Evalueringsrapport om Flyvende Korps

Evalueringsrapport om Flyvende Korps Gennem en 3. årig periode er Hedebocentrers Flyvende Korps fulgt og evalueret af Konsulentkompagniet. Det er der nu kommet en evalueringsrapport ud af, som kan rekvireres ved Henvendelse til Hedebocentret eller den kan læses her. FORORD I efteråret 1997 besluttede Ringkjøbing amt's skole-og socialudvalg iværksættelse af "Flyvende Korps" ved Hedebocentret med opstart 1. januar 1998 med det formål - via et udvidet ambulant og opsøgende socialpædagogisk behandlingstilbud - at nå de mest udsatte unge. Forud for etablering af Flyvende Korps lå et grundigt forarbejde, hvor der i samarbejde mellem Hedebocentret og Ringkjøbing amt s børn-unge afdeling og med inddragelse af primærkommuner skete en analyse af behov samt en systematisk erfaringsopsamling fra især Hedebocentrets øvrige ambulante behandlingsydelser og opsøgende indsats i ungegrup per/lokalmiljøer. Samlet danner det fundamentet for idéudvikling og beskrivelse af målgruppe, ydelsesindhold, mål og metoder. Med opstart af Flyvende Korps blev der ansøgt og bevilget projektmidler fra Socialministeriets OPS-pulje. Dette gav mulighed for over en treårig periode at koble praksis i Flyvende Korps til et løbende systematisk eva- lueringsforløb forestået af Konsulentkompagniet, hvilket i de forløbne tre år har været et uvurderligt bidrag til et erfarings- og vidensbaseret meto- deudviklingsforløb af Flyvende Korps. Unge indskrevet i Flyvende Korps, deres forældre, primærkommunale sagsbehandlere har alle velvilligt og engageret indgået i evalueringsforlø- bet, hvilket der hermed skal siges en stor tak for, ligesom andre institutio- ner/projekter har medvirket til inspiration og erfaringsudveksling. Med afslutningen af det treårige forløb viser mange elementer i indsatsen at have en positiv nytteværdi for de unge og deres forældre, men evalu- eringen påpeger også forsat områder, hvor der er et behov for en fortsat metodeudvikling - eksempelvis i forhold til familiearbejde og netværk. Det er vores håb, at projektrapporten udover at bidrage til Hedebocentrets egen læring og udvikling også kan tjene til inspiration for andre praktikere og beslutningstagere i et fælles mål om at udvikle en stadig mere kvalifi- ceret indsats i forhold til sårbare og udsatte unge. Juni 2001 Anne-Margrethe Andersen Forstander

Læsevejledning Rapporten indledes med et kapitel, hvor evaluator præsenterer konklusio- ner. I rapportens andet kapitel gennemgås evalueringsmetode og dataind- samlingformer. I tredje kapitel præsenteres Hedebocentrets organisation og Flyvende Korps hovedindsatsområder. Herefter følger kapitel fire om målgruppen for Flyvende Korps arbejde beskrevet ud fra Hedebocentrets Ydelseskatalog og interviews med medarbejdere samt sagsbehandlere. Kapitel fem indeholder en beskrivelse af metodelementerne visitation, behandlingsplan og konferencer. Deres funktion og betydning belyses ud fra interviews med medarbejderne i Flyvende Korps, de unge, deres forældre og sagsbehandlere. I kapitel seks behandles de socialpædagogiske metoder, sådan som medarbejderne i Flyvende beskriver disse. Kapitel syv omhandler de unges syn på de socialpædagogiske metoder, deres funktion og betyd- ning. Herefter følger i kapitel otte forældrenes og sagsbehandlernes syn på de socialpædagogiske metoder. Rapporten afsluttes med kapitel ni, som indeholder evaluators overvejelser og perspektiver. Undervejs i rapporten drages der sammenligninger med forholdene, som de fremgår af det første evalueringsnotat fra 1999. Rapporten kan derfor med fordel ses i sammenhæng med notatet.

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1. KONKLUSIONER 2. OM EVALUERINGEN 2.1 Evalueringsmetode 2.2 Om rapporten 3. FLYVENDE KORPS ORGANISATORISKE PLACERING 3.1 Afdækningsfasen 3.2 Forberedelse af anden behandlingsmæssig indsats 3.3 Længevarende socialpædagogisk indsats 4. MÅLGRUPPE 5. DE ORGANISERENDE METODER 5.1 Visitation 5.2 Behandlingsplanen 5.3 Konferencen 5.4 Overvejelser 6. DE SOCIALPÆDAGOGISKE METODER 6.1 Individ 6.2 Gruppe 6.3 Samfund 7. DE UNGE OM DE SOCIALPÆDAGOGISKE METODER 7.1 Individ 7.2 Gruppe 7.3 Samfund 8. FORÆLDRENE OG SAGSBEHANDLERNE OM DE SOCIALPÆDAGOGISKE METODER 9. PERSPEKTIVER 9.1 Målgruppe 9.2 Metoder BILAG

1. KONKLUSIONER Det kan konkluderes, at de opstillede behandlingsmål nås i Flyvende Korps arbejde med de utilpassede unge i 14 til 22 års alderen. Det ses især i den udvikling, som er sket med de unge, som har været knyttet til Flyvende Korps i længere tid. Ændringerne kan blandt andet spores i de unges evne til at se på sig selv, hvilket har haft betydning for deres relatio- ner til omverdenen. For nogle kommer det til udtryk i et bedre forhold til forældrene, forbedret samarbejdsevne i forhold til arbejdsgivere eller en mindre konfliktfyldt omgang med andre unge. Det kan være vanskeligt at fastslå, hvad der har haft den afgørende betydning. Det handler formentlig om samspillet mellem flere forskellige forhold. Nogle af de betydningsfulde har været de, som nævnes nedenfor. Visitationen, behandlingsplanen og de tilbagevendende konferencer dan- ner tilsammen en ramme, som organiserer Flyvende Korps arbejde med de unge og giver klare rammer og mål for, hvad indskrivningen skal føre til. Med disse organiserende metoder har Hedebocentret og Flyvende Korps udviklet redskaber, der på en gang kan bruges til målstyring og fælles udvikling af arbejdet med de individuelle unge. Den fælles udvikling har en intern dimension, som omfatter visitator, afdelingslederen, medar- bejderne i Flyvende Korps, socialrådgiveren og psykologen og en ekstern dimension, som omfatter den unge, forældrene og sagsbehandleren. Metodernes anvendelse binder den interne og eksterne dimension sam- men, således at alle de implicerede parter til stadighed har en fælles forståelse af, hvad der sker og dermed befinder sig i den samme kontekst. Det har i den forbindelse haft betydning, at der nu arbejdes med en første fase, der er afgrænset som en afdækningsfase. Det medfører, at den endelige behandlingsplan først fastlægges, når det er tydeligere, hvad den unges problemfelter og behov er. Det betyder også, at der ikke bliver sat større mål, end der er mulighed for at opfylde - både til glæde for de unge og til sagsbehandlernes tilfredshed. Alt dette gør det tydeligt for den unge, hvilke skridt der skal arbejdes med undervejs for at nå de lidt større mål om bolig, arbejde og uddannelse. De unge oplever ikke, at de har et klart mål med indskrivningen, men de har alle nogle forestillinger om fremtiden. De har tiltro til, at Flyvende Korps medarbejdere støtter dem i at realisere disse, og de unge oplever, at det sker. De unge er ikke alene om arbejdet. De har ved deres side en kontaktper- son, som billedligt talt går med dem i deres tempo og som tør slippe og overlade ansvaret til den unge selv, når denne er parat til at prøve sig - uden, at der er sikkerhed for, at det den unge prøver lykkes. Kontaktper- sonen er der med opmuntring og støtte, hvis ikke det gik som forventet. Medarbejdernes engagement og kompetencer til at etablere og vedlige- holde en ligeværdig kontakt med de unge er præget af respekt, rummelig- hed, tålmodighed, indføling og en evne til at se tingene fra den unges side. Samtidig er medarbejderne meget bevidste om deres opgave som rollemodeller og arbejder med at få den unge

til at se på sig selv. Dertil kommer, at medarbejderne også evner at snakke med den unge om de forhold, som kan være svære at tale om. Dette medvirker til, at den unge bliver klogere på sig selv. Den unges og medarbejderens legende samarbejde omkring konkrete handlinger og aktiviteter, hvor de unge oplever at kunne bruge og måske udfordre sig selv, er også af stor betydning. Hvad enten det gælder om at samle træ, pille ved computer eller drøne rundt i bilen for at skaffe arbej- de. Medarbejdernes indsats i forhold i at støtte den enkelte unge i at kunne fungere på en arbejdsplads og fastholde arbejdet i en periode, har haft stor betydning for nogle af de unge, som har være tilknyttet Flyvende Korps gennem en længere periode. Når det er lykkedes for de unge, at fastholde det samme arbejde gennem længere tid, har det haft en uvur- derlig betydning og været med til at give dem håb om, at de en dag bliver i stand til at leve et liv som andre unge. Selvom det for nogle af disse unge kan synes urealistisk, er det af af- gørende betydning, at medarbejderne konkret har hjulpet dem til at finde et egnet job og en arbejdsplads, som har kunnet rumme dem. Dertil kommer medarbejdernes vedholdende indsats overfor såvel de unge som arbejdsgiverne for at fastholde dem i arbejdsrelationen. Endelig har de faste gruppearrangementer i aftentimerne en konstruktiv betydning. De giver de unge mulighed for et indhold i hverdagen, og samvær med andre unge i samme situation som dem selv. Gruppearran- gementerne giver også de unge mulighed for at fælles samvær og samta- ler med medarbejderne. På disse aftener kan de unge træne sociale færdigheder og få erfaringer med dynamiske relationer i grupper. Samtidig kan medarbejderne tage de enkelte unges adfærd op, uden den unge behøver at føle sig udleveret. De organiserende metoder og den individuelle relation mellem ung og medarbejder gør det ikke alene. Der er ingen tvivl om, at det har betyd- ning, at der det seneste år er udviklet et mere bevidst forældresamarbej- de. Formålet med samarbejdet er at bevare og om muligt forbedre kontak- ten mellem den unge og forældrene. Det har betydning for både forældre og den unge, og det er et tab for de unge, som ikke er i en situation, hvor de kan genskabe kontakt til forældre, der kan støtte dem. At arbejdet i Flyvende Korps er lykkedes i den grad, som det er, hænger også sammen med, at medarbejderne kan trække på hele Hedebocen- trets variation af indsatser, som giver alternative placeringsmuligheder for de unge, som ikke er bedst hjulpet med den indsats, Flyvende Korps kan tilbyde. Dertil kommer et meget omfattende støttesystem, der består af psykologer og socialrådgivere samt mulighed for kontinuerlig faglig udvikling og kompetenceudvikling. 2. OM EVALUERINGEN Hedebocentret har ønsket at få gennemført en procesevaluering af Flyvende Korps. Formålet med evalueringen har været at få vurderet effekten af Flyvende Korps over

en flerårig periode set med de unges, forældres, medarbejderes og anbringende kommuners øjne. Konsulent- kompagniet har derfor fulgt udviklingen af Flyvende Korps arbejde fra 1999 til nu. Evalueringen tog udgangspunkt i følgende problemstillinger: * Hvilke faktorer, indsatsformer har betydning for de unge? * Hvornår er et forløb vellykket? * Formulering af kriterier for om et forløb bliver vellykket? * Hvilken betydning har visitationsproceduren og behandlingspla- nerne, herunder samarbejdet med den anbringende kommune? * Hvilken betydning har Flyvende Korps metoder? * Hvilken betydning har det for Flyvende Korps at være en del af Hedebocentret? Ud fra problemstillingerne blev nedenstående mål for evalueringen opstillet: * I hvilken udstrækning nås de opstillede mål med forløbet i Flyven- de Korps med den enkelte unge? Mål er her både defineret som de i behandlingsplanen opstillede mål og de unges egne mål. * Hvilke forhold har betydning for om der opnås en forandring af den unges livssituation? En sammenligning mellem situationen ved opstarten i forhold til situationen ved ophøret af foranstaltnin- gen Flyvende Korps for den enkelte unge. * Hvilken betydning har den konkrete indsatstid haft for den unge og for forældrene og øvrige netværk? Hvilken betydning har medinddragelsen af forældrene i arbejdet? * Hvilke af Flyvende Korps arbejdsmetoder ser ud til at fremme et godt forløb? * Hvilken betydning har relationen medarbejder - ung? * Hvilken betydning har Flyvende Korps som organisation, herunder måden at organisere og strukturere arbejdet på? * Hvilken betydning har Hedebocentret for forløbet? 2.1 Evalueringsmetode Evalueringen er foretaget som en procesevaluering, hvor resultaterne er blevet opgjort undervejs og formidlet til Flyvende Korps med henblik på diskussion og forbedring af indsatsen samt eventuel justering af evalu- eringsmetoder. De valgte evalueringsmetoder har primært været kvalitative. Det har først og fremmest drejet sig om interviews med unge, forældre, medarbejdere og ledelse i Flyvende Korps og Hedebocentret samt kommunale sagsbe- handlere.

De unge og forældrene er blevet interviewet individuelt. Medarbejderne i Flyvende Korps er interviewet sammen. Det samme er ledelsen af Hede- bocentret. Der er foretaget individuelle interview med afdelingslederen for Støtteafdelingen, hvor Flyvende Korps hører til. Der er også foretaget individuelle interview med psykologen og socialrådgiveren fra Hedebocen- tret, som indgår i samarbejdet med Flyvende Korps. De individuelle interview med de kommunale sagsbehandlere er foretaget pr. telefon. Alle de implicerede, bortset fra psykologen, er så vidt muligt blevet intervi- ewet af to omgange. Undervejs er nogle unge ophørt i Flyvende Korps og andre er kommet til. Samtidig ønskede nogle unge ikke at deltage i den første interviewrunde, men deltog senere. Der er i alt interviewet otte unge og syv forældre. Fra Hedebocentret og Flyvende Korps er fem medarbejdere, en psykolog, en socialrådgiver samt leder og souschef interviewet. Endvidere er otte kommunale sagsbe- handlere blevet interviewet. Efter den første interviewrunde foretog evaluator en tilbagemelding til Flyvende Korps i sidste halvdel af 1999. Tilbagemeldingen havde form af et evalueringsnotat. Notatet beskæftigede sig med målgruppe, succeskri- terier, metoder, målstyring og relationen mellem ung og medarbejder. Notatet blev efterfølgende formidlet og diskuteret på et møde med repræ- sentanter for Hedebocentret og Flyvende Korps. Som led i dataindsamlingen skulle Flyvende Korps medarbejdere og de unge udfylde et semistruktureret skema. Skemaets formål var at belyse den unges udvikling ved at beskrive den unge og dennes forhold ved indskrivningen og udskrivningen. Evaluator måtte imidlertid ved gennem- gangen af de udfyldte skemaer erkende, at de ikke fungerede efter hensigten. De unge, som var i stand til det, skulle selv udfylde skemaerne. Skemaets indhold syntes imidlertid ikke at have svaret i tilstrækkelig grad til de reali- teter, som gjorde sig gældende for de unge, der var tilknyttet Flyvende Korps. Det betød, at de unges udfyldelse af skemaerne blev meget forskellig, og materialets værdi blev derfor meget begrænset. Evaluator har derfor valgt at undlade de udfyldte skemaer i datamaterialet. Som et særligt led i processen blev der afholdt to dialogfora. Formålet med disse var at styrke metodeudviklingen af Flyvende Korps indsats i forhold til de indskrevne unge. Deltagerne var - ud over Flyvende Korps - repræsentanter for institutionerne De unges Hus afd. Turbo i Karlslunde, Turbo i Århus,Tjek-Punkt i København samt Ny Møllegård i Odense. De to dialogfora var begge af en dags varighed. I det første fora arbejde- de deltagerne med spørgsmålet om, hvordan man bevidst kan benytte udviklingen af relationen mellem ung og medarbejder i en proces, som begynder med etableringen af den individuelt baserede relation og slutter med, at den afvikles gennem den unges egen overtagelse af ansvaret for sig selv og sin videre udvikling. I det andet fora arbejdede deltagerne med, hvordan arbejde og beskæftigelse kan anvendes som led i en udviklingsstrategi for den enkelte unge. Endvidere blev der arbejdet med, hvordan det at arbejde med de unge i grupper kan bruges til at fremme de

unges egen udvikling. 2.2 Om rapporten Denne rapport markerer afslutningen på en flerårig procesevaluering af Flyvende Korps. De sammenligninger, som drages i denne rapport, beskriver således udviklingen fra anden halvdel af 1999 til nu, sådan som evaluator har registreret den. Evalueringens problemstillinger og mål belyses gennem fokuspunkter med vægten på det metodiske. De tre fokuspunkter er: * Organisation * Målgruppe * Metode 3. FLYVENDE KORPS ORGANISATORISKE PLACERING I dette kapitel præsenteres Hedebocentrets organisation og Flyvende Korps hovedindsatsområder. Flyvende Korps fungerer som en selvstændig, men ikke autonom del af Hedebocentret. Som det senere vil fremgå, er der både tale om en organi- satorisk og funktionel sammenhæng mellem den centrale del af Hedebo- centret og Flyvende Korps. Der tænkes her på forhold som visitationen til Flyvende Korps og samarbejdet med den socialrådgiver og psykolog, som er tilknyttet Flyvende Korps via Hedebocentret. Det kan derfor være hensigtsmæssigt her at give en kort beskrivelse af, hvordan Flyvende Korps indgår i Hedebocentrets organisering. HEDEBOCENTRET Forstander Viceforstander Visitator Psykolog Sekretærer Socialrådgivere Integreret Familiepleje Kvalitetskoordinator Støtteafdelingen Bomiljøet Afd. Olufsgade 19 Afd. Claudisvej 9 Afd. Mejeriet Støtte til ung i egen bolig Diff. Døgntilbud Diff. Døgntilbud Døgnafdeling Døgnafdeling Flyvende Korps Støtte til ung i egen bolig Udebo Dagbeskæftigelse Opsøgende Indsats

Hedebocentret er opbygget som en decentral institution, der i en afde- lingsstruktur rummer differentierede behandlingstilbud til unge, der ved optagelsen er i alderen fra 14 til 22 år. De differentierede behandlingstilbud spænder over et spekter, der rummer døgn- og dagbehandling, ambulant behandling samt integreret familie- pleje - bundet sammen af fælles ledelse, administration og visitation. Kontinuerligt modtager godt 50 unge et behandlingstilbud fra Hedebocen- tret, heraf er fem unge indskrevet i Flyvende Korps. Flyvende Korps indgår i Støtteafdelingen, som rummer yderligere to ambulante ydelser: Støtte til ung i egen bolig og Opsøgende indsats i forhold til ungdomsgrupper/afgrænsede boligområder. Der er til Støtteafdelingen tilknyttet en afdelingsleder og 4½ medarbejder, hvoraf 2½ indgår i Flyvende Korps. Hertil kommer bistand fra fælles psykolog og socialfaglige team. Geografisk fordeler afdelingerne sig over Ikast, Herning og Fasterholt, hvor fælleskontoret er placeret i Ikast og Støtteafdelingen i Herning. Tre hovedindsatsområder Indsatsen i Flyvende Korps foregår indenfor tre hovedområder: * Afdækningsfasen * Forberedelse til anden behandlingsmæssig indsats (eller ophør) * Længevarende socialpædagogisk indsats 3.1 Afdækningsfasen Arbejdet med alle de unge, som indskrives, indledes med en afdæknings- fase. Fasen har en varighed af tre måneder. Formålet er dels at etablere en bæredygtig kontakt med de unge og dels at afklare grundlaget for en senere behandlingsmæssig indsats. Arbejdet i afdækningsfasen fokuserer derfor primært på, at afklare de unges kompetenceniveau. I afdækningsfa- sen kan følgende elementer indgå: * Samtaler med den unge og forældrene * Samtaler med den unge * Opstilling af anamnese * Psykologisk undersøgelse * Anvendelse af genogrammer og udarbejdelse af livsbog * Deltagelse i den unges hverdag * Deltagelse i fællesaktiviteter i afdelingen * Deltagelse i introtur * Formidling og indstilling om videre behandling Det er ikke alle de nævnte elementer, som indgår i arbejdet med den enkelte unge. Anvendelsen beror på en konkret vurdering.

En af medarbejderne beskriver det således: "Det er ikke alle, der skal have lavet en psykologisk test. Men vi har været inde at tænke: Skal vi gøre det eller ej? Skal vi tage på tur med dem eller ej? Skal vi lave netværksdiagrammer (...)? Skal de trænes, skal de botrænes, skal de i beskæftigelse? De der ting, de er prøvet af i den første periode (...)." 3.2 Forberedelse af anden behandlingsmæssig indsats Ved afslutningen af afdækningsfasen tages der stilling til, hvilken indsats man fremover mener, at den unge skal tilbydes. Der kan være tale om, at den unge skal overgå til en anden behandlingsmæssig indsats. Er det tilfældet kan Hedebocentret iværksætte en række aktiviteter, hvis formål er at støtte den unge - enten frem til starten på et nyt forløb eller frem til, at den unge udskrives. Der kan således både være tale om, at den unge fortsætter behandlingen i et andet regi, eller at den unge helt ophører med behandling. I denne fase fokuseres der, ud over elementerne fra afdæk- ningsfasen, på følgende: * Introduktion til anden behandlingsindsats * Overgivelse af erfaringer til det sted, som overtager behandlingen * Afrunding med den unge ved ophør af kontakten med Flyvende Korps 3.3 Længevarende socialpædagogisk indsats Ved denne indsats forbliver den unge indskrevet i Flyvende Korps. Arbej- det foregår med udgangspunkt i en behandlingsplan, som opstilles i samarbejde med den unge, forældrene og sagsbehandleren. Det sker blandt andet med baggrund i de observationer og konklusioner, som er fremkommet i afdækningsfasen. I den længerevarende indsats indgår for eksempel: * Individ * Familie * Beskæftigelse * Netværk og fritid * Bolig * Økonomi * Helse * Samarbejde med andre behandlingsinstanser 4. MÅLGRUPPE I dette kapitel beskrives målgruppen for Flyvende Korps arbejde ud fra Hedebocentrets Ydelseskatalog og gennem interviews med medarbejdere i Hedebocentret og med kommunale sagsbehandlere, som samarbejder med Flyvende Korps. Flyvende Korps har mulighed for at optage fem unge. De unge indskrives til en takst, der svaret til 60% af en døgntakst. Det svarer til en gennem- snitlig indsats på 19 timer pr. uge, heraf skal 2/3 af tiden være brugertid. Antallet af timer kan skrives op eller ned alt efter, hvordan behovet viser sig at være.

For øjeblikket er to af de unge indskrevet med en takst svarende til 15%. Det er unge, som gennem længere tid har været i forbindelse med Hede- bocentret, og som begge har haft en længerevarende forbindelse med Flyvende Korps. Der er for tiden seks indskrevne unge i Flyvende Korps. Formelt beskrives målgruppen i "Ydelseskatalog for Hedebocentret" således: "Den primære målgruppe omfatter unge, der på visitationstids- punktet er i alderen 15-18 år. Tilbuddet vil også kunne omfatte unge udover den aldersmæssige primære målgruppe, hvis den unges "psyko- logiske" alder svarer til målgruppen." "Der optages ikke unge, hvis primære problem er misbrugsproblemer, der kræver misbrugsbehandling." Medarbejderne i Flyvende Korps mener umiddelbart, at det ikke kan være anderledes end beskrevet ovenfor. En medarbejder udtrykker det således: "Det passer stadig på de, som kommer ind. Hvis man vidste, hvad man havde med at gøre og havde metoderne til dem, så ville man altid kunne finde et tilbud, hvor de ramte mere specifikt på det". Medarbejderne karakteriserer målgruppen, som unge der ikke kan tilpas- se sig de strukturelle rammer, som er gældende for de tilbud disse unge egentlig skulle have. Individuelt kan de unge være meget forskellige: "Det kan både være de udadreagerende, de voldsomme og kriminelle, men også unge ovre i den psykiatriske del med diagnoser, der har været skizofreni. Det er sådan nogle, der kommer ind over blandt andet på grund af det uanbringelige eller det fastlåste i situationen" - siger en af medarbejderne. Inddelingen af de unge i to primære kategorier går igen i interview med psykologen, som taler om "de udadreagerende og de formummede." De sidste er de unge, hvis personlighedsmæssige vanskeligheder gør, at de "gemmer sig" i relationerne til omverdenen. Socialrådgiveren hæfter sig også ved de mere sårbare unge. "Vi havde egentlig ikke forventet, at vi skulle tage os af disse meget sårbare unge" - siger han og fortæller, at man oprindeligt forestillede sig, at Flyvende Korps skulle tage sig af de mere vilde unge. "Men det er jo også afhæn- gigt af, hvad kommunerne kommer med - jeg ved ikke, om der er så mange vilde unge herovre." I interviewet med Hedebocentrets ledelse tales der om "de ukendte." Det er de unge, som kunne have psykiske problemer, uden at det nødvendig- vis er blevet opdaget. Både afdelingslederen og socialrådgiveren præciserer Flyvende Korps målgruppe ved at afgrænse den i forhold til de unge, som er indskrevet i Støtteafdelingens anden enhed - Støtte til ung i egen bolig. De unge i Flyvende Korps beskrives som "tungere" og mere ustabile. De har et større behov for støtte til at realisere nogle af de behov, som de godt selv ved, at de har.

De unge beskrives som gode til at sætte ord på deres behov, men de magter ikke at gennemføre deres planer. Samtidig understreges det, at der er tale om unge, hvis samfundsmæssige relationer er brudt. Enten fordi de unge selv har opgivet troen på, at de kan have dem, eller fordi omverdenen lukker de unge ude. Aldersmæssigt beskrives gruppen af unge som havende været mellem 14 og 22 år. Medarbejderne ser for tiden en tendens til, at gruppen rykker nedad i alder: "Vi er nede i en lidt yngre gruppe, også dem som har været på visitation, som ikke er kommet ind. 16-17 år det er der, hvor vi bevæ- ger os mest nu." De mener, at det fremover vil være denne aldersgruppe, som vil være den primære i Flyvende Korps. Medarbejderne ser, at udviklingen blandt andet har baggrund i, at man i starten modtog nogle unge, som var rekrutteret fra Hedebocentrets egne afdelinger. Samtidig fortæller medarbejderne, at man ikke har haft nogle unge, som falder ind i kategorien af de, der er over aldersgrænsen, men hvis "psykologiske" alder svarer til målgruppens. Til gengæld peger medarbejderne på, at de unges problematik har haft en tendens til at blive mere kompleks og omfatter hele familien: "Det er mere netværket omkring de unge, som vi arbejder i, hvis man ser på de sidste fire, vi har fået." Medarbejderne oplyser, at grænsen for deres involvering i forhold til forældrene sættes ved, at deres udgangspunkt er arbejdet med de unge. Såfremt forældrene har indbyrdes problemer, kan Flyvende Korps anvise støttemuligheder. En af disse kan være at tilbyde familieterapi via Hede- bocentret. Blandt de interviewede forældre fortæller flere, at de har oplevet et behov for støtte til at reetablere forholdet til de unge. Nogle har haft fælles samtaler med den unge, men de er ophørt, da den unge ikke længere ville deltage. Det har imidlertid efterladt forældrene med et uopfyldt behov. Nogle af de interviewede berører mere generelt spørgsmålet om, hvorvidt Flyvende Korps skal og kan have den samme målgruppe fremover. Den af Hedebocentrets socialrådgivere, som er tilknyttet til Flyvende Korps overvejer, hvorvidt man i fremtiden fortsat kan undlade at udvikle tilbud til unge stofmisbrugere. Tankerne bunder i en overvejelse om, at der ikke i øvrigt findes relevante tilbud til den gruppe unge. Sagsbehandlerne om målgruppen Flere af de interviewede er inde på, at grundtakstmodellen kan komme til at betyde, at forholdene vil ændre sig. En af sagsbehandlerne siger, at hun er bekymret for, at indførelsen af modellen kan komme til at betyde, at kommunerne fremover selv vil udvikle tilbud til de mest velfungerende blandt de unge, som nu er Hedebocentrets målgruppe. Hun peger på, at der er behov for, at der udvikles metoder til at arbejde med grupper af unge indvandrere og opsøgende arbejde i forhold til grupper af unge. En af de interviewede sagsbehandlere fremhæver, at valget faldt på Flyvende Korps, fordi man opfatter enheden som meget god til at arbejde med unge med psykiske vanskeligheder. I det konkrete tilfælde drejede det sig om en sårbar ung.

Sagsbehandleren understreger samtidig, at det er sådanne sårbare unge med adfærdsvanskeligheder, som Flyvende Korps også i fremtiden skal tage sig af. En sagsbehandler fremhæver behovet for, at Flyvende Korps kan fungere som katalysator i forhold til familierne og inddrage familierne i arbejdet. 5. DE ORGANISERENDE METODER I dette kapitel beskrives metodeelementerne visitation, behandlingsplan og konference. Evaluator har valgt at kalde disse elementer for de organi- serende metoder, fordi de indgår som faste bestanddele i Hedebocentrets kvalitetsstyringssystem. De er dermed afgørende for organiseringen af den ramme og tidsmæssige rytme, som indsatsen i forhold til den enkelte unge udvikles i. De organiserende metoders funktion og betydning bliver belyst gennem udsagn fra henholdsvis medarbejderne i Flyvende Korps, de unge, deres forældre og sagsbehandlere. 5.1 Visitation Visitationen til Flyvende Korps foregår via amtskonsulenterne og Hedebo- centrets visitator. I visitationen tages der udgangspunkt i Hedebocentret som et samlet system. Når henvendelser modtages, er det visitator, som tager stilling til, hvor i organisationen det vil være mest relevant at tilbyde den unge indskrivning. Nye henvendelser drøftes på ledelsesmøderne, hvor afdelingslederen deltager. Når visitationen er foretaget, overgiver visitator de oplysninger, der findes, til den socialrådgiver, som er tilknyttet Flyvende Korps. Socialrådgiveren introducerer den unge i enheden. Efter visitationen til Flyvende Korps afholdes der et møde med forældrene og den unge. I mødet deltager socialrådgiveren og en medarbejder fra Flyvende Korps. Det er socialrådgiveren, som er ansvarlig for det første kontaktbesøg mellem forældrene, den unge og Flyvende Korps. Kontaktbesøget eller forbesøget, som medarbejderne i Flyvende Korps betegner det, markerer overgangen fra Hedebocentret som visiterende enhed til Flyvende Korps som agerende enhed i forhold til den unge. Det er ved dette møde, at den unge første gang møder medarbejdere fra Hedebocentrets system. "De unge træder ind på scenen i det øjeblik, vi mødes inde ved bordet i Støtteafdelingen" - siger socialrådgiveren. Medarbejderne fortæller, at forbesøget har flere formål. Først og fremmest skal det give den unge og forældrene mulighed for at vælge til eller fra i forhold til Flyvende Korps. Det drøftes endvidere, hvordan man kan forestille sig at starte samarbejdet. En af medarbejderne siger det således: "Forbesøget er en mulighed for, at de unge kan se giraffen. Det der er grundlæggende er, at den unge og en af os får "afakademiseret" det her, og så kan sige: "Hvad er det, vi to skal sammen." Det er den forståelse hos den unge, som er afgørende. Altså, hvis du ikke kan styre dig, så

er det det, hvis du ikke kan arbejde, så er det det, vi kigger på. Det er noget med at sætte en bane op, som vi kan spille på begge to, og som man begge to kan legitimere i forhold til den plan, der er." Det forventes ikke, at den unge og forældrene skal tage endelig stilling til et eventuelt samarbejde. I de tilfælde, hvor de er parate til det, opfordres de til at tænke over det til næste dag, inden de giver endelig besked. Medarbejderne fortæller, at det almindeligste er, at de unge siger ja med det samme. Behandlingsplanen, som bliver opstillet i udkast på visitations- mødet, kan blive revideret ud fra de drøftelser, som foregår under forbe- søget. Mødet tilrettelægges fleksibelt under hensyn til forholdene i den enkelte sag. Principielt holdes forbesøget med deltagelse af de parter, som næv nes ovenfor, men der er situationer, hvor man vælger en anden frem- gangsmåde. Der nævnes et konkret eksempel, hvor forbesøget har fundet sted i den unges hjem med deltagelse af den unge, en medarbejder og socialrådgiveren. Dette fordi den unge ikke var indstillet på at komme til møde med nogen. Hvis man betragter visitationen fra den unge og forældrenes side, kan den skildres som en proces, der starter med sagsbehandlerens forslag om at kontakte Hedebocentret og slutter med afholdelsen af forbesøget. Medarbejderne fortæller, at nogle af de unge, som er blevet visiteret ind, kender stedet i forvejen og selv har udtrykt ønske om at blive tilknyttet. I disse tilfælde fastholdes proceduren, men forløber anderledes i kraft af det forudgående kendskab. De unge, som kender stedet i forvejen, ønsker tilknytningen, fordi de via kammerater har hørt om Flyvende Korps. "Det er faktisk blevet lidt hot at være her. Det er lidt sjovere at være her, for der er mere gang i den. Vi er mere tilgængelige end andre tilbud, hvor man stiller større krav til, at de skal selv, og der er nogle ting, der er væsentligt anderledes" - siger en medarbejder. Det kan også ske, at forældrene henvender sig til kommunen med et specifikt ønske om, at deres barn bliver tilknyttet Flyvende Korps. Medarbejderne om visitationens betydning For medarbejderne ligger visitationens betydning i, at aftaleforholdene bringes på plads. "Det er spillereglerne, der bliver lagt ved visitationsmø- det og behandlingsplanen. Så det er de spilleregler, vi har at gå ud fra, udover det vi reviderer på ved forbesøget." Når disse forhold er i orden, oplever medarbejderne, at de kan koncen- trere sig om at bringe forholdet til den unge på plads. Medarbejderne mener derfor, at visitators indsats har stor værdi for deres arbejde: "Derfor har visitationen enorm betydning. Vores visitator er nøglen til meget af det her. Hans vurderinger og fordeling af sagerne betyder da utroligt meget for vores tilbud og resten af vores tilbud." I den forbindelse understreger medarbejderne, at visitator er god til at vurdere, hvilke

unge der kan profitere af en indskrivning i Flyvende Korps: "Vi har fået nogle erfaringer sammen, som gør, at jeg er tryg ved, at det er ham, som forvalter vores pædagogiske arbejde. Han har check på, hvad vi har af ydelser og hvad vi kan" - siger en af medarbejderne. Samtidig mener de, at visitationsforløbet er medvirkende til, at man er blevet gode til at undgå at lave aftaler, som man ved, man ikke kan klare. Det betyder også, at det er klart for begge parter, når der er tale om en indskrivning, hvor man ikke har en afklaring af, hvad der skal arbejdes for. I de tilfælde konstateres det, at man har nogle delmål, som arbejdet starter med, men at man først senere vil være i stand til at fastlægge et overordnet mål med samarbejdet. "Jeg tror, at vi er blevet gode til at sige: "Lad os nu lige finde ud af, hvad vi har med at gøre. Og så lad os sætte nogle mål." Det er et mål, at vi ikke ridser noget større op, end at vi kan sige, at det er realistisk, at vi kan nå det." Sammenfattende siger medarbejderne, at de unge som visiteres til Flyvende Korps er relevante, og at visitationssystemet er godt, fordi visitator har den ballast og faglige viden, som han har. For medarbejderne synes dette også at have forbindelse med, at der er ændret i indskrivningsproceduren. De fortæller, at man nu har en mere fleksibel tilgang til indholdet af behandlingsplanen i den individuelle afdækningsfase, som alle unge kommer igennem. Man binder altså ikke behandlingsplanen så fast, som man tidligere gjorde fra starten af forløbet. En klarere fastlæggelse af planen sker først i forbindelse med den første konference. Der fremlægger man det materiale, man nu har som grundlag for en fælles drøftelse af, hvad den unge, sagsbehandleren og Flyvende Korps mener, at der bør arbejdes med fremover. Der opstilles de mål, som man i fællesskab forpligter sig til at arbejde på. Der kan også være tale om, at Flyvende Korps ved den første konference foreslår, at den unge placeres i et andet regi. Medarbejderne understreger, at det stadig er sådan, at man tager ud- gangspunkt i de problematikker, som blev ridset op i handlingsplanen på visitationsmødet. De er bare ikke mere lukkede, end at de afdækkes yderligere i de første tre måneder. Det, som kan ske, er således, at medarbejdernes forståelse af vægtningen mellem de oprindelige proble- matikker kan forskydes i løbet af afdækningsfasen, og at de kan operere i forhold til dette. De unge om visitationens betydning De interviewede unge har intet forhold til den del af visitationen, som ligger forud for det første møde med Flyvende Korps. De oplyser, at de enten er blevet introduceret til Flyvende Korps via medarbejdere i andre dele af Hedebocentret, via deres sagsbehandler eller kammerater. Når de spørges om, hvilke valgmuligheder de havde, siger de generelt, at de ikke oplevede at have nogle valgmuligheder. En af de unge beskriver det således: "Det sidste var Hedebocentret. Det var jeg meget imod, men jeg fik at vide, at hvis jeg

ikke tog det, ville jeg stå på gaden uden støtte. Det var jeg nødt til." En enkelt af de unge mener, at der ville have været andre tilbud, men ønskede ikke at benytte dem, da det indebar en fraflytning fra byen og dermed fra kammeraterne. Den unge kan ikke oplyse, hvilke andre muligheder, der kunne have været tale om i stedet for Flyvende Korps. For de unge, som ikke er kommet fra andre enheder i Hedebocentret, er det første møde med Flyvende Korps af betydning. Det er her, der bliver skabt en kontakt, som gør det tydeligt for den unge, hvad Flyvende Korps er. Det er ikke nødvendigvis selve mødet, som er afgørende: "Mine forældre var med, det var ikke så meget mig, der spurgte, det var mest mine forældre. Jeg sad mest og kiggede. En anden dag talte jeg med medar- bejderen, jeg havde hørt, hvad de sagde." Den unge, som ovenfor fortalte om sit manglende valg, siger endnu tydeligere, hvad det er, som fanger de unges interesse: "Jeg blev skide overrasket, da jeg fandt ud af, hvordan det var. Medarbejderen er genial (...)." Det, som de unge især lægger vægt på, er, at de i medarbejdernes holdning oplever sig selv forstået og accepteret. For de unge, som er kommet fra andre dele af Hedebocentret spiller den mere åbne form i Flyvende Korps og medarbejdernes tilgang til dem en væsentlig rolle. For nogle af dem er det også af betydning, at de med tilknytningen til Flyvende Korps kan bevare en støttemulighed, de oplever som nødvendig, efter udskrivningen fra en af de øvrige enheder. Forældrene om visitationens betydning I lighed med de unge har forældrene heller intet forhold til den del af visitationen, som ligger forud for det første møde med Flyvende Korps. De, hvis børn i forvejen var tilknyttet Hedebocentret, er blevet introduceret til Flyvende Korps af medarbejdere fra de enheder, som de var tilknyttet tidligere. De forældre, hvis børn ikke tidligere har haft forbindelse til Hedebocentret, er blevet introduceret til Flyvende Korps af sagsbehandleren. En af de interviewede forældre hørte først om Støtteafdelingen og Flyvende Korps fra sønnen, som havde nogle kammerater boende der. Det er også for forældrene et gennemgående træk, at de ikke oplever, at der var nogle alternativer til indskrivningen i Flyvende Korps. De forældre, hvis børn ikke tidligere har haft forbindelse med Hedebocen- tret, giver udtryk for, at de accepterer det, da de ikke kunne se eller fik tilbudt alternativer. De, hvis børn befinder sig blandt de ældste indskrevne i Flyvende Korps, ser det som en sidste mulighed for at bevare en nødvendig støtte til de unge, uden at de

dermed altid synes, at den er tilstrækkelig. "Vi måtte vælge mellem pest eller kolera" - siger et forældrepar. "Vi startede med at synes, at det var træls" - siger et andet forældrepar. Valget, mellem "pest eller kolera" og det som var "træls," var oplevelsen af at skulle vælge mellem, at den unge blev udskrevet uden nogen form for støtte eller blev indskrevet i Flyvende Korps. Forældrene accepterede det sidste, selvom de mente, at deres børn havde et større behov for støtte end Flyvende Korps kunne give. Oplevelsen af de manglende alternativer kan måske være en del af forklaringen på, at ingen af forældrene lægger særlig vægt på det første møde. De lægger i stedet vægten på drøftelserne af behandlingsplanen og konferencerne. For de forældre, der har en forudgående forbindelse med Hedebocentret, vil denne kunne være en yderligere forklaring på fænomenet. Det skal her understreges, at oplevelsen af de manglende alternativer ikke blokerer for forældrenes forholden sig til, hvilken betydning Flyvende Korps så rent faktisk får, efter at samarbejdet er indledt. Ingen af de interviewede forældre "hænger fast" i oplevelsen, men forholder sig nuanceret og generelt meget positivt til samarbejdet og indsatsen i forhold til de unge. Sagsbehandlerne om visitationens betydning I de fleste tilfælde indledes det samlede visitationsforløb med, at sagsbe- handleren beslutter sig til at henvende sig til amtskonsulenterne med ønsket om, at den unge visiteres til Hedebocentret. Evaluator har derfor valgt at bede de interviewede sagsbehandlere om at oplyse de tre væ- sentligste årsager til, at de valgte at anvende Flyvende Korps. Formelle årsager Behandlingsmæssige og faglige årsager De gør et godt stykke arbejde. Arbejdet er veltilrettelagt ud fra de unges behov. Administrative årsager Vi skal bruge det, fordi det er amtets institution De har en tæt opfølgning på de unge. Kontaktpersonordningen fungerer godt. De er gode til at etablere kontakt. Der var ingen anden mulighed. Det var en ung, hvis psykiske tilstand var alar- Papirarbejdet er flot. Timetallet er afpasset efter den unges behov og administreres fleksibelt.

merende. Det var svært at trænge igennem. Der er et vist sammenfald mellem sagsbehandlernes svar, hvad angår det behandlingsmæssige og faglige. Nogle angiver alene behandlingsmæssi- ge og faglige årsager, som nævnt i skemaet ovenfor. Andre angiver både disse og administrative. Kun én angiver den formelle årsag. Svarene tegner et samlet billede af, at de interviewede sagsbehandlere generelt har en fælles opfattelse af Flyvende Korps som en enhed, der fungerer professionelt og er god til at tage sig af unge, som i øvrigt er faldet uden- for rammerne af de gængse tilbud. De sagsbehandlere, som har deltaget i visitation, er meget tilfredse med selve forløbet. Deres opfattelse kan sammenfattes, som det gøres af en af sagsbehandlerne: "God professionel visitation. Det er godt, at man drøfter problemerne igennem i et professionelt team, inden man møder forældre- ne. Det giver mulighed for at tilbyde nogle reelle tilbud. Der er lavet et udkast til behandlingsplan. Det gør alting klarere for forældrene og den unge." I øvrigt fremhæves det, at sagsbehandlerne oplever sig positivt modtaget, når de henvender sig. At visitator er villig til at give vejledning og gode ideer - også i forhold til andre problemer. At visitator har en god indføling i forhold til de problematikker, som sager- ne repræsenterer og en god indsigt i forhold til sager vedrørende unge med psykiske vanskeligheder. Sammenfattende kan man sige, at sagsbehandlerne generelt er tilfredse med visitationen. Den betragtes som professionel, relevant og hjælpsom. 5.2 Behandlingsplanen Det første udkast til behandlingsplan udarbejdes til visitationsmødet. Planen tages så op til drøftelse mellem ung, forældre og Flyvende Korps på det første møde. Det er den tilknyttede socialrådgiver, som er ansvarlig for forbesøget og for en eventuel revision af behandlingsplanen. Ved afslutningen af den indledende fase (afdækningsfasen) tages behand- lingsplanen op på konferencen og kan igen justeres. Herefter justeres den løbende i nødvendigt omfang på de efterfølgende konferencer. Medarbejderne om behandlingsplanens betydning Medarbejderne beskriver behandlingsplanen som det sæt af mål og aftaler, Flyvende Korps har indgået med den unge og sagsbehandleren om, hvad og hvordan der skal arbejdes. Det er et styringsredskab i forhold til, hvad man har sammen og skal have sammen. Det vigtige ved planen er, at den i samarbejdet med den unge fungerer som pejlemærke og vejviser. Den kan løbende tages frem, og det kan drøftes med den unge, hvor man nu er henne i forhold til de ting, som er aftalt. Det centrale ved planen er for medarbejderne, at den giver et fælles grundlag at gå ud fra, og at man

arbejder mod nogle fælles mål sammen med den unge. Det er et styringsredskab, som også fastlægger, at det er de aftalte ting, som der arbejdes med. Skal der arbejdes med noget andet, så kan det aftales at tage dem med i planen. "Det er godt nok, at kunne sige til de her kaotiske unge: "Det er her vi er!" Så skal vi nok tage os af alt det andet også. Omsorgen, relationer og fællesaktiviteter, det er der, men der er også den kerne af, hvorfor vi er her" - siger en medarbejder. For medarbejderne er behandlingsplanens centrale betydning således, at den er med til at fastholde den unge og medarbejderne i det perspektiv, man er fælles om i samarbejdet: "Den er nerven i det, vi laver. Den har betydning i alt, hvad vi laver, og når vi kigger tilbage på, hvad vi har nået, og hvad der er sket. Man kan gå ned i mappen og se på tidligere kon- ferenceoplæg og sige: "Nej, kan du huske det." Anekdoter er fine nok, men vi har fakta, og dem kan man tage frem og bruge." Behandlingsplanen kommer på den måde også til at repræsentere et stykke historie i den unges liv, som ikke bare er snak, men rummer en mere håndfast realitet. Medarbejderne understreger, at dette i endnu højere grad gælder de dagbogsnotater, som man fører i Flyvende Korps. Medarbejderne operationaliserer behandlingsplanen, så den kan bruges i det daglige arbejde. Det sker gennem en detaljering, hvor de konkret skildrer, hvordan der skal arbejdes med de opstillede mål i dagligdagen. "Man siger, det er den her måde, jeg arbejder med den her behandlings- plan på. Altså, hvordan oversætter vi behandlingsplanen til en dagligdag. Det er detaljering for mig" - siger en medarbejder. Detaljeringen foretages af medarbejderne i fællesskab og betyder, at behandlingsplanen også i det daglige kan bruges som et styringsredskab. Det er først og fremmest medarbejderne selv, der bruger planen som styringsredskab i det daglige. I det omfang detaljeringen indeholder handlinger, som involverer den unge, aftales disse med den unge som et led i detaljeringen. Specielt i forhold til afdækningsfasen lægger medarbejderne vægt på, at behandlingsplanen - i modsætning til, hvordan de oplevede det tidligere - ikke er låst indholdsmæssigt fast. "Man kan sige, at det er vores fingeraf- tryk, vi sætter på. Det er noget, vi gør mere markant nu, end vi gjorde tidligere, hvor man kan sige, at vi har fået vendt det med, at man laver behandlingsplanen på visitationsmødet. Nu siger vi, at man måske også skal ind andre steder og kigge og få afdækket tingene." For medarbejderne ligger værdien i denne situation i to forhold. Det ene er, at der kan ændres på indholdet i relation til afdækningsperioden. Det andet er, at medarbejderne kan lægge materiale om deres observationer frem, som en del af grundlaget for drøftelsen af behandlingsplanen til den første konference ved afdækningsfasens slutning. De unge om behandlingsplanens betydning

De unge er bekendt med behandlingsplanens eksistens. De har alle et overordnet billede af, hvad dens indhold er, men er i interviewet ikke i stand til at konkretisere de enkelte elementer. Nogle er klare over, at planen drøftes på konferencerne, mens en enkelt alene oplever planen som noget, der er lavet af kontaktpersonen og socialrådgiveren. De unge er alle af den opfattelse, at de har indflydelse på indholdet af planen, hvis de ønsker det. "Jeg gennemgår den med medarbejderen inden konferencen, og vi taler om det, hvis der er noget, som skal laves om" - siger en af de unge. En anden af de interviewede unge fortæller, at han ikke har forsøgt at få indflydelse på planen, men er sikker på, at han kunne det, hvis han ville. Ingen af de unge mener, at planen har betydning for, hvad de selv og medarbejderne foretager sig til hverdag. "Den betyder ikke noget. Det er mig, som bestemmer, hvad vi skal lave til hverdag" - siger en ung. En anden siger: "Den betyder ikke noget. Jeg tænker da over tingene, men den er ikke styrende for, hvad jeg laver eller hvad jeg laver sammen med pædagogerne." Til gengæld ser billedet anderledes ud, når man spørger, om de unge har aftalt nogle ting med kontaktpersonen, som de skal arbejde sammen om. Her er de fleste af de unge i stand til at pege på konkrete punkter, som er aftalt. Det kan dreje sig om forhold som bolig, arbejde og økonomi, men også om personlig udvikling og træning af sociale færdigheder eller et ændret forhold til forældrene. Der ses i interviewene en tendens til, at de unge, som gennem længere tid har været tilknyttet Hedebocentret, har en tydeligere opfattelse af, at behandlingsplanen er en faktor, som indgår i relationen mellem dem selv og kontaktpersonen. Det er ikke sådan, at deres kendskab eller tolkning af forholdene omkring planen adskiller sig væsentligt fra de øvrige unges. Det synes snarere at være sådan, at de i kraft af det længerevarende kendskab, ubevidst har fået indarbejdet dens tilstedeværelse som en kendsgerning, der har betydning for kontaktpersonen og sagsbehand- leren. Forældrene om behandlingsplanens betydning Samtlige interviewede forældre er bekendt med behandlingsplanens eksistens og med dens indhold. De mener alle, at de har indflydelse på planens indhold og flere fremhæver uopfordret, at de oplever, at der bliver lyttet til dem, når planen drøftes. Et par af forældrene udtrykker det således: "Vi har indflydelse. Der bliver taget referat, og det kommer op på konferencen. Vi er meget glade for den involvering. Vi er ikke altid enige med dem, men de kan få vores synspunkter, og vi regner så med at pædagogerne ved bedst. Vi kan følge det meget fint, og det er vi glade for." Den dobbelthed, som kan læses ud af ovenstående citat, går igen hos flere af forældrene. På den ene side oplever de sig inddraget og deltagen- de. På den anden side kan netop drøftelsen af behandlingsplanen være med til at huske dem på, at de ikke længere er alene om at tage sig af deres egne børns udvikling. For en af forældrene er forholdet blevet understreget af, hvad der blev skrevet i behandlingsplanen: "Der står, at han skal anbringes udenfor hjemmet. Det kunne jeg ikke tåle at læse. Jeg har bedt dem om at formu- lere det anderledes. Jeg opfatter, at han skal bo på et skoleprojekt. Jeg har ikke set, om de har ændret det."

En enkelt af de forældrene, hvis barn har været tilknyttet Hedebocentret gennem flere år, fortæller, at han synes, at papirerne er gode, men at det efterhånden bliver noget rutinepræget for en som forælder at tage del i drøftelserne. Sagsbehandlerne om behandlingsplanens betydning For sagsbehandlerne er behandlingsplanen et godt og anvendeligt redskab. De lægger vægt på, at det både gælder i forhold til deres eget arbejde med sagerne og i forhold til forvaltningen, som skal bevilge støtten til den unge. "Det er et godt arbejdsredskab. Det bliver fulgt op. Der bliver redegjort for ændringer, og det er veldokumenteret. Det har betydning i den kommunale forvaltning. Det er med til at sikre, at der er kvalitet, i det vi køber." Ud over det fremhæver nogle af sagsbehandlerne, at drøftelserne af planen giver dem lejlighed til at få ny perspektiver på de muligheder, der er i arbejdet med den unge. 5.3 Konferencen Den første konference afholdes efter tre måneders forløb i forbindelse med afslutningen af afdækningsfasen. Herefter afholdes konferencerne løbende hver sjette måned, med mindre andet aftales. Er der behov for væsentlige ændringer i den mellemliggende periode, kan der indkaldes til en ekstra konference. Mindre justeringer af planen kan aftales mellem sagsbehandleren og kontaktpersonen eller socialrådgiveren. Det er socialrådgiveren og kontaktpersonen, der er tilknyttet Flyvende Korps, som er ansvarlig for at afholde konferencen. Socialrådgiveren er ordstyrer på konferencen og skal sikre, at dens resultater kan bruges bagefter, samt at der drages konklusioner på baggrund af konferencen. Konferencerne indeholder tre dele hvad der er sket frem til nu, hvad vi har opdaget undervejs og hvad vi skal arbejde videre med. Ved afslutningen af konferencen læses behandlingsplanen op og justeres i overensstem- melse med konferencens beslutninger. Inden konferencen bliver der udarbejdet et oplæg, som drøftes med den unge og fremsendes til den unge, sagsbehandleren og forældrene. Medarbejderne om konferencernes betydning Medarbejderne beskriver formålet med konferencen således: "Konferen- cen er et stop op og en bekræftelse af, "arbejder vi stadig på samme grund, og arbejder vi stadig på det rigtige?" Det er en fornyelse af spil- lereglerne, og hvor langt vi er nået." Konferencen er således både et instrument til status og fremtidsplanlæg- ning. Samtidig skal den sikre Hedebocentret, at aftalegrundlaget også fremover er i orden, og at der er dækning for det, man laver. For medar- bejderne er der en sammenhæng mellem konferencen og selve forbere- delsen. Konferenceoplægget Udarbejdelsen af konferenceoplægget og samtalerne med den unge giver mulighed