Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på:

Transkript

1 a3-plakater_layout 1 06/12/ Side 1 Samtaler om børn og unges trivsel der bygger på: l at fællesskaber i skoler og daginstitutioner sætter betingelserne for børns handlemuligheder og trivsel ikke omvendt. l at alle gerne vil passe ind og derfor gør de, hvad de kan for at løse de udfordringer, de stilles overfor. l at ingen, hverken børn, forældre eller professionelle, gør alting forkert hele tiden. l at det er lettere at gøre noget, man allerede kan end at lære nyt. Så hvis noget fungerer, så gør mere af det. l at motivation er nøglen til al udvikling og det er en professionel opgave at binde en løkke mellem barnets ønsker og den ønskede forandring. l at forældre vil deres børns bedste. l at børn dobbeltsocialiseres hvilket betyder, at der er mere end en rigtig fortælling om et barn. l Pædagoger og lærere kan/og gør en forskel særligt for børn, som har det svært, selv om forældrene er, som de er. l Pædagoger og lærere handler, når de stilles overfor udfordringer med et barn eller en gruppe børn, og der er altid noget af det, de gør, som virker. l at man skal behandle børn forskelligt for at give dem lige deltagelsesmuligheder. l at der ofte findes dybere årsager til problemer, men at årsagen ikke er en hindring for at arbejde med at give børn, professionelle eller forældre nye og bedre handlemuligheder.

2 S i g n S o f S a f e t y at uddybe bekymringerne Bekymringer er noget barnet gør, som bekymrer dig. Bekymringer beskrives konkret, med et eller flere eksempler fra hverdagen, der sætter billeder på den bekymring du har. Hvad er dine bekymringer?hvad mere? Hvad mere? Hvad er dine 2 væsentligste bekymringer? Hvordan kommer det til udtryk? Hvad er det barnet gør, som gør dig bekymret? (giv eksempler). Hvor ofte sker det (om dagen, ugen osv.)? Hvem sker det med? Hvor sker det? Der skal også eksempler på, når vi bruger: l generaliseringer (som empati, manglende selvværd). l Årsagsforklaringer (som kultur eller mor og far). l Beskriver problemer, som noget der bor i barnet (diagnosebarn, et vildt barn). l Peger på diagnoser eller kulturelle parametre som en mulig forklaring. Brug spørgsmål som: Hvordan ser det ud? Hvad gør barnet, som får dig til at tænke, at han/hun har adhd? Hvad gør barnet, som får dig til at tænke, at mor og far ikke sætter grænser?

3 a3-plakater_layout 1 06/12/ Side 4 at lede efter undtagelser Undtagelser er situationer, hvor problemet mod forventning ikke optrådte. Situationer hvor der var noget, der (derfor) virkede. Situationer hvor der skete noget, som kan være værd at gøre mere af. er der tidspunkter/situationer, hvor problemet/bekymringen er mindre, helt væk eller mindre? (giv gerne eksempler). Hvad var jeres (personale) bidrag/hvad gjorde i? Hvad mere? Hvad gjorde barnet? Hvad mere? Hvad gjorde de andre børn? Hvad mere? Undtagelser er konkrete beskrivelser og hverdagseksempler: l Undtagelsen skal knytte sig til problemet. l Skal beskrives konkret (eksempler). l Måske har vi overset undtagelserne og må tilbage og iagttage. Undtagelserne er de sprækker som vi skal kigge ind af, hvis vi skal finde en bedre vej. Undtagelser skaber håb. Hvis der allerede er noget vi kan, så kan vi gøre mere af det.

4 S i g n S o f S a f e t y at blive klar på målet Mål er konkrete praksisbeskrivelser eller eksempler på, hvad vi ønsker at se barnet/børnegruppen gøre i fremtiden, hvis vi skal være mindre bekymrede for barnets udvikling. når vi har eksemplerne skal vi kunne give eksempler på, hvad første skridt er. eksempler på, hvad barnet eller vi sammen med barnet kan om 3 dage, der bringer os tættere på målet. Hvad vil du se ske for, at din bekymring er mindre eller helt væk? Hvad tror du, at barnet kunne ønske sig, at der skulle ske? Så hvis du forestiller dig, at din bekymring er helt væk: Hvad ville du se barnet gøre? (kom med eksempler på hverdagssituationer) Hvad vil første skridt være? er der noget barnet kunne træne? Hvem skulle involveres? Hvem gør hvad? Hvilke ord vil du bruge til at forklare forældrene, hvad du ønsker at se ske? l Målet beskrives som begyndelsen på noget, vi ønsker at se ske ikke som noget, der skal holde op. l Målet beskrives i konkrete eksempler på handlinger og situationer med barnet i samspil med andre, som vi gerne vil se (mere af) i fremtiden ikke idealforestillinger. l Målet skal være realistisk. l Målet skal beskrives, så fx forældrene og gerne også barnet kan forstå det. Motivation er motoren i al udvikling: Målet skal koble de professionelle ønsker om udvikling med barnets ønsker for et bedre hverdagsliv.

5 a3-plakater_layout 1 06/12/ Side 6 opfølgning Det er vigtigt at få talt om de forandringer, der sker jævnligt, ellers er erfaringerne, at de små ting kommer til at drukne, mens evt. tilbagefald kommer til at fylde alt for meget. Spørgsmål du kan bruge: På en skala fra 1-10, hvor 10 fx betyder, at bekymringen er helt væk og 1 fx er, at situationen er uændret, hvor placerer du dig? Hvad gør, at du placerer dig der og ikke på 1? Hvad mere gør, at du placerer dig der? Hvad mere? Hvad gør barnet, som gør at du ikke placerer dig på 1? Hvad mere? Hvad har i gjort, som betyder, at du ikke placerer dig på 1? Skalaer kan også bruges til at afdække ressourcer fx: På en skala fra 1 til 10, hvor 10 betyder, at barnet kan klare sig uden støtte og 1 betyder, at barnet hurtigst muligt skal visiteres til et specialtilbud, hvor placerer du dig så? På en skala fra 1 til 10, hvor 10 betyder, at barnet leger fint med alle børn og 1 betyder, at barnet aldrig leger med nogen, hvor placerer du dig så? Hvis der ikke sker ændringer, så må i lave et servicetjek på om: l Kobler målene sig til barnets ønsker? l er målene for høje eller urealistiske (kan de nås inden for 1 uge)) l er målene for abstrakte, ville i kunne se, hvis det rent faktisk skete (er det eksempler på hverdagspraksis)? l giver den måde i arbejder med målene på mening både fagligt og med det konkrete barn? Ugentligt skal der følges op på den udvikling vi har sat igang.