Maj 2017 Resultatrapport 1/2017 Halvårlig opfølgning på ungeindsatsen Hermed følger den første af de halvårlige resultatrapporter for kommunens ungeindsats for året 2017. Resultatrapporterne bliver forelagt udvalget to gange årligt - henholdsvis maj og november. Rapporten er inddelt i to hovedspor: Den første del handler om beskæftigelse Den anden del handler om uddannelse Der er en tæt sammenhæng mellem kommunens beskæftigelses- og uddannelsesindsatser, da uddannelse er et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Ungegruppen omfatter unge fra 13-29 år. Rapporten giver et overblik over de mål og resultater, der er for ungegruppen på Frederiksberg. Resultatopfølgningen giver mulighed for løbende at justere og videreudvikle kommunens aktiviteter og indsatser for de unge, hvor der viser sig at være behov for det. Dertil fungerer opfølgningen, sammen med målgruppeplanen Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg, som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der eksempelvis kan indgå i budgetprocessen. Datagrundlaget i resultatrapporten er primært tal fra henholdsvis den nationale statistikdatabase Jobindsats.dk og kommunens eget fagsystem Fasit. Da der er forsinkelser på cirka tre måneder på tallene fra Jobindsats, vil tallene i rapporterne være fra januar og juli. Tallene fra Fasit bliver hyppigere opdateret og vil for så vidt muligt være fra april og oktober. Det skal bemærkes, at der er mindre uoverensstemmelser mellem tallene fra Jobindsats og Fasit, da tallene fra Jobindsats kan nå at blive korrigeret for eventuelle fejl. Herved er tallene fra Jobindsats de mest valide. 1
Tabel 1: Oversigt over mål og resultater for ungeindsatsen Mål Resultater Beskæftigelse 1) Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 1.a Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen 1.b Sagsvarighed 2) Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres 2.a Frederiksberg skal som minimum ligge på gennemsnittet af klyngen Uddannelse 3) 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (25 år efter 9. klasse, profilmodellen) 3.a Andel der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse (profilmodellen) 3.b Andel i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter grundskolen 3.c Mindst 25 procent skal have en erhvervsuddannelse i 2020 3.d Andel af en årgang fokuselever som er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse hhv. tre og fire år efter afgangseksamen 4) Antallet af fokuselever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres 2015: Frederiksberg: 1.315 fuldtidspers. 5,7 procent 2016: Frederiksberg: 1.261 fuldtidspers. 5,5 procent 2016: Klyngegennemsnittet: 9,9 procent 2016: Frederiksberg: 5,5 procent Første kvartal 2017: 58,4 uger (kun for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere) Alle ydelsestyper: Januar 2016: 446 pers. 1,9 procent Januar 2017: 379 pers. 1,6 procent Januar 2017: Klyngegennemsnittet: 3,9 procent Januar 2017: Frederiksberg: 1,6 procent Årgang 2015, Frederiksberg: 91,1 procent Årgang 2015, landsgennemsnittet: 92,2 procent Årgang 2015, Frederiksberg: 76,8 procent Årgang 2015, landsgennemsnittet: 77,2 procent Årgang 2012: 86,3 procent Årgang 2013: 83,5 procent Årgang 2014: 83,4 procent Søgning til erhvervsuddannelse for 9. klasse elever: 3 procent Søgning til erhvervsuddannelse for 10. klasse elever: 26 procent 3 år efter afgangseksamen Årgang 2014: 66 procent Årgang 2013: 55 procent Årgang 2012: 62 procent Årgang 2011: 50 procent 4 år efter afgangseksamen Årgang 2014: Data ikke tilgængelig endnu Årgang 2013: 56 procent Årgang 2012: 59 procent Årgang 2011: 60 procent Andel af en årgang fokuselever, som på et tidspunkt har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse: 3 år efter afgangseksamen Årgang 2014: 16 procent Årgang 2013: 33 procent Årgang 2012: 37 procent Årgang 2011: Data ikke tilgængelig 4 år efter afgangseksamen Årgang 2014: data ikke tilgængelig endnu Årgang 2013: 30 procent Årgang 2012: 45 procent Årgang 2011: 47 procent Positiv Positiv Positiv Positiv Handlepunkt Opmærksomhed Opmærksomhed Handlepunkt Opmærksomhed Positiv 2
Beskæftigelse Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Figur 1: Andel 16-29 årige på offentlig forsørgelse 12,0% Andel 16-29 årige på offentlig forsørgelse 10,0% 10,1% 9,8% 9,9% 10,0% 9,9% 9,9% 8,0% 6,0% 5,6% 5,7% 5,5% 4,0% 2,0% 0,0% 2014 2015 2016 Kilde: Jobindsats.dk, Statistikbanken og egne beregninger Frederiksberg Hele landet Klyngen Figur 1 viser, at andelen af unge, som modtager offentlig forsørgelse i Frederiksberg Kommune, er markant lavere end andelen på landsplan og i de sammenlignelige klyngekommuner. 5,5 procent svarende til 1.261 fuldtidspersoner - af de unge på Frederiksberg modtog offentlig forsørgelse i 2016. Det tilsvarende tal på landsplan er godt 9,9 procent, svarende til 102.027 fuldtidspersoner. Der er et fald i andelen af unge på offentlig forsørgelse på Frederiksberg, når tallene fra 2015 sammenlignes med 2016. Det skal bemærkes, at sammenligningen er foretaget på helårsbasis, da der er nogle sæsonmæssige udsving, som primært er relateret til dimission fra uddannelserne. 3
Tabel 2: Fordeling mellem ydelsestyper Antal fuldtidspersoner 16-29 år Januar 2014 Juli 2014 Januar 2015 Juli 2015 Januar 2016 Juli 2016 Januar 2017 Kontanthjælp 82 79 89 101 90 21 23 Uddannelseshjælp 492 442 438 433 398 384 317 Integrationsydelse* - - - - 28 117 115 Dagpenge 536 610 527 648 502 650 517 Arbejdsmarkedsydelse, 23 17 16 12 15 5 0 særlig uddannelsesydelse & kontantydelse Revalidering 23 17 12 12 8 10 7 Jobafklaringsforløb - - 8 7 5 12 14 Ressourceforløb 2 2 17 31 35 37 46 Forrevalidering 3 2 5 6 6 7 7 Sygedagpenge 98 85 97 82 112 77 94 Fleksjob 6 6 8 8 9 10 12 Ledighedsydelse 3 5 4 2 3 7 5 Førtidspension 83 79 75 76 73 69 64 I alt 1.351 1.344 1.296 1.418 1.284 1.406 1.221 Kilde: Jobindsats.dk *Folketinget indførte en særlig integrationsydelse med virkning fra 1. september 2015 for alle nytilkomne til landet. Ydelsen træder i stedet for kontanthjælp til personer med lovligt ophold i Danmark, der har boet uden for EU s grænser i mere end ét ud af de sidste otte år. Fra 1. juli 2016 er også alle personer på kontanthjælp, der ikke opfylder opholdskravet, omvisiteret til integrationsydelse. Dvs. både flygtninge og familiesammenførte, der har afsluttet det treårige integrationsprogram og hjemvendte danske statsborgere, der har opholdt sig i udlandet i længere tid, overgår til integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. Tabellen viser, at det samlede antal unge, som modtager en ydelse, er faldet med 75 fuldtidspersoner fra januar 2016 til januar 2017. Der har i det seneste år været en meget stor forskydning fra kontanthjælp til integrationsydelse. Størstedelen af de tidligere kontanthjælpsmodtagere, der er overgået til integrationsydelse, er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Cirka halvdelen af disse er i gang med integrationsprogrammet. Resten af flygtningene og de familiesammenførte til flygtninge, der er overgået til integrationsydelse, har været i Danmark i mere end 3 år, men opfylder ikke opholdskravet. Derudover er det værd at bemærke, at antallet af ressourceforløb og jobafklaringsforløb stadig stiger støt, mens antallet af førtidspensionister falder. Ressourceforløbene blev indført med fleksjob- og førtidspensionsreformen i januar 2013 og jobafklaringsforløb i juli 2014 med sygedagpengereformen. Som udgangspunkt vil borgere under 40 år ikke blive tilkendt førtidspension, men vil i første omgang overgå til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 4
Figur 2: Fordeling mellem visitationskategorier for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, 16-29 år. Antal fuldtidspersoner. Januar 2017. Fordeling mellem visitationskategorier for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, 16-29 år. Antal fuldtidspersoner. Januar 2017. 9%, 30 pers. 27%, 92 pers. 64%, 218 pers. Kilde: Jobindsats.dk Aktivitetsparat Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat/ jobparat Figur 2 viser, at knap to tredjedele svarende til 64 procent af de unge på kontant- eller uddannelseshjælp er aktivitetsparate. Tabel 3: Gennemsnitlig sagsvarighed for unge 16-29 år, 1. kvartal 2017 Målgruppe Gennemsnitlig sagsvarighed (uger) Jobparate kontanthjælpsmodtagere 8,7 Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 8,7 Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 33,0 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 84,8 I alt: Jobparate /åbenlyst uddannelsesparate/ uddannelsesparate 24,0 Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 84,8 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 90,0 I alt: Aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere 85,1 I alt: Alle målgrupper 58,4 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret, Månedsstatistik Tabel 3 viser, at den gennemsnitlige sagsvarighed for aktivitetsparate er markant højere end sagsvarigheden for de jobparate, åbenlyst uddannelsesparate og de uddannelsesparate. For hele 5
målgruppen er den gennemsnitlige sagsvarighed 58,4 uger. Ved næste ungeopfølgning, der bliver forelagt udvalget i november 2017, vil der være et sammenligningsgrundlag i forhold til udviklingen i sagsvarighed. Tabel 4: Henvendelser i Ungecenteret 2. kvartal 2016 3. kvartal 2016 4. kvartal 2016 1. kvartal 2017 Samlet antal henvendelser (personer) Andel unge, som har en aktiv sag (procent) Andel unge i arbejde eller uddannelse (procent) Andel unge, som har trukket ansøgningen tilbage (procent) Andel unge, som aldrig ansøgte (kun talt med UU) (procent) 207 194 202 190 30 47 38 45 43 28 18 14 8 4 13 7 2 7 11 12 Andet* (procent) 17 14 20 22 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. * Andet omfatter både unge, som er fraflyttet Frederiksberg, at sagen er stoppet på grund af manglende dokumentation eller at personerne er under 18 år. Tabel 4 viser antallet af unge, der har henvendt sig i Ungecenteret og efterfølgende inden for en kort tidsperiode har modtaget en forsørgelsesydelse eller ej. Figuren giver således et billede af, om det lykkes at afholde de ressourcestærke unge fra at modtage offentlig forsørgelse. Her kan der eksempelvis være tale om unge, der blot venter på at starte på en uddannelse eller unge, der ikke har været ihærdige nok med at søge et arbejde. Pointen er, at de unge som kan, skal forsørge sig selv. Målet er, at maksimalt 50 procent af de unge, som henvender sig, efterfølgende modtager en forsørgelsesydelse. Tabellen viser, at målsætningen er realiseret i seneste kvartal, idet 45 procent har en aktiv sag. Tabellen viser desuden, at der er sæsonmæssige udsving, idet der er en stigning i både første og tredje kvartal af året i andelen af unge med en aktiv sag. Dette hænger sammen med, at der er studiestart på disse tidspunkter af året. Tabel 5: Antal genhenvendelser i Ungecenteret Periode Antal Andel genhenvendelser personer (procent) 1. kvt. 2017 72 38 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret, Månedsstatistik Tabel 5 viser, hvor mange af de unge, som henvender sig i Ungecenteret, har haft en sag i systemet tidligere. Disse unges henvendelse kategoriseres som en genhenvendelse. Af de 190 henvendelser (jævnfør tabel 4) i første kvartal 2017 var 72 genhenvendelser. Der er tale om en meget sammensat gruppe. Der er en del som i første omgang har trukket deres ansøgning tilbage, men vælger at vende tilbage og søge. Der er unge som begynder og stopper, både i 6
arbejde og uddannelse. Der er fokus på området og Ungecenteret har derfor en særlig genhenvendelseskonsulent. Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Tabel 6: Unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Forsørgelse januar 2015 juli 2015 januar 2016 juli 2016 januar 2017 Kontanthjælp 24 50 57 49* 3 Integrationsydelse 0 0 0 0 62 Uddannelseshjælp 233 224 223 218 173 Dagpenge 82 98 79 71 78 Revalidering, forrevalidering 4 3 3 8 0 Sygedagpenge 18 20 19 22 15 Førtidspension 66 68 65 59 48 I alt** 427 463 446 427 379 Kilde: Jobindsats.dk, Fasit * Tallet for kontanthjælpsmodtagere er for maj 2016, da der er sket et databrud juli 2016, hvor alle personer på kontanthjælp, der ikke opfylder opholdskravet pr. 1. juli 2016, er omvisiteret til integrationsydelse. Længden af integrationsydelsesforløb opgøres endnu ikke på jobindsats, så data for integrationsydelse er fra Fasit. Reduktionen i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes, at flere af disse er omvisiteret til integrationsydelse. ** Det anslås, at der er en gruppe af unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde, og som heller ikke har kontakt til kommunen. Dette kan eksempelvis være unge, der forsørges af deres forældre. Det præcise tal er ukendt, men det vurderes, at der er tale om cirka 100 unge, som ikke indgår i det samlede antal unge i tabellen. Tabel 6 viser, at det samlede antal unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse er faldet fra 427 til 379, svarende til et fald på 15 procent fra januar 2015 til januar 2017. Gruppen af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere udgør cirka halvdelen af den samlede gruppe af de unge med mere end 6 måneders forsørgelse. Som tidligere nævnt betyder indførelsen af integrationsydelse, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. september 2015 skal tolkes med varsomhed. 7
Figur 3: Andel af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Andel 16-29 årige med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,6% 4,3% 4,3% 3,7% 4,0% 4,5% 4,3% 4,2% 3,9% 3,9% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,8% 2,0% 1,9% 1,8% 1,6% 1,0% 0,5% 0,0% Andel januar 2015 Andel juli 2015 Andel januar 2016 Andel juli 2016 Andel januar 2017 Frederiksberg Klyngen Hele landet Kilde: Jobindsats.dk, Fasit Figur 3 viser, at det er en meget lavere andel af de unge på Frederiksberg end i de sammenlignelige klyngekommuner og hele landet generelt, der er på langvarig offentlig forsørgelse. Desuden er andelen på Frederiksberg faldet mere det seneste år end andelen i klyngen. Figur 4: Fordeling mellem visitationskategorier for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Fordelingen mellem visitationskategorier for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse. April 2017. 2%; 4 pers. 17%; 38 pers. 81%; 179 pers. Jobparate/ Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Kilde: Fasit, april 2017 8
Figur 4 viser, at de aktivitetsparate udgør langt størstedelen af den samlede gruppe af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Når kun fire jobparate er på ydelsen efter seks måneder, er det et udtryk for, at de jobparate kommer hurtigt i job. Figur 5: Flow-model for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse Kilde: Fasit. * Denne kategori dækker både over personer på/i ressourceforløb/revalidering/ledighedsydelse (0), personer der er fyldt 30 år samt diverse enkeltydelser, integrationssager, klagesager mv. Ovenstående flow-model viser, at det samlede antal unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneders ledighed er steget fra 212 personer til 221 personer fra oktober 2016 til april 2017. De grønne kasser viser, at 40 af de 212 unge enten er blevet selvforsørgende eller er kommet i uddannelse i perioden fra oktober 2016 til april 2017. Dette svarer til 19 procent af gruppen. De røde kasser viser de unge, der skal holdes ekstra øje med. Dels viser kasserne antallet af genhenvendelser. Det vil sige unge, der vender tilbage til kontant- eller uddannelseshjælp efter at være kommet ud af systemet. Ved denne opgørelse er andelen af genhenvendelser reduceret til fem procent. Dette er et fald fra forrige ungeopfølgning, hvor andelen af genhenvendelser var på ni procent. Dels viser de røde kasser antallet af unge, som fortsat modtager en ydelse. Dette gør 72 procent af de unge i seneste periode (jævnfør nedenstående tabel 7). 9
Tabel 7: Unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med mere end seks måneders ledighed Periode April 2015- Oktober 2015 Oktober 2015- April 2016 April 2016- Oktober 2016 Oktober 2016- april 2017 April 2017 Samlet antal personer 288 278 274 (heraf 71 nye) 212 (heraf 60 nye) 221 (heraf 66 nye) Selvforsørgende eller i uddannelse (pct.) Modtager forsat ydelse (pct.) 25 17 26 19-65 67 53 72 - Genstartede (pct.) 2 2 9 5 - Kilde: Fasit Tabel 7 viser, at der i den seneste periode fra oktober 2016 til april 2017 har været et fald i personer, som bliver selvforsørgende eller kommer i uddannelse. Tilsvarende ses en stigning i personer, der fortsat modtager ydelse. Ser man på den udvikling der er sket fra april 2015 til april 2017, har der været en reduktion af antallet af unge med længerevarende forløb på kontant- og uddannelseshjælp fra 288 personer i april 2015 til 221 personer i april 2017. Andelen af unge, der er blevet selvforsørgende eller kommet i uddannelse, er gået lidt frem og tilbage med udsving, der ligger på mellem 17 og 26 procent, mens andelen af de unge som fortsat modtager offentlig forsørgelse ligger mellem 53 og 72 procent. 10
Uddannelse Figur 6: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 94,5% Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. 94,0% 93,8% 93,9% 93,5% 93,0% 92,8% 93,2% 93,1% 93,0% 92,5% 92,0% 91,9% 91,7% 92,2% 91,5% 91,0% 91,1% 90,5% 90,0% 89,5% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, april 2017 Af figur 6 fremgår det, at kommunen endnu ikke honorerer målsætningen om, at 95 procent af de unge mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Figuren viser, at 91,1 procent af årgang 2015 på Frederiksberg forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter grundskolens afgangseksamen. Tallene omhandler unge, som har taget 9. eller 10. klasses afgangseksamen på Frederiksberg. Det tilsvarende tal for landet som helhed er en smule højere - 92,2 procent. Det skal dog bemærkes, at der tegner sig et forskelligt billede alt efter, hvor lang en tidshorisont beregningen beror på. Den metode, som Undervisningsministeriet anvender, er profilmodellen, der har en tidshorisont på 25 år. Det betyder, at profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kommende 25 år (under forudsætning af en række forhold). Det er denne metode, som anvendes i forhold til 95 procent målsætningen. Nedenstående figur 7 beror også på tal fra Undervisningsministeriets profilmodel, men her er tidshorisonten seks år. 11
Figur 7: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6 år. 80,0% 79,6% 79,0% 78,5% 78,0% 77,8% 77,0% 76,4% 77,0% 77,2% 77,2% 77,2% 76,8% 76,0% 75,0% 75,2% 74,0% 73,0% Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Årgang 2015 Frederiksberg Hele landet Kilde: Undervisningsministeriet, april 2017 Figur 7 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af seks år efter grundskolens afgangseksamen. Også her ligger Frederiksberg en smule under landsgennemsnittet, når man kigger på årgang 2015. Tabel 8: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Procent Årgang 2011 Årgang 2012 Årgang 2013 Årgang 2014 Frederiksberg 84,6 pct. 86,3 pct. 83,5 pct. 83,4 pct. Kilde: BUO s kvalitetsrapporter 2015 og 2016 baseret på Danmarks Statistiks registre Overstående tabel 8 viser, hvor mange af de unge på Frederiksberg, der er i gang med en uddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Her er tallet for årgang 2014 på 83,4 procent. Dette tal er højere end tallet i overstående figur 7, som viser andelen af de unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse seks år efter grundskolen 77,8 for årgang 2014. Det kan indikere, at der er en del unge, som frafalder deres uddannelse. 12
Figur 8: 9. klasse elevers uddannelsessøgning 2016, Frederiksberg Uddannelsessøgning for 9. klasse elever på Frederiksberg 3% 1% 10. klasse Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Andet 50% 46% Kilde: Udskolingsnotat 2016 Af overstående figur 4 fremgår det, at 46 procent af 9. klasse eleverne søger ind på 10. klasse. Heraf denne gruppe vælger 58 procent at tage 10. klasse på en efterskole. Figuren viser også, at 50 procent vælger en gymnasial uddannelse, mens kun 3 procent vælger at forsætte på en erhvervsuddannelse. Figur 9: 10. klasse elevers uddannelsessøgning 2016, Frederiksberg Uddannelsessøgning for 10. klasse elever på Frederiksberg 3% 26% Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 71% Andet Kilde: Udskolingsnotat 2016 Overstående figur 9 viser, at størstedelen af 10. klasse eleverne - 71 procent - vælger at fortsætte på en gymnasial uddannelse, mens 26 procent vælger en erhvervsuddannelse. Tager man gennemsnittet af 9. og 10. klasse elever, er det 7 procent af elever, der vælger en 13
erhvervsuddannelse. Herved er der stadig et stykke vej til at realisere målsætningen om, at mindst 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. Fokuselever og frafaldstruede unge I det følgende sættes der fokus på, hvordan fokuselever og frafaldstruede unge klarer sig. Formålet er at give et mere nuanceret billede af ungegruppen. Det er interessant at følge fokuseleverne og de frafaldstruede, da det især er disse unge, der er udsatte i forhold til ikke at gennemføre en uddannelse, og dermed er i større risiko for ikke at blive selvforsørgende. Andelen af fokuselever ud af det samlede elevtal har gennem flere år ligget på cirka 20-30 procent på kommuneskolerne på Frederiksberg. Dog er der flere af de unge, som løbende fraflytter Frederiksberg Kommune. Derfor er tendensen, at antallet af de årgange af fokuselever, der følges op på i ungeopfølgningen, er aftagende år for år. Siden 2015 er årgang 2011 og 2012 fokuselever blevet fulgt efter deres afgangseksamen fra grundskolen, og ved sidste ungeopfølgning suppleredes så med årgang 2013 og fra denne gang med årgang 2014. Dels følges der op på, hvor mange af fokuseleverne, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse tre år efter de afsluttede grundskolen. Dels følges der op på, hvor mange af fokuseleverne i tabel 9, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse i tabel 10. Tabel 9: Andelen af fokuselever, der har gennemført eller er i gang med, en ungdomsuddannelse 3-6 år efter endt grundskole Andel fokuselever, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse 3 år efter afgangseksamen 3,5 år efter afgangseksamen 4 år efter afgangseksamen 4,5 år efter afgangseksamen Årgang 2014 Fokuselever 66 procent Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Årgang 2013 Fokuselever Årgang 2012 Fokuselever Årgang 2011 Fokuselever 55 procent 59 procent 56 procent Data endnu ikke tilgængelig 62 procent 62 procent 59 procent 55 procent 50 procent - 60 procent 62 procent Kilde: Ungecenteret, april 2017. Tabel 9 viser, at 60 procent af årgang 2011, 51 procent af årgang 2012, 56 procent af årgang 2013 og 66 procent af årgang 2014 fokuselever er i gang med eller har afsluttet mindst en ungdomsuddannelse. Det skal bemærkes, at der er en forholdsvis stor andel af fokuseleverne, der er i gang med forberedende, udviklende eller midlertidige uddannelsesaktiviteter. Disse aktiviteter tæller ikke med som en ungdomsuddannelse, men de kan forventes at føre til, at eleverne efterfølgende gennemfører en ungdomsuddannelse. 14
Tabel 10: Andelen af fokuselever, der har modtaget offentlig forsørgelse efter, at de er fyldt 18 år Andel fokuselever, der på et tidspunkt har modtaget offentlig forsørgelse efter de er fyldt 18 år 3 år efter afgangseksamen 3,5 år efter afgangseksamen 4 år efter afgangseksamen 4,5 år efter afgangseksamen Årgang 2014 Fokuselever 16 procent Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Data endnu ikke tilgængelig Årgang 2013 Fokuselever Årgang 2012 Fokuselever Årgang 2011 Fokuselever 33 procent 34 procent 30 procent Data endnu ikke tilgængelig 37 procent 36 procent 45 procent 43 procent 50 procent - 47 procent 41 procent Kilde: Ungecenteret, april 2017 Tabel 10 giver en indikation på, hvordan de forebyggende initiativer målrettet fokuselever i grundskolen virker. Tabellen viser således, hvorvidt det er lykkedes at få fokuseleverne videre i enten uddannelse eller beskæftigelse uden, at de har været omkring Ungecenteret. Herved er det interessant at følge, hvor stor en andel af fokuseleverne, der har modtaget en forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år. Tabellen viser variationen på 16 til 48 procent i andelen af fokuselever, som har modtaget en ydelse. Tabellen viser, at andelen af årgang 2014 fokuselever, som modtager offentlig forsørgelse tre år efter afgangseksamen faldet, når der sammenlignes med årgang 2013 og årgang 2012. Dette er markeret ved de blå felter i tabellen. Den 15. august 2016 punkt 54 godkendte Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget ansøgningen til Mønsterbryderpuljen. Målet med projektet er at få viden om, hvordan man kan bryde negative sociale mønstre og komme i uddannelse eller job. Et middel er at tilvejebringe et bedre datagrundlag og anvende data på en ny måde. Med budget 2017 blev der givet midler til denne del af projektet. Det tidligere mønsterbryderprojekt, der fokuserede på robusthed, fortsætter i 2017 med tildelte midler fra mønsterbryderpuljen, hvilket blev besluttet i Kommunalbestyrelsen den 14. november 2016 punkt 294. Tabel 11: Antal unge der har været tilknyttet fastholdelseskonsulenten. Status april 2017. Unge tilknyttet Ungecenterets fastholdelseskonsulent (personer) Antal Igangværende forløb 39 Afsluttede forløb 69 Ad hoc kontakt 14 I alt 122 Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. 15
Tabellen viser, at det samlede antal unge, som har været tilknyttet Ungecenterets fastholdelseskonsulenter, er 122 unge. Ud af de 122 er 39 unge stadig i gang med et fastholdelsesforløb. 36 af de 39 unge med et igangværende forløb er i gang med en uddannelse. Figur 10: Andelen af frafaldstruede unge der fastholdes i uddannelse kun afsluttede forløb Afsluttede forløb hos fastholdelseskonsulent - Status april 2017 24 pers./ 35 pct. 45 pers./ 65 pct. Fastholdt i uddannelse Ikke i uddannelse Kilde: Oplysninger fra Ungecenteret. Figuren viser, hvor stor en andel af de frafaldstruede unge, der fastholdes i uddannelse, når de har været i kontakt med én af Ungecenterets to fastholdelseskonsulenter. Af figuren fremgår udelukkende de afsluttede forløb. Her er det 65 procent, som er fastholdt i uddannelse. 16