Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013-2014

Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013-2014 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 7 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 7 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 7 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 8 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test... 8 4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år... 10 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 12 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.... 12 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis... 13 6.1. Elevernes trivsel skal øges... 13 7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen... 14 7.1. Dansk... 14 7.2. Matematik... 15 7.3. De bundne prøvefag... 16 7.4. Den socioøkonomiske reference... 17 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik... 19 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen... 21 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse... 23 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr.... 23 10. Fokuspunkter og indikatorer... 25 10.1. Kompetencedækning... 25 10.2. Inklusion... 27 11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser... 29 11.1. Stærke Børnefællesskabers arbejde med udviklingsaftalerne om inklusion... 29 11.2. Læringsprojekt med ipads udviklingsaftalen om læring og uddannelse... 30 11.3. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 31 12. Skolelederens beskrivelse og skolebestyrelsens udtalelse... 32 12.1.1. Frederiksberg Skole skolelederens beskrivelse... 32 12.1.2. Frederiksberg Skole skolebestyrelsens udtalelse... 33 12.2.1. Holbergskolen skolelederens beskrivelse... 33 12.2.2. Holbergskolen skolebestyrelsens udtalelse... 34 12.3.1. Pedersborg Skole skolelederens beskrivelse... 35 2

12.3.2. Pedersborg Skole skolebestyrelsens udtalelse... 36 12.4.1. Ruds Vedby Skole - skolelederens beskrivelse... 36 12.4.2. Ruds Vedby Skole skolebestyrelsens udtalelse... 38 12.5.1. Sorø Borgerskole skolelederens beskrivelse... 38 12.5.2. Sorø Borgerskole skolebestyrelsens udtalelse... 39 12.6.1. Stenlille Skole skolelederens bemærkninger... 40 12.6.1. Stenlille Skole skolebestyrelsens udtalelse... 41 3

1. Indledning Kvalitetsrapporten for folkeskolerne i Sorø Kommune er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten 2013/14 er den første rapport, der er udarbejdet efter den ændrede bekendtgørelse, der fulgte med den nye folkeskolereform pr. 1. august 2014. I denne rapport og fremover er der skarpt fokus på de resultater og effekter, som skolerne opnår i forhold til både nationale og kommunale resultatmål, når det gælder elevernes læring og trivsel. Denne rapport er skrevet for skoleåret 2013/14 altså inden skolereformen trådte i kraft men ud fra de nye krav i bekendtgørelsen. Der er således tale om en overgangsfase. Sorø Kommune har valgt at følge Undervisningsministeriets skabelon til opbygning og udarbejdelse af rapporten. Dermed udgår en række nøgletal og øvrige data, som har indgået kommunalt de seneste år. Byrådet kan træffe beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der eventuelt skal indgå fremover. Kvalitetsrapporten indeholder samtlige obligatoriske data, som alle er trukket i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem. Det drejer sig om indikatorer inden for følgende fem områder: Nationale måltal (resultater af de nationale test) Resultater af folkeskolens 9.-klasseprøver Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning (kompetencedækning) Inklusion Indledningsvist ses her en oversigt over Sorø Kommunes seks folkeskoler: Antal elever skoleåret 2013/14* Frederiksberg Skole Smedeparken 1, 4180 Sorø 663 Holbergskolen Sømosen 50, 4293 Dianalund 571 Pedersborg Skole Rustkammervej 76, 4180 Sorø 684 Ruds Vedby Skole Skolegade 19, 4291 Ruds Vedby 234 Sorø Borgerskole Alleen 8, 4180 Sorø 578 Stenlille Skole Hovedgaden 5, 4295 Stenlille 504 3234 * Antal elever i både normal- og specialklasser 4

2. Sammenfattende helhedsvurdering Umiddelbart inden skolernes sommerferie i 2013 blev der indgået et bredt politisk forlig om en aftale om folkeskolereformen. I løbet af skoleåret 2013/14 har skolerne derfor i høj grad arbejdet med at forberede den nye skoledag med start d. 1. august 2014. Det er en stor opgave at implementere en så omfattende reform, hvilket for Sorø Kommune er nærmere beskrevet i den politisk godkendte Masterplan for implementering af folkeskolereformen. 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau Rapporten indeholder en sammenfattende vurdering af niveauet inden for de føromtalte fem områder på baggrund af resultatoplysninger og vurderinger i afsnittene 3-11. Nationale måltal Når vi sammenligner resultater af de nationale test med landsgennemsnittet, præsterer kommunes skoler under landsgennemsnittet i både dansk (læsning) og matematik og ligger dermed et stykke under de nationale resultatmål. Resultater af folkeskolens 9.-klasseprøver Sammenfattende viser rapporten et fald i resultater i 2013/14 for elever i Sorø Kommune set i forhold til de to foregående år målt på karaktergennemsnit i både dansk og matematik og i de øvrige bundne prøvefag (engelsk og fysik/kemi). Samtidig ligger fem ud af seks skoler under det forventede niveau, når deres resultater hver især sammenlignes med andre skoler i landet med elever med tilsvarende baggrundsforhold ( den socioøkonomiske reference, se afsnit 7.4.). Den sjette skole ligger på det forventede niveau. Dette er en interessant indikator, fordi den netop sammenligner hver enkelt skoles resultater med sammenlignelige skoler landet over. Her kan vi i udgangspunktet have en forventning om, at den enkelte skole præsterer på niveau med sammenlignelige skoler. Overgang til ungdomsuddannelse På den positive side er andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse steget i årene 2010-2012. Kompetencedækning Derudover har skolerne en pæn kompetencedækning det vil sige en relativt høj andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence (tidligere blev det benævnt linjefagskompetence) eller tilsvarende. Inklusion Inklusionsgraden i Sorø Kommune er opgjort til 94,4 pct., hvilket er et udtryk for, hvor stor en andel af eleverne, der er inkluderet i den almindelige undervisning. Andelen er stigende i Sorø Kommune set over de seneste tre år, og det nationale mål er 96 pct. Sammenfattende vurdering Fagcentret er alt i alt tilfreds med, at den nye version af kvalitetsrapporten giver mulighed for på overskuelig måde at følge resultaterne år for år. Der er i langt højere grad fokus på effekt og resultater. Dels på skoleniveau og dels for det samlede skolevæsen. Det er et brugbart og enkelt værktøj både til opfølgning og til at styre efter. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på de statistiske udsving, som i rapporten er beskrevet med begrebet signifikans i resultaterne. I rapporten er der typisk refereret til gennemsnit for skolerne. Som det fremgår af nogle af tabellerne er der forskelle skolerne imellem og også udsving fra år til år. Udsvingene fra år til år kan ikke helt elimineres. Der er mange detaljer, der er vigtige at have med 5

i det videre analyse- og handleplansarbejde også i forhold til hver enkelt skoles eget arbejde. Det bliver ligeledes interessant at få resultater af den nationale trivselsmåling med i den samlede vurdering. Alt i alt er det fagcentrets vurdering, at resultaterne særligt inden for matematikfaget ligger under det niveau, som vi forventer. På den baggrund arbejder fagcentret ud fra følgende handleplan: Konkret dialog med skoleledergruppen om de faglige resultater og det videre arbejde, herunder fælles indsatser (april-maj 2015). Ansøgning til Undervisningsministeriet om et vejledningsforløb i læringsmålsstyret undervisning med fokus på matematik for alle seks skoler (ansøgt februar 2015). Fagcenterchef og konsulent samarbejder med hver skole om en konkret handleplan set i sammenhæng med udarbejdelse af lokale resultatmål (juni 2015) Fagcentret udpeger en kommunal koordinerende matematikvejleder og en tilsvarende læsevejleder for at sikre generelle og specifikke tiltag på alle skoler med henblik på at øge det faglige niveau i både matematik og i læsning. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at elevernes præstationer i såvel nationale test som afsluttende prøver ikke fortæller hele sandheden om deres læring og trivsel. Mange faktorer spiller ind, og de nuancer skal vi sikre kommer med, når vi drøfter resultater og mulige tiltag. Med udgangspunkt i datagrundlaget fra denne kvalitetsrapport igangsætter fagcentret og skolerne en langsigtet proces, som skal løfte kvaliteten. I dette længerevarende forløb skal vi fastholde det nuancerede blik på resultaterne og deres sammenhænge og ikke drage forhastede konklusioner i forbindelse med de udsving, der også fremover vil komme. Da de kommunale resultatmål er under udarbejdelse (konkretisering), er der i sagens natur ikke fulgt op på dem endnu. På kommunalt niveau er i stedet for inddraget de aktuelle udviklingsaftaler om hhv. inklusion og læring & uddannelse, som såvel fagcenter som skoler har arbejdet med i 2013-14. Der sker en løbende opfølgning på disse aftaler, dels med skolelederne og dels på dialogmøder med Børn og Undervisningsudvalget. Indsatserne er nærmere beskrevet i afsnit 11. 6

3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen om den ny folkeskolereform blev der fastsat følgende tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Under disse nationale mål er fastsat følgende tre resultatmål: 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. I den ny bekendtgørelse er der desuden lagt vægt på at følge op på andre udvalgte mål med betydning for folkeskolen. Det drejer sig om: Inklusionsmål o Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015. Kompetencedækning o Kompetencedækningen skal være 85 pct. i 2016 stigende til 90 pct. i 2018. Mål for EUD-reformen o Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse o 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015. 3.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Byrådet har vedtaget 3 kommunale resultatmål: 1) Undervisningseffekten med særligt fokus på naturfag stiger 2) Flere børn med alderssvarende motorik 3) Flere elever kommer efter grundskolen direkte i gang med og fastholdes i en ungdomsuddannelse Fagcenter Børn og Familier arbejder pt. med at udmønte de tre kommunale resultatmål. Det vil sige at udarbejde en baseline (status) for, hvordan resultaterne inden for de tre områder ligger i dag, og på den baggrund at beskrive de tre mål mere konkret ift. hvilke indsatser, der skal iværksættes, hvornår der skal følges op og hvordan. Fagcentret arbejder ud fra et strategikort, hvor mål og indsatser såvel fælles som lokale beskrives. I konkretiseringen af de tre kommunale resultatmål inddrages såvel skoler som relevante fagpersoner i en kvalificering. De tre kommunale mål er gældende fra skoleåret 2015-16. Eftersom denne kvalitetsrapport tydeligt viser faldende faglige resultater inden for matematikfaget, vil fagcentret foreslå, at det første kommunale resultatmål justeres. Således at resultatmålet bliver Undervisningseffekten med særligt fokus på matematik stiger. Forslaget begrundes med fagcentrets vurdering af, at der skal ske en særlig indsats inden for matematikfaget, og at det giver bedst mening at have samme fokus i resultatmål og i de konkrete indsatser. Denne justering skal i så fald politisk godkendes. 7

4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Flere af de nationale mål opgøres ud fra elevernes resultater i de nationale test. Resultater af de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med de seks nedenstående faglige niveauer, som samtidig er en operationalisering af de tre nationale resultatmål. 6 faglige niveauer 3 nationale resultatmål Fremragende præstation Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år De nationale test er oprindeligt udviklet som et pædagogisk værktøj for læreren til den løbende vurdering af elevernes læring. Med kravene til den nye kvalitetsrapport skal testresultaterne også indgå i Byrådets helhedsvurdering af skolernes faglige niveau. Eleverne i folkeskolen skal igennem deres skoletid gennemføre 10 obligatoriske nationale test inden for forskellige fag som vist herunder. Fag og klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder og giver dermed lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. Indholdet i hver af de nationale test er inddelt i tre faglige områder, så testene hverken kan eller skal teste alt. Og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at forskellige forhold kan påvirke resultaterne. Resultater af de nationale test er fortrolige og må derfor ikke offentliggøres. I kvalitetsrapporten indgår kun testresultater på nationalt niveau. 4.1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Det første nationale resultatmål er, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, når vi måler på de nationale test. Det vil sige, at testresultaterne skal ligge inden for præstationsniveauet God, Rigtig god og Fremragende (som anført i skemaet ovenfor). I dansk foregår de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Elevernes testes inden for følgende tre profilområder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Gennemsnitsresultatet for elever i Sorø Kommune viser, at vi har færre elever, der er gode til at læse i forhold til landsgennemsnittet (se tabel nedenfor). Set i forhold til kommunens egne resultater de to foregående skoleår er der dog en stigning på 2. klassetrin, mens der er status quo på 4. og 8. klassetrin og et fald i andelen af gode læsere på 6. klassetrin. 8

Andel elever med gode resultater i dansk, hele landet I matematik foregår de nationale test af eleverne på 3. og 6. klassetrin. I testen indgår de tre profilområder tal & algebra, geometri og matematik i anvendelse. Både i 3. og 6. klasse ligger Sorø Kommune under landsgennemsnittet i andelen af elever, der er gode til at regne. I kommunens egne resultater er andelen af elever, der har gode resultater i matematik, steget svagt på 3. klassetrin og faldet på 6. klassetrin gennem de seneste tre år. Andel elever med gode resultater i matematik, hele landet Der er således et stykke vej igen for skolerne i Sorø Kommune i forhold til at opnå det nationale mål om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, når vi måler på de nationale test. 9

4.2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Det andet nationale resultatmål er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk (læsning) og matematik skal stige år for år. Det vil sige de elever, der præsterer Fremragende ved disse to typer nationale test. Når vi ser på resultaterne, er andelen af de allerdygtigste elever i læsning i Sorø Kommune mindre end landsgennemsnittet. Samlet set i kommunen er andelen af de allerdygtigste stigende i 2. og 4. klasse og (svagt) faldende i 6. og 8. klasse hen over skoleårene 2011-12, 2012-13 og 2013-14. Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, hele landet Tilsvarende er andelen af de allerdygtigste elever til matematik i Sorø Kommune mindre end landsgennemsnittet. Samlet set i kommunen er andelen af de allerdygtigste stabil i 3. klasse og svagt faldende i 6. hen over skoleårene 2011-12, 2012-13 og 2013-14. Andel af de allerdygtigste elever til matematik, hele landet 10

Vi skal således i arbejdet med at implementere skolereformen de kommende år lykkes med, at flere elever end i dag bliver blandt de allerdygtigste ved nationale test i dansk (læsning) og matematik. 11

5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Det tredje nationale resultatmål er, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dårlige resultater betyder en mangelfuld eller ikke tilstrækkelig præstation. Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i Sorø Kommune er lidt højere end landsgennemsnittet. Men inden for kommunen er andelen faldende på 2. og 4. klassetrin, stigende på 6. klassetrin og stabilt på 8. klassetrin. Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i Sorø Kommune er noget højere end landsgennemsnittet. Inden for kommunen er andelen faldende på 3. klassetrin og stigende på 6. klassetrin. Der ligger således en opgave i at løfte de elever, som i de nationale test præsterer de laveste resultater. 12

6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6.1. Elevernes trivsel skal øges Den obligatoriske trivselsmåling gennemføres for første gang i første kvartal 2015. Den eksisterer således ikke for skoleåret 2013/14, men resultaterne af den første trivselsmåling vil indgå første gang i kvalitetsrapporten 2014/15 og vil blive drøftet på skolerne og i den samlede skoleledergruppe i foråret 2015. 13

7. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen I det følgende afsnit vises karaktergennemsnit for 9. klasses prøver i dansk og matematik, samt bundne prøver i alt og tilsvarende resultater set i forhold til den socioøkonomiske reference. Formålet er hen over de kommende år at få mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. 7.1. Dansk I dansk aflægges følgende fire prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Sorø Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse 14

7.2. Matematik I matematik aflægges følgende to prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Sorø Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø 15

7.3. De bundne prøvefag De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Nedenfor vises et gennemsnit af de opnåede karakterer for de bundne prøvefag. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Sorø Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Sorø 16

7.4. Den socioøkonomiske reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse er en obligatorisk indikator. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Sorø Skole Frederiksberg Skole Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit Skoleår Skoleår Skoleår 2013/2014 2012/2013 2011/2012 Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference 7,4 7,4 0,0 7,5 7,2 0,3 7,7 7,2 0,5 Holbergskolen 5,1 5,6-0,5 6,5 6,3 0,2 5,4 5,7-0,3 Pedersborg Skole Ruds Vedby Skole Sorø Borgerskole 5,9 6,3-0,4 6,5 6,8-0,3 6,2 6,5-0,3 4,1 5,1-1,0* 5,0 5,4-0,4 4,7 5,0-0,3 6,7 6,9-0,2 6,7 6,6 0,1 7,2 6,9 0,3 Stenlille Skole 5,0 5,4-0,4 5,4 5,8-0,4 5,4 5,7-0,3 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 17

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Sorø Skoleår 2011/2012-2013/2014 Skole Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel Frederiksberg Skole 7,5 7,2 0,3 Holbergskolen 5,7 5,9-0,2 Pedersborg Skole 6,3 6,8-0,5* Ruds Vedby Skole 4,5 5,4-0,9* Sorø Borgerskole 6,9 7,0-0,1 Stenlille Skole 5,4 5,8-0,4 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. 18

8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik I det følgende redegøres for Sorø Kommunes udgangspunkt for at arbejde med at løfte andelen af 9. klasseelever med 2 eller derover i dansk og matematik. Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Sorø Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. 19

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Sorø 20

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Dette afsnit handler om andelen af elever, der påbegynder og fastholdes i ungdomsuddannelse samt andelen af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter afsluttet 9. klasse. Indikatoren anvendes til at følge op på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 skal have mindst en ungdomsuddannelse. Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. ungdomsuddannelse, Sorø Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole, Sorø 21

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. uddannelse, Sorø Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole, Sorø 22

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse og er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan Undervisningsministeriet forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig under visse antagelser. Modellen er derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Sorø Note 1: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 2: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 3: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. Indikatoren angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 mdr. og andelen der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden (se tabel nedenfor). 23

Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Sorø Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. 24

10. Fokuspunkter og indikatorer Herunder beskrives fokuspunkterne kompetencedækning og inklusion, som er fastsat af Undervisningsministeren og gælder i de førstkommende år. 10.1. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Sorø Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. 25

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Sorø 26

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Sorø Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik 10.2. Inklusion Afsnittet indeholder oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning. Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune (se tabeller nedenfor). 27

Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Sorø (bopælskommune) 28

11. Redegørelse for arbejdet med kommunalt fastsatte mål og indsatser I de følgende afsnit redegøres der for de indsatser, der er beskrevet i de to aktuelle udviklingsaftaler for Sorø Kommunes skolevæsen. De to udviklingsaftaler handler om henholdsvis inklusion og om læring & uddannelse (i daglig tale læringsprojektet ). 11.1. Stærke Børnefællesskabers arbejde med udviklingsaftalerne om inklusion I april 2013 blev Sorø Kommune sammen med 19 andre kommuner udvalgt til at indgå i et samarbejde med Undervisningsministeriet med henblik på at styrke inklusionen i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Samarbejdet løber til udgangen af 2015 og har lokalt fået navnet Stærke Børnefællesskaber. Både udviklingsaftalerne om inklusion og Børne- og ungepolitikken har fra samarbejdets start været medtænkt i Stærke Børnefællesskabers mål og delmål. Alle indsatser og aktiviteter, der iværksættes i projektet, fungerer derved som medvirkende faktorer til udviklingsaftalernes opfyldelse. Her følger en oversigt over de aktuelle indsatser og deres hidtidige resultater: Arbejdsgrupperne Der arbejdes fortsat i de 4 arbejdsgrupper under Stærke Børnefællesskaber med overskrifterne: 1) Fælles sprog og forståelse 2) Større mangfoldighed i strukturer og organisering 3) Specialviden ind på almenområdet 4) Udvikling af supercentrenes tilbud Efter at have formuleret mål og delmål har arbejdsgrupperne ved to store workshops i foråret og i sensommeren 2014 samstemt den kommende tids indsatser med praksisfeltets ønsker. Denne proces har udmøntet sig i dokumentet Plan for de fælles inklusionsindsatser, som beskriver de konkrete tiltag, som skoler, daginstitutioner samt Fagcenter Børn og Familier i fællesskab vil implementere på inklusionsområdet i 2014/2015. Planen kan findes via følgende link: http://soroe.dk/media/1128210/planfor-de-faelles-inklusionsindsatser.pdf Udviklingsprojekter Stærke Børnefællesskaber indgår pt. i tre lokalt forankrede udviklings- og forskningsprojekter om inklusion: Kompetenceudvikling & Teamsamarbejde o Hvordan kan ressourcepersonen indgå teamets kompetenceudvikling? Specialvidens overgang fra børnehave til skole o Hvordan kan de gode erfaringer fra en specialindsats i børnehaven medtænkes i den nye ramme ved opstart i en almindelig børnehaveklasse? Forældresamarbejde o Tæt samarbejde mellem forældre, lærere og familiebehandlere om at skabe nye sociale og skolefaglige udviklingsmuligheder for 3 børn i udsatte positioner. Resultaterne fra alle tre projekter skal efterfølgende videreformidles til og implementeres i andre skoler og daginstitutioner. Kommunenetværk med Bornholm I 2014/2015 indgår Sorø i et inklusionssamarbejde med Bornholms Kommune, som vi har kaldt De faglige pennevenner. Omdrejningspunktet for samarbejdet er, at en række faggrupper i de to kommuner har udvalgt et antal deltagere, som danner gensidige makkerpar, der i årets løb skal være i dialog om inklusionsopgaven. Ved forløbets afslutning samles den inspiration og de ideer, som deltagerne har fået undervejs, med henblik på formidling til de lokale kollegaer og fagområder. 29

Uddannelse omkring fælles sprog og forståelse Som en del af indsatsen for at udvikle fælles sprog og forståelse har der i 2013/2014 i regi af Stærke Børnefællesskaber været planlagt og gennemført tre kursusforløb med i alt 65 deltagere fra skoler, daginstitutioner og fagcentre. To nye forløb med i alt ca. 40 deltagere er netop startet. Ud over det faglige udbytte har holdsammensætningen på tværs af institutioner og faggrupper i sig selv vist sig at bidrage til, at den fælles forståelse er blevet øget. Særlige indsatsområder Via Stærke Børnefælleskaber er det muligt at iværksætte kortere eller længere udviklingsforløb, som aktuelt vurderes som betydningsfulde. Fra april til september havde alle skoler og institutioner således mulighed for at få hjælp til at finde mulige svar på spørgsmålet Hvad kan vi gøre, når børn slår. Dette via de lokale udviklingskonsulenters observation og praksisdeltagelse i klasser eller grupper, hvor denne problemstilling var aktuel. Erfaringer og værktøjer, der blev samlet og udviklet undervejs, blev præsenteret på en afsluttende konference. Forældrefølgegruppe til Stærke Børnefællesskaber I august 2014 startede en forældrefølgegruppe til Stærke Børnefællesskaber op. Stort set alle skolers og daginstitutioners forældrebestyrelser bidrager med deltagere til gruppen, som har til formål at styrke forældreperspektivet på de inklusionsindsatser, som finder sted i Sorø Kommune. Gruppen giver forældrerepræsentanterne mulighed for at holde sig orienterede, om hvad der sker på inklusionsområdet i kommunen. Samtidig vil forældrefølgegruppen også være et forum, hvor forældrenes opmærksomheder og ideer vil kunne bidrage til fremtidige indsatsers form og indhold. Evaluering af indsatserne Som en del af samarbejdet bidrager Undervisningsministeriet også med hjælp til gennemførelse og analyse af evaluerende undersøgelser omkring inklusion. I det forløbne år er gennemført en statusanalyse blandt medarbejdere i skoler- daginstitutioner og i fagcenteret, en DCUMs termometerundersøgelse blandt børn i børnehaver samt i 2. og 8. klasse, og aktuelt er en undersøgelse af forældreholdninger til inklusion i gang både på skole og dagtilbudsområdet. 11.2. Læringsprojekt med ipads udviklingsaftalen om læring og uddannelse Læringsprojektet er funderet i en udviklingsaftale mellem det politiske niveau og skolelederne og er oprindeligt aftalt gældende i årene 2012-16. Udviklingsaftalen indeholder seks mål-opfølgningsområder omkring læring og anvendelse af ipads i undervisning og i SFO. Skoleåret 2013/14 var det første skoleår, hvor elever og personale var fuldt bestykket med ipads og digitale læremidler og hvor alle klasselokaler havde trådløse fremvisningsmuligheder. Det var således det første skoleår, hvor personalet på forhånd kunne årsplanlægge målrettet med de nye muligheder en reel 1:1 strategi giver; en planlægning der dog blev præget dels af den konflikt, der var omkring lærernes 30

arbejdstid op til sommerferien og dels af den nye skolereform. Dog var det indtrykket, at de nye teknologier vandt fodfæste de fleste steder og blev synlige i samarbejdet lærere imellem på nye måder, hvor teknologi og pædagogik nu stod højere på de interne dagsordner. Skoleåret 2013/14 blev som noget nyt startet med en fælles Sorø-læringskonference, hvor lokale frontløbere og eksterne oplægsholdere mødtes omkring til læring, teknologi, undervisning og læremidler med oplæg, foredrag og workshops. Evalueringen af dagen viste generelt stor opbakning og læringskonferencen er efterfølgende vedtaget som et fast indslag i den fælles skolestart. I skoleåret 2013/14 gennemførtes anden del af læringsprojektets uddannelsesforløb for personalet. Hvor det første år gik med grundlæggende teknologiforståelse, indføring i nyere metodiske og didaktiske begreber og muligheder, tog anden del udgangspunkt i at koble teknologianvendelse og fagene. Faglærere på tværs af skolerne arbejdede således i workshops med udgangspunkt i egen praksis og eget fag og kom sammen tættere på de muligheder teknologien rummer, men fik ikke også styrket videndelings- og netværksperspektiver. I forbindelse med efter-videreuddannelsen blev der foretaget en undersøgelse før indsatsen og samme undersøgelse blev så gentaget efter indsatsen. Undersøgelsen, der kan ses i sit fulde omfang på skolereform.soroe.dk, viste at personalet generelt følte sig bedre klædt på til at inddrage IT i mere undervisning, at anvendelsen af IT var for klart opadgående, at anvendelserne af IT bredte sig aktivitetsmæssigt ud med udvikling af undervisningsformer. Det viste dog også, at det kræver noget ekstra at få videndeling og netværk til at fungere. Overordnet var der positive målinger i de fleste af de målområder, der var opstillet i udviklingsaftalen, men den del der handler om styrkelse af skolehjemsamarbejde mangler der endnu at blive målt på. Derfor gennemføres der i andet kvartal 2015 en større spørgeundersøgelse omkring forældres erfaringer og omkring skolehjemsamarbejdets udvikling i forbindelse med læringsprojektet. Resultat forventes offentliggjort medio april 2015. De første to år af projektet var aftalt og italesat som et innovationsprojekt, hvor det var vigtigt at personale og ledelser skulle gøre sig erfaringer på alle planer, da både indførelse af ny teknologi, nye læremidler og nye digitale samarbejdsformer alle hver for sig ville kræve meget opmærksomhed. Undervejs i læringsprojektet er der kommet en skolereform til, som i høj grad er digitalt ambitiøs og vægter anvendelse af teknologi på alle alderstrin, samt tilhørende udviklinger i læringssyn og elevsyn. I skoleåret 2014/15 pejles der nu frem mod en decideret sammentænkning og optimering af reformen med baggrund i både de gode erfaringer, der er høstet i læringsprojekter, men også i forhold til de udfordringer der har været. 11.3. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har i skoleåret 2013-14 været 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Klagen blev dog efterfølgende trukket tilbage som følge af nye oplysninger i sagen. 31

12. Skolelederens beskrivelse og skolebestyrelsens udtalelse 12.1.1. Frederiksberg Skole skolelederens beskrivelse 1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten Andel elever med dårlige resultater i hhv. dansk, læsning og i matematik: Andelen af elever på Frederiksberg Skole med dårlige resultater i de to fag er på alle de testede årgange markant mindre end landsgennemsnittet. Karaktergennemsnit ved afgangsprøver i dansk, matematik og de bundne prøvefag samlet: I alle tre kategorier er resultaterne på Frederiksberg Skole bedre end landsgennemsnittet. Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag sammenholdt med socioøkonomiske referencer: I skoleåret 2013/2014 er forskellen 0,0, hvilket er en forringelse i forhold til de to foregående skoleår. Set over en treårig periode præsterer vi 0,3 bedre, end man skulle forvente ud fra de socioøkonomiske referencer. Andel af elever med mindst 2 i dansk og matematik: Andelen på Frederiksberg Skole svarer til landsgennemsnittet. Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter hhv. 3 og 15 måneder efter 9. klasse: Andelen svarer til hhv. landsgennemsnittet og over landsgennemsnittet. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning: Vi er placeret over landsgennemsnittet, men denne konstatering skal tages med det forbehold, at der er anvendt en anden definition af kompetencedækning, end den Undervisningsministeriet opererer med. Havde vi anvendt denne, ville vi formentlig være placeret under landsgennemsnittet. Samlet vurdering: Jeg vurderer samlet set vores resultater som værende tilfredsstillende. Vi har som mål at nedbringe andelen af elever, der får under 2 i gennemsnit ved systematisk at arbejde med de udfordringer, som lavt præsterende elever (herunder dyslektikerne) har. Det gør vi ved: diagnose (ved dysleksi), fokus på læsevanskeligheder og fokus på indsats på hold i kurser, hvor de ordblinde især lærer at anvende de tekniske hjælpemidler i hverdagen. Ligeledes har vi fokus på at forøge andelen af de dygtigste børn. Fokus her er bl.a. udvikling af vores talentarbejde. 2) Beskrivelse af øvrige indsatser mv. i skoleåret 2013/2014 Skoleåret 2013/2014 var præget af arbejdet på følgende tre områder: a) Forberedelse af implementeringen af lærernes nye arbejdstidsbestemmelser pr 1. august 2014. I bl.a. MED blev medarbejderne inddraget i den praktiske udformning. På grund af genhusning har vi især haft udfordringer med at kunne etablere personalearbejdspladser på tilfredsstillende vis. Vores vilkår taget i betragtning er det dog lykkedes i rimelig grad i løbet af indeværende skoleår. b) Forberedelse af implementering af Folkeskolereformen pr. 1. august 2014. Vores udgangspunkt har været at bevare det, vi gør godt, og udvikle os på områder, hvor vi har behov for det. Vores hovedsigte er, at vi skal have fokus på det, der øger elevernes læring. Det gør vi bl.a. ved at udvikle teamsamarbejdet og udvikle det at sætte konkrete læringsmål. Vores pædagogiske handleplan omkring dette har vi dog udsat til opstart august 2015, da vi vurderede, at organisationen ikke kunne kapere flere tiltag i indeværende skoleår. c) Forberedelse af genhusning og opstart på byggeplads. Denne del kom til at fylde meget på skolen, da det efter forældreprotester blev besluttet, at indskolingen skulle genhuses. Efter flere afsøgninger blev det besluttet, at dette skulle foregå i pavilloner. Genhusning og etablering af byggeplads kan ikke undgå at påvirke skolens hverdag i stor grad. Det er vores mål, at disse udfordringer i så lille omfang som muligt vil påvirke elevernes læring. Vi er derfor spændte på at følge de kommende to års resultater af test og afgangsprøver. 32

12.1.2. Frederiksberg Skole skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsens udtalelse eftersendes som separat bilag til dagsordenspunktet og indsættes efterfølgende i kvalitetsrapporten. 12.2.1. Holbergskolen skolelederens beskrivelse 1) Bemærkninger til de opnåede resultater beskrevet i kvalitetsrapporten Eleverne på Holbergskolen kommer først og fremmest fra Holbergskolens skoledistrikt, som er Dianalund med oplandet Tersløse, Skellebjerg og Niløse. 91% procent af eleverne kommer fra eget skoledistrikt, mens der kommer 9% fra andre skoledistrikter til Holbergskolen. Set ud fra en social synsvinkel, så er elevernes baggrund analyseret af kommunernes landsforenings analyseinstitut, KREVI. KREVI har lavet statistik over forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst, erhverv, civilstatus, arbejdsløshed, antal på overførselsindkomster, etnisk baggrund m.v. På den baggrund placerer forældrenes socioøkonomiske baggrund børnene på Holbergskolen i den nederste femtedel i Danmark. Det betyder, at der er en meget stor andel børn af forældre med ingen eller kortvarig uddannelse, der er ikke så mange med mellemlang uddannelse, og antallet med lang videregående uddannelse er ganske få. Desuden er der procentuelt forholdsvis mange forældre på overførselsindkomst. Vi er samtidig underlagt de økonomiske betingelser som er til stede i Sorø Kommune. De begrænsede ressourcer giver nogle store udfordringer i.f.t. at kunne lave tidlig forebyggende faglig indsats og muligheden for at understøtte de emotionelt og socialt svageste elever og de mange elever med øvrige særlige behov. De opnåede faglige resultater i nationale test og afgangsprøver skal naturligvis ses på denne baggrund. Set i dette perspektiv er præstationerne som forventede. Men samtidig har vi et stærkt fokus på, at vi udfordrer lokalområdets socioøkonomiske forudsætninger, og gør alt for at skabe endnu bedre faglige, trivselsmæssige og relationelle resultater fremadrettet. Når vi ser på de samlede afgangsprøveresultater i 9. klasse over en 3 årig periode, kan man kommunalt se, at der er 5 skoler som ud fra en socioøkonomisk sammenligning underpræsterer. Holbergskolen præsterer dog heldigvis næsten som forventet i denne sammenhæng. Det glæder os samtidig meget, at vi på Holbergskolen ligger helt i top når vi ser på andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Her er 95,5% i gang, hvilket er den højeste andel blandt skolerne i Sorø og markant bedre end landsgennemsnittet. For at skabe bedre faglige, relationelle og trivselsmæssige resultater fremadrettet, skal vi fortsat internt optimere læringsprocesser og relationsdannelse. Vi skal også ind og arbejde med elevernes indre og ydre motivation og med elev- og forældrefokus på faglige resultater. På personalesiden arbejdes videre med videreuddannelse og vidensdeling, både internt og på tværs af organisationer. 2) Beskrivelse af øvrige indsatser mv. (skoleåret 2013-14) Igennem en 5 årig periode har vi trinvist indført LP-modellen, Cooperative learning, Anerkendende Pædagogik og Klasse- og relationsledelse igennem en målrettet efter/videreuddannelse af hele personalet. Det har været med til at kvalitetsforbedre indenfor områderne faglig kvalitet, styrkelse af relationer, anerkendelse af det enkelte barn, og generelt været med til at øge trivslen for det enkelte barn på Holbergskolen. Investeringen i og opsætningen af interaktive tavler i samtlige klasselokaler fra skoleårets start i 2009/10 gav nye metodiske og pædagogiske tilgange. Indførelsen af ipad til samtlige børn ultimo skoleåret 2012-2013 har givet yderligere digitale og læringsmæssige muligheder. 33