevares. Billede 5: Lokalplankort. Pilene viser de vigtige sigtelinjer. Side 20
Billede 6: Plantegning af projekt. Trappetårnenes placering. Billede 7: Plantegning af nyt projekt. Indretning af p-kælder Ventilationsanlæg ( skorstene ) I parkerings- og garageanlæg med et etageareal større end 150 m 2 stiller bygningsreglementet krav til mekanisk ventilation for at fjerne eksplosive dampe (benzindampe) og kulilte (CO). Side 21
Ventilationsanlægget udføres på en sådan måde, at dem, der benytter P-kælderen, ikke udsættes for sundhedsfare. Ved fortynding med udeluft holder man koncentrationen af forurening så lav, at ophold i P-kælderen ikke er forbundet med sundhedsfare. Det er rumluften, som man opholder sig i i P-kælderen, der udsuges. Sammensætningen af den udsugede luft svarer altså til sammensætningen af den luft, som brugerne af P-kælderen indånder. Ventilationsluften fortyndes yderligere ved udledning uden for kælderen. Kommunen vurderer derfor, at luften ikke vil være til gene for borgere på torvet. I praksis sikres ovenstående i forbindelse med byggetilladelsen. Udformning og placering af udluftningskanaler er ikke afgjort. Ventilation kan udformes diskret som f.eks. riste i belægningen, i forbindelse med nedkørslen til p-kælderen eller indarbejdes i trappebygningerne. Der er mange muligheder, og efter kommunens opfattelse vil det være muligt at finde løsninger, som ikke ødelægger Torvets kulturmiljø. Vejadgang Lokalplanen fastsætter, at parkeringskælderen skal have vejadgang gennem en tunnel fra Lille Søgade. En mere detaljeret bearbejdning har imidlertid påvist, at en vejadgang via Rådhusgade er både økonomisk og anlægsmæssigt er mere hensigtsmæssig end en vejadgang via en tunnel under Hotel Dania. Rampeanlægget, der forbinder Rådhusgade med p-kælderen, vil forudsætte en dispensation fra lokalplanen. Etablering af rampeanlægget, og dermed vejadgang fra Rådhusgade, strider ikke mod lokalplanens formål eller principper. Kommunen vurderer også, at ændring af vejadgangen er en mindre afvigelse, og ikke kan siges at være et større bygge- eller anlægsarbejde, der i sig selv medfører lokalplanpligt 4. At ændre vejadgangen fra tunnelen under Hotel Dania til Rådhusgade ændrer desuden ikke ved kommuneplanens principper, da trafikken fortsat får udkørsel til rundkørslen ved Søvej/Søgade. Hermed sikres den planlagte underjordiske forbindelse under Torvet mellem Christian 8. Vej og Søvej/Søgade og til byens p-søgering. Inden en dispensationsprocedure igangsættes, skal begge projekter (Rådhusgade og parkeringsanlægget) VVM anmeldes og VVM screenes. I forbindelse med VVM screening vil trafik- og 4 I forbindelse med en sag om Brønderslev Kommunes dispensation fra en lokalplan til etablering af en anden vejadgang end angivet i lokalplanen, hvor der er givet dispensation til en anden vejadgang end angivet i lokalplanen, udtaler Natur- og Miljøklagenævnet 14. februar 2013 : Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at dispensationen fra lokalplanens bestemmelser om veje, stier og parkering er i strid med planens principper, herunder den planlagte struktur. Side 22
miljøkonsekvenser blive vurderet. Dispensationerne kan desuden først meddeles efter forudgående nabohøring, jf. planlovens 20. Billede 8: Kortbilag fra Kommuneplanen Afstand til bygninger Der skal etableres en rampe til nedkørsel fra Rådhusgade. Rampens afstand til nabobygningerne er ikke i overensstemmelse med den afstand, som lokalplanens kortbilag fastsætter, hvilket forudsætter en dispensation fra lokalplanen. En sådan dispensation vil ikke være i strid med lokalplanens formål eller principper. Silkeborg Kommune har i øvrigt i forbindelse med udbud af p-kælderen under Torvet stillet krav om, at køber skal tegne en ansvarsforsikring, som bl.a. dækker skader på bygninger som følge af byggeriet. Entreprenøren har i tilbudsmaterialet fremlagt de forsikringer, som han vil tegne inden byggeriet starter. Vejprojektet, der skal forbinde p-kælderen med Rådhusgade, er et kommunalt projekt. Her er praksis, at følge den tyske norm DIN4150 ved udførelsen af vejprojektet. Det sker bl.a. ved, at der måles rystelser mens der arbejdes. Målingerne sker på kritiske sokler/kritiske punkter, herunder bl.a. det gamle rådhus, som er fredet. Denne praksis har Silkeborg Kommune anvendt siden 2003. Side 23
Dispensationsprocessen I forbindelse med dispensationer har kommunen pligt til at høre dem, der er omfattet af lokalplanen. Derudover skal kommunen høre tilgrænsende naboer jf. planlovens 20. Kommunen er opmærksom på den meget store offentlige bevågenhed, der er omkring disse dispensationer, og at de interesserede personer, foreninger m.v. ikke nødvendigvis er omfattet af lokalplanen / er tilgrænsende naboer. Kommunen har derfor i sinde at gennemføre en mere omfattende høring, hvor kommunen tager udgangspunkt i den udsendelsesliste, kommunen bruger i forbindelse med nye lokalplaner, og kun fjerner dem, som er åbenlyst irrelevante. Herunder vil der ske høring af beboerne i Rådhusgade og af Bevaringsforeningen. Konsekvensen af mange dispensationer Der er ikke nogle regler om, at et bestemt antal dispensationer udløser lokalplanpligt. Det afgørende er, om dispensationerne enkeltvis eller til sammen er i strid med planens principper. I dette tilfælde er dispensationerne ikke i strid med hverken planens formål eller principper. Dispensationerne kan som nævnt ovenfor først meddeles efter forudgående nabohøring, jf. planlovens 20. 3.3.3.4. VVM-screeninger af parkeringskælderen og rådhusgadeprojektet Uanset spørgsmålet om dispensationer som nævnt ovenfor, vil der skulle laves en VVM-screening af henholdsvis parkeringskælderen og rådhusgadeprojektet. Dette både i forhold til selve anlægsfasen og i forhold til de efterfølgende anlæg. Bygherren skal VVM-anmelde projekterne, og kommunen skal foretage en VVM-screening af projekterne. Screeningen skal afdække om projekterne medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Resultatet af VVM-screeningen er en afgørelse, som enten viser, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger, eller som viser, at der er væsentlige miljøpåvirkninger. Hvis det sidste er tilfældet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse for projekterne. De to projekter (parkeringskælder og rådhusgadeprojektet) vil blive VVM-screenet i sammenhæng, da projekterne er afhængige af hinanden, uanset der er forskellige bygherrer på projekterne. Kommunen har endnu ikke modtaget VVM-anmeldelser af projekterne. Kommunen forventer at modtage VVM-anmeldelserne, når projekterne er detailprojekteret. Der kan klages over VVM-screeningsafgørelsen. 3.3.3.5. Konsekvenser af manglende dispensation eller problemer i forhold til VVMscreeningen Hvis kommunen beslutter ikke at give de dispensationer, som er forudsat af A. Enggaard, eller hvis der påvises problemer i forbindelse med VVM-screeningen / VVM-redegørelsen, vil kommunen indgå i en dialog med A. Enggaard om mulighederne for at foretage tilpasninger af projektet. Side 24