FlexNyt Indhold Sommer Sommertid er insekttid Krydsningskalve giver mere kød og bedre foderudnyttelse Høst af helsæd Aflug flyvehavre Der er konstateret nyt tilfælde af BVD Kødkvæg undersøges for Q-feber Mulighed for skattefradrag Skærpede lovkrav for traktorkabiner ved plantebeskyttelsen Se hvor de økologiske marker er Handyrpræmie præcisering af slagtevægt Sommertid er insekttid Fluer Mitter Nu er sommeren kommet, og det er dejligt, men samtidig betyder det også, at så som insekter, mitter, hestebremser, flåter, myg og fluer er kommet. Heste får ofte øjenbetændelse om sommeren på grund af fluer, der sætter sig i øjenkrogen. Ofte ses der kun let tåreflod eller minimalt pus i øjenkrogen, men disse milde symptomer kan hurtigt udvikle sig til mere alvorlige lidelser. Hvis der kommer meget tåreflåd fra øjnene, øjenomgivelserne hæver, øjenlågshår, der peger nedad eller hesten har sammenknebne øjne, skal dyrlægen tilkaldes. For at afhjælpe generne kan man bruge en fluemaske af net. Mitter er blodsugende insekter, der er til stede fra forår til efterår. Endvidere er de mest aktive i skumringen. Heste kan få en allergisk reaktion på mitternes spyt dette kaldes sommereksem. På grund af den intense kløe, slides hårene af på man og halerod. Fordi lidelsen skyldes en allergisk reaktion hos den enkelte hest, sker der ingen smitte til andre heste. Det er især islandske heste, der rammes af sommereksem, men det kan også ramme andre ponyer og heste. Der findes ikke nogen sikker behandling mod sommereksem, men man skal sørge for, at hesten går i en fold, som er højtliggende, hvor der er mere vind helst uden bevoksning og fugtige vandhuller. Man kan købe forskellige dækner, som kan forhindre mitterne i at bide. Man kan købe medicin, der lindrer kløen. Den bedste behandling vil dog være at sætte hesten på stald i skumringen, hvor mitterne er mest aggressive. FlexNyt, uge 12, 2012
Hestebremser Flåter Myg Selvom hestebremser hverken stikker eller bider, reagerer hesten ofte voldsomt mod bremsen, der lægger små, gule æg især på hestens ben og man. Hesten får larverne i maven, når den med tænderne klør sig. I hestens mave vokser larverne til næste forår, hvor den forlader hesten med dennes afføring. Det er bedst at behandle mod hestebremselarver i december måned. Antallet af flåter har været stigende de seneste år. Den voksne hunflåt ligger skjult i græs og krat og venter på, at et menneske eller dyr kommer forbi, som den kan bide sig fast i. Derfor er det en god idé at tjekke hesten og sig selv for flåter. Flåten kan fjernes med en flåtfjerner eller en tægetang. Der skal gribes om flåtens hoved nede i huden, og flåten fjernes ved, at tangen ubesværet drejes, så hele flåten kommer ud. Man kan også bruge en pincet, der ligeledes tages om flåtens hoved og enten ved at dreje den rundt eller ved at lave et langt sejt træk forsøge at få den til at slippe sit tag. Indimellem overfører flåten sygdommen borreliose. Da tidlig rødmen på stedet, hvor flåten har bidt sig fast, ikke kan anvendes hos heste, opdager man som regel først borreliosen, når den har nået det kroniske stadie. Symptomerne kan være gentagne anfaldsvise haltheder, ødemer, betændelse i leddene, hudproblemer, nedsat eller ophørt ædelyst, feber og nedstemthed. Behandling sker som regel med høj dosis af antibiotika. Om sommeren udklækkes millioner af myg til megen gene for dyr og mennesker. Nogle folde er mere plaget af insekter end andre, og nogle gange hjælper det at flytte hesten på en anden fold, hvor insektplagen ikke er så voldsom. De forskellige insekter kan i nogen grad bekæmpes med forskellige sprays og andre produkter til udvortes brug. Kvæg Bedre tilvækst Forskellige racekombinationer Foderplan God trivsel Krydsningskalve giver mere kød og bedre foderudnyttelse Der er i 2011-2012 gennemført et produktionsforsøg med krydsningskalve på KFC i Foulum. Forsøget viste, at krydsningseffekten slog markant igennem på slagtekroppens vægt, som var 2,5 % højere for krydsningskalve. For især jerseykrydsninger var tilvæksten, ikke overraskende, forøget betydeligt. Kalvene blev sat ind med en gennemsnitsalder på 26 dage. Der blev indsat kalve med jersey x kød og DH x kød. Der blev anvendt samme tyr af hhv. Limousine og Dansk Blåhvidt. Der blev ligeledes indsat et hold med hhv. renracede Jersey og rene DH. Der blev også indsat et hold krydsningskvier for både Jersey og DH. Kalvene blev fravænnet mælk ved 2 mdr. og fik efter en overgang primært fuldfoder bestående af kraftfoder og ca. 40 % kolbemajs (tørstof). Fra 4 mdr. og til slagtning ved 8 mdr. indeholdt rationen 0,75 FE/kg med 123 g protein/fe og 352 g stivelse. Der var generelt en god trivsel, og især jerseykrydsningerne havde en markant bedre tilvækst og foderudnyttelsen end den rene jerseykalv. Generelt var fodereffektiviteten 6% bedre hos krydsningskalvene end hos de renracede tyre. For krydsningerne med DH var slagtekroppen ca. 35 kg tungere end hos de rene DH (196 kg mod 162-164 kg). For krydsninger med Jersey var slagtekroppen 38 % tungere end for rene Jersey. Kilde: Ny kvægforskning nr. 3. juni 2012.
Mark Snittes hvis det er muligt Tilpas kvaliteten Afpas stubhøjden Flere lag plast Dæk stakken Mark Gennemgå markerne Planten skal op med rod Høst af helsæd Helsæden skal snart i hus, og i de fleste mindre besætninger sker det i form af wrapballer. Helsæden høstes på roden og skal absolut ikke fortørres! Hvis helsæd bliver for tørt, bliver det meget vanskeligt at ensilere, og der bliver meget stor risiko for mugdannelser. Hvis der i presseren findes en snittemulighed, så vælg den til! For det første kan der presses mere helsæd i ballen. For det andet bliver ensileringen normalt mere vellykket. For at undgå, at tørstofprocenten bliver for høj, er det bedre at starte høsten 2 dage tidligere end 1 dag for sent. Kvaliteten kan påvirkes ved at ændre på stubhøjden. Til kødkvæg og heste vil det normalt ikke være nødvendigt, men der kan være forhold, som gør det ønskeligt. Akset i kornhelsæd har en fordøjelighed på ca. 1 kg tørstof pr. FE (samme foderværdi som korn). I hvedehelsæd og byghelsæd, hvor der ikke er stor græsvækst, sænker man foderværdien med 0,05 kg tørstof pr. FE, hver gang man tager 10 mere med af strået. Hvis der ønskes en foderværdi på 1,25 kg tørstof pr. FE, skal man altså tage de øverste 50 cm med af strået. Vær dog opmærksom på, at udbyttet falder i takt med, at stubhøjden hæves. Udbyttet falder med ca. 3 5 %, hver gang stubhøjden hæves med 10 cm. I byghelsæd med græsudlæg bør der sættes en stub på 10 15 cm. Stubben er med til at skygge lidt for det nye sarte udlæg. Hvis man vælger at sætte en større stub for eksempel på grund af kvaliteten, bliver det nødvendigt at afpudse stubben. Stub på 10 15 cm vil normalt ikke genere afgræsning. Hvis der skal tages slæt efter helsæden, skal der kun sættes en stub på max. 10 cm og gerne kortere. Husk ved indpakning af helsæd skal der 2 3 lag plastik ekstra på altså i alt ca. 10 lag. Det skyldes, at stråene i helsæden prikker mere end tilsvarende i græs. Helsæd bør også bruges først, da det ofte holder sig dårligere i baller end græs. Da helsæd normalt ensilerer godt er der ingen grund til at tilsætte ensileringsmidler. Husk også at dække ballerne med net for at undgå skader fra fugle. Stakken bør også stilles i nærheden, så der kan holdes øje med den. Stil også stakkene med mellemrum, så der er plads til katten, så angreb af mus og rotter kan reduceres. Hvis der ensileres i rundballer, kan de med fordel lægges ned. Det skyldes, at der er mere plast på siden, end der er på den runde side. Aflug flyvehavre Nu, når kornet er ved at være gennemskredet, skal markerne gennemgås for flyvehavre. Det er vigtigt at få flyvehavren afluget i tide for at undgå bøde og træk i EU-støtten. Alle marker skal ses efter. Det er en fordel at følge de anlagte kørespor. Også arealer, hvor der er gennemført en kemisk behandling, skal man gå efter. Der vil være en del, som kan overleve en sprøjtning. Planterne skal luges op med rod, ellers kan planten nå at sætte nye skud. Det er en fordel at samle i en papirsæk, som så senere kan brændes med indhold. NaturErhvervstyrelsen oplyser, at der ikke gives frist til at afluge flyvehavre, da den ikke må findes. Det er heller ikke et argument, at man har store arealer. Husk også at luge i brakmarker, bræmmer og hegn. Lugningen skal gentages efter 14 dage, så man kan fange efternølere.
Mangelfuld bekæmpelse Ved mangelfuld bekæmpelse hos naboer og lignende er det bedste selvfølgelig at snakke sig til rette om det, men er det ikke muligt, kan en anmeldelse ske skriftligt eller pr. telefon til: NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30, 1780 København V Att.: Miljøerhvervskontoret Tlf. 7241 4747 Kontaktperson:Susanne Wattne Andersen. Kvæg Forskellige symptomer BVD er ikke farligt for mennesker Der er konstateret nyt tilfælde af BVD Der er konstateret BVD i en større besætning i Sønderjylland. BVD er en virussygdom, som kun angriber kvæg (bovin virus diarré). Symptomerne hos syge dyr er omløbninger eller kastninger, og i nogle tilfælde svagt fødte kalve med medfødte forstyrrelser i nervesystemet eller blinde dyr. Sygdommen kan også vise sig ved appetitløshed, depression, feberrindende øjne og sår på mund og næse hos især unge dyr. Hvis man har mistanke om sygdommen, skal den anmeldes. Der er ingen risiko for mennesker i forbindelse med sygdommen, da den kun smitter kvæg. Man kan altså roligt drikke mælk og spise kødet fra en besætning smittet med BVD. I Danmark har man haft stor succes med at bekæmpe BVD. Således bliver BVD nu overvåget via tankmælksprøver én gang i kvartalet. Besætninger som ikke leverer mælk overvåges ved blodprøver i forbindelse med slagtningen. Kvæg, får og geder Kødkvæg undersøges for Q-feber Sygdommen Q-feber har været kendt de seneste 5 år. Det skyldes især undersøgelser i danske kvægbesætninger og nogle store udbrud i hollandske malkegedehold, hvor der har været smitte til mennesker i nærområdet. Q-feber kan altså smitte fra dyr til mennesker. I tidligere undersøgelser i malkekvægbesætninger har man fundet, at mellem 2 og 86% af dyrene havde antistoffer. Der er ikke med sikkerhed set synlige symptomer hos hverken dyr eller de mennesker, som arbejder med dyrene. Da det kun er malkekvægbesætninger, der er undersøgt, kender man ikke forekomsten i kødkvægbesætninger. Derfor har man planlagt at undersøge 800 besætninger for antistoffer fra slagtet kvæg. Undersøgelsen vil blive gennemført i løbet af de næste 6 mdr. og man planlægger, at besætningerne dækker så meget af landet som muligt. Offentliggørelse af resultaterne vil ikke kunne spores til den enkelte besætning. De fleste dyr viser ingen symptomer på smitte med Q-feber, men danner blot antistoffer. Får og geder er dog mere følsomme overfor sygdommen end kvæg. Hos får og geder ses aborter i et større antal. De fleste mennesker, som smittes, oplever heller ikke symptomer. Hvis man gør, vil det oftest ses via influenzalignede symptomer.
Økonomi Mulighed for skattefradrag Ekstra skattefradrag ved investeringer i fabriksnye driftsmidler, men kun til investeringer, der foretages i perioden fra den 30. maj 2012 til den 31. december 2013. Forhøjede afskrivninger ved investeringer i nye driftsmidler Folketinget har den 13. juni 2012 vedtaget at forhøje det skattemæssige afskrivningsgrundlag for nye driftsmidler. Det vil sige maskiner og inventar. Loven er en del af regeringens skattereform og har til formål at motivere private virksomheder til at foretage investeringer, idet dette bidrager til, at flere kommer i arbejde. Reglerne gælder kun for investeringer, der foretages i perioden 30. maj 2012 til 31. december 2013 og kun for investeringer i fabriksnye driftsmidler. Reglerne gælder for maskiner, inventar og driftsmidler De driftsmidler, som anskaffes i perioden, skal afskrives efter den almindelige saldometode med indtil 25 % om året, men på en særskilt saldo, hvor investeringerne indgår med et beløb svarende til 115 % af anskaffelsessummen. Den skattemæssige fordel opnås altså over en længere årrække. Sælges disse driftsmidler igen, fragår 115 % af salgssummen denne særskilte saldo, dog kun til og med indkomståret 2017. Fra og med 2018 lægges saldoværdien sammen med den alm. driftsmiddelsaldos værdi. Reglerne gælder for maskiner, inventar og andre driftsmidler, f.eks. også solceller og vindmøller. Reglerne gælder dog ikke for personbiler og skibe. Reglerne gælder heller ikke for leasede driftsmidler. Lovkrav Skærpede lovkrav for traktorkabiner ved plantebeskyttelsen Fra september 2011 har der været krav om, at traktorer, som man benytter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal overholde skærpede krav. Det betyder i praksis, at der skal eftermonteres et fintmasket filterelement med aktivt kul. Samtidig skal kabinen være monteret med en kabineblæser, som kan sikre et overtryk på 20 Pa (Pascal) i kabinen, så man undgår indtag af falsk luft. Der skal foretages en måling, så man er sikker på, at blæseren kan præstere det omtalte tryk. Arbejdstilsynet meddeler, at man kun accepterer åndedrætsværn, hvis der ikke findes en teknisk løsning til opgradering af kabinen. Økologi Se de økologiske marker Se hvor de økologiske marker er NaturErhvervsstyrelsen har udarbejdet et kort over, hvor de økologiske marker er. Kortet er en hjælp til konventionelle landmænd og kommuner, så man kan tage hensyn til deres økologiske naboer. Det er især, når der gødes og sprøjtes marker og grøftekanter. Pesticider og handelsgødning hører ikke til på økologiske marker, og det kan få store konsekvenser for både den økologiske landmand og kommunen/nabolandmanden, hvis for eksempel sprøjtemidler driver ind over en økologisk mark. Det økologiske areal skal omlægges, og naboen risikerer at skulle betale erstatning for genomlægning. Se de økologiske marker på nedenstående link: http://www.viskort.dk/okomark
Kvæg Ny standardvægt Handyrpræmie præcisering af slagtevægt I forbindelse med at man har fastlagt regelsættet for handyrpræmien for 2012 og 2013, er det besluttet, at standardvægten skal være på 160 kg slagtet vægt. Standardvægten er blandt andet uden lever, nyre og nyretalg. Dette er nu præciseret i en ændringsbekendtgørelse fra NaturErhvervstyrelsen med ikrafttrædelse 22. juni 2012. Formuleringen har hidtil været inklusiv disse biprodukter. Da lovgivningen ikke kan ændres med tilbagevirkende kraft, betyder det, at den nedre grænse siden årsskiftet har været på 152 kg, og hermed er knap 600 handyr ekstra blevet præmieberettigede. Artiklerne er udarbejdet i samarbejde med medarbejdere i LRØ partner i Dansk Landbrugsrådgivning. Dette FlexNyt er udgivet tirsdag i den angivne uge. Ønsker du oplysninger om indholdet i FlexNyt, kontakt Markedschef Jesper Klintebjerg Fuglsang, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N, tlf. 8740 5112