September Mona Henningsen Hanne Kousgaard

Relaterede dokumenter
Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar affektiv lidelse

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Information om BIPOLAR LIDELSE HOS VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Om at være forældre til et barn med

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Temadag om Førtidspensionsreform

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Bipolar lidelse hos voksne

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Alkohol og depression

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Epilepsi, angst og depression

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

depression Viden og gode råd

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

SOLISTEN - psykose på det store lærred

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Første del af aftenens oplæg

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj Lene Buchvardt ADHD-foreningen

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april Lisbeth Jørgensen Psykolog

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Forord. Krista M. Straarup Klinisk psykolog. Rasmus W. Licht Specialeansvarlig overlæge, ph.d.

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Helbredsangst. Patientinformation

Når autismen ikke er alene

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Når autismen ikke er alene

Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Sygdommen, behandling og forebyggelse

Skizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Transkript:

1 September 2018 Mona Henningsen Hanne Kousgaard

11. september 2018 Bipolar affektiv sindslidelse 2

Hvad er bipolar affektiv sindslidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af humøret samt ændringer af tænkning, følelsesliv og adfærd. Forsænket humør ved depression og løftet eller irritabelt humør ved mani. Episodisk forløb med hypo-mani, mani, depression eller blandingstilstand 3

Bipolar affektiv sindslidelse. 4

Hvad skal der til for at stille denne diagnose? Minimum 2 episoder(sygdomsperioder) med væsentligt ændret stemningsleje. Ex. en (hypo)mani og en depression Eller 2 (hypo)manier Stilles på baggrund af anamnese og observation Ændringer i stemningslejet og på andre områder vurderes i forhold til, hvad der er normalt for personen, og hvad der er rimeligt og passende for en given situation Fysiske årsager må udelukkes (ex stofskiftesygdomme) 5

Forekomst af bipolar affektiv sindslidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 % Ligelig kønsfordeling i modsætning til depression Tidlig debut (15-25 års alderen), men gennemsnitlig 8-10 år fra første episode og symptomer til der er stillet en korrekt diagnose Efter en mani får 90 % en ny episode. Efter en depression udvikler 10-15 % en bipolar lidelse Forløbet varierer meget fra person til person i.f.t. symptomernes sværhedsgrad, sygdomsepisodernes varighed, art og antal 6

Disposition til bipolar lidelse (arvelighed) Blandt de biologiske årsagsfaktorer spiller de genetiske forhold en fremtrædende rolle. Er der bipolar lidelse blandt nærtbeslægtede, øges risikoen for at udvikle sygdommen med mindst en faktor 10. Hvis en enægget tvilling har sygdommen, er risikoen for, at den anden tvilling bliver syg 70-80%. 7

Årsager til bipolar lidelse Bipolar lidelse kan forklares ud fra sårbarhedsstressmodellen Jo højere grad af sårbarhed, jo mindre belastning skal der til for at udløse en sygdomsperiode. Sårbarheden er i udgangspunktet biologisk/genetisk, men tab og traumer kan forværre en medfødt sårbarhed Ifølge denne model arver man ikke sygdommen, men sårbarheden Udløsende faktorer kan være af biologisk, psykologisk eller social karakter 8

9

10

Typiske udløsende faktorer ved bipolar depression Tab, fx i forbindelse med dødsfald, job eller skilsmisse Flytning Graviditet og fødsel Stress i forbindelse med arbejde eller uddannelse Mellemmenneskelige konflikter eller mangel på social støtte Økonomiske problemer Fysisk sygdom, fx influenza eller for lavt stofskifte Årstidsvariation, fx efterår eller vinter Indtagelse af større mængder alkohol eller stoffer Medicin, fx ældre typer af antipsykotika Ophør med medicin 11

Typiske udløsende faktorer ved hypomani og mani Søvnmangel Forstyrret døgnrytme, fx i forbindelse med rejse mellem tidszoner Fødsel Stress i forbindelse med uddannelse eller arbejde Begivenheder, der indebærer et øget målrettet engagement og målrettet adfærd, fx rund fødselsdag, forelskelse, eksamen, nyt job m.m. Årstidsvariation, fx forår eller sommer Indtagelse af større mængder alkohol eller stoffer Lægeordineret medicin, fx antidepressiva eller binyrebarkhormon Ophør med medicin 12

Hippocampus Normal fysiologisk reaktion på stress Stress /belastning Hypothalamus Frigørelsesfaktor Negativ feedback til HPAaksen Hypothalamus hypofyse-binyrebark akse (HPA-aksen) aktiveres Stigning i stresshormonet kortisol Hypofyse ACTH (via blod) 13 Normalisering af kortisol-niveauet (kroppen slapper af ) Binyrebark kortisol

Reaktion på stress v. bipolar lidelse Belastning/stress Hypothalamus aktiveres Hypofysen udløser ACTH Binyrebark udløser kortisol Ingen normalisering af kortisolniveau Mangel på negativ feedback Vedvarende forhøjet kortisolniveau Negativ virkning på hjernen /kognition Mani/depression 14

Jeg savner min sygdom Dansk reportage-serie fra 2018 på DR1 om Peter Hagelund med bipolar lidelse 15 https://www.dr.dk/tv/se/jeg-savner-min-sygdom/jeg-savner-min-sygdom-2/jeg-savner-min-sygdom-1-2 Minut 8:20-11:15 https://www.dr.dk/tv/se/jeg-savner-min-sygdom/jeg-savner-min-sygdom-2/jeg-savner-min-sygdom-2-2

Hypomani 16 Mindste 4 dage med symptomer, Påvirker funktionsniveauet, men ikke uacceptabelt Ofte ikke sygdomsfornemmelse, men andre reagerer måske på én

Mani 17 Mindst 7 dage med symptomer Ofte er indlæggelse nødvendig Af og til ses psykotiske symptomer. Manglende sygdomsfornemmelse og svækket dømmekraft.

Depression 18 Symptomer tilstedet uafbrudt i minimum 14 dage Inddeles i let, moderat eller svær depression Ved svær depression ses af og til psykotiske symptomer Påvirker funktionsniveauet Oftest med sygdomsfornemmelse

Bipolare blandingstilstande Hyppige skift mellem hypo-maniske og depressive symptomer Maniske og depressive symptomer samtidigt Kan optræde som selvstændige episoder eller som overgang mellem mani og depression eller omvendt Eksempler på adfærd ved blandingstilstand: Højt energiniveau, aktiv, men nedtrykt med selvmordstanker Skifter mellem at synge og græde Overoptimistisk, men kan ikke tage sig sammen til noget Nedtrykt, irritabel, rastløs og utålmodig Pessimistisk, irritabel, tankemylder, kan ikke holde tråden 19

Biologiske forhold ved mani Forstyrrelse i signalstofferne i hjernen Øget aktivitet af dopamin Modtagercellerne for signalstoffet reagerer for kraftigt på signalstoffet 20

Biologiske forhold ved depression Forstyrrelse af signalstofferne i hjernen Nedsat mængde noradrenalin Nedsat mængde serotonin Kortisol er øget 21 Forstyrrelse i søvn Nedsat dyb søvn Nedsat drømmesøvn

Konsekvenser af bipolar lidelse Nedsat social og arbejdsmæssig funktion Økonomiske vanskeligheder Skilsmisse, nederlag og tab på mange niveauer Kognitive vanskeligheder Nedsat livskvalitet Stigmatisering Ændringer i identitet og selvopfattelsen Selvmord (selvmordsrisiko på 10-15%) 22

Den kognitive pyramide 23

Behandling Medicin Indlæggelse ECT-behandling Samtaleterapi Psykoedukation Sociale støtteforanstaltninger Inddragelse af pårørende Familiesamtaler Pårørendeundervisning 24

Formål med behandling Afhjælpe og dæmpe symptomer Undgå forværring af tilstanden Fremme sygdomsaccept og -erkendelse Forebygge nye episoder Bearbejde svære følelser knyttet til sygdommen og dens konsekvenser fx tab og rolleforandring Bedre funktionsniveau og relationelle funktion Skabe sammenhæng i det enkelte menneskets sygdom- og livsforløb Forebygge selvmord 25

Medicinsk behandling Given medicinsk behandling virker højst på 50-70% Typer af anbefalet medicin: Stemningsstabiliserende medicin (Lamotrigen, Litarex, Deprakine, Quetiapin) Antipsykotisk medicin (Abilify, Quetiapin, Olanzapin) Antidepressiv medicin (Sertralin, Citalopram, Cymbalta) Beroligende medicin (Ouetiapin, Oxapax) Sovemedicin (Stilnoct, Imovane, Melatonin, Phenergan) 26

27

Andre psykiske lidelser ved bipolar lidelse (co-morbiditet) 30-60% Misbrug 65-90% Angstlidelser (panikangst, social angst og generaliseret angst) 6-13% Spiseforstyrrelser (anoreksi eller bulimi) 7-10% OCD (tvangslidelser) 29-48% Personlighedsforstyrrelser 10-20% Hyperkinetisk sygdom (ADHD) 28

Mestringsstrategier ved depression Fokus på de positive ting i hverdagen Aktivitetsplanlægning: Balance mellem krav og ressourcer Hvad nærer og hvad dræner energien? Gradueret opgaveløsning: Tage små skridt, delmål Udsætte beslutninger 29

Hensigtsmæssige strategier ved tidlige tegn på depression Kontakt til behandler Medicinjustering, fx sovemedicin eller beroligende medicin Prøve at holde sig i gang, men undgå udmattelse og overbelastning Gøre ting du sædvanligvis har lyst til Motion Modarbejde trang til at isolere sig, fx lave tidsbegrænsende aftale med andre Aflede fra negative tanker eller forsøge at finde mere realistiske tanker Prioritere opgaver og dele større opgaver eller projekter i mindre, tidsmæssigt afgrænsede dele Undgå alkohol og stoffer 30

Indre/ydre krav vs. ressourcer 31

Mestrings-strategier ved tidlige tegn på mani Kontakt til behandler Medicinjustering, fx sovemedicin eller beroligende medicin Fokus på at optimere søvn Begrænse stimuli, aktiviteter og social kontakt Søge feedback hos andre Udsætte større beslutninger til der er kommet ro i din tilstand Evt. aflevere kreditkort og bilnøgler til de nærmeste Prioritering og begrænsning af opgaver og projekter Undersøge fordele og ulemper ved ideer eller planer før du omsætter dem til handlinger Undgå alkohol og stoffer 32

Anbefalet litteratur 33

Tilbud og muligheder efter afslutning Vindrosen Depressionsforeningen Støttegrupper på Facebook Stemningsregistrering Fønix Kraftcentret Pyskiatrisk Akut Modtagelse (PAM) tlf. 99446700 Familieafdelingen i de respektive kommuner Egen læge Psyk-INFO, www.psykinfo.regionsyddanmark.dk 34